SRO: Identitet hos etniske minoriteter i Danmark

Side 1

Abstact

In this assignment, I focus on the problems of being an ethnic minority in Denmark. I write about the pros and cons of the late- and postmodern society, and explain the meaning of Jihad, Hadith, and the Qu’ran.

Along with this, I explain the meaning of the strategies and identity chooses these young minorities can choose to live their lives after, to keep their life in the postmodern society, as much together as they possibly can.

Side 2

2

Indhold

Abstact ................................................................................................................................................. 1 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Koranen ................................................................................................................................................ 3 Hadith ................................................................................................................................................... 3 Jihad ..................................................................................................................................................... 4 Traditionalitet- og senmodernitets begreber ........................................................................................ 4 Identitesvalg og strategier .................................................................................................................... 5 Analyse af unge muslimers møde med det senmoderne samfund ....................................................... 8 Diskussion – styrker og svagheder ved en traditionel livsstil overfor den senmoderne livsstil ........ 10 Konklusion ......................................................................................................................................... 12 Litteraturliste: ..................................................................................................................................... 13

Side 3

3

Indledning

Hvordan lever man som en etnisk minoritetsung i Danmark? Hvordan kan mødet imellem det sen-moderne og det traditionelle samfund have effekt på muslimers livsstil? Jeg vil med denne opgave forsøge at besvare hvordan dette møde kan skabe konflikter såvel som styrker ved minoritetsunges hverdag og livsstil. Samtidigt vil der blive redegjort for emner som Koranen, Hadith og Jihad, samt blive skabt en forståelse for identitetsvalg og strategier hos etniske minoritetsunge, og lavet en ana-lyse af muslimers kulturmøde med det senmoderne samfund.

Koranen

Koranen er de hellige skrifter indenfor islam, denne bog indeholder summen af alle åbenbaringer profeten Muhammed har fået tilsendt af ærkeenglen Gabriel, og er inddelt i 114 kapitler (suraer).

Muhammed var profet, og videreformidlede guds ord, på samme måde som Moses gjorde i jøde-dommen, og som Jesus gjorde i Kristendommen. Muhammed altså den første og sande profet, der var blevet udvalgt af gud, til at videreformidle hans ord. I koranen bliver det beskrevet hvordan ver-den blev skabt af den sande gud, altså Alah, samt hvordan muslimerne skal tilbagebetale deres ska-ber. Dette sker eksempelvis via de 5 daglige bønner, fasten i Ramadanen, valfarten med videre. Det siges at Koranen ikke kan oversættes, og derfor bliver den arabiske udgave vedlagt alle oversættel-ser, så man er sikker på, at der ikke går noget tabt i oversættelsen. Koranen giver samtidigt et ind-blik i, hvordan en troende muslim burde leve sit liv, det er eksempelvis angivet hvordan et ægteskab bør være, hvordan arv bør fordeles, hvordan kriminalitet bør straffes med videre, dog er det vigtigt at huske at koranen ikke er en ”lovbog” men derimod en guide til, hvordan du burde leve dit liv.

Hvis du følger Koranens ord, ender du med at komme i paradis, og dette er det alle muslimer stræ-ber efter, da det er her du bliver belønnet for det liv du har levet. Hvis ikke du følger koranens ord, ender du i helvede, hvor du vil blive straffet for dine synder.

Hadith

Hadith til gengæld, er en lidt anden boldgade – dette er nemlig overleveringer og beretninger af hvad Muhammed gjorde og sagde, i hans tid som profet (fra 610 til 632). Disse er næstefter Kora-nen de vigtigste hellige skrifter der findes i Islam. En hadiths ægthed afgøres ved at se hvor mange traditionsbærere du kan trække tilbage til Muhammeds tid. En del af de senere Hadither afspejler den nyere generations særstandpunkter, og kan derfor ikke være ægte.

Side 4

4

Jihad

Jihad er en af de mest kendte Hadither der findes. Rigtig mange mennesker, der ikke er enten en del af den muslimske verden, eller har sat sig bare en smule ind i kulturen, misforstår betydningen af Jihad. Jihad bliver i daglig tale kaldt Hellig Krig, men dette kan være to former for ”hellig krig”.

