SRP om burkadebatten i Danmark | Religion B og Samfundsfag A

Side 1

SRP

Emne: Burkadebat i Danmark

Vejledere: xxx & xxx

21/12-2018

Samfundsfag A, Religion B

47.815 anslag

Side 2

SRP - Burkadebat

1

Abstract

This study seeks to investigate if the burka debate in Denmark is to be seen as ethnocentrism. To answer this question, it is essential to look over the different understandings of Islam, and how these comprehend the demands of covering for women in Islam. In addition, it is essential to go over the liberal-democratic principles involving John Locke’s liberal ideas. Throughout an analysis of the burka debate in the media including the contribution to debate “Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed” (Muslim: Why I wear niqab with pride), “Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå alene” (A law banning burka and niqab cannot be alone), the proposed law by the government, and several announcements by the politicians, it is shown, how different pictures of the burka is painted and which ideologies and argumentations that underlie these burka pictures. The paper discusses whether the law banning burka and niqab strengthens or threatens the Danish democracy. By using the Model of Molin, a content- and concept analysis, and an argumentation analysis, it is shown how the Niqabis look on their use of the niqab as a self-imposed choice made to serve God, while the secular author Ghazzali and the supporting politicians look on the use of the niqab as a repression of women and a symbol of Islamism that clashes with the Danish values and cohesion.

Therefore, the right-wing value-based politicians that support the law would say that the ban strengthens and is necessary to protect the Danish democracy. The left-wing value-based politicians claim that the law is a break on the civic rights and that the underlying policy is an expression of a nationalistic, populistic and ethnocentric policy that perceives to threaten the Danish democracy.

Side 3

SRP - Burkadebat

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................................................................... 1 Indledning .................................................................................................................................................................. 3 Islam og demokrati .................................................................................................................................................... 4 Kategorisering af islamforståelser ......................................................................................................................... 4 Teologisk baggrund for tildækningskrav i islam .................................................................................................... 5 Demokratiets liberale principper .......................................................................................................................... 6 Mediedebatten om burkaforbud ............................................................................................................................... 8 Stemmer fra den muslimske verden ..................................................................................................................... 8 Stemmer fra den sekulære verden ...................................................................................................................... 11 Stemmer fra det politiske landskab ..................................................................................................................... 13 Hvorfor denne stemme fra det politiske landskab? ........................................................................................ 16 Burkaforbud som styrkelse af eller trussel mod demokratiet ................................................................................. 18 Konklusion ............................................................................................................................................................... 23 Bibliografi ................................................................................................................................................................. 24 Bilag ......................................................................................................................................................................... 27 Bilag 1 .................................................................................................................................................................. 27 Bilag 2 .................................................................................................................................................................. 29

Side 4

SRP - Burkadebat

3

Indledning

Frihed, danskhed og ligeværdighed. Ord, der for mange konnoterer til klapsalver på Grundlovsdag, men som også i de seneste år er blevet udskældt for at have været forsøgt udfyldt på Christiansborg til fordel for egen politik. En kamp, der har medført store debatter, og som stiller spørgsmålstegn ved, hvad det danske demokrati er. I takt med den øgede tilstrømning af indvandrere med kulturrødder fra den muslimske verden har udlændingepolitikken fyldt i mediebilledet (Ringberg,

2018). Selvom den personlige frihed og demokrati for mange er to begreber, der hører uløseligt sammen, har en lang række spørgsmål rejst sig de seneste år - for hvad gør vi, når vi møder en strømning, der umiddelbart strider imod de liberale, demokratiske principper om ligeværdighed?

En af de helt store debatter i det forgange år er debatten, der populært går under navnet ”burka-debatten”, der rummer et tildækningsforbud, der trådte i kraft d. 1. august 2018. Et forbud der har skilt vandene blandt både borgere og politikere, og som flere gange er blevet angrebet af religiøse og politiske aktivister med Grundloven i hånden; hvordan stemmer et tildækningsforbud og demokratiets liberale principper overens?

Denne opgave er opdelt i tre dele, hvor jeg fordyber mig med burkadebatten i Danmark. For at kunne besvare min opgaveformulering vil jeg først redegøre for den teologiske baggrund for tildækningskravene for kvinder i islam samt kategoriseringen af islamforståelser. Ydermere vil jeg redegøre for demokratiets liberale principper med inddragelse af John Lockes liberale idéer.

