Islands og Japans vulkaner | Rapport

Side 1

STX 3.g

29. januar 2016 Anne Moestrup Side 1 af 6

Islands og Japans vulkaner

Opgave i naturgeografi

I denne opgave vil der blive redegjort for Islands og Japans geologiske forhold med særligt fokus på vulkaner. Vulkanernes tilblivelse vil blandt andet blive undersøgt, og til sidst vil fordelene og ulemperne ved at bo tæt på en vulkan blive vurderet. Island og Japan er begge to lande med et meget karakteristisk landskab og med meget specielle geologiske forhold. Begge landene er kendt som vulkanernes land.

I. Find på nettet kort over Island og Japan og sæt dem ind i opgaven. Prøv ud fra kortene at beskrive landskabet i de to lande: Hvor er der vulkaner? Hvad hedder vulkanerne? Hvilke andre træk er karakteristiske for landskabet?

Island:

Island har meget unikke og specielle geologiske forhold. Island er kendt som modsætningernes land med både is og ild. I Island kan man nemlig både finde både gletsjere og vulkaner. Herunder ses et kort over Island. Ud fra understående kort til venstre kan man beskrive det islandske landskab. På kortet kan man se store hvide pletter, dette er de islandske gletsjere. På kortet kan man også ane nogle af de store vulkaner, men de er dog lidt sværere at få øje på. Man kan også på kortet fornemme de store kontraster i Island, kontrasten mellem ild og is. Denne kontrast er også en af grundende til, at Islands geologiske forhold er meget interessante at undersøge.

Kort over Island og kort med vulkanernes navne og placering:

1

2

1

http://www.scanmaps.dk/1201140

2

http://faredrator98huf.blogspot.dk/2011/05/iceland-volcanoes-map.html

Side 2

29. januar 2016 Anne Moestrup Side 2 af 6

På kortet ovenover til højre kan man se, hvor nogle af de 17 mest kendte vulkaner er placeret, og man kan se, hvad de hedder. De Islandske vulkaner er alle blevet opkaldt med pigenavne. Den mest kendte vulkan i Island er Hekla, selvom det dog ikke med sine 1491 meter, er den højeste vulkan i Island, så er det den mest kendte og interessante vulkan i Island.

Herunder ses endnu et billede, der igen viser, lidt tydeligere, placeringerne på de Islandske vulkaner og deres navne. De røde stjerner viser de vulkanske centre, der har været aktive siden landnamstiden [3], hvilket er 18 islandske vulkaner.

4

Navnene på disse 18 mere eller mindre aktive vulkaner er: Kraftla, Mývatn, Sveinagjá, Askja, Tröllahraum, Kverkfjöll, Grimsvötn, Öræfajökull, Lakagigar, Hekla, Katla, Heimaey, Surtsey, Eyjafjallajökull, Ögmundarhraum, Reykjanes, Hellisheidi og Raudhálsar. Derudover viser billedet nogle forskellige zoner i Island, som også fortæller om landskabet i Island. De mørklilla zoner viser, hvor der i Island er tertiære basaltlag. De lyslilla zoner viser, hvor der i Island er kvartiære basaltlag. De grå zoner nederst på kortet viser, hvor der er klippegrund, som er dækket af vandaflejringer og lava. Den sidste gule zone viser, hvor der er vulkansk aktiv zone.

Japan:

Jordskælv og vulkaner er en stor del af hverdagen i Japan. Derfor er japanerne igennem tiden også blevet bedre og bedre til at beskytte sig imod disse naturfænomener. Japan har over 100 vulkaner, der er mere eller mindre aktive. Der forekommer ca. 1500 jordskælv hvert år i Japan, og derudover

3

Perioden, hvor Island blev bosat.

4

H. Tulinius, Torfi, “ISLAND, Det varme land I nord.

Side 3

29. januar 2016 Anne Moestrup Side 3 af 6 forekommer der også adskillige kraftige vulkanudbrud. Desuden lever mange mennesker på

                             5
vulkanernes bjergskråninger i Japan .