Der findes den lille, og den store Jihad som har meget forskellig betydning. Den lille Jihad, er en kamp, kæmpet på samfundets vegne. Denne Jihad kommer i spil, når muslimer føler sig undertrykte eller truede. Hvis et land eksempelvis bliver truet af et ikke muslimskland, bliver Jihad sat i gang.

Hvis et land ikke har midlerne til at udkæmpe en hellig krig, er det nabolandets religiøse pligt, at træde til. Hvis dette naboland heller ikke har midlerne til at udkæmpe denne krig, bliver det alle muslimske landes pligt at træde til. Hvis man som enkeltperson ikke ønsker at deltage i selve kri-gen, kan man bruge sin velstand til at finansiere krigen, og på den måde også være en del af den jihad. Al-Quada har brugt ordet Jihad, i hans kamp mod vesten, da han mener Vesten udgør en trus-sel for det islamistiske samfund, og derfor bør udkæmpes. Den store Jihad er kampen imod de dyri-ske tilbøjeligheder. Dette betyder at man stræber efter, at overvinde den dyriske side af sin natur, da mennesket deler visse ligheder med dyrene, som, hvis de bliver sluppet løs, gør dem meget farlige [1].

Den store Jihad er altså en kamp mod selvet. Det er fristelser der kommer hver dag, og sætter sig imellem mennesket, og belønningen efter døden – det kan være ting som vreden der tager over, ja-lousi der kommer imellem to mennesker, manglende evne til at tilgive, eller elske.

Traditionalitet- og senmodernitets begreber

Vi kan i det traditionelle samfund finde begreber som ”traditionel familiestruktur”, ”hierarki”, ”loy-alitetsmoral”, ”kollektiv menneskeopfattelse” og i høj grad ”religion” samt ”ære”. Dette betyder at hvis man lever et traditionelt samfund som muslim, er det disse begreber det er i højsædet, og det er dette du bør leve efter og under. Traditionel familiestruktur betyder, at der er et familie overhoved i form af den ældste mand i hele familien, dette kan altså være en bedstefar, eller en onkel med man-ge år på bagen. Hvis du lever som familie i et traditionelt islamistisk samfund, betyder dette at din krop er eget familien. Det betyder altså at familien kan bestemme hvem du skal giftes med, hvornår i skal have børn, og hvordan skal gøres, da familien også bestemmer over seksualiteten. Det er også her, et andet nøgleord som hierarki finder sted. Loyalitetsmoralen er også en vigtigt faktor i det tra-ditionelt levede samfund, dette betyder nemlig at man skal være tro mod sin familie og altid sætte dem før sig selv.

1

Tekst: Hellig Krig – var nær ved at blive en søjle89

Side 5

5

I den senmoderne samfund finder vi begreber som ”kulturel frisættelse”, ”identitetsvalg”, ”teknolo-gi”, ”ligestilling” og i høj grad ”individualisme” og ”sekularisering”, der beskriver begrebet. Dette betyder, at der i det senmoderne samfund bliver der lagt vægt på, at man skal være lige det menne-ske, og den personlighed man har lyst til at være. I det senmoderne samfund har alle retten til en uddannelse, hvilket betyder at både mænd og kvinder har retten til at blive lærde, herindunder ligger begrebet ”ligestilling” også, da både mænd og kvinder har samme rettigheder, eksempelvis med hensyn til valg og arbejde. Identitetsvalget og individualismen, kommer ind over det senmoderne samfund, da alle har retten til at ytre sig, og ikke nødvendigvis have samme meninger og holdninger som eksempelvis sin ægtefælde. Dette betyder også, at man både som mand og kvinde kan danne sin egen identitet. Sekulariseringen er en stor del af det senmoderne samfund, med dette menes der at der i denne samfundsform, bliver lagt vægt på adskillelse af stat og religion. Statsministeren kan og skal altså lave regler, uden indflydelse af egen religion (religionen er altså en privatsag).

