SSO om prærieindianernes religion

Side 1

Side 1 af 23

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .................................................................... s.1 Indledning ..................................................................................... s.2 De mystiske kræfter ................................................................... s.3

▪ De fem cirkler ............................................................. s.3

▪ Wakan Tanka ............................................................. s.4

▪ Universalcirklen ......................................................... s.5

▪ Verdenstræet ............................................................... s.6 Visioner ........................................................................................ s.7

▪ Grundlæggende om visioner ....................................... s.7

▪ Mandsindvielsen ......................................................... s.7 Soldansen ..................................................................................... s.10

▪ Indhold i soldansen ..................................................... s.10

▪ Soldansens udførelse ................................................... s.10

▪ Betydning af soldansen ............................................... s.12 Kristendommens påvirkning på indianernes religion ............ s.15

▪ Åndedansen ................................................................. s.15

▪ Indhold i åndedansen .......................................... s.15

▪ Betydning af åndedansen .................................... s.16

▪ Indianernes nederlag ........................................... s.17 Konklusion .................................................................................. s.18 Noter ............................................................................................. s.19 Bilag ....................................................................................... s.20 Litteraturliste ............................................................................... s.23

Side 2

Side 2 af 23

Indledning

Da det er påkrævet at aflevere en større skriftlig opgave på 2Hf, har jeg valgt at skive om prærieindianernes religion. Inden for dette emne er der meget at skrive om, derfor har jeg valgt at begrænse området i min opgave, ved at skrive hovedsalig om Dakotaerne, hvor under jeg vil komme ind følgende spørgsmål.

▪ De mystiske kræfter

Her under vil jeg undersøge hvad Dakota indianernes livsproces består af.

Derefter vil jeg koncentrerer mig om de forskellige stadier i processen, der udover vil jeg se nærmere på deres

Gudeforståelse, og hvad den består af, samt hvordan

Dakotaerne ser på universet, og hvad de basere deres hverdag på?

▪ Visioner

Her vil jeg se hvad en vision er og hvilken betydning de har for indianerne, og hvordan indianerne udføre dem.

▪ Soldansen

Hvad indebære soldansen? Hvad formål tjener den? Hvordan udføres den?

▪ Kristendommens påvirkning på indianernes religion.

Hvordan kar kristendommen påvirket indianernes

religion/kultur? Samt hvad årsagen er til enden på

indianernes frie kult?

Årsagen til at jeg har begrænset mig til Dakota indianernes religion skyldtes, at siden opgaven skal være begrænset af en hvis størrelse, har jeg ikke kunne finde plads til en bredere uddybelse af alle de forskellige indianers stammers stammers religion

Jeg vil finde svarene på overstående spørgsmål i bøger og på Internettet.

Side 3

Side 3 af 23

De mystiske kræfter

De fem cirkler

Den første cirkel: Menneskene fødes ind i tilværelsens inderste cirkel.

Der er tilværelsens og naturens første cirkel, så længe man befinder sig her, tænker man udelukket på sig selv og alt man gør, gør man kun for sig selv, man tager og giver aldrig tilbage.

- Denne cirkel er individet og egoismens cirkel

Den anden cirkel: Lidt efter lidt opdager mennesket sine forældre og søskende dvs. der er en større cirkel uden om dens egen. Mennesket lærer også at det kan lære af sine forældre og de kan lære noget af det.

Mennesket bliver klogere for hver dag og indser at det kan få større resultater med familien, end uden den. Mennesket lære f. eks også at der er en større cirkel uden om familien,.

- Denne cirkel er familiens cirkel.

Den tredje cirkel: Når det indianske menneske er blevet klogt nok, forlader det den anden cirkel og træder ind i den tredje cirkel, hvor der er mange flere mennesker og oplevelser. Hos mange indianere skal man igennem ritualer og ceremonier fra den anden til den tredje. Dette er tilfældet ved Dakota indianerne, hvor man kan sammenligne med mandsindvielsen

Mandsindvielsen er en overgangsrite fra dreng til mand, hvor man løsriver sig fra forældrebindingen.

I den tredje cirkel opdager mennesket, at personen kun er noget sammen med andre. Man kan udrette meget på egen hånd, men man vil altid udrette mest sammen med andre. Dette kan sammen lignes med at en oplevelse er bedst, når den kan fortælles til andre, eller at andre er med til oplevelsen.

- Den tredje cirkel handler om det menneskelige fællesskab.

Den fjerde cirkel: den fjerde cirkel er naturen(moder jord): bjerge, søer, floder, skyerne, planterne og dyrene. Med andre ord er den fjerde cirkel det jordiske fællesskab, hvor natur og mennesket går op i en højere enhed, som er nødvendig for at jorden skal bestå. I den fjerde cirkel lærer det indianske menneske at inddrage menneskelivet i det jordiske fællesskab. Man vedkender Wakan Tanka og at alting på jorden er liv.

- Denne cirkel handler om det jordiske fællesskab

Den femte cirkel: denne cirkel, er den som inddrager universet: stjernerne, månen, solen og alle planeter og deres liv. Når man er i den denne cirkel, oplevelse der en følelse af kosmos. Det er dog ikke alle, der oplever den femte cirkel i live. Mange vil først opleve den, når de dør. Dette skyldes at mange ikke når at få indsigten, hvilke betyder de

Side 4

Side 4 af 23 kun når til den anden eller tredje cirkel og ikke forstå altet sammenhæng. (note 1)

- Denne cirkel er meningen med livet

Wakan Tanka.