Japan består af en række øgrupper. Der er fire hovedøer og en masse mindre øer. De fire øer hedder:

Hokkaido, Honshu, Shikoku og Kyushu. Japan er, som sagt, et meget interessant land at kigge på, når man taler om geologi. Japan ligger nemlig på hele fire lithosfæreplader. Japan er skabt ved en kollision mellem disse plader. De mange jordskælv og vulkaner er fænomener af denne kollision.

Det vil blive forklaret yderlige i næste afsnit ved næste spørgsmål [6].

Kort over Japan og kort med vulkanernes placering:

7 8

Herover ses også to kort af Japan. Ud fra det første kan landskabet beskrives, og ud fra det andet kan man se placeringerne af de japanske vulkaner. Ud fra kortet kan man se, at der er en del bjerge i Japan. En stor del af Japan er både dækket af bjerge og af skov.

Som sagt har Japan over 100 aktive vulkaner. På øen Kyushu findes den store vulkan Mount Aso, som faktisk er Japans største vulkan [9]. Derudover er der vulkaner med navne som Mount Sakurajima, Kagoshima, Mount Ontake og Fujiyama.

II. Forklar ud fra pladetektonikteorien hvordan Islands og Japans vulkaner er dannet. Inddrag figurer i forklaringen. Figurerne kan findes enten på nettet eller ved at henvise til ”Naturgeografi”. Hvilke typer vulkaner dannes de to steder? Hvorfor dannes de?

Det yderste af jorden, altså jordens overflade, kan deles op i nogle små og store plader. Disse plader kaldes lithosfæreplader. Disse lithosfæreplader bevæger sig i forhold til hinanden. Væk fra hinanden, hen mod hinanden, eller langs med hinanden. Dog kun nogle få centimeter om året. Ved disse bevægelser støder pladerne også ind i hinanden. Det er derfor ved pladegrænserne, at der ofte forekommer jordskælv og vulkanudbrud. Der findes også forskellige typer pladegrænser. Der findes

                                           10
Konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser .

5

http://vulkaneksperten.dk/japan/

6

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Andre_omr%C3%A5ders_geologi/Japa

n_(Geologi)
7

http://amomentwithgod.com/2011/04/06/courage-and-humility-a-tribute-to-the-japanese-people/

8

http://ignition.co/386

9

https://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Aso

10

Lærebogen, ”Naturgeografi - Vores verden”

Side 4

29. januar 2016 Anne Moestrup Side 4 af 6

11

Herover ses et billede af lithosfærepladerne. Man kan se navnene på pladerne og man kan se hvilke plader, der grænser op til hinanden. Man kan også se hvilke lande der ligger mellem eller meget tæt på pladerne. Vulkaner og jordskælv forekommer som sagt nær ved pladegrænserne. Derfor ligger vulkanerne tæt på de røde streger.

Island:

Island ligger på to lithosfæreplader nemlig den nordamerikanske- og den euraisiske lithosfæreplade.

Disse plader er konstruktive, hvilket vil sige, at de bevæger sig væk fra hinanden. Island ligger i øvrigt også på den midtatlantiske ryg. Denne højderyg er nemlig dannet ved, at glødende magma tænger op fra sprækkerne, der opstår, når pladerne rykker sig fra hinanden [12]. Derudover ligger Island oven på et såkaldt hotspot.

Et hotspot er et magmakammer, der ligger nede i kappen nedenunder lithosfærepladerne. Det, der sker ved et hotspot er, at når lithosfærepladen flytter sig, så flytter den gamle vulkan med. Vulkanen er herefter ikke længere aktiv, da den nu ikke længere ligger over et magmakammer. Over hotspottet opstår der i stedet for en ny vulkan osv. [13]. Herunder er en figur, der viser netop dette hotspot - blot fra Hawaii og ikke fra Island.

14

I Island kan man finde stort set alle slags vulkaner. Man kan f.eks. finde både skjoldvulkaner, Stratovulkaner, askevulkaner og eksplosionskratere. Det, at der er Skjoldvulkaner i Island, passer også fint overens med hotspottet, da det er ved hotspot, at Skjoldvulkanerne bliver dannet [15].

