Den danske folkekirke | Noter

Side 1

[navn fjernet] 06/02/11

Folkekirken i Danmark

Den danske folkekirke

Folkekirken har i mange år været betagelsen på det at være rigtig dansk. Vi ser dog i dagens Danmark en tendens til, at vi som danskere bliver mere og mere kulturkristne. Vi bliver gift, konfirmeret og får vores børn dåb i kirken, men det er nok mere tradition, end troen på Gud der gør denne beslutning så enkel at træffe.

HF 2. år evangelisk-luthersk trosretning. Den danske folkekirke er, som kristendommens byggesten og værdier, et fællesskab. Det er her livets skelsættende begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse finder sted. Det er her ritualer og traditioner skaber rammere om det kristne liv – det som vi alle – i større eller mindre grad – udspringer af. I Danmark bruges ordet ”kirke” som en betegnelse for en forsamling af

kristustroende. Der ved ville man, på grund af denne opfattelse af at ”kirken” ikke er et hus/bygning, men

en forsamling, også kunne have ”kirken” udenfor kirken (bygningen). Oprindelidt var hensigten, at kirken og staten skulle adskilles fra hinanden, det er dog aldrig blevet en realitet.

Vi bruger meget Grundtvig i den danske folkekirke. Han gik ind for et mere ”åbent samfund” og især hvad angik kirken. Derved fik han også indflydelse på grundlovens bestemmelser vedr. folkekirken.

Den danske folkekirke har et menighedsråd. Dette blev opført i 1903 og har stor indflydelse på kirkens forvaltning. Menighedsrådet er lavet så også menigheden (altså borgerne) kan komme med deres mening og der igennem kunne være med til at på – og få indvirkning på kirken.

Alle har mulighed for at bruge kirken. I ”kirkesprog” taler man om den fjerne menighed og den nære menighed. Den fjerne menighed er størstedelen at det danske folk. Det er dem der kun bruger kirken juleaftensdag, til barnedåb, vielse osv. Man kan også kalde dem kulturkristne.

Modparten her til er den nære menighed. For dem er kirken en del af hverdagen, de har ofte deres daglige gang i kirken og den har en naturlig plads i deres liv og tanker både fysisk og psykisk.

I den danske folkekirke er præsten en vigtig nøglefigur. Det er ham/hende man som ”alm.” borger

forbinder med kirken – Han er frontfiguren.

Indenfor den danske folkekirke er der nogle bestemte ritualer. I og med at den danske folkekirke er en

luthersk kirke er der 4 ting/faser der har en central plads i denne kirke og i et menneskes liv: dåb,

konfirmation, vielse og begravelse.

Gudstjeneste er en stor begivenhed inden for den danske folkekirke. Den finder sted hver søndag kl. 10. der under finder bl.a. altergang, prædiken sted.

Side 2

Argumenter for og imod en adskillelse af kirke og stat i Danmark

FOR

IMOD

• Grundloven giver den danske folkekirke en særstilling >< vi er ved at blive et multikulturelt samfund. det ikke ”hjælpes yderligere på vej” ved at

• I Danmark har vi religionsfrihed, derfor adskille stat og kirke.

burde vi også have lighed.

• Præsterne ville blive løsrevet fra politikerne. sagtens ske for Danmark også.

• Vi kan også lære om vores værdier og normer andre steder end lige kirken.

• Flere og flere mennesker melder sig ud af folkekirken. • Hvis adskillelse, vil kirken ændre sig til en

• Mulighed for at anlægge gravpladser uden

for kirkens område. • Menighedsrådet og/ eller en

• Det offentlige kan gøre sig fri for kristne organisationers sociale arbejde.

• Vi er ved at blive et multikulturelt samfund -

> vi mister Danmarks kulturarv. Derfor skal

• Sverige har, ved at adskille skat og kirke, mistet fællesskabsfølelsen og det kunne

• Folkekirken vil meget nemt blive splittet, også selv om man prøver at holde dem sammen.

ideologisk krike.

kirkeforsamling vil komme til at bestem så godt som alt.