Wakan Tanka, Den store ånd, Det Store Mysterium kan ses som

logos = (det overordnede princip, det som giver alt eksistens = Altet).
Wakan Tanka er for Dakotaerne som den støre livskraft/mana, dvs. alt

mana i universet, altså altets sammenhæng. Mennesket, dyr, sten, floder osv. er derfor mana fra Wakan Tanka, dvs. Wakan Tanka er et udtryk for det, som man forstår som mana.

Ordet Wakan Tanka betyder alle Wakan-væsener (den samlede masse af ånd), for de er alle sammen ligesom et´ med hinanden. Wakan Tanka fremstår som Wakaner fordelt i forskellige

kategorier, f. eks hvor Wakan Tanka Kin = solen, som er den vigtigste

eller førende. Wakan (livgiveren),

Den mægtigste er der imod Nagi Tanka = himlen, som er rammen om

altet.

I rirualer kan man henvende sig til alle Wakaner, i så fald

henvender man sig til Det Store mysterium/Wakan Tanka. Man kan

også henvende sig til en bestemt Wakan, men så skal men tilføje denne Wakan´s personlige navn. F. eks Nagi Tanka: himlen. Wakan Tanka er hverken ond eller god, det afhænger af hensigten med ritualet (sort eller hvid magi)(note 2)

Man kan ud fra overstående konkludere, at totaliteten i indianernes religion er at forstå sammenhængen af helheden,

Wakan Tanka = totaliteten, (hvis man fjerner en ting ud, falder det hele

sammen).

For at Wakan Tanka og totaliteten hænger sammen, skal indianernes verden være i balance og ikke ubalance (kosmos og kaos).

Kosmos er den ordnede verden (universets centrum).

Ifølge Dakotaernes, omfattes kun deres stamme i kosmos. Kosmos fremstilles som en cirkel, hvor hele kraft er koncentreret (mana). Cirklen symbolisere lejrens opbygning, hvor alle tipierne er opstillet, med udgang mod øst. (i øst står solen op). Cirklen symbolisere også ildstedet, soldanshytten og svedhytten, .(En svedhytte er central i alle Dakotaernes ritualer. Svedhytten har to funktioner, den kan være et ritual i sig selv, dels kan den være et renselses ritual og kontakt skabende ritual til forberedelse af andre ritualer. Svedhyttens opbyggelse: cirkelformet, i dens centrum er aftegnet et kors, som symbolisere de fire

verdenshjørner/vinde, i dens centrum er fredspiben, som er anbragt med

spidsen plejende mod himlen, fredspibens skaft, bliver derfor aksen der forbinder himmel, jord, åndeverdenen og Dakotaerne, i centrum af hytten er et hul, hvor glødende sten anbringes. I dette hul kommer Wakan Tanka til sted under ceremonien, svedhytten forstås, som et

Side 5

Side 5 af 23 mikrokosmos dvs. en miniature udgave af hele kosmos, hvorfra alle ånder er tilstede under ceremonien).(note7)

Cirklen er kosmos, og hvor alt udenom er kaos. Det vil sige, at uden om cirklen eksistere den ”ikke” ordnede verden, alt det ukendte, fjenden, og hvor alle alskens ulykker kommer fra, eller alt det som Dakotaerne er bange.

Kosmos vil blive brudt af kaos, hvis Dakotaerne ikke opretholder kosmos, f. eks, hvis de går den forkerte vej rundt i tipien.

De skal altid gå mod vest, fordi solen går op i øst og ned i vest (i urets retning). Hvis de udføre deres ritualer forkert, eller hvis de ikke holder sig gode ”venner” med Wakan Tanka osv. ville kosmos blive brudt.

Det er enhver indianers pligt, at opretholde kosmos ned til den mindste ting, ikke bare for deres egen skyld, men for hele stammens.

Ud fra ovenstående kan jeg nu konkludere, at Wakan Tanka =
Totaliteten = kosmos. (note 3)

Universalcirklen

Alt i Dakotaernes univers er rundt, som i øvrigt også er tilfældet i alle andre naturfolks univers. Geometri giver ingen mening for naturfolk, da alt er skabt rundt, og man ville tabe ens mana, hvis mennesket f. eks skal bo i et firkantet hus, og helet Dakotaernes identitet vel gå tabt.

Den symbolik, som optræder i Dakotaernes kult og hverdag, er også rundt: tipien er rund, familien samles omkring kogebålet i en cirkel, lejeren er opstillet , så den danner en cirkel, Dakotaerne bor på en rund klode, som befinder sig under den runde sol, måne og stjernerne og svæver rundt i universet, som synes rundt.

Universalcirklen symbolisere verdensaltet, hvor alle væsener automastik har sin plads og indgår forbindelse med alt andet. Mennesket indgår dog, som den eneste livsform ikke automatisk i universalcirklen. De skal selv finde deres plads i universalcirklen, så de kan blive et helt og rigtigt menneske. For at Dakotaernes kan finde deres plads i universalcirklen, skal de opretholde kosmos og være en del af stammelivet, derud over søge visioner og forstå Wakan Tanka.

