Jordskælv og Vulkaner - Alverdens Geografi - Noter

Side 1

Noter til jordskælv og vulkaner s. 195-221 Rosborg Gymnasium

[navn fjernet], 2. a Naturgeografi C-niveau

Alverdens geografi

Side 1 af 5

Notater til jordskælv og vulkaner

Et jordskælv = udløsning af spændinger i Jorden 🡪 opstået ved bevægelser i Jordens øvre lag.

Derefter vil bjergarterne i et spring briste i form af en forkastning el. forskydning (de kan foregå både horisontalt og vertikalt)

🡪 ligesom en elastik: trækker man i den vil den strammes 🡪 bliver ved med at trække, strammes

elastikken til sidst så meget, at den ikke kan give sig mere = derefter brister den.

Fokus/hypocenter (ligger 0-700 km. nede):

Det sted nede i jorden, hvor den indre spænding udløses.

Epicenter:

Epicenteret er på selve jordoverfalden. Det er det punkt på jordoverfalden, der er lodret over det punkt (hypocentret), hvor det undersøiske jordskælv udløses.

Seismograf:

Et jordskælv registreres vha. en seismograf. Her registreres jordskorpens bevægelser samtidig i lodret retning (vertikal) og to vandrette retninger (horisontale) (N-S, Ø-V) og derefter udtegnes der et seismogram.

Seismogram:

På seismogrammet kan man se hvor meget jordskorpen har bevæget sig, og ud fra forskellen i ankomsttid for de forskellige typer jordskælvsbølger kan man beregne sig frem til afstanden til jordskælvets fokus.

Richterskala:

Jordskælvene inddeles efter deres styrke på den såkaldte Richterskala, som er logaritmisk: dvs. et trin opad på RS svarer til en stigning i jordskælvsstyrken på 10 gange. Et jordskælv på 5 er således

10 gange kraftigere end et jordskælv med Richtertallet 4 og 100 gange kraftigere end et med Richtertallet 3.

Jordskælv sender bølger i alle retninger, en seismograf vil registrere 3 bølgetog:

P-bølgerne: (primærbølger) 🡪 de bølger der kommer først

- P-bølger er trykbølger, som presser materialet sammen ved gennemgang. P-bølger kan trænge igennem faste stoffer, væsker og luftarter. P-bølger løber gennem jorden.

S-bølgerne: (sekundærbølger) 🡪 de bølger der kommer efter

- S-bølger måler sig kun gennem faste stoffer. S-bølger løber også gennem jorden.

Side 2

Noter til jordskælv og vulkaner s. 195-221 Rosborg Gymnasium

[navn fjernet], 2. a Naturgeografi C-niveau

Alverdens geografi

Side 2 af 5

L-bølgerne: 🡪 de bølger der kommer sidst, og som har en lang bølgelængde

- L-bølger løber ikke gennem jorden, men på jordoverfladen. De er nemlig overfladebølger, og er langsommere end P- og S-bølger. De er derfor længere om at registreres på seismografen.

P- og S-bølgerne kaldes forløberne, mens L-bølgerne udgør hovedfasen = udgør også de

voldsomste skader.

L-bølger inddeles i 2 kategorier:

Love-bølger – får jordoverfladen til at bevæge sig i det vandrette plan fra side til side. Hurtigst, får undergrunden til at svinge fra side til side.

Ray-leigh-bølger – en blanding af længde og tværbølger.

Tiden der går fra et jordskælv finder sted 🡪 til bølgerne ankommer til målestationen, kaldes løbetiden.

Alfred Wegner (tysker) – en teori om kontinentaldrift. 🡪 Kontinenterne som vi kender i dag havde hængt sammen i et stort superkontinent: Pangæa.

(s. 203)

Konstruktiv pladerand: der dannes en ny oceanbund og dette sted kaldes konstruktiv pladerand.

Destruktiv pladerand: to plader bevæger sig mod hinanden og den ene presses ned under den anden i den såkaldte underskydningszone (subduktionszone). Herved forsvinder materiale og det destrueres – derfor benævnelsen destruktiv pladerand.

Når der hverken nydannes eller destrueres materiale kaldes det bevarende pladerand.

7 store plader (muligvis 8)

- Stillehavspladen

- Den nordamerikanske plade

- Den sydamerikanske plade

- Den antarktiske plade

- Den afrikanske plade

- Den eurasiske plade

- Den indisk-australske plade (muligvis 2 plader)

Side 3

Noter til jordskælv og vulkaner s. 195-221 Rosborg Gymnasium

[navn fjernet], 2. a Naturgeografi C-niveau

Alverdens geografi

Side 3 af 5

Drifterne bag det hele:

Konvektion: hvis man varmer vand op i en gryde, vil der ske en opstigning af vand, hvor der er varmest, og en nedsynkning hvor det er koldest. Disse strømme kaldes konventionsstrømme, strømme forårsaget af temperaturforskelle.

Man antager, at der findes konvektionsstrømme i astenosfæren og dybere nede i Jordens kappe.

- Disse varmestrømme er den hidtil bedste forklaring på at hele kontinenter og oceanbunde

kan sprækkes op og gradvist føres fra hinanden, for andre steder at kollidere, og/eller glide

ned under hinanden.

De kræfter der bevæger pladerne kan opsummeres således:

- Opstrømmende varmt materiale under oceanryggene skubber til pladerne og medvirker til deling af pladerne og til glideeffekten.

