Klimatologi | Noter | Naturgeografi C

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Atmosfæren 3

Atmosfæren vertikale sammensætning 3

Solstråling 4

Årstidsvariationer 4

Strålings- og energibalancen 4

Temperatur 5

Nedbørsdannelse 5

Nedbørstyper 6

Konvektionsregn 6

Stigningsregn 6

Frontregn 7

Konvergens 7

Vind 7

Lokale vinde 7

Føhn-vind 7

Kold fald-vind 8

Dalvinde 8

Sø- og landbrise 8

Energitransport i jordens klimasystem 8

Lufttryk 8

Termisk lavtryk 8

Termisk højtryk 9

Coriolis-effekten 9

Den atmosfæriske cirkulation 9

Det ækvatoriale lavtryksbælte 10

De subtropiske højtryksceller og passaterne 10

Vestvindene 10

De polare højtryk og polarfronterne 10

Den Intertropiske Konvergenzone (ITK) og monsunerne 10

Strømningen i den fri atmosfære 11

Jetstrømme 11

Cykloner 11

Vejrudsigter 11

Cyklonmodellen 11

Havstrømme 12

Jordens klimazoner og plantebælter 12

Tropisk Klima 12

Subtropisk klima 12

Tempereret klima 12

Polart Klima 13

Klimaændringer 13

Global Opvarmning 13

Naturlige variationer 13

Milankowich effekten – astronomiske ændringer 13

Side 2

2

Jordbanens excentricitet 14

Jordaksens Nutation 14

Jordaksens præcision 14

Solens aktivitet 14

Side 3

3

Klimatologi

• Klima er græsk og betyder hældning, som henviser til at jordens omdrejningsakse hælder

• Jordens omdrejningsplan omkring solen er 66,5^{o}

• Solen er årsagen til at vi har nat og dag, sommer og vinter

• Aksehældninger forårsager også at der findes arktiske områder såvel som tropiske Atmosfæren

• Ligger i et tynd lag omkring jorden og bliver holdt fast vha. tyngdekraften

• Den ydre atmosfærer er svær at placerer, da den ligger over tusindkilometer fra jordens overflade

• Består af få luftarter; Ilt er lisnødvendigt for mennesker og dyr, CO er livsnødvendigt for

2 planterne

• Atmosfæren beskytter os mod bombardement af partikler fra verdensrummet (støv, småsten og små meteorer), skadelige strålinger fra rummet (Uv-stråling)

• Det er O i ozonlaget som beskytter os med UV-stråling

3

• Ozonlaget er et tykt bælte som ligger ca. 10-50 km fra jorden

Atmosfæren vertikale sammensætning

• Troposfæren: Er det nederste lag og her at ”vejret” udspiller sig. Den er ca. 8 km ved polerne og 15 km ved ækvator. Temperaturen falder med højden. Det nederste en til to kilometer kaldes det atmosfæriske grænselag, her er vejr og temperaturforholdene under påvirkning af jordoverfladens processer.

• Stratosfæren: 10 til 50 km. Her findes ozonlaget også. Høje vinhastigheder og konstante temperaturer til 30 km højde, efterfølgende aftager koncentrationen af ozon og derfor stiger temperaturen til omkring fryse punktet ved stratopausen.

• Mesosfæren: ca. 50 km til 80 km, her falder temperaturen igen med højden. Markere overgangen til termosfæren, som er den varme sfære.

• Termosfæren: ca. 500 km til 800 km. Her stiger temperaturen igen, da der frigøres inder

ved spaltning af ilt og kvælstof. Temperaturen kan nå op på 800^{o} C.

• Exsosfæren: Består næsten kun af helium og brint 🡪 letteste grundstoffer. Pga. den lange afstand til jorden, spiller tyngdekræften næsten ingen rolle, og partikler kan forsvinde ud i universet. Exsosfæren er flere kilometer tyk og overgangen til verdensrummet er diffus

Side 4

4

Solstråling

• Udsender energi af elektromagnetisk stråling, og jorden optager 99,9% af sin energi herfra

• Solen driver fotosyntese 🡪 drivkraft for næsten al liv på jorden

• Pga. jordens kugleform bliver solstrålerne fordelt på et større areal ved polerne ned ved ækvator

• De modtager derfor en langt større energimængde ved ækvator

• Den største enrgimængde kommer når solen står i zenith, når solens indfaldsvinkel er 90^{o}

