Vejr, Nedbør, Klima og Vand - Noter i Naturgeografi

Side 1

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 1

Vejr, klima og vand

Temperatur

Årstidsvariation

Grunden til at vi har årstidsvariation, alias sommer og vinter, er fordi jorden hælder 23,5° i forhold til dens omdrejningsakse. Dvs. at solstrålingen er størst på de flader der vender direkte mod solen.

(se fig. 2.1 a. 29)

Derfor vil der også være varmest ved ækvator, da denne har solen i zenit (står vinkelret på) 2 gange om året (forårsjævndøgn d. 21. marts, efterårsjævndøgn s. 23. september), derfor er der også meget lille årstidsvariation v. ækvator. Desuden er dagen på jævndøgn lige lang over hele kloden.

Solens zenit bevæger sig i (vores) vinterhalvår, mod syd, hvor den d. 21. december når den sydlige vendekreds (23,5° s.b), herefter vender det, og d. 21. juni når den den nordlige vendekreds

(23,5° n.b). (se fig. 2.2 s. 30)

Temperaturen skifter dog med ca. 1 1/2 måneds forsinkelse, da det tager tid at opvarme / afkøle jord

og specielt vand.

! Land opvarmes hurtigere end vand og afkøles ligeledes hurtigere.

(Vands varmekapacitet er højere, der er cirkulation i vandet, som gør at overfladetvandet bliver blandet og vandoverfladen reflektere mere af solindstrålingen pga. den blanke overflade.)

Det primære vindsystem

Tryk og vinde

Luften består af 78% kvælstof, 21 % ilt og 1% andre gasser.

Lufttrykket ved jordoverfladen bestemmes af den mængde luft (luftsøjlen) der er over det pågældende sted.

Lufttrykket angives i atmosfære, mb (millibar) eller hPa (hektopascal). 1 atm = 1013 mb = 1013

hPa.

Et højtryk og et lavtryk vil altid søge at udligne hinanden, dette skaber vinden.

Vindhastigheden afhænger af trykforskellen.

Lufttrykket falder med højden, vi siger at luften bliver tyndere, dvs. at der er færre luftmolekyler pr.

m^{3} - men luftens sammensætning er uændret. I ca. 5,5 km højde er lufttrykket halveret (i forhold til

trykket v. vandoverfladen.)

Der findes 2 forskellige tryk: Termiske og dynamiske tryk.

Termisk tryk

Termiske høj- og lavtryk dannes som følge af henholdsvis opvarmning og afkøling.

! Varm luft er lettere end kold luft.

Side 2

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 2

Når en luftmasse opvarmes udvider den sig, bliver lettere og stiger derfor til vejrs.

- Dette skaber et højtryk i de høje luftlag, og et lavtryk ved jorden, som følge af den luft der er steget til vejrs.

Et luftmasse der omvendt køles, trækker sig sammen og bliver tungere.

- Dette resultere i et højtryk v. jordoverfladen, og et tilsvarende lavtryk i højden.

Disse 2 udviklinger gør at der opstår en luftcirkulation. (se fig. 2.6 s. 33)

Man oplever v. kysten tit et fænomen med en let fralandsbrise om eftermiddagen, og en

pålandsbrise 1 time efter solen er gået ned. Dette skyldes at det tager længere tid at opvarme/afkøle
vand end land, og de temperaturforskelle der opstår om eftermiddag/aften, skaber henholdsvis høj-

og lavtryk.

Forenklet kan man sige solens opvarmning er størst ved ækvator, og der her derfor vil blive skabt et lavtryk v. jorden og et højtryk i højden. Det omvendte vil ske ved polerne, og derfor vil vinden strømme fra polerne mod ækvator - men da der er så mange andre faktorer der spiller ind er dette dog en grov forenkling.

Corioliskraften

Da jorden drejer om sin egen akse, og omdrejningshastigheden er afhængig af omkredsen, er hastigheden størst v. ækvator.

Dette gør at vinde på den nordlige halvkugle afbøjes mod højre i forhold til den teoretiske vindretning.

Modsat afbøjes vinde på den sydlige halvkugle mod venstre i forhold til den teoretiske vindretning.

Corioliskraften gør derfor at et lavtryk ikke umiddelbart bliver udlignet af det højtryk der flyver mod det, men derimod afbøjes højtrykket således at der bliver dannet en "snurrebasse". På den nordlig halvkugle roterer vindene mod urets, højre om lavtrykket, og omvendt på den sydlige.

Det globale vindsystem

Der er 3 overordnede vindcirkulationer (se fig. 2.9 s. 35) på hver halvkugle.

Det første bliver dannet omkring ækvator og er et termisk lavtryk kaldet ITK-zonen

(InterTropiskeKonvergens-zone). Dette lavtryk danner i højden et kraftigt højtryk, som i 8-10 km højde bliver presset væk mod nord og syd.

Pga. Corioliskraften afbøjes vindretningen så man på den nordlige halvkugle får en kraftig vestenvind - Den subtropiske jetstrøm.

Dette resultere i at der sker en så stor ophobning af luft i højden, at store mængder afkølet luft synker ned omkring den 30° nordlige (og sydlige) bredde. Dette danner en række højtryksceller - de subtropiske højtryk.

Dette dannde højtryk presser luft mod polerne og ækvator.

Den vind der bliver sendt mod ækvator afbøjes på den nordlige halvkugle mod højre, og bliver kaldt NØ-passaten - modsat bliver der på den sydlige halvkugle dannet SØ-passaten.

Den vind der bliver sendt mod polerne bliver v. den 60° nordlige (og sydlige) breddegrad mødt af

Side 3

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 3 en kold luftstrøm, der bliver dannet fordi der over polerne bliver er et termisk højtryk.

Dette resultere i at den relativ varme vind med retning mod polerne bliver presset op over den kolde luftstrøm, og danner et dynamisk lavtryk kaldet polarfronten.

Den varme luft der bliver presset op over polarfronten og op mod polerne, afbøjes pga.

coriolieskraften, og danner i omkring 10 km højde polarjetstrømmen. Denne jetstrøm kan om vinteren (fordi polerne om vinteren bliver meget kolde-> forstærker højtrykket) kan komme op på over 200 km i timen. Denne jetstrøm bliver anvendt af fly fra USA til Europa, da de på den måde kan spare tid og brændstof.

Hele dette vindsysteme flytter sig alt efter ITKs position.

Monsunvinde

Monsunvinde er årstidsbestemte vinde, som fungere efter samme princip som søbrise princippet - dog i en noget større målestok.

Det foregår over store kontinenter som f.eks. Sydøstasien og Vestafrika. Disse steder er meget præget af årtidsregn - dvs. at størstedelen af den samlede nedbør kommer fra den fugtige sommermonsun.

ITK

ITK-zonen (InterTropiskeKonvergens-zone) er et stort termisk lavtryk, som bliver dannet omkring ækvator, fordi solinstrålingen er meget kraftig.

ITK flytter sig med 1-2 mrd. forsinkelse efter solens zenith, men når dog aldrig den sydlige/nordlige

vendekreds, da solen er på vej tilbage.

- I juni-august forskydes ITK 15-20° mod nord.

- I december-februar forskydes ITK 10-15° mod syd.

Nedbør

Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft. (se fig. 2.11 s. 37)

Der findes tre nedbørs former:

Konvektionsnedbør

Konvektionsnedbør (varmtordenregn) er karakteristik for troperne og for kontinentale områder i sommerhalvåret.

Men der kan også optræde i forbindelse med fronter, når luften pludselig bringes til opstigning, og dermed nedkøling.

Det der sker er at de jordnære luftlag bringes til pludselig opstigning, hvilket danner et stort lavtryk

v. jorden. Dette gør at skyen "suger" luft til sig, som så bliver varmet op og stiger til vejrs, hvis dette sker hurtigt nok kan der dannes flere kilometer høje tordenskyer.

Dette gør at der kan blive frigivet meget intense og store nedbørsmængder.

Desuden kan opstigningen i en sådan tordensky nå op på 25 m/s - hvilket ofte resultere i at

vanddråberne (molekylerne) bliver blæst i stykker, og der opstår store ladningsforskelle i skyerne,

hvilket er det der giver lyn/torden. (se fig. 2.12 s. 38)

Stigningsregn

Da luftetemperaturen som hovedregel falder med 1°C pr. 100 m, og 1/2 °C pr. 100 m for en

regnbyge (dette er fordi der når det regner frigives varmeenergi - den energi der er blevet brugt til at få vandet til at fordampe), vil en regnbyge der presse op ad en bjergside eller lign. blive nedkølet til

Side 4

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 4 det til sidst på den måde når sit dugpunkt (se fig. 2.11 s. 37) og forttes til regn.

Den vind der så kommer ned på den anden side af bjerget vil så være mindre mættet, og i det der også sker en temperatur, vil det være en tør såkaldt føhnvind, der kommer ned på den anden side af bjerget - heraf føhntørre.

Frontnedbør

Frontnedbør er den type vejrmekanisme der på vores breddegrader bringer mest nedbør. Den er betinget af vandrende lavtryk, cykloner, der fra Atlanterhavet vandre ind over Europa.

En lavtryksfront rotationshastighed afhænger af hvor lavt trykket er.

Cykloner er vandrende lavtryk - omvendt er de dynamiske højtryk omkring 30° nordlige (og sydlige) breddegrad anticykloner, og det er dem som lever varmfronterne til cyklonerne.

Når varme vindene kolliderer med polarfronten dannes der pga. opstigning et dynamisk lavtryk.

Pga. Corioliskraften cirkler vinden rundt om lavtrykket i stedet for at ophæve hinanden. (Se fig.

2.13 s. 38)

Varmefronten vil presse sig op over den kolde luft foran varmefronten og derved skaber en stille silende regn. (dagsregn)

Da koldfronten bevæger sig hurtigere end varmefronten vil den presse varmefronten op, det vil resultere i en kraftig opstigningsregn i form af kortvarig byger med stor intensitet, ofte ledsaget af torden eller regn. Dette resulterer i at fronterne til sidst okkluderer.

Fordi sådanne vandrende lavtryk tit trækkes som perler på en polarfront, får Dk tit flere af denne slags fronter i forlængelse af hinanden - derfor det typisk danske meget ustadige og skiftende vejr.

- Teoretisk set skulle dette ændre sig om sommeren, da ITK flytter hele det globale vindsystem nord på, men desværre er virkeligheden ikke helt den samme.

(se fig. 2.13-15 s 38-39)

ITK

- Se "det globale vindsystem".

Passatvindene bliver på deres vej mod ækvator varmere og varmer, og kan dermed indeholde en større vandmængde, som fortættes til regn når det v. ækvator stiger op til flere km højde. Det er forklaringen på regnmængden ved ITK-zonen - samt årstidsbestemt regntid.

Genbrugsregn

I de tropiske regnskove består nedbøren i stor udstrækning af genbrugsregn (dette er dog ikke årsagen til regnskovens opståen) - Dette kaldes evaporationen.

Klima- og plantebælter

I Danmark anvender man normalt Vahls klimainddeling - Vahl inddelte jorden i 4 forskellige klimazoner på baggrund af temperaturer, ekstremumstemperature, vækstperiodes længde og nedbør.

Klimainddeling se fig. 2.20 s. 43.

Skemaet skal læses sådan at V<10°C betyder at middeltemperaturen for den varmeste månde skal være mindre end 10°C.

Side 5

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 5

Klimaændringer

Energibalancen

Jorden bliver fra solen tilført en mængde kortbølget stråling, samt infrarød og UV- en del af denne

stråling bliver reflekteret og absorberet af atmosfæren, jord-/havoverfladen mens ca. halvdelen

bliver absorberet af jordoverfladen.

Om natten sker der en udstråling af langbølget (varmestråling, har desuden sværere ved at trænge gennem atmosfæren en kortbølget).

For at jordens klima skal forblive konstant skal regnestykket gå op således at der går lige meget ind og ud. (Se fig. 2.21 s. 44)

Menneskets indflydelse på atmosfærens energiforhold

Menneskene kan ændre klimaet på 2 måder:

1) Ved kemisk at udsende CO, metan og halogener.