Herefter vil jeg foretage en analyse af mediedebatten om burkaforbuddet med inddragelse af selve lovforslaget udgivet af Justitsministeriet, udmeldinger fra Det Konservative Folkeparti og Venstre ifm. Lovforslaget og andre selvvalgte politiske udmeldinger fra de støttende partier med henblik på argumentation og ideologi i teksterne vha. argumentationsanalyse og Molins Model. Afslutningsvis vil opgaven indeholde en diskussion og vurdering af, hvorvidt burkaforbuddet kan ses som en styrkelse af eller som en trussel mod det danske demokrati.

Side 5

SRP - Burkadebat

4

Islam og demokrati

Kategorisering af islamforståelser

Konfrontationen mellem de vestlige værdier, moderniteten og den islamiske verden har frembragt mange forskellige reaktioner og rejst endnu flere spørgsmål. Reaktionsmønstrene fra den muslimske verden kan populært set opdeles i 4, nemlig sekularisme, traditionalisme, modernisme

og fundamentalisme (Lund & Følner, 2012, s. 120). Traditionalisten ønsker at fastholde sharia^{1}
sådan som traditionen, de 5 Madhhab’er^{2}, lovskoler har fortolket den. Fastlæggelsen af sharia skal
altså ske hos mufti’en^{3}, der udsteder fatwa’er, vurderinger af de muslimske skrifters

fortolkningsmæssige spørgsmål. Samtidigt er traditionalisten indadvendt og fokuserer dermed på de individuelle og familieorienterede vejledninger om familieret, spiseregler og påklædning.

Sekularisten er også indadvendt, men sekularisten afviser lovskolernes fortolkninger og vejledninger, og islam opfattes som et privat anliggende for det enkelte menneske. I stedet skal den enkelte personligt fortolke Koranen, og dermed forbliver sharia udelukkende moralsk inspiration og altså ikke et samfundsprojekt. Hermed også sagt, at sekularisten mener, at religion og politik bør holdes adskilt, og i øvrigt opfatter Vesten positivt. Modernisten overlader på samme måde som sekularisten fortolkningen af sharia hos den enkelte muslim, men er ikke indadvendt som sekularisten og traditionalisten; tværtimod mener modernisten, at ’islam er løsningen’ og dermed bør inspirere landets ledere til at føre en muslimsk påvirket lovgivning i samfundet - her skal inspirationen dog ikke findes hos en enkelt lovskole, men som en kombination af lovskolerne og den enkeltes fortolkning. På den måde opfattes Koranen som grundlæggende samfundsideologi.

Fundamentalisten mener ligesom modernisten, at ’islam er vejen’, men for fundamentalisten skal shariaen ikke kun inspirere samfundslovgivningen, men udgøre samfundslovgivningen på alle livets

1

Sharia er et arabisk ord for ’vejen’. I muslimsk kontekst betyder ’sharia’ troen på, at Allah har åbenbaret den rette vej for menneskers liv primært igennem Koranen og profeten Muhammads sunna, der er overleveret i hadith-samlingerne. (Bramsen, et al., 2008)

2

Madhhab er et arabisk ord for ’retning’, og er en betegnelse for en muslimsk lovskole. Der er 5 store anerkendte lovsskoler: Hanafi-skolen, Maliki-skolen, Shafi-skolen, Hambali-skolen og Jafar-skolen. Sidstnævnte er shia-islams lovskole, mens de fire førstnævnte er sunni-islam. (Bramsen, et al., 2008)

3

Mufti er en retslærd muslim, der har taget 10-15 års uddannelse og dermed behersker klassisk arabisk og den enkeltes lovskoles fortolkninger, og samtidigt kan Muftien Koranen, profetens livsforløb i detaljer og de 1000 vigtigste traditioner udenad. (Forman, 2006, s. 50)

Side 6

SRP - Burkadebat

5 områder (også den økonomiske lovgivning og strafferet). For de personlige områder såsom familieret, spise- og påklædningsregler skal der herske et religiøst politi, der straffer lovbrydere af disse områder. For fundamentalismen er det vigtigt at understrege, at der er tale om et lille mindretal, der ønsker at gå af terrorens vej for at ændre samfundsopbygningen i eget land eller for at gå i krig med Vesten eller kristendommen. Langt de fleste fundamentalister ønsker at skabe overgangen til det islamiske styre ”nedefra”, altså fra folkets opbakning, der igennem undervisning er ført tilbage til den ’sande islam’ og ikke ”oppefra” igennem revolutioner eller kup.

