Luther og Paulus om retfærdiggørelse af tro

Side 1

[navn fjernet]

3.s

Religion

Luther

Luther var teolog, professor og augustinermunk i Wittenberg i Tyskland. Ydermere prøvede han at blive en fuldkommen kristen og dermed få en nådig gud. Luther var inspireret af Eramus af Rotterdam, der ligesom Luther forholdt sig kritisk overfor afladshandlen, da han ikke mente, at man kunne blive frelst ved at betale til den katolske kirke for at indgå en aftale med Gud om frelse [1]. Dog ville Erasmus ikke gå lige så langt som Luther og dermed bryde med kirken, men reformere kirken indefra. Ydermere var Luther kritisk overfor den katolske kirkes tolkning af biblen, idet han ikke mente at ”gode” gerninger er vejen til frelse, og at Gud dermed fungerer som en ”vred” dommer, der dømmer menneskets synder, men derimod en retfærdig og barmhjertig faderfigur, som hjælper mennesket, og som man kan elske [2]. Dertil mente han, at Guds velbehag og frelse på forhånd er til stede og dermed ikke skal fortjenes i form af gerninger og tro, som Paulus hævdede. Ydermere gjorde man op med melleminstanser som helgener, pavens magt m.m., da man derimod anså biblen som værende kilden til at forkynde Kristus som eneste frelsevej. Desuden gik Luther ind for ”det almindelige præstedømme”, og han var overbevist om, at hans egen tolkning omhandlende Kristus som centrum, var så indlysende, at enhver kristen ville tolke biblen på samme måde. Dette var klart et opgør mod den katolske kirke, hvor det var pavemagten og store tænkere som Augustin, der fastlagte, hvordan Biblen skulle tolkes korrekt.

Dog havde han oprindeligt tilknyttet sig den katolske tro og forsøgt at blive en fuldkommen kristen og dermed få en nådig Gud, men selvom han studerede, fastede og bad om tilgivelse, følte han sig syndig (krise). Derfor ændret han sin opfattelse af Gud, kirken m.m., hvilket gav ham ideer om at bryde med den katolske kirke.

Luthers opdagelse: mennesket er på en gang synder og retfærdig. Uanset hvad mennesket gør, vil dette kunne frelses pga. Kristus.

1

Erasmus af Rotterdam: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Romersk-

katolske_kirkeforhold_mm./Romersk-katolske_kirke/Erasmus_af_Rotterdam, 2/5-11.
2

Evangelegiet: http://www.kristentperspektiv.dk/teologi/paven2.html, 02/04-11.

Side 2

[navn fjernet]

3.s

Religion

Vigtigste forskelle på katolicisme og protestantisme:

Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at både den katolske og den protestantiske tro har samme trosbekendelse og den samme fundamentale tro på, at Gud er vores far, og at hans kærlighed er stor samtidig med, at han ønsker at frelse os fra synd og død.

Den grundlæggende tanke hos Luther var, at vi ikke er i stand til at gøre noget godt, og vi er alle syndere. Men Gud frelser os uden vores egen medvirken. Katolismen mener derimod, at Gud ikke frelser uden vores aktive medvirken i forhold til bøn og gerninger [3].

- I katolicismen fortolkes kirkens tradition og Biblen af Paven, der i øvrigt ses som apostelen Peters efterfølger af Kristus’ stedfortræder. Modsat kan Biblen alene tolkes af den enkelte kristne, men Luthers fortolkninger får særstilling.

- Kirken er i den katolske tro en guddommelig institution, mens den i den protestantiske tro nærmere fungerer som en praktisk ramme, hvor evangeliet prædikes. Ellers er der i den protestantiske tro nærmere tale om et usynligt fællesskab af de sande kristne. I den katolske tro bygger bispens autoritet på den apostolske succession, og præsten er indviet af bispen. Desuden skal alle gejstlige leve i cølibat, hvilket Luther er imod.

- I den protestantiske tro er præstens hovedopgave at prædike evangeliet for at skabe tro, og en hver kristen kan fungere som præst i modsætning til i den katolske kirke, hvor præstens hovedopgave er at forvalte sakramenterne herunder især nadveren og skriftemålet. Ydermere bygger bispens autoritet på den apostolske succession.

- I den katolske tro, er der 7 sakramenter, der alle er indstiftet i dåb, konfirmation og ægteskab, sidste olie; bod og nadver, præsteordination. Desuden forvandler præsten ved nadveren brød og vin til Jesus’ usynlige legeme og blod. I den protestantiske tro er der kun

2 sakramenter, dåb og nadver, der er indstiftet af Jesus. Dertil hører ritualer ved

3

Forskel mellem protestantisk og katolsk tro: http://www.religion.dk/artikel/107954:Spoerg-om-kristendom--Forskelle-
mellem-katolsk-og-protestantisk-tro, 02/04-11.

