Et eksempel fra STX 2.g
Vores drikkevand | Naturgeografi C
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi C og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Hvorfor er der forskel i drikkevandskvaliteten ved fire udvalgte vandværker?
- Teori
- Resultater
- Tabelforklaring
- Diskussion
- Konklusion
- Perspektivering
- Kildefortegnelse
- ”Inden for de næste 50 år bliver verdenskrige ikke om olie men om vand.” Vandmangel er et
- globalt problem, som os danskere ikke skænker den store tanke i hverdagen. I takt med
- jordens population øges, bliver vores forbrug af vand også større, men også af industri og
- energi. I princippet er mængden af drikkevand stor nok, men problematikken ligger i, at en
- på jorden, planter som mennesker. I Danmark er 99% af vores vandforsyning råvand fra
- lever op til kravene for drikkevand; klart, lugtfrit, uden sundhedsmæssige problemer samt
- med en god temperatur og smag. Der er dog stadig en stor forskel på vandet i Danmark
- Derfor er det af relevans, at undersøge kvaliteten af vandet i forskellige vandværker og
- forklare evt. forskelle og problemetikker
- Hvis VI bliver mere oplyste, kan vi efterlade vores grundvand i god behold til vores næste
- mange generationer
Uddrag fra opgaven
Teori
Grundvand og udvinding: Vand bliver til grundvand, når det falder som nedbør på jordoverfladen, hvorefter en hvis mængde siver ned i jorden. Vandet ender nede i en grundvandszone, hvor alle hulrummene er fyldt med vand. Overfladen af dette lag kalder man grundvandspejlet. Mængden og hastigheden af vandets nedsivning afhænger af jordens infiltrationskapacitet. Infiltrationskapaciteten afhænger af jordens permabilitet (afstrømning) og porøsiteten (mængde af hulrum med jordkornene). Vandets infiltrationskapacitet er dårligere og mindre permeabelt igennem lerjord end i fx sand og grus. Det betyder, at nedbøren siver hurtigere igennem gruset/sandet jord, hvor det bliver til grundvand. Porøsiteten er dog større i lerjorden, og dermed kan den lerede jordart optage mere vand - vandkapaciteten er dermed højere end i lerjorden. Forholdene mellem lagene er vist i figuren nedenfor. Til at understøtte denne teori har noget empiri i form af resultater fra et journal- infiltrerings forsøg med moræne og sandjord. Diagrammet viser, at vandet siver hurtigere igennem sandjorden (permabilitet), men samtidigt at morænejorden (ler) optager mere af vandet (høj porøsitet).
Hvis infiltrationsevnen er god, vil grundvandsdannelsen foregå hurtigt. Samtidigt øger det også transporten af kemiske stoffer til grundvandsressourcen. En mere lerede jord vil bedre påvirke vandets kemiske sammensætning. Mange af de svært nedbrydelige stoffer bindes til ler mineralerne ved adsorption og når derfor aldrig frem til grundvandsmagasinet. Derfor har sandede jordarter større risiko for forurening, hvor lerjorden virker mere filtrene. I Danmark ligger vandkvaliteten for det meste op til de fleste krav; klart, lugtfri, uden sundhedsmæssige problemer samt med en god temperatur og smag. Næsten alt vand vi udvinder kommer fra vores grundvand. Gennemsnitstemperaturen for vores grundvand ligger på 8 grader, som hjælper med at holde på den lave temperatur i ledningsnettet også om sommeren. I lande (især problem med varmt klima), hvor man udnytter overfladevandet, vil vandets temperatur følge årstiderne mere, og en højere temperatur i vandet øger automatisk chancen for bakterie tilvækst, som kan forårsage smitsomme sygdomme.
Grundvandet kan også være udsat for forskellige forureningskilder, som kan ødelægge dele af grundvandsressourcerne.
Saltvandsintrusion er et naturfænomen, som opstår hvis havvandet trænger ind i grundvandsmagasinerne. Havvand har en større densitet end ferskvand og det medfører
Tabelforklaring
Magnesium og Calcium: Når kalk opløses øges indholdet af magnesium og Calcium. Total indholdet af disse stoffer beskriver vandets total hårdhed.
Fluorid Et for højt antal kan give misfarvninger på tænderne og skader på skelettet.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.