(Forman, 2006; Lund & Følner, 2012; Thomsen, 2006)

Teologisk baggrund for tildækningskrav i islam

Disse 4 islamforståelser er vigtige i forståelsen af tildækningskravene for kvinder i islam, idet de ligger grundlaget for måden, hvorpå Koranen og hadither læses. Tolkningen af de muslimske religiøse tekster ift. kvinders tildækningskrav er kompleks og er omdiskuteret blandt muslimer såvel som ikke-muslimer, idet Koranens og hadithernes udmeldinger om tildækningskravene kræver

    4                                                          5         6
tafsîr , der sker hos individet selv eller hos lovskolerne på baggrund af ijtihad eller taqlid alt efter

islamforståelse. Traditionel islam mener, at shariaen krævede, at kvinder tildækkede sig, når de bevægede sig udenfor hjemmet. Som begrundelse for denne holdning benyttes bl.a. Sura 24:30-31 [7] og Sura 22:59 [8]. De arabiske ord, som nævnes for tildækning, er khimar og djilbab, som betyder henholdsvis hoveddække og yderdække. Samtidigt siger koranverset, at de ”ikke må fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt” og tafsîr sker således ved, hvad der opfattes som synligt eller åbenbart, som nogle oversættelser også betegner det (Johansen & Østergaard, 2009). I haditherne findes også en række eksempler på tildækningskrav for kvinder. Det nævnes i hadithen Bukhari 3.48.829, at Allah befaler alle muslimske kvinder til at bære slør, og i Abu Dawud 27.4104 nævnes det, at tøjet ikke må være tætsiddende. Samtidigt nævner Abu Dawud 27.4092, at piger,

4

Tafsîr er en almen betegnelse for koranfortolkning (Bramsen, et al., 2008, s. 69)

5

Ijtihad er en teknisk betegnelse for den fortolkningsproces, muftier og andre muslimske retslærde foretager sig, når de uddrager en (ny) lære på baggrund af Koranen og hadither. Den mest populære teknik indenfor ijtihad er qiyãs, hvor der sluttes analogier ud fra Koran og hadith. (Bramsen, et al., 2008, s. 120)

6

Taqlid er en teknisk betegnelse for at iagttage tidligere retslærdes tafsîr, udlægninger af Koranen og hadither. På den måde stilles taqlid ofte i modsætning til ijtihad. (Bramsen, et al., 2008, s. 120)

7

Sura 24:30-31: ”Sig til de troende kvinder, at de ikke må fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der synligt, og skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring.” (Pedersen & Skovgaard-Pedersen, 2009)

8

Sura 22:59: ”Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig.” (Pedersen & Skovgaard-Pedersen, 2009)

Side 7

SRP - Burkadebat

6 der har nået menstruationsalderen, bør bære klæder, der kun lader ansigtet og hænderne være udækkede (Søndergaard & Fouroozandeh, 2008, s. 123).

Den religiøse grundidé med tildækningen er, at den hindrer ukontrolleret seksualitet, og derfor har Gud forbudt udfordrende påklædning (Bramsen, et al., 2008). Hvordan den konkrete udformning af kvindernes tildækning er, har altid været bestemt af den lokale tradition. Det mest brugte tildækningsgenstand blandt muslimer er hijab, hvor ansigtet er frit, hvilket er den udbredte fortolkning blandt traditionalisterne. Brugen af ansigtsslørende beklædning - den totale tildækning af kvindens krop - såsom den iranske chador, arabiske abaya eller afghanske burka stammer fra en fundamentalistisk strømning. I Afghanistan har det i mange år før 1970’erne været påbudt kvinder at bære den afghanske burka, og under Taliban styret () blev burkaen statspåtvunget. I det nuværende Afghanistan er burkaen ikke længere påbudt, men burkaen er dog stadig udbredt, hvorfor mange forbinder burkaen med fundamentalismen (Pedersen & Skovgaard-Pedersen, 2009).

Samtidigt identificeres bæreren af burkaen med et konservativt religiøst ståsted, og blandt andre med samme konservative, fundamentalistiske islamforståelse viser brugen af burka en religiøs dedikation og autoritet. Brugen af tildækning - både ansigtsslørende såvel som ikke-ansigtsslørende

- møder stor kritik fra modernisterne og sekularisterne. Modernisterne mener, at Koranen faktisk indførte bedre vilkår for kvinder, idet den skriver i fx Sura 4:124 [9], at mænd og kvinder er ligestillet for Gud, men at fundamentalisterne og lovskolerne (traditionalisterne) har misbrugt dette og i stedet indført falske, diskriminerende fortolkninger (Søndergaard & Fouroozandeh, 2008, s. 120-

121).

