Befolkningspyramider - Rapport i Naturgeografi

Side 1

September 1999 Befolkningspyramider Side 1 af 8

Befolkningspyramider

STX 1.g

Side 2

September 1999 Befolkningspyramider Side 2 af 8

Formål

Formålet med rapporten er på baggrund af udleverede tabeller for befolkningernes alderssammensætning i Danmark 1990, Indien 1991 og Kina 1990 at tegne befolkningspyramider

(alderspyramider) og på baggrund af disse analysere og karakterisere befolkningspyramiderne for de tre nævnte lande.

Overordnede hypoteser

1) Indiens befolkningspyramide vil beskrive en alderssammensætning, der udviser en ægte pyramideform som resultat af stor befolkningstilvækst som følge af høj fertilitet

2) Kinas befolkningspyramide vil beskrive en alderssammensætning, der i sin form i store træk ligner Indiens, men med den markante forskel, at Kina siden starten af 70’erne har indført en mærkbar begrænsning i befolkningstilvæksten gennem en nedsættelse af fertiliteten

3) Danmarks befolkningspyramide vil beskrive en alderssammensætning i form af en mere uensartet pyramide, der er mere kompleks med hensyn til tendenser og årsagssammenhænge.

Det er hypotesen, at det især er sociokulturelle udviklinger og begivenheder på forskellige tidspunkter, der har påvirket den danske alderssammensætning.

Teori

En befolknings alderssammensætning er et resultat af mange faktorer:

1. Fertiliteten målt som antal levendefødte pr. år, eller omregnet til fødselsraten, der er fertiliteten pr. 1000 indbyggere.

2. Fertiliteten et givent år hænger dels sammen med et resultat af den samlede fertilitet, der er det beregnede antal børn, 1.000 kvinder vil sætte i verden i hele deres levetid, dels den aldersbetingede fertilitetsrate, der angiver antallet af levendefødte pr. 1.000 kvinder pr. år i hver aldersklasse. I den forbindelse har alderssammensætningen af kvinder således naturligt nok også en afgørende indflydelse på det absolut antal fødte børn, idet størrelsen af en aldersklasse og denne aldersklasses aldersbetingede fertilitetsrate giver fertiliteten pr. aldersklasse

3. Dødsfald kan opgøres som antallet af dødsfald pr. år men også udtrykkes ved dødsraten, der er antallet af døde pr. tusind indbyggere pr. år. Dødsraten er selvsagt afhængig af befolkningens alderssammensætning. En befolkning med stigende antal ældre vil – alt andet lige – også føre til en stigende dødsrate.

4. Dødsratens afhængighed af alderssammensætningen tager man højde for ved beregningen af de aldersbetingede dødsrater (en særlig variant er den opgjorte spædbørnsdødelighed)

5. Befolkningens alderssammensætning påvirkes naturligvis også ved internationale vandringer

(migrationer), herunder flygtningestrømme.

Sammenfattende om disse faktorer kan man konkludere, at en befolknings sammensætning på et givent tidspunkt er et billede af de begivenheder, der er gået forud. Medmindre der har været markante begivenheder som krig, epidemier eller hungersnød, der har udløst høje dødsrater, migrationer eller fald i fødselsraten, er alderssammensætningen i alt væsentligt påvirket af fødselsraten. Fødselsraten (antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere pr. år, eller fertiliteten pr. år) påvirkes naturligvis selv af en lang række faktorer:

1) Socialservice og -forsorg, som f.eks.

Side 3

September 1999 Befolkningspyramider Side 3 af 8

a) Alderdomsforsørgelsen - er det pga. manglende socialforsorg f.eks. nødvendigt at få så mange børn som muligt for derved at sikre forsørgelsen fra børnene i egen alderdom, et forhold der ofte ses i u-landene.

b) Kravene til en husstandsindkomst´ størrelse og i den sammenhæng samfundets opfyldelse af behovet for børnepasning for erhvervsaktive eller uddannelsessøgende kvinder.

