SSO om Girards syndebuksmekanisme og Martin Luther

Side 1

Abstract

This paper explains René Girard’s theories of Mimetic Desire and the Scapegoat Mechanism considering the Christian reformer Martin Luther. I account for the theories themselves, as well as Luther’s struggle with the Pope. Girard claims that the theories can explain how cultures begin and religions form. I make comparisons between Luther and Jesus Christ to demonstrate how Mimetic Desire can direct our goals to become like that which we see. I use a wide variety of websites and books on the subject to achieve the knowledge needed. I make a short analysis of earlier reformer Jan Huss and determine, whether he fits Girard’s theories as well as give criticism of Girard’s attempt to explain the world. It can be concluded that while the theories are effective and suggestive of truth, it is likely that Girard has too biased a view of one religion to apply his theory objectively, as well as considering other explanations for given actions. Luther is therefore – although a good one – not a perfect scapegoat in accordance with Girard’s theory.

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 1 René Girard - Udviklingen af en teori ................................................................................................................ 2 Det mimetiske begær ........................................................................................................................................ 2 Ekstern mediation ......................................................................................................................................... 3 Intern mediation og Metafysisk begær ......................................................................................................... 3 Rivaler ............................................................................................................................................................ 3 Syndebuksmekanismen ..................................................................................................................................... 4 Syndebukken afmaskeret .................................................................................................................................. 5 Luthers tidlige virke og voksende afsky ............................................................................................................. 6 HF 2. år

Et brev – en bulle ............................................................................................................................................... 8 Blomster og nøgler ............................................................................................................................................ 9 Kampen om kirken ........................................................................................................................................... 10 At udfylde andres sko ...................................................................................................................................... 11 Kritik af teorierne ............................................................................................................................................ 12 Konklusion ....................................................................................................................................................... 13

Side 2

1

Indledning

I anledning af reformationsåret har jeg valgt at skrive om Martin Luthers kamp mod Pave Leo X om kirkens reformering og retning, set i forhold til René Girard. Jeg har valgt at bruge René Girards teorier. De to teorier om Mimetisk begær og Syndebuksmekanismen har potentiale til at kunne forklare de fleste større religioners, moderne kulturers, samt menneskers tendenser. Mit formål er at via analyse og diskussion at bevise eller afvise sammenhængen mellem én af de største begivenheder i Europas historie, Reformationen, og forholdet mellem dens iværksætter og hans modstandere. Dette vil jeg se på ud fra Girards teori om mimetisk begær og

Syndebuksmekanismen. Jeg vil undersøge hvordan en mand som Martin Luthers relation til paven og syn på Kristendommen påvirkede hans handlinger. Til det formål vil jeg bruge de udleverede tekster, ”Åbent brev til Pave Leo X”, Luthers ”95 teser” og forsiden til den bandbulle som paven fordømte Luther med, samt relevante tekster fundet via internettet. Dog vil jeg kun bruge de udleverede teser og tekster selektivt, og kun bruge analytiske nedslag fra teksterne.

Jeg vil også kigge på enkelte sammenligninger mellem Jesus Kristus og Martin Luther, da der er enkelte påfaldende sammenligninger.

Til sidst vil jeg kort kigge på én af Martin Luthers eventuelle inspirationskilder. Grundet størrelsen på dette emne vil jeg nøjes med kort benævnelse eller komplet udeladelse af nogle ellers relevante emner og begivenheder, samt personer, da størrelsen på opgaven og tiden til rådighed ikke vil være tilstrækkelig til sådan en opgave. Jeg vil blandt andet ikke gå i dybden med bondeoprøret i 1524, Johann Eck, Andreas Karstadt, Johann Tetzel, Luthers ægteskab og store dele af hans liv, samt det politiske klima i Europa i starten af 1500-tallet.

