Noter om Klimaforhold, Vand, Bæredygtighed og Miljø

Side 1

Klimaforhold - Vand - Bæredygtighed og miljø.

Barometer:

- Højt tryk = fint vejr med sol og ringe nedbør.
- Lavt tryk = dårligt vejr med tætte skyer og regn.

Temperatur og årstidsvariationer:

Solen: - Drivkraften bag alle klimaforhold på kloden.

- Udsender kortbølget stråling der opvarmer land og vand.

- Om natten og om vinteren afgiver land og vandområder en del af deres varme til atmosfæren, dels ved langbølget stråling og dels ved varmeledning.

- Opvarmning og varmeafgivelse sætter luften og vandet i bevægelse og skaber de vind- og havstrømme der er en vigtig det af det områdets klima.

- Der er størst indstråling i ækvator områderne.

- Temperaturen 🡪 varmetilførsel på en lokalitet bestemme af solhøjden og indstrålingstiden.

Solhøjden = jordoverfladens vinkel i forhold til solen.

- Årstidsvariationer: jordens omdrejningsakse i forhold til jordens bane omkring solen er ikke vinkelret.

- Den nordlige vendekreds 23½^{o} nordlig bredde 🡪 her står solen lodret ved sommersolhverv 21/6

🡪 her er indstrålingen størst, men de højeste temperaturer findes først 1½ måned senere - det tager tid at opvarme landjorden, søer og havet.

- Den sydlige vendekreds 23½^{o} sydlig bredde 🡪 her står solen lodret ved vintersolhverv 21/12.
- To gange om året står solen lodret over ækvator 🡪 jævndøgn 21/3 og 23/9.

- Der bliver ikke varmere og vamrere ved ækvator og koldere og koldere ved polerne, dette skyldes at atmosfærens opvarmning og afkøling påvirker trykforholdene og medfører vind - og i mindre omfang også havstrømme - der leder varme til de kolde egne og kulde til de varme!

- Vind: Bevæger luftmasse fra et sted til et andet.

Luftmasserne har varienrende tryk, temperatur og luftfugtighed.

Side 2

- Det er varmest et par timer efter at solen har stået højest på himlen - det tager tid at opvarme landjorden og havet 🡪 havet opvarmes langsommere end landjorden - varmekapaciteten i havet er 2-3 gange større end på landjorden.

- HUSK: Land opvarmes hurtigere end vand og afkøles ligeledes hurtigere!

- Kystklima: Når temperaturudsvingene er relativt små fra sommer til vinter.

- Fastlandsklima: Når der forekommer store årstidssvingninger.

- Jordoverfladens farve og fugtighed har stor betydning for hvor maget af solens varmeenergi jorden opsuger:

- Lys overflade: Reflekterer en stor del af solens stråler og modtager derfor ikke så meget varme.

- Mørk overflade: Reflekterer mindre og derfor blive varmere.

- Albedoen: et mål for refleksionens størrelse, der angiver den procentdel af indstrålingen der kastes tilbage.

- Luftens indhold af gasser, som vanddamp og CO

2

, har også betydning for solens opvarmning af jordoverfladen og for jordens varmeafgivelse til atmosfæren.

Tryk og vinde:

- Når man bevæger sig op i højderne bliver luften tynd - mængden af ilt i luften bliver mindre.

- Når man siger at luften er tynd, betyder det at lufttrykket er lavt, dvs. der er færre luftmolekyler til stede.

- Lufttrykket ved jordoverfladen bestemmes af vægten af den mængde luft (luftsøjlen) der er over det pågældende sted.

- Lufttrykket ved jordoverfladen siges normalt at være 1 atmosfære - varierer.

- Højtryk: Trykket på stedet er højere end omgivelserne i samme højde over havoverfladen.

- Lavtryk: Trykket på stedet er mindre end omgivelserne i samme højde over havoverfladen.

🡪 Vinden vil blæse hen imod steder med lavtryk, og vinden vil blæse væk fra steder med højtryk.

Side 3

- Naturen vil forsøge at udligne trykforskelle, bringe ligevægt, og derfor blæser det fra stedet med højere tryk til steder med laver tryk!

- Termisk tryk: Termiske høj- og lavtryk dannes som følger af henholdsvis opvarmning og afkøling.

- Dynamisk tryk: Dynamiske tryk skabes pga. luftens bevægelser fx i forbindelse med fronter eller i forbindelse med den jetstrøm der bevæger sig i 5-10 km’s højde.

Termisk tryk:

- Når en luftmasse opvarmes, udvides den, bliver lettere og stiger til vejrs 🡪 varm luft er lettere end kold luft!

Lavtryk: - Ved jordoverfladen vil udstrålingen opvarme luften der udvider sig og stiger til vejrs.

- Trykket ved jordoverfladen er uændret.

- Trykket i højden bliver større end omgivelserne som følger af opstigningen 🡪 vind bevægelse væk fra søjlen.

- Der forsvinder luft i toppen af søjlen, og det medfører et lavere tryk ved jordoverfladen 🡪 trykket bliver mindre fordi der er mindre luft.

- 🡪 der opstår et lavtryk i forhold til de omkringliggende områder hvor opvarmningen er mindre.

- I højden over det område der opvarmes, bliver der et højtryk fordi der tilføre luft, og lufttætheden bliver større i forhold til omgivende luftmasser i samme højde.

Højtryk: - En luftmasse der afkøles vil trække sig sammen.

- Den bliver tungere i forhold til de omgivende luftmasser, og der opstår et lavtryk i højden over afkølingsstedet.

