Springfyrene | Analyse

Side 1

På fantasiens vinger

Opgave 1:

I de senere år har verden oplevet endnu en renæssance – Rowling har med bøgerne om Harry Potter løftet eventyret ud af ”tornerosesøvnen” og transformeret genren op i en ny og tidsrelateret version ”fantasy”. Millionvis af både børn og voksne har overgivet sig til hendes Harry Potterske univers.

Hvorfor hopper vi med på denne totale virkelighedsflugt i en tidsalder, hvor ikke mange ting er overladt til tilfældighederne! En tidsalder, hvor sandheden er den vi kan finde videnskabeligt belæg for. Forklaringen er måske, at vi i vores forudsigelige og fortravlede og ofte for hæs-blæsende hverdag har brug for en ”puster” - et åndeligt tilflugtssted, hvor vi kan hægte af og lade fantasien få frit løb. Et sted, hvor vi kan udleve hverdagens frustrationer og hvor vi i billedlig forstand kan gøre op med hverdagens traumer. I artiklen ”Fantasy: Fantasien flyder frit” fra Information d. 23 Nov. 2001 beskriver Christian Monggaard , hvordan selv de mest jordnære mennesker kan nyde at slippe væk i fantasiens univers og nyder det måske endda endnu mere, netop af denne grund: ”Jeg tvivler på der er så meget mere mellem himmel og jord end det jeg kan se eller tage og føle på. Formodentlig er det derfor at jeg - og så mange andre mennesker - elsker at læse eventyr og fantasy.”

Folkeeventyr, kunsteventyr, fantasy – genren er universel. Vi bæres på fantasiens vinger , ikke fastlåst af tid og sted, virkeligt og uvirkeligt – her er det umulige muligt – alt kan ske. Aktanterne er en broget skare af mennesker, dyr med menneskelige egenskaber og alskens overnaturlige væsner.

Som i skakspillet, hvor brikkerne står overfor hinanden sort og hvid finder vi samme modsætningsforhold i eventyret – god og ond, heldig og uheldig, klog og dum, smuk og grim o.s.v.

Her udkæmpes drabelige dyster på liv og død og heldigvis er spillereglerne således, at den gode, den fandenivoldske og den uforfalskede løber af med sejren og får prinsessen og det halve kongerige.

Eventyret har været i vores liv gennem mange generationer. Først folkeeventyret, der var menigmands eje. Mundtligt overleveret i de mørke vinteraftener, når familien sad samlet i deres ydmyge bolig, alle travlt beskæftiget med hver deres syssel. Fortællingen var et muntert indslag i en triviel hverdag, den kunne fornøje, forundre, belære og give forhåbning og fortrøstning.

Heldigvis blev denne unikke kulturarv tilgængelig for eftertiden, da man indsamlede og nedskrev historierne.

Vores i dag verdensberømte og højtelskede digter H.C. Andersen tog ikke blot eventyret til sig, men udviklede genren frem til sine lifligt komponerede kunsteventyr. Ved brug af eventyrets lidt barnlige og uskyldige skikkelse fik H.C. Andersen måske lidt luft for egne frustrationer. I hvert fald anes undertiden en lettere ironi og sarkasme i hans beskrivelse af det gode borger

Comment [NB1]: Form/sprog: En rigtig

god og sigende overskrift, der er med til at fange læserens interesse og give ham en forsmag på, hvad opgaven kommer til at handle om.

Comment [NB2]: Form/sprog: En

virkelig god og spændende indledning, der er med til at sætte en krog i læseren og give denne lyst til at læse videre. Her i form

HF 2. år

Potter, som mange HF-eleven har læst og vil kunne identificere sig med.

Comment [NB3]: Form/indhold:

HF 2. år sekundær tekst, som kan være med til at sige noget om det overordnede emne, som netop er blevet præsenteret. På denne måde kommer de lidt kedelige informationer som titel, navn og årstal til at indgå som en naturlig og integreret del af teksten.

Comment [NB4]: Indhold: Her får

HF 2. år inddraget og introduceret til H.C.

Andersen, hans typiske temaer og øvrige

HF 2. år

Side 2

H.C. Andersens velskrevne eventyr fra 1849 ”Springfyrene” er vel netop et godt eksempel på dette. Springfyrene er et klassisk kunsteventyr, der følger eventyrgenrens spilleregler og hvor aktørerne passer fint ind i aktant-modellen. Det er kronologisk opbygget med få aktanter på samme tid. Der er meget handling og knapt så meget beskrivelse. H.C. Andersen har valgt den klassiske model med Kongen der lover prinsessen væk til den, der vinder konkurrencen.

Hvis man kigger på nogle af de eventyrtræk der bliver gjort brug af i historien er der bl.a. de overnaturlige elementer, hvor både loppen græshoppen, springgaasen og hofhunden er besjælet, de både har følelser, tanker og kan udføre menneskelige handlinger, såsom at vinke og snakke;

”…den havde saadanne nette manerer og hilsede til alle sider…”

Historien lægger ud med at gøre brug af tre tals reglen. Allerede i første sætning bliver læseren præsenteret for de tre hoved personer; ”Loppen græshoppen og springgaasen vilde engang see

hvem af dem der kunde springe høiest…”. Når læseren præsenteres for græshoppen, kommer 3_{påstand.}

talt reglen i brug igen, vi hører om græshoppens 3 etagers korthus;”… og sat i et korthus der havde 3 etager…”. Endvidere er korthuset lavet af herreblade, hvilket igen rummer tre talt reglen, da der er 3 forskellige slagt billed kort i et kortspil. Senere hører vi om hvordan raadmanden er blevet bestukket med 3 ordner for at tie stille; ”den gamle raadmand, der havde faaet tre ordener for at tie stille…”

Hver enkelt af de 3 springfyre symboliserer forskellige dele af datidens samfundsklasser.

Loppen er symbol på den adelige slægt med det fine blod i årene; ”… for den havde frøken blod i sig…” den har gode manerer, er hovmodig, og omgås kun med de højt respekterede. Da den bliver vraget til fordel for springgaasen vælger den at land fly, og på trods af nationalliberale tendenser i samfundet, går den i fremmed krigstjeneste, den landsforræder; ”Og saa gik loppen i fremmed krigstjeneste, hvor man siger den blev slået ihjel”.

Græshoppen symboliserer, hærens folk, som var højt respekterede, ikke fordi de nødvendigvis var af specielt fin familie, men af den grund, at de sikrede kongens og landets sikkerhed. I status var de på højde med adelen; ”… og var i grøn uniform, og den var medfødt…den havde en meget gammel familie i det land egypten, og at den her hjemme var høit vuderet”. Græshoppen mener derfor at han er et acceptabelt parti. Den har godt med selvtillid og kan bestemt ikke beskyldes for at være beskeden. Desværre for den, er den ikke videre kløgtig, den får fornærmet kongen på det groveste ved at springe i ansigtet på ham; ”…men den sprang kongen lige i ansigtet og saa sagde han at det var ækelt”. Græshoppen vælger at gå ned med flaget, den sumper med sin deprimerende sang resten af livet; ”græshoppen satte sig ude i grøften…og saa sang den sin egen bedrøvelige vise…”

Springgaasen symboliserer den knapt så højt rangerende del af befolkningen, men det gør den ikke mindre kløgtig. Den er eftertænksom og lader andre tale for sig, ; ”…da hofhunden bare snøftede til den stod indestod for springgaasen…”. Både Loppen og Græshoppen tøver ikke med at prale, Comment [NB5]: Indhold: Eleven præsenterer her aktant-modellen, som er et nyttigt værktøj i forbindelse med eventyranalyse, men uden at gøre nærmere rede for, hvad modellen indeholder eller kan bruges til. På den måde kommer brugen af aktant-modellen til at virke overfladisk og lidt ligegyldig. Når man præsenterer en analysemodel eller andre tekniske begreber i sin opgave, er det altid vigtigt, at man bruger dem til

noget konkret i analysen/fortolkningen.

Comment [NB6]: Indhold: Eleven foretager en fin iagttagelse i teksten, men uden at bakke det op med dokumentation fra teksten. Her ville det have fungeret rigtig godt med et konkret citat fra teksten, som kunne fungere som ”bevis” for elevens

Comment [NB7]: Indhold: Det ville det være flot, hvis eleven kom mere ind på, hvilket funktion tretalsreglen har for eventyret: Fx at den stadige gentagelse af tallet tre at med til at skabe en stigende spænding i eventyret.

Comment [NB8]: Sprog: Eleven har nogle ærgerlige komma- og sjuskefejl, som er med til at gøre, at opgaven ikke kommer op på et 12-tal. Husk derfor altid at læse korrektur på opgaver inden aflevering.

Side 3

hvorimod Springgaasen ingenting fortæller; ”Springgaasen sagde ikke noget, men man sagde om den at den tænkte desto mere…”. Dermed passer ordsproget tale er sølv tavshed er guld perfekt ind i dette eventyr.

H.C. Andersen gør som i alle sine eventyr også i denne tekst brug af sit utroligt gennemtænkte og beskrivende billedsprog, f.eks. bruger han græshoppens medfødte grønne farve til med få ord at fortælle om den generationsbestemte, medfødte, militære status. Et ret genialt billede til at vise, at der i datidens samfund ville være lige stor sandsynlighed for ikke at følge familieerhvervet som til at en græshoppe var født med en anden farve end grøn; ”… og var i grøn uniform, og den var medfødt…den havde en meget gammel familie i det land Egypten,”. Loppen har frøkenblod i kroppen dermed giver han os et billede af, at den har fint blod i årene, sarkasmen lurer, for det er jo det rene snylteri; ”..for den havde frøken-blod i sig…” H.C. Andersen bruger de 3 hovedpersoner til at skabe et samfundsbillede. Den enevældige konge kan udvælge den vinder, han vil og lave regler, som han lyster det. Konkurrencen går godt nok på, hvem der kan hoppe højest - og den retmæssige vinder ville naturligt være loppen. Da folk og kongen kun tror på det, de selv kan se eller vil se, finder de at den må have snydt. For Kongen er det vigtigste i verden hans datter, derfor syntes han, at det højeste man kan hoppe er op på hendes skød.

Springgaasen har visse ligheder med klods Hans, ud ad til starter den lidt som en grim ælling, da det sandsynligvis er den, folk beregner mindst chancer i konkurrencen, alene på grund af dens baggrund. Men på grund af dens kløgt er det den, der ender med prinsessen.

Sammenligner man eventyret her med et folkeeventyr som ”Slangen og den lille pige” - hvor historien i store træk handler om en pige der hjælper en slange, som viser sig at være en prins;

””Lille pige, staa op paa min ryg og se, om du ser noget!” Pigen stod op paa dens ryg…” - gælder der for begge eventyrs vedkommende at det er de gode egenskaber der sejrer. På trods af pigens og springgåsens meget forskellige fremtoninger og måde at agere på, rummer begge naturligheden og ægtheden. I Slangen og den lille pige bliver moralen tydelig, når man er hjælpsom og holder hvad man lover, bliver man belønnet og alt ender i fryd og gammen; ”Han takkede hende for sin befrielse og fortalte, at han var en kongesøn…prindsen og pigen holdt nu bryllup med stor glæde…”. Moralen i ”springfyrene” må være, at man ikke nødvendigvis behøver have en bestemt rang, for at komme frem i verden, men at man bare skal bruge hovedet.

Studiekompassets kommentarer

Indhold: den måde skabe en sammenhængende

En rigtig god og gennemarbejdet opgave, der med få justeringer kan fungere som inspiration for andre elever, som skal skrive et analyserende oplæg. Eleven foretager en udmærket og prioriteret analyse af H.C.

Andersens eventyr, dvs. at der udvælges enkelte elementer i analysen, som har mest relevans i forhold til^{samfund.}

det konkrete eventyr. Det trækker dog opgaven en smule ned, at eleven gør brug af aktant-modellen uden Comment [NB9]: Indhold: Her demonstrerer eleven, at hun ikke blot formår at iagttage brugen af tretals-reglen, men endnu vigtigere formår eleven at gennemskue, hvilken funktion denne detalje spiller i eventyret. Generelt gælder det, at når der gøres en observation i teksten, så er det en god idé at spørge sig selv: Hvad betyder det for teksten? Hvilken virkning eller funktion har det?

Comment [NB10]: Indhold: Eleven får her inddraget en sekundær tekst, der fungerer som en perspektivering af H.C.

Andersens eventyr. I dette tilfælde sker det ved at drage sammenligninger mellem de to eventyr. På den måde bliver sekundærteksten brugt til noget og ikke bare nævnt, fordi det står i opgaveformuleringen.

Comment [NB11]: Form: Her mangler eleven en afslutning eller konklusion, som kan samle op og runde opgaven af på en god måde. Ofte vil en afslutning indeholde en opsummering, hvor eleven fremlægger sine pointer og slår sin fortolkning fast.

Ligeledes vil det ofte virke godt, hvis eleven kan vende tilbage til indledningen og på cirkel-struktur i opgaven. I dette tilfælde kunne det ske ved at vende tilbage til de indledende overvejelser om, hvad vi kan bruge eventyr til i dag i et moderne

Side 4

at bruge den til noget i analysen. Som nævnt er det altid vigtigt at bruge de analysemodeller, man introducerer, helt konkret i tekstanalysen. Eleven får på en god måde inddraget og perspektiveret til de sekundære tekster, så de indgår som en naturlig og brugbar del af opgaven.

Form:

Opgaven introduceres med en god og spændende overskrift og indledning, som er med til at vække læserens nysgerrighed og give denne lyst til at læse videre. Indledningen rummer en række generelle overvejelser omkring eventyr-genren og dens berettigelse i et moderne samfund; en sådan indledning kaldes en tragt-indledning, der går fra noget generelt (om eventyr-genren) til noget konkret (analysen af det konkrete eventyr). Et forslag til forbedring kunne være at arbejde noget mere med slutningen, så den i højere grad kom til at fungere som en afrunding og opsummering af opgavens pointer. En god afslutning indeholder også ofte en cirkelstruktur, hvor skribenten vender tilbage til en formulering eller pointe fra indledningen for på den måde at skabe en sammenhæng i opgaven.

Sprog:

Det analyserende oplæg er generelt skrevet i en flydende og sikkert sprog. Opgaven rummer dog en del komma- og sjuskefejl, og det er ærgerligt, fordi det er med til at trække en ellers fremragende opgave ned i karakter. Derfor er det altid vigtigt at læse sin opgave igennem inden aflevering. Et godt tip kan være at læse opgaven højt for sig selv; på den måde bliver man lettere opmærksom på fejl, som man ellers nemt kommer til at læse hen over.

Samlet karakter:

10