• Solens indfaldsvinkel kaldes solhøjden

• Når solen står højst på himlen ved middag, s er sølhøjden og den indstråliende energimængde størst

• Solhøjden kan beregnes ved, 90 – breddegrad = solhøjde

Årstidsvariationer

• Solen kommer slet ikke i vinterhalvåret over på den nordlige polarcirkel

• Jo større afstand fra ækvator, jo større årstidsvariation

• 21. December er der vintersolhverv

• 21. Juni er der sommersolvhverv

• Jævndøgn er når jorden er kommer ¼ gang rundt om solen, her står solen også i zenith ved økvator, hvor den over vendekredsene står i zenith ved sommer- og vintersolhverv Strålings- og energibalancen

• Den kortbølgede stråling bliver udsendt af legemer med høj temperatur som solen

• Den langbølgede stråling bliver udsendt af legemer med lavere temperatur såsom atmosfæren og jorden

• Den kortbølgede findes kun i dagtimerne, hvor den langbølgede findes hele døgnet rundt

• Indstråling er når stråling går mod jorden, hvor udstråling går væk fra jorden

• Kortbølget udstråling: ca. 9% af den bliver reflekteret, når den rammer partikler i atmosfæren, 20% bliver reflekteret når der rammes skyer. Hvor meget af energien som reflekteres afhænger af overfladens albedo. Albedo angiver hvor meget af strålingen der bliver reflekteret. Lyse overflader og nyfalden sne har derfor en høj albedo. Sneen smelter derfor ikke ved solskinvejr af mørke ting med lav albedo, optager strålingen i stedet for at afgive den

• Absorption i atmosfæren: En del af strålingen fra solen absorberes i ozonlaget, som forårsager opvarmning, da der tilføjes energi. Ca. 19% af solindstrålingen absorberes af partikler og vandamp.

• Kortbølget indstråling: 47% absorberes på jordoverfladen

                                                                  o
• Langbølget udstråling: Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur er ca. 15 C og

udsender sin stråling som langbølget varm stråling.

• Langbølget indstråling – drivhuseffekten: Jorden udsender energi der svarer til 119% af den indkommende. Dette skyldes at den langbølgede udstraling fra jorden, bliver det meste

Side 5

5 absorberet af drivhusgasser, hvor de (vanddamp, CO

2 etc.) efterfølgende sender dem tilbage til jorden. Størstedelen af den afsendte energi vender altså tilbage igen. Dette kaldes atmosfærisk medstråling. 105% af energien bliver sendt tilbage igen pga. drivhuseffekten.

Energien cirkulerer mellem jordoverfladen og atmosfæren. Drivhuseffekten fungere som en

                                           o
dyne, da gennemsnitstemperaturen eller ville være -18 C

• Strålings- og energibalancen: Strålingsbalancen bruges til at anslå hvor stor en mængde energi der er til rådighed. Energibalancen bruges til at anslå, hvordan energien bruges. De kan anvendes globalt og lokalt, for kortere eller længere perioder. Hvis al energien der forlader jorden regnes for negativt, og det der føres til jordoverfladen positivt. Kan

strålingsbalancen på jordoverfladen beregnes. Ki + Ku + Li + Lu = Rn

Energibalancen for jordoverfladen skal altid give nul og rengestykket ser sådan ud

Rn + E + H + G = 0, hvor E og H er fordampning og opvarmning og der er mængden af

energi fra joredens indre. Hvis ikke balancen giver nul er jorden ved at afkøles eller opvarmes.

Temperatur

• Temperaturen er delvist bestemt af strålingsbalancen mellem kortbølget ud- og indstråling og langbølget ind- og udstråling

• Solstråling bestemmes af breddegrad solhøjde, dagslængde og skydækker

• Højden over havniveau, vindhastighed- og retning, terrænforhold og forskelle i varmekapacitet for havoverfladen

• Havet har større varmakapacitet end jord

• I DK har vi et maritimt klima, da vi er omgivet af vand som lagrer engeri og fungerer som et enormt varmalger, og det medfører, at der ikke er så stor forskel på sommer og vinter

• I det indre af kontinenterne bliver klimaet kontinentalt men varme somre og kolde vintre, da jordan har en lav varmekapacitet.

• Den horisontale transport af energi kaldes for advektion, f.eks. bringer østenvinden om sommeren varme og om vinteren kulde, hvor vestvinden gør det modsatte

• Om sommeren er solindstrålingen så begrænset at advektion næsten er altafgørende for vejrforholdene i Danmark

Nedbørsdannelse

• Når luft med et givent indhold af vanddamp bliver afkølet vil den på et tidspunkt nå dugpunktstemperaturen.

• Ved dugpunktstemperaturen er luften mættet af vanddamp og luftfugtigheden er 100%

• Hvis temperaturen så falder, eller mere vanddamp tilføres vil vanddampen fortættes til dråber

Side 6

6

• Når temperaturen stiger kan luften indeholde mere vanddamp, hvilket er vigtigt for nedbørsdannelse

• Efter at luftfigtigheden når dugpunktstemperaturen så danes der skyer. Forudsætningen for dråbedannelse er at den kan ske omrking små partikler som støv.

• På mellembreddegraderne, hvor Danmark ligger, dannes dannes nedbøren også omkring iskrystaller. De vokser også til sidst bliver de så tunge at det falder pga. tyngdekraften

• Afhængig af atmosførens temperatur vil nedbør falde som regn, slud, sne eller hagl.

• Tøsne smelter delvist på vej ned, da atmosfæren er varmere, og de består derfor af store snefnug, som let kan hænge sammen. Tøsne forsvinder hurtigt da atmosføren typisk er over frysepunktet

• Frostsne består derimod af enkelte snekrystaller der er hårdere og ikke hænger så godt sammen. Frostsne kan nemt blæses rundt.

• Isslag er regdråber med en temperature under frysepunktet, som fryster til is lynhurtigt når de rammer en overflade. Dette fænomen opstår når atmosfæren som er tæt på jordoverfladen er blevet afkølet til under frysepunktet, men den overliggende er over frysepunktet.

Dråberne kan derfor ikke når at fryse til is

• Den aktueller luftfugtighed fortæller hvor meget vanddamp det er muligt for luften at indeholder, hvor den relative luftfugtighed er et udtryk for hvor stor en procentdel den aktueller luftfugtighed udgøre af det maksimalt mulige vanddampsindhold ved given temperatur og det angives derfor i procent.

Nedbørstyper

Konvektionsregn

• Det er vertikalt, altså opad- eller nedadrettende bevægelser af luft

• Når kold luft føres over en varm overflade, bliver den kolde luft varmet op

• Varm luft er letter end kold, og derfor vil den varme stige til vejrs

• Konvektion kan også opstå ved at jordoverfladen og det nederste af atmosfæren varmes op af solstråling. Udstrålingen opvarmer luften, som udvider sig og stiger til vejrs.

Vanddampen transporteres op igennem atmosfæren indtil dugtemperaturen er nået, og her dannes der skyer, da vanddampen fortættes.

• Denne form for regn kaldes konvektionsregn eller bygeregn, da den falder lokalt.

• Ses ofte med tordenvejr, eller bag koldfronten efter en cyklonpassage.

• Konvektionsregn er årsagen til voldsamme skybrud i forbindelse med Zenith

Stigningsregn

• Vanddampen kan også fortættes hvis luften bliver presset op over en bjergkæde eller en højderyg af vinden

• Luften bliver afkølet på vej op af bjergryggen

• Når dugpunktet er passeret vil der dannes skyer

• Luften bliver presset op af bjergsiderne af lavtrykspassager fra havet

Side 7

7

• I Norge bringes der fra vestkysten en lavtrykspassage, som bringer fugtig luft indover de norske fjelde, som medfører at de der modtager langt mere nedbør end østsiden

Frontregn

• Opstår når kold og varm luft mødes

• Hvis varme luftmasser bevæger sig hen mod kolde luftmasser, så snakker man om en varmfront

• Da den varme luft er lettest vil den glide op over den kolde luft

• Når den varme luft presses op vil temperaturen falde, og når dugpunktet passeres vil vanddampen begynde at fortættes til skyer

• Denne type kaldes landeregn, da den har stor horisontal udbredelse

• Hvis man kold luft og varm lufdt derimod mødes af en kold front, så vil der falde lokal bygeregn, da den varme luft vil presses stejlt op i luften

