Vulkanisme og magma | Rapport | Naturgeografi C

Side 1

1

Vulkanisme

Vulkaner er både noget af det mest fascinerende og dramatiske der findes, og er en vigtig faktor for informationen om de processer og materialer i Jordens indre, vi kender til i dag. Vi kender alle til de destruktive konsekvenser der følger med et vulkan udbrud, men det er de færreste der ved hvorfor det egentlig sker. Så hvorfor forekommer der vulkanudbrud?

For at finde ud af hvorfor der forekommer vulkanudbrud, så skal vi først kigge på jorden indre. Jorden indre består af skorpen, kappen og kernen. Yderst finder man skorpen som er 30-70 km tyk under kontinenterne og 6-10 km tyk under oceanerne. Under skorpen finder man kappen, som er ca. 3.000 tyk. Og inderst inde finder man kernen som også er ca. 3.000 km tyk, med en formodet temperatur på over 4000 °C.

Temperaturen, trykket og massefylden stiger fra jordoverfladen og ind mod Jorden centrum. Pga. denne varme så gemmer jorden på voldsomme mængder energi, som bl.a. ses via jordskælv og Vulkaner.

Jorden skorpe består af plader, som vi kalder for tektoniske plader. Pladerne bevæger sig forskelligt i forhold til hinanden pga. denne energi som kommer fra jordens indre. Dette fænomen kaldes for konventions bevægelse. De væsentligste kræfter der beskriver pladernes bevægelse kan beskrives ud fra tre punkter

1. Opstrømmende varmt materiale under oceanryggene skubber pladerne og medvirker til en deling STX 2.g

2. Strømmende materiale under pladerne trækker i dem

3. Nedsynkende plader trækker sig selv ned fordi de er tungere end omgivelserne

Disse kræfter der trækker pladerne nedad, skaber det man kalder subduktionszoner. Subduktionszoner eller destruktive pladerand er to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den plade med den højeste densitet presses under den anden. De store spændinger der opstår ved disse subduktionszoner, kan udløse jordskælv af forskellige størrelser.

Pga. den stigende varme, så vil pladen smeltes efter subduktionen og derved danne ny magma. Denne nye magma samles så normalt i et magmakammer 3-10 km under jordens overflade. Denne magma søger opad, fordi at dens densitet er lavere end de omgivende bjergarters. I disse magmakamre sker en afkøling. Denne STX 2.g nedsætter magmaens massefylde. Den lavere massefylde er med til at få magmaen til at søge opad mod overfladen. Dette resultere så i at lithosfæren brydes, og vi får et vulkanudbrud.

Men hvad er magma og hvilke betydning har den for vulkanen? Magma er et geologisk udtryk for 600-

1200 °C varm, smeltet mineraler og opløste gasser (hovedsagligt vanddamp og kuldioxid). Der findes 3 hovedtyper af magma. Disse tre er: Basalt magma, Andesitisk magma og Rhyolitisk magma. Der er markante forskelle på disse tre typer af magma.

Den basalt magma indeholder ca. 45-55% SiO2 og har et højt indhold af CaO, MgO, FeO + Fe2O3, men et

lavt indhold af H2O. Den har et lavt Si-indhold, og en lav flydetræghed – dvs. at ikke er specielt ”tyk” og derved har nemmere ved at flyde ned af vulkanen. Derudover har den temperature omkring °C.

Side 2

2

Dette gør at magmaen kan flyde flere kilometer før den størkner. Dette er hvad vi betegner som en skjoldvulkan. Vi kalder den dette da denne type vulkaner ofte er meget flade, men samtidig meget store både i omfang og højde. Denne type vulkan er ikke særligt eksplosive pga. det lave indhold af H2O. Et eksempel på dette kunne være Hawaii’s vulkan Mauna Loa

Den andesitiske magma indeholder ca. 55-65% SiO2 og har et moderat indhold af CaO, MgO, FeO + Fe2O3,

men et moderat indhold af H2O. Det har et moderat Si-indhold, en moderat flydetræghed og temperature omkring 800-1000 °C. Det betyder at den er tykkere end den basalt magma og derved ikke når at fylde særligt langt før den størkner. Det gør at magmaen faktisk størkner på vej ned af selve vulkanen og derved skaber det som betegnes som den klassiske vulkan, nemlig keglevulkanen. Keglevulkanen opbygges således af lag på lag af aske og lava gennem flere år. Udbrud ved denne type vulkan kan være voldsomme pga.

mængden af H2O. Et eksempel på en keglevulkan kunne være Fuji i Japan

Den Rhyolitisk magma er lidt en modsætning af den basalt magma. Den Rhyolitiske magma indeholder ca.