2

- Den såkaldte drivhuseffekt.

2) Ved at ændre jordens overfladeforhold i form af fældning af regnskov og anlægning af store byer, der i gennemsnit har 1-2 grader højere temperatur end ellers.

Forskere mener at begge dele er med til at hæve den globale temperatur, og dermed smeltning af klodens ismasser, der i de seneste hundrede år der de sidste hundrede år har ført til en stigning af vandstanden i verdenshavene på 30 cm. Forskere har anslået at vandstanden vil stige 50 cm frem til

år 2100, hvis temperaturen i samme periode stiger 1 1/2 - 2 grad.

Grønlandspumpen

Man mener at det er den Østgrønlandske kyst der holder golfstrømmen i gang, dette foregår på følgende måde:

Når isen dannes i Grønlandshavet nord for Island udkrystalliseres saltet og det øvrige overfladevand bliver mere salt, og jo mere salt det er desto tungere er det, og derfor synker det saltholdige vand til bunds. Når dette sker suges der (som i et lavtryk) overfladevand til sydfra, og det vand der kommer med golfstrømmen fra Nordatlanten, som i forvejen er salt, bliver pga. fordampning undervejs yderligere salt, hvilket gør det tungt, og med til at forstærke nedsynkningsprocessen.

Hvis denne cyklus m. fordampning og isdannelse bliver svækket vil det også svække golfstrømmen.

Desuden vil en temperaturændring få en masse af de Grønlandske gletsjere til at smelte, hvilket vil gøre vandet v. Grønland mere fersk også svække pumpen.

En svækkelse af golfstrømmen vil sænke temperaturen i lande som Dk.

Varmere eller koldere klima

Man kender på nuværende tidspunkt ikke konsekvenserne af den afbrændings forurening der sker i dag. Eksempler fra Golfen har vist en temp. fald ved store afbrændinger af olie, men forskere mener

at et lige så godt kan gå den anden vej. Det er et facts at temperaturen er steget 1/2 grad. de sidste

hundred år, men vi ved ikke om der er tale om virkelige klima ændringer.

Vi ved at en klima ændring kan medfører produktions ændringer verden over. Forskere har forudset DK hundred år frem i tabel 2.25 s. 48.

Side 6

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 6

Der er mange faktorer der kan spille ind i en sådanne klimaændring.

- Fældning af regnskov, medfører ændring af overflade og der med muligvis større refleksion, også smeltning af is vil medfører overfladeændring. Men her vil jorden absorbere mere.

Mange forskere er klar til at udtale sig om hvilke katastrofale følger deres område kan medføre idet omtale giver flere penge til forskning i området

Klimaet ændre sig, uanset indflydelse fra mennesket side, det har det altid gjort. Det kan de forskellige istider bekræfte, men at temperaturen er steget de senere år er en kendsgerning, og hvis indflydelse det er vil der nok blive diskuteret nogle år frem endnu.

Klimatiske ekstremer

Orkaner

Det vides ikke med sikkerhed, om menneskelig påvirkning har noget at gøre med den forøgelse af antallet af orkaner der har fundet sted de sidste par år.

En orkan startes ved at et uvejr bygges op over at varmt hav (typisk mindst 27grader), fordi vandet er varmt gør det at der sker en yderligere opstigning. Pga. corioliskraften vil de kolde vinde ikke nå ind og udligne trykket, men derimod cirkle rundt om det.

En sådan orkan kan være meget destruktiv hvis den rammer land, med meget høje vindhastighed tilbagelægger den et spor af ødelæggelser. Desuden falder der i forbindelse med en tropisk orkan meget store mængder regn - hvilket kan resultere i oversvømmelse. Ydermere kan lavtrykket i orkanens øje over vand løfte vandet op så der bliver dannet en op til 5m høj flodbølge. (se fig. 2.26

s. 48)

El Niño

Ved normale forhold i Stillehavet skubber passatvinden, som blæser fra Øst mod Vest, varmt overfladevand mod Vest, således at det ophobes v. Indonesiens kyst, hvor der pga. de høje temperaturer vil der ske en stor fordampning og meget regn. Hvis passatvinden bliver svækket i en kort periode, sker der det at det varme overfladevand i en bølge flyder mod Øst til Sydamerika, dette er tilfældet ved El Niño. Dette resultere i at der kommer mere nedbør ved Sydamerikas kyster, og mindre ved Indonesien. Det lyder måske ikke af meget, men det giver fatale konsekvenser:

- Forskellige fiskearter forsvinder (indtil videre midlertidigt).

