Et eksempel fra STX 2.g
Alternative Energikilder i Danmark - Rapport i NG
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi C og fylder 17 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Alternative energikilder i Danmark
- Vindenergi
- Bruttoenergiforbrug
- Forbrug fordelt på kilder
- Kildeliste
Uddrag fra opgaven
Alternative energikilder i Danmark
Verdens voksende forbrug af kul, olie og gas medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima. Teknisk set er det muligt at undvære kul, olie og gas, men det er en yderst kompliceret opgave, at gennemføre en omstilling til alternativ energi, bl.a. på grund af at opvarmningen af jorden går meget stærkt, så der er kun kort tid til at gennemføre en omstilling i.
De store syndere i den globale opvarmning er altså kul, olie og gas. Den opvarmning som de er med til at forårsage medfører klimaforandringer, som har voldsomme konsekvenser. Den forøger risikoen for mange mange naturgeografiske faktorer såsom: hedebølger, tørke, vandmangel, skovbrande, oversvømmelser, kraftige storme, og nedbrydning af kysterne etc.
Noget må der altså gøres, og det er her den alternative energi kommer ind i billedet. Alternativ energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. Alternativ energi har altså som en fordel, ikke begrænsede lagre (som olie har), men har derimod den ulempe, at den alternative energi kun kan udnyttes når naturen tillader det. Derudover medfører et skifte fra forbrug af kul, olie og gas til nye energikilder, en væsentlig begrænsning i udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Den alternative energi gør det derfor muligt for verden og hermed også Danmark, at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning. Herudover har det den fordel, at alle lande selv kan skabe deres egen energi, og dermed ikke er afhængig af andre landes olieressourcer. Som det tydeligt ses, er der derfor mange gode grunde til, at det danske samfund skal benytte alternative energikilder og teknologier, som på lang sigt måske helt kan erstatte, de miljøskadelige enerproduktionsformer som i dag er meget anvendte i Danmark.
Alternative energikilder, der har betydning nu og som vil få det i fremtiden skal altså være, energiproduktion, der ikke er baseret på fossile brændsler og atomkraft. Jeg har valgt i denne opgave at inddrage de mest relevante alternative energikilder, Danmark benytter nu og som også kan få stor betydning i fremtiden.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.