- Der strømmer luft til i højden hvorefter trykket stiger ved jordoverfladen

- Ved ækvator opstår der et højtryk i højden og et lavtryk ved jordoverfladen!

- Ved polerne er der lavtryk i højden og højtryk ved jordoverfladen, dette skyldes den relativt lille indstråling 🡪 der stiger varmt luft op over de ækvatoriale egne, oppe i højden vil luften

Side 4

strømme mod lavtrykkene i nord og syd, afkøles og synke ned over polerne, og derfra vil det igen strømme mod de ækvatoriale lavtryk.

- Jordens rotation bevirker at vindene, og al anden bevægelse på jorden, afbøjes.

- Den afbøjede kraft = Corioliskraften!

- Vinden blæser ikke direkte fra højtryk mod lavtryk, men på den nordlige halvkugle afbøjes de mod højre i forhold til den teoretiske vindretning, og vinde på den sydlige halvkugle afbøjes mod venstre.

- Pga. Corioliskraften afbøjes vindene på vej mod lavtrykket og kører rundt om lavtrykket i stedet for at udfylde det og udligne trykforskellene.

- På den nordlige halvkugle roterer vindene mod urets retning, højre om lavtrykket, og på den sydlige halvkugle med uret, venstre om lavtrykket.

- Roterende vindbevægelser rundt om lavtrykket = cykloner, mens roterende vinde bort fra
højtryksområder = anticykloner.

Det globale vindsystem:

- Den globale vindcirkulation er tre vindceller/vejrbælter på hver halvkugle.

- Den tropisk celle: Luftens opvarmes, udvides, stiger til vejrs og blæser mod polerne i 8-10 km’s højde.

▪ Pga. Corioliskraften afbøjes vinden til en kraft vestenvind = den subtropiske

jetstrøm.

• Der sker en så stor ophobning af luft i højden at store mængder

afkølet luft synker ned omkring 30^{o} nordlig (og sydlig) bredde og

danner en række højtryksceller - de subtropiske højtryk.

▪ Herfra blæser det ved jordoverfladen dels mod ækvator og dels mod polerne

🡪 vindene mod ækvator afbøjes på den nordlige halvkugle til NØ-passaten og på den sydlige halvkugle til SØ-passaten.

- Polar cellerne: Findes ved nord- og sydpolen.

▪ Afkølingen får luften til at trække sig sammen og synke ned, og der opstår et termisk højtryk.

Side 5

▪ Den kolde polarluft blæser væk fra polerne og møder den varme tropikluft der blæser mod henholdsvis nord og syd fra de subtropisk højtryksceller.

▪ Mødet mellem den kolde polarluft og den varme tropikluft sker ved polarfronten - der dannes dynamiske lavtryk.

▪ De store tryk- og temperaturforskelle mellem den varme og kolde i dette område skaber en meget kraftigt vind i og omkring 10 km’s højde - den polare jetstrøm.

- De dynamiske højtryk har en stationær tendens og ligger undertiden stille i længere tid - de udvikles langsomt, bliver længere over samme område og opløses kun langsomt igen.

- Lægger højtrykket sig om sommeren over England, får vi i Danmark kold luft der fra nord strømmer ned over os på østsiden af højtrykket, og lægger det sig over Østeuropa, får vi varme vinde der fra syd strømmer op over landet på vestsiden af højtrykket!

Nedbør:

- Det regner når luft afkøles og ikke længere kan indeholde den mængde vanddamp der er i luften.

- En luftmasse begynder at afgive sin fugtighed, som regn eller sne, når den har nået sit dugpunkt hvor den er 100% mættet med vanddamp og fortsat afkøles.

- HUSK: Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft!

- Den absolutte luftfugtighed: Er den mængde vanddamp, der er i 1m^{3} af en given luft.

- Den relative fugtighed: Angiver hvor meget vanddamp der er i luften i forhold til hvad der maksimalt kan være ved den givne temperatur.

- Luft der opvarmes, udvider sig, dermed bliver den lettere pr. rumfangsenhed end koldere luft, og den varmere luft vil derfor stige til vejrs.

- Under opstigningen vil luften afkøles med ca. 1 grad pr. 100 meter til den når sit dugpunkt.

- Afkøles luften til under dugpunktet, vil der dannes dug, vanddråber og i sidste end nedbør.

Side 6

- Det kræver energi for ar få vand til at fordampe og blive til damp - det er den energi der frigives

igen når dampen fortætter til vanddråber/nedbør, og denne energi opvarmer luften, så

                                       o
temperaturfaldet i en mættet luft kun bliver ca. ½

C pr. 100 m’s opstigning.

Konvektionsnedbør:

- Varmetordenregn!

- Karakteristisk for troperne og for kontinentale områder i sommerhalvåret.

- Kan også optræde i forbindelse med fronter når luften bringes til pludselig opstigning.

- Tropisk regnvejr: Solen har i nogle timer opvarmet jordoverfladen og de jordnære luftlag som vil udvides, blive lettere og begynde at stige til vejrs.

- Opstigningen betyder at der i højden strømmer luft bort mens der ved jordoverfladen strømmer nyt luft til området.

Stigningsregn:

- Luftmasser der af vinden bringes til opstigning pga. terrænet kan afgive nedbør fordi opstigningen tillige medfører en afkøling af luften.

- Det er denne nedbørsform der betinger at de fleste bjergområder vil være nedbørsrige, men også at der opstår regnlæ på læsiden af bjergene.