- Strømmende materiale under pladerne trækker i dem. Dette træk lettes sandsynligvis fordi varmen løfter pladen og fordi pladen er beliggende på den blødere asteosfære.

- Nedsynkende plader trækker sig selv ned fordi de er tungere end omgivelserne.

Et ”hot spot” er et relativt højtliggende område i Jordens kappe hvor temperatur og tryk er højere end i de omgivende lag. ”Hot spot” har stor betydning for forklaringen af et andet naturfænomen:

Vulkanen.

Vulkaner

Vulkaner 🡪 fascinerende og dramatiske der findes 🡪 kan give informationer om processer og materialer i Jordens indre.

Ved et vulkanudbrud 🡪 strømmer magma fra dybere dele af Jorden igennem revner i litosfæren op til overfladen. Magma er varm, tyk og klæbrig og består af smeltede mineraler g opløste gasser

(overvejende vanddamp og kuldioxid).

Den opstrømmende magma samles normalt i et magmakammer 3-10 km. under Jordens overflad, inden den endelige opstigning til jordoverfladen finder sted. (Magma der når op til overfladen kaldes lava.)

Ved udbrud størkner lavaen og danner en vulkan. Man skelner mellem 3 hovedtyper af vulkaner:

Skjoldvulkanen, keglevulkanen og eksplosionsvulkanen. Bestemmelsen af vulkantype: mængden af opløst gas, lavaens kemiske sammensætning og temperaturen i lavaen.

Side 4

Noter til jordskælv og vulkaner s. 195-221 Rosborg Gymnasium

[navn fjernet], 2. a Naturgeografi C-niveau

Alverdens geografi

Side 4 af 5

Disse faktorer er meget afgørende for vulkanens form og netop lavaens flydeevne.

Skjoldvulkanen:

Skjoldvulkaner fødes af relativt dybtliggende magmakamre og er ofte i udbrud. I og med at lavaen strømmer hurtigt ned af vulkanens sider og måske først størkner flere km borte, bliver skjoldvulkanerne sjældent særlig høje.

Findes ofte under vand, 140 km. i diameter, ikke eksplosive, ret fredelige = forudsigelige.

Findes: Island, Antarktisk, Hawaii og på oceanbundsspredning.

Keglevulkanen:

”Klassisk vulkan”. Arenal i Costa Rica (bogens forside). De fleste vulkaner rundt om Stillehavet er keglevulkaner. Det hænger sammen med at den magma – andesitisk magma – som dannes ved destruktive pladerande, er relativt sejtflydende.

Når vulkaner dannes i Andesbjergene (Sydamerika), er det andesitisk magma, som bliver dannet.

Keglevulkanerne 🡪 opbygget af vekslende lag af lava og aske, og den andesitiske lava er mere sejtflydende end skjoldvulkanens basaltlava. Vandindholdet 🡪 relativt højt 🡪 øger eksplosionsfaren fordi vandet under opvarmning fordamper, og hvis dampen ikke kan slippe hurtigt nok ud 🡪 sprænge sig igennem.

Keglevulkanen opbygges således af lag på lag af aske og lava gennem tusinder eller mio. år. Det giver vulkanen den karakteristiske stejle hældning.

Eksplosionsvulkanen:

Eksplosionsvulkanen også kaldet en maar, er en vulkan hvor dæklagene af vulkanens top, næsten ikke er til at gennembryde. Magmaen vil stort set nå at størkne. Den del der ikke når at størkne

(restsmelten) vil indeholde en stor mængde gas som pga. det faldende tryk bliver utrolig eksplosivt.

Når vulkanudbruddet endelig sker, vil det udløse én stor eksplosion. I nogle tilfælde sprænges hele vulkanen bort, og den efterfølgende indsynkning – en såkaldt caldera – fyldes i visse tilfælde med vand. Hvis ikke udbruddet sprænger vulkanen bort, kan der gradvist opbygges en vulkankegle der næsten kun består af tørre udbrudsprodukter – pimpsten, småsten og aske – fra vulkanudbruddet.

Sådanne vulkaner kaldes askevulkaner (eks. ”Vulcano” nord for Sicilien).

Side 5

Noter til jordskælv og vulkaner s. 195-221 Rosborg Gymnasium

[navn fjernet], 2. a Naturgeografi C-niveau

Alverdens geografi

Side 5 af 5

Dannelse af bjergkæder (s. 217)

Bjergene dannes og omdannes igennem mange millioner af år. Her taler man om unge, modne og gamle bjerge.

Foldebjerge: unge bjerge – destruktiv pladerand, meget højt, skarpt. Findes i Himalaya, Rockymountains, Andesbjergene og Japanske øboer.

Isostatisk ligevægt: bjergets vægt nødsvares af en tilsvarende tykkere skorpe. Det er altid max. 10 % af bjerget der er over vandet. Bjerget kan vokse både på toppen af isbjerget og det nederste af isbjerget. Naturen stræber efter isostatisk ligevægt.

Modne bjerge: ældre foldebjerge, eroderet (fladt), ikke så høj, afrundet. Findes i Norge og Skotland.

Gamle bjerge: ret flade, næsten ingen toppe og dale eroderet (fladt). Findes på Bornholm og et eks.

er ”Canada skjoldene”.

🡪 se notatpapir.