2) Præventionsteknikker, et eksempel er fremkomsten af p-pillen i 60’erne

3) Abortlovgivning, f.eks. illustreret ved indførelsen af fri abort i Danmark i 1974

4) Kravene til kvindernes deltagelse i aktiviteter for at sikre familiens udkomme kan have en begrænsende effekt på fertiliteten

5) Historisk markante begivenheder, som f.eks besættelsestiden i Danmark, hvor krigstilstanden ikke førte til en mærkbar øget dødsrate, men hvor forandringerne i hverdagslivet førte til ændrede seksualvaner og måske ændrede holdninger til familien som samlingspunkt og børnefødslerne som bekræftelse herpå.

Metode

Tabellerne indeholder en opgørelse af antal mænd og kvinder fordelt – med en enkelt undtagelse – på 5-årige aldersgrupper.

Disse absolutte tal pr. køn pr. aldersgruppe omregnes til procentuel andel af den samlede befolkning. Derved bliver det muligt at sammenligne mellem lande med forskellig befolkningsstørrelse, mellem mænd og kvinder og mellem de enkelte aldersgrupper.

Tallene er ikke ledsaget af en beskrevet optællingsmetode. Men af de tre lande er Danmark det eneste land , der gennem sin administrative praksis for fødselsregistrering via sognene og senere registrering i det centrale person register (CPR) har et korrekt billede af befolkningens størrelse og alderssammensætning.

I lande, der ikke har denne administrative praksis er man ofte henvist til mere eller mindre repræsentative stikprøveoptællinger af befolkningsstørrelse og –sammensætning. Tallene vil derfor ofte være behæftet med en vis usikkerhed på grund af tællemetoden. Derudover kan man ikke se bort fra lokale myndigheders behov for manipulering med optællingerne, for dermed at opnå en bestemt position over for centraladministrationen. F.eks. vil en underdrivelse af en befolkningsstørrelse kunne begrunde mindre videresendt skat fra lokaladministrationen, der dermed får mulighed for at ’tilbageholde’ midler til lokale - eller måske egne – formål.

Resultater

Til sidst i rapporten er alderspyramiderne gengivet i stort format, der muliggør en præcis aflæsning.

Her gengives de samlet i mindre målestok

Side 4

September 1999 Befolkningspyramider Side 4 af 8

-9 10 11 12

0-0

1-4

5-9

10-1 4

15-1 9

20-2 4

25-2 9

30-3 4

35-3 9

40-4 4

45-4 9

50-5 4

55-5 9

60-6 4

65-6 9

70-7 4

75-7 9

80-8 4

85-8 9

Kina 1990

Mæ nd

Kvin der

Kvin der

Fig. 1: Alderspyramide for Kina 1990. Bemærk den faldende andel af unge i alderssammensætningen

-1 12 13 14

0-4

5-9

10-14

15-19

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-89

Indien 1991

M æ nd

Kvin de r

Fig. 2: Alderspyramide for Indien 1991. Bemærk den konstant stigende størrelse af aldersgrupperne ved faldende alder. (Størrelse af den ældste aldersgruppe skyldes alene at årgangene 70-89 årige er slået sammen i en gruppe)

Side 5

September 1999 Befolkningspyramider Side 5 af 8

-7 8

0-4

10-14

20-24

30-34

40-44

50-54

60-64

70-74

80-84

90-94

Danm ark 1990

M æ nd Kvinder

Fig. 3: Alderspyramide for Danmark 1990. Bemærk den faldende andel af de yngre aldersgrupper. Samt den større gruppe af 40-44 årige (de store årgange fra besættelsestiden).

Diskussion/databehandling

1. Kina

Kinas alderspyramide viser en helt klar tendens til vigende antal i aldersgrupperne fra 20 år og nedefter. Når man ser bort fra migrationer – som har ingen eller kun meget minimal betydning i Kinas tilfælde er der to forhold, der hypotetisk kan have indflydelse:

1. Mindsket fødselsrate fra 1990 og 20 år tidligere, dvs. 1970

2. Større (over)dødelighed i årgangene fra 1970 til 1990.

Ser man på begivenhederne i Kina passer denne tendens til mindsket fødselsrate sammen med kulturrevolutionen i slutningen af 60’erne og dennes efterfølgende afløsning i en industrialiseringsperiode. Der er tale om i hovedtrækkene 2 faktorer: 1) Den politiske ledelse forsøger gennem oplysning og propaganda at overbevise den kinesiske befolkning om nødvendigheden af fødselskontrol og man indfører et-barns politikken, som på flere måder medfører, at familier med mere end et barn straffes økonomisk. 2) Selve industrialiseringen og de forbedrede levevilkår betyder at gamle mønstre, der har trivedes specielt i de agrare områder, brydes. Således er det ikke længere nødvendigt med en stor børnefolk for at sikre aldersdomsforsørgelsen.

Side 6

September 1999 Befolkningspyramider Side 6 af 8

Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om f.eks. udbredte og dødelige epidemier af børnesygdomme eller andre ændringer i sundhedsforholdene, der kunne føre til større dødelighed i de yngre aldersgrupper. Det eneste der mht. dødelighed kunne medføre de mindre årgange er de – efter sigende – udbredte tilfælde af drab på spædbørn af hunkøn. Drabene er begrundet i et – barnspolitikken og dele af den kinesiske befolknings tradionsbundne ønske om et drengebarn til at føre slægten videre. Sammenligner man størrelsen af drenge- og pigegruppen inden for en årgang er der ingen belæg for at drabene på spædsbørnpigerne har haft et så stor omfang at

alders/kønsfordelingen er blevet påvirket.

Kinas gennemsnitlige årlige vækstrate ligger på 1,3 i perioden [1]

Udviklingen afspejles f.eks også i den samlede fertilitet (dvs. fødsler over et helt kvindeliv) i Kina

er faldet fra ca. 5.000 fødsler pr. 1.000 kvinder i 1970 til ca. 2.000 fødsler pr. 1.000 kvinder i 1989.
2

Altså et fald i den samlede fertilitet til 40 % i 1989 i forhold til 1970-niveauet.

2. Indien

Indiens befolkningspyramide er pyramideformet helt ned til de yngste årgange. Det peger på, at Indien til stadighed har et befolkningsoverskud, som følge af en høj fødselsrate og dermed en nettoreproduktonsrate > 1.

Indiens gennemsnitlige årlige vækstrate ligger på 2,0 i perioden [3].

Udviklingen afspejles f.eks også for Indiens vedkommende i den samlede fertilitet (dvs. fødsler over et helt kvindeliv). I Indien er faldet fra ca. 5.000 fødsler pr. 1.000 kvinder i 1970 til ca. 4.000 fødsler pr. 1.000 kvinder i 1989.

Altså et fald i den samlede fertilitet til 80 % i 1989 i forhold til 1970-niveauet.

3. Danmark

Alderspyramiden for Danmark er mere ’ujævn’ i sin form. Blandt andet er der fænomener som ’de store årgange’ fra Besættelsestiden (se teoriafsnittet). Fra 1970’erne påvirker fænomener som p-pillens fremkomst, fri abort indtil 12. svangersskabsuge, opbrud i familiemønsteret, flere kvinder på arbejdsmarkedet, en langt større søgning af længerevarende uddannelser. Det er alt sammen medvirkende årsager til små årgange indtil minimum nås i begyndelsen af 80’erne, herefter sker der igen en stigning i aldersgruppernes størrelse.

Årsagen til, at der igen sker en stigning i aldersgruppernes størrelse kan f.eks. være, at højkonjunkturen op gennem 90’erne har givet danskerne mod på igen i højere grad at påtage sig den forpligtelse og det ansvar, det er at få børn, f.eks. betyder et fald i arbejdsløsheden op gennem

90’erne, at færre er truet af social fallit.

I hvor høj grad spiller indvandrere og flygtninge ind i forhold til, at der igen sker en stigning i befolkningstilvæksten i de små aldersgrupper? Dels kan det påvirkes af indvandring af voksne med børn i de nævnte aldersgrupper, dels kan der være tale om, at fertiliteten igen er stigende, som følge

1

GO-statistik, tabel 33 s. 88

2

Geografi, natur, kultur, mennesker, s. 234, fig. 27.