- Føhnvind: En vind presser en luftmasse op over en bjergkam.

- Luften vil i starten afkøles 1 grad pr. 100 meter til den er afkølet til dugpunktet hvorefter den vil afgive nedbør og forsætte med at afkøles en halv grad pr. 100 meter indtil den når toppen.

- Derpå vil luften synke ned på læsiden af bjerget og på vejen ned opvarmes med 1 grad pr 100 meter da der nu er tale om tør luftmasse 🡪 Alt luft der ikke er 100% mætte, er tør luft og

afkøles eller opvarmes med 1^{o} C pr 100 meter!

Frontnedbør:

- Betinget af de vandrende lavtryk, cyklonerne, der fra Atlanterhavet vandrer ind over Europa.

- Ved polarfronten mødes kold og varm luft 🡪 opstår der et knæk på polarfronten er der basis for dannelsen af et vandrende lavtryk.

Side 7

Vind og vejr i Danmark:

- Polarfronten er domineret af de store dynamiske, vandrende lavtryk.

- Et vandrende lavtryk er karakteriseret ved at varm- og koldfronten har hver sit bestemte nedbørsmønster.

- Varmefronten bringer langvarig, stille, silende regn: dagsregn.

- Koldfronten bringer byger med kortvarigt, stor intensitet og ofte også ledsaget af torden og hagl.

- Polarfronten og jetstrømmens bane går, i bølger rundt om jorden - bølger hvis bane varierer meget, og det er vanskeligt at forudsige bølgernes bane.

Vind og nedbør omkring ækvator:

- Ved ækvator udvikler der sig kraftige termiske lavtryk pga. af soloindstrålingen.

- Det ækvatoriale lavtryksbælte hvor passatvindene mødes = den intertropiske konvergenszone,

ITK-zonen.

- ITK-zonen følger solens lodrette bane med 1-2 måneders forsinkelse og forskyder sig med årstiderne mellem de to vendekredse: mod nord i juni-august og mod syd i december-februar.

Monsunvinde:

- Det globale vindsystem forstyrres af de store termiske sommerlavtryk og vinterhøjtryk der skaber monsunvinde.

- Monsun = årstid.

- Om sommeren vil et landområde blive varmet mere op end det omkringliggende havområde.

Dermed bliver luften over kontinentet varmere end luften over havet 🡪 der dannes termiske lavtryk.

- Om vinteren vil luften over fastlandet afkøles, og der dannes et højtryk.

Klima- og plantebælter:

- Klima og plantevækst hører sammen.

- Dagslængde, temperatur, nedbør og fordampning er bestemmende for hvad der kan gro på en lokalitet.

- Man anvender hydratermfigur til at give et fingerpeg om vækstbetingelserne i et område.

- Ved ækvator finder vi den tropiske zone.

Side 8

- Tropiske zone: Her forekommer der aldrig frost, den koldeste måneds middeltemperatur skal være mindst 15 grader.

- Den nord/sydlige subtropiske zone: Har varme somre og milde vintre, men ikke nødvendigvis

frost.

- Den varmeste måneds middeltemperatur skal være mindst 20-22 grader.

- I Europa skal den koldeste måneds middeltemperatur være mindst 5 grader, i Asien 3 grader og i Nordamerika 10 grader.

- De to tempererede zoner: Her skal den varmeste måneds middeltemperatur være på mindst 10 grader.

- Nord/syd herfor findes polarzonerne: Hvor middeltemperaturen i varmeste måneder er under

10 grader.

Tropisk klima, Subtropisk klima, Tempereret klima og Polart klima!!!

Energibalance og jordens klima:

- Balance i jordens energiregnskab = nogenlunde uforandret klima.

- Hvis jorden ikke skal blive varmere og varmere, er det nødvendigt at en tilsvarende mængde af energi afgives fra jorden og atmosfæren ud i verdensrummet.

- Varmetilførsel til jorden stammer fra solen 🡪 udsender kortbølget strålingsenergi (let gennemtrængelige i atmosfæren) - det synlige lys.

- Ultraviolet stråling fra solen er skadelig for mennesker, dyr og planter, men heldigvis absorberes det meste i ozonlaget.

- Jorden udstråler både dag og nat langbølget energi (infrarøde stråler) til atmosfæren.

- Vand der fordamper fra jorden bruger varmeenergi, den energi afviges igen når vanddamp fortætter til nedbør - energi transporteres med vanddampen fra et sted til at andet.

- Gasserne i atomsfæren er med til at regulere forholdet mellem den indstråling der kommer fra solen og den stråling der udsendes fra jorden.

- Atmosfæren får sin drivhuseffekt fordi vanddampen og gasserne virker bremsende på varmeafgivelsen fra jorden.

Side 9

- Hvis der ikke var CO

2 i atmosfæren ville jorden blive koldere og koldere.

Vand:

- Man kan om nogle generationer ikke længere være sikker på at få rent drikkevand – det er vores forbrug for stort til.

- Nogle steder bruger man i dag overfladevand, og inden dette kan drikkes, skal det renses, og der skal tilsættes mineraler, ulempen ved dette, er at det ikke kommer til at smage så godt, og det er dyrere, da det skal gennemgå så mange trin, inden det kan komme ud til forbrugerne. .

▪ En biologisk rensning

▪ En rensning i aktivt kulfilter

▪ Chlortilsætning.

▪ Tilsætning af smagskorrigerende stoffer.

- Man har fundet ud af, at man kan begynde at bruge havvandet, hvor man så fjerner alt salt, men denne proces er meget dyr og energikrævende.