Der gives ingen forklaring på, hvorfor mennesket ingen plads har i universalcirklen, i personens første leve år. Mennesket skal ”gøre sig fortjent” til pladsen i cirklen. Årsagen her til skyldes et genetisk behov for at have mening med tilværelsen – et formål med livet. Det er muligvis dette meningsbehov, som tilgodeses ved at holde personen udenfor universalcirklen, og give mennesket et mål at stræbe efter.

(note 4)

Side 6

Side 6 af 23

Verdenstræet

Dakotaernes mener, at der hvor deres lejre bygges, vil verdenscentrum også altid befinde sig, lige meget, hvor end på jorden lejren end måtte være. Hvilket også bevidner, at de altid bor i kosmos.

Verdenstræet som også kaldes centertræet, står i midten af

verden, og symbolisere verdensmidtpunkt = Dakotaernes

bosted.(Dakotaernes hellige træ er poppelen)

Alt hvad en indianer foretager sig er rundt, fordi alt i verden er rundt, eller bevæger sig rundt, f. eks. solen svæver rundt om jorden. Dakotaerne tror på ringen og tegnet på stammens enighed gør dem stærk. Det blomstrende træ (centertræet), er centrum i denne ring og de fire verdenshjørner nærer træet og giver det trivsel. Øst giver fred og lys, Syd giver varme, Vest give regn, og Nord giver kulde og vind. Dette giver Dakotaerne styrke og udholdenhed. Alt sammen har indianerne lært i naturen, som omgiver dem, og derfra har de hentet deres religion, og verdenstræet er centrum i alt dette.(note 5)

Side 7

Side 7 af 23

Visioner

Grundlæggende om visioner

Når en ung mand ønsker, at modtage den hellige kraft, går han til en erfaren, ældre mand for at søge råd og vejledning hos ham. Dette er nødvendig, fordi den unge mand skal have hjælp af ånderne. Hvis den unge mand laver noget ugennemtænkt eller kultisk uforsvarlig, vil dennes handlinger medføre ulykker, som vil ramme den unge mand og i værste fald ramme hele stammen.

Visioner kan udføres med flere mål. Mange gange fungerer visionen som en overgangsrite f. eks fra dreng til mand. Visionssøgningen har aldrig været obligatorisk, det har altid været frivilligt, om man vel søge efter visioner. Enhver kan tage på visionssøgning. I ens drømme vil der som regel vise sig en ånd og fortælle, at drømmeren skal gå på visionssøgning, for at få nærmere instrukser om sit kommende kald

(indianerne får igennem deres visioner af vide, hvor i deres samfund de hører til, f.eks om de skal være medicinmænd, jægere osv.) Der er langt for alle, der får visioner.

Formålet med visionssøgning er da også først og fremmest, at få lejlighed til at se på sig selv, og opleve menneskets svaghed overfor naturens storhed, og at genvinde den naturlige ydmyghed, som er nødvendig for at leve i balance med naturen. Fremtrædende i visionssøgningen er den kosmiske livsførelse, som gennemtrænger alle Dakotaernes ceremonier. Dette indeholder følelsen af være forbundet med naturen, men også universets grundkræfter. (Wakan Tanka).(note 6) Mandsindvielsen

Dette afsnit vil jeg beskrive med en lille aftendisk historie.

Mandsindvielsen en beskrivelse af 17´årige Wooden Leg´s første møde med den store ånd. Wooden Leg vil gerne gøre noget for at vise den store ånd, at han er taknemlig for alt det som er givet ham,(han har aldrig sultet, været syg, blevet ramt af pile eller kugler og ingen ulykke har nogen sinde ramt ham).

I Wooden Leg´s stamme mener de at, første gang man skal bede til den store ånd, handler det om, at gøre sig værdig til at blive hørt af den store ånd. Det sker ved, at man gennemgår nogle dage med faste, tak til den store ånd, bøn og selvforglemmelse. Målet med disse selvpinsler er at ens åndelige jeg, skal træde foran de krav, som man stiller til sig selv i hverdag, f. eks vand og mad. Denne legemlige selvransagelse skal tjene til at give plads til en åndelig koncentration, som tillader sjælen at frigøre sig fra kødet. Først når disse kriterier er

Side 8

Side 8 af 23 opfyldt, er man rede til at rette sine tanker mod den store ånd, som hersker over os alle.

Wooden Leg får hjælp af stammens medicinmand (Red Haired Bear), som spørger, hvor mange dage, han kan klare. Wooden Leg mener, at 4 dage, skulle han nok kunne klare. (4-tallet er det hellige tal i indianernes religion, som man kan se i hele opgaven, er alle de vigtige ting i indianernes religion, noget med 4, eller noget som kan deles med 4).

Derefter sender Red Haired Bear Wooden Leg ud efter 17 grene til den hytte han skal tilbringe de 4 dage i, hvorefter han skal lave hytten.

Hytten har en dirremeter på 8 fod, og der graves 16 huller, hvor grenene skal være i og som bøjes sammen i toppen og bindes sammen, mens den syttenen gren flettes ind imellem de 16 andre, fra øst mod vest. Så skal der findes et bøffelkranie, som skal placeres 8 fod fra indgangen, som ligger lige mod øst. Græsset mellem hytten og kraniet bliver revet op, så der bliver en sti (stien er hellig).

Da hytten er færdig, bliver skal Wooden Leg bemales af

Red Haired Bear, med rød og sort farve. Først males en cirkel rundt om hans ansigt, derefter så sorte cirkler om hans håndled og ankler(4 i alt).