Identitesvalg og strategier

Som etnisk minoritetsung findes der tre identitets kategorier: den rene identitet, bindestregsidentite-ten og den kreolskeidentitet.

Den rene identitet er meget styret af det traditionelle samfund, og eventuelt religion. I denne identi-tet er man afskrækket af det senmoderne samfund, og har følelsen af at det er ”os” imod ”dem”, hvor ”os” er de med den rene identitet, der lever i et traditionelt samfund, og ”dem” er de der lever i det senmoderne samfund. I denne identitet er du sikker i din egen identitet, hvilket betyder at der ikke er kaos i din hverdag. Denne identitet skaber tryghed i hverdagen, og sørger for at du ikke kommer ud for dilemmaer, som mange andre minoritetsunge gør, dog kan denne identitet gøre det svært at integrerer sig i det danske samfund. Det er som oftest denne identitet der gældende hos unge i muslimske lande.

I bindestregsidentiteten står du med en fod i hver lejr. Her lever man en ofte traditionel livsstil i hjemmet (hos din familie), og en senmoderne livsstil når man er i skole. Dette giver årsag til mange dilemmaer og problemer. Det kan være svært at få de to identiteter til at hænge sammen, og dette giver mange indre konflikter.

I den kreolske identitet bliver dine to kulturer slået sammen og bliver til én – dit liv er altså her ikke kun præget af en, men to kulturer på en sådan måde at de to går hånd i hånd. Her tager man ofte det man synes er det bedste fra de to verdner, og kobler dem sammen til en. Dette kræver at der en hvis

Side 6

6 åbenhed fra hjemmets side (da det ofte er her den traditionelle del er). Men denne identitet gør også at man får en tryghed i at danne sin egen personlige identitet, samt at man får lettere ved at være åben for det senmoderne samfund, og dermed integrerer sig i den danske kultur.

Som ung etnisk minoritet under uddannelse, kan det være svært hvis man lever i et traditionelt eller bindestregssamfund. Derfor har mange unge nogle uddannelsesstrategier, disse bliver brugt af unge til at holde styr på deres hverdag. Der findes 5 strategier:

Uddannelsesstrategien

Den kollektive strategi

Den religiøse strategi

Den traditionelle strategi

Den kriminelle strategi

Disse strategier afhænger af de økonomiske og sociokulturelle forhold, samt er kønsbestemte. ¨ Vi starter ved uddannelsstrategien og dens elevtyper. Ved denne strategi, er det dog kun punkt a og b, man kan kalde for deciderede strategier.

a) Denne elevtype, er den hårdtarbejdende på trods af at evner indenfor fagene kan svinge. Skolen kan eksempelvis bruges til at udskyde ægteskab. Vedkommende her, ser uddannelsen som mulighed for at råde over eget liv, og som en mulighed for at få mere respekt. Anerkendelse fra familien er her en mulighed.

b) Denne elevtype, går mest på uddannelsen fordi der er krav/forventninger fra hjemmet der siger

det. Eleven enten have boglige evner, eller motivation - men aldrig begge dele på samme tid. (kan have store problemer med de dansksproglige krav)

c) Denne elevtype, ligger stor vægt på det sociale samvær. Opfatter skolen som et frirum fra foræl-dre og forventninger, hvor der kan udforskes dimensioner i det senmoderne samfund. Snakke med andet køn. (denne hænger sammen med bindestregs-identiteten)

Side 7

7

d) Denne elevtype, har typisk svært ved de faglige krav. Er stået af i undervisningen, og prøver at komme igennem skoledagen uden at falde helt igennem.

Hvis en person eksempelvis kommer fra en underklasse familie, går den sociale arv ind og påvirker den unges præstationer i skolen, dette ville altså oftest betyde, at den person ikke kommer igennem uddannelsen, da der hverken ville være støtte fra hjemmet, eller fra en selv. Denne person ville altså ende i en kategori d, og falder igennem i undervisningen. Hvis man på den anden side kommer fra en overklasse familie er det dermed også lettere at følge med i skolen, og dermed komme op i en kategori A, altså være den gode arbejdsomme elev, da der samtidigt kommer støtte fra hjemmefron-ten.