70% SiO2 og har et lavt indhold af CaO, MgO, FeO + Fe2O3, men et højt indhold af H2O. Det har et højt Si-

indhold og en høj flydetræghed – dvs. At magmaen er meget ”tyk” og derved ikke kan flyde på samme måde som den basiske magma. Pga. det høje indhold af H2O, skabes der en meget stor mængde gas, hvilket gør at denne type magma skaber en meget eksplosiv vulkan, som vi kender som eksplosionsvulkanen. Disse typer vulkaner har typisk en nærmest ikke gennembrydelig top. Dette gør at meget af magmaen når at størkne på vej op, hvilket gør at den del der ikke når at størkne vil indeholde en meget stor mængde gas. Dette resulterer i at når vulkanudbruddet endelig sker, så vil der udløses en enkelt stor eksplosion, hvor store mængder aske og gasser blive slynget med ud. Disse eksplosive udbrud ender ofte med et masse underskud, som får vulkanen til at styrte sammen og efterlade et krater. Et eksempel kunne være eksplosionsvulkanen Vulcano nord for Sicilien.

Vulkanen Raung

Vulkanen Raung i Indonesien sendte den 10. Juli askeskyer op i en højde af 5 km. som ved hjælp af vinden blev sendt i en sydøstlig retning, hvilket resulterede i at lufttrafikken i Denpasar Lufthavn på Bali blev sat på et stop. Raung har været i udbrud i 2012, 2008, 2007, 2002, 2000, 1988, 1985, 1982, 1945, 1936, 1597 og i

1586 og 1593.

Men hvilken type vulkan er Raung?

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og betegnes til dels som et produkt af den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen. Dette vil sige at der altså i Raungs tilfælde er tale om en subduktionszone mellem en oceanbundplade og en oceanbundplade ved subduktionszonen. Dette fører til at magmaen har en større mængde H2O, hvilket gør at der også skabes en meget stor mængde gas. Dette resultere i at den er mere eksplosiv i dens udbrudrytme. Men hænger dette sammen med Raungs udseende? Svaret er ja.

Side 3

3

https://www.google.dk/search?hl=da&q=gunung+raung&tbm=isch&tbs=simg:CAQSjAEaiQELEKjU2AQaAgg

BDAsQsIynCBpiCmAIAxIokR6UFvkVmhabC4semxb_1FY0e_1BWMOc84oyCCK64qjTnlIrUi_1irJOBowFSsU0Yb o51cY0BnUarWDXOaOsV-

qgwIqbg_11XCKTpIJX02KBMugh890NtNnDIJlDIAMMCxCOrv4IGgoKCAgBEgS9dlmSDA&sa=X&ved=0ahUKEw
jW3rTroKLLAhUoQZoKHZU4DzcQwg4IGCgA&biw=1920&bih=1075#imgrc=PyvU4UpGDxqvlM%3A

På billedet ser vi vulkanen Raung. Her er det nemt at se det er en keglevulkan der er tale om, pga. dens enorme højde på 3332 meter.

Det er her at Raung adskiller sig fra andre keglevulkaner. Raung er nemlig ofte i udbrud, hvor andre kegle vulkaner sjældent er i udbryd. Jeg mener dette kan skyldes at Raung ligger mellem en oceanbundplade og en kontinentplade, hvilket fører til en skabelsen af en meget stor mængde gas, pga. indførelsen af vand.

Det vil sige at Raung konstant bliver fyldt med gas, hvilket forårsager dens hyppige udbrudsmønster.

Dette kan bevises ved at kigge på nedenstående kort, hvor vi kan se stillehavspladens subduktion med den Indo-australske kontinentplade.

https://www.google.dk/search?hl=da&tbm=isch&tbs=simg:CAQSjgEaiwELEKjU2AQaBAgJCAoMCxCwjKcIGm

IKYAgDEijeAtQCkQjOB9YCygfQB8QHyAfGB-8-uDfxPu4- mjncKaUrtzebKZ0pGjDr4I3vpuHY0_1CBjhsxQeKGDXNbncSerBy5j7xJL3sIu4CplF-

TuaZMUnI73RCpz9ogAwwLEI6u_1ggaCgoICAESBCeUuEgM&sa=X&ved=0ahUKEwjsr4v9oKLLAhWqNpoKHVe
LAKwQwg4IGCgA&biw=1920&bih=1075#imgrc=KmphlO7iS67vsM%3A