Derefter males en sol midt på brystet og en måne på venstre skulder.

tegnene som males på Wooden Leg: solen og månen = et døgn, de fire
ringe = 4 dage. De repræsentere de dage, som han skal tilbringe i hytten.

Den røde farve er et symbol for hans forfædre og den sorte farve repræsentere krigernes farve. Når bemalingen er færdig beder Red Haired Bear til Den Store Ånd, om at Wooden Leg skal blive tapper, klog, venlig, hjælpsom, en rigtig kriger, får mange børn, en god kone osv.

Så går de ned til hytten og Red Haired Bear siger, at det vil blive en hård prøve. Wooden Leg siger, at han frygter det, men, at han vil holde modet oppe, ved tanken om at blive den som, Den Store Ånd ønsker. Så beder Red Haired Bear igen til Den Store Ånd, og ser op imod d himlen, og bad derefter til de underjordiske ånder.

Efter bønnen er færdig, kravler Wooden Leg ind i hytten og Red Haired Bear dækker hytten til med bøffelskind, så ingen lysstråler, kan komme ind.

Den første dag går med at han ryger, sover lidt, og så til sidst, falder han i en dyb søvn. Det eneste som han med sig i hytten er, tobak

(kinnikinik) , tændstikker og hans pibe, da han skal overleve uden mad og vand.

Den anden dag kommer Red Haired Bear og lukker

Wooden leg ud, og de ryger på Wooden Leg´s pibe. Så tager Red Haired Bear af sted og Wooden Leg er igen alene. Senere på dagen hører han en ung bøffeltyr, som står tæt på hytten og lyder arrig. Wooden Leg er bange for at tyren vil angribe hytten, så han beder til Den Store Ånd, og bøffeltyren fjerner sig.

Den tredje dag kommer Red Haired Bear igen og de ryger lige som sidst. Wooden Leg fortæller om bøffeltyren, Red Haired Bear

Side 9

Side 9 af 23 fortæller, at det er et godt tegn (en vision), som betyder, at fra nu af vil ingen bøffel nogensinde angribe ham . der ud over vil hans stamme aldrig mangle kød og skin. Bøffeltyren er din ven og prøvede at fortælle dig dette. Resten at dagen tænker Wooden Leg kun på, at han er tørstig, har feber, men også at prøven snart er ovre.

Den fjerde dag kommer Red Haired Bear for at hente ham hjem til lejren igen. Hjemme i lejren får han vand og bøffelskød.

Bagefter skal han i svedhytten for at blive renset.

I svedhytten er Red Haired Bear, Wooode Leg´s far, ham selv og ni andre, i alt 12 personer. I svedhytten foregik et ritual hvor, Red Haired Bear gentager sin bøn til Den Store Ånd. Derefter tager han en pind i munden og tygger den godt igennem. Hvorpå han fylder munden med vand og spytter på de glødende sten i midten. Her beder han hver gang beder en lille bøn. Han fortæller at dampen er fyldt med solens kraft, som er opsuget af træet (centertræet), og som nu er over de glødende sten og bliver indåndet af os. Dampen vil give os nye kræfter og renser vores sjæl.

Efter at have siddet i svedhytten en times tid, går mændene til hver deres tipi og Wooden Leg får en gave ad sin far, et skjold.

Hensigten med denne prøve er, at Wooden Leg vil havde Wakan Tankas velsignelse og vise sin taknemmelighed og sige tak for alt det, som er givet ham, men også for at vise Wakan Tanka, at han er værdig til at, blive hørt og til at blive en mand.

Prøvelsen i disse selvpinsler er at vise, at livet er mere end mad og vand, og for at vise, at han vil blive som Wakan Tanka ønsker

(overgangsrite). (note 8)

Denne måde er en meget anvendt metode at søge visioner på, gennem sult, dehydrering og ensomhed, men der er også andre måder. f. eks. i åndedansen, hvor de danser med hinanden i hånden i en cirkel, og hvor kun dansen bliver afbrudt, når en af danserne falder i trance. I trancen får de visioner om deres afdøde slægtninge og venner, som de gense i visionen, her er det igennem udmattelse, at de får visioner.

En anden måde at få visioner på kan ses i soldansen, hvor der indkaldes til soldansen af den enkle Dakota, for at denne kan opfylder sit løftede, som han har aflagt til Wakan Tanka i f. eks en vision, eller i en drøm. Den Dakota som først får den opgave at danse soldansen f. eks i en vision, han skal stå for hele dansen og sponsorere den. I dagene optil selve dansen, gør mændene sig parate til den store dag (selve soldansen).

De tre sidste dage inden dansen, danser mændene fra solopgang til solnedgang, for at bedre at kunne få visioner og udholde smerten under selve soldansen. Her er det igennem smerte, dehydrering, de får visionerne, men også udmattelse. I soldansen er ikke bare den enkles, der får visioner og kommunikere med de mytiske kræfter, men hele stammen, det er den samlede Dakota-nations visionssøgning.

Side 10

Side 10 af 23

Soldansen

Soldansen udføres på flere forskellige måder, men fordi jeg beskæftiger mig hovedsalig med Dakotaerne, har jeg beskrevet deres måde at afholde soldansen på.

Indhold i soldansen

Soldansen (”wi wanyang wacipi”, som Dakotaerne kalder den, oversat på dansk, ”solen ser på, at de danser”), er Dakotaernes ældste og vigtigste fællesritual. Den er en social begivenhed, hvor forskellige stammer mødes til såvel det religiøse ritual, som for ved festen at styrke de sociale bånd og etablere bånd af form af ægteskaber stammerne imellem.

Soldansen indkaldes til og af sponsoreres den enkelte

Dakota, som hermed opfylder et løfte, han har aflagt til Wakan Tanka i form af en vision, som offertilbud, en bøn, eller en drøm. Sponsoren nøjes ikke med at betale for festen, men foranstalter også gavegivningsceremonier, hvorunder han forære næsten alle sine ejendele væk.

Under forberedelsen af soldansen, udpeges en meget erfaren medicinmand til at forestå de religiøse ritualer, han fungerer som Den Store Ånds mellemmand, (ritualet må udføres nøje i overensstemmelse med forskrifterne, for ikke at skabe uorden i kosmos og slippe kaos skabende mana løs).

Soldansen varer tolv dage, heraf fire dage til festforberedelserne, fire til instruktion af danserne og fire dage til selve dansen. Den bliver normal afholdt omkring juli måned.

Soldansens udførelse

Forberedelser til soldansen:

1) En pæl skal bruges: fire dadelfrie og modige krigere sendes ud for at finde et gaffelformet poppeltræ (Dakotaernes hellige træ) til soldanspælen.

Træet betragtes som en ædel fjende, der skal nedlægges og dræbes, hvorfor krigerne også ”tæller coups” på det træ, som findes.

Stammen drager samlet ud for at ”nedlægge” det fundne træ og transportere det tilbage til soldanspladsen. Inden man drager ud på ”krigsstien” mod den symbolske fjende, synger man ”sort i ansigtet sange” (sangen referer til heltemodige krigere, der efter et sejrrig slag, må de hædre sig ved at male halvdelen af ansigtet sort, som en hædersbevisning). Såvel stammen, som hestene drager ud i krigsmaling, og er flot dekorerede.

Side 11

Side 11 af 23

2) ”Drabet” på træet udføres af fire jomfruer med en økse, der er ubrugt og ikke siden bruges. Samtidig fortæller de unge krigere i sang om deres bedrifter. Når træet endelig falder, gribes det af pælebærerne, der sikrer at træet ikke berører jorden (træet holdes rent).

3) Træet gøres til pæl, ide det afgrenes under gaflen. Pælen udstyres med to små dukker, bestående af en bøffel og en mænd med erigeret peniser. (frugtbarhedssymboler, som skal fremme frugtbarheden i stammen). Disse skal symbolisere naturens fornyede kræfter. Herefter bæres pælen til dansepladsen.

4) Gaffelpælen anbringes i et hul i centrum af dansepladsen (skal symbolisere verdenstræet og verdens centrum). I hullet er der fyldt op med bøffelfedt, som offer til bøffelnationen med en bøn om hjælp til jagten i det nye år.

5) En tværstang anbringes mellem pælens gafler, og til den fastgøres reb, et for hver deltager i gennemstikningsritualet. Endvidere anbringes sponsorerens personlige offergave på tværstangen, som er lavet af skind, dekoreret med smukke perler, ørnefjer og indeni ligger et udsøgt stykke bøffelkød, gennemboret med en pil (for sikre en god jagt). Pælen dekoreres også med kulørte tøjstrimler, en for hver af verdens fire hjørner.

6) Under pælerejsningen går medicinmanden i kommunikation med pælen og pælehullet og fremføre bønner dertil. Kvinderne kommer med stærke erotiske tilråb til dukkerne. Gennem folkets sang, taler pælen til folket.

7) Omkring pælen og dansepladsen opføres en soldanshytte, eller ”skyggehuset” som den også kaldes. Det er en kreds af pæle, som støtter taget af grenene. Derfra kunne folket se dansen.

Et firkantet område med tobaksfyldte rander, ørnefjer, et verdenshjørne kors og rød farve bevogtet at et bøffelkranium etableres som alter. Ingen må bevæge sig imellem pælen og alteret, fordi det opfattes som helligt.

Danserne forbereder sig på dansen i svedhytten.

Selve soldansen:

8) De første tre dage danses fra solopgang til solnedgang, mens danserne blæser i ørnebensfløjter (skal være til hjælp under dansen, så de bedre

kan få visioner og klare smerten/udmattelsen). På den fjerde dag, som er

den helligste, foregår ”gennemstikningsceremonien”.

På denne dag beder medicinmanden solen velkommen om morgenen og beder om godt vejr og styrke til danserne. De som har aflagt løfte om at gennemgå gennemstikningsceremonien, forbereder sig rituelt i

Side 12

Side 12 af 23 svedhytten, for at blive renset. (Ingen er blevet tvunget til at danse soldansen, men når danserne en gang har aflagt løfte om at danse, må de holde det. Man kan ikke bryde sit ord til Wakan Tanka).

- Kvinderne udfører ikke soldansen, men tilsvarende ritual for kvinderne går ud på, at lade store lunser kød skæres ud af deres arme, til ære for Wakan Tanka.

9) Medicinmanden fører danserne til dansepladsen og fredspiben anbringes på alteret.

Indledningsvis gennemgår børnene er gennemstikningsritual, hvor krigerne går rundt til de enkle børn og gennemstikker deres øre, alt imens de fortæller om deres egne store bedrifter, som krigere og jægere.