Den kollektive strategi, består af kulturelle foreninger og mødesteder for immigranter, og benyttes især af mænd. Der er få organisationer med unge i fokus, og meget få med en tværetnisk profil. Ek-sempler som CEMYC og G-2 er drevet af, og henvender sig til unge. Disse kan eksempelvis vægte kulturelle, politiske og religiøse dimensioner forskelligt og kan overlappe hinanden. Mange der har været med i disse organisationer er blevet uddannede, og studerer i både ind og udland. Der bliver dannet varige venskaber og nogle har endda startet firmaer sammen. [2]

Den religiøse strategi, finder sted, når minoritetsunge vælger at fokusere på deres religion. Dette sker især, hos unge hvis forældre er flyttet fra det muslimske land, og til Danmark. De unge vælger at fokusere på deres oprindelse, og den kultur og religion der kommer derfra, samtidigt med at de studerer. Dette gør, især hos kvinder, at der kan komme en form for oprør imod de gamle traditio-ner, som forældre generationen mener, er en del af religionen. Dette sker fordi den ældre generation ikke har haft evnerne til at læse koranen, denne mulighed har de unge, og kan derfor sætte sig imod traditionerne. Eksempelvis ved at bruge argumenter som at både kvinder og mænd skal have mulig-hed for at blive lærde. Samtidigt kommer problemstillinger som æresdrab også op, da man i lang tid har gået med en forestilling om at det stod i koranen, dette er også blevet modbevist af de lærde

unge.^{3}

2

Columbus: Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”ungdomssociologi”

3

Columbus: Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”ungdomssociologi”

Side 8

8

Den traditionelle strategi går ud på, at værdsætte og leve efter de værdinormer som forældregenera-tionen er opvokset med. Der bliver lagt stor vægt på kønsrollefordelingen, hvor kvinden bliver i hjemmet og manden arbejder. De unge der indgår i denne strategi, færdiggøre oftest ikke en uddan-nelse, og gifter sig i en ung alder, med en fra deres hjemland. I denne strategi er det hårdt at være

pige/kvinde. Der findes pigegrupper, der udelukkende består af kvinder, dette fungerer som et fri-

sted, hvor man kan være sig selv, og snakke om de problemer man måtte have, samt komme med gode råd til hinanden. Kvinderne bliver ofte udelukket fra det danske samfund. Ved denne strategi kan der forekomme mange dilemmaer og identitetskriser. Dette kan blive så slemt, at kvinden bliver nødt til at flytte fra familien, og til tilflugtssteder rundt om i landet. Det kan for de unge kvinder være så svært at forholde sig til danske pædagoger samt det danske retssystem, at de unge ender ud i misbrug og endda selvmordstanker, trods at denne er en af de største synder i islam. [4] Den kriminelle strategi består hovedsageligt af unge mænd. Denne strategi kommer ofte til syne i medierne, da der ofte bliver begået kriminalitet af denne gruppe (deraf navnet). Disse unge mænd har oftest ingen uddannelse, og svært ved at integrerer sig i det danske samfund. Under denne stra-tegi bliver der lagt vægt på det religiøse, men ikke på så højt niveau som hos de andre strategier.

Disse grupper kan nemt blive sat sammen på kryds og tværs af etnicitet, kultur og religion – i disse grupper findes der en loyalitetsmoral, på samme stadie som der gør i den traditionelle familie. Dine venners tryghed og ære bliver vægtet højt. Under denne strategi spiller den sociale arv også en rolle.

