Vejr, Nedbør, Klima og Vand - Noter i Naturgeografi

Vejr, klima og vand Temperatur Årstidsvariation Grunden til at vi har årstidsvariation, alias sommer og vinter, er fordi jorden hælder 23,5 i forhold til dens omdrejningsakse. Dvs. at solstrålingen er størst på de flader der vender direkte mod solen. (se fig. 2.1 a. 29) Derfor vil der også være varmest ved ækvator, da denne har solen i zenit (står vinkelret på) 2 gange om året (forårsjævndøgn d. 21. marts, efterårsjævndøgn s. 23. september), derfor er der også meget lille årstidsvariation v. ækvator. Desuden er dagen på jævndøgn lige lang over hele kloden. Solens zenit bevæger sig i (vores) vinterhalvår, mod syd, hvor den d. 21. december når den sydlige vendekreds (23,5 s.b), herefter vender det, og d. 21. juni når den den nordlige vendekreds Temperaturen skifter dog med ca. 1 1/2 måneds forsinkelse, da det tager tid at opvarme / afkøle jord og specielt vand.

! Land opvarmes hurtigere end vand og afkøles ligeledes hurtigere. (Vands varmekapacitet er højere, der er cirkulation i vandet, som gør at overfladetvandet bliver blandet og vandoverfladen reflektere mere af solindstrålingen pga. den blanke overflade.) Det primære vindsystem Tryk og vinde Luften består af 78% kvælstof, 21 % ilt og 1% andre gasser. Lufttrykket ved jordoverfladen bestemmes af den mængde luft (luftsøjlen) der er over det pågældende sted.

Lufttrykket angives i atmosfære, mb (millibar) eller hPa (hektopascal). 1 atm = 1013 mb = 1013 hPa.

Et højtryk og et lavtryk vil altid søge at udligne hinanden, dette skaber vinden. Vindhastigheden afhænger af trykforskellen.

Lufttrykket falder med højden, vi siger at luften bliver tyndere, dvs. at der er færre luftmolekyler pr. m - men luftens sammensætning er uændret. I ca. 5,5 km højde er lufttrykket halveret (i forhold til trykket v. vandoverfladen.)

Der findes 2 forskellige tryk: Termiske og dynamiske tryk. Termisk tryk Termiske høj- og lavtryk dannes som følge af henholdsvis opvarmning og afkøling. ! Varm luft er lettere end kold luft.

Når en luftmasse opvarmes udvider den sig, bliver lettere og stiger derfor til vejrs. - Dette skaber et højtryk i de høje luftlag, og et lavtryk ved jorden, som følge af den luft der er steget til vejrs.

Et luftmasse der omvendt køles, trækker sig sammen og bliver tungere. - Dette resultere i et højtryk v. jordoverfladen, og et tilsvarende lavtryk i højden. Disse 2 udviklinger gør at der opstår en luftcirkulation. (se fig. 2.6 s. 33) Man oplever v.