Børnene formanes om at indgå på den vej, der kendetegner en ægte Dakota og som vil lede dem på den rette vej til universalcirklen.

10) Hver deltagerne må nu lade sig gennemstikke som offer til Wakan Tanka og som offer for stammen. Man kan sige, at de demonstrerer deres vilje til at ofre sig selv for Dakota nationen.

11) Gennemstikningen kan foregå på fire niveauer:

a) Skuende bøflen: Bundet til pælen, bliver kødet på ryggen gennemboret med spid og indtil otte bøffel kranier hænges i spiddene som vægt og får kødet til at gennembrudes.

b) Skuende mod solen lænende: Bundet til pælen bliver en pind eller ørneklo drevet gennem brystmusklen og danseren må efter dansen slide sig løs med gennembrydning af kødet til følge. (den mest anvendte metode)

c) Stående udholdenhed: Spid bores i såvel ryg som brystmuskel og danseren må slide sig løs, så han bryder kødet.

d) Skuende mod solen hængende, er den ultimative gennemstikning: Danseren hænges op i pælen ved spyd såvel i ryg og bryst og må vente til hans egen kropsvægt gennembryder kødet.

Når den sidste danser har revet sig fri, er festen fordi. For at takke danserne for deres ofringer til stammerne, tager resten af stammen sig af dem og plejer deres sår. Bagefter spiser alle godt, og de går hver til sit.

Alle rekvisitterne til soldansen, pælen, tobakken, offergaverne osv. når stammerne går hver til sit. (naturen tager dem tilbage). (note 9) Betydningen af soldansen

Formålet med soldansen er at vise Wakan Tanka ære/respekt. Dette er en

ofring til Wakan Tanka og for at skabe en større indsigt om Den Store Ånd.

Side 13

Side 13 af 23

Soldansen er misforstået af de fleste hvide mennesker. Mange tror, at den er en manddomsprøve, eller en metode til at vise ens mod. Dog er soldansen en bøn og et offerritual.

De hvide kalder soldansen barbarisk, blodig, overtro og vild, men faktisk skulle tanken om en udholden smerte ikke forekomme os så fremmede.

Vi kristne, beder til vores kirke, til en, som for to tusinde år siden blev korsfæstet, gennemstukket og sat op på et kors, for sit folks skyld, vores skyld.

Forskellen mellem Dakotaerne og de hvide er, at de hvide tror på de forløsende kræfter i lidelsen, også selvom denne lidelse kommer fra en anden, som levede i et jødisk samfund, langt borte, og som døde for to tusinde år siden. Dakotaerne mener, at det er op til den enkelte mand, at hjælpe andre, også selvom, at det er igennem smerten i egen krop. Smerten er ikke noget abstrakt, men noget konkret for Dakotaerne. De lægger ikke smertens byrde på deres Gud, og de ønsker heller ikke at gå glip af oplevelsen at stå ansigt til ansigt med åndekraften. Det er, når de faster i en lille hytte, sønderriver deres kød under soldansen, at de når den pludselige indsigt, og nærmest kommer til Den Store Ånds sind. De vil ikke havde en ”brugt vare”, som vi får, ved at en helgen eller engel opnår indsigten for os. Dakotaerne vil selv opnå indsigten, selvom de ved, at den ikke er billig, og at de skal ofre sig for at få den. Det er dog bedre end at få ”brugt vare”, mener de.

Når danserne danser soldansen, danser de for at vise

Wakan Tanka, at de er villige til at ofre noget af dem selv. Kroppen er det eneste Dakotaerne ejer, alt andet er en del af Wakan Tanka. Hvis de ofrer en hest, tobak eller mad til de fattige, giver de samtidig noget, som allerede er en del af Wakan Tanka. Det er kun deres eget kød, af deres egne legemer, som er et virkeligt offer, og som det eneste, som er 100% deres egen.

Hovedformålet ved soldansen er som tidligere nævnt en ofring til Wakan Tanka, men også at føje stammerne indbyrdes tættere sammen.

Soldansen er Dakotaernes største fest, den bringer hele folket sammen.

Jeg har tidligere i opgaven fortalt, at det er meget almindelig at søge visioner i en lille hytte, isoleret fra resten af omverdenen og kommunikere med alle de mystiske kræfter. I soldansen derimod, kommunikere alle stammerne (alle som er med til soldansen), med de

mystiske kræfter/Wakan Tanka. Soldansen er den samlede Dakota

nations visionssøgning. Igennem dansernes ofringer, beder stammerne til

Wakan Tanka om et godt år med jagt/ingen mangel på kød, skind og

overlevelse, når de er på krigsstien.

Det kræver sin mand at gennemføre en soldans. Det et er en hård måde at få visioner på, og de fleste dansere segner om at udmattelse og mangel på væske. Det kan, ske at deres halse føles som en udtørret flod, med revner i, da de blæse i ørnebensfløjte. Der udover kan de blive blinde et stykke tid, da de ser op i solen, så deres øjne kun ser glødende spiraler

Side 14

Side 14 af 23 og blændende hvidt lys. Smerten i kødet, hvor spiddet sidder, kan blive så stærk, at smerten til sidst overskrider smertegrænsen og forsvinder.

Det er i det øjeblik, at benene ekser under dem, og visionerne finder sted.

Den viden, indianerne opnår under en soldans er større end den, de får, når de søger visioner isoleret i en lille hytte. Visionerne man får under dansen er den sande wakan, hellig.