- Indonesien får ikke den regn deres økosystem skal bruge, og omvendt med Sydamerika

- Men en stærk El Niño har ikke kun lokale konsekvenser, i 1998 steg den globale gennemsnitstemperatur betragteligt som følge af et særlig stærkt El Niño.

Vand

Drikkevand

Der er i dag ikke mange lande der kan dække deres eget vandbehov som vi kan i DK. I Mellem- og Sydeuropa er man nød til at rense vandet, og i Afrika og Asien må man ofte anvende forurenet vand fra floder eller søer. Dette er også gældende for europæiske lande som Albanien og Makedonien.

Rensning af vand er en meget dyr proces, i Sydeuropa koster rensningen af 1 m3 vand det samme som vi i Dk betaler samlet (dvs. inkl. grønne afgifter osv.). ( 20-25 kr.) dvs. ca. 2 øre pr.

liter.

Side 7

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 7

Prisen for vand i DK skylde “den grønne afgift der i 1998 udgjorde 25% og vandafledningsafgift der udgjorde 40%. I lande som Oman og De Forenede Arabiske Emirater kan vand koste op til flere hundred kr. pr m3, fordi man er nødt til at hent det fra havet, og herefter forarbejde det.

En gennemsnits forbrug:

DK - 103 l pr. dag

USA - 397 l pr. dag

Burkina Faso - 7 l pr. dag

Ud over det har DK et “skjult” forbrug af vand i industrien på ca. 400 liter / dag / dansker.

Vandets Kredsløb

71% af jordens overflade er dækket med vand. 2.5% af det er ferskvand, og under 1 % er tilgængeligt. (De resterende 2% findes i ismasser på polerne)

Vand mængden på jorden er konstant, dvs. når vi bruger vand tager vi det fra et kredsløb.

Vores grundvand er dannet af nedbør, i Dk er det hovedsalig fordampet havvand fra Vesterhavet og Atlanterhavet.

Fig. 12.3 s. 214 Vandets kredsløb.

Vandets kredsløb er inddelt i tre kredsløb:

1) Kort kredsløb

- Vandet opvarmes fordamper. Vandet frigives igen ved fortætning og falder inden det når i land.

2) Langt kredsløb:

- Forekommer når f.eks.. vestenvinden blæser vanddampen ind over land og fortættes til nedbør.

Vestenvinden i DK forsager mest nedbør i Jylland og mindre i de østlige egne.

3) Længste kredsløb:

- Forekommer hvor nedbøren falder som sne, og hvor der kun er en sæsonbetinget afsmeltning, dvs. der går langt tid før vandet vender tilbage til havet.

Hvis man har fældet skovbevoksning i bjergområder, så smeltevandet ikke absorberes, kan det

medføre store vand/muddermængder, der efterfølgende kan forsage katastrofer i dalområderne

- Dette fænomen kaldes jorderosion, man ser det også når man fælder regnskov: Fordi der falder så meget regn, kan jorden (hvis der ikke er mange planter) optage dette, og derved sker der en udvaskelse af alle mineraler mm., hvilket resultere i at der ikke kan gro noget.

I byområder vil en stor del af nedbøren havne i kloakkerne og ledes ud i havet igen. En del af nedbøren når kun ti det øverste jordlag hvor det optages af planter. Der foregår her en fordampning i form af transpiration og evaporation, det er dog kun en beskeden fordampning i forhold til den mængde der allerede befinder sig i luften.

Den del af nedbøren der ikke fordamper, optages af planterne eller udgør en overfladisk afstrømning gennem vandløb eller dræn, siver ned i jorden i porer og hulrum og danne grundvand.