Side 3

2

René Girard - Udviklingen af en teori

René Girard havde en uddannelse inden for middelalderhistorie og tog senere sin Ph.D. i historie ved universitet i Indiana, USA. Han så sammenhæng og tendenser blandt nogle af tidens største værker og med udgivelsen af Mensonge romantique et vérité Romanesque, redegjorde og argumenterede han for det han kalder ”Det mimetiske begær”. Heri demonstrerede han, hvordan mimesis er et grundlæggende begreb i både litteraturen og i naturen selv. Han brugte flere af historiens største litterære værker til at dokumentere teorien i effekt [1].

Det mimetiske begær

Mennesket er i sin essens et imiterende dyr. Vi lærer ved at imitere vores forældre og undervisere.

Imitation, eller mimesis efter oldgræsk mimos, er tidligere blevet brugt som udtryk af både Platon og Aristoteles til blandt andet at beskrive kunstens væsen, men bliver ekspanderet i dets forståelse af Girard. Hér dækker det over komplette menneskelige adfærdsmønstre og motivationer da begæret bestemmes mimetisk. I almen forståelse er begær når én person lyster efter en person, genstand eller oplevelse. Girards Mimetiske Begær tager et andet syn på det.

Teorien siger at én person – kaldet Subjektet – definerer hvad der er begærligt ud fra hvad en anden person – som vi kalder mediatoren – begærer. Det begærede objekt bliver altså et fælles fokus for både subjekt og mediator hvor mediator betragtes som model eller mediator for subjektets begær. Objektet kan altså få begærlige attributter udelukkende fordi subjekt har tillagt det en værdi. Mimesis er derfor en hentydning til det grundlag som begæret bliver motiveret af:

Behovet for at efterligne det samfund vi lever i.

Dette gør sig gældende både i mindre kredse, såsom i vennegrupper, men er særlig tydeligt i hele samfund over længere tid. Her kan man se kan man se i effekt tydeligt. Mediator oversættes bedst som formidler af begæret. I denne opgave vil ”mediator” dog fortsat blive brugt.

1

http://www.iep.utm.edu/girard/#SH5d Punkt 1

Side 4

3

Ekstern mediation

For at illustrere hvordan ekstern mediation adskiller sig fra intern mediation bruger Girard Don Quijote [2] som eksempel. Det gør han ved at vise, at den model Don Quijote søger at imitere, befinder sig på en andet sfære end ham selv. Quijote vil derfor aldrig kunne lave en reel rivalisering med Amadis. Derfor vil Don Quijote kontinuerligt idolisere sin model. Ekstern mediation handler altså om noget uden for Subjektets rækkevidde og påvirkningskraft, såsom fiktive eller historiske personer.

Intern mediation og Metafysisk begær

Intern mediation derimod kan påvirkes og her er det en markant mere skrøbelig situation, da både Subjekt og Mediator befinder sig i samme sfære, både fysisk og metaforisk. De kan altså konkurrere. Selvom Subjekt starter med at imitere mediators begær vil det ende med en rivalisering og subjekt kan sågar ønske at blive mediator for andre, eventuelt inklusive subjektets egen mediator. Dette kan kort eksemplificeres med en person, der ser en sanger i en reklame og begynder selv at ønske at kunne være stjerne i en reklame for at blive beundret, som han beundrer sangeren. Seeren af reklamen begærer altså ikke produktet for dets kvaliteter, men har derimod et begær om at blive som sangeren i tv. Dette kalder RG for metafysisk begær og da det kan fremprovokere følelser som misundelse, mindreværd og i sidste ende had, konkluderer RG at det er en ekstrem magtfuld og destruktiv kraft.

Rivaler

Følelser såsom misundelse eller had fører let til rivalisering inden for gruppen, hvor medlemmer af gruppen efterligner hinandens begær og en kamp om at besidde objektet vil blive udkæmpet.

Disse følelser vil kun føre til rivalisering ved intern mediation. I tilfælde hvor objektet ikke er opnåeligt for flere parter samtidig kan man ende med at se store konfrontationer som når to bukke kæmper om en rås gunst i parringssæsonen eller som læseren vil opdage senere i denne opgave: Som når Martin Luther kæmper med Pave Leo X om kirkens retning og sjæl.