3

GO-statistik, tabel 33 s. 88

Side 7

September 1999 Befolkningspyramider Side 7 af 8 af større fertilitet blandt indvandrerkvinder fra såkaldt mindre udviklede lande. Op gennem 80’erne og 90’erne har der været politiske diskussioner med grove racistiske undertoner, der har hævdet dette synspunkt.

Ifølge Statistisk 10-årsoversigt for 1999 er antallet af indvandrere steget til det dobbelte siden 1980 fra ca. 150.000 personer til 300.000. Traditionelt skelner man i denne gruppe mellem indvandrere fra mere udviklede lande [4] og mindre udviklede lande [5]. Fra de mindre udviklede lande er indvandrerantallet steget fra ca. 35.000 i 1980 til 140.000 i 1999, og antallet af disses efterkommere er steget fra ca. 6.000 i 1980 til ca. 55.000 i 1999. Eller sammenlagt for indvandrere og deres efterkommere fra Mindre udviklede lande: 1980: 41.000 og i 00. Til sammenligning er antallet af indvandrere og deres efterkommere fra Mere udviklede lande steget fra ca. 112.000 i

1980 til 167.000 i 1999.

Ser man bort fra selve indvandringen fra mindre udviklede lande af yngre aldersklasser, som kun udgør nogle få tusinde [6], og ser man kun på efterkommerne, er der tale om en absolut vækst på ca.

50.000 over 19 år fra 1980 til 1999. Detailtallene vises her:

Efterkommere fra m indre udviklede lande 324

Gennem snitlig tilvæ kst pr. år i foregående periode 1426,2 1705,6 1793,3

Tilvæksten af efterkommere fra mindre udviklede lande

I tabellens nederste linje har jeg lavet en gennemsnitsberegning af tilvæksten af personer pr år.

Maksimum nås i perioden fra 1995 til 1999 med ca. 1793 pr. år. Sætter man dette tal i relation til gennemsnitligt i alt ca. 67.000 levendefødte pr. år i Danmark i perioden 1995 til 1999, er det meget svært at få øje på en ændret sammensætning af befolkningen af ’etniske’ danskere og efterkommere af indvandrere, som i sig selv kan begrunde nogen som helst social konflikt.

Fødselsraten blandt indvandrere er ganske rigtigt større end blandt ’etniske’ danskere, men som man kan se meget marginal i absolutte tal. Hvad der yderligere skal tages i betragtning er, at indvandringen er aftagende pga. indvandrerstop. Og ikke mindst skal det tages i betragtning, at når efterkommerne af de indvandrede kommer i den fødedygtige alder, vil man se, at mange normer har ændret sig i forhold til deres forældre og efterkommer-kvindernes samlede fertilitet vil være faldet i forhold til deres forældres og nærme sig niveauet for gennemsnitlige danske kvinder.

Danmarks gennemsnitlige årlige vækstrate ligger i øvrigt på 0,1 i perioden [7]

Fejlkilder

Fejlkilderne er beskrevet under metode.

Konklusion

4

Mere udviklede lande defineres i Statistisk 10-års oversigt 1999 som: USA, Canada, Australien, New Zealand, alle

europæiske lande bortset fra Tyrkiet, Cypern og dele af det tidligere Sovjetunionen.
5

Alle andre end forannævnte lande er Mindre udviklede lande.

6

Jf. statistisk 10-års oversigt figur 2, side 7

7

GO-statistik, tabel 33 s. 88

Side 8

September 1999 Befolkningspyramider Side 1 af 8

Alderssammensætningen i de 3 behandlede lande er i væsentligst grad påvirket af et fald i fertiliteten, men fortsat med en positiv befolkningstilvækst.

Der er således i Kina og i endnu højere grad i Indien stadig et overbefolkningsproblem, men den samlede fertilitet er faldende, altså en indikation af, at udviklingen kan vendes.

Indvandringen og efterkommerne af indvandrerne har kun en meget minimal indflydelse på fødselsraten i Danmark, og der er således ikke i de demografiske tal nogen begrundelse for de påståede store kultursammenstød mellem danskere og indvandrere og deres efterkommere.