"Dåbens betydning" af Martin Luther | Hermeneutisk analyse

Side 1

Maggie Brøndum Skipper, Religion B flex, januar 2016

1

MODUL 2

HERMENEUTISK ANALYSE AF TEKST 86 - ”DÅBENS BETYDNING”

Teksten er en prædike Martin Luther gav i 1519. Senere er den blevet udgivet i 1967 i ”Lutherbogen” af Svend Lerfeldt. Prædiken, eller sermonen som det også bliver kaldt, handler om dåben, og hvilken betydning Luther tillægger den. Han starter med at nævne hvorfor han udgav denne prædiken, fordi at ”der findes så mange nedtrykte og ængstede samvittigheder”. Med dette mener Luther at den synd som Adam og Eva tog ind i verden da de var ulydige mod Gud i Edens have, og som de gav videre til alle deres efterkommere, kan gøre ens samvittighed ”ængstet” eller bange, hvis man ikke kender til syndsforladelsen. Synden er alle ens tilbøjeligheder til at gøre noget som Gud synes er forkert. Syndsforladelsen består af 3 ting: tegnet, betydningen og troen.

Tegnet er den fysiske neddypning i vand, i form af dåben. Den indstiftede Jesus da han lod Johannes Døber døbe sig i vand i Jordansøen. Luther forklarer selv betydningen: ”Betydningen er det salige, at synden dør, og vi opstår til Guds nåde, så det gamle menneske, som er undfanget og født i synd, drukner…” At mennesket drukner, er selvfølgelig ikke bogstaveligt at ment, men et symbol på at synden bliver ’vasket væk’, og man, efter sakramentet er et nyt menneske, der er tilgivet af Gud, og har fået sin synd fjernet.

Dåben bevirker derefter, ifølge Luther, at ”et nyt menneske fremgår og og opstår, født i nåde.”

Ved at have fået fjernet sine synder, har man fået et godkendt forhold til Gud, og er på den måde

’født i nåde’. Dette er også en reference til Bibelens lære om Jesus der blev oprejst på den tredje dag for hans død – han opstod, ’født i nåde’, altså erklæret fuldkommen retfærdig af Gud, og befaler sine disciple i missionsbefalingen, at forsætte hans arbejde med at forkynde, og døbe dem i Guds, hans og Helligåndens navn (Mattæus 28:18-20) Luthers tanke er den samme, som den Jesus fremførte, nemlig at døbe folk, og give dem frelse derved. Forskellen er at Luther mener at troen er nok, hvor Jesus forklarede at der skulle være gerninger med. Dette blev senere forklaret i Jakob 2:26: ”Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger”.

Side 2

Maggie Brøndum Skipper, Religion B flex, januar 2016

2

Luther mente at troen var nok til at give frelse – altså en fuldstændig tillid til Gud og hans løfter.

Det var en tro på at Jesus kom til jorden for at forkynde Guds budskab, og derefter, som forudsagt i Bibelen, ofrede sit liv som en løsesum for at skaffe soning til alle mennesker der ville tro på Gud, ham og ordet. Jesus symboliserede dette den sidste aften inde han skulle dø, ved at indstifte den sidste nadver, eller Herrens aftensmåltid, og række brød og vin rundt som symbol på henholdsvis han legeme og blod.

Via Adam & Evas ufuldkommenhed, gav de synden videre til alle mennesker, lidt ligesom en bageform med en bule i, vil give alle brød en bule. Da det var et fuldkomment liv der blev spildt, skulle der gives et fuldkomment liv for at rette op på det, altså Jesus. Derved blev han en løsesum, og det er denne pagt Gud har lavet med mennesker, som Luther refererer til når han omtaler ”en nådig og trøsterig pagt”. Dog erkender Luther at mennesker ikke reelt ikke bliver syndfri og fuldkomne; der vi stadig være både de fysiske skavanker, ens ’forræderiske hjerte’ (altså ens syndige tilbøjeligheder) der kæmper i mod, men Gud vil betragte en som syndfri, altså han vælger at tilgive vores synder, på trods af det ikke er muligt i dette liv at blive syndfri. (Jeremias 17:9) Dette er meget godt i tråd med hvordan Luther slutter prædiken af: ”Nu forstår du, hvorledes et menneske i dåben bliver uskyldig, ren, uden synd, og dog vedbliver at være opfyldt af megen ond tilbøjelighed…Og derfor vil Gud heller ikke tilregne ham den urenhed, der bliver tilbage, så at mennesket altså er rent mere i kraft af, hvad Gud i sin nåde tilregner det, end i kraft af hvad det selv er.” Så selvom vi er syndige mennesker, kan vi få et godkendt forhold til Gud, hvor han nådigt viser os hans ufortjente godhed. Ifølge Luther sker det ved 3 trin, tegnet, betydningen og troen og det er det han fremhæver i denne prædiken.