SSO: Civilisationernes sammenstød & Muhammedkrisen

Side 1

18. december 2014

HF 2. år

CIVILISATIONERNES

SAMMENSTØD

- Mødet mellem kulturer

Side 2

… … 18. December 2014

Større skriftlige opgave 2014/15

Fag: Vejleder:

Religion B

Område: Kulturmøde – Huntington og Muhammedkrisen

Opgaveformulering:

Der ønskes en redegørelse for Samuel Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød med særligt fokus på den vestlige og den muslimske civilisation og forholdet mellem disse.

Efter en kort introduktion til forløbet af Muhammedkrisen ønskes en analyse af de standpunkter, der kom til udtryk på begge sider i konflikten med et formål at klargøre, hvad der egentlig var på spil for de involverede parter.

Endeligt ønskes med inddragelse af vedlagte bilag en vurdering af, om Huntington kan bruges som forklaringsmodel til at forstå Muhammedkrisen.

http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-kritiserer-

huntingtons-teori

Opgaven afleveres TORSDAG D. 18/12-2014 KL. 14.00 PRÆCIS.
Der skal afleveres både elektronisk via et link på din forside af Lectio + en papirudgave på kontoret.

Fristen gælder begge afleveringer.

HUSK underskrift på opgavens sidste side.

Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.

Side 3

… … 18. December 2014

Abstract

This paper analyzes specific cultural exchanges and their resulting conflicts, such as arson, threats and riots. The first part of the paper is based on a review, of the American political scientist Samuel P. Huntington's theory of 'The Clash of Civilizations', and the idea of civilizations in general. The account is mainly based on Huntington's own book with the same name. Subsequently, the paper analyzes 'The Cartoon Crisis', focusing on arguments from both parties involved in the case. Lastly, the paper conducts an evaluation of the cartoon crisis, using the principles of Huntington's theory to conclude whether or not it can be considered a clash of civilizations. According to the results of Huntington’s studies, the definition of a civilization is closely related to the understanding of the cultures associated with it. His studies also suggest that the world is divided into eight civilizations, with the western and Islamic being two of them. 'The Cartoon Crisis', which was triggered by 12 cartoon depictions of the Prophet Muhammad, is believed to have less to do with an image ban, and more to do with the respect and love of Muhammad. The publication of the drawings was thus seen as an attack on the Prophet, and was therefore regarded by many Muslims as an unforgivable offense. Finally, the paper evaluates that 'The Cartoon Crisis' primarily is a crisis between religious conservatives and liberals, rather than a civilization clash.

Side 4

… … 18. December 2014

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................. 1 Civilisationernes sammenstød .................................................................................................. 2 Hvad er en civilisation? .......................................................................................................... 2 Vesten og Islam ...................................................................................................................... 4 Muhammedkrisen ..................................................................................................................... 6 Introduktion til krisen ............................................................................................................. 6 Billedforbud ............................................................................................................................ 7 Profeten Muhammed ............................................................................................................. 8 Kampen om ytringsfrihed ..................................................................................................... 10 Muhammedkrisen, clash eller ej? ........................................................................................... 12 Kritik af Huntington ............................................................................................................. 12 Sammenstød ........................................................................................................................ 13 Konklusion ............................................................................................................................... 15 Litteraturliste ........................................................................................................................... 17 Bilag .......................................................................................................................................... 19

Side 5

… … 18. December 2014

1

Indledning

I 1400 år, siden Muhammeds tid, har der været store konflikter mellem islam og vesten.

30. september 2005 trykte Jyllands-Posten en række tegninger af profeten Muhammed for at skabe debat om selvcensur i de danske medier. Flere af tegningerne havde karikaturiske træk og reaktionerne derpå blev voldsomme uroligheder i de muslimske lande. 150 mennesker blev dræbt og adskillige danske ambassader blev angrebet. Politologen Samuel P. Huntington skriver i sin bog

’Civilisationernes sammenstød – mod en ny verdensorden’ at den største trussel mod verdensfreden i nyere tid er sammenstød mellem civilisationerne, så spørgsmålet er om denne konflikt var Huntingtons teori i levende live. Der har som nævnt været sammenstød mellem islam og vesten i mange, mange år, og det er ikke noget der ser ud til at stoppe foreløbig, men hvorfor kan de to områder ikke enes? Er det værdi forskelle eller religion der skaber uenighederne? Er der en sikker vinder, eller er de begge tabere?

Målet med opgaven er at besvare problemformuleringen der lyder som følgende:

Der ønskes en redegørelse for Samuel Huntingtons teori om Civilisationernes sammenstød med særligt fokus på den vestlige og den muslimske civilisation og forholdet mellem disse.

Efter en kort introduktion til forløbet af Muhammedkrisen ønskes en analyse af de standpunkter, der kom til udtryk på begge sider i konflikten med det formål at klargøre, hvad der egentlig var på spil for de involverede parter.

Endeligt ønskes en vurdering af, om Huntington kan bruges som forklaringsmodel til at forstå Muhammedkrisen.

Side 6

… … 18. December 2014

2

Civilisationernes sammenstød

I 1992 udviklede Samuel P. Huntington (SH), der er amerikansk politolog, den første udgave af teorien om civilisationernes sammenstød. Denne teori udkom i 1993 i artiklen "The Clash of Civilizations?", der blev trykt i det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs, og som senere i 1998 blev til den 368 sider lange bog ”The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order” [1]. Det er værd at bide mærke i spørgsmålstegnet i titlen på artiklen fra 1993, da SH i denne artikel ønskede at rejse spørgsmålet, er sammenstødet mellem civilisationerne den største trussel mod verdensfreden i vor tid? I 1998, da han uddybede sin ide i sin bog, var spørgsmålstegnet væk og dermed også tvivlen. SH var overbevidst om at svaret var ja [2].

I ”The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order”, der er oversat til ”Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden” skriver SH, “Menneskehedens historie er civilisationernes

                                                                           3
historie. Det er umuligt at tænke over menneskehedens udvikling ud fra noget andet begreb” . Så

for at prøve at kunne forstå den verden vi er i i dag og for at få hjælp til at forstå de konflikter, verden står over for, må vi først forstå hans teori. Men for at forstå den skal vi tilbage til dens begyndelse.

Hvad er en civilisation?

Forestillingen om civilisationer blev udviklet tilbage i det 18. århundrede af franske tænkere. Det startede som ideen om adskillelsen af primitive samfund og civiliserede samfund. De civiliserede samfund var bofaste og havde byer og fungerende skriftsprog, ergo var det godt at være civiliseret.