Vandet kredsløb:

- En stor del af verden er dækket af vand, denne mængde er konstant – der bliver hverken mindre eller mere vand.

- Kort kredsløb: Havvandet fordamper pga. solen. Ved fordampningen stiger havvandet til vejrs.

Ved fortætning frigives vandet og falder som nedbør. Der er tale om et kort kredsløb, når vandet fortættes umiddelbart efter fordampningen – regnen falder over havet.

- Langt kredsløb: Vinden fører vanddampen ind over landet hvor den her fortættes og falder som nedbør.

- Længste kredsløb: Nedbøren falder som sne. I disse områder er der kun kortvarig sæsonbetinget afsmeltning, der kan føre vandet tilbage til havet.

Side 10

Nettonedbøren:

- Nettonedbør: Forskellen mellem nedbør og evapotranspiration (transpiration = fordampning fra
dyr og planter + evaporation = fordampning fra jordoverfladen)

- Jordbundens sammensætning har også betydning for hvor lang tid det vil tage vandet at sive helt ned til undergrunden.

▪ Sandet jord holder dårligt på vandet. Her når det meste af nedbøren hurtig ned til grundvandet.

▪ De steder hvor jordbunden består af moræneler, går nedsivningen meget langsomt. Det skyldes at lerjord er meget tæt og næsten uigennemtrækkelig for vand. Lerjorden er et effektivt filter, derfor bliver drikkevandet mere rent i områder, hvor der er lerjord.

- Jordbundens evne til at holde på vandet, så det har gavn for planterne er afhængig af jordens porøsitet (proteinindholdet). Lerholdigt jord, indeholder flere proteiner end sandholdigjord.

- Zoner:

▪ Jordvandszonen: zonen mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet.

▪ Kapillarzone: Området lige over grundvandsspejlet.

- Vandet kan indgå i vandkredsløbet igen på forskellige måder.

▪ 1) Fordampning fra jordoverfladen (jord, vand m.m.): evaporation

▪ 2) Fordampning fra planter og dyr: transpiration.

▪ 3) Overfladisk afstrømning til havet via søer, vandløb eller kloakker.

▪ 4) Nedsivning til grundvandet.

▪ 5) Afstrømning til havet via grundvandet, evt. gennem drænrør.

▪ 6) Kildedannelse.

▪ 7) Oppumpning til brugsvand (husholdninger, kunstvanding, industrier)

- Vandbalanceligningen:

▪ Nedbør = Fordampning + Afstrømning (overfladiske og underjordisk) +

Ændring i grundvandsmængde.

Side 11

Forurening af grundvandet:

- Vandet bliver forurenet på mange måder, fx ved at landmændene sprøjter deres marker, benzin udslip og lignende. Planternes rodnet kan ikke nå at opfange det hele, og derfor siver det ned til vores grundvand.

- Det hjælper ikke at vi bare stopper med at sprøjte markerne i dag, for det tager mange år for vandet at sive igennem de forskellige lag ned til grundvandet.

- Det vand vi drikker i dag er det der faldt som nedbør for årtier siden.

- Man forsøger at borer længere ned for at finde vand der, der er knap så forurenet.

- I Jylland er der et kæmpe reservoiret af vand, hvilket forsyner mange danskere med vand.

Grundvandspejlet sænkes:

- Rundt omkring i Danmark er grundvandspejlet sunket indenfor de sidste 100 år, hvilket gør det svært for dyr og planter at leve.

- Det stigende forbrug, og den stigende forurening, er blevet en trussel for vores drikkeforsyning.

Vandbesparelser:

- Det er vigtigt at tænke over, hvad man bruger vandet til, da grundvandet ikke er en ubegrænset kilde.

- Dette kan gøres ved at benytte forskellige former for vand til forskellige former for arbejde og funktion.

- Man er begyndt at lave huse, der er utrolig vandbesparende. Man opsamler regnvand og benytter det til husets forskellige funktioner fx toilettet osv..

- I erhvervslivet, er man også begyndt at bruge mindre kvalitetsdygtigt vand.

Forureningskilder:

- Da vi bor oven på grundvandet, er vi selv med til at forurene grundvandet – det vi laver på jorden får konsekvenser for vandet vi drikker.

- Der er to forskellige grupper af vandforurening:

▪ Punktforurening: Dette er en begrænset forurening. Punktforurening stammer fra gamle lossepladser, og fra industrigrunde. Det er kommunens ansvar, at der ikke kommer mere forurening, derfor skal de holde kontrol med de forskellige lossepladser og industrigrunde der er rundt omkring. Hvis jorden er forurenet

Side 12

med olie eller andre organiske stoffer, kan man i mange tilfælde fremme mikroorganismernes nedbrydning af de uønskede stoffer ved at behandle jorden, så der kommer ilt til.

▪ Fladeforurening: Belaster store områder. Landbruget er ansvarlig for størstedelen af fladeforureningen. Landbruget bruger pesticider og kunstgødning, og det er det der forurener.

Miljø:

Forskellige tolkninger af klima og miljø:

- Der er stor usikkerhed om mennesker overhovedet kan påvirke naturens gang og de store balancer og processer.

- Man er dog enige om at væksten i CO

2 udslippet og CFC-gasserne er et problem.

- Ozonlaget bliver mindre og det øger risikoen for hudkræft.

- Makroniveau: de globale naturprocesser, f.eks. påvirkning af det globale klima, ændring af de store havstrømme, ødelæggelse af ozonlaget, forskydninger af kontinenterne.

