Tsunamien ved Sumatra i 2004 - Rapport i Pladetektonik

Side 1

Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

1. a NV afsluttende opgave

Den store Tsunami

1 [navn fjernet] & [navn fjernet]

Den store tsunami.

1) Tsunamiens udbredelse?

Det jordskælv, der forårsagede tsunamien, havde sit epi-center omkring det nordlige Sumatra.

Jordskælvet fandt sted i det Indiske Ocean, men tsunamien bredte sig hurtigt til det Bengalske, nærmest i inde i en slags bugt omringet af Sumatra, Thailand, Indien og Sri Lanka. Tsunamien breder sig derved ud til alle disse landes kyster med bølger med højder på alt i mellem 80 og flere hundrede centimeter. Bølgerne nåede også helt til Afrika men der var bølgerne så svage at skaderne ikke var omfattende. Bølgerne nåede på en tre- fire timer thailands kyster. Vi vil nu beregne Tsunamiens hastighed.

Vi måler f.eks. afstanden fra epicentret til en bestemt destination. I dette tilfælde har vi valgt STX 1.g

Zanzibar. Afstanden er ca. 6250 km. Afstanden i tid er ca. 10 timer. Hvis vi dividerer afstanden

med tiden får vi km/t. 6250/10= 625 km/t

Da dette kun er enkeltstående tilfælde, kan man ikke helt regne med det. Ud fra vores beregninger

må Tsunamien have bevæget sig med en fart på omkring de 700-800km/t over åbent hav. Og ved de

lavere vandstande og det kuperede terræn, hvor bølgerne har rejst sig til de store højder har

tsunamien kun bevæget sig med 40-100 km/t. Så vores eksempler passer meget fint på resten af

vores beregninger.

2) Kyststrækningerne og infrastrukturens indflydelse

Selvom Jordskælvets epi-center lå ret tæt på Sumatras kyst var dette dog ikke det land der fik de hårdeste skrammer. Landets kystside der lå op imod tsunamien er ret kuperet og har nogle høje klipper. Derved var der flere steder hvor Sumatra slap lettere for skader. Sumatra var ikke fritaget for skader. De led meget, men på visse kyststrækninger stod de meget stærkere end mange af deres nabolande. Indien f.eks. var hårdere ramt, da deres kystside er ret flad og for det meste er eksotisk sandstrand. Det kunne Tsunamien nærmeste bare træde hen over med en mur af vand. Der er flere eksempler på steder hvor forskellene på kystlinjerne har været altafgørende for Tsunamiens ødelæggelser. Lad os tage Thailand som et andet eksempel. På den Østlige side af Sumatra i Malacca-strædet var Thailand meget sårbart. Det var tidligere kendt som et eksotisk feriested pga.

de idylliske sandstrande og det varme klima. Dette blev dog fuldstændig destrueret, da den

Side 2

Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

1. a NV afsluttende opgave

Den store Tsunami

2 [navn fjernet] & [navn fjernet] altødelæggende tsunami blæste ind over det smukke idyl. Der var ingen modstand at hente fra den flade sandstrand. Derfor var tsunamiens skader meget omfattende her. Nogle af de andre lande på malacca-halvøen led også af mange omfattende skader.

Der er dog andre ting, der spiller en stor faktor for det menneske-tab, verden led de dage hvor katastrofen ramte. Nemlig infrastrukturen. Havde folk mulighed for at komme væk, da de endelig fandt ud af at de skulle rammes af en kæmpe bølge, ville menneske tabene ikke have været så kolossale. Hvis indbyggerne i Thailand f. eks havde bil eller andre transport midler, kunne de have kommet i en sikker afstand for flodbølgen. Men det har og havde indbyggerne dernede ikke. Og for de få der endelig havde et transportmiddel var vejnettet ikke i orden og der herskede et inferno af kaos. Hvis der havde været et ordentligt vejnet, kunne mange menneskers liv i dag have været reddet.

En anden faktor ang. infrastrukturen der spiller en stor rolle, er at da flodbølgen ramte Thailands vestkyst, og væltede ind over feriestedet med masser af huse, forretninger og mennesker, mødte den ingen modstand i form af stærke bygninger som måske kunne have sænket den, eller gjort dens kraft svagere. Hvis bygningerne havde været af ordentligt materiale, som fx beton, mursten og andre stærke materialer, havde det været lettere genopbygge huse og bygninger efter katastrofen, og dermed få byen på køl igen.

Men bygningerne omkring katastrofeområderne i Thailand, bestod primært af træ og andre bløde materialer, som ikke engang ville have kunnet modstået en lille storm. Derfor var det nemt for flodbølgen at vælte ind over land og destruere alt.

3) De tektoniske plader

De plader der ligger i området omkring epi-centeret er The Australia Plate, India Plate, Sunda Plate.

Selve epi-centeret ligger på pladen kaldet, Burma Plate.

Det der skete, som udløste det enorme jordskælv, var at India pladen og Burma pladen gned op af hinanden. Det var de forskellige geologiske tiltrækningspunkter i litosfæren, der skaber disse enorme tiltræknings- og frastødningskræfter. Efter noget tid opstod der et tryk under Burma pladen, som følge af magmaen under pladerne, som skubbede Burma lidt op. Det der nu skulle opstå, var en destruktiv pladerand, da det er to plader som skubber imod hinanden. India plate fandt et såkaldt ”weak spot” på Burma pladen, og røg derved ind under Burma pladen. Dette skabte en så enorm energi masse mellem de to plader. Det siges at have svaret til ti atombombers kraft. Det der

Side 3

Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

1. a NV afsluttende opgave

Den store Tsunami

3 [navn fjernet] & [navn fjernet] efterfølgende sker, er at Burma pladen bliver stødt opad med denne enorme kraft nedenunder, og dette skaber jordskælvet.