Side 15

Side 15 af 23

Kristendommens påvirkning på indianernes religion.

Åndedansens begyndelse

Åndedansen var et enkelt stående ritual, som var fælles for alle prærieindianere: Cheyenne, Crows, Shoshies, Arapahos, Kiowas og Dakota.

Åndedansen fik en betydning, som har rakt hel ned til vores egen tid. Og som har virket som inspiration for de moderne indianeres apokalyptiske forestillinger. Den historiske betydning overskygger ikke den religiøse betydning, åndedansen signaliserede det endelige sammenbrud for prærieindianerne, som et unikt folk med en egenartet kultur, samt håbet om at bevare denne kultur intakt.

Åndedansen førte direkte til den endelige massakre ved Wounded Knee, tredje juledag 1890.

Op til 1890 stod indianerne usikre over for den hvide mands fremmarch, den konstante begrænsning af indianerreservaterne, den kristne religion og deres egen smuldrende civilisation. Mange opgav

at kæmpe mod soldaterne og forfaldt let til druk/ildvand.

I midlertidig fik en af Paiuteindianernes hellige mand,

Wowoka, en vision af messiansk/apokalyptisk karakter. Under visionen

blev han af en ørn løftet op til Wakan Tanka, Den Store Ånd, hvor han erfarede Wakan Tankas ideer. (Wowoka var en forholdsvis ubetydelig indianer, der levede hos en hvid familie, som havde introduceret ham til kristendommen). Da Wowoka havde sundet sig, berettede han sin historie til udsendinge fra alle stammerne. Det han fortalte, skabte en helt ny kult hos prærieindianerne.

Åndedansen blev det eneste ritual i en helt ny indiansk kult, der i realiteten byggede på Wowoka´s kristne tankegods, og han blev kultens profet i en bibelsk forstand.

Indhold i åndedansen

Åndedansen skal udføres af alle stammens medlemmer, efter stort set samme mønster som soldansen, dog uden gennemstiknings ceremonien, og kvinderne deltager også. Dansen skal gennemføres over fem dage og gennem fire nætter, og skal foregå uafbrudt af alle, overalt. Åndedansen skal gennemføres hver sjette uge, indtil Den Store Ånd kommer og bringer Apokalypsen og skaber det nye Den Store Ånds rige. Dette rige udsletter alt, hvad den hvide mand har skab, og kun indianerne skal genfødes, sammen med alt det vildt, der høre til det gamle liv. Efter

Apokalypsen skal det indianske Gudsrige/Store Ånds Rige komme og alt

vildt, der var blevet dræbt og alle døde indianere skal genopstå i et

nyt/gammel rige, hvor der ikke eksisterer hvide.

Side 16

Side 16 af 23

Sammen med betydelige mænd, som Kicking Bear og Short Bull tog

Black Elk til Wounded Knee for at danse åndedansen.

De indianere, som ikke danser, og ikke tror dette, vil blive meget små, bare lige over en fodhøjde, hvor imod andre vil blive til træer og brændes i ilden.

Både mænd og kvinder dansede åndedansen. De dansede hånd i hånd

rund om træet/pælen. Denne på var malet rød, og øverst oppe var der

tilbageladet nogle grene (den hellige poppel). Her imens bad de til Den Store Ånd om hjælpe, til at træet igen ville gro. Folket ofrede formodentlig sønderrivnings,- og udskærings ofre, såvel som piberøg og rød sten. Danserne dansede til de faldt og afløstes, hvorefter de i deres udmattelse fik visioner. Folket var under dansen grebet af religiøs ekstase.

Der var en mand fra en anden stamme, som under dansen faldt i trance, da han kom til sig selv, samlede han nogle kjortler og hængte dem op, (der var en sol og en halvmåne på ryggen). Det siges, at nogle mænd affyrede deres rifter mod kjortlerne, men kuglerne gik ikke igennem. (åndekjortler).

Åndedansens betydning

Denne nye kult som Wowoka skabte er klart en blanding af indianske ritualer og kristen apokalyptisk tankegods (synkretisme). Således er der tale om en kristen forståelse af en messiasskikkelse, der skal udsendes af Gud, der udover skabes en ide om, at Gudsrige skal skabes på jorden og ikke i himlen, og at de døde skal rejse sig fra deres grave og få nyt liv i dette nye Gudsrige (de dødes opstandelse). Her vil der ikke være plads til det onde (de hvide, ifølge indianerne). Selve apokalypsen tager form i en syndflod (3.skabelsesberetning), som udsletter de hvide, mens indianerne overlever på toppen af bakker og bjerge, hvilket betyder indianernes frelse. Dette kan sammenlignes med Noahs ark. Herefter kommer den gode tid (genskabelse af kosmos).

De indianere som ikke troede på dansen og ordene, ville som før nævnt, blive til små mennesker på højde med en fod, og andre ville blive forandret til brændende træer. Denne straf kan sammen lignes med den kristne tro på helvede og skærsilden.

Verdens undergang (dommedag): Lama Deer forstår

Wowoka profet, som et tæppe, der dækker jorden, som Den Store Ånd vel rulle sammen, med alle den hvides ting, fabrikker, stinkende

byer/dyr, telegrafpæle og miner, for fjerne fra jordens overflade. Under
tæppet vil den gamle/nye verden komme til syne, frigjort.