(Forman, 2006; Johansen & Østergaard, 2009)

Demokratiets liberale principper

Når vi snakker de liberaldemokratiske principper, er det vigtigt at nævne, at her er der tale om den ene del af ideologien liberalismen, nemlig den politiske liberalisme. Liberalismen bliver ofte delt op i to; den politiske liberalisme, der særligt er inspireret af John Lockes idéer, og den økonomiske liberalisme, der med økonomen og moralfilosoffen Adam Smith som foregangsmand kæmper for at skabe et frit økonomisk marked uden statslig indgriben. Den politiske liberalisme beskæftiger sig

9

Sura 4:124: ”De, der gør gode gerninger, mand eller kvinde, og er troende, vil træde ind i Haven. De bliver ikke gjort den mindste smule uret” (Johansen & Østergaard, 2009, s. 42)

Side 8

SRP - Burkadebat

7 med frihedsrettigheder, der tager udgangspunkt i menneskets naturlige frihed og lighed, som Locke kalder naturtilstanden (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 31). Fornuften er således ifølge Locke naturtilstandens lovmæssige følgesvend, der fortæller, at ingen bør skade en anden på personens helbred, frihed eller ejendele (Ibid.: s. 32). Frihedsrettighederne som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, trykkefrihed, aftalefrihed og trosfrihed gælder alle borgere i samfundet, så længe det sker i overensstemmelse med, at den enkeltes frihedsudøvelse ikke krænker andres personlige frihed. Denne personlige frihed skal sikres igennem forfatningssikrede, civile og politiske rettigheder, hvorfor liberalister er stærke tilhængere af demokratiet og dets styreform, som er grundfæstet i et retssystem, der er sikret i grundloven (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 31).

Begrundelsen for den demokratiske organisering af det politiske system findes samtidigt i det lige retssamfund, hvor alle borgere uanset køn, socialklasse, seksualitet, race eller etnisk oprindelse bliver stillet lige for loven. Om parlamentarismen [10] og magtens tredeling [11] skriver Locke, at disse to elementer sikrer, at staten ikke tiltvinger sig for stor magt eller misbruger den magt, de er blevet givet af borgerne [12] (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 116).

Der findes således 4 forskellige overordnede retninger indenfor islam og her tilhørende endnu flere forståelser af tildækningskravene til kvinder i islam. Når der i et demokratisk land bor mennesker, der tilhører religionen islam, kan det være interessant, hvilke snitflader, der er mellem det danske demokrati og krav i islam, og derfor vil det følgende afsnit omhandle en analyse af den føromtalte burkadebat i medierne.

(Favrholdt, 2000; Michelsen, 2013)

10

Parlamentarisme er en statsform, hvor regeringsmagten ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 103)

11

Magtens tredeling eller magtdelingslæren betyder, at den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt bør behandles af tre uafhængige statsorganer. I Danmark udgør regeringen den udøvende magt, Folketinget, der er folkevalgte repræsentanter, udgør den lovgivende magt, og domstolene udgør den dømmende magt.

12

Kapitel 13 i ”Anden afhandling om styreformen”: ”Det vil sige til bevarelsen af fællesskabet, kun kan være én øverste magt, nemlig den lovgivende, som alle andre er og må være underordnet, har folket dog øverste magt til at fjerne eller ændre den lovgivende magt, hvis det finder, at den handler i modstrid med sit opdrag.” (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 116)

Side 9

SRP - Burkadebat

8

Mediedebatten om burkaforbud

I min analyse af debatten i medierne om burkaforbud, er det vigtigt at nævne, at et decideret burkaforbud blev vurderet til at stride imod grundloven §70 [13], idet et burkaforbud kun ville ramme muslimske kvinder, og derfor ville nogle på baggrund af deres ”trosbekendelse […] blive berøvet adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder” (Nielsen, 2018). Derfor vil analysen nærmere analysere mediedebatten om det tildækningsforbud, regeringen i stedet fremlagde, og som trådte i kraft d. 1. august 2018. Samtidigt er det værd at nævne, at

”burkadebatten”, som debatten om tildækningsforbuddet i folkemunde er blevet kaldt, i stedet burde blive kaldt ”niqabdebatten”, idet burkadragten findes sjældent i DK (Danmark) (Johansen & Østergaard, 2009, s. 4). Til gengæld bærer 100-200 kvinder niqab i DK, som det nye tildækningsforbud også forbyder, hvorfor jeg fremover vil bruge niqab som samlebetegnelse for ansigtsdækkende beklædning og niqabier om niqabbærende kvinder.

Stemmer fra den muslimske verden

I debatten om burkaforbuddet har mange stemmer rejst sig, og tonerne gået højt. Nogle af disse stemmer stammer fra niqabierne selv, og disse er vigtige i forståelsen af, hvorfor niqabierne har valgt at bære niqab - om det er tvang eller frivilligt - samt til at analysere niqabiernes religiøse ståsted. Jeg vil analysere de kvalitative undersøgelser i form af Bilag 1: ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed” [14] samt interviews foretaget af og udgivet i S.M.-rapporten (Socialministeriets rapport om burka og niqab (Johansen & Østergaard, 2009)) med en indholds- og begrebsanalyse bl.a. med inddragelse af Smarts dimensioner [15]

(Poulsen, et al., 2011, s. 281) og begreber tilhørende

                                 16
forholdet mellem minoritet og majoritet .

13

§70: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.” (Danmarks Rige Grundlov,

1953)

14

Bilag 1: ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed” er samtidigt oprettet som ’websted’ i bibliografien under referencen (Anonym, 2018), og vil fremover refereres til med dennes reference.

15

Smarts dimensioner er udarbejdet af Ninian Smart og beskriver 7 dimensioner eller aspekter af religioner. De 7 dimensioner er: Den praktiske og rituelle dimension, den oplevelsesmæssige og emotionelle dimension, den mytiske og narrative dimension, den dogmatiske og filosofiske dimension, den etiske og juridiske dimension, den sociale og institutionelle dimension og den materielle dimension (Poulsen, et al., 2011, s. 281-282)

16

Omfanget af niqabier vurderes til at være 0,15 % ud af antal muslimske kvinder i alt i Danmark i S.M.-rapporten, og derfor kan niqabbærerne opfattes som en religiøs minoritet - både sammenlignet med kristendommen og sammenlignet med en mere traditionel, modernistisk eller sekulær fortolkning af islam - hvorfor begreber fra forholdet mellem minoritet og majoritet også vil indgå.

Side 10

SRP - Burkadebat

9

I debatindlægget ”Derfor bærer jeg niqab med stolthed” udgivet på Kristeligt Dagblad d. 21. marts

2018, møder vi en muslimsk kvinde, der bærer niqab. Niqabbien, der er anonym, ønsker at belyse, hvorfor hun bærer niqabben med stolthed, som hun selv siger det i sin overskrift, og artiklen er derfor udtryk for en indefra-holdning, der er båret af et positivt engagement. Kvinden er umiddelbart konvertit, idet hun skriver: ” Det var på også på grund af Profeten Muhammads manerer og adfærd, […] at jeg blev muslim” (Anonym, 2018, s. 2). Hermed indikeres det, at hun ikke altid har været muslim. Såfremt hun er dansk konvertit, hører hun til majoriteten af niqabier, nemlig etnisk danske konvertitter, der skønnes til at udgøre lidt over halvdelen af de 100-200 niqabiere, der ifølge S.M.-rapporten formodes at være i DK (Johansen & Østergaard, 2009, s. 13). I debatindlægget giver skribenten udtryk for, at dialog og en åbenhed for nye tanker og handlinger er formålet med hendes debatindlæg. Derfor forsøger debattøren at tage højde for den uligevægt, der måtte være i skribentens og læserens livssyn og udgangspunkt for at forstå valget om at bære niqab. Det gør kvinden ved at lave en sammenligning mellem at have forskelligt udgangspunkt og se himlens farve set igennem farvede briller, og hvordan man aldrig ville kunne overbevise læseren om, at himlen var blå, hvis læseren havde røde briller på [17]

(Anonym, 2018, s. 1). Med denne sammenligning formår skribenten at understrege, hvordan hun opfatter det manglende fælles udgangspunkt som årsagen til den manglende forståelse af argumenterne for at vælge at bære niqab og dermed også indirekte burkadebatten i det hele taget. Efterfølgende beder skribenten om, at læseren for en kort stund ”tager de briller af, som farver vores syn på kvinder i niqab” (Ibid.: s. 1), hvilket giver udtryk for de fordomme [18], læseren måtte have overfor niqabierne. Dette manglende fælles udgangspunkt forsøger skribenten at kompensere for ved at forklare sin tro på det metafysiske: ”Jeg bærer niqab ene og alene for Gud, som skabte alt mellem himmel og jord” (Ibid.:

s. 2). Hermed tilkendegiver hun sin tro på en todelt verdensopfattelse: den transcendente og immanente verden, som den simple religionsmodel beskriver det (Poulsen, et al., 2011, s. 275-276).

Dette ses i en forestilling om en altskabende Gud (den transcendente verden) samt denne verden, som er opadrettet i den forstand, at hendes handlinger her er præget af den transcendente verden

17

”Jo, for eksempelvis at kunne forklare dig, hvilken farve himlen har, så er det essentielt, at jeg sikrer mig, at du ikke har nogle røde lookalike Elton John-briller på, da dit udgangspunkt så vil være, at du ser hele verden med røde nuancer. Dermed er det ligegyldigt, hvilken forklaring eller logiske argument jeg bruger til at beskrive, at himlen er blå” (Anonym, 2018, s. 1)

18

Fordomme er udtrykket ved, at minoritetsmedlemmer tillægges egenskaber, handlingsmønstre eller karaktertræk, hvor den eneste begrundelse findes i minoritetstilhørsforholdet. (Jensen, 1991, s. 17)

Side 11

SRP - Burkadebat

10 og samtidigt nedadrettet ved hendes emotionelle stolthed og lykke over islam nu og her. Den opadrettede dimension ses ved, at hun bl.a. vælger at bære niqab for Guds skyld, hvilket kan ses som en stræben efter frelse, idet islam er en lovreligion. På den måde argumenterer kvinden i debatindlægget for den etiske og juridiske dimension i Smarts dimensioner (Poulsen, et al., 2011, s.

281), der omhandler retningslinjerne for den enkeltes livsførelse. Samtidigt ses den nedadrettede dimension i skribentens beskrivelse af, hvordan et valg, der er træffet for Guds skyld, multipliceres på både et personligt og spirituelt plan, hvilket kan ses som et udtryk for den oplevelsesmæssige og emotionelle dimension. Om det spirituelle plan skriver hun, at det får hende til at føle sig tættere på Gud, Muhammed og Muhammeds hustruer, som ifølge skribenten bar niqab. Denne fortolkning af, at Muhammeds hustruer bar niqab, er der dog ikke konsensus om blandt de forskellige islamforståelser. Slutteligt pointerer debattøren, at niqabben giver hende en enorm glæde på trods af tilråb og et enkelt voldsomt overfald, der kan karakteriseres som diskrimination [19]. Dette viser en stor dedikation til religionen, hvilket synes bekræftet i følgende citat: ”Jeg er stolt af min niqab, og jeg er stolt over at repræsentere islam” (Anonym, 2018, s. 1). At niqabbien på trods - eller måske endda på grund af - et overfald og mange tilråb bekræfter sin stolthed over niqabben og repræsentationen af islam, udtrykker en maksimalistisk udøvelse af religionen og en positiv gruppeidentifikation [20], der i øvrigt ofte styrkes i modgang. Hvad jeg mener med, at niqabierne måske netop på grund af modstanden, hun møder, føler stolthed over at bære sin niqab, viser sig i S.M.-rapportens interviews med niqabierne, hvor konvertitten Hannah beskriver, hvordan modstanden imod niqabben giver mulighed for at vise dedikation til religionen [21]. På den måde bliver niqabben et udtryk for, hvor stærk kvinden er i troen - også i modstandsfyldte perioder. Samtidigt ses den positive gruppeidentifikation igen ved brug af ordet ”vi”, der tilkendegiver en identifikation med de andre niqabiere.

Debatindlæggets forfatter giver ikke selv direkte udtryk for sit teologiske ståsted, hvilket de interviewede niqabierne fra S.M.-rapporten heller ikke gør. Til gengæld ses det både i debatindlægget samt hos S.M.-rapporten, at ”man skal følge det ”stærkeste bevis” i Koranen og

19

Diskrimination er typisk en negativ handling fra majoriteten overfor minoriteten, hvor minoriteten bliver forskelsbehandlet pga. det faktum, at de er en minoritet (Jensen, 1991).

20

Gruppeidentifikation er ikke kun en bevidsthed om at tilhøre en bestemt gruppe, men et ønske om og glæde ved at tilhøre gruppen (Jensen, 1991).

21

”Det [at tildække ansigtet] er noget godt at gøre i islam, og specielt nu, hvor der er så meget modstand imod det, så er det noget, hvor vi kan vise, at vi er stærke - og at vi ikke bukker imod presset” (Johansen & Østergaard, 2009, s. 16).