Efterfølgende skaber skælvet så store vibrationer i vandet, at masser af Tsunamier ud i havet, som altså efter noget tid rammer de forskellige landes kystlinjer. De efterfølgende efterskælv kom som følger af de vibrationer fra det første skælv. En anden stor faktor til efterskælv er at der stadig er mange gnidninger i pladerne. De skal jo finde en ny stilling i forhold til hinanden efter det forstående store udbrud.

4) Mulighederne for varslinger af evt. fremtidige Tsunamier.

Systemet som kan varsle en tsunami, DART (Deep-Ocean Assessment and Reporting of

Tsunamies).

Dette system kan være yderst effektivt, i visse samfund. F. eks idet en tsunami angriber et højt udviklet samfund som USA, ville DART vække varsler og man kunne derefter evakuere områder.

Systemet ville også kunne bruges til at informere såvel olie platforme, som store containerskibe, om forskellige vibrationer i havet. Men DART systemets primære mål, er at formindske katastrofers omfang. Vi mener dog ikke, at den ville have hjulpet i tilfældet her i Julen, d. 26. december. Det kan godt være, at de lokale myndigheder ville have gjort et forsøg på at redde mennesker. Dette forsøg ville dog have været mislykket, da Thailand, Indien og de andre ramte lande ikke besidder midlerne til at foretage en så stor evakuering. Og da deres tid var knap, før tsunamien ville rasere deres kyster, ville de ikke kunne havet nået at bede andre nationer om hjælp. Det eneste der ville ske, var at der ville skabes stor panik i de ramte områder.

For at en varsling af tsunamier skal være effektiv for et land, skal deres infrastruktur være i orden dvs. vejnettet, muligheder for transport og evakuering. Og udover dette, skal regeringen besidde nogle midler som f. eks militære styrker til at evakuere folk, og opretholde ro og orden i de krise ramte områder. Tage bare USA som eksempel: Før Katrina nåede USA’s kyster, formåede regeringen med deres militære styrker og andre midler, at få mange mennesker evakueret.

Side 4

Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

1. a NV afsluttende opgave

Den store Tsunami

4 [navn fjernet] & [navn fjernet]

5) Diskussion af Bjørn Lomborgs artikel: Varsling er en tvivlsom investering

Bjørn Lomborgs artikel handler i store træk om at Bjørn Lomborg mener, at de mennesker der bor i forskellige områder i Asien, i højere grad har brug for at andre mere humanistiske ting, som rent drikkevand osv.. Dette skal bliver prioriteres højere end et evt. varslingssystem, som i fremtiden kan varsle Thailand og de andre omkring liggende lande i det Indiske Ocean om evt. Tsunamier.

Gennem hele artiklen kommer han med forskellige argumenter for at et varslingssystem ville være en tvivlsom investering for de fattige lande i Asien. Det synspunkt deles af bl. a. DMI (Danmarks Metrologiske Institut).

Bjørn Lomborg og DMI mener, at rent drikkevand, medicin og udannelse i de fattige lande burde prioriteres før et evt. varslingssystem. “Det er også skræmmende ikke at kunne få rent drikkevand og ikke at kunne blive behandlet, når man er syg. Det bør vi hellere gøre noget ved, i stedet for at give dem noget, de måske først har brug for om 100 år”, svarede han bl.a. til tiltalen om at en evt.

fremtidig Tsunami ville være skræmmende, hvis ikke der var et varslingssystem.

De synspunkter han giver udtryk for i løbet af artiklen, er vi fuldt ud enige med. Vi mener heller ikke, at det kan betale sig at investere i et varslingssystem. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

De fattige landes infrastruktur skal først være i orden, før de begynder på et evt. projekt om et varslingssystem.

Tsunamien der ramte d. 26. december, dræbte næsten 150.000 mennesker. Dette er da selvfølgelig forfærdeligt, og hvis sådan en katastrofe kunne forhindres i at ske igen i fremtiden, er det da næsten et ”must”. Men det er ikke en første prioritering.

Hvert år dør millioner af mennesker i de forskellige fattige land i Asien, og det er vel vigtigere at få de ting forhindret først? Der kan gå op til flere hundrede år før en evt. Tsunami sker igen, men disse ting med sygdomme osv., sker hver dag.

For lande som Australien, er det dog ”nemt” at få et varslingssystem sat i gang, hvilket de også har gjort. Men det er også et land med infrastruktur og andre første prioriterede ting i orden. Derfor har de råd til og ressourcer til at finansiere et varslingssystem.

Men det har de fattige lande ikke.

Side 5

Rønde Gymnasium [navn fjernet] & [navn fjernet]

1. a NV afsluttende opgave

Den store Tsunami

5 [navn fjernet] & [navn fjernet]

Så derfor er vi meget enige i Bjørn Lomborgs synspunkter. De fattige lande i Asien burde få styr på de basale behov for landet, før de begynder på sådanne projekter.