Fædrene til disse unge mænd er ofte arbejdsløse, og der tit ringe kommunikation imellem far og søn. Dette kan skabe autoritetsproblemer, da faderen som oftest ikke har lært at snakke ordentligt dansk, og sønnen ved derfor mere om Danmark, og kan dermed trumfe sin faders autoritet, ved at bruge dette som argument. Dette har også en effekt på kønsrollerne i hjemmet. Moderen får måske arbejde, og pigerne i familien opdager at der er flere måder at leve på, i et dansk samfund. [5] Analyse af unge muslimers møde med det senmoderne samfund

Det viser sig at langt størstedelen af etniske minoritetskvinder mener, at der ikke findes nogen form for kvindeundertrykkelse i at gå med tørklæde, faktisk mener langt størstedelen, at det at gå med niqab er et af de vigtigste elementer i deres liv, som muslimsk kvinde. Hvis de møder modstand i deres valg, enten fra samfundet eller fra deres familie, bliver deres tro styrket, og deres viljestyrke

4

Columbus: Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”ungdomssociologi”

5

Columbus: Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”ungdomssociologi”

Side 9

9 får et boost. En kvinde, var endda villig til at forlade hendes mand, hvis han bad hende fjerne tør-klædet [6]. Dette kunne tyde på, at etniske minoriteter bliver styrket i deres tro, i mødet med det sen-moderne samfund. Samtidigt er pigerne glade for, at de er opvokset i Danmark [7], da de ellers ville have været meget uvidende omkring deres religion.

”Dernede er de meget fattige og har ikke tradition for at sende pigerne i skole, og så kommer kvin-

                                                                               8
derne ikke videre, på den måde er min horisont udvidet, og min indsigt i islam er helt anderledes”

Dette citat er et godt eksempel på, at i hvert fald kvindernes møde med det senmoderne samfund er en positiv udvikling i deres liv. På trods af dette, er der et stigende antal af unge etniske drenge i alderen 15-19 år, der ender ud i kriminelle handlinger. Dette kunne tyde på, at der er flere og flere unge (mænd) der vælger at bruge den kriminelle strategi, i deres valg af livsstil. Dette er som oftest

grundet, at disse mænd/unge ligger under elevtype B, altså den umotiverede elev, der falder igen-

nem undervisningen, og som har svært ved, eller slet ikke opnår de boglige og faglige krav. Det bliver altså nemmere for de unge mænd at søge den tilflugt ved de kriminelle fællesskaber, da dette er et frirum for de unge mænd, hvor de bliver anerkendt for deres handlinger. En anden grund til at disse mænd ender ud i kriminalitet kan være, at de unge mænd ligger i underklassen, med fraværen-de fædre og en storebror generation der bliver et forbillede i de socialt lave boligområder. [9] Kvinder der begynder at bære tørklæde i en meget ung alder, beskriver denne handling som, som en beslutning taget på personlig refleksion, over deres religion og deres livsstil. Tørklædet indebærer meget mere, end bare en bare deres religion, og et udtryk for deres forhold og med Alaah, det sym-boliserer også deres islamistiske forpligtelser, og dette er altså også en del af en intellektuel proces.

Synet på værdier og normer for etniske muslimer og for danskere, er meget forskellige. Eksempel-vis mener 83 % af danskerne at homoseksualitet er i orden, hvorimod kun 8-57 % af muslimerne mener at dette er i orden. Dette har i høj grad grundlag i tro og religion, da det at være homoseksuel er en synd i islam, og forbyder dig dermed at komme i paradis. [10]

Samtidigt mener de fleste danske-re, at mænd ikke har større ret til arbejdspladser, hvis der ikke er job alle, hvorimod 50 % af ind-vandrerne mener, at dette er tilfældet, og op til 16 % af efterkommerne. Det eneste sted, hvor både indvandrere efterkommere og danskere er enige, at omkring vores demokratiske samfund og system

– dette er noget alle synes godt om. Dette kan tyde på, at alle indvandrere og efterkommere bliver

6

Artikkel: Danske muslimske kvinder vælger selv at bære niqab

7

Karen-Lise Johansen: Muslimske Stemmer, religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark

8

Citat fra: Karen-Lise Johansen: Muslimske Stemmer, religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark

9

Hver 13. indvandredreng under 20 år er kriminel

10

Samfundsstatistik 2009, Columbus: Tilslutning til værdier og normer.