11

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Tektonik/pladetektonik

12

”Alverdens Geografi - Islands vulkaner”, PDF

13

Lærebogen, ”Naturgeografi - Vores verden”

14

Lærebogen, ”Naturgeografi - Vores verden”, figur 11.26

15

”Alverdens Geografi - Islands vulkaner”, PDF

Side 5

29. januar 2016 Anne Moestrup Side 5 af 6

Japan:

Japan ligger mellem hele fire lithosfæreplader. Disse plader er destruktive. Destruktive plader bevæger sig imod hinanden. Japan ligger nemlig mellem både den Eurasiske Plade, den

Nordamerikanske plade, Filippinerpladen og Sillehavspladen - kan ses på billedet af lithosfærepladerne. Dette forklarer tydeligt alle naturkatastroferne i Japan, da der er hele fire plader.

Der kan ske tre forskellige typer af sammenstød mellem disse plader. Ved den ene type sammenstød opstår der subduktion mellem oceanplade og ocenplade, hvor den ene skubbes ind under den anden.

Den plade, der bliver skubbet ned af den anden kan komme helt ned på 700 km’s dybde inden, den her bliver nedbrudt af den høje temperatur og af det voldsomme tryk. Det er under denne proces, at magmaen bliver dannet. Magmaen er her opsmeltet og forekommer meget let, derfor søger den op mod overfladen, hvor dermed bliver dannet vulkaner. Det er også ved dette møde mellem to oceanbundsplader, at der dannes vulkanske øbuer som Japan.

16

I Japan findes der Stratovulkaner. Stratovulkanen ligner en klassisk kegleformet vulkan. Dette passer også fint med teorien om, at Stratovulkaner opstår ved destruktive plader. Den stejlere form skyldes en kombination af en relativt tyktflydende lava, og et højt vandindhold [17].

16

Lærebogen, ”Naturgeografi - Vores verden”, figur 11.24

17

Lærebogen, ”Naturgeografi - Vores verden”

Side 6

29. januar 2016 Anne Moestrup Side 6 af 6

III. Overvej fordele og ulemper ved at bo i et vulkansk område. Du kan f.eks. komme ind på mulighederne for at drive landbrug, energiforsyningen og faren for naturkatastrofer.

Millioner af mennesker bor i dag i tæt på en vulkan. Mange mennesker lever og bor endda på skråninger af en vulkan, dette er bl.a. tilfældet i Italien, hvor der ca. bor 1.5 millioner mennesker på skråningerne af vulkanen Vesuv [18]. Men hvorfor vælger folk at bosætte sig nær noget så livsfarligt som en aktiv vulkan? Det er klart en ulempe at bo så tæt på en aktiv vulkan, hvis man ser på usikkerheden i forhold til, at man ikke altid kan vide, hvornår en vulkan går i udbrud. I gennem historien er mange mennesker omkommet pga. et vulkanudbrud, og mange mennesker har mistet deres hjem.

19

Der er dog også fordele ved at bo i et vulkansk område. Jorden omkring vulkaner er eksempelvis yderst frugtbar især i de tropiske og subtropiske egne. Asken fra vulkaner er meget næringsrig.

Asken fra vulkaner er nemlig i lang tid i stand til at holde på regnvand, og asken har gode næringsstoffer. Dette er bl.a. en grund til, at mange bønder gerne vil bo tæt på vulkaner. Lavaen, som vulkanen udspyer, indeholder også mange mineraler, og den bliver også nedbrudt og omdannet til frodig jord gennem mange år. Dette medvirker atter en jord, som er velegnet til landbrug [20].

En anden faktorer til populariteten er at jorden også ofte er billig omkring vulkaner, da det medfører en stor risiko. Der er altså rigtig meget at vinde ved at bosætte sig tæt på en vulkan. Man må bare ikke glemme risikoen for at miste alt, hvis vulkanen går i udbrud.

18

http://www.faktalink.dk/titelliste/vulk/vulkhele

19

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd_og_Mellemamerika/Mellemamerikanske_stater/Guatemala_(Geog

rafi)
20

http://www.dr.dk/skole/Geografi/Jordens+indre/Italien