Girard selv beskriver rivaliseringens dynamik i lys af litterære værker der illustrerer hhv. intern og ekstern mediation. Han beskriver den dynamik med hvad han kalder den romanske sandhed i flere forskellige grader af intensitet. Fra den næsten uskyldige og ærlige beundring i Luthers opløftning

2

Don Quijote de la Mancha; af Miguel Cervantes hhv. 1605 og 1615, Bogen er en parodi på tidens ridderhistorier.

Side 5

4 og imitation af Jesus Kristus i Det Ny Testamente til den umiddelbart hadske og aggressive interaktion mellem Luther og Pave Leo X.

I takt med at flere bliver involveret i det samme mimetiske begær ses øgede mængder af aggression og vold i gruppen og enkelte individer vil blive udskilt af gruppen og her ses starten på en anden af René Girards teorier, navnlig Syndebuksmekanismen.

Syndebuksmekanismen

Syndebuksmekanismen er et udtryk der blev skabt og forklaret af Kenneth Burke i hhv. 1935 [3] og

1945 [4]. Det blev dog af Girard kraftigt udvidet og præciseret som en fortolkning af menneskets kultur. Girard forklarer at i takt med den stigende aggression – aggression skal forstås som i Jungs beskrivelse af generel psykisk energi – og kaos i samfundet som følge af vores indfødte evne og behov for at imitere, bliver mere turbulent må der findes en skyldner, en årsag, en syndebuk. Den udvalgte person vil typisk blive udstødt eller dræbt og gruppen får derefter aflad for sin aggression, da årsagen er blevet fjernet og verden igen er i kosmos. Samvittigheden vil tvinge gruppen til at ære syndebukken, for at have genoprettet kosmos i deres samfund og de vil derefter ritualisere og gentage ofringen, hver gang der er behov for aggressionsafledning. Disse ritualer vil blive til primitive religioner i takt med at ritualerne og dogmer systematiseres.

Girard pointerer dog at hele denne proces skal være ubevidst, erkendelse af årsagen bag den potentielle ofring vil annullere effekten af mekanismen og afledningen ikke vil finde sted. Det kan få katastrofale følger for hele samfundet, hvis ofringen ikke sker succesfuldt, da samfundets akkumulerede aggression ikke får afløb. Tanken er at aggressionen til sidst vil blive vendt mod samfundet selv og samfundet vil falde fra hinanden eller selvdestruere.

Girard går faktisk så langt at han siger at denne proces er selve fundamentet i alt moderne kultur og samfund. Det gør han blandt andet ved at reevaluere psykoanalytikeren Sigmund Freuds tanker om Totemsymbolers betydning for kulturens ophav. Freud mener at totemsymboler repræsenterer et ældgammelt fadermord, men Girard erklærede sig uenig. Girard insisterede i

3

Kenneth Burke; Changes and Permanence - 1935

4

Kenneth Burke; A Grammar of Motives - 1945

Side 6

5 stedet på at det er Syndebuksmekanismen man ser i funktion. Dette gav han adskillige argumenter for, disse samt Freuds argumenter vil dog ikke blive diskuteret i denne opgave

Syndebukken afmaskeret

For at forstå Martin Luther skal vi først forstå hvem han som subjekt brugte som mediator for sit begær. Girard mener at kristendommen skiller sig ud fra andre religioner ved netop at afsløre, og derved underminere, Syndebuksmekanismen. Jesus er umiskendelig uskyldig og i sit liv selv prædiker ikke-vold og forsøger at få samfundet til at indse at denne tendens er skadelig. Jesus kan derfor ses som skeptisk overfor oldtidens brug af syndebukke og ofringer. Dette ses blandt andet i nedenstående citat.

                                     5
”Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer...” - Matthæus 9,13

Dette citat hos Matthæus omhandler folks syn på deres egen retfærdighed og konstateringen om at vi alle er syndere. Dette betyder også at da alle er syndere, er ingen hævet over andre og ingen har derfor ret til at ofre en anden. En tilbagevendende lektion fra Kristus om ikke at dømme andre.