Side 12

SRP - Burkadebat

11 haditherne” (Johansen & Østergaard, 2009, s. 14), hvilket af mange opfattes som en overvejende fundamentalistisk holdning, som de adspurgte i S.M.-rapporten selv er klar over, at de med niqabbrugen udstråler. Samtidigt ses det hverken i debatindlægget eller hos S.M.-rapportens interviews, at kvinderne selv forbinder deres niqab med undertrykkelse eller ulige forhold mellem mand og kvinde, og at deres valg af niqab udelukkende bæres af dem selv. Glæden ved at adlyde

Gud gør sig også gældende i de interviewede niqabierne fra S.M.-rapporten såvel som i debatindlægget, og niqabben opfattes af niqabbærerne selv som en seriøs dedikation til Gud og den religiøse livsførelse. I modstanden - diskriminationen udført af majoriteten - styrkes gruppeidentiteten, og de positive konsekvenser ses det som det gode valgs personlige og åndelige multiplikationer. Dette positive billede af niqab som et frit valg taget i hengivenhed til religionen er dog langt fra den eneste stemme, der har fyldt mediedækningen. Tværtimod har en sekulærmærket stemme, der ser niqabben som et symbol på kvindeundertrykkelse og antidemokrati, præget mediebilledet, hvilket jeg vil analysere i de kommende afsnit.

(Forman, 2006; Jensen, 1991; Lund & Følner, 2012)

Stemmer fra den sekulære verden

I bilag 2: ”Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå alene” møder vi en komplet modsat opfattelse af niqabben. Debatindlægget er udgivet på information.dk d. 9. oktober 2017 og skrevet af Khacem El Ghazzali [22]. Heri fremstilles niqabben ikke blot som et udtryk for kvindeundertrykkelse og diskrimination, men som ”emblemer og instrumenter for islamisternes udbredelse af deres fundamentalistiske, ideologiske og politiske agenda” (Ghazzali, Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå alene, 2017, s. 1, l. 26-27). Igennem sit debatindlæg argumenterer Ghazzali for, hvorfor et forsvar af niqabbrug er misforstået liberalt frisind, og hvordan tildækningsforbuddet ikke kan stå alene i kampen med ikke blot det kvindesyn men samfundssyn, niqabben ifølge skribenten er et udtryk for. Jeg vil igennem en argumentationsanalyse finde ud af, hvilke argumenter og argumentationstyper, skribenten benytter.

Som belæg for, hvorfor et forsvar af retten til at bære niqab er misforstået frisind, sammenkobler skribenten niqabben med kvinderne fanget under Islamisk Stats’ styre i 2016 i Manbij, Irans

22

Khacem El Ghazzali er schweizisk-marokkansk forfatter og aktivist og i øvrigt en af de eneste marokkanere, der har udtalt sig at være ateist (Ghazzali, Vita, 2018)

Side 13

SRP - Burkadebat

12 indførelse af forbud mod at vise hår eller figur, samt en islamistisk gruppe i Algeriet, der har udmeldt, at utilslørede kvinder var ”et legitimt militært mål” (Ibid.: l. 45). Ved brug af denne sammenkobling bruger Ghazzali patos-appel ved at vække empati hos læseren, idet disse historier bryder med de fundamentale frihedsrettigheder, vi som et demokratisk land er oplært med; retten til liv og trosfrihed. Samtidigt benytter debattøren sig af et generaliseringsargument, idet han benytter det faktum, at de frislupne kvinder i Manbij brændte deres niqabber af, som argument for, at muslimer ikke bærer niqab frivilligt. Samtidigt tager skribenten forbehold for modpartens argument i religionsfriheden, idet han påpeger, at religionsfriheden ikke er hævet over de øvrige frihedsrettigheder, og at ikke alle religiøse pligter ville kunne accepteres fx drab af apostater [23].

Slutteligt argumenterer Ghazzali for, at forbuddet uden en opfølgende strategisk plan mod islamismens angreb på frihedsrettighederne, blot ville være symbolpolitik og symptombehandling.

I stedet opfordrer Ghazzali til at udvikle en modstrategi til de kvindeundertrykkende, frihedsberøvende og totalitære tankegange, der lægger bag niqabben som symbol. Hans hjemmel bliver således, at et demokratisk land skal nedkæmpe niqabben som et symbol på den totalitære islamismes syge, og hjemlen kan dermed ses som et tegn på etnocentrisme [24]. Ghazzali nævner ikke en decideret plan for en sådan modstrategi, men påpeger som forudsætning, at ”vi har en debat, der tør identificere problemets rødder” (Ibid.: l. 97-98), og ikke blot forsvarer de konservative sider af den islamiske religion med det tidligere nedskudte argument i religionsfriheden. Skribenten argumenterer desuden for, at når niqabiere senere i deres liv meddeler om, at niqabben er et selvtruffet valg, er denne udmelding snarere et udtryk for det mobile fængsel og den islamiske fundamentalistiske hjernevask, hun ifølge skribenten har befundet sig i og været udsat for.

Med dette debatindlæg formår Ghazzali at male et billede af niqabben som et symbol for den totalitære islamisme, der angriber de frihedsrettigheder, som et demokrati som DKs er bygget på.

En lignende argumentation findes i de politiske udmeldinger, der har været i lovforslaget udstedt af regeringen. Hvordan disse argumenter overlapper hinanden, kigger jeg videre på i næste afsnit.

(Andresen, 2011; Lund, Bundgård, & Iversen, 2009)

23

En apostat er en person, der ”forlader troen”, altså opgiver eller bryder med sit religiøse ståsted. (Bramsen, et al.,

2008, s. 130)

24

Etnocentrisme er et begreb for, at egen kultur opfattes bedre end den, som de ikke-danske etniske grupper medbringer, og frembærer derigennem også et mere eller mindre ubevidst krav om assimilation. Assimilation udtrykker et ønske om, at etniske minoriteter skal overtage kulturen blandt majoritetsbefolkningen (Thomsen, 2006,

s. 62).

Side 14

SRP - Burkadebat

13

Stemmer fra det politiske landskab

Burkadebatten har været pulserende på Christiansborg siden oktober 2005, hvor V’s (Venstres) integrationsministeren Rikke Hvilshøj på vegne af den daværende VK-regering undersøgte muligheden for at indføre et burkaforbud. Arbejdet mod forbuddet blev dog droppet, og først genoptaget igen i august 2009, hvor K’s (Det Konservative Folkeparti) integrationsordfører Nasar Khader foreslår et burkaforbud med en argumentation, der ligner Ghazzalis. Khader bruger i en nyhedsudsendelse fra august 2009 argumentet, at det er et ”mobilt fængsel” (Larsen & Munksgaard,

2018). Forslaget skal hjælpe kvinderne, som ifølge Khader ikke frivilligt lader sig iklæde niqabben:

”Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogle kvinder, der frivilligt vælger at gå klædt på denne måde.

Det er jo primært kvinder, der tilhører en islamistisk ideologi […] Niqab er et kvindeundertrykkende og islamistisk symbol, som ikke skal accepteres i Danmark.” (Larsen & Munksgaard, 2018). På den måde sammenkobler Khadar islamistisk, totalitær ideologi, kvindeundertrykkelse og niqabben, ligesom Ghazzali gjorde det i sit debatindlæg. Samtidigt tilknytter Khadar, at niqab er udansk, hvilket sammenkoblet med hans negative beskrivelse af niqabben, bliver et udtryk for etnocentrisme.

Således laver Khadar et skel mellem de inkluderede danskere og de ekskluderede danskere, som altså er niqabierne og niqabbens - ifølge Khadar - tilhørende islamistiske ideologi (Andresen, 2011,

s. 85). Til spørgsmålet om, hvorvidt de danske konvertitter, der skønnes til at udgøre halvdelen af niqabierne i DK, skulle formodes også at påtage sig niqabben under tvang, siger Nasar Khadar, at mange danske kvinder overdriver religionen og gør sig mere muslimske end mange andre muslimske kvinder. S (Socialdemokratiet) ender med at støtte lovforslaget sammen med DF (Dansk Folkeparti), mens RV (Radikale Venstre), SF (Socialistisk Folkeparti) og V er imod. V udtaler sig i en nyhedsudsendelse fra august 2009, at ”I Danmark er det en frihed, at man kan gå klædt som man vil” (Larsen & Munksgaard, 2018), men vælger som kompromis at nedsætte en burkakommission, der udarbejder den rapport, der er brugt i afsnittet om de muslimske stemmer. Burkaforbuddet vurderes i november 2009 til at stride imod Grundloven, som det er nævnt tidligere. I burkadebattens stilstand fra 2009 til 2017 opnår det franske burkaforbud i 2014 og det belgiske forbud mod tildækkede ansigter i det offentlige rum i 2017 blåstempling af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, hvilket får DF til igen at tage burkadebatten op i oktober 2017

(Munksgaard & Larsen, 2017). Burkaforbuddet skaber debat i V, der på den ene side har udlændingeordfører Marcus Knuth, som går ind for et forbud, og Eva Kjer Hansen på den anden

Side 15

SRP - Burkadebat

14 side, der ikke går ind for et bud; V er et splittet parti. I oktober 2017 melder V, at partiet går ind for tildækningsforbuddet, og med S og DF som støttepartier, er der flertal for forbuddet, hvilket består af partier med en højreorienteret værdipolitik [25], hvorimod modstanderne af lovforslaget består