Et eksempel fra STX 2.g
Fremstilling af orange farvestof | Rapport | Kemi B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og journal i kemi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Kemi B, 11 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Formålet
- Teori
- Metode
- Materialer og kemikalier
- Udførelse
- Måleresultater
- Beregninger
- Grunde til ikke 100% udbytte
- Diskussion
- Afslutning
Uddrag fra materialet
Formålet
Formålet med dette forsøg er at fremstille farven II og beregne hvor meget den praktiske udbytte afviger fra den teoretisk beregnet.OK
Teori
Farven er gennem tiden blevet anvendt til farvning af tekstiler, møbler og nu i vore dage bruges det også til farvning af madvarer. Desuden tjener farven i nogle religioner et vigtig formål, herunder budismen og hinduismen. Det menneskelige øje opfatter farven , når det udsendte lys har en bølgelængde i intervallet 590-620 nm, hvilket vil placere farven mellem rød og gul i det traditionelle farvehjul. Indenfor sprogvidenskab kan ordet spores tilbage til den græske ord aurantius, der ganske enkelt betyder appelsin.
Nu switcher vi over til kemi igen og ser på hvordan den kemiske sammensætning er i farven II også kaldt napthol.
Til at starte med kan vi opskrive de vigtigste reaktion som foræøber i dette forsøg. De vigtigste kemikalier er hhv. natriumnitrit (NaNO ), beta-naphthol (C H O) og sulfanilsyre (C H NO S). OK Ved en syre-base reaktion mellem NaOH og C H NO S, vil OH -ionen fra natriumhudroxiden optage en hydron fra sulfanilsyren og derved vil der dannes vand -og C H NO S molekyler.
Den næste vigtige reaktion er ligeledes en syre-base reaktion med hhv. NaOH og Beta-naphthol, hvorved OH -ionen fra natriumhydroxid optager en hydron fra Beta-naphtholen og der efterfølgende blive dannet vand og C H O Efterfølgende foretages en diazotering hvor C H NO S .og nitrit molekyle sammen hydroner danner en reaktion. Diazoforbindelser er organiske forbindelser der indeholder to nitrogenatomer knytter sammen med en tripelbinding. Derefter vil C H O -og diazonium molekylet reagere med hinanden ved en substitution. Ved en substitution bliver en hydron moppet ud, mens et andet molekyle overtager dens plads. OK, men på det sidste billede har du fået sat sulfonsyregruppen forkert sammen. Der er ingen O-O bindinger.
Som det sidste punkt vil overstående produkt altså C H N O S -ionen reagere med mættet saltvand og danne vores endelige produkt II. OK, fint.
Til efterbehandlingen af forsøget skal der laves en mængdeberegning af hhv. de vigtigste reaktanter; NaNO , C H O og C H NO S efterfulgt af en mængdeberegning for produktet C H N NaSO Til mængdeberegningen bruges formlen n = , hvor n er stofmængden, M står for molarmassen og m for massen.
Derudover bruges også formlen for beregning af udbyttet; Hvor den teoretiske masse af udbyttet er placeret …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.