Et eksempel fra HF-enkeltfag 2. år
"Dåbens betydning" af Martin Luther | Hermeneutisk analyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HF-enkeltfag 2. år i Religion B og fylder 2 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- MODUL 2
- HERMENEUTISK ANALYSE AF TEKST 86 - ”DÅBENS BETYDNING”
Uddrag fra opgaven
Maggie Brøndum Skipper, Religion B flex, januar 2016
MODUL 2
HERMENEUTISK ANALYSE AF TEKST 86 - ”DÅBENS BETYDNING”
Teksten er en prædike Martin Luther gav i 1519. Senere er den blevet udgivet i 1967 i ”Lutherbogen” af Svend Lerfeldt. Prædiken, eller sermonen som det også bliver kaldt, handler om dåben, og hvilken betydning Luther tillægger den. Han starter med at nævne hvorfor han udgav denne prædiken, fordi at ”der findes så mange nedtrykte og ængstede samvittigheder”. Med dette mener Luther at den synd som Adam og Eva tog ind i verden da de var ulydige mod Gud i Edens have, og som de gav videre til alle deres efterkommere, kan gøre ens samvittighed ”ængstet” eller bange, hvis man ikke kender til syndsforladelsen. Synden er alle ens tilbøjeligheder til at gøre noget som Gud synes er forkert. Syndsforladelsen består af 3 ting: tegnet, betydningen og troen.
Tegnet er den fysiske neddypning i vand, i form af dåben. Den indstiftede Jesus da han lod Johannes Døber døbe sig i vand i Jordansøen. Luther forklarer selv betydningen: ”Betydningen er det salige, at synden dør, og vi opstår til Guds nåde, så det gamle menneske, som er undfanget og født i synd, drukner…” At mennesket drukner, er selvfølgelig ikke bogstaveligt at ment, men et symbol på at synden bliver ’vasket væk’, og man, efter sakramentet er et nyt menneske, der er tilgivet af Gud, og har fået sin synd fjernet.
Dåben bevirker derefter, ifølge Luther, at ”et nyt menneske fremgår og og opstår, født i nåde.” Ved at have fået fjernet sine synder, har man fået et godkendt forhold til Gud, og er på den måde ’født i nåde’. Dette er også en reference til Bibelens lære om Jesus der blev oprejst på den tredje dag for hans død – han opstod, ’født i nåde’, altså erklæret fuldkommen retfærdig af Gud, og befaler sine disciple i missionsbefalingen, at forsætte hans arbejde med at forkynde, og døbe dem i Guds, hans og Helligåndens navn (Mattæus 28:18-20) Luthers tanke er den samme, som den Jesus fremførte, nemlig at døbe folk, og give dem frelse derved. Forskellen er at Luther mener at troen er nok, hvor Jesus forklarede at der skulle være gerninger med. Dette blev senere forklaret i Jakob 2:26: ”Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger”.
Maggie Brøndum Skipper, Religion B flex, januar 2016 Luther mente at troen …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.