Ingrediens A/S og Regnskabsanalyse af Fårup Sommerland

Side 1

HHX 2. år

Opgave 1 – Virksomhedens årsrapport

Spørgsmål 1.1

Opstil årsregnskabet for 2010 for Ingrediens A/S uden noter.

Først har jeg opstillet en resultatopgørelse for 2010

Resultatopgørelse for 2010 i 1.000 kr.

Nettoomsætning 106.200

-Produktsionsomkostninger 85.786

Bruttoresultat 20.414

-Distributionsomkostninger | 8.608
-Administrationsomkostninger | 4.838
Resultat af primær drift | 6.968

+ Finansielle indtægter 340

- Finansielle omkostninger 98

Resultat før skat | 7.210

- Skat af årets resultat 1.810

Årets resultat | 5.400

Side 2

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

1

Dernæst har jeg opstillet en balance.

Spørgsmål 1.2

Forklar, hvad det vil betyde for årets resultat og egenkapital, hvis årets afskrivninger på produktionsanlæg og maskiner bliver kr. 400.000 større som følge af en kortere afskrivningsperiode.

I og med at afskrivninger er en omkostning, vil årets resultat derfor falde med de 400.000 kr. som afskrivninger er steget med. Dermed vil egenkapitalen også falde, da årets resultat er en del af egenkapitalen.

Spørgsmål 1.3.

Redegør for, hvilken grundlæggende forudsætning i Årsregnskabsloven, der ligger til grund for saldoen på konto 12220: Periodeafgrænsningsposter.

Dette ligger til grund for periodiseringsprincippet, som går ud på at der i årsrapporten skal være samtlige af de forhold, som der har fundet sted i regnskabsåret, uanset tidspunktet for betalingen.

Opgave 2 – Virksomhedsanalyse

Spørgsmål 2.1

Udarbejd med udgangspunkt i vedlagte nøgletal og artiklerne en analyse af rentabiliteten,

indtjeningsevnen samt soliditeten og likviditeten for A/S Fårup Sommerland for årene 2007, 2008 og

2009

Rentabilitet:

Afkastningsgrad % 3,8 9,5 5,1

Overskudsgrad % 4,6 10,5 5,5

Produktionsanlæg og maskiner | 0 | Aktiekapital
Anlægsaktiver i alt | 5 | Overført overskud

Årets resultat 5400

OMSÆTNINGSAKTIVER Egenkapital i alt 23.891

Råvarer og hjælpematerialer 4.528 HENSATTE FORPLIGTELSER

Varer under fremstilling 2.420 549 Udskudt skat

Færdigvarer 6.450

I alt 13.398 GÆLDSFORPLIGTELSER

Tilgodehavender Langfristet lån 2350

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 2260

Periodeafgrænsningsposter 221 Kortfristet gældsforpligtelser:

I alt 2.481 Kortfristet del af langfristet lån

Kreditinstitutter 11334

Likvide beholdninger 8528 980 Leverandører af varer og tjenesteydelser

Selskabskat 914

Omsætnignsaktiver i alt | 9 | Anden gæld

Kortfristet gæld i alt 14.527

Gældsforpligtelser i alt 16.877

Aktiver i alt | 17 | Passiver i alt

Driftsmateriel og inventar | Reserver
AKTIVER | PASSIVER
ANLÆGSAKTIVER | EGENKAPITAL

Balance pr. 31. december år 10 i 1.000 kr.

Varebeholdninger

Langfristet gæld:

Side 3

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

2

Aktiverne omsætningshastighed, gange 0,84 0,90 0,93

Gældsrenten % 3,9 5,2 4,4

Egenkapitalens forrentning % 3,8 16,5 6,0

Afkastningsgrad

Rentabiliteten i Fårup Sommerland har været svingende i perioden , men er dog samlet i

2009 forringet med 1,3 procentpoint, som er svarende til ca. 25 %. Dog var afkastningsgraden stigende fra , her med 4,4 procentpoint, som er svarende til ca. 86 %. Denne høje stigning skyldes en stor stigning i de finansielle indtægter, nemlig fra 93.000 kr. til 498.000 kr.. Faldet i 2009 skyldes derfor også de igen faldende indtægter, som altså igen faldt med 448.000 kr..

Udover de finansielle indtægter, bliver afkastningsgraden også påvirket af resultat af primær drift samt gennemsnitlige aktiver. Disse regnskabstal er for Fårup Sommerland også faldende.

Dette niveau er ikke tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten, som er på ca. 4 %. Derfor vil der heller ikke være plads til risikotillæg.

Overskudsgrad

Indtjeningsevnen i Fårup Sommerland er samtidig også forringet i analyseperioden, i og med at den er faldet fra 5,5 % i 2007 til 4,6 % i 2009, dvs. et fald på 0,9 procentpoint, som er svarende til ca. 16 %.

Ligesom afkastningsgraden har overskudsgraden også haft en stigning fra 2007 til 2008, på 5,5 procentpoint svarende til ca. 90 %. Dette fald skyldes at resultat af primær drift samt finansielle indtægter er faldet markant mere, end hvad nettoomsætningen er steget med. Denne faldende overskudsgrad har været med til at påvirke afkastningsgraden i en negativ retning.

Aktivernes omsætningshastighed

Fårup Sommerlands kapitaltilpasningsevne er fra 2007 til 2008 faldet fra 0,93 gange til 0,90 gange.

Dette svarer til et fald på 0,03 gange, svarende til 3,22 %. Fra har der også været et fald i aktiverne omsætningshastighed fra 0,90 gange til 0,84 gange. Dvs. et fald på 0,06 gange, svarende til

6,66 %. Der har samlet fra år været et fald på 0,09 gange, hvilket svarer til et fald på 9,7 %.

Sammen med den forringede indtjeningsevne er den forringede kapitaltilpasningsevne årsagen til også forringede afkastningsgrad.

Gældsrente

Gældsrenten har både været faldet men samtidig også forøget i denne analyseperiode. Den er steget fra 2007 til 2008 med 0,8 procentpoint, svarende til 18 %. Dog faldt gældsrenten med 1,3 procentpoint fra 2008 til 2009 svarende til et fald på 25 %. Samlet er gældsrenten fra forringet med 0,5 procentpoint, som er svarende til 11,3 %.

I 2007 og 2008 har Fårup Sommerland tjent på at arbejde med gæld, i og med at afkastningsgraden er større end gældsrenten. Dette betyder også egenkapitalens forrentning er større end afkastningsgraden.

Dog har virksomheden i 2009 tabt på at arbejde med gæld, da afkastningsgraden her er mindre end gældsrenten, der samtidig også vil sige at egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden.

Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalens forrentning har fra 2007 til 2008 har en utrolig forøgelse, med hele 10,5 procentpoint svarende til 175 %. Men generelt er egenkapitalens forrentning samlet set forringet med 2,2

Side 4

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

3 procentpoint, som svarer til 36,6 %.

Egenkapitalens forrentning ligger i 2007 og 2008 på et tilfredsstillende niveau sammenlignet med markedsrenten på de ca. 4 %, da der her ville være plads til risikotillæg. Dog ender den i 2009 på et meget utilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten, da der for virksomheden her ikke vil være plads til nogen form for risikotillæg.

Faldet i egenkapitalens forrentning skyldes faldet i afkastningsgraden.

Ud fra følgende rentabilitetsanalyse kan der konkluderes, at rentabiliteten fra 2007 til 2009 viser en meget utilfredsstillende periode. Dette skyldes kombinationen af den forringede indtjeningsevne samt den forringede kapitaltilpasningsevne.

Indtjeningsevne:

Overskudsgrad % 4,6 10,5 5,5

Nettoomsætning | 116 | 114 | 100

Omkostninger til handelsvarer 98 108 100

(vareforbrug)

Andre eksterne omkostninger m.v. | 132 | 110 | 100
Personaleomkostninger | 113 | 104 | 100
Afskrivninger | 123 | 118 | 100

Fårup Sommerlands indtjeningsevne er forringet i og med at overskudsgraden er faldet fra 5,5 % i

2007 til 4,6 % i 2009, som er svarende til et fald på 0,9 procentpoint, ca. 16 %.