Side 3

[navn fjernet]

3.s

Religion konfirmation, ægteskab, ordination og begravelse. Jesus kommer til stede i sin menighed, når nadverordene udtales.

- Ved gudstjenesten er højdepunktet i den katolske tro ”forvandlingen” under nadveren, hvor Jesus’ legeme og blod først gives til Gud, som offergave og dernæst eventuelt til menigheden. Modsat er højdepunktet ved gudstjenesten i den protestantiske tro prædiken over evangeliet. Desuden forgår alt på latin undtagen prædiken på latin i den katolske kirke, mens hele gudstjenesten i den protestantiske kirke forgår på det nationale sprog.

- Synet på mennesket er også forskelligt i de to trosretninger. Mennesket ses kun som delvis synder og i voksende grad retfærdigt, hvis det følger kirkens vejledning

I den protestantiske tro er mennesket er 100 % synder og 100 % retfærdigt, accepteret af Gud pga. Kristus’ lidelse på korset.

- Ifølge den protestantiske tro, bliver man frelst ved den personlige tro, hvorimod gerninger og ritualer ikke frelser. Modsat forholder det sig den katolske tro, hvor kirkens vejledning om tro, moral, ritualer forudsætter evig frelse.

- I den katolske tro anses munke som værende fuldkomne kristne, der er villig til at leve i fattigdom og cølibat. Men i den protestantiske tro anser man munkelivet som værdiløst, og man mener overordnet, at det almindelige liv er velsignet af Gud.

- Helgener, jomfru Maria spiller en central rolle i den katolske kirke, idet de opfattes som nære magter, der kan gå i forbøn hos Gud, hvis man beder til dem. Men i den protestantiske tro anses disse som værende afguder, der fjerner opmærksomheden fra

Kristus.

- Ifølge den katolske tro er samfundsmagten underlagt pavens tilsyn, og kirken er alene styret af paven. Dertil har kirken økonomiske privilegier, sociale og undervisningsmæssige opgaver herunder fattighjælp, hospitaler, katedralskoler. I den protestantiske tro har Gud indsat to uafhængige regimer: Det åndelige, kirken, der alene skal forkynde tro og evig frelse. Det andet regime er et verdsligt styre f.eks. en kongemagt, der direkte er indsat af Gud og som skal sørge for ro og orden i syndernes verden.

Side 4

[navn fjernet]

3.s

Religion

Stat vs. kirke

Luther gjorde op med to-sværdsteorien, der blev formuleret af pavekirken i Middelalderen. Det ene sværd: paven skulle enevældigt styre den katolske kirke. Det andet sværd: Den tyske kejser

(og kongerne) skulle styre samfundet efter pavens anvisning. Gud styrer verden både gennem kirken og staten.

Luther mente derimod, at Gud på jorden havde oprettet to forskellige regimer, kirke og stat, der til dels var uafhængige, men også havde særskilte opgaver inden for det åndelige og det verdslige liv.

Det åndelige regime: Gud stod direkte overfor hver enkelt kristen, og præsten forkyndte på hans vegne og det gode budskab (evangeliet) omhandlende menneskets frelse. Kirken har desuden ikke en myndighed overfor staten, men er forpligtet til at prædike og undervise staten/øvrigheden.

Det verdslige regime: har intet med tro og samvittighed at gøre. Det er en pligt, at alle kristne er

lydige mod den herskende magt/staten, idet Luther mente, at anarki, da dette ville ødelægge Guds

skaberværk. Staten skal sørge for, at kirken har gode rammer og må ikke hindre evangeliets forkyndelse.

Luther mener overordnet, at disse to regimer skal være uafhængige, da han mente, at den katolske kirkes sammenblanding af disse regimer førte til magtmisbrug og undertrykkelse af mennesket bl.a. i form af afladshandlen. Kirken skal derfor ikke blande sig i politik, men den enkelte kristne bør ifølge Luther engagere sig i samfundet bl.a. politisk.

Mod den svært bevæbnede Coclæus:

- Hvem: Teksten er skrevet af Martin Luther.

- Hvornår: 1523.

- Til hvem: Den er skrevet som et svar på de anklager som den katolske teolog Coclæus var fremkommet med. Svaret er et partsindlæg i debatten mellem Luther og Pavekirken.

- I hvilken sammenhæng er teksten skrevet? Luther er blevet anklaget for kætteri pga. hans tidligere skrift.

Side 5

[navn fjernet]

3.s

Religion

- Hvilken type tekst eller genre er der tale om? Forsvarsskrift.

- Hvad vil teksten opnå? Han vil forsvare sig mod anklager om kætterier. Desuden vil han overbevise om, at den protestantiske tro er den ”rigtige”

- Uddybelse:

Martin Luther svarer på Cochlæus’ argumenter i skriften ”Mod den svært bevæbnede

Cochlæus” (1523). Cochlæus’ argumenter havde han udgivet i sin bog kaldet ”Om sakramenternes nåde”, som også fungerede som reaktion eller svar på Luthers skrift

”Begrundelse og hjemmel”.

Det centrale i uddraget er spørgsmålet om menneskets frelse. Luther mener som sagt, at retfærdiggørelsen sker alene ved tro, men Cochlæus mener, at der skal gerninger til for at blive frelst.

Centrale pointer:

- Luther vil gerne undersøge og argumentere for sin påstand om, at tro udelukkende er vejen til frelse. Han henter sine svar i Romerbrevet (Paulus’). I dette har Paulus behandlet forskellen på tro og gerninger.

- Luther påstår, at han har forsøgt at gengive meningen med Paulus’ ord så klart som muligt, idet han mener, at meningen er blevet tildækket af de pavelige teologers misbrug af ordet.

Derfor tilføjer Luther ordet ”alene”,

- Luther erklærer sig enig med Paulus’ synspunkter i Romerbrevet bl.a. synspunktet om. at mennesket bliver retfærdiggjort alene ved troen (på Jesu soningsdød på korset). Han giver desuden udtryk for, at gerningerne er nyttesløse og har på ingen måde en andel i retfærdiggørelsen.

- Han bruger Abraham som eksempel/belæg på sin påstand om, at troen er vejen til frelse og

retfærdighed og ikke gerninger. Luther mener ikke, at Abraham blev retfærdiggjort ved omskærelsen til trods for, at Gud havde befalet Abraham at omskære sig. Men i følge Luther blev Abraham retfærdiggjort før omskærelsen.

Side 6

[navn fjernet]

3.s

Religion

Om Paulus

Paulus var romer og deltog i forfølgelsen af kristne, indtil han på en rejse til Damaskus oplever en vision af den opstandne Jesu. Han bliver kristen og tager til Jerusalem, hvor han møder hovedpersonerne i den første kristne menighed (Apostlene Peter og Johannes og Jesus broder Jakob). Han bliver senere udnævnt til apostel og skal derved være med til at udbrede kristendommen til hele verden og ikke kun til jøder. Paulus er den første og vigtigste kristne forkynder og fortolker, der ikke har kendt eller været en del af Jesus liv. Han ser Jesus liv, død og opstandelse – dåben og nadveren – som en ny pagt mellem Gud og alle folkeslag i verden (Det ny Tetamente), som afløser for den gamle pagt mellem Gud og det jødiske folk (Det gamle Testamente). Det er nu troen på Jesus, der er det centrale og ikke den gamle lovreligion. Og alle er lige i Guds billede og verden. Dette bekræftes i dåben.

Paulus var primusmotor i oprettelsen af nye kristne menigheder rundt omkring i det romerske imperium. Derudover var han en vigtig fortolker af den kristne tro og traditioner herunder betydningen af Jesu liv, lidelse, død og opstandelse. Ydermere tolker han dåben som død væk fra synden (syndernes forladelse). Ved dåben er alle lige, og dette ritual erstatter omskæringen, der er en del af den gamle lovreligion.

Hans tanker og fortolkninger findes i 13 breve og korrespondancer med kristne menigheder, som er en del af Det nye Testamente.

Galaterbrevet

Paulus har skrevet brevet til menighederne i Galatien. Brevet dateres til omkring 50-57 år før Kristus, og det er skrevet på græsk (det sprog, som det nye testamente var skrevet i). Brevet er skrevet pga. hans bekymringer over at flere i menighederne er gået væk fra den kristne tro. Han undrer sig over deres tvivl og manglende tro. Han beskriver, hvad han betragter som den eneste sande tro, og han forbander andre, som forkynder en anden tro. Han præciserer, at troen på Jesus er en afløser og en forlængelse for den gamle lovreligion. Troen på Jesus har frigjort menneskene fra den gamle lovreligion, hvilket betyder, at mennesket ikke frelses ved at overholde love som

Side 7

[navn fjernet]

3.s

Religion omskærelse, men bliver det ”alene” gennem. troen. Ligeledes præciserer han at troen på Jesus er universel og gælder alle mennesker og folkeslag – rig og fattig, mand og kvinde. Dvs. alle er ligestillede og kan blive frelst og retfærdiggjort, hvilket også kan ses ved dåben, hvor der heller ikke tages højde for andet end troen og ikke ”ydre” faktorer. Dåben kan i øvrigt ses som et opgør mod den gamle lovreligions ritual om omskærelse.

Ydermere har det sikkert været af stor betydning, at Paulus vedvarende har understreget troens betydning og fortolket uklarheder for at fastholde tvivlere i den rette tro og derved kunne bevare de spinkle menigheder rundt omkring i romerriget. En teolog er netop en fortolker af den kristne tekst.

De mest centrale ytringer i brevet er, at mennesket ikke gøres retfærdigt af gerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus.

Brevene er formentlig til for at skabe debat om, hvorvidt den gamle lovreligion og dens love også burde gøre sig gældende for kristne, og hvordan frelse overhovedet opnås.