Befolkningspyramider - Rapport i Naturgeografi

Formål Formålet med rapporten er på baggrund af udleverede tabeller for befolkningernes alderssammensætning i Danmark 1990, Indien 1991 og Kina 1990 at tegne befolkningspyramider (alderspyramider) og på baggrund af disse analysere og karakterisere befolkningspyramiderne for de tre nævnte lande.

Overordnede hypoteser 1) Indiens befolkningspyramide vil beskrive en alderssammensætning, der udviser en ægte pyramideform som resultat af stor befolkningstilvækst som følge af høj fertilitet 2) Kinas befolkningspyramide vil beskrive en alderssammensætning, der i sin form i store træk ligner Indiens, men med den markante forskel, at Kina siden starten af 70’erne har indført en mærkbar begrænsning i befolkningstilvæksten gennem en nedsættelse af fertiliteten 3) Danmarks befolkningspyramide vil beskrive en alderssammensætning i form af en mere uensartet pyramide, der er mere kompleks med hensyn til tendenser og årsagssammenhænge. Det er hypotesen, at det især er sociokulturelle udviklinger og begivenheder på forskellige tidspunkter, der har påvirket den danske alderssammensætning. Teori En befolknings alderssammensætning er et resultat af mange faktorer: 1. Fertiliteten målt som antal levendefødte pr. år, eller omregnet til fødselsraten, der er fertiliteten pr. 1000 indbyggere.

2. Fertiliteten et givent år hænger dels sammen med et resultat af den samlede fertilitet, der er det beregnede antal børn, 1.000 kvinder vil sætte i verden i hele deres levetid, dels den aldersbetingede fertilitetsrate, der angiver antallet af levendefødte pr. 1.000 kvinder pr. år i hver aldersklasse. I den forbindelse har alderssammensætningen af kvinder således naturligt nok også en afgørende indflydelse på det absolut antal fødte børn, idet størrelsen af en aldersklasse og denne aldersklasses aldersbetingede fertilitetsrate giver fertiliteten pr. aldersklasse 3. Dødsfald kan opgøres som antallet af dødsfald pr. år men også udtrykkes ved dødsraten, der er antallet af døde pr. tusind indbyggere pr. år. Dødsraten er selvsagt afhængig af befolkningens alderssammensætning. En befolkning med stigende antal ældre vil – alt andet lige – også føre til en stigende dødsrate.

4. Dødsratens afhængighed af alderssammensætningen tager man højde for ved beregningen af de aldersbetingede dødsrater (en særlig variant er den opgjorte spædbørnsdødelighed) 5. Befolkningens alderssammensætning påvirkes naturligvis også ved internationale vandringer (migrationer), herunder flygtningestrømme.

Sammenfattende om disse faktorer kan man konkludere, at en befolknings sammensætning på et givent tidspunkt er et billede af de begivenheder, der er gået forud. Medmindre der har været markante begivenheder som krig, epidemier eller hungersnød, der har udløst høje dødsrater, migrationer eller fald i fødselsraten, er alderssammensætningen i alt væsentligt påvirket af fødselsraten. Fødselsraten (antal levendefødte pr.