Konvergens

• Når to varme luftmasser nærmer sig hinanden, så kaldes det for konvergens

• Begge luftmasser glider lodret op i vejret

• Zonen hvor dette sker kaldes for konvergenszone og nedbørstypen kaldes for konvergensregn

• Et eksempel er den intertropiske konvergenszone, som findes omkring ækvator

Vind

• Vind opstår ved forskelle i trykforhold

• Vindhastigheden afhænger af trykforskellen, denne faktor kaldes for trykgradienten

• Ved stor trykgradient vil strømningen være hurtig og vinden er derfor kraftig Lokale vinde

Føhn-vind

• Denne vind opstår efter at en luftmasse er presset over en bjergside, og så falder ned af bjergets læside

• På vej op ad bjergsiden vil luftmassen afkøles tøradiabatisk med 1^{o} C pr. 100 m indtil

dugpunktet

• Luften vil afgive sin fugtighed som stigningsregn og temperaturfaldet ændrer sig til det

           o
halve altså 0,5 pr. 100 m, som er af fugtadiabatisk afkøling

• Når vinden skal ned ad læsiden på bjerget vil dens temperatur blive opvarmet tøradiabatisk

med 1^{o} C pr. 100 m

• Den ender altså med højere temperatur end samme niveau på opstigningen

• Føhn-vinde er varme og tørre

• Ses i Sydeuropa

Side 8

8

Kold fald-vind

• Hvis der er stor varmeudstråling på et bjergparti, det kan være sneen som ikke optager energien, så hvis luften opvarmes vil der blive dannet en kuldesø, som af følge af dens tyngde vil falde hurtigt ned ad bjerget

• Det er en kold vind med en høj hastighed

• Dette ses f.eks. på Østgrønland

Dalvinde

• Opstår ved opvarmning af en dal og dets skråninger i løbet af en dag.

• Den opvarmes af solindstråling, og den varme luft vil stige til vejrs, og luft fra lavlandet vil strømme op i dalen

• Om natten vil luften blive afkølet, som skyldes langbølgende udstråling

• Her vil der opstå en vind fra dalen og ud i lavlandet

Sø- og landbrise

• Som følge af temperaturforskelle mellem hav og land

• Landoverfladen opvarmes og afkøles hurtigere end vandoverfladen

• På skyfrie dage vil landjorden være varmere hav havet, som medfører at luften over lands opvarmes og stiger op.

• Her igangsættes en strømning i den nederste luftlag, som fører kølig luft fra havet til landet

• Samtidig sker der en kompensationsstrømning fra land mid hav i de øvre luftlag.

• Strømningen kaldes en sø- eller havbrise

• Processen foregår så længe at indstrålingen er større end udstrålingen

• Når temperaturen over land begynder at falde, vil der igen blive vindstille

• Da landjorden afkøles så hurtigt pga. udstråling vil strømningen ændre sig til fralandsvind

• Denne proces er meget almindeligt forekommende i Danmark

Energitransport i jordens klimasystem

Lufttryk

• Højtryk og lavtryk dannes termisk som følge af temperatursvariation

• Tryk kan også ske dynamisk ved kraftig vinde og store luftmasseforskydninger

(konvergerende og divergerende luftmasser) i atmosfæren

Termisk lavtryk

• Dannes typisk over områder hvor overfladen er varm og de nedre luftlag varmes op og stiger til vejrs

• Den opstigende luft vil i de øvre luftlag strømme ud til siderne og bort fra den opvarmede.

• Der vil nu være færre luftmolekyler i luftsøjlen over det opvarmede område

Side 9

9

• Da luftsøjlen nu vejer mindre end før falder trykket ved jordoverfladen

• Der er her skabt et termisk lavtryk

• Der opstår en cirkulationscelle hvor overfladenær luft strømmer ind mod lavtrykket, hvor den så opvarmes og stiger til vejrs, for efter at strømme ud til siderne i højden

• Processen fortsætter til at solen ikke længere opvarmer området

• Ve termisk lavtryk sker der ofte regn eller skydannelse da luften afkøles under opstigningen kan nærmer sig dugpunktet

Termisk højtryk

• Dannes over en kold overflade, således at det nedre luftlag trækker sig sammen og bliver tungere

• Der er nu et lavtryk i det højre luftlag

• Lavtrykket tiltrækker luftmasser fra omgivelser, så der kommer flere luft molekyler i luft søjlen

• Derfor stiger trykket ved jordoverfladen, og der er nu dannet et termisk højtryk

