Et eksempel fra STX 3.g
Den Termohaline Cirkulation - Rapport i Natugeografi
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Feltrapport i naturgeografi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Naturgeografi C, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder naturgeografi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Naturgeografi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Cecilie Bjørn Andersen - 2.gz
NG-aflevering no. 2 - d.
Den termohaline cirkulation – med fokus på Golfstrømmen.
På billedet ses den termohaline cirkulation, som også omtales som ”Havets store transportbånd”.
Selve ordet består af to dele: Termo som betyder varme og halin som betyder salt. Vi kan altså ud
fra ordet konkludere at det har med varme/ tempe-raturer i havet (saltvand) at gøre.
Den termohaline cirkula-tion er havstrømme der går igennem verdensocean-erne. Bedst kender vi Golfstrømmen, der især påvirker os i Danmark. Den løber fra den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord- nordøstlig retning, hvor den følger den amerikanske østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den herefter til sidst drejer mod øst i retning mod Nordeuropa.
Strømmenes ”opgave” er at transportere varme rundt på kloden via verdenshavene. F.eks. afgiver Golfstrømmen varme til luften på dens vej mod nord. Det er den varme som påvirker vores klima og som gør at vejret er mildere i Danmark end hvis strømmen ikke havde båret varmen med sig.
Når den afgiver varmen på vej mod nord, nedkøles vandet i strømmen og det bliver derfor tungere. Det kolde vand har en større vægtfylde end det varme vand, det skyldes bl.a.
saltholdigheden i vandet, der bliver påvirket, når det når op mod områderne med havis. Havisen optager ferskvand fra havet, hvilket får densiteten til at stige. Saltholdigheden vil nemlig blive højere, jo mere ferskvand der bliver ”fjernet” fra strømmen. Des højere saltindhold i vandet des mere densitet, hvilket får det kolde vand til at synke mod bunden.
Hvis vi skal se på dette i forhold til Golfstrømmen: Den drives af en såkaldt ”dybvandspumpe”, som suger det varme vand mod nord. Undervejs mod nord bliver det langsomt afkølet. Til sidst er vandet så koldt, at ferskvandet ”trækker sig væk” fra saltet for at danne is, (- da det har et højere frysepunkt end saltvand) og det får derfor saltholdigheden til at stige. Som det ses på billedet, synker det kolde saltholdige vand mod bunden (pga. den højere vægtfylde), når vi når til det punkt
Side 2
Cecilie Bjørn Andersen - 2.gz hvor isen dannes. Det vil så igen blive ”pumpet” mod syd og det giver os den cirkulation der foregår i Golfstrømmen.
Vi ved nu at Golfstrømmen har indflydelse på vores klima i Danmark og dermed også vores økosystem. Forskere påstår i dag at den svækkes og hvad bliver konsekvenserne for dette?
En konsekvens af den globale opvarmning truer igen en vores hverdag i Danmark. Vores hidtil varmekilde Golfstrømmen, menes at være blevet markant svækket i årenes løb. Mange forskere anser at smeltevand fra gletchere og Grønlands Indlandsis kan påvirke cirkulationen i Golfstrømmen, så meget at vi ville kunne mærke det i vores klima og specielt opleve meget koldere vintre fremover. Pga. den globale opvarmning smelter isen fra gletcherne og Indlandsisen.
Smeltevandet (ferskvand) vil flyde ud i Golfstrømmen og ændre på saltholdigheden i vandet. Det
er denne problematik forskere mener, vil svække/ svækker strømmens styrke på længere sigt.
Konsekvenserne ved et varmere klima vil især kunne ses, hvis vi kaster blikket mod vores dyreliv.
Arter vil komme til og arter vil uddø eller vandre mod varmere klima. Vores planteliv vil ligeså ændre sig. Men hvad det præcis vil ende med, kan kun fremtiden vise…
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.