Side 10

10 påvirket af det danske samfund, og vores måde at leve på. Dette har stor betydning for deres chance for at blive integreret. Indenfor dette, ligger der også andre problemer så som at kvinderne i disse etniske minoriteter er langt mere huslige end en dansk minoritetsung er. Dette betyder at de mus-limske piger, som oftest tager direkte hjem efter skole, for at lave lektier og hjælpe til i huset. Dette er ikke noget de etniske minoritetsdrenge har problemer med, de har i højere grad lov til (der bliver altså ikke set skævt til), at være sent ude med venner og veninder. For at nævne en anden ting, hvor der er tydelig forskel på at være muslimsk pige, og muslimsk dreng er, at pigerne ikke har lov til at vælge deres egen mand. Dette sker i størst grad i det traditionelle samfund, her er det familien der bestemmer hvem kvinden skal giftes med. I det senmoderne samfund, kan det ikke undgås at kvin-den kommer i kontakt med danske drenge, via skolen. Kvinderne føler dog ikke, at de kunne have et forhold med en dansk dreng, da der ville være for mange forskelligheder, især i forhold til kultur og religion. Derfor vælger mange kvinder, af egen vilje, en muslimsk mand. I det senmoderne sam-fund, er det ikke kun pigens familie der vælger mand, men også pigen selv – dog mener mange, at familiens accept er vigtig i denne sammenhæng.

Diskussion – styrker og svagheder ved en traditionel livsstil overfor den senmoderne livsstil

Der findes mange styrker og svagheder ved disse to livsstile. Eksempelvis kan det nævnes, at ved den senmoderne livsstil, er det selvet og individet der er i fokus, for både mænd og kvinder, hvor-imod ved den traditionelle livsstil, er det kun mænd der har mulighed for at udvikle sig personlig-

hedsmæssigt, da kvinderne i denne livsstil, i princippet, er eget af mændene/familien og dermed

ikke har en decideret fri vilje. I det traditionelle samfund, er det familien der råder. De lever her efter den traditionelle familiestruktur, med en kollektiv menneskeopfattelse, hvilket giver nogle problemer i forhold til det senmoderne samfund der ligger vægt på det stik modsatte. Under det traditionelle samfund, er det familien der råder over kvindekroppen, hvilket gør at kvinden i prin-cippet ikke behøver at tænke selv, og dermed ikke kommer så nemt i tvivl omkring hendes identitet.

Dette sker nemmere i det senmoderne samfund, da kvinden her selv råder over hendes krop og hen-des holdninger – dette giver årsag til forvirring og identitetskriser kan opstå. I det senmoderne sam-fund er der en individualistisk tankegang og menneskeopfattelse, hvilket gør at individet har nem-mere ved at danne sin egen identitet. Dette kan dog også skabe problemer i forhold til at den etniske

Side 11

11 minoritetsunge kan blive i tvivl om din identitet, og dermed kommer til at bruge de forkerte strate-

                    11
gier til at få styr på dette.

Sekularisering er en anden styrke ved det senmoderne samfund – dette vil altså sige, at stat og reli-gion er skilt ad, samfundet bygger dermed på objektive regler, der ikke er baseret på religiøse regler mv – dette har ført til en velfærdsstat, hvor man kan få økonomisk støtte fra det offentlige.

Demokratiet er en stor del af det senmoderne samfund – dette er noget der ikke findes i det traditio-nelle samfund. Demokrati, og mangel på samme, kan give fordele og ulemper ved begge samfund.

Ved det senmoderne samfund, kan demokratiet give svagheder i form af, at der kan tage lang tid at

få en enkelt beslutning/vedtægt sat i værk. Dette er en fordel ved det traditionelle samfund, som

findes i forældregenerationens hjemland. Her bliver beslutninger taget af få mennesker, på hele samfundets vegne.

I det traditionelle samfund, er der er et udbredt alders- og kønshieraki, hvilket gør at de ældste mænd, sidder i toppen af familien, som en form for ”dømmende magt”. Dette er en svaghed ved det traditionelle samfund, især for kvinderne, da der for dem er mange regler, som forsager kvindeun-dertrykkelse. Eksempelvis kan det nævnes, at kvinderne ikke har lov til at gå i skole, og dermed ikke blive lærde i Koranen, dette skaber konflikter, da der i det traditionelle samfund ofte er mange traditioner, der er baseret på, at man mener at dette står i koranen, her kan æresdrab nævnes som et eksempel. Æresdrab forekommer når en kvinde (i få tilfælde mænd), har sat familien i skam, og dermed beskadiget familiens ære – dette er som ofte hvis kvinden har haft sex udenfor ægteskabet

(voldtægt, incest er hyppige grunde). Kvinden bliver på grundlag af dette dræbt af familien, for at reetablere deres samlede ære. Dette finder ikke sted i det senmoderne samfund, da kvinderne her på lige fod med mændene har mulighed for at komme i skole, og blive lærde i koranens ord. Der er i det senmoderne samfund en meget anderledes familiestruktur, end i det traditionelle samfund. Der er i det senmoderne samfund fokus på at man skal kunne komme på kompromis, familiemæssigt.

Her er det altså lige mellem mor og far, og til dels imellem børn og forældre. Alle skal kunne føle at de er en del af familien, og at deres ønsker kan blive opfyldt. Dette giver dog nogle svagheder i form af, at fars og mors autoritet bliver sat på prøve. Dette sker ikke i det traditionelle samfund, da det jo som sagt er den ældste mand i familien der bestemmer. Der er i det traditionelle samfund, heller ikke samme træng hos de unge til at lave et oprør, da de ikke er vant til andet.

11

Columbus: Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”ungdomssociologi”

Side 12

12

Konklusion

Vi kan med denne opgave konkludere, at unge med en muslimsk etnicitet i højere grad end danske-re, lægger vægt på de traditionelle familieværdier. Dette betyder, at mødet med det senmoderne samfund, er en svær proces for mange. Mødet betyder samtidigt, at kvinderne i denne religion, får meget bedre muligheder for at få uddannelse, og for at blive oplyst omkring deres religion. Dette har resulteret i, at forældregenerationens syn på hvad der var religion, og hvad der var tradition, er blevet ændret markant. De unge har altså lært at skelne imellem hvad der rent faktisk er rigtigt, altså hvad der står i de Hellige Skrifter kaldet Koranen, og hvad der er blevet gjort til ”falsk” religion – her kan eksempler som æresdrab, og at kvinder ikke har lov til blive lærde, nævnes. Med denne opgave, har jeg også fundet ud af, at de fleste unge kvinder, ikke finder det undertrykkende at leve som de gør. Her menes der, at bære tørklæde, ikke at må have kærester mv. De fleste kvinder finder at tørklædet, er et tegn på deres religion – de føler at deres tilknytning til gud (Allah), bliver stærke-re, når de bærer dette. Samtidigt, har kvinderne heller intet problem med, at der ikke er samme reg-ler for dem, som der er for deres brødre, eksempelvis med hensyn til kærester, fritid med videre.

Jeg har samtidigt gjort rede for senmodernitets- og traditionalitetsbegreber, samt for koranen, ha-dith, Jihad, strategier og identitetsvalg hos unger etniske minoritetsunge. Jeg har fundet ud af, at der findes 5 former for strategier, unge minoritetsunge:

Uddannelsesstrategien

Den kollektive strategi

Den religiøse strategi

Den traditionelle strategi

Den kriminelle strategi

Jeg har fundet ud af, at der er mange fordele og ulemper ved det senmoderne samfund, såvel som der er i det traditionelle samfund. Det er dermed svært at konkluderer hvilket af de to samfund der er det ”bedste”. Der findes fordele og ulemper ved alt – og som ved så meget andet, ville en blan-ding af de to samfund, ikke være en så tosset idé.

Cecilie Muusmann Fogh

Side 13

13

Litteraturliste:

Bøger:

Columbus: Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”ungdomssociologi.

Bilag:

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Kompendier:

Hellig Krig – var nær ved at blive en søjle

Internetsider:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Koranen

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Giddens