• Cirkulationscellen er således, at grundet det høje tryk på det nedre luftlag ved den kolde overflade, strømme denne luft altså væk, og da der er lavtryk på det øvre luftlag, vil der hele tide strømme nu luft

• Termisk højtryk er ofte set ved klar og blå himmel, da den nedsynkende luft opvarmes og fjernes

Coriolis-effekten

• Udligningen af trykforskelle sker relativt langsomt, hvilket skyldes coriolis-effekten, som skaber en afbøjning af vinden

• Det er en effekt af jordens rotation

• Vi ved at jordens omkreds ikke er den samme ved de forskellige breddegrader fra polerne og ned, men da alle punkter på jordoverfladen skal dreje en gang rundt i løbet af 24 timer, vil det betyder at omdrejningshastigheden stiger fra polerne mod ækvator

• Coriolis-effekten er bl.a. også grunden til at kraftige storme kan vare i lang tid , fordi effekten ør således at vindene ikke flyver ind og dækker lavtryk

Den atmosfæriske cirkulation

• Jorden har en positiv strålingsbalance mellem ca. 35^{o} N og 35^{o} S
• Jordan har en negativ strålingsbalance mellem nordpol og 35^{o} N og sydpolen og 35^{o} S

• Uden den atmosfæriske cirkulation og havstrømmene, ville det resultere i koldere poler og varmere ækvatoriale områder

• Havstrømmene og de store luftstrømme transportere varmen fra det ækvatoriale område til mellembreddegraderne og polerne

Side 10

10

Det ækvatoriale lavtryksbælte

• Solens opvarmning på det ækvatoriale område skaber lavtryk, som kaldes det ækvatoriale lavtryksbælte

De subtropiske højtryksceller og passaterne

• I det øvre luftlag strømmer der varm luft væk fra det ækvatoriale lavtryksbælte

• Den luft afbøjes grundet coriolis-effekten, strømingen bliver derfor vest-østlig

• Da temperaturen i de øvre luftlag her er lav, vil luften blive afkølet og falde ned, og danner derfor et dynamisk højtryk

• På jordoverfladen skabes der en luftstrøm fra de subtropiske højtryksceller til det ækvatoriale lavtryksbælte

• Denne bliver også bøjet grundet coriolis-effekten, og passaterne på den nordlige halvkulde kommer derfor fra nordøst, og passaterne fra den sydlige halvkugle kommer fra sydøst Vestvindene

• Fra de subtropiske højtryksceller strømmes der også luft nordpå langs jordoverfladen mod mellembreddegraderne

• Vindene er afbøjet mod højre på den nordlige halvkugle og venstre på den sydlige halvkugle

• Vindene har stor indflydelse på Danmarks klima

• Området mellem de subtropiske højtryksbælter og de subpolare lavtryk er meget klimatisk variabelt og domineret af vestenvindene

De polare højtryk og polarfronterne

• Opstår der højtryksområder da luften afkøles og bliver tungere pga. varmetab

• Polarluften strømmer med det subpolare lavtryk, som finden på beggge halvkugler omrking

50^{o} til 60^{o}

• Her stødes den kolde polarluft sammen med den varme tropikluft. Denne grænse kaldes polarfronten

• Her dannes der cykloner (vandrende lavtryk)

• Præger vejret i Nordeuropa med ustadigt vejr go hurtigt vandredene lavtryk

Den Intertropiske Konvergenzone (ITK) og monsunerne

• Ved det ækvatoriske lavtryksbælte, der hvor passaterne strømmer mod hinanden, dannes ITK

• ITK følger årstiden således at den følger maksimum indstråling

• Når ITk er den ca- 5 – 10 nordlige bredde, så begynder coriolis.effekten at slå ind

• SØ-passaten ingangsættes at lavtrykket på den nordlige halvkugle

• Efter den er passeret ækvator bliver den drejet mod højre og er nu en vind fra sydvest

• Den nordlige halvkugles monsum opstår når den sydlige halvkugles passater passere over ækvtor og skifter retning pga. corioliseffekten

• Monsunområderne er kendetegnet ved, regelmæssig årstidsskifte og vinteren skabes der højtryk da den store kontinent nedkøles

Side 11

11

• Om sommeren skaber opvarmningen lavtryk som sammen med monsunvinden bringer store mænder vanddamp fra havet og det resultere i mange nedbør