Det at være en civilisation var det ultimative, og gennem det 19. århundrede brugte mange europærer meget tid og energi på at danne en række kriterier, de ikke-europæiske samfund skulle leve op til for, at de blev set som tilstrækkelig civiliserede og dermed blive accepteret som en del af det europæiske dominerende internationale system. Den tidligste ide var ideen om civilisation i ental, men efter hånden blev ideen centeret om civilisationer i flertal. Flertalsformen voksede, der kom mindre fokus på civilisation som idealet, altså antagelsen om at der var én urokkelig standard

1

Wikipedia, the free encyclopedia, ikke-angivet skribent, http://en.wikipedia.org/wiki/Clash_of_Civilizations - Besøgt 6-

12-2014
2

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, s. 16

3

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 14

Side 7

… … 18. December 2014

3 for, hvad der blev set som civiliseret og større fokus på mange civilisationer, hvor hver enkelt var

                      4
civiliseret på sin egen måde .

Igennem tiden har der været mange forsøg på at definerer, hvad en civilisation er, og hvordan kultur inddrages i dette. Civilisation og kultur refererer begge til et folks overordnede liv, de omfatter begge værdier, normer, institutioner og tænkemåder, som flere generationer efter hinanden i et givent samfund har opfattet som de vigtigste. Ifølge Braudel, der levede mellem 1902 og 1985 og var fransk historiker, er en civilisation ”et rum, et kulturområde” og ”en samling af

                                5
kulturelle karakteristika og fænomener” , mens den for Durkheim og Mauss, franske sociologer fra

midten af 18-tallet er ”en form for moralsk miljø, der omfatter et bestemt antal lande, hvor hver

                                            6
enkelt nationale kultur blot er en variant af helheden”

. Dermed mener de, at der i en civilisation godt kan være forskellige kulturer, men at hver kultur udelukkende er en udgave af den samlede civilisation.

En civilisation er det mest overordnede kulturbegreb, vi kender til. Byer, regioner, etniske grupper, nationaliteter og religiøse grupper har alle deres egne kulturer. Kulturen i Nordjylland kan være forskellig fra kulturen i København, men de er begge en del af den samlede danske kultur. Den danske kultur adskiller dem fra den samlede tyske kultur. Samtidig er der dog en række fællestræk i Europa, der gør at den danske og den tyske kultur kan gå ind under et samlet europæisk samfund.

Yderligere vil dette samfund adskille sig fra for eksempel det kinesiske eller hinduistiske samfund.

Disse to og det europæiske samfund er imidlertid ikke del af en overordnet større kultur, derfor udgør disse enkeltstående civilisationer. Konklusionen på dette er, at en civilisation er det mest højtstående kulturelle tilhørsforhold og det mest almindelige niveau for kulturel identitet, mennesker kan have til fælles, bortset fra det som adskiller menneskeracen fra andre arter [7].

Endvidere kan definitionen fortsat revurderes med det udfald, at vi selv i dag kan diskutere antallet af civilisationer, både antallet gennem historien men også de nuværende civilisationer i den moderne verden. Hvis man spurgte SH ville han pege på otte civilisationer, syv foruden en eventuel civilisation, den afrikanske. Han afgjorde aldrig præcis hvad der skulle til for at den blev inkluderet [8].

4

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 64

5

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 65

6

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 65

7

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 65-67

8

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 69

Side 8

… … 18. December 2014

4

De otte civilisationer SH har udviklet og arbejder ud fra er:

Den vestlige civilisation, der består af Europa, Nordamerika, Australien, New Zealand og til dels Latinamerika. Årsagen til at det kan diskuteres om Latinamerika er en del af den vestlige civilisation eller ej er, at der er en udefineret vestlig kulturel indflydelse i Latinamerika. Imidlertid er der på samme tid en unik latinamerikansk kultur, som ses at have den største betydning og derfor medregnes den latinamerikanske civilisation. Desuden er der den kinesiske-, den japanske-, den hinduistiske-, den ortodokse-, den islamiske- og eventuelt den afrikanske civilisation. Grunden til at den afrikanske udelukkende betragtes som eventuelt er fordi, at der er stor uenighed om udviklingen af en afrikansk identitet. Flere forskere mener at den europæiske imperialisme og den muslimske påvirkning i Nordafrika gør at den afrikanske identitet er minimal og at de afrikanske områder derfor hører under andre civilisationer [9].

(For en visuel skildring af de otte civilisationer se bilag 1).

Vesten og Islam

I et drømmescenarie ville alle otte selvfølgelig fungere sammen, men desværre er det ikke faktum.

SH skriver i sin artikel til Foreign Affairs i 1993, ”Differences do not necessarily mean conflict, and conflict does not necessarily mean violence. Over the centuries, however, differences among

                                                                10
civilizations have generated the most prolonged and the most violent conflicts” . Den civilisatoriske

identitet vil blive væsentligere og væsentligere i fremtiden, og verden vil grundlæggende set blive støbt af interaktionerne mellem de otte største civilisationer [11].

Igennem 1400 år, siden Muhammeds tid har der været store konflikter mellem islam og vesten, og altså dermed mellem islam og kristendommen. I århundrede har de to religioners succes været skiftende. Der har været utallige perioder med skiftende ro og nye angreb. Det startede i det 7.

årh., da islam hurtigt spredtes over Nordafrika, den Iberiske halvø, mod øst i Centralasien, på det indiske subkontinent og i Sydøstasien. Sent i det 11. årh. gjorde de kristne krav på adskillige områder, og i 1095 igangsatte kristendommen korstogene. Gennem halvandet århundrede med

9

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 69-73

10

Samuel P. Huntington (1993), http://www.foreignaffairs.com/articles/48950/samuel-p-huntington/the-clash-of-

civilizations - Besøgt 11/12 2014
11

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, tekst 23 s. 84

Side 9

… … 18. December 2014

5 dalende succesrate, forsøgte kristne herskere at etablerer kristent styre i det hellige land [12]. Sådan blev sammenstødene ved. I 1200-tallet, 1300-tallet, 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, hele vejen igennem de 1400 år, hele vejen frem til i dag [13].

Ifølge SH skal årsagerne til den vedvarende konflikt ikke findes i de mange angreb og modangreb, men til gengæld i karakteren af de to religioner og de civilisationer, som religionerne er bygget på.