Side 17

Side 17 af 23

Indianernes nederlag

Sitting Bull, der ved Little Big Horn havde slået General Custer og det 7.

kavaleri, ankom fra sin landflygtighed i Canada for at lære dansen. Dette gjorde de hvide bekymret, og de prøvede at arrestere Sitting Bull, som under tumulten blev dræbt. Dermed var Prærieindianernes største krigshøvding faldet.

Big Foot, en anden efterlyst krigshøvding, var ligeledes på vej hjem med sin stamme, 120 krigere og 230 kvinder og børn. Big Foot og hans stamme slog lejr ved Wounded Knee, hvor de blev omringer, at det nydannede 7. kavaleri, svært bevæbnet med ny opfundede maskingeværer. Soldaterne afvæbnede stammen, som kun havde to geværer. Ved lyden af et skud, brød massakren ud. Soldaterne myrdede i blinde omkring 300 af se 120 krigere og 230 kvinder og børn, i en sand blodrus, de som prøvede at slæbe sig væk fra soldaternes kuglestrøm, de skulle senere dø en voldsom snestorm, som brød ud lidt senere. Det lykkes også soldaterne at dræbe 25 og såre 39 af deres egne kammerater.

Ingen indianer havde mulighed for at gøre modstand.

Wounded Knee blev enden på de indianske drømme om at genrejse den indianske nation. Kjortlerne kunne ikke modstå de hvides kugler, og Den Store Ånd (Messias) kom ikke til hjalp. Hurtig efter gik ånde-dans-kulten i opløsning, og den indianske kultur kunne se frem til en tilværelse som 3. rangs borgere i deres eget land, holdt nede af de hvides geværer. Den hvide kultur og masser af ildvand, blev deres tilværelse.

Det hellige træ skød ikke nye skud, men visnede og døde. (note 10)

Side 18

Side 18 af 23

Konklusion

I forestående opgave har jeg beskrevet, det hovedsalige om prærieindianernes religion, hvor jeg med fokus på Dakotaerne har fået opklaret følgende.

Dakotaernes livsproces indeholder fem cirkler, hvor man ligesom i løget, arbejder sig ud af, jo mere livserfaring man får, jo større bliver cirklen.

Dakota indianerne starter op med at være egoist og udelukkende individ orienteret, og ender op med at blive en del af universet –er et med helheden.

Dakotaernes gudeforståelse, omhandler en åndelig Gud –Wakan Tanka, denne ånd er livskraften til alt på jorden. Der ud over, tror Dakotaerne at hver enkel ting i universet har en sjæl og at alting er en helhed. Denne helhed opretholdes ved en hverdag i kosmos.

Visioner består af et syn, som kan opstå i drømme, gennem pinsel eller i den normale hverdag. Disse versioner beskriver en handling til hvordan Dakotaerne indianerne kan få indsigt i Wakan Tanka. Disse visioner er vigtig for indianerne, da de er livsbekræftende.

Soldansen er en smertefuld pinsel, hvor indianerne spides eller skæres i, eller ofre deres eget kød. Dakotaerne udføre soldansen for at opnå deres livgivende visioner, og at opretholde udbytterigt liv, for hele stammen, hvilket opnås ved denne ofring, som er menneskekød til Wakan Tanka.

Denne foring bringer den tættere på Wakan Tanka.

Kristendommen har ikke set mildt på indianernes blodige religions ofringer og har fået dem forbudt, da de hvide opfattede Gudetilbedelsen, som værende brutal, af samme grund opstod åndedansen, af at

indianerne tog den kristne Messias til sig og håbede/troede på frelse fra

denne guds side. Denne nye tilbedelse, forsvandt dog, da det fik, det endelige nederlag d. tredje juledag, 1890 ved Wounded Knee. Da den

sidste/største kriger blev dræbt.

Jeg kan konstatere af min begrænsning til Dakota indianernes religion, har været realistisk, da jeg ellers ikke ville kunne opretholde kravene for opgaven.

I min litteratur søgning har jeg haft held med at finde de rigtige materialer, dag har jeg ikke kunne finde billeder af realvante ting til min opgave.

Side 19

Side 19 af 23

Noter

1) Rød i en hvid verden s. 104-106

2) www.home10.inet.tele.dk/dovlev/wakan.htm (se bilag 1)
3) Blackfoot indianerne s. 51 + 54-55
4) www.home10.inet.tele.dk/dovlev/dakuniv.htm (se bilag 2)

5) Rød i en hvid verden s. 55

6) Rød i en hvid verden s. 75

7) En anden verden s. 101-103 og Rød i en hvid verden s. 76 og

Prærieindianernes religion s.88-95

8) Prærieindianerne religion s.79-88

9) Rød i en hvid verden s.78-82

10) Rød i en hvid verden s. 83-88

Side 20

Side 20 af 23

Side 21

Side 21 af 23

Side 22

Side 22 af 23

Side 23

Side 23 af 23

Litteraturliste

Bøger:

Poul Aage Fogde

▪ Blackfoot Indianerne, 1992

▪ Rød i en hvid verden, 1980

Per R. Jensen, 1994

▪ En anden verden

Lise Resner og Kaare Vinten, 1979

▪ Prærieindianernes religion

Internet sider:

www.home10.inet.tele.dk/dovlen/wakan.htm

www.home10.inet.tele.dk/dovlev/dakuniv.htm