Strømningen i den fri atmosfære

• Vinden blæser parallelt med isobarene og ikke på tværs af dem, hvilket skyldes corioliseffekten

Jetstrømme

• De dannes i den øvre troposfære

• Kun påvirket af trykdrienten og coriolis-effekten

• De er derfor smalle og kraftige luftstrømme med en dominerende strømningsretning fra vest mod øst

• Strømmmer langs polarfronterne

• De subtropiske luftmasser ligger på den ene side og de polare luftmasse på den anden

• Trykforskellen er drivkraften bag jetstrømmene

• Jo højerejetstrømmene er, jo lavere er trykket, hvilket føre til kraftige luftstrømme

• Jetstrømmene har en afgørende rolle for luftstrømmene i de nedre luftlag

Cykloner

• Opstår langs polarfronterne

• Kaldes det vandrende lavtryk

• Der opstår små bølger som presser varm luft ind i den kolde luft

• Når den kolde luft stiger til vejrs bliver der dannet lavtryk

• Lavtrykket har en varmef front som presser kold luft foran sig og den bagvedliggende koldfront presser varm luft foran sig

• Mellem ligges der en varmesektor

Vejrudsigter

• Polarfronten ligger i frontalzonen mellem den varme tropikluft og den kolde polarluft

• I frontalzonen sker der et temperaturbetinget trykfald mellem tropikluften og polarluften

• Jetstrømmene blæser langs frontalzonen fra vest mod øst

• Cyklonerne vandringsbane følger frontalzonen

• Frontalzonen beliggenhed kan vha. 500 hPa kortet

Cyklonmodellen

• En vandrende cyklon har indflydelse på vejret ovenover op op til flere tusinde km

• Ved iagttagelse af cykloner kan meteorologer forudsige 4-5 dages vejr

• Hvis cyklonens centrum passere syd for DK vil det præges af koldere luftmasser

• Hvis centrum passere langt nord fra DK vil det præges af varmere luftmasser

• Hvis den passere henover vil vejret være præget af fronternes passage

Side 12

12

Havstrømme

• Havstrømme drives af vinde smat forskel i temperatur og saltindhold og coriliseffekten Jordens klimazoner og plantebælter

• Inddelt i zoner vha. gennemsnitstemperaturen

• Vha. gennemsnitsnedbør og nedbørens fordeling inddelte han yderligere hver klimazone i et antal plantebælter

Tropisk Klima

• Der er aldrig frost eller middeltemperature

• Den naturlige vegetation består af tropisk regnskov og savanne

• Den tropiske regnskov forekommer ved helårsregn med 1.500 mm. nedbør, den er derfor artsrig og der er bevoksning i flere lag, hvilket ikke giver skovbunden lys og der er derfor stor luftfugtighed og konstant vindstille

• Den naturlig om mest dominerende vegetation på savannen er græsser

• Landbrugspotentialet i troperne findes på savannen, hvor man kan tekstilplanter og olieplanter

• Når tørtiden overstiger 9 måneder græsklædte savanne af busksteppe, som er tornede småbuske og sukkulente planter

• Når tørtiden overstiger 11 måneder bliver savannen en ørken

Subtropisk klima

• Varmeste middeltemperatur: +20^{o} C
• Koldeste middeltemperatur: + 3^{o} C til 10^{o} C

• Kan forekomme frost men ikke streng frost

• Næsten hele Australien, Sydamerika, Sydeuropa og dele af Afrika ligger i dette områder

• Rummer stor landbrugspotentiale, hvilket afspejles i de høje befolkningstætheder

• Der dyrkes ris, hvede, frugt og grøntsager

Tempereret klima

• Varmeste middeltemperatur: mindst 10^{o} C

• Vinteren af der langvarig frost og snedække

• Løvfældende skæv er en naturlig vegetation på den nordlige halvkugle, såsom østlige USA, nordøstlige Kina og dele af Europa såsom Danmark

• I varmere og nedbørsrige tempererede områder dominere stedsegrønne træer, hvor i højere breddegrader er det nåletræer, såsom Canada

• Et andet dominerende plantebælte er græsstepper, På den nordlige halvkugle ses den nordamerikanske prærie og ved i den sydlige halvkugle ses den argentinske pampas