Han mener, at konflikten på den ene side bunder i forskelle, specielt muslimers ide om islam som levemåde, der overskrider grænsen mellem religion og politik. Over for den kristne vestlige opfattelse af Gud og paven på den ene side, adskilt fra et politisk styre på den anden. På den anden side mener han imidlertid, at den også bunder i ligheder. Begge religion er monoteistiske

religioner [14], og opdeler verden i ”os” og ”dem”. De er begge universalistiske^{15} og fastholder at være

den ene sande tro, som alle mennesker kan knytte sig til. De missionerer begge, og mener, at det er deres pligt at forsøge at omvende ikke-troende. Desuden minder de parallelle begreber ’hellig krig’ og ’korstog’ ikke alene om hinanden, men adskiller også disse to trosretninger fra andre store

              16
verdensreligioner .

Alt i alt kan der derfor konkluderes af redegørelsen, at SHs teori stammer fra ideen om civilisationer i flertal, hvor ordet civilisation ikke har en endelig definition. Yderligere står det klart at han operere med otte civilisationer, der er opdelt efter en række forskellige kriterier. Endvidere har der igennem tiden været mange angreb og modangreb mellem den vestlige civilisation og den islamiske civilisation, og det er tydeligt, at denne konflikt er eksisterende i den moderne verden.

12

Det hellige land: En række lande i Mellemøsten, bl.a. Israel/Palæstina området

13

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 291

14

Monoteistiske religioner: Religioner med en almægtig Gud, og dertil underordnede roller som engle og dæmoner.

15

Universalistiske: Ingen etniske optagelseskrav, alle mennesker kan ”være med”.

16

Samuel P. Huntington (1998), Civilisationernes sammenstød - mod en ny verdensorden, s. 292 og 293

Side 10

… … 18. December 2014

6

Muhammedkrisen

Introduktion til krisen

D. 11. juni 2005, mødte journalisten Troels Pedersen (TP), forfatteren Kåre Bluitgen (KB), der var i gang med at skrive en børnebog om profeten Muhammeds liv. KB havde problemer med at finde tegnere til projektet, da de en efter en sagde fra i frygt for voldelige episoder fra islamister. TP var interesseret og fornemmede en god historie, så noget tid senere ringede han til KB, som i mellemtiden havde fundet en tegner. Vedkommende insisterede dog på at være anonym af hensyn til sin egen sikkerhed. Alt dette ledte til at TP fredag, d. 16 september fra Ritzaus nyhedstjeneste

                                                17
udgav artiklen ”Danske kunstnere bange for kritik af Islam”.

I artiklen var KB citeret; ”… den ene har direkte begrundet sit afslag med overfaldet på underviseren fra Carsten Niebuhr Instituttet.

Mordet på van Gogh har påvirket os. Jeg har forfatterkolleger, der har sagt, at de overhovedet ikke

vil skrive noget om islam”^{18}. Tegnernes frygt blev dermed kædet sammen med mordet på den

hollandske filminstruktør, Theo van Gogh, og et voldeligt overfald på en underviser fra Københavns Universitet, som havde læst højt af Koranen for sine studerende [19].

Dette startede en massiv debat om selvcensur og berøringsangst for islam i danske medier, som medførte at Jyllands-Posten udgav 12 tegninger af profeten Muhammed d. 30. september 2005.

Disse udgivelser blev anledningen til, hvad der er blevet kaldt den største udenrigspolitiske krise i Danmarks historie. En krise som bl.a. indebar boykot af danske varer, afbrændinger af danske ambassader og som i forbindelse med urolighederne i de forskellige muslimske lande kostede 150 mennesker livet [20]. Det var en krise, hvor tusindevis af mennesker gik i gaderne i den muslimske verden, styret af stærke religiøse kræfter. Herhjemme var stemningen trods alt ikke i nærheden af sådanne episoder, men Ahmed Akkari, der var talsmand for organisationen Arbejdsgruppen, udtalte alligevel: ”Vi har ingen intentioner om at lave revolutioner eller ødelægge det, Danmark har

17

John Hansen og Kim Hundevadt (2006), Provoen og profeten – Muhammed krisen bag kulisserne, s. 11 og 12

18

Troels Pedersen (2005), http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3808423/danske-kunstnere-bange-for-kritik-af-islam/ -

Besøgt
19

Jyllands-Posten, ikke-angivet skribent (2006), http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4302432/muhammed-krisen-

sadan-gik-det-til/?page=33335 – Besøgt
20

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, s. 11

Side 11

… … 18. December 2014

7 opbygget. Men vi har forsøgt at komme igennem med vores holdninger og tanker på fredelig vis, og

                                                                     21
det er ikke lykkedes. Vi bliver afsporet, og så er vi nødsagede til at tage en anden vej” .

Billedforbud

Men hvor stammede denne voldsomme muslimske reaktion fra?

Der er især to argumenter, der træder frem. For det første var der en reaktion på afbildelsen af Muhammed. Egentligt står der ikke direkte i Koranen, at der er et billedforbud. Der står, at Gud ikke kan gengives, da intet er ham lig (42:11), at profeten Abraham fordømte sin far for at dyrke

                                                                  22       23
gudebilleder (6:75-79) og at vin, lykkespil og gudebilleder/statuer er Satans værk (5:93-94) . Hvis

man kun kigger på Koranen, kan man altså konkludere, at der ikke burde være et problem, idet Muhammed ikke er en gud. Man kan på sin vis også argumentere for, at forbuddene nærmere handler om, at det er forbudt at dyrke andre guder.

I hadithteksterne er der et mere generelt billedforbud. Læses den anerkendte samling af Muhammad al-Bukhari vil man støde på et kapitel om tawhid [24], hvori der står, at det er Gud, der har skabt alle ting, hvorefter det pointeres, at folk, der maler billeder, ved dommedag vil blive spurgt om at gøre det levende, som de har skabt. På den måde bliver det at tegne eller at male dermed fremstillet som et forsøg på at sætte sig ved siden af Gud, hvilket man straffes for.

I praksis bliver hadithen ikke altid overholdt, hvilket svækker det overordnede argument imod Muhammed tegningerne. I forvejen findes nemlig billeder af profeten, især fra områder som Persien og Det Osmanniske Rige. Billederne findes dog både hvor Muhammeds ansigt tegnes, og hvor det tegnes sløret. Generelt er reglen i den klassiske sunni-islamiske tradition, at der specielt bliver udgået billeder i moskeer, i religiøse bøger og billeder af profeter. I stedet har man dyrket abstrakte mønstre og skønskrift.

Hvis der kun ses på den klassiske sunni-islamiske tradition vil der kunne spores en form for billedforbud, nogle muslimer som Taleban og andre stærkt konservative muslimske strømninger vil sågar forbyde TV, Film og Biografer, hvilket er årsag til at enhver billed - og filmfremvisning tidligere var forbudt i Afghanistan.

21

Ahmed Akkari (2014), Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspiller og kampen, s. 323

22

Kate Østergaard (2007), Danske Verdensreligioner – Islam, s. 267

23

Yousef N. Jaalee (2005) http://www.alimamali.com/html/dan/book/marefatol%20islam/5.htm - Besøgt

24

Tawhid: er troen på Guds (Allahs) enhed

Side 12

… … 18. December 2014

8

Ikke desto mindre var det ikke her krisen virkelig tog fart, da protesterne egentlig ikke blev rettet mod de tegninger, der faktisk kom i KB`s bog.

Profeten Muhammed

Hvor krisen stak af og blev til det den blev, var der, hvor der var tale om et angreb på Muhammed.

Dette angreb fandt man specielt i Kurt Westergaards tegning, der forestillede Muhammed med en bombe som turban. Ideen om at det var et udtryk for at nogle terrorister ser sig selv som de sande følgere af Muhammed er en mindre del af det. Ikketerroristiske muslimer ville mere eller mindre blot kunne tage afstand fra en sådan form for Islam [25]. Angrebet på Muhammed handler ifølge Mikael Rothstein (MR), der er en dansk forfatter med bl.a. en ph.d. i religionshistorie om, at det var en nedgørelse af Muhammed, hvilket virker som en nedgørelse og ydmygelse af enhver muslim og af den menneskelige værdighed i almindelighed. Endvidere hævder han, at reaktioner af den slags, vi var vidne til var ganske forudsigelige. Tegningerne fornærmede ikke islamisk dogmatisme så meget, som de fornærmede millioner af menneskers oplevelse af sig selv som moralske individer og

anstændige mennesker^{26}.

Sædvanligvis, når der tales om Islam, er det med Koranen og Gud som hovedfokus, men MR argumenterer for, at det er Muhammed i stedet.

Gud, der besidder absolut magt og indsigt, har valgt Muhammed som sin profet. Muhammad er derfor på alle måder den, der har vist vejen til Allah. Mennesket har ingen anden reel adgang til det guddommelige end ved at følge Muhammed. En del af vejen til Gudskontakten og håbet om barmhjertighed ved dommedag er åbenbaring selv, altså Koranen. En anden er Muhammed, da hans valg og veje fortolkes som det ideelle og er et udtryk for, hvad et menneske bør gøre og være.

Koranen lægger selv vægt på dette i 33:22, hvor der står følgende "Dette er, hvad Gud og Hans udsending har lovet os. Gud og Hans udsending siger sandheden! ”. Alene i denne sætning kan man påstå at Muhammed nærmest bliver sat ved siden af Gud, og derved bliver ophøjet i forhold til den egentlige ide om Muhammeds position i islam [27].

25

Kate Østergaard (2007), Danske Verdensreligioner – Islam, s. 267-268

26

Mikael Rothstein (2007), Weapons of Mass Defamation: Aspects of the 2006 ’Cartoon Crisis’, s. 120

27

Mikael Rothstein (2007), Weapons of Mass Defamation: Aspects of the 2006 ’Cartoon Crisis’, s. 121

Side 13

… … 18. December 2014

9

Muhammad er et centralt symbol i islam og har været det fra første øjeblik. I den islamisk dogmatisme har Gud den aktive del, men som historien udfoldes er Muhammad ligeledes en drivende kraft. Han bestræber sig på at opnå og finde "sandheden" og kæmper for at overvinde sine personlige religiøse tvivl. Muhammad ventede ikke blot. Han var det menneskelige plan i processen om at få åbenbaringen til at ske [28].

Da Muhammedkrisen stod på, var dette ikke direkte udtrykket af de tusinder og atter tusinder af berørte mennesker i de muslimske lande, men det var med det samme klart, at deres reaktioner havde mere at gøre med Muhammeds status i Islam, end med Allah eller Islams teologiske dogmatisme i sig selv.

Yderligere er det værd at bemærke at troen på Allah forudsætter en tillid til Muhammad, den slags tillid der er oprettet og vedligeholdt igennem hadither. Muhammed fortalte mennesket om Allah, hvilket betyder, at det Muhammed sagde må være sandt, hvis Allah er sand. Omvendt kan man sige at hvis Muhammed løj, er Allahs eksistens dermed også en løgn [29].

Vigtigheden af Muhammed i Islam genkendes i kronikken ”Brev til profeten” i Kristeligt Dagblad af Zubair B. Hussain (ZH), hvori han skriver ”Den 30. september 2005 var jeg vidne til, at det, jeg har kært, blev trådt under fode. Fremstillingen af dig som terrorist og kvinde undertrykker var og er ubærlig”. Han tilføjer længere senere i kronikken ”Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne holde mig ude af diskussionen, da jeg følte mig såret og krænket, og efter at have gravet dybt i mit

                                                                             30
følelsesregister fandt jeg ikke mange episoder, der kunne måle sig med den sorg, som jeg følte” .

For ZH var det altså en situation, han ikke kunne måle med andre, som efterlod ham i dyb sorg.

Hvilket underbygger MR`s teori om, at dette handlede mere om angrebet på Muhammed, end om billedforbuddet eller tegningstypen i sig selv.

Hvorfor var det så at Jyllands-Posten alligevel valgte at bringe tegningerne hvis den muslimske reaktionen var forudsigelig?

Kampen for ytringsfrihed

28

Mikael Rothstein (2007), Weapons of Mass Defamation: Aspects of the 2006 ’Cartoon Crisis’, s. 122

29

Mikael Rothstein (2007), Weapons of Mass Defamation: Aspects of the 2006 ’Cartoon Crisis’, s. 126

30

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, tekst 15 s. 65

Side 14

… … 18. December 2014

10

På dagen hvor Jyllands-Posten udgav tegningerne skrev avisens kulturredaktør Flemming Rose (FR), samtidig, hvorfor de havde valgt at udgive de 12 tegninger. Han startede sin begrundelse med følgende opremsning ”Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke »tør tage pis på Koranen for åben tv-skærm.« En tegner, der skal afbilde profeten Muhammed i en børnebog, ønsker at optræde anonymt. Det samme gør vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling.

Et førende kunstmuseum fjerner et kunstværk af frygt for muslimers reaktion. I denne teatersæson opføres tre forestillinger med bid og satire rettet mod USAs præsident George W. Bush, men der er ikke en eneste om Osama bin Laden og hans allierede… ”. Ifølge FR gav dette stor grund til bekymring, og det var uden tvivl et billede på en stigende selvcensur. Han påpegede, at der i et moderne sekulært samfund ikke kan insisteres på særlig hensynstagen til egne religiøse følelser, da det er uforeneligt med et demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være parat til at finde sig i hån,

                    31
satire og latterliggørelse .

Juridisk set var der ikke meget at komme efter for muslimerne, hvilke både Jyllands-Posten og mange andre påpegede, da det fremgår af den Danske Grundlov, at vi i Danmark har ytringsfrihed.

Statsadvokat, Peter Brøndt Jensen besluttede at statsadvokaturen ikke ville rejse straffesag mod Jyllands-Posten, han begrundede det med, at artiklen angik et emne af offentlig interesse. Og at udgangspunktet derfor er, at der er stor adgang til at fremkomme med ytringer, uden at man begår et strafbart forhold. Endvidere vurderede statsadvokaten, at hensynet til ytringsfriheden i den konkrete sag skulle veje højere end hensynet til muslimernes følelse af at blive spottet eller krænket.

Det vigtigste argument for den vestlige og danske side var også ytringsfriheden og som sagt, var der mange der bakkede dette argument op. Ved at trykke tegningerne og tilmed langt hen af vejen nægte at undskylde for det, har Jyllands-Posten vist respekt for den lange kamp for ytringsfriheden og demokratiet. Det argument fremførte Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste (CJ), ligeledes i artiklen ”Redaktøren og de 12 tegninger”. “Vi vil saftsuseme ikke undskylde at have bragt tegningerne. Hvis vi undskylder det, så svigter vi jo generationers kamp for ytringsfrihed og andre såkaldt borgerlige frihedsrettigheder. Vi ville også svigte de heldigvis mange, mange moderate

kræfter blandt muslimer… ”^{32}. En anden der var stærkt enig med CJ er forfatter, journalist og

31

Flemming Rose (2005) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-

for-at-bringe-muhammed-tegningerne-2005/ - Besøgt
32

Malene Grøndahl (2010), http://www.faktalink.dk/titelliste/muha00/muha05#section-2 – Besøgt 14-12-14

Side 15

… … 18. December 2014

11 litteraturkritiker Kristian Ditlev Jensen, han udgav d. 24. december en kommentar i Politiken kaldet ”Ytringsfrihed – skal jeg stave det for jer?”. Heri påpeger han, at Danmark har sekulariseret kristendommen som statsreligion, og at de kristne danskere dermed overhovedet ikke behøver underkaste sig nogle regler, der stammer fra en helt anden religion. Dertil markere han sin kamp for ytringsfriheden ved at konstatere ”… jeg bliver som dansker reelt dybt krænket, hver gang min

                                                                         33
ytringsfrihed bliver beklikket af mennesker, der systematisk forsøger at indskrænke den… ” .

CJ giver sågar udtryk for, at tegningerne er med til at sætte gang i vigtige debatter som Denmark har brug for. ”Man har hæftet sig ved den tegning, hvor Muhammed har en bombe i turbanen. Den association er for mig at se ret oplagt. Det er en måde at skildre på, at der er et problem med fanatiske, islamistiske terrorister, som kobler deres gerninger til selve religionen og dens indhold, og

                                       34
det er jo det, vores tegner har ønsket at skildre”

. Dermed hævder han, at der med tegningerne, fra

Jyllands-Postens side, ikke har været et ønske om andet end at åbne og skabe en debat, der ifølge ham var tiltrængt.

Krisen opstod altså på grund af en trang til at skabe en debat om selvcensur i Danmark. Den blev startet af en række tegninger til avisen Jyllands-Posten men spredtes til de muslimske lande, hvor den skabte massive uroligheder. I analysen af krisen træder to argumenter særligt frem. Det første er argumentet om billedforbud, men dette kan konkluderes til at være mindre væsentligt. Vigtigere er det andet argument om, at krisen bunder i en utrolig respekt og kærlighed til profeten Muhammed, og at tegningerne derfor trådte på en masse stærke følelser. Endeligt kan det konkluderes, at de personer der var for trykningen af tegningerne henviser til den danske ytringsfrihed og de borgerlige frihedsrettigheder.

Muhammedkrisen, clash eller ej?

Kritik af Huntington

Indtil 11. september 2001, kunne mange mennesker ikke følge eller tro på SHs teori, men terrorangrebet havde en usædvanlig effekt på mange. Flere anerkendte nu et eksisterende ”clash”

33

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, tekst 15 s. 69

34

Malene Grøndahl (2010), http://www.faktalink.dk/titelliste/muha00/muha05#section-2 – Besøgt 14-12-14

Side 16

… … 18. December 2014

12 mellem vesten og islam. Til gengæld var og er der en gennemgående overbevisning om, at ingen af de andre civilisationer for alvor truer vesten, og derfor ikke står som modsætningsforhold dertil.

Ligeledes argumenteres der for, at de fleste civilisationer bliver mere og mere vestlige, og at konflikten mellem vesten og islam desuden kun har en mulig udgang, hvilket er at vesten vinder. Og hvis ikke på anden vis, så ved hjælp af en atombombe (Se bilag 1) [35]. Påstanden om vestens suverænitet er SH selv dog meget uenig i. Ifølge ham er truslen fra de andre kulturer reel. Kina er på vej til at blive den største supermagt, verden endnu har set, og hvad de muslimske lande angår, eksploderer deres folketal. Islamiseringen har gjort dem stadig mere bevidste om vigtigheden af at

                      36
afvise påvirkning fra vesten .

Tilhængere af teorien vil fastholde at verden ikke bevæger sig i retning af en universel homogen civilisation, som tidligere fastslået, men nærmere imod SHs ide om civilisationernes sammenstød.

De vil tilmed påpege, at SHs teori stadig fungerer, dog af den simple grund, at ingen anden teori bedre har kunnet forklare de sidste 20 års begivenheder [37] (Se bilag 1).

Modstandere af teorien vil hævde, at forestillingen om den muslimske verden som en samlet enhed, der kæmper mod vesten er forkert. De vil pege på at begivenhederne efter terrorangrebet snarere vidner om en religiøs nationalisme kontra den sekulære stat, end om en religionskrig i hele verden. Brian Jacobsen, der er stud.mag, mener at SHs teori er en selvopfyldende profeti. Ifølge ham italesætter SH en konflikt mellem vesten og islam, som verdens ledere ikke protesterer imod, nærmere tværtimod. Og dermed bliver teorien selvopfyldende.

Et andet argument der kritiserer SHs teori bakkes op af en undersøgelse fra 2002. Undersøgelsen fastslog, at konflikter er mere tilbøjelige til at opstå inden for en civilisationen end mellem civilisationer, og at teorien dermed er uanvendelig. Her er 2. verdenskrig et oplagt eksempel og ses brugt i adskillige debatindlæg. Endnu en gang forsvarer SH sin teori og forkaster dette. Han afviser ikke, at der findes sammenstød inden for civilisationerne selv men hævder, at der eksisterer flere mellem civilisationerne. Han påpeger, at vi må anerkende, at vi lever i en pluralistisk [38] og ikke en

                  39
universalistisk verden (Se bilag 1).

35

Religion.dk, ikke-angivet skribent, (2007), http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-kritiserer-

huntingtons-teori – Besøgt 14-12-14 (BILAG 1)
36

Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen (2006), Konfrontation eller dialog – Islams rolle og ansvar i en globaliseret

verden, s. 14
37

Religion.dk, ikke-angivet skribent, (2007), http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-kritiserer-

huntingtons-teori – Besøgt 14-12-14 (BILAG 1)
38

Pluralistisk: En opfattelse af verden, som fremhæver forskelle og flerhed i modsætning til ligheder og enhed.

39

Religion.dk, ikke-angivet skribent, (2007), http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-kritiserer-

huntingtons-teori – Besøgt 14-12-14 (BILAG 1)

Side 17

… … 18. December 2014

13

Sammenstød?

SH modtager meget kritik for sin teori. Nogle kan gå så langt til at sige, at SH forfølger global fred, og at en sådan forfølgelse, på trods af velmenende forsøg, kan være kontraproduktiv, når disse forsøg bygger på en illusionsfyldt forståelse af verden og mennesker [40]. Men ser man bort fra disse lidt hårdere udtalelser viser det samlede billede, at ingen eller meget få kan tilslutte sig hele teorien, men også, at ingen eller få kan afvise teorien fuldstændig [41] (Se bilag).

Om man er modstander eller tilhænger så vil man på den ene eller anden måde kunne holde teorien op mod Muhammedkrisen og bruge den til at tage et dybere dyk ind i konflikten.

Da krisen var på sit højeste rejste det spørgsmålet om, hvorvidt der nu var tale om et sammenstød mellem civilisationer eller ej. Spørger du Henning Duus (HD), der er cand. Mag. i samfundsfag og idehistorie, vil svaret være, at der er tydlige tegn på at Muhammedkrisen var et gib tættere på et civilisations sammenstød. I kronikken ”Civilisationernes sammenstød er rykket nærmere” fra 2006, udgivet i Kristeligt Dagblad, skrev HD at SH ikke beskæftigede sig specielt med Vesteuropa og indvandringen fra de muslimske lande, men at hans tankegang kunne anvendes derpå. Han påpeger, at indvandringen fra de muslimske lande medfører, at den muslimske og den vestlige civilisation overlapper hinanden. Dette indebærer, at de europæiske lande i højere grad bliver splittede lande, og at en sådan splittelse fremkalder ustabilitet og konflikter mellem civilisationsformede værdier og normer i de to civilisationer. Yderligere konkluderer han, at Muhammedkrisen tydeligt demonstrerer, at den islamiske civilisation allerede er til stede midt i den vestlige civilisation, og at den her forsøger at gøre krav på at en række af Islams fundamentale civilisationsformede værdier og normer inkluderes i det vestlige samfund. Han mener endvidere, at muslimerne i Danmark er parate til at fremtvinge disse værdier og normer igennem trusler mod liv og ejendom, og endelig peger han på Europa som kampplads for denne konflikt mellem de to

                         42
magtanvendelige civilisationer .

40

Amartya Sen (2006),

http://www.slate.com/articles/news_and_politics/politics/2006/03/what_clash_of_civilizations.html - Besøgt 14-12-14
41

Religion.dk, ikke-angivet skribent (2007), http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-kritiserer-

huntingtons-teori – Besøgt 14-12-14 (BILAG 1)
42

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, tekst 19 s. 74

Side 18

… … 18. December 2014

14

Ikke alle er enige med HD. Michael Jarlner (MJ), redaktør på Politiken, er en af dem, og han havde få dage forinden skrevet en kommentar i Politiken med titlen ”Civilisationernes sammenstød?

Næh”. I denne hævdede han, at hvad der var tale om ikke var en kamp mellem muslimer og ikke-muslimer, men snarere mellem religiøst konservative og liberale. Han konkluderer dette på baggrund af den europæisk reaktion under krisen. I Frankrig, hvor der i forvejen var forbud mod muslimske tørklæder i de offentlige skoler, blev der på avisen France Soir udgivet en forside med skriften ”Ja, vi har ret til at karikere Gud”. Det resulterede dog i at avisens ejer fyrrede ledelsen.

Ikke desto mindre var ånden ude af flasken og flere steder i Europa gjorde man snart franskmændene efter. De 12 tegninger havde nu udløst, hvad der lignede en europæisk værdidebat [43]. Han tilføjer, at der i Danmark på samme måde som i Frankrig dannes nogle skillelinjer mellem de konservative og liberale muslimer, men at det i Danmark er svære at se, da de danske muslimer presses hårdt. Presset kommer af flere forskellige ting såsom den danske stats konsekvente forskelsbehandling af andre trossamfund end det kristne, her specielt af det muslimske trossamfund. I modsætning til de hollandske og franske muslimer, lever de danske også i en ikke-religiøst neutral stat, men derimod under den danske statskirke som det ypperste symbol på danskhed [44]. Erik Bjerager (EB), der er chefredaktør for Kristeligt Dagblad, udsender en kommentar samme dag, heri omtaler han SHs teori som en dyster profeti om religionskrig, alligevel ser han, på trods af at Muhammedkrisen er en konflikt om religion, den ikke som en religionskrig mellem islam og kristendom. Han begrunder det med at sige, at muslimer i deres blinde vrede overser, at mange kristne i og uden for Danmark deler deres kritik. Eksempelvis tog danske biskopper og præster tidligt lang afstand fra tegningerne, den ortodokse kirke i Rusland gjorde sågar det samme, og næstefter fulgte Kirkernes Europæiske Konference og Det mellemøstlige Kirkeråd samme vej. Tilsvarende, som tidligere nævnt fra bilag 1, mener EB også at der nærmere er tale om en konflikt imellem religion og sekularisering, end om et sammenstød mellem

          45
civilisationer .

Det kan vurderes at SHs teori kan bruges som udgangspunkt til at forstå krisen, men at krisen ikke umiddelbart var et sammenstød mellem civilisationer. I hvert fald ikke hvis afsættet er de otte civilisationer som SH arbejdede med. Krisen ville muligvis kunne vurderes til at være et civilisations

43

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, tekst 20 s. 77

44

Allan Poulsen (2008), Islamdebat, tekst 20 s. 78

45

Erik Bjerager (2006) http://www.religion.dk/synspunkt/dette-er-ikke-en-religionskrig - Besøgt

Side 19

… … 18. December 2014

15 sammenstød, hvis der tværtimod var tale om civilisationer af religiøst konservative og liberale, da det bedømmes at dette snarere var krisens karakter.

Af vurderingen kan der dermed konkluderes, at der er en tydelig opdeling af personer, der er tilhængere af teorien, og af personer der er modstandere. Desuden at tilhængerne mener at SHs teori er det bedste bud vi har på en forklaring af hændelserne igennem de sidste 20 år, modsat vil modstanderne pege på at sammenstød inden for en civilisation er hyppigere end sammenstød imellem civilisationer. De vil også hævde, at konflikterne der i dag er imellem vesten og islam snarere vidner om religiøs nationalisme kontra den sekulære stat. Endelig vurderes det at Muhammedkrisen formenligt ikke var et civilisationssammenstød men rettere, som nævnt et sammenstød mellem spørgsmålet om religiøs nationalisme og den sekulære stat.

Konklusion

Det må derfor kunne konkluderes, at Samuel P. Huntingtons teori bygger på ideen om civilisationer i flertal, og en forståelse af at der ikke er en endelig definition på hvad der er civiliseret.

Desuden opererer han med otte civilisationer, der alle er opdelt efter en række forskellige kriterier, og som har en stærk relation til ordet kultur. Endvidere underbygges der i teorien at der i 1400 år har været adskillige angreb og modangreb mellem den vestlige civilisation og den islamiske civilisation, og at det er tydeligt, at denne konflikt ligeledes er eksisterende i den moderne verden.

Denne type konflikter er resultatet af både forskelle og ligheder mellem de to civilisationer. Således er Muhammedkrisen opstået på baggrund af en trang til at skabe en debat om selvcensur i Danmark. Dette forsøg på at skabe en sådan debat ved at vise de 12 tegninger i Jyllands-Posten af profeten Muhammed, udløste massive uroligheder, som specielt tog til i de muslimske lande.

Når der laves en analysen af argumenterne i sagen, kan det først og fremmest konkluderes at et billedforbud i islam kan vurderes at være mindre væsentligt.

Til gengæld er det andet argument om, at krisen er funderet i en uendelig tillid og kærlighed til profeten Muhammed vigtigere og sandsynligere.

I kontrast dertil kan det udledes, at de personer der var for trykningen af tegningerne hævder at den danske ytringsfrihed og de borgerlige frihedsrettigheder var deres legitime ret.

Side 20

… … 18. December 2014

16

Yderligere kan det konkluderes, at der er forskellige holdninger til teorien, men endeligt at teorien om civilisationernes sammenstød om noget giver et udemærket udgangspunkt for at forstå Muhammedkrisen. Den kan dog ikke umiddelbart vurderes til at være mere end et udgangspunkt, og som forklaringsmodel er den ikke specielt brugbar, da krisen nærmere omhandlede et sammenstød mellem religiøst konservative og liberale, end et sammenstød mellem den islamiske civilisation og den vestlige.

Side 21

… … 18. December 2014

17

Litteraturliste

Bøger

Akkari, Ahmed: Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen,

Berlingske media, 2014, 1. udgave

Hansen, John og Hundevadt, Kim: Provoen og profeten – Muhammedkrisen bag kulisserne,

Jyllands-Postens forlag, 2006, 1. udgave

Huntington, Samuel P. (Oversat af Peter Mollerup): Civilisationernes sammenstød – Mod en ny verdensorden (Danske oversættelse), People´s Press, 2006, 1. udgave

Petersen, Ole Bjørn og Steffensen, Jens M.: Konfrontation eller dialog – Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden, Systime, 2006, 1. udgave

Poulsen, Allan: Islamdebat, Systime, 2008, 1. udgave

Østergaard, Kate: Danske verdensreligioner – Islam, Nordisk forlag A/S, 2007, 1. udgave

Hjemmesider

Alimamali.com, Yousef N. Jaalee,

http://www.alimamali.com/html/dan/book/marefatol%20islam/5.htm, Besøgt

Danmarks historien, Flemming Rose: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-for-at-bringe-muhammed-tegningerne-2005/,

Besøgt

Faktalink, Malene Grøndahl: http://www.faktalink.dk/titelliste/muha00/muha05#section-2, Besøgt

14-12-14

Foreign Affairs, Samuel P. Huntington: http://www.foreignaffairs.com/articles/48950/samuel-p-
huntington/the-clash-of-civilizations, Besøgt

Jyllands-Posten, Troels Pedersen, http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3808423/danske-kunstnere-

bange-for-kritik-af-islam/, Besøgt

Jyllands-Posten, ikke-angivet skribent http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4302432/muhammed-
krisen-sadan-gik-det-til/?page=33335, Besøgt

Side 22

… … 18. December 2014

18

Religion.dk, ikke-angivet skribent, http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-

kritiserer-huntingtons-teori, Besøgt 14-12-14 (BILAG 1)

Religion.dk, Erik Bjerager: http://www.religion.dk/synspunkt/dette-er-ikke-en-religionskrig, Besøgt

Slate, Amartya Sen:

http://www.slate.com/articles/news_and_politics/politics/2006/03/what_clash_of_civilizations.ht

ml, Besøgt 14-12-14

Wikipedia, the free encyclopedia, Ikke-angivet skribent,

http://en.wikipedia.org/wiki/Clash_of_Civilizations, Besøgt 6-12 2014

Artikler

Rothstein, Mikael: Weapons of Mass Defamation: Aspects of the 2006 ’Cartoon Crisis’. I: Temenos,

2007, Vol. 43, Nr. 1, s. 115-134.