Da planterne ikke optage så stor en mængde vand om vinteren (pga. vækstperioden) er der således størst grundvandsdannelse i de nedbørsrige vintermåneder.

Nettonedbør

Forstås ved forskellen mellem nedbør og evapotranspiration (transpiration + evaporation)

Side 8

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 8

I de fleste måneder er nedbøren i DK positiv (nedbøren størst), men fra april til August er nettonedbøren negativ, det medfører vandtab, der kan være behov for kunstvanding. Dette belaster grundvandsreserverne. Også lokale nedbørsvariationer og fordampning spiller ind. (se fig. 12.5 s.

216)

Beliggenheden af grundvands spejlet vil variere med vandforbruget og årstiderne og fra egn til egn.

Jordens sammensætning har også en betydning da vand hurtigere nedsiver i sandjord end i lerjord, kvaliteten er også der efter. Jordbundens evne til at holde på vandet har en stor betydning for rodplanterne. Jo mere porøs (pore indeholdig) jo mere vand, og bedre gavn for planterne.

Vi ved at vand mængden er konstant kan vi opstille en ligning:

Nedbør = Fordampning + Afstrømning + Ændring i grundvandsmængden

Trusler mod grundvandet

Forurening af grundvandet

Jordens filter der har skaffet os rent drikkevand er ikke så effektiv som førhen. Mennesket har overbelastet filteret og der er også forekommet revner og sprækker i lerlagene så nedsivende vand ikke gennemgå denne rensning. Et eksempel er BAM der dannes ved nedbrydning af pesticider.

BAM udvaskes let til grundvandet der derved overstiger grænseværdien mange steder.

Dette har forsaget lukninger af mange boringer og man har også været nødsaget til at rense vandet nogle steder. Dette betyde en forringelse af vandet og en forøgelse af prisen.

Man har nogle steder forsøgt at med kunstig infiltration, et forsøg ved Arresø skabte imidlertid bekymring da glyphosat fra roundup dukke op i vandet.

Nogle former for forurening er man i dag ikke i stand til at fjerne fra grundvandet, det gælder f.eks.

MTBE som er et tilsætningsstof i benzin.

Problemet i Jylland regner man på kort sigt at være løst da man ved dybere boringer har fundet drikkevandsforekomster. Det det drejer sig om 75 m3 rent drikke vand. (svare til de 6 amters forbrug i 150 år) Det er herefter vigtigt at udnytte dem uden af forurene dem.

Grundvandsspejlet sænkes

Pga. stigende vandforbrug, har man i nogle amter (f.eks.. Roskilde og KBH) observeret fald i grundvandsstanden. Dette betyder at nogle vådområder er blevet tørlagt. Dette skaber problemer for dyre op plantevæksten. Man må i fremtiden prioriterer de forskellige anvendelser af grundvandet.

Vandbesparelser

Installering af vandmålere og sparrekampagner har vist sig at være effektive, både hos private forbrugere og hos industrien. mange alternative forslag er afprøvet og det er også vist at regnvand og genbrugsvand fra brusebad kan bruges til toiletskyl. (se fig. 12.8s. 219)

Byøkologi

Se fig. 12.9 s. 219

Forureningskilder

For grundvandsforurening findes der to grupper, punktforurening og fladeforurening.

Punktforurening

Side 9

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 9

Stammer fra gamle lossepladser og fra industrigrunde. Det kan f.eks. være kemikaliefabrikker, medicinalfabrikker, servicestationer osv.

Hvis jorden er forurenet med olie eller andre organiske stoffer kan man fremme mikroorganismernes nedbrydning ved at behandle jorden så der kommer ilt til. Hvis der er tale om tungmetaller må man deponerer jorden så man hindre nedsivning i grundvandet.

Tidligere deponerede man ofte sit affald i en gammel grusgrav eller lignende. Det har nu vist sig, at nedsivningen af disse affaldsdepoter er nået ned til grundvandet.

Forurenet grundvand kan i nogle tilfælde pumpes op og sendes til rensningsanlæg, i andre tilfælde må man lukke boringen.

I nogle byer ligger punktforureningen så tæt at der næsten er tale om fladeforurening.

Også privat husholdninger kan bidrage til forureningen.

For at nedsætte denne forurening har kommunen specielle kemikalieaffaldslossepladser.

Problemerne med denne slags affald har gjort at staten opkræver en særlig afgift på affald, der ikke kan genanvendes.

Amterne er ansvarlig for at udlægge arealer til affaldsdeponering, så der kun oplagres miljøgodkendt affald.

Kommunerne kan pålægge regler for affaldssortering.

Fladeforurening

Medens industrien står for punktforurening er landbruget ansvarlig for fladeforureningen, som i Danmark hovedsagligt er forårsaget af pesticider og kunstgødning, men også afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Dette bidrager til fladeforurening i form af syreregn.

I slutningen af 80èrne blev man opmærksom på, at nedsivningen af pesticider i grundvandet var større end først antaget.

Derfor blev en del af de før anvendte stoffer forbudte. Siden 1990 har man undersøgt grundvandet for et stigende antal pesticider, og man finder stadig flere og flere. Og i en del tilfælde var grænseværdierne overskredet.

Andre stoffer som Roundup, der blev godkendt i 1990 er blevet fundet i flere boringer. Dette kom som en overraskelse da man troede at det aktive stof i roundup - glyphosat - blev bundet i jorden, og derved aldrig nåede grundvandet. Derfor er roundup også verdens mest brugte sprøjtemiddel, ikke kun af landbruget men også af DSB, parcelhusejere osv.

Dette har vakt bekymringer. En løsning på dette problem kunne være, at betale landmændene en kompensation for ikke, at anvende pesticider. En anden kunne være helt at omlægge landbruget til økologisk drift uden brug af pesticider og kunstgødning (en kortsigtet og en langsigtet løsning).

Nitratforurening

Siden 1950èrne har der været en kraftig stigning i brugen af gødning. Dette har været årsagen til at man mange steder har måttet lukke vandboringer pga. for højt nitratindhold (over 50 mg pr. liter).

Andre steder, hvor overskridningen ikke har været betydelig stor, har man fortyndet vandet.

En af grundene til, at nitrat er uønsket i grundvandet er, at det i tarmkanalen kan ændre DNA molekyler i cellerne til kraftceller.

Nitrit hæmmer også blodets evne til at transportere ilt.

Vi tilfører altså mere nitrit i vandkredsløbet end vi fjerner igen.

En del af nitrittet udvaskes til vådområderne. Det forårsager en voldsom algevækst. Og de bakterier, der skal nedbryde de døde alger kræver store ilt mængder. Det medfører iltmangel i mange søer, floder og havområder. Nedbrydningen går i stå og afbrydes af en gæringsproces, der danner gasarter som metan, svovlbrinte, og ammoniak. Så enten forgiftes fiskene eller dør af iltmangel.

Nitratindholdet i drikkevandet i dag stammer fra 50èrne og 60èrne, så derfor vil nitratindholdet i

Side 10

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 10 drikkevandet være stigende mange år frem.

Vandmiljøplan

For at beskytte grundvandet har Folketinget i 1987 vedtaget en vandmiljøplan 1 (og senere 2), hvis vigtigste målsætning var at mindske forureningen med kvælstof og fosfor.

Der blevet lavet regler om forbedret gødningsplanlægning, der skulle afpasses efter afgrødernes evne til at optage næringssaltene. Der blev etableret gylletanke således at gyllen kunne opbevares indtil det var gunstigt at anvende den.

En anden metode består i at nedpløje halm efter høst, da halmen indeholder en meget lille kvælstofmængde vil mikroorganismerne under nedbrydningen optage det nitratoverskud der er i jorden. - Dette øger samtidig også mængden af humus (se jordbund).

Braklægningsordningen vil også kunne nedsætte nitratforureningen, da der ikke må anvendes gødning.

Man håber i fremtiden at kunne løse problemet vha. gensplejsning, men nye forskningsresultater problematisere denne løsning.

Da der fra ikke var sket mærkbare ændringer i kvælstofforbruget iværksatte man miljøplan II.