Side 13

13

• Græsstepper repræsentere områder med uregelmæssig nedbør og utilstrækkelig vandmængde til plantebehov

• Det hyppige antal af steppebrande holder træerne væk fra de fugtige områder af steppene

• De antændes af f.eks. lyn eller kan være påsat , da det rydder landbrugsproduktionen og frigiver næringssalte

• De produceres store mængder af græs på steppene som gør jorden frugtbar

Polart Klima

• Lange strenge vintre, og kølige somre

• Størstedelen er dækket af is som den grønlandske indlandsis

• Vækstsæsonen er meget kort 🡪 ingen mulighed for skov

• Vegetationen er tundra (buske: pil, birk og lyng & græs: urter, mos og lav)

• Vildstrakte tundra områder findes i Siribien

Klimaændringer

Global Opvarmning

• Jordens gennemsnitstemperaturen er steger med 1^{o} C siden 1900-tallet

• Ændringerne er primært sket i to periode ca. 1910 til 1940 og 1975 til 2000

• Temperaturstigningen kan paradoksalt fører til positiv og negativ effekt på energibalancen i forskellige regioner (altså bliver det varmere eller koldere)

• Et eksempel kan være at atmosfæren bliver varmere, hvilket vil øge mængden af vanddamp i atmosfæren, som vil skabe flere skyer, som derved vil kaste meget af solens indstråling tilbage

Naturlige variationer

• Forskningen beskæftiger sig med en række naturlige svingninger som astronomiske ændringer, solaktivitet og vulkansk aktivitet

Milankowich effekten – astronomiske ændringer

• Weichsel-istiden varede 100.000 år og sluttede omkring 11.500 år siden

• Sluttede med en vrat opvarmning og årstemperaturen i grønland og europa steg med 15-

20^{o} C

• Afkølingen tager lang tid, opvarmning tager kort tid

• De astronomiske variationer hænger sammen med klimaet og er en afgørende faktor for istiderne

• Han fortalte om 3 variationer som er afgørende for jordens klima

Side 14

14

Jordbanens excentricitet

• Når jordbanen er ellipseformet kan temperaturen varierer med 30%, hvor den kun varierer med 7% med en mere cirkulær form, som vi har i dag

Jordaksens Nutation

• Jorden bevæger sig frem og tilbage med en cyklus på 41.000 år

• Bevæger sig cirka mellem 68,5^{o} C og 65,5^{o} C

• Når vinklen bliver større mindskes solindstrålingen Høj aksehældning fremme opbygning af iskapper

• Når hældningen bliver mindre, er forskellen mellem sommer og vinter større

Jordaksens præcision

• Foretager en keglebevægelse som tager 26.000 år at fuldføre

• Til tider hælder jorden med solen til tider gør den ikke

• For tiden hælder ordaksen på den nordlige halvkugle mod solen, dette betyder at sommerhalvåret cirka er 8 døgn længere end vinterhalvåret

• Variationen i sommertemperaturen har ikke betydning for opbygning af iskapper, da vintertemperaturen ligemeget hvad er minus

• Men den har stor betydning for afsmaletningen om sommertemperaturn er minus fem grader eller fem grader

Istiderne sker når:

1. Jordbanen er mest elliptisk

2. En lille aksehældning (nutationen)

3. Jordaksens på den nordlige halvkugle hælder bort fra solen (præcision)

Der er også andre ting som giver naturlig indflydelse på nedkølingen, såsom vulkanudbrud da der spredes partiklen som mindsker indstråling

Det menes at det kraftige vulkanske aktivitet forårsag klimaforandringer som dræbte dinosaurusserne.

Solens aktivitet

Der findes tre toerier for hvordan solens aktivitet kan ændre jordens klima

1. Irradians-teorien: Solens dirrekte indstråling ændrer sig med tiden og kan derfor påvirke jordens klima, fordi jordens indstråling er varierende

2. UV-teorien: Mængden af UV-stråling fra solen påvirker stratosfærens indhold af ozon

3. Solplet- eller komiske-stråling-teorien: Solpletter skaber en kraftig udstråling fra solen, og den kraftige udstråling skaber et magnetfelt der beskytter jorden mod kortbølget stråling fra verdensrummet. Mange solpletter resulterer i et varmere klima, hvor få solpletter resulterer i et koldt klima.

4. Der er ikke fundet en entydig sammenhæng mellem solens aktivitet og klimaet.