Grønlandspumpen | Forsøg og analyse

Side 1

Grønlandspumpen

Side 2

Fremgangsmåde

Vi lagde ud med at fylde koldt vand i den ene plastikbakke og kogt vand i den anden plastikbakke, efterfølgende fyldte vi vand i vores kar, og placerede det på de to plastikbakker i hver deres ende. Vi satte en isterningpose i den kolde ende af karet, og dryppede herefter med en pipette lidt rød frugtfarve i den varme ende, og blå frugt farve i den kolde ende, så vi kunne holde øje med cirkulationen.

Analyse

1. Giv en fysisk forklaring på hvorfor det kolde vand synker og det varme vand stiger: Det kolde vand falder til bunds fordi det har en stører densitet, og flyder under det varme vand, dette skaber en cirkulation idet det kolde vand rammer bundet.

2. Forklar Grønlandspumpen og dens mekanismer: Grønlandspumpen er er en cirkulation der ligner den vi skabte via. Forsøget. Cirkulationen finder sted i verdenshavene og kommer af at varmt vand fra Golfen strømmer op mod Grønlandshavet nord for Island. Her nedkøles vandet ned pga, Grønlandsisen og for en højere densitet. Derved øges vandets massefylde. Hvis vandet afkøles så meget at det dannes is, udkrystalliseres vandet saltet fra vandet der fryser, og de øvrige overflader bliver mere salte. Det salte vand synker her til bunds, og i forbindelse med det ”suger” der overfladevand sydfra. Vandet der strømmer fra golfstrømmen har et højt saltindhold, og dette saltindhold vil stige undervejs idet der konstant foregår en fordampning fra vandoverfladen. Det salte overfladevand vil blive afkølet på sin vej mod nord, og på den måde holdes nedsynkningen og cirkulationen i gang.

3. Relater forsøget til Grønlandspumpen: Vores forsøg kan relateres til Grønlandspumpen på følgende måde: Vores isterninger i karret med vand er vores Grønland, vores skål i modsatte ende med varmt vand er Golfstrømmen. Når vi putter rød frugt farve ned ved isterningerne for vandet en høj densitet og driver ned langs isterningerne til det rammer bunden, og forsat driver med bunden.

Den røde frugt farve bliver så drevet opad når det rammer den varme kilde, og skubber den blå

Side 3

frugt farve over mod isen. Den blå farve for nu høj densitet fordi det møder det den kolde kilde, og omvendt. Altså ligner vores forsøg den samme cirkulation som Grønlandspumpen skaber.

1. Hvad ville der ske hvis den globale opvarmning forsætter og Grønlandspumpen går i stå:

Hvis den globale opvarming forsætter og der derved kommer en stigning i temperatuen, er det højt sandsynligt at at nedsmeltningen af grønlandske gletscher vil øges. Sammen med den øgede nedbør ville dette gøre at overfladevandte blev mere fersk, derfor også lettere, og nedsynkningen ville mindskes. Alt dette kunne få konsekvenser for temperaturen i de kolde nordiske lande, hvor der ville blive endnu koldere, idet varmen fra golfstrømmen ville udeblive. Der ville altså blive skabt en negativ feedback. På længere sigt at hav isen vil brede sig og vokse mod syd, og om muligt starte en ny istid på trods af klodens gennemsnits temperatur vil stige.

2. Hvilke klima ændringer forventer vi at kunne se hvis den globale opvarmning forsætter:

Klima modeller for fremtiden bygger hovedsagligt på observationer og målinger ad konkrete natur og temperatur forhold. Klimamodellerne er komplekse computermodeller med mange variabler og uden et entydigt kendskab til deres påvirkning. Mange faktorer spiller ind på klimaet globalt og lokalt. Den generelle holdning til det globale klima er dog at vi vil se en temperatur stigning inden for de næste årtier. Klimeændringerne er meget forskellige, men en stor faktor er naturens feedback mekanisme. Kort forklaret er det ændringer der kan virke tilbage og sætte yderligere accelleration i selv samme ændring, altså i sidste ende forstærke ændringen. Et eksempel kunne f.eks være at tingene tyder på at opvarmningen pga. stigende CO2-indhold i atmosfæren svækker kulstofkredsløbet, og derved mindsker de store skoves og haves evne til at opsuge CO2. På den måde vil CO2 indholdet stige yderligere. Herved forstås det at en mindre opvarmning kan slå selvforstærkende tilbage og få opvarmningen til at accelerere hurtigere. Hvis vi kigger på klima ændringerne for Danmark skal der ikke mere end en stigning af gennemsnitstemperaturen på 2-4 grader til før vores klima kommer til at ligne Sydfrankrigs. Konsekvensen af denne klimaændring ville f.eks være de ændrede betingelser for planteproduktionen. Vækstperioden ville blive længere, og andre afgrøder ville kunne dyrkes. De nuværende fisk ville søge nord på, og nye arter ville trænge ind i de danske farevande syd fra. Vi ville møde nye skadedyr, og ukrudtsplanter, og opleve en stigning nedbøren, da temperaturen er højere vil nedbøren højst sandsynligt også være kraftigere.

Konklusion: Vi kan konkludere at når vand for en høj densitet øges dets massefylde, og derfor synker til bunds. Hvis der dannes is, udkrystalliseres vandet saltet fra vandet der fryser, og de øvrige overflader bliver mere salte.Vandet der strømmer fra golfstrømmen har et højt saltindhold, og dette

Side 4

saltindhold vil stige undervejs idet der konstant foregår en fordampning fra vandoverfladen. Det salte overfladevand vil blive afkølet på sin vej mod nord, og på den måde holdes nedsynkningen og cirkulationen i gang.

Vi kan konkludere at Grønlandspumpen er vigtig for vores nuværende klima, og at hvis

Grønlandspumpen gik i stå ville vi potentielt set møde en ny istid i og med at varmen fra golfstrømmen udeblev, og den negative feedback ville føre til et koldere miljø. Vi kan konkludere at fremtidens klima modeller varsler om en temperatur stigning på verdensplan. For Danmark specielt vill vores klima minde og Sydfrankrigs hvilket ville føre til en ændring af plantevækst og en ændring af havets arter.