Et af hovedpunkterne i denne plan var at udlægge 16.000 ha jord til våd eng, som så kunne bruges til at optage nitrat.

Vandfonten

Der blev oprette en såkaldt vandfont til områder med særligt belastet grundvand.

Pga. denne type forurening var man i 90'erne nødt til at lukke 25 vandværker om året.

Man frygter at inden år 2010 at måtte lukke 500 af de i alt 2900 vandværker.

Man håber med vandfonten at kunne bremse denne udvikling.

Syreregn

Syreregn er forsaget af afbrænding af fossile.

Forurener atmosfæren med gasser som: Kvælstofoxider og Svovldioxider.

Dette er ikke et problem der kan løses i Dk alene, da syreregnen bliver ført med fronter og falder som nedbør - det kender ingen grænser.

Syreregn kan f.eks. ændre pH-værdi i jordbund, søer osv. og dermed ændre vækst og levebetingelser. Dette forsager at bakterier ikke kan leve, og derved bliver der ikke omdannet humus. Desuden kan fænomenet virke direkte ætsende, og derved forsage skovdød.

I Sverige har de prøvet at neutralisere syreindholdet i søerne ved at hælde kalkpulver i vandet, men dette ændre jo ikke på mængden af syreregn.

Danmark er nettoeksportør af syreregn, dvs. vi producere mere syreregn end vi modtager. (se fig.

12.16. s. 225)

Side 11

GEOGRAFI-NOTER VEJR, KLIMA OG VAND Troels og Emil 2.X

Side 11

Kunstvanding

Kunstvanding er et middel der i højere og højere grad bliver taget i brug - faktisk så meget at det flere steder har medført en kraftig sænkning af grundvandspejlet, og det samme sker med visse floder.

I Dk er 40% af landbrugsproduktionen baseret på kunstvanding.

Kina: 70%

USA: 15%

Kampen om vand

Kampen om vand

Vand er i dag en sådan mangelvare at der kan blive kamp om de livsvigtige ressourcer. En flod kan tit krydse flere landegrænser, og derfor er lande ved slutningen af floden afhængige af, hvad landet hvor floden har sit udspring foretager sig osv. Som eksempel på dette kan nævnes GAP-projektet i Tyrkiet (se fig. 12.18 s. 227).

Adgang til rent vand

"Rent vand til alle" var FN's målsætning for det såkaldte vandårti, FN måtte dog i år

2000 erfare at det ambitiøse mål ikke var nået. Over 1 mia. mennesker har i dag ikke adgang til rent vand, og endnu flere har ikke adgang til sanitære faciliteter, derfor kommer søer og damme båder til at fungere som toilet og vandforsyning.

Mangel på rent drikkevand udgøre en stor trussel for verdens fattige - omkring halvdelen af alle dødsfald går ud over børn på under 5 år, som bliver syge af at drikke bakteriefyldt vand.

På den baggrund har verdenssundhedsorganisationen (WHO) udtalt at antallet af vandhaner pr.

1000 personer er en bedre indikator for sundhedstilstanden end antallet af hospitalssenge.

Samtidig med at etableringen af vandinstallationer er det også vigtigt at sørge for de sanitære forhold, således at spildevandet ikke inficere drikkevandet.

Danida (danske udenrigsministerium) har haft succes med at opstille håndpumper, og derefter oplære landsbysmeden til at vedligeholde og reparere dem, og desuden lære befolkningen om sammenhængen mellem rent vand og sundhed.

Private bistandsorganisationer (NGOer - Non govermental organisation) yder også et stort bidrag til at fremme udbredelsen af rent vand i ulande.

Det der er vigtigt for at et projekt af denne slags skal kunne lykkes er at lokalbefolkningen bliver involveret i det.

Man har desuden fundet på at udnytte solens varme til at vha. en solfanger at varme overfladevandet op til 85 grader og på den måde at dræbe coli- salmonella- og andre bakterier. (se tabel 12.20 s. 229)

Agenda 21

Agenda 21 et internationalt projekt sat i værk for at sikre en bæredygtig udviklet baseret på besparing og påpasselighed omkring de vandressourcer der allerede findes.