Udtynding af/huller i atmosfærens ozonlag øger mængden af ultraviolette stråler fra solen –

trænger gennem atmosfæren 🡪 Øger risikoen for kræft og genetiske forandringer.

Drivhuseffekten: En øget mængde af drivhusgasser kan medfører store klimaforandringer.

- Mikroniveau; de processer der foregår i vores lokale og regionale miljø, f.eks. luftforurening, olieforurening af kyster, udryddelse af plante- og dyrearter.

Skovfældning: Truer dyr og plantearter 🡪 Udryddelse af arter.

Udpining af landbrugsarealerne: Jordens ydeevne falder med årene, hvorefter det bliver nødvendigt at tilsætte gødning.

Olie og kemikalieforurening: Påvirker grundevandet hvorefter det er skadeligt for mennesker, planter og dyr.

Affald: Lossepladserne bidrager til forureningen af grundvandet. Man har løst nogle af problemerne ved at begynde at brænde affaldet i stedet for at deponere det.

Epidemier: Sygdommene bliver resistente overfor lægemidler.

Krig: Når menneskene bomber hinanden af politiske årsager, skader det naturen.

Angsten for miljøet:

- Man er blevet mere og mere opmærksom på det miljø man færdes i til daglig.

Side 13

- Den mad eller det grundvand vi drikker kan indeholde rester af sprøjtegifte eller andre gifte sager.

- Luften er forurenet af bilernes udstødning.

- Sammenhæng mellem forurening og kræft.

- På mikroniveauet er vi enige om at vi påvirker naturens gang.

Økologisk balance:

- Griber vi ind i små naturprocesser ændres den økologiske balance lokalt.

- Griber vi ind i store naturprocesser får det omfattende globale konsekvenser.

- Den økologiske balance ødelægges når mennesket griber ind i naturen, og forhindre naturen i at vende tilbage til den oprindelige balance.

- Naturen selv, er også en årsag til at den økologiske balance pludselig kan ændres.

- Når naturen selv ændre den økologiske balance kan det ske i små lokale områder eller mere globalt.

Naturens egne trusler:

- På mikroniveauet sker der en evolution af planter og dyr, og der sker en nedbrydning og omdannelse af bjerge, klipper og sten 🡪 langsomme processer.

- Naturfænomener med regionale og globale konsekvenser f.eks. jordskælv, oversvømmelser og orkaner.

- Jordskælv; bevægelser i jordens skorpe og kappe, medføre øjeblikkelige ødelæggelser.

- Vulkanudbrud; bevægelser i jordens plader, udsender en række gasser og støvpartikler - påvirker klimaet globalt.

- Orkaner og oversvømmelser; normalt lokale ødelæggelser.

Side 14

Naturkatastrofer:

- Jordskælv og orkaner er et naturfænomen, der kan få katastrofale følger, derfor betegnes det ofte som Naturkatastrofer.

- Et rigt og moderne land kan dæmme op for sådanne katastrofer, mens fattige ulande ikke har råd og teknologi til det, derfor rammes de som regel hårdest.

- Nogle naturkatastrofer på makroniveau kan mennesket intet stille op imod:

▪ Jordens magnetfelt svækkes, den kosmiske stråling vil øges, der vil afstedkomme flere mutationer.

▪ En ny istid, jordens bane om solen ændres, påvirker solindstrålingen på jorden.

Miljøet til debat:

- Ødelæggelser i kølvandet på jordskælv og vulkaner har hidtil overgået de menneskeskabte miljøkatastrofer.

- Vi lever i den mest artsrige periode af jordens historie.

- Befolkningstallets og velfærdsstigningernes pres på landbrugsarealer og naturens øvrige resurser er et menneskeskabt miljøproblem.

- Den teknologisk og videnskabelige udvikling skal takke for at det er lykkes at brødføde den stigende befolkning på jorden samtidig med at velfærdsniveauet er hævet de fleste steder.

- Ikke alle teknologiske løsninger er miljømæssigt bæredygtige.

Bæredygtig udvikling:

- I 1980erne nedsætte FN en kommission for miljø og udvikling. Det centrale punkt i kommission var bæredygtig udvikling.

- De lavede Brundtlands rapporten ”grænser for vækst”, hvor det mest centrale punkt var bæredygtig udvikling 🡪 noget der er menneskskbat og noget der er naturgivent.

- USA underskrev ikke denne form for bæredygtig udvikling, da der ikke var samme regler for ulande som for USA.

- Menneskeskabt; en forøgning af drivhuseffekten / gasser, nedsivning af giftstoffer til

grundvandsmagasinerne,

- Med bæredygtig udvikling menes; en social, økonomiske og politiske udvikling der tilgodeser vores nuværende materielle behov uden at ødelægge kommende generationers mulighed for at få op fyldt deres behov.

Side 15

- En stor del af miljøødelæggelserne skyldes fattigdom.

- I mange lande er der blevet lavet regler og love om hvordan befolkningen skal udnytte naturen.

- Regeringerne afsætter stadig flere resurser til at beskytte miljøet.

- I ulandene er det et spørgsmål om at overleve og der er ikke resurser til at tage hensyn til miljøet.

- Førhen dyrkede man jorden uden at overudnytte og udpine den, man indgik i en cyklus med naturen.

- Bøndernes kendskab og respekt til naturen, har været præget af den holdning at naturen er hellig og skal beskyttes.

- Det moderne samfund og befolkningstilvæksten har øget presset på jorden og tvunget bønder til at tilsidesætte hensynet til naturen for at sikre familiens overlevelse.

- I fattige land udnytter man jorden så intensivt at store områder på længere sigt vil være i fare for at live ufrugtbare.

- Men der er ikke resurser til at vende den negative udvikling.

- Erosion = nedslidning og fjernelse af jordoverfladen forårsaget af vand, vind el. is.

- Enkelte ulande har valgt at give miljøet højeste prioritet i erkendelse af at det her ligger befolkningens muligheder for et bedre liv - også i næste generation.

1. eksempel; Ørkendannelse i Sahel:

- Sahel, syd for Sahara, er tropisk halvørken med en gennemsnitlig årlig nedbør på 150-600 mm.

- Sparsom vegetation; busksteppe med græs og lave buske og akaciesavanne med buske, græsser og spredte akacietræer.

- Akacie = et træ med lange, smalle blade og små gule blomster i store klaser; findes især i

Australien og Afrika.

- Der er to korte regntider og to lange tørtider om året; nedbøren er ustabil og ofte udebliver regnen.

- Den naturlige vegetation er akacietræer og buske med lange og vidtforgrenede rødder.

- Græsser, buske og træer i halvørken er vigtige:

▪ De bevare det tynde jordlag og sikre at der fortsat kan gro planter.

▪ Skærmer mod solens opvarmning af jordoverfladen, fordampning og udtørring mindskes.

- Jorden er meget ufrugtbar, der kan ikke dyrkes landbrug.

Side 16

Ørkendannelse:

- Hvis jorden er udpint og det frugtbare jordlag er helt væk, så der kun er gold jord eller sand

tilbage = begyndende ørkendannelse.

- Ørkendannelse da der ikke længere naturlig vil genskabes ny vegetation.

Den traditionelle nomadisme:

- Den traditionelle produktionsform i Sahel har i århundrede været nomadisme baseret på husdyr.

- Nomadernes produktion og livsform er tilpasset de økologiske betingelser så naturgrundlaget ikke udsættes for overudnyttelse.

- Nomaderne bliver kun så længe et sted at vegetationen ikke tager skade af græsningen, men let kan gendannes.

- Nomaderne udnytter produkterne fra dyrene til selv at overleve.

- De lever af mælk og mælkeprodukter de slagter sjældent et dyr.

- På baggrund af dette fortrækker de at drikke mælk fra kameler da den er mere nærrigholdig og holdere længere.

Mindre mobilitet og flere dyr:

- Flere og flere nomader slå sig ned ved en brønd og bliver efterhånden bofaste.

- Konsekvensen af denne udvikling bliver at vigtige græsgange og store områder omkring brønde er udsat for ørkendannelse.

Agerbrug på grænsen:

- Kolonitiden i Vestafrika; eksport af jordnødder fra agerbrugerne.

- Mod syd blev frugtbare landbrugsområder inddraget til kaffe- og kakaoproduktion til eksport, det forsatte efter selvstændigheden.

- Vest Sahel; agerbrugerne er trængt ind sydfra hvor der ikke længere er jord nok til at producerer fødevarer til befolkningen da store områder er beslaglagt til produktion af eksportafgrøder.

- Resultater; flere dyr på et mindre og mere ufrugtbar areal, opdyrkning af sårbare områder hvorved den økologiske balance er alvorligt truet.

Side 17

Flere mennesker - mindre jord:

- Sahel har oplevet en kraftig befolkningstilvækst siden 1950’erne.

- Derfor er efterspørgslen på landsbrugsjord steget.

- Resultat; jorden bliver udpint, udbyttet falder, og ny jord der kun er egnet til periodisk græsning, inddrages.

Klimaændringer i Sahel:

- Man mener at vegetation trods alt har betydning for klimaet og nedbøren i Sahel.

- Planterne blade kan opfange en del af solens stråler - temperaturen ved jordoverfladen bliver mindre.

- Planterne holder på vandet og afstrømningen begrænses.

- Planterne opsuger noget af nedbøren, siden fordamper noget af det og det øger luftfugtigheden så meget at der kan komme lokale byger.

- Fjernes vegetationen, øges indstrålingen fra solen og dagtemperaturen vil stige.

- Der er ingen planter til at holde på varmen om natten - temperaturen kan da nå helt under frysepunktet.

- Fugtigheden mindskes - der er ingen planter til at optage og afgive vandet.

Generelt – notater fra timen:

- Sahel er et område på tværs af Nordmellemafrika. Klimazonen er tropisk, lille års svingning i temperaturen.

- Vegetation; øst græssteppe. Midt regnskov - konvektions nedbør (her blæser passat vinden sammen)

- Nord for Sahel ligger Sahara ørken, der er en årssvingning i temperaturen.

- Sahel;

▪ Nomader - helnomader vandrende med dyr de er i balance med naturen. Ingen udvikling de går den samme rute gang efter gang.

▪ Halvnomader agerbrug og husdyr, vandre sommetider andre tider er i bosiddende ved vandløb. De er ikke i balance med naturen da de upiner jorden.

- Når nomaderne slår sig ned på et sted;

▪ Overgræsning o 🡪 ørkendannelse.

Side 18

o 🡪 halv nomade, dyrkning - udpining 🡪 ørkendannelse.

- Halv nomader dyrker; ris og hirse, det er den mest almindeligste dyrkede korn form i verden, men den giver et dårligt udbytte.

- Det er ikke længere muligt at vandre på tvær af grænserne i Afrika. Man kunne vandre på tværs af de afrikanske grænser efter 1950 hvor kolonierne blev selvstændig.

