Et eksempel fra STX 2.g

Hvorfor sulter de på Afrikas Horn? | Rapport | Naturgeografi C

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturgeografi C 4 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Naturgeografi C og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Sultsituationen på Afrikas Horn i 2011 har været den værste i 60 år. Millioner af mennesker er stadig hårdt påvirket af en af historiens værste tørker og behøver stadig hjælp. Prisen for madvarerne stiger voldsomt, husdyrene dør og vand bliver i den grad en mangel. Grunden til disse tilbagevendende sultperioder er både forsaget af mennesket, men også STX 2.g STX 2.g Geografi STX 2.g og Adenbugten mod nord. Omkring 100 millioner indbyggere er bosat i landene: Etiopien, Somalia, Eritrea og Djibouti fordelt på 2 millioner km , der primært består af bjer-ge.

STX 2.g ved generelt høje temperaturer, der aldrig ligger under 0 grader. Det er dog ikke så relevant, når vi vil finde ud af, hvorfor der opstår sultperioder på Afrikas Horn. Almindelige nedbørsforhold Nedbørsforholdene i Østafrika er styret af ITK-zonen (Den Intertropiske Konvergenszone), der dannes af passatvindene ved ækvator. Vinden går altid fra højtryk til lavtryk for at udligne trykforskellen, hvilket resulterer i passatvinde, der blæser ind mod ækvator fra både nord og syd.

Solens stråler er kraftigst omkring ækvator, hvilket betyder, at luften ved ækvator opvarmes betydeligt. Når luften opvarmes, bevæger molekylerne sig mere, densiteten bliver lavere, og den opvarmede luft vil stige til vejrs. I takt med at luften stiger til vejrs, vil den STX 2.g at luften, ved gældende temperatur, ikke kan indeholde mere vanddamp og derfor har en relativ luftfugtighed på 100%. Det vil resulterer i en fortætning af vanddamp til dråber, og derfor vil det regne. ITK-zonen er derfor forbundet med et lavtryk, der resulterer i ofte store mængder af nedbør.

Jorden har en hældning på 23,5 , hvilket ligger til grund for de årstider, vi kender på jorden. Hvert efterår og forår er solens stråler kraftigst lige ved ækvator, men dette er ikke gældende for de andre to årstider. I juli er strålerne generelt kraftigst nord for ækvator, og tilsvarende syd for ækvator i januar, og vi kan derfor tale om den termiske ækvator, der ikke følger den geografiske ækvator. ITK-zonen følger den termiske ækvator, og derfor taler man om regn- og tørke perioder og ikke varme- og kolde perioder, i de lande, hvis nedbør påvirkes af ITK-zonen, heriblandt Afrikas Horn. ITK-zonen vil altså i starten af året ligge syd for Afrikas Horn og bevæge sig nordpå i løbet af foråret, hvilket resulterer i regn i regionen mellem marts og maj måned.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm