Kumaré af Vikram Ghandi | Dimensionsanalyse

Side 1

Kumaré analyse

Religion

Kumaré – analyse

”Kumare” er en dokumentarfilm fra 2011 instrueret af Vikram Gandhi. Dokumentaren handler om Vikram selv, og hans eksperiment der går ud på, at gøre sig selv til guru. Dette gør han ved at lade sit hår og skæg gro ud, ændre sin tøjstil til noget indisk inspireret og ved at snakke med en falsk indisk accent. Vikram rejser til Arizona for at sprede den filosofi han selv har fundet på for at få samlet sig nogle ”følgere”. Han fremstiller sig selv som troværdig og helt igennem positiv, og tager ingen penge eller noget som helst som gengældelse for hvad han gør. Efter et godt stykke tid, hvorpå han har fået samlet sig nogle faste følgere, afslører han sit sande jeg. Dette resulterer i blandet reaktioner fra følgerne, men hovedsageligt stadig positive.

Kumarés selvopfunden religion har i Ninian Smarts 7 dimensioner både punkter den opfylder godt, og punkter der er svære at sætte ord på. For eksempel er der utrolig meget af den rituelle og praktiske dimension, hvor vi både oplever Kumaré chanten(oo ah ey [1]), en form for rensning

(blessing [2] som det bliver kaldt) og det han kalder ”blue light meditation”. Derimod er der ikke rigtigt en etisk og juridisk dimension. Der er hverken nogle etiske regler eller retningslinjer at stræbe efter. Det nærmeste man kan nævne til denne dimension vil være, at han som guru mener, at vi skal få styr på os selv ved at være vores egen guru. Og dette er ikke engang karakteriseret som en ”norm”.

Kumaré opfylder også andre dimensioner ret godt end bare den rituelle. Han fortæller om Kumarés første lærer, som havde navnet Vikram. Han havde en simpel familie, med en far som var medicinmand og en mor ved navn Jyoti, som betyder lys. Denne Vikram blev lærer for mange mennesker, og han var den eneste som ikke vidste, at han selv var en lærer. Det er selvfølgelig en kort fortælling, som mangler mange af de karakteristika der fylder en hel mytisk og narrativ dimension ud, men det ændrer ikke på at vi får en fortælling om hvor Kumaré stammer fra. Og

udover dette hører vi kort om ”Kumaré Sutra^{3} ”, som nok er Kumarés form for bibel.

1

Ses ca. ved 38:35

2

Ca. ved 25:03

3

Ca ved 11:10

Side 2

Kumaré analyse

Religion

Han fortæller hvor han stammer fra, som er en by ved navn Halicash i Indien. Dog fortæller han at de ikke ligefrem reklamerer for det sted, så der er åbenbart ingen religiøs tilknytning til stedet. Han fortæller dog senere, at hellige steder findes de steder man selv føler er hellige. Det er en illusion at tro, at det sted man befinder sig er bedre end et andet. Får man yogacenteret indeni sig, får man det med tiden også rundt omkring med sig andre steder. [4]

Dette kan måske nævnes under den materielle dimension, da man selv er et helligt sted.

Udover dette er han som forbillede alene om at sprede sin lære. Han leder disse øvelser, som godt kan anses som prædikener, hvilket passer inden for den dogmatiske og filosofiske dimension. De sidste to dimensioner er der ikke så meget at sige til.

En dybere analyse af Kumaré findes ved at bruge nogle religionsanalytikeres metoder og inddelinger til at karakterisere og beskrive religionen. Herunder vil det være relevant at komme ind på Ernst Troeltschs typologisering, Wallis’ typologi, Beckfords model og Lofland-Stark modellen.

Hvis vi kigger på Ernst Troeltschs typologisering har vi 4 inddelinger: Kirke, denomination, sekt og kult. Disse 4 adskiller sig fra hinanden ved deres forskellige meninger om henholdsvis omverden og andre religioner.

Anerkendelse af samfund

Denomination Kirke

Anerkendelse Fornægtelse af er ikke nogen tegn på, at af andre andre religioner religioner Kult Sekt

Fornægtelse af samfundet

4

Ca. ved 44:29

Som det kan ses af figuren til venstre deler ingen af disse inddelinger fuldstændig samme meninger. Men hvad passer bedst til Kumaré? Der

Kumaré har nogen problemer med anderkendelse af andre religioner. Han besøger nogle miljøforkæmpere hvilket kan tyde på en form for fornægtelse af omverden men dette er i en så mild

Side 3

Kumaré analyse

Religion grad at man ikke kan mene der er en direkte fornægtelse af omverden. Ergo er Kumaré en denomination.