- IKT zonen er det sted hvor indstrålingen er størst.

2. eksempel: Regnskovsrydning i Amazones.

- Rydning af tropisk regnskov.

- Det er for store konsekvenser at rydde den tropiske regnskov, både på nationalt plan og international plan.

Tropisk regnskov:

- Den tropiske regnskov findes i et 1000 kilometer bredt bælte omkring Ækvator.

- Middeltemperaturen er 24-28^{o} C, års variationen er kun på et par grader.

- Den årlige nedbør er mindst 1500 mm og kan være op til 11000 mm (gennemsnittet er

2500mm)

- Under træerne er klimaet stabilt - høj luftfugtighed, konstant temperatur og ingen vind.

- I varmt og fugtigt klima sker der en hurtig omdannelse af organisk materiale til mineraler.

- Ned faldende blande omdannes/nedbrydes til næringsstoffer som planterne optager fra jorden.

- De tropiske regnskove er gamle, og har oprindeligt dækket 13 % af landoverfladen, i dag dækker de tropiske regnskove kun cirka 7%.

- I de tropiske regnskove findes over halvdelen af verdens dyre- og plante arter.

- De højeste træer er op til 50-70 meter høje, og i 2-3 etager under dem breder de lavere træer deres kroner ud for at fange sollys.

- I skovbunden er vegetation sparsom, da der ikke kommer meget sollys derned.

- Planterne søger derfor opad, opstår der en mindre rydning i skoven, vil plantespirer kæmpe om at komme op.

- Regnskoven er et lukket økosystem hvor planter og dyr er tilpasset hinanden og klimaet i skoven.

- Rydes dele af skoven vil mikroklimaet ændres.

Side 19

- Træernes kroner opfanger cirka halvdelen af nedbøren som fordamper og igen fortættes og bliver til nedbør.

Indianerne og regnskoven:

- I verdens største regnskov, Amazonas, her skovens oprindelige befolkning, indianerne, levet af skoven i århundreder uden at drive rovdrift på den.

- Når indianerne fældede træ brændte de dem, for at frigive næringssalte der kunne gøde jorden.

- Den metode indianerne anvender = flyttemarksbrug, og tilsvarende metoder er almindeligt brugt

i mange tropiske egne.

Nybyggere:

- Flyttemarksbrug bliver problematisk når befolkningen vokser, derved bliver man nødt til at afkorte braklægningsperioden.

- Kommer nybyggerne ud i regnskoven sker følgende i de fleste tilfælde:

▪ Skoven fældes.

▪ Jorden udpines.

▪ Efterlades bar med fare for erosion. (erosion = nedslidning og fjernelse af

jordoverfladen forårsaget af vand, vind el. is.)

Udnyttelse af regnskoven:

- De er med til at udrydde regnskoven:

▪ Transnationale selskaber (TNS). Går efter værdifulde træsorter, mineraler og olie.

▪ Godsejere.

▪ Den brasilianske stat.

- Både TNS og godsejere har ekstensiv kvægdrift på store farme.

- Statens politik er at få opdyrket området og flytte fattige landarbejdere og slumbeboere hertil.

Notater fra timen – gruppearbejde:

Det økologiske system i en regnskov?

- De højest træ opfanger sollyset og vokser. Når der falder gerne og blade ned i skovbunden, ned brydes det hurtigt til næringsstoffer, disse næringsstoffer optager planter.

Side 20

- De højest træ opfanger cirka halvdelen af den nedbør der falder, det regnvand fordamper og fortættes igen og bliver til nedbør. Derved undgår skovbunden at blive oversvømmet og dermed forbliver næringsstofferne i jorden.

Den økologisk balance i en regnskov?

- Den hurtige omsætning af næringsstoffer og fordampning af vand medføre en god økologisk balance.

Et bæredygtigt flyttemandsprincip?

- Man bosætter sig på små områder. Her dyrkes jorden i et par år, hvorefter området forlades og regnskoven kan selv gendanne den oprindelige regnskov.

- Når jorden forlades for jorden lov til at ligge brak og man undgår at den bliver udpint.

- Hvis man rydder store områder kan regnskove ikke gendanne sig selv og bliver man ved man at dyrke jorden vil den blive udpint og ufrugtbar.

3. eksempel: Vietnam og Mekongdeltaet.

- I Vietnam fældes der regnskov, og nybyggerne er årsagen til problemet.

- I regnskoven i Vietnam er klimaet anderledes end i den først regnskov vi kiggede på.

- Her er der en regnperiode med kraftig nedbør og en tørkeperiode med mangel på vand - det er nødvendigt med kunstvanding.

- Klimaet er præget af monsunen 🡪 giver ca. 2000 mm nedbør om året 🡪 ¾ af den nedbørs mængde falder i løbet af tre-fire måneder og ¼ alene i den regnrigest måned.

- Store dele af landet er bjergrigt - her er der pga. nedbør fare for erosion.

- Det har konsekvenser både lokalt og i regionen - den afskyllede jord aflejres i Mekongdeltaet i syd og i Den Røde Flods delta i nord 🡪 påvirker produktionsbetingelserne her.

Dak Lak:

- 🡪 det mest bjergrige område i Sydvietnam.

- Området har været næsten dækket af regnskov 🡪 tyndbefolket af minoritetsgrupper der drev flyttemarksbrug.

- Produktionen er uændret 🡪 landsbyer med marker udenom 🡪 dyrkningen følger et rotationssystem.

