Vesuv - Rapport om Vulkantype og Udbrud

Indledning

Vesuv og det omkringliggende område siges at være et af Italiens smukkeste steder og tillokker derfor en masse mennesker som dagligt lever i farezonen. Det mest kendte udbrud, fandt sted i år 79, hvor byerne Herculaneum og Pompeji blev begravet af aske. Udbruddet er historiens mest kendte, dels pga. de mange fund fra udgravninger og dels pga. Plinius den Yngres beretninger, som er de første beskrivelser af en vulkans udbrudsforløb. Derudover stammer meget af vores viden om vulkaner, fra forskning på Vesuv, og det var også her at det første vulkanologiske observatorium blev grundlagt i Vi kan ikke forhindre et vulkanudbrud, men der investeres meget i at kunne forudse det. Det er kun et spørgsmål om tid, før Vesuv går i udbrud, og vi kan ikke gøre noget for at forhindre det.

Problemformulering

Først vil jeg redegøre for Vesuvs berømte udbrud i 79 og senere aktivitet, samt for hvilken type af vulkan, Vesuv er.

Endvidere vil jeg undersøge hvorfor Vesuv gik i udbrud, og hvorfor den var/er så farlig. Slutteligt vil jeg vurdere konsekvenserne af et udbrud i dag, samt hvad man gør for at komme en katastrofe i forkøbet.

Problemstillinger Redegørelse: Hvad skete der i år 79? Har man kilder fra udbruddet? Hvilken type vulkan er Vesuv? Hvordan er Vesuv dannet?

Hvordan var Vesuv udbrudsrytme efter år 79? Analyse: Hvorfor skete udbruddet? Hvorfor er Vesuv farlig?

Hvordan er Vesuvs undergrund? Hvorfor er Vesuv aktiv?

Vurdering: Hvilke konsekvenser vil et udbrud have i dag? Hvordan kan man forudsige et vulkanudbrud? På hvilken måde forebygger man skader? Metode Jeg har arbejdet med metoder inden for naturvidenskab og humaniora. Jeg har brugt den naturvidenskabelige metode indirekte, idet jeg har bearbejdet empiri, som vulkanologer m.fl. har lavet via naturvidenskabelige metoder, f.eks. via seismografer. Jeg bl.a. brugt teorien om pladetektonik og vulkandannelse. Den humanistiske metode er bl.a. brugt i bearbejdning af 1. håndskilden (brevet fra Plinius den Yngre). Dertil har arbejdet hermeneutisk ved at sammenligne brevet med andet materiale, for at få en bedre forståelse af udbruddet. Redegørelse: Hvad skete der i 79?

Pompeji var i år 79 e.Kr. et romersk handelscentrum, hvor gode geologiske forhold bevirkede vækst indenfor afgrødedyrkning og fiskeri. Lige omkring middag d. 24. august år 79, rejste sig en 32 km høj askesky op i luften, som dækkede Pompeji med et lag 2 m grov pimpstensaske. Fasen varede 12 timer, og fik hustagene til at kollapse.