Inden for Roy Wallis’ typologi finder vi tre forskellige måder en religiøs bevægelse kan forholde sig til omverden på. Groft oversat kan en religion enten fornægte omverden, bekræfte omverden eller forsøge at tilpasse sig omverden. Blandt disse mener jeg Kumaré passer ind ved det at tilpasse sig omverden. Kumaré ligger meget vægt på, at den enkelte persons liv skal stimuleres og være i fokus, hvilket kendetegner denne måde at forholde sig til omverden.

Beckfords model beskriver den indre og ydre dimension af en religion. Den ydre dimension fokuserer på de måder en religiøs bevægelse som helhed kan forholde sig til omverden på, og den indre dimension fokuserer på de enkelte medlemmers forskellige bindinger til omverden og til bevægelsen.

Den ydre dimension af Kumaré kan beskrives som værende meget løs. Som Beckford fremhæver, kan en religiøs bevægelse både tilbyde tilflugt (refuge), fornyelse (reform) og personlig udvikling

(release). Herunder tilbyder Kumaré hovedsageligt personlige udvikling:

Inden for Kumaré afholdes der små kurser hvor der undervises yoga, der bliver individuelt diskuteret problemer mellem individerne og det hovedsagelige er at få det godt og blive et positivt velfungerende menneske. Som Beckford beskriver, er nogle kun interesseret i dette tilbud, hvilket Kumarés følgere hovedsageligt kun er. Disse mennesker har hovedsageligt brug for release frem for refuge og reform.

Inden for den indre dimension af Kumaré ses kun det Beckford beskriver som klient (client) og måske tilhænger (adept). Klient beskrives ved et medlem, der kommer til en religiøs bevægelse med det formål at søge visdom, terapi, venskab eller lignende, hvilket er hvad tilhængerne af Kumaré gør. Det er ikke til at sige om enkelte af medlemmerne af Kumaré overskred grænsen til at være tilhænger, som beskrives ved at personen i høj grad retter sit liv efter bevægelsen, men det er ikke udelukket at set skete.

Lofland-Stark modellen beskriver omvendelsen af en person fra ikke at være, til at være et religiøst medlem af en gruppe. Herunder benyttes 7 veje til omvendelsen, og af disse omvendelser er der nogen der kan tildeles mere vægt end andre, da det kommer an på hvad man taler om. Inden for Kumaré ligger størstedelen af vægten ved, at de religiøse løsninger i forvejen giver mening for vedkommende. Disse råd Kumaré giver følgerne giver mening for dem i deres liv, hvilke er meget

Side 4

Kumaré analyse

Religion vigtige for omvendingen af dem. Udover det henvender de sig til den religiøse bevægelse ved at opsøge Kumaré og hans arrangementer og de knytter sig følelsesmæssigt til Kumaré.

Nu tager vi f.eks. et af medlemmerne af Kumaré: Toby. Hun som arbejder som dødstaf-advokat.

Hun fortæller, at hendes arbejde er utrolig hårdt og hun har svært ved at betale sine regninger. For en person som hende er det meget oplagt at søge efter religion, da hun er i et kritisk punkt i sit liv og har brug for noget trøstende og støttende i hendes hårde hverdag.

Jeg er personligt utrolig fascineret af denne dokumentar, og havde nogle gange svært ved at tro på, at disse mennesker naturligt havde fået dette forhold til Kumaré. Ligeså meget som jeg er fascineret af den, synes jeg også det er forkert at lege med skrøbelige menneskers følelser på denne måde. Det hele er jo en kæmpe løgn, og disse mennesker er ikke hvilke som helst mennesker; det er mennesker der har brug for støtte og guidning i deres liv som han bugstavligt tager i røven ved at fylde deres hoveder med en masse lort. Det skal så siges i enden, at Vikram Gandhi er en meget vis mand, og faktisk fik hjulpet mange af disse mennesker, hvilket vender perspektivet rundt… Og jeg tror også han skal føle sig meget heldig over, at han fik alle de positive reaktioner til sidst ved ”the unveiling”. For jeg ville personligt have følt mig meget snydt.