Side 23

… … 18. December 2014

19

Bilag

Bilag 1.

http://www.religion.dk/viden//debatt%C3%B8rer-kritiserer-huntingtons-teori

Side 24

18. December 2014
Debattører kritiserer Huntingtons teori | Religion.dk
Side 2 af 4
Overskriften ”Clash of Civilisations” er nem at forstå, selve teorien ligger næsten forklaret her. Det kan være årsagen til, at teorien nu kendes i brede kredse af samfundet. En engelsksproget hjemmeside beskriver bogens og dermed teoriens hovedpunkter kort. Huntington mener, at i fremtiden vil de store konflikter mellem mennesker være båret af kulturelle forskelle.
Den nuværende verden opdeler han i syv eller otte civilisationer, som han primært definerer ud fra kultur og religion. Disse omfatter den vestlige, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske, den muslimske, den hinduistiske, den kinesiske, den japanske og måske den afrikanske. De vigtigste konflikter vil opstå i brudlinierne mellem disse civilisationer, siger Huntington.
Positive røster
De to forskere i international og komparativ politik, Ronald Inglehart og Pippa Norris, giver Huntington delvist ret. Kultur har betydning, det konstaterede undersøgelser af folks værdier fra 2000-2002, men Huntington tager fejl i fremhævelsen af politik som kernekonflikten. Tilslutningen til de demokratiske værdier er til stede i stort set alle lande og kulturer. Den virkelige kulturelle konflikt, som Huntington overser, er lighed mellem kønnene og seksuel frigørelse. Denne bliver fremtidens skillelinie.
Brødrene Stephen og Orrin Judd er på deres hjemmeside enige i dele af teorien. Der eksisterer et clash mellem vesten og islam. Til gengæld truer ingen af de andre civilisationer vesten for alvor, og står derfor ikke i modsætningsforhold hertil. De fleste civilisationer bliver mere og mere vestlige. Debattørerne nævner også Huntingtons manglende jødiske civilisation. Alle andre store religioner har fået en civilisation, men ikke jødedommen, da den i forvejen anses for vestlig. Konflikten mellem vesten og islam har kun en mulig udgang. Vesten vinder, om ikke andet, så ved hjælp af en atombombe.
Helt så bastant udtaler Kasper Støvring sig ikke, men han medgiver Huntington, at der eksisterer et clash. Den tiltagende interaktion mellem folkeslag fører til bevidsthed om kulturelle forskelle, hvilket giver anledning til flere konfrontationer. Sprog og religion binder kulturen sammen, hvorfor religiøs fundamentalisme kan ses som en tilbagevenden til [overlejret tekst i kilden] den oprindelige kultur. Verden bevæger sig ikke i retning af en universel civilisation, som Fukuyama
[Cookieboksen overlapper flere ord i de sidste linjer.]
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. OK. Læs mere.
http://www.religion.dk/viden/2007-01-09/debatt%C3%B8rer-kritiserer-huntingtons-te... 09-12-2014
20

Side 25

...
...
18. December 2014
Debattører kritiserer Huntingtons teori | Religion.dk
Side 3 af 4
profeterede. Huntingtons teori fungerer stadig, af
den simple grund, at ingen anden teori bedre har
kunnet forklare de sidste 20 års begivenheder.
b stjerner fra
å vores shop:
erner.dk
Negative debattører
Én af begivenhederne, nemlig 11. september 2001,
giver professor i international politik Ole Wæver sit
bud på en forklaring. Denne handling udtrykte ikke
et clash of civilizations, og det mener Huntington,
ifølge Ole Wæver, heller ikke. Harvardprofessoren
tøvede med at udråbe angrebet på tvillingetårnene
til et sammenstød mellem islam og vesten. Opfattel-
sen af den muslimske verden, som en samlet enhed, der kæmper mod ve-
sten, er forfejlet. Hele verden står ikke midt i en religionskrig, men begi-
venhederne efter terrorangrebet vidner snarere om en religiøs nationalisme
versus den sekulære stat. Ole Wæver afviser dog ikke, at der kan komme et
clash mellem verdens civilisationer senere hen.
Mere generelt ser stud.mag. Brian Jacobsen på Huntingtons tese, og hvad
den medfører i den brede offentlighed. Huntington italesætter en konflikt
mellem vesten og islam, som verdens ledere ikke modsiger, nærmere tvær-
timod, og derved bliver teorien til en selvopfyldende profeti. Offentligheden
hører sjældent andre forklaringer på muslimers terror end den Huntington
giver. Siden kritiserer et ensidigt syn på verdens begivenheder. For eksem-
pel nævnes andre religiøse fanatikere end muslimer meget sjældent i for-
bindelse med terroraktioner.
James Graham
skriver i stil med den foregående debattør, at Huntington og vestens ledere
italesætter en konflikt, som derved bliver selvopfyldende. James Graham
gør opmærksom på en undersøgelse i 2002, som direkte modbeviste
Huntingtons tese. Undersøgelsen fastslog, at konflikter er mere tilbøjelige
til at opstå indenfor en civilisation end mellem civilisationer. Denne debat-
tør nævner, at Huntington primært definerer sine civilisationer ud fra reli-
gion, men jødedommen og buddhismen får ikke sin egen kultur. Hunting-
ton overser også, at mange kulturer i dag er multireligiøse.
Websitet anvender cookies til at huske dine
indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles med tredjepart.
OK
Læs mere
http://www.religion.dk/viden/2007-01-09/debatt%C3%B8rer-kritiserer-huntingtons-te... 09-12-2014
21

Side 26

...
...
18. December 2014
Debattører kritiserer Huntingtons teori | Religion.dk
Side 4 af 4
Interviews med Huntington
18. august 2006, fem år efter terrorangrebet på World Trade Center, blev
Samuel P. Huntington interviewet
om hans eget syn på angrebet og på amerikansk udenrigspolitik siden da.
Han afviser ikke, at der findes clashes indenfor civilisationerne, men
mener, der eksisterer flere mellem civilisationerne. Vi må anerkende, at vi
lever i en pluralistisk og ikke en universalistisk verden.
I et andet interview, givet til et islamisk blad, pointerer Huntington teorien
om den pluralistiske verden. Hverken islam eller vesten kan karakteriseres
som en homogen størrelse, men lande med enslydende kultur arbejder
bedre sammen, og derfor vil fremtidens politiske konflikter omhandle kul-
turelle forskelle.
Huntington modtager meget kritik for sin teori. Det samlede billede viser,
at ingen eller meget få kan tilslutte sig hele teorien, men også, at ingen kan
© 2014 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161
København K | Telefon: 33 48 05 00
Abonnement: 33 48 05 05 | Annoncer: 33 48 05 00 | Læs
mere om ophavsret og persondatapolitik
Websitet anvender cookies til at huske dine
indstillinger, statistik og at målrette annoncer.
Denne information deles med tredjepart.
OK
Læs mere
http://www.religion.dk/viden/2007-01-09/debatt%C3%B8rer-kritiserer-huntingtons-te... 09-12-2014
22

Side 27

… … 18. December 2014

23

Bilag 2.

Det skal noteres at der er tilføjet en niende civilisation på illustrationen, hvilket er den buddhistiske, denne skal ses forbi da den ikke indgår i Huntingtons teori, dette område vil i Huntingtons teori hovedsageligt høre under den kinesiske civilisation.