Side 21

- Området velegnet til kaffe- og gummidyrkning 🡪 i kolonitiden tiltrak det franskmænd - de ryddede regnskoven i store områder og anlagde i stedet plantager.

Kaffeplantager og nybyggere:

- 1954; Vietnam deles i Nord og Syd Vietnam 🡪 immigration fra det kommunistiske

Nordvietnam.

- 1975: genforening af Nord og Sydvietnam.

- Siden 1980’erne er den spontane immigration steget voldsomt 🡪 fattige bønder fra Nordvietnam søger lykken i Dak Lak.

- Det har medført en større efterspørgsels på jorden i området = regnskoven ryddes til fordel for

landbrugsproduktion.

- Store dele af undergrunden i Dak Lak er basalt med et frugtbart jernholdigt jordlag.

- Efter en årrække med kaffe dyrkning vil udbytte falde 🡪 gødning er nødvendigt (fx kunstgødning, man kan også tilføre jorden ekstra nærrigestoffer med at plante andre planter mellem kaffeplanterne).

Vand og erosion:

- Landbrugsproduktionen mangler vand.

- Kaffeplanter og ris er afhængige af vand 🡪 optimalt udbytte.

- Den øget befolknings tilvækst bevirker at der bruges mere vand til eget forbrug.

- Når jorden mellem kaffeplanterne ligger uplantet hen, vil den kraftige regn forudsagde mudderskred, som vil være til ulempe for landsbyerne rundt omkring.

Konsekvenser for Mekongdeltaet:

- Erosionen af jorden får ikke konsekvenser lokalt med nede i Mekongdeltaet.

- Mekongdeltaet er Vietnam spisekammer med rishøst tre gange årligt 🡪 ændres produktions vilkårene her vil det få uoverskuelige konsekvenser.

- Mekongdeltaet er et af de tættest befolkede område i Vietnam og i verden.

- Fordampningen af vand stiger pga. fældning af regnskoven, mindre vand bindes i jorden og afstrømningen bliver mindre.

- Mindre ferskvand strømmer ud i deltaet 🡪 saltet havvand kan trænge højt op i deltaet 🡪 produktionsbetingelserne ødelægges når der aflejres salt i jorden.

Side 22

- Der har altid været en indstrømmen af havvand, men sammen med ferskvandet har det oprethold en saltkoncentration der var stabil og produktionsdygtig.

- Stiger saltkoncentrationen ændres levevilkårene.

- Mangrove = tropisk sumpskov af stedsegrønne træer ved bredden af floder og brakvandsbugter.

- Mangroveskovene i Mekongdeltaet udgør et sindrigt (opfindsomt) økologisk system 🡪 træernes rodnet tilbageholder aflejringer, opsuger næring og skaber et næringsrigt miljø for fiskeyngel.

- Det største problem er befolkningstætheden i området 🡪 fælder regnskoven for at tjene penge på salg tømmer 🡪 områderne inddrages til produktion.

Notater fra timen:

1. På hvilken måde adskiller flyttemarksbruget i regnskoven i Vietnam fra det første eksempel?

Her forekommer tørke perioder, hvor det er nødvendigt at kunst vande. Når der igen kommer vand skal der bruges maget vand, før der igen er normale forhold i jorden.

Afgrøderne er ikke de samme, og i Vietnam er der maget bjergrigt. De bliver derfor nødt til at dyrke deres afgrøder på skråningen, når der kommer meget vand kan jorden ikke optage det hele, og derfor render det ned i dalen hvor der vil forekomme oversvømmelser.

Pga. af det bjergrige områder kan det være svært at blive ved med at finde jord, der er brugbart til landbrugs dyrkning.

Jorden udpines ikke så hurtigt. Jorden er basalt med et frugtigt jernholdigt jordlag.

Jorden følger et rotations system, efter 2-4 år ligges jorden brak. Proteinindholdet i jorden er større end i Amazones.

Vietnam: eksport kaffe bønner. Formålet med at dyrke kaffe er handel.

Amazones: bruger deres produkter selv - selvforsyning.

Side 23

2. Hvilke kultur og samfundsændringer har påvirket udviklingen?

Først kom franskmændene (havde handels steder i Vietnam - de havde kolonier her) , de begyndte at fælde regnskoven. Her dyrkede de kaffeplanter og gummitræer.

Da franskmændene trak sig ud, blev Vietnam delt i Syd og Nordvietnam. Levestandarten i Nord var ikke god, derfor flygtede mange nordvietnameser til Sydvietnam, og det betyd at mere og mere regnskov blev fældet, så de nye komme få landbrugs jord.

Det er sætter gang i udviklingen er påvirkningen udefra.

3. Hvad er der sket med samfunds organisationen;

Fysisk?

Befolkningen har samlet sig hvor den bedste jord findes.

Når træer fældes vil jorden ligge åben for vind og vejr, det har derfor ændret på det fysiske plan.

Når der kunstvandes søges der mere saltvand ind i floderne. Slatvandet over eller undersvømmer en del af jorden.

Funktionelt?

De har samlet produktionen et sted, så hvis produktionen bliver dårlig her, vil hele landet blive ramt af en krise.

Socialt?

Befolkningssammensætningen er ændret. Det er nu hovedsageligt vietnameser der bor i området.

- Vietnam bliver delt under den kolde krig, USA blander sig i Vietnam problematikken.

- Den nordlige del af Vietnam er kommunistisk.

- Vietnam krigen sluttede i slutningen af 1790’erne. (Det er amerikaneren der hjalp med at genopbygget landet efter krigen)

- Det er Nord der sidder i regeringen.