I Bjergprædikenen hvor Jesus blandt andet sagde ordene om at ”vende den anden kind til”, kan tydeligt ses i et tidligere vers se, at han ser forsoning med uvenner og fjender som en højere prioritet fremfor hævngerninger og offergaver.

”Når du derfor bringer din gave til alteret, og der kommer i tanker om, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel.”

- Matthæus 5,23-25

5

Det fulde citat er: ”Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”

Side 7

6

Da Kristus selv bliver udvalgt som samfundets syndebuk og bliver ofret på Golgata, kunne han ikke ses som den skyldige og det monster han skal ses som, for at mekanismen at virke og aggressionerne kan blive afledt. Det eneste der er tilbage, er volden. Grusom og kold menneskelig vold, ikke en guddommelig retfærdighed og ikke følelsen af katarsis som forventet. Ved at der nu ses det meningsløse i den vold som blev påført ser vi også os selv som vi er. Dertil skal det nævnes at selvom Kristusfortællingen normalt læses sakraliserende, så læser Girard den nærmere desakraliserende. Med dét forstås at han fjerner store dele af den religiøse betydning og bringer det til et mere verdsligt og sociologisk niveau ved at bruge Syndebuksmekanismen. Derfor er det muligt at tilføre religiøse hændelser som Kristus’ domfældelse og ofring via korsfæstning, en ny vinkel og gøre den sammenlignelig med andre begivenheder, for eksempel Martin Luther, der ellers ikke ville kunne fortælles med sammenlignelighed.

Luthers tidlige virke og voksende afsky

Martin Luther, søn af en handelsmand, var i gang med sin formelle uddannelse til jurist da han under en forfærdelig tordenstorm lovede sit liv til Gud hvis blot han blev skånet død under stormen. For at leve op til sit løfte meldte han sig som munk i Erfurt og modtog senere sin præstevielse og doktorgrad i teologi. Luther kæmpede med tanken om hvordan han kunne vide at gud elskede ham. Dette spørgsmål kæmpede han med indtil han nåede til konklusionen, at Gud giver sin kærlighed til os og at vi skal acceptere den som den er [6]. Denne konklusion skulle vise sig at få stor betydning da han besøgte Rom og bevidnede med afsky den pengemaskine han så kirken havde forvandlet sig til i Kirkens eget magtcentrum. Fra afladsbreve til entrébetaling for at se, hvad han anså som tvivlsomt, autentisk religiøse relikvier og andre monetære bestræbelser. Det syn vakte hans harme. Det er ikke svært her, at drage parallel til Jesus’ vrede, da han smed handelsmændene fra tempelpladsen.

Fyldt af tvivl drog han hjem til klosteret. Denne førnævnte harme resulterede i hans nok mest kendte handling. Da han bankede sin skrivelse, med invitation til debat, formuleret som 95 teser på døren af slotskirken i Wittenberg – som var standard for sådanne invitationer i tiden [7]. Noget af det mest udslagsgørende var at teserne inden for kort tid var blevet oversat til tysk og

6

Jf. Henning Nørhøj i artikel: https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen

7

https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen

Side 8

7 masseproduceret i stor stil og fordelt, så almene borgere kunne læse og videregive hans tanker.

Dette blev starten på en af de største bevægelser i Europas historie og det største skridt i retning af en reformeret kristen kirkeinstitution.

Aflad – 95 Teser

Martin Luther (ML) skrev sine 95 teser og hamrede dem på berømt manér på døren til kirken i Wittenberg og med det såede spiren til Reformationen. De udleverede teser er delt op i flere temaer, som blandt andet omhandler hvordan man kan gøre op med sin synd og hvordan man bør opføre sig for at modtage frelse. Luther argumenterer for at syndsforladelse kommer ikke kun ved tanker, men også vore handlinger [8]. Han vurderer hvordan man får egentligt aflad for sine synder ved at konstatere at købere af afladsbrevene og deres sælgere vil være fordømt [9] og at folk der i sandhed angrer vil acceptere den guddommelige straf synden medfører [10]. Luther fokuserer også på at gerninger som almisse bør søges i stedet for afladsbreve, da de er vejen til aflad [11]. Han retter samtidig en løftet finger mod præster og forkyndere af kristendommen ved at postulere at det er en uret mod Gud når der bruges mere tid af prædikenen på aflad end på Ordet [12].

Teserne anses i dag mest som åbenlyst korrekte idet at tiden har vist den daværende Pave Leo X tog fejl og at paven forrykt misbrugte sit embede, når vi ser på det i moderne Europas. Det var dengang ikke så åbenlyst, qua folkets absolutte overbevisning om Pavens status som Kristus’ stedfortræder på jord, Vicarius Christi. Derfor var det ekstra spektakulært og sjældent set før at Luther forsøgte at vise paven fejl. I starten med høflig forespørgsel om udredning af hvad Luther så, som måtte være en misforståelse fra egen side. En del af dette bør som udgangspunkt ses som tidens høflighedsprincipper, men også som et tegn på respekt for pavens embede og den nøglemagt [13] der hører til. Dog er der mere til teksten end hvad man ser ved første øjekast.

8

Jf. Tese tre

9

Jf. Tese 32

10

JF. Tese 40

11

Jf. Tese 42

12

Jf. Tese 54

13

https://www.hvaderkristendom.dk/lille-katekismus/noeglemagten/

Side 9

8

Et brev – en bulle

Her bliver arten af mimetisk begær umiddelbart også determineret da Luther viser tegn på at Paven – på daværende tidspunkt – opleves som ukrænkelig og uden for hans rækkevidde. Det vil indikere ved første gennemlæsning af Luthers åbne brev til Pave Leo, at her er tale om en ekstern mediation. Hvis man dog kigger lidt nærmere i teksten vil man se at flere af Luthers formuleringer virker næsten hånligt høflig, som en ansat der i falsk ydmyghed, bukker og skraber overfor sin nærmeste chef selvom det ikke er almindelig praksis. Et eksempel på denne umiddelbare spydighed fra Luthers side kan ses i følgende citat:

”Måske er det uforskammet af mig at fremstå som en, der vil belære en sådan højhedsperson, som enhver burde tage vil lære af, og som nogle af dine giftige eftersnakkere gerne vil fremstille som en, der har alle konger og domstole under sin domsmyndighed … Jeg gør det ikke for at ville belære dig men af velment omsorg og

pligt… ”^{14}

Udtryk såsom ”højhedsperson” klinger hult idet Luther senere i samme sætning tiltaler Paven i den uformelle Du-form med ”dine”. Et minimum af ærbødighed ville kræve at ”Deres” blev brugt i stedet, hvilket Luther højst sandsynligt var klar over, ikke mindst som funktion af sin fortid som munk og uddannelse i teologi. I en tid som senmiddelalderen er det at forvente at den mægtigste mand i verden, ikke ville reagere positivt på sådan en tiltale. Samtidig er Luther i dag kendt som en fantastisk orator og retoriker for hans mange tekster og debatter.

Kort efter deltog Luther i en dage lang debat i Leipzig mellem Andreas Karlstadt [15] og Johann

Eck^{,} [16] [17]. Derudover kan man i historiske kilder se, at få måneder efter skriver Luther, i et brev til en

ven, at han mistænker at Paven for at være selveste Antikrist eller dennes afkom [18]. afbrænding af den Bandtrusselsbulle – Exsurge Domine – som Pave Leo X udstedte med Luther. Her ses den

14

”Åbent brev til Pave Leo X” s. 29 i vedlagt materiale.

15

Andreas Karlstadt var en teolog der som Luther også var forarget over afladshandlen i Rom. Han blev betragtet som

lidt af en revolutionær. Trods kraftig uenighed søgte han tilflugt i Luthers hus under bondeoprøret i 1524.
16

Johann Eck var dominikansk munk og forsvarer af katolicismen og udgav flere skrifter der udfordrede Luthers tanker

og kritik af paven og katolicismen.
17

Johann Eck var udfordreren af Karlstadt i debatten i Leipzig

18

Bainton, Roland H. (1950). Here I Stand: A Life of Martin Luther s. 161-162. Abingdon-Cokesbury Press.

Side 10

9 mimetiske rivalisering for alvor. Luther dæmoniserer sin rival bogstaveligt talt og forsøger metaforisk at destruere ham. Paven prøver også at tilintetgøre Luther. Det gør han med den i dag kendte Bandtrusselsbulle som Luther brændte sammen med flere pavelige retsbøger og signalerer hermed endeligt brud med den katolske kirke.

Blomster og nøgler

Pavens Bandbulle skal ses som den kirkelige magt samlet mod Luther. Hvis bandbullens forside

studeres kan man se hvorfor. Grundet bogtrykkerteknologien i 1500-tallet er den i sort/hvid, men

originalen er fuld farvelagt. Noget af det første der springer i øjet er et skjold og bagved to ekstravagant tegnet nøgler, henover ses hvad der ligner en klokke. Klokken er pavens tiara med det kristne kors øverst, der symboliserer Vicarius Christi. De to nøgler står for den nøglemagt som paven besidder. Den magt hvormed han kan dømme folk eller fratage dem deres synder. De er tegnet bagved skjoldet og det ses at nøglernes greb er et stiliseret kors. Den ene nøgle er hvid og den anden gul eller guld. Dette kan indikere Pavens åndelige uskyldighed og Guds rigdom.

Derudover er skjoldet den velkendte Medici-families våbenskjold med de fem cirkler, da Pave Leo [19] var søn af Lorenzo de Medici, Lederen af den Florentinske Republik [20]. Der er fem cirkler i skjoldet sammen med det omkredsende bånd i rødt. Dette kan være en allusion til både nadveren og til det blod Jesus Kristus spildte under hans lidelser. Øverst, som en sjette cirkel, ses Frankrigs våbenskjold med de tre gule Fleur-de-lis – franske liljer på blå baggrund. Liljen har gennem tiden har stor betydning for kristendommen. Flere helgener ses afbilledet med en lilje i hånden [21].

Bandtrusselsbullen var selvfølgelig rettet mod Luther, men det giver mening at gøre det så offentligt som det blev gjort. Paven skulle jo fjerne mistillid og stigende aggression i form af uenighed og snak om reformering af kirken. Når folk så, at selveste paven havde taget til genmæle mod Luther og krævede tilbagetrækning af næsten halvdelen af teserne, kan man forvente at folket blev mere tilbageholdende, med en sådan magtdemonstration.

Det lykkedes dog ikke efter intentionen. Indholdet af bullen er senere hen blevet kaldt svag og

19

Født Giovanni de Medici. Den første pave fra Medici familien.

20

http://www.aboutflorence.com/history-of-Florence.html

21

Sankt Filomena med Lilje i hånden: http://www.catholictradition.org/Saints/philomena-3.jpg

Side 11

10 tegn på manglende forståelse af Luthers teser [22]. Overskriften og undertitlen lyder ”Bulle imod Martin Luthers og hans tilhængeres vildfarelser”

Kampen om kirken

Luther ønskede efter eget udsagn at reformere kirken. At gå bort fra helgendyrkelse og den korruption han så i Rom. Paven ønskede ingen reformer, ej heller at pille ved status quo, generelt.

Hvis situationen kigges på med mimesis og syndebuksmekanisme for øje, tegner der sig et billede af noget mere. Hvis Jesus ses som det fællesbegærede objekt, så er Luther subjektet og Paven er hans mediator. Dog skal det pointeres at det ikke er Paven som person men nærmere hvad han repræsenterede, Kristus, som Luther beundrede i starten. Det er derfor at da Luther så hvad der blev udrettet i Jesu navn, at han blev vred og derfor Luthers syn på kristendommen er så meget mere puritansk. Han forsøger at holde sig til evangelierne og deres budskab, hvor Vatikanet har udviklet sig til dens egen institution med markant forandrede dogmer og riter end der bliver beskrevet i biblen som værende ret tro. Luther selv, bliver dermed reformisternes mediator og model for, ifølge protestanter, rettroende kristne.