Virksomhedens nettoomsætning er i perioden 2007 til 2009 steget med 16 %, mens at omkostninger til handelsvarer er faldet med 2 %, andre eksterne omkostninger er steget med 32 %, personaleomkostninger er steget med 13 % og afskrivninger er steget med 23 %.

Den samlede udvikling i omkostningerne har medført en negativ påvirkning på overskudsgraden, hvis man ser i forhold til den stigende nettoomsætning. Altså er omkostninger steget betydeligt mere end nettoomsætningen.

Det kan derfor konkluderes, at der har været en negativ udvikling i Fårup Sommerlands indtjeningsevne i perioden 2007 til 2009. Denne negative udvikling skyldes som sagt forholdet mellem deres nettoomsætning de samlede omkostninger. Fårup Sommerland har ikke været i stand til at reducere sine omkostninger i forhold til den forholdsvis lille fremgang i nettoomsætningen.

Indtjeningsevne:

Soliditetsgrad 35,0 34,9 41,0

Likviditetsgrad 15,6 15,4 38,9

Soliditetsgraden har fra 2007 til 2009 haft en forringelse fra 41 % til 35 %. Dvs. en forringelse på 6 procentpoint, som er svarende til 14,6 %. På trods af faldet ligger soliditetsgraden stadig på et forholdsvist tilfredsstillende niveau, da soliditetsgraden i en virksomhed mindst skal udgøre 30-40 %.

Dette niveau er tilfredsstillende da virksomhed derved kan tåle at tabe 35 % af aktivernes værdi, inden at långiverne lider et tab.

Likviditetsgraden er faldet fra 38,9 % i 2007 til 15,6 % i 2009, dvs. med 23,3 procentpoint svarende til

59,9 %. Dog giver disse tal for likviditetsgraden ikke rigtig mening. I så fald er de ualmindelige lave, da likviditetsgraden normalt skal være over 100 %, gerne 150 % for at ligge på et tilfredsstillende niveau.

Side 5

Camilla Virksomhedsøkonomi A 07/10-12

Hh207 Aflevering 1

4

For at forbedre likviditetsgraden kan virksomheden enten øge deres omsætningsaktiver eller nedbringe den kortfristede gæld.

Ud fra følgende regnskabsanalyse kan der konkluderes, at ja, ud fra virksomheden tal, er de meget utilfredsstillende og det ser ikke ud til, at der er fremgang.

Men hvis man derimod ser på det, ud fra de vedlagte artikler, får jeg en opfattelse af at Fårup Sommerland klarer sig godt, og som der står, tænker de fremad samt fokuserer meget på service og serviceminded personale. Derfor tror jeg at eftersom at 2008 var et tilfredsstillende år, højst sandsynlig på grund af, at finanskriser slog til, og folk valgte en billigere form for ferieoplevelse. Dette kunne eventuelt have medført at de derfor i 2009 ville fokusere på at foretage forbedringer samt investere i nye aktiviteter. Dette kunne være en grund til at omkostningerne i 2009 var så stigende, da de er nødt hele tiden, at skabe nye attraktioner, så de forbliver i folks interesse.

Spørgsmål 2.2

Vurder ud fra pengestrømsopgørelsen, hvorledes A/S Fårup Sommerlands likviditet overordnet har

udviklet sig i 2009 og forklar, hvilke væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen Ud fra den Fårup Sommerlands pengestrømsopgørelse, kan de ses, at de har investeret i nye anlægsaktiver, og dog samtidig ikke solgt nogle. Dette medfører dermed at der er forbrugt mange likvider. Derudover kan der i pengestrømsopgørelse ses, at virksomheden har afdraget på deres langfristede gældsforpligtelser, nedbragt den kortfristede gæld til kreditinstitutter samt betalt et udbytte til deres aktionærer. Samlet set fremkommer virksomhedens pengestrøm fornuftig, i og med at de får investeret i anlægsaktiver samtidig med, at de får afdraget på deres lån og betaler udbyttet til aktionærerne.

For år 2009 ender pengestrømmen ud i -420.000 kr., de likvide beholdninger ultimo er dog stadig i plus på 16.000 kr..