SSO om religion og mentalt helbred

Side 1

Større skriftlig opgave – KVUC

Abstract

This case is based on field studies made primarily in US during the past more than 50 years regarding the possible positive effects of using religion as a supplement to traditional treat-ment when facing psychological problems. The main drivers in this area are two American professors, Harold L. Koenig and Kenneth I. Pargament, but even Danish scientists have made useful research contributing to analyze the subject.

Studies show a positive effect, especially with persons deeply and truly believing, in contra-diction to people that are religious for other reasons. It should be noted though, that reli-gious directions focusing on alternative methods like healing are less successful in using the religion as a coping mechanism.

Care should be taken when using religious coping since special groups show no recovery, or even back fall due the nature of their religion. Also, doctors must look carefully on the ethi-cal aspects, being able to treat in a non-intrusive and neutral way in order to achieve a proper result.

Side 2

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 1 af 19

Indhold

Indledning ............................................................................................................................................... 2 Religion og mentalt helbred ................................................................................................................... 3 Introduktion ........................................................................................................................................ 3 Præsentation af teorier ....................................................................................................................... 3 Harold G. Koenig ............................................................................................................................. 3 Niels Christian Hvidt ........................................................................................................................ 6 Kenneth I. Pargament ..................................................................................................................... 7 Sammenfatning ................................................................................................................................... 8 Beskytter religion mod depression ......................................................................................................... 8 Introduktion ........................................................................................................................................ 8 Præsentation ....................................................................................................................................... 8 Undersøgelsens formål ................................................................................................................... 9 Undersøgelsens metode ................................................................................................................. 9 Spørgeskemaerne ......................................................................................................................... 10 Resultat og konklusion .................................................................................................................. 11 Fejlkilder ............................................................................................................................................ 13 Sammenfatning ................................................................................................................................. 13 Muligheder og begrænsninger i anvendelse af religion til bearbejdning af psykiske problemer ........ 14 Religiøs coping i praksis – etiske problemstillinger .......................................................................... 15 Perspektivering ................................................................................................................................. 16 Konklusion ............................................................................................................................................. 17 Litteraturliste ........................................................................................................................................ 18 Bilagsoversigt ........................................................................................................................................ 18

Side 3

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 2 af 19

Indledning

Religion og mentalt helbred er en bred formulering, er dækker over en række delemner. Ser vi tilbage i historien har religionen og behandlerne arbejdet sammen, noget der til dels blev stoppet med fremkomsten af den moderne psykoanalyse. I nyere tid er samarbejdet dog blevet genoptaget på grund af en række undersøgelser, der kunne påvise en positiv effekt ved brug af religion som assisterende behandlingsmetode.

Jeg vil i denne opgave redegøre for de teorier, der har forårsaget denne holdningsændring baseret på 3 forskere og deres studier. Jeg beskriver kort deres teorier, og henviser til bilag

1 for uddybning.

Efterfølgende analyserer jeg opgavens bilag mod disse teorier ved hjælp af den religionspsy-kologiske metode i stedet for klassiske analytiske religionsmetode, den fænomenologiske metode.

Sluttelig diskuterer jeg muligheder og begrænsninger i anvendelse af religion til bearbejd-ning af psykiske problemer under anvendelse af de teorier, der er beskrevet i første afsnit.

Jeg diskuterer såvel gud som begreb, som det etiske dilemma, der ligger i at supplere klassi-ske behandlingsmetoder med religion, inden jeg til sidst konkluderer og perspektiverer.

Side 4

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 3 af 19

Religion og mentalt helbred

Introduktion

I dette afsnit vil jeg redegøre for forskningsmæssig viden om sammenhængen mellem religi-on og mentalt helbred. Jeg inddrager 3 teoretikere; Harald G. Koenig [1], Niels Kristian Hvidt [2]

og Kenneth I. Pargament^{3}.

Religion, medicin og pleje af sundhed er tre begreber, der historisk har spillet sammen, indtil slutningen af 1800-tallet, hvor psykologerne Sigmund Freud og B.F. Skinner blev bagmænd for separation af religion og psykologi. Det er nu er en kontroversiel handling, at bringe reli-gion ind i behandlingen af mentalt helbred, hvorfor størstedelen af sundheds- og psykologi-sektoren i dag bevidst ignorerer patienternes religiøse ressourcer. [4]

En undersøgelse fra 2007 godtgjorde, at 56 % af amerikanske psykiatere undlod at spørge ind til religiøse problemer hos patienter med psykiske lidelser [5] til trods for at en Gallup Poll i

2011 indikerede, at religion for amerikanere 55 % spillede en stor rolle i deres liv. [6] Præsentation af teorier

Harold G. Koenig

Harold G. Koenig udgav i 2001 Handbook of Religion and Health, et banebrydende værk in-den for religionens og psykologiens verden. [7]

Koenigs teorier vil blive brugt flere gange i op-gaven, og det er derfor nødvendigt at redegøre for disse og hans definition af religion.

                                  8
”Religion involverer tro, skikke og ritualer

der er relateret til det transcendente [9]. Dette in-volverer ofte det mystiske eller overnaturlige. Religion har typisk specifikke overbevisninger omkring livet og døden og sociale regler for opførsel i trossamfundene [10]. Religion er en mul-tidimensionel konstruktion, der inkluderer tro, opførsel, ritualer og ceremonier stammende fra etablerede traditioner udviklet over længere tid i et trossamfund. Religion er også et organiseret system af overbevisninger, fremgangsmåder og symboler designet til:

1

Harold G. Koenig, forfatter af Handbook of Religion and Health og professor i psykiatri ved Duke University

2

Niels Christian Hvidt, forsker og teolog fra Syddansk Universitet

3

Kenneth I. Pargament, Ph.D medforfatter på Handbook of Religion and Health med Harold Koenig

4

http://www.hindawi.com/journals/isrn/2012/278730/ afsnit 1 linje 1-4, 31-33, 39-47

5

http://ajp.psychiatryonline.org/doi/abs/10.1176/appi.ajp.2088

6

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/ afsnit 1, linje 17-24

7

http://www.hindawi.com// linje 1-22

8

Symbolsk handling rettet mod en Gud, eller en højere magt. Eksisterer på grund af myten.

9

Transcendent: Gud, Allah, HaShem, Brahmin, Buddha eller højere magter mm. (Koenig)

10

Trossamfund: Religiøs gruppe, hvis formål er at dyrke religionen og dets ritualer.

Side 5

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 4 af 19

1) At skabe tæthed og nærvær til det transcendente.

2) At fremme en forståelse af forhold og ansvar over for andre i trossamfundet. [11] Religion og dens copingmekanismer

Depression reducerer patientens livskvalitet drastisk. Ifølge Koenig, vil depression i 2020

være den næstmest invaliderende sygdom.^{12}

Religiøse ressourcer kan bruges som en copingmekanisme [13], til at tilpasse sig stressfulde krisetider. Der er mange faktorer (genetik, udvikling og miljø) der spiller ind, men følelsen af ikke at kunne håndtere sit liv, er ofte den vigtigste faktor. Koenig mener, at hvis involvering af religion i behandlingen af mentale lidelser kan reducere, så vil det være forebyggende på depressioner, og hjælpe på depressive symptomer.

Virkningen af religiøs coping er undersøgt på Duke Hospital, hvor 330 patienter blev spurgt ind til deres sygdomsforløb. 42 % svarede, at det var en form for religiøs coping eller religiøs aktivitet, der hjalp. Koenig mener dog, at involvering af religion kan skabe høje religiøse standarder, som kan være svære at leve op til for patienten. Dette vil føre til en følelse af skyld hos patienterne, som ikke kan leve op til de religiøse standarder. [14]

Harold G. Koenig’s undersøgelse

Harold G. Koenig undersøgte sammenhængen mellem religion og mentalt helbred i 2001 og

2010 med to systematiske undersøgelser, hvor han undersøgte tidligere undersøgelser mel-lem 1962 og 2010. Efter gennemgang af undersøgelserne besluttede han sig for at bruge de kvantitative undersøgelser (og udelade de kvalitative). Af disse 444 undersøgelser, viste det sig at 61 % oplevede mindre depressionslignende symptomer, hurtigere helbredelse eller en hurtig reducering i depressive symptomer, hvis de var religiøse. I 6 % af undersøgelserne

                         15
reagerede patienterne modsat.

Koenigs teori om undersøgelsens resultater

De undersøgtes religiøse tilhørsforhold fortæller ikke meget om graden af religiøs involve-ring, men derimod fortæller de noget om hvor tilbøjelige de forskellige religiøse grupper er

11

http://www.hindawi.com/journals/isrn/2012/278730/ afsnit 2, linje 7-15

12

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/ afsnit 1, linje 2-4

13

Copingmekanisme: metoder der bruges til at undgå, eller komme helskindet gennem kriser.

14

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/ afsnit 1, linje 25-32

15

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/ afsnit 3.2 linje 1-7

Side 6

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 5 af 19 til at blive depressive. Folk af jødisk baggrund, medlemmer af pinsekirken og folk uden no-gen form for religiøst tilhørsforhold, oplevede højere grad af psykisk lidelse, end andre reli-giøse grupper.

Pinsekirkens forhøjede chance for depression skyldes den healing, som pinsekirken tilbyder.

Folk har tilbøjelighed til at opsøge kirken, når de er syge i forvejen. Tillige er pinsekirkens medlemmer typisk i den lavere ende af de socialøkonomiske grupper og dermed mere di-sponeret for at udvikle mentale lidelser.

At ateister oplevede et højt niveau af depression, er enten på grund af manglen på et tros-samfund, eller manglen på forbindelsen til en større magt, som har forklaringer på traumati-

                                   16
ske situationer og eksistentielle spørgsmål.

Mindre depression

Undersøgelsen viser altså, at involvering af religiøsitet ofte fører til en mindre grad af de-pression, fordi religion hjælper patienten til at cope bedre. Religiøs coping hjælper dog ikke kun når krisen rammer, men kan også medvirke til at forhindre at stress og mentale hel-bredsproblemer. Hans teori er, at dette er på grund af religiøse værdier, så som altruisme, taknemmelighed, tilgivelse og gavmildhed [17], og at de religiøse livsstilsvalg, som fx afholden-hed fra alkohol og stoffer, hjælper til. Ud over alt dette er støtten fra et religiøst trossam-fund også en ressource til at bekæmpe mentale lidelser. Til sidst forbindes religion også med kernebegreber som håb, større livsglæde og mening med livet, hvilket er med til at neutrali-

                    18
sere de negative følelser.

Mere depression

Undersøgelsen viser imidlertid også at depressionen kan blive voldsommere. Koenig mener, at dette oftest sker, hvis krisen handler om familiære problemer. Familiekriser som fx tabet af et barn eller en skilsmisse fører typisk til en højere grad af stress, da kernefamilien er af stor betydning for religiøse mennesker. For at bevise sin påstand, nævner Koenig endnu en undersøgelse, som foregik i Holland, hvor man fandt endnu en forbindelse mellem religion og mentalt helbred. Man undersøgte 219 par som havde mistet et barn, og de par som hav-de et religiøst tilhørsforhold, udviklede flere psykiske lidelser grundet tabet. Det beviser den

16

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/ afsnit 3.1, linje 1-22

17

Typiske religiøse værdier

18

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/tab1/ afsnit 5, linje 1-19

Side 7

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 6 af 19 høje værdi som familien besidder og den store skyld der opstår, hvis den ikke lever op til de

                 19
religiøse standarder.

Niels Christian Hvidt

Krisen

Når mennesker rammes af kriser, vil de fleste forsøge at forstå det uforståelige. [20] For religi-øse mennesker, hører denne øgede reflektion sammen med teodicé-problemet [21]. Hvidt fremhæver tre mulige svar på teodicéproblemet:

1. Gud forårsager det, der sker, uden at man forstår grunden til det.

2. Gud forårsager og straffer gennem det, der sker.

3. Det er mindre vigtigt at vide, om Gud er årsag til lidelsen end at tro på, at han går med ind i den.

Behandling af krisen - Positiv og negativ coping

Tanken om Gud, som den der forårsager kriser, er forbundet med øgede stresshormoner.

Tanker om Gud, som den der går med ind i lidelsen og støtter, er derimod forbundet med det modsatte. Hvidt snakker om to former for coping mekanismer, negativ religiøs coping og positiv religiøs coping:

Negative religiøse copingmekanismer kommer fra begreberne determinisme [22] og fatalis-me [23]. Der er eksempler på denne tankegang i religiøse skrifter: ”Indse dog, at det er mig, kun mig, der er ingen Gud ved siden af mig; det er mig, der dræber og gør levende, har jeg

knust, er det mig, der læger”^{24} og ”Han leder, hvem han vil, og han vildleder, hvem han

vil”^{25}. Determinismen kan føre til resignation [26]. Grunden til dette, er at resignationen styrkes

af de to første svar på teodicéproblemet. Resignation behøver dog ikke nødvendigvis, at føre til negativ coping. Troen på at Gud har kontrol over alt, kan også føre til positiv coping.

27

Resignationen bliver et stort problem, når mennesket tror, at Gud straffer med kriser, på

19

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/tab1/ afsnit 6, linje 1-18

20

Tro og Helbred, side 107, linje 8-12

21

Teodicéproblemet: Undring omkring Guds ville og kunnen. Hvad kan Gud gøre, hvad vil Gud gøre?

22

Determinisme: Alle begivenheder har en årsag.

23

Fatalisme: Mennesket tager ansvar for determinismen. Overbevisning om at der intet kan gøres ved skæbne

24

Det Gamle Testamente 2. Mosebog 32,39

25

Koranen 70:34

26

Resignation: Patienten stopper med at gøre alt hvad de kan, for at blive raske.

27

Tro og Helbred, side 109 linje 5-20

Side 8

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 7 af 19 grund af synd. Under krisen, hvor man egentligt burde se Gud som støttende, kærlig og om-sorgsfuld, ser mennesket typisk Gud som straffende og dømmende.

Positive religiøse copingmekanismer kommer ligesom de negative fra determinisme. Den tanke, at Gud kan lade noget godt komme ud af noget slemt, er en tanke der eksisterer i de fleste religioner [28]. Se eksempelvis Paulus: ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der

elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet”^{29} og fra troen på krise som en mulighed

for personlig vækst [30], hvilket ses i Korinterbrevet: ”Derfor er jeg godt tilfreds under magtes-løshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kri-

                                         31
sti skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” .

Krisen kan også anses som en trosprøve, hvilket ses i Bibelens beretning om Abraham, der må slå sin søn ihjel som prøve på sin tro. Den bibelske tanke er, at når man består eller kla-rer prøven (krisen), opnår man større velsignelse. [32]

Den vigtigste tanke af dem alle, er tan-ken om at Gud støtter den religiøse i sin krise. Jesus led mange af de lidelser som mennesket lider, derfor kan den troende og Gud være sammen i kampen mod krisen. [33]

Hvidt kan konkludere, at de religiøse copingmekanismer har potentiale til at styrke, eller skade mennesker i krisesituationer. Det enkelte menneskets svar på teodicéproblemet be-tyder altså noget for den religiøse copingmekanismes succes.

Kenneth I. Pargament

Kenneth I. Pargament er psykolog og professor, kendt for sin forskning inden for religion, coping og mentalt helbred. [34] Han mener at empiriske studier beviser, at religiøse copingme-kanismer specifikt hjælper folk, der går gennem store kriser. Han angiver, ligesom Hvidt, to former for copingmekanismer: positive og negative copingmekanismer.

De positive mekanismer inkluderer støtte fra Gud, ritualer, tilgivelse, støtte fra et trossam-fund og at tro på at en stressfuld situation er del af det større billede. [35]

28

Tro og Helbred, side 111 linje 25-28

29

Bibelen, Rom 8:28

30

Tro og Helbred, side 111 linje 29-33

31

Bibelen, Kor. 12,7-10

32

Tro og Helbred, side 112 linje 9-20

33

Tro og Helbred, side 112 linje 20-29

34

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 5-12

35

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 21-27

Side 9

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 8 af 19

Negative copingmekanismer kan føre til følelsen af at man har misforstået sin gud. Kampen med sin gud, kan føre til nedgang i fysisk og psykisk helbred.

Religiøse copingmekanismer kan altså både være en kilde til fremgang og yderligere stress. [36] Sammenfatning kgkg

Beskytter religion mod depression

Introduktion

For at analysere det medfølgende bilag, er det nødvendigt at tage den religionspsykologiske metode i brug, og analysere undersøgelsens formål, metode, resultater og konklusioner, frem for den klassiske fænomenologiske metode.

Religionspsykologi beskæftiger sig blandt andet med hvorfor folk er religiøse, hvilken funkti-on religionen har i den religiøses liv og forståelsen af religiøse oplevelser. I dette tilfælde er det nødvendigt at belyse sammenhængen mellem religion og depression.

Jeg vil først præsentere teksten, og derefter lave et kort referat af tekstens problemstillin-ger, metode, konklusioner og resultater. Jeg vil derefter fortælle noget om tekstens formål, for så at gå mere i dybden med undersøgelsens metode. Jeg vil overveje om den valgte me-tode er brugbar, og om der kunne have været andre alternativer.

Jeg vil dernæst analysere de tre spørgeskemaer separat, ud fra de teorier jeg har redegjort for, og så analysere resultaterne ud fra Harold G. Koenigs teorier og undersøgelser. Jeg vil derefter gå fejlkilderne igennem, svare på hvor relevant og brugbar undersøgelsen er, og til sidst svare på dens objektivitet.

Præsentation

Det vedlagte bilag hedder ”Beskytter religion mod depression? ” og er en videnskabelig arti-kel fra tidsskriftet Forskningsnyt. Synsvinklen er udefra, hvor forfatteren af artiklen ikke har et tilhørsforhold til en nævnt religion, men besidder viden inden for emnet.

Artiklen er skrevet i 2009 af Thomas Nielsen, tidligere lektor i psykologi ved Aarhus Universi-tet. Artiklen omhandler en undersøgelse, lavet af forskere på Chicago Universitet, hvis for-

36

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 28-38

Side 10

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 9 af 19 mål var at undersøge om en høj grad af religiøsitet kan være med til at forhindre dannelsen af en depression. Artiklens målgruppe er tidsskriftets læsere, samt modstandere og for-kæmpere af religiøsitet som led i en behandling.

Metoden er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaerne målte henholdsvis elevernes stressniveau, symptomer på depression og grad af religiøsitet. Blandt de mindst stressede, var der så få elever med depressive symptomer, at de ikke kunne beslutte, om religion havde en effekt. Blandt de middel stressede, viste eleverne flere depressive symp-tomer, og det viste sig, at de var mindre deprimerede, jo mere religiøse de svar. De svært stressede viste ikke tegn på, at religion havde nogen effekt på deres depressive symptomer.

De kunne konkludere at et religiøst tilhørsforhold kun beskyttede mod milde depressioner, og at den hjælpsomme del af religion var den ydre del af religionen.

Undersøgelsens formål

Formålet med undersøgelsen var at eftervise religionens effekt på det depressive sind. Un-dersøgelsens hypotese var at jo mere religiøs man er, jo lykkeligere (og mindre deprimeret) bør man være. Hypotesen giver god mening, da mange af en de religiøse aktiviteter, fælles-skaber og værdier, så som ritualer, støtten fra et trosfællesskab, håb og næstekærlighed burde lindre på symptomerne på depression (hjælpeløshed, tristhed og tab af selvværd).

Man må gå ud fra, at pointen med at ville bevise forholdet mellem religion og depression, er at interessen for religionspsykologiske metoder i øjeblikket er stigende. Undersøgelser som disse er med til at sørge for, at religion kan overvejes som led i psykologisk og psykiatrisk behandling i fremtiden. Det er også en vigtig ting at undersøge, da Koenig mener at depres-sion kun bliver mere invaliderende i fremtiden, og fordi religion er meget vigtig for mange mennesker i verdenen. Undersøgelsen nævner ikke noget om hvor mange af eleverne der er religiøse, men den seneste Gallup Poll (2011) viste at 55 % af amerikanere indikerede at religion spiller en stor rolle i deres hverdag.

Undersøgelsens metode

Undersøgelsens gør brug af spørgeskemaer, og dette gør det til en kvantitativ undersøgelse.

En sådan metode fokuserer på antallet af svar, frem for at gå i dybden med detaljerne i hver besvarelse og giver et hurtigt overblik. Effekten af metoden, er at man får et meget stort datamateriale, som kan sammenlignes, analyseres og laves til statistikker. Metoden er brug-

Side 11

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 10 af 19 bar, hvis man skal påvise om en sammenhæng eksisterer, hvilket er tilfældet her. Alle un-dersøgelser, der er refereret til tidligere i opgaven er også kvantitative, hvilket tyder på at den kvantitative metode er den mest brugbare til at undersøge forholdet mellem religion og mentalt helbred.

Pålideligheden i undersøgelsen kan bringes i tvivl, da der kun anvendes en stikprøve på ca.

2000 elever, hvilket er en meget lille procentdel af USA's indbyggere, og fordi undersøgelsen hovedsageligt har undersøgt elever af familier i de lavere sociale klasser.

Spørgeskemaerne

Det første spørgeskema undersøgte de konstante belastninger eleverne oplevede, eksem-pelvis familiære problemer. Hos religiøse er familien af så stor betydning, at problemer i familien kan føre til depressioner, ifølge Harold Koenig. Dette er grundet den høje religiøse standard der typisk er for kernefamilien, hvilket kan føre til følelsen af ikke længere at kun-ne leve op til standarden.

Spørgeskemaet omhandlede også specifikt belastende begivenheder, som sygdom hos en selv eller hos et familiemedlem. Dette er ligesom ved de konstante belastninger i overens-stemmelse med Koenig’s teori. Sygdom eller dødsfald hos et familiemedlem kan også føre til en følelse af ikke længere at kunne leve op til religionens standard for kernefamilien.

Det andet spørgeskema spurgte ind til en række symptomer på depression. Koenig kende-tegner depressionen ved dens evne til at ødelægge eksisterende forhold og besværliggøre fremtidige forhold til andre mennesker. Som nævnt tidligere, kan mange af symptomerne på depression lindres ved hjælp af religiøse aktiviteter, overbevisninger og værdier.

Det tredje spørgeskema handlede om elevernes religiøsitet, og var opdelt i to former for religiøsitet, henholdsvis indre og ydre religiøsitet. Den indre religiøsitet handlede om hvor meget de troede på Gud, hvor ofte de bad og hvor meget de troede Gud ville hjælpe dem.

Den ydre religiøsitet handlede om hvor ofte de gik i kirke, deres kontakt til andre kirkegæn-gere og om de var del af et støttende trossamfund.

Opdelingen af de to religionstyper minder meget om Harold Koenigs religionsdefinition:

a) skabe nærvær og en tæt forbindelse til det transcendente, som minder om den indre reli-giøsitet.

Side 12

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 11 af 19

b) at fremme forståelsen af den religiøses forhold og ansvar over for andre i trossamfundet, som ækvivalerer den ydre religiøsitet.

Resultat og konklusion

Formålet med undersøgelsen var, at undersøge om religion beskyttede mod depression, hvor man havde opstillet hypotesen ”hvis religiøsitet er godt for livsglæden, så skulle en høj grad af religiøsitet vel også kunne beskytte mod at blive deprimeret ved modgang i tilværel-

se”^{37}.

Resultatet var, at religiøsitet kun kunne beskytte mod milde depressive symptomer, og at der ikke var nogen forskel på om folk var religiøse eller ej, hvis de viste mange symptomer på depression.

Resultatet forkaster dermed undersøgelsens hypotese, men giver stadigvæk et resultat der forskningsmæssigt kan bruges fremadrettet. Undersøgelsens resultat kan også sammenlig-nes med den undersøgelse Koenig lavede af religion, mentalt helbred og religiøs coping i

2010. Lige som i undersøgelsen i Chicago, valgte Koenig at lave en kvantitativ undersøgelse.

Hans undersøgelse viste, at 61 % af patienterne oplevede mindre depressionslignende symptomer, hvis de var religiøse.

En anden relevant undersøgelse er Duke Hospital, hvor 42 % af 330 patienter indikerede at religionen hjalp dem med at cope med deres krise. Modsat undersøgelsen i Chicago, var det et meget højt antal, der viste forbedrede resultater, hvis de var religiøse.

Der er mange muligheder for de forskellige resultater:

1) Forskerne i Chicago undersøgte også graden af religiøsitet og graden af depression, hvilket Koenigs undersøgelse ikke gjorde.

2) Forskerne i Chicago undlod at se på det religiøse tilhørsforhold. Koenigs undersøgel-se viste nemlig, at visse religiøse grupper, eksempelvis pinsekirken, var mere tilbøje-lige til at udvikle depressive symptomer. Dette skyldes mange af medlemmer først tilslutter sig når de allerede er syge.

3) Den stikprøve, som Chicago-forskerne valgte, bestod udelukkende af unge menne-sker, der primært var enten sorte eller sydamerikanske af race fra samme område og

37

Forskningsnyt, Beskytter religion mod depression? Linje 5-7

Side 13

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 12 af 19 lave sociale klasse. Koenig mener, at en af grundene til at de religiøse oplever mindre depression, er blandt andet på grund af de religiøse livsstilsvalg. Det er ikke muligt at vide hvilke livsstilsvalg eleverne havde, men det er ikke atypisk for den laveste soci-alklasse, at stoffer, alkohol og usund mand er del af livet.

4) Tidsmæssige forhold, idet Chicago-undersøgelsen blev lavet i 2009, og Koenigs un-dersøgelse bestod af undersøgelser fra 1962 til 2010.

Vi kan således konkludere, at Koenigs undersøgelse var således mere repræsentativ, både i alder, race og social klasse.

Bemærkelsesværdigt er det, at den ydre religiøsitet havde større effekt end den indre religi-øsitet. Ifølge Koenig er de vigtigste faktorer, for den positive copingmekanisme, at patienten har religiøse værdier, et religiøst livsstilsvalg og støtte fra et trosfællesskab. Den ydre religi-onstype handler jo netop om fællesskabet. De unge der har haft god kommunikation og været del af mange aktiviteter med folk i deres religionsfællesskab, har oplevet mindre tegn på depression, hvilket bekræfter Koenigs teori. Specielt ritualer og kostbare ofre kan være med til at styrke den støttende og sammenhængende kraft i et trosfællesskab.

Det er dog også værd at notere, at den indre religiøsitet ikke spiller en større rolle, da for-bindelsen til det transcendente og de religiøse værdier, traditioner og ritualer også burde spille en stor rolle. Det kan dog måske forklares ud fra, at de religiøse elever ikke har haft en særlig nær forbindelse med deres Gud.

Det sidste som er bemærkelsesværdigt er, at der i Koenigs undersøgelse var eksempler på folk, der fik flere symptomer på depression, selvom de var religiøse. Der er ingen informati-on, om den negative effekt ved religion i Chicago-undersøgelsen.

Koenig mener, at grunden til at symptomerne på depression kan stige, kan være familiære problemer og misbrug. Bilaget siger udtrykkeligt, at eleverne var fra fattige bydele i Chicago, og at de primært var minoriteter. Grunden til at fattige familier sjældent har samme over-skud som højere socialklasser, skal findes i at de må arbejde længere og følgelig ser deres børn mindre, hvilket kan føre til familiære problemer, eller tvinge barnet ud i et misbrug.

Hvis der i Chicago-undersøgelsen havde været større mangfoldighed og forskellighed i de sociale klasser, ville der sandsynligvis også være eksempler på folk, der fik det værre.

Side 14

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 13 af 19

Fejlkilder

Selvom metoden virker til at være den førende inden for religionspsykologiens verden, be-tyder det ikke at det ikke kunne have blevet gjort anderledes. Det kan diskuteres om den kvantitative metode var det rette valg i det her tilfælde. Kenneth Pargament beskriver reli-gion som noget der taler til den religiøses dybeste følelser [38], og hvis det er tilfældet, så kun-ne en kvalitativ undersøgelse have givet anderledes resultater. Den kvalitative metode ville fjerne spørgeskemaernes begrænsninger, og for alvor bringe de religiøses tanker, følelser og selvforståelse på banen.

Man kunne have interviewet eleverne i stedet, og givet dem muligheden for at gå i dybden med deres religiøse overbevisninger. Dette ville dog gøre data mere besværlige at sammen-ligne, og intervieweren kunne potentielt retorisk lede folk i en bestemt retning.

Det er en også mulighed, at nogle af eleverne ikke har svaret korrekt på spørgeskemaerne, selvom de ikke burde have den store interesse i at fremstå anderledes i undersøgelsen. Man kan specifikt stille spørgsmålstegn ved de ikke-religiøse elevers svar, da undersøgelser viser at folk typisk har lettere ved at stole på religiøse. [39]

Bilaget redegør ikke for de præcise spørgsmål der er brugt, så der er også en mulighed for at spørgsmålene kunne være vildle-dende eller mulige at misforstå.

Undersøgelsen har stor relevans for emnet, da der i forvejen ikke er meget information om emnet. Den kan bruges som fagtekst til at lære nyt om sammenhængen mellem depression og religion i religion- og psykologifagene, men også til at skabe debat i både psykologien og religionens verden. Undersøgelsen er også nyttig for de forskere der kæmper for, at religion skal blive en fast del af psykologiens verden.

Bilaget er meget objektivt. Forfatteren giver på intet tidspunkt sin egen holdning til kende, hverken sin religiøse overbevisning eller sin holdning til religion i psykologi.

Sammenfatning kljhkhkkh

38

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 76-77

39

Oplysninger om tysk tillids eksperiment på religion B. Kilde ukendt

Side 15

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 14 af 19

Muligheder og begrænsninger i anvendelse af religion til bearbejdning af psykiske problemer

For at forstå hvilke muligheder, begrænsninger og etiske problemstillinger der er i at bruge religion som et led i behandlingen af mentalt syge patienter, er det nødvendigt at bruge de informationer, teorier og viden omkring religionens rolle i det mentale helbred, som opga-ven indtil nu har beskrevet, for derefter at se på det led der binder det hellige og det medi-cinske sammen.

Empiriske undersøgelser har bevist, at der er en sammenhæng mellem religiøs coping og mentalt helbred, og at alt tyder på, at positiv religiøs coping har en positiv effekt på mentale lidelser. Religion kommer ind i billedet i psykologisk praksis, for at hjælpe patienten til at gøre brug af sine religiøse ressourcer, så patienten kan komme igennem krisen.

Niels Christian Hvidt mener at forskellen på fremskridt og tilbageskridt inden for mentalt helbred, handler om patientens svar på teodicéproblemet: Anses Gud som værende den der forårsager og straffer, eller som den støtter når krisen er værst?

Hvordan skal Gud forstås, for at religion kan give positive resultater hos folk med psykiske lidelser?

”Han leder, hvem han vil, og han vildleder, hvem han vil”^{40} Hvidt mener, at tanken om Gud

som værende bevidst straffende, er tanken som fører til fatalisme og senere resignation.

Fatalismen, resignationen og en høj ydre ”locust of control” [41] er det, der fører til den nega-tive coping. Grunden til at patienten begynder at give op, lader Gud bestemme sin skæbne, og ser sin Gud som sin fjende, kan være på grund af syndefaldet [42]. Alle disse faktorer fører til et tilbagefald for folk med mentale lidelser. Disse tanker om Gud eksisterer stadigvæk i mange religioner i dag, blandt andet jødedommen, hvor man mener at holocaust var en straf fra Jahve, fordi man ikke havde overholdt reglerne, som Moses blev enig med Gud om på Sinai bjerget. Dette er også en grund til, at jøder kunne være mere tilbøjelige til at blive ramt af mentale lidelser.

40

Koranen, 70:34

41

Michael Shermer begreb: Tendens til at mene, at omgivelserne er ude af kontrol for dem og at ting bare sker

42

Syndefaldet: Den første synd. Adam & Eva. Eva spiser af kundskabens træ.

Side 16

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 15 af 19

                                                               43
”Mange bruger religiøse overvejelser til ”den positive fortolkning af lidelse”” . Der er også

religiøse grupper, som forsøger at forstå krisen som en positiv ting. Det er blandt andet en udbredt ting hos kristne grupper. Grunden til dette, er troen på at Jesus Kristus selv har lidt mange af de lidelser, som mennesket kan komme ud for. Det er dem, som ser Gud som den der forårsager lidelsen, men samtidigt som den der støtter den troende igennem krisen.

Dette er fundamentet for den positive coping. Effekten af den positive coping er den, som forskerne er interesserede i, da det er den, der er med til at gøre religiøsitet til en del af et psykisk behandlingsforløb.

Kenneth Pargament er enig med Hvidt i copingmekanismers virkning, og fortæller i øvrigt at der allerede nu ved at blive testet forskellige coping-programmer til folk i kriser: ”Psycholo-gists are now developing and evaluating a variety of spiritually integrated approaches to treatment, including: forgiveness programs to help divorced to come to terms with bitter-

ness and anger”^{44}

Den psykologiske verden kan altså være på vej mod et gennembrud, hvor religiøsitet vil bli-ve en større den af den behandlende proces, hvis den religionspsykologiske metode accep-teres. Den religionspsykologiske behandling, hvis accepteret, kommer altså til at indebære, at helbrederne skal forsøge at få patienten til at overveje sine religiøse ressourcer, og på den måde bruge sine positive copingmekaniser til at komme styrket ud af krisen.

Religiøs coping i praksis – etiske problemstillinger

                                                  45
”When it comes to religion and spirituality, no one is neutral”

Da religion handler om dybe følelser og religionen taler til folks dybeste værdier, mener Pargament er det er umuligt at forholde sig neutral, hvilket skaber et etisk problem. Behandlerne er derfor nødt til at være opmærksom på dette og behandle patienten med forsigtighed og omsorg. Det største etiske problem er, at de færreste psykologer har nogen form for religiøs uddannelse. For at handle etisk korrekt, kræver det at behandleren har en forståelse for religiøs mangfoldighed, en

43

Tro og Helbred: side 111, linje 21-22

44

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 47-48

45

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 75

Side 17

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 16 af 19 forståelse af hvordan religion er sammenvævet med menneskelig opførsel og har evner til at tage sig af de religiøse problemstillinger, der kan opstå i løbet af behandlingen. [46] Niels Christian Hvidt er enig og siger selv, at det er vigtigt at behandlerne ikke udnytter pati-enters svaghed til at påtvinge en fremmed religion. Man skal netop undgå de åndelige over-greb, som kan true det gode behandlingsforløb, og som kan tvinge patienten ind i eksisten-tielle kriser: ”Der er således udbredt enighed om, at behandlerne skal være i stand til at re-

                                     47
spektere troende med forskellige baggrunde”

. For at handle etisk korrekt under behandlin-gen, er det er altså nødvendigt at behandleren respekterer de forskellige kulturer og religio-ner, uanset eget syn, hvis behandlingen skal blive en succes. Behandleren er også nødt til at skabe kontakt mellem patienten og sagkyndige fra patientens religion, hvis patienten skaber tvivl om sin religion og viser tendenser til at eventuelt forlade den. Den sundhedsfaglige må altså forholde sig neutralt på alle parametre over for patientens religion. [48]

Perspektivering

Indtil nu, har opgaven givet et meget positivt synspunkt på religiøs coping, og har ved hjælp af undersøgelser og teorier givet grund for hvordan religion er brugbart, inden for behand-lingen af mentale lidelser. Alle undersøgelser der er refereret til er dog lavet i USA og en stor del af den teori de bygger på, er ud fra amerikanske forudsætninger. Derfor er det interes-sant at finde ud af, hvor stort et religiøst copingpotentiale der er i danske patienter.

Ud fra tabellen i bilag X [49], kan vi sige følgende om danskernes coping potentiale: Danskernes trosfællesskaber spiller en mindre rolle end i USA, og en lav procentdal af danskere er en del af et religiøst fællesskab. Danskerne er meget realistiske, og mindre tilbøjelige til at tro på religiøse overbevisninger. Der er heller ikke mange danskere, der føler de opnår trøst i deres religion. Der kan konkluderes baseret på de teorier, der er præsenteret i opgaven, at dan-skerne har et lavere coping potentiale end amerikanerne, og at det ikke ville være en god idé for danskere, at bruge deres religiøse ressourcer under et mentalt behandlingsforløb.

46

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx linje 75-88

47

Tro og Helbred, side 106, linje 2-4

48

Tro og Helbred, side 106, linje 1-13

49

Bilag 2, side X i denne opgave.

Side 18

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 17 af 19

Konklusion

Jeg har i denne opgave redegjort for et sæt at teorier, der viser at religiøs coping under be-stemte forhold kan anvendes med god effekt. Gennem studier foretaget primært af ameri-kanske forskere er det godtgjort, at mennesker, der tror af egen overbevisning, ofte kan have gavn af at anvende religionen som coping mekanisme, hvorimod bestemte religiøse grupper viser ringe eller ingen effekt på de særegne religiøse strukturer. Danske studier un-derstøtter dette og viser desuden at der er forskel på

Jeg vil i denne opgave redegøre for de teorier, der har forårsaget denne holdningsændring baseret på 4 forskere og deres studier. Jeg beskriver kort deres teorier, og henviser til bilag

1 for uddybning.

Efterfølgende analyserer jeg opgavens bilag mod disse teorier ved hjælp af den religionspsy-kologiske metode i stedet for klassiske analytiske religionsmetode, den fænomenologiske metode.

Sluttelig diskuterer jeg muligheder og begrænsninger i anvendelse af religion til bearbejd-ning af psykiske problemer under anvendelse af de teorier, der er beskrevet i første afsnit.

Side 19

SSO opgave februar 2016

[navn fjernet] KVUC kursistnummer [fjernet]

Side 18 af 19

Litteraturliste

Bøger:

- Andersen, Birgit. ”Religion & Psykologi.” Systime, 2013.

- ”Bibelen”

- ”Koranen”

Artikler:

- Koenig, Harold G. “Religion, Spirituality, and Health: The Research and Clininal Implications” www.hindawi.com

http://www.hindawi.com/journals/isrn/2012/278730/, 13/02-16

- Koenig, Harold G. “Religion, Spirituality, and Medicine: Psychiatrists’ and other Physicians’ Differing Observations, Interpretations, and Clinical Approaches” www.psychiatryonline.org

http://ajp.psychiatryonline.org/doi/abs/10.1176/appi.ajp.2088, 13/02-16

- Koenig, Harold G. “Religious and Spiritual Factors in Depression: Review and Integration of the Research” www.hindawi.com

http://www.hindawi.com/journals/drt/2012/962860/, 13/02-16

- La Cour, Peter. “Danskernes Gud i sygdom og krise” www.kristeligt-dagblad.dk

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/danskernes-gud-i-sygdom-og-krise 13/02-16

Tidsskrifter:

- Hvidt, Niels Christian. ”Tro og Helbred” 2007.

Hjemmesider:

- Koenig, Harold G. ”Harold G. Koenig” Hindawi.com

http://www.hindawi.com//, 13/02-16

- Pargament, Kenneth I. ”What Role Do Religion and Spirituality Play In Mental Health?”

www.apa.org

http://www.apa.org/news/press/releases/2013/03/religion-spirituality.aspx

Bilagsoversigt

Bilag 1: Udleveret tekst: ”Beskytter religion mod depression?”, Thomas Nielsen

Bilag 2: Tabel baseret på oplysninger fra Peter La Cour

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/danskernes-gud-i-sygdom-og-krise 13/02-16