Luther blev ekskommunikeret i 1521 af Paven [23] og dermed endeligt ofret som syndebuk for at genoprette kosmos i den katolske verden. Da Luther på dette tidspunkt allerede havde skrevet diverse sønderlemmende tekster om papisterne [24] og om den rette måde at dyrke Kristus på, var hans popularitet enorm. Som med så mange andre martyrer blev folket delt mellem hans tilhængere og traditionalister [25]. Luther bliver derfor holdt op som eksempel og bliver til idolet.

Syndebuksmekanismen har nu løbet sin kurs og ved oprettelsen af protestantismen, som kristen udspringsreligion, genoprettes kosmos både for katolikkerne og for protestanterne. At han bliver idoliseret og ofret ligesom hans eget objekt er heller ikke den eneste lighed man kan lave mellem Luthers handlinger og hans objekt, Kristus’ handlinger. I deres virke af at håndhæve de religiøst puritanske forskrifter og genetablere respekten for det helliges renhed, formåede Luther at fjerne væsentlige dele af de monetære elementer fra religionen. Dog kristendom i en anden form end

22

http://beggarsallreformation.blogspot.dk/2010/04/how-accurate-was-exsurge-domine-in.html

23

Pave Leo X døde d. 10 december 1521, kort efter ekskommunikationen

24

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/p-pd/papist

25

I dag kaldet katolikker

Side 12

11 originalt tiltænkt, men det samme gjorde Kristus da han smed vekselererne og de handlende fra tempelgården.

” v12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, v13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus.‹ Men I gør det til en røverkule.” - Matthæus 21, 12-13

Som Kristus gik Luther også op imod den religiøse autoritet og kæmpede for lighed blandt mennesker og mindre korruption. Luther formede en ny retning til en eksisterende religion, som Jesus gjorde med sine disciple.

Der kan ikke sættes direkte lighedstegn mellem de to, da Luther aldrig hævdede mere guddommelighed end alle andre mennesker, og er ikke blevet en messiansk figur i moderne tid.

Dog er der i Worms, Tyskland hvor Luther forsvarede sine tekster og holdninger og blev erklæret kætter, et monument [26]. Her står 12 skulpturer af de vigtigste af reformatorerne, med Luther solidt placeret i midten. På den vigtigste plads. Højt hævet og større end de andre. Næsten

Guddommeligt, kan man argumentere for.

Luther selv blev jo kun ofret symbolsk, mens mange af hans forgængere ikke var så heldige.

At udfylde andres sko

Der har været en del folk der tidligere har forsøgt at reformere kirken. Her vil jeg dog kun kort fokusere på en enkel, da han havde relevans for Luther i en mere direkte forstand. Jan Huss [27] levede i starten af 1400 og talte imod afladsbreve. Han talte om biblen som den absolutte autoritet og anerkendte ikke pavens nøglemagt. I takt med at hans følge voksede, voksede aggressionerne også under betegnelsen Hussiterne. Ved at appellere direkte til Kristus gik han, som Luther efter ham, uden om paven og blev efterfølgende fanget, dømt uden retssag og brændt på bålet. Netop at han aldrig fik en fair retssag er en typisk del af Syndebuksmekanismen, da det handler om volden og aggressionerne frem for alt. Ved en fair retssag kunne han risikere at gå fri og der ville ikke komme orden og kontrol, kosmos, i samfundet. Huss var foregangsmand når det

26

https://www.flickr.com/photos/mbell1975/34/sizes/l

27

http://www.christianitytoday.com/history/people/martyrs/john-huss.html

Side 13

12 kom til kritik af salget af afladsbreve og pavedømmets korruption, han var med til at bane vejen for ham det til sidst ville lykkedes for at skabe en reformeret kirke. Martin Luther. Huss passer fantastisk ind i Girards teorier. Faktisk markant bedre end Luther gør, da Huss blev brændt og til sidst ophævet til idol, for blandt andet, Luther.

Kritik af teorierne

Kritikere af Girards teorier mener at hans tilhørsforhold til kristendommen har gjort at han vurdere teorierne i kristendommens favør. Der er postmodernistiske kritikere der ser på hans idé om objektiv sandhed i kultur med foragt [28]. Kritikere mener at Syndebuksmekanismen gaber over for meget og tilsidesætter andre plausible muligheder. Samtidig argumenteres der for at teorien om kulturers og religioners begyndelse ikke kan testes og verificeres efter den videnskabelige metode som antropologer ellers arbejder med. Samtidig er kristendommens unikke særegenhed med annullering af offerkulturen ikke en indikation på Guddommelig begyndelse. Dermed kan Girard anklages for Ad Ignorantiam fejlslutningen, da manglende viden om et fænomen ikke betyder at man kan tilføre overnaturlige forhold.

28

http://www.theaugeanstables.com/2008/09/01/a-millennial-critique-of-rene-girard%E2%80%99s-thesis-on-

scapegoating/

Side 14

13

Konklusion

For at konkludere. Mimetisk begær er en udmærket og plausibel forklaring på meget der foregår i menneskets psyke. Det er let at se eksempler på den overalt i vores liv. Fra børnehaven hvor der skændes om legetøj til modeverden hvor den helt rigtige krop og tøj kæmpes hårdt om. Selv blandt almindelige mennesker der leder efter ny telefon kan man se teoriens principper.

Syndebuksmekanismen virker som en naturlig model til at forklare store dele af vores verden og kultur.

Martin Luthers liv, selvom til tider turbulent, passer i de fleste aspekter ned i teorierne og når man medregner hans kamp med paven er det nemt at isolere aspekter der passer perfekt i Girards to teorier. Der hvor det halter lidt er ved beskrivelsen af hvad Luthers egentlige begær ér. For at få det til at passe må man skifte hans begærede objekt mellem Kirkens retning og Jesus Kristus’ levevej. De er dog tæt forbundet

Jeg må derfor konkludere, at selvom han på mange måder er oplagt, så er Luther-skikkelsen muligvis ikke er den perfekte model til at vise René Girards teorier præcist, men den passer dog ind i store dele af konflikten mellem Pave Leo X og Reformator Martin Luther.

Side 15

14

Litteraturliste

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/mime

sis

Lundager Jensen, Hans J. ”René Girard” Anis forlag, 1995

http://www.iep.utm.edu/girard

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/rvt/article/viewFile/5518/4832

https://tuhat.helsinki.fi/portal/files//2001saarinen_girard_lutheran.pdf

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=9b

https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/offeret-er-den-krumtap-alle-samfund-baserer-sig-

paa

https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Luther#cite_ref-8

http://www.lutherdansk.dk/%C3%85bent%20brev%20om%20at%20overs%C3%A6tte/index.

htm – ”Ordet alene” i oversættelsen af Rom 3, 28”

http://nobelspec.au.dk/pdf

http://www.martinluther.dk/ECK-05.htm

https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen

http://beggarsallreformation.blogspot.dk/2008/05/luthers-letter-to-pope-leo-i.html

https://www.google.dk/search?q=cranach+og+lov+og+evangelium&espv=2&biw=1368&bih=783&
source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiruY3wn-
zRAhUlS5oKHbefDOEQ_AUIBigB#imgrc=2CDLWSa6xyPz4M%3A

Zorzin, Alejandro (2008). Carter Lindberg, red. The Reformation Theologians. Blackwell Publishing.

s. 329.

http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline

Side 16

15

Brecht, Martin "Luther, Martin" oversat af Wolfgang Katenz, New York: Oxford University Press,

1996)

https://www.hvaderkristendom.dk/lille-katekismus/noeglemagten

http://beggarsallreformation.blogspot.dk/2010/04/how-accurate-was-exsurge-domine-in.html

http://www.christianitytoday.com/history/people/martyrs/john-huss.html

Girard, René og Vattimo, Gianni “Christianity, Truth, and Weakening Faith: A Dialogue” Redigeret af Pierpaolo Antonello, oversat af William McCuaig. Columbia University Press, 2010 s. 87- 110