Et eksempel fra STX 3.g

Den Termohaline Cirkulation - Rapport i Natugeografi

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi C 2 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Naturgeografi C og fylder 2 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Cecilie Bjørn Andersen - 2.gz NG-aflevering no. 2 - d.

Den termohaline cirkulation – med fokus på Golfstrømmen. På billedet ses den termohaline cirkulation, som også omtales som ”Havets store transportbånd”. Selve ordet består af to dele: Termo som betyder varme og halin som betyder salt. Vi kan altså ud fra ordet konkludere at det har med varme/ tempe-raturer i havet (saltvand) at gøre. Den termohaline cirkula-tion er havstrømme der går igennem verdensocean-erne. Bedst kender vi Golfstrømmen, der især påvirker os i Danmark. Den løber fra den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord- nordøstlig retning, hvor den følger den amerikanske østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den herefter til sidst drejer mod øst i retning mod Nordeuropa.

Strømmenes ”opgave” er at transportere varme rundt på kloden via verdenshavene. F.eks. afgiver Golfstrømmen varme til luften på dens vej mod nord. Det er den varme som påvirker vores klima og som gør at vejret er mildere i Danmark end hvis strømmen ikke havde båret varmen med sig. Når den afgiver varmen på vej mod nord, nedkøles vandet i strømmen og det bliver derfor tungere. Det kolde vand har en større vægtfylde end det varme vand, det skyldes bl.a. saltholdigheden i vandet, der bliver påvirket, når det når op mod områderne med havis. Havisen optager ferskvand fra havet, hvilket får densiteten til at stige. Saltholdigheden vil nemlig blive højere, jo mere ferskvand der bliver ”fjernet” fra strømmen. Des højere saltindhold i vandet des mere densitet, hvilket får det kolde vand til at synke mod bunden. Hvis vi skal se på dette i forhold til Golfstrømmen: Den drives af en såkaldt ”dybvandspumpe”, som suger det varme vand mod nord. Undervejs mod nord bliver det langsomt afkølet. Til sidst er vandet så koldt, at ferskvandet ”trækker sig væk” fra saltet for at danne is, (- da det har et højere frysepunkt end saltvand) og det får derfor saltholdigheden til at stige. Som det ses på billedet, synker det kolde saltholdige vand mod bunden (pga. den højere vægtfylde), når vi når til det punkt Cecilie Bjørn Andersen - 2.gz hvor isen dannes. Det vil så igen blive ”pumpet” mod syd og det giver os den cirkulation der foregår i Golfstrømmen.

Vi ved nu at Golfstrømmen har indflydelse på vores klima i Danmark og dermed også vores økosystem. Forskere påstår i dag at den svækkes og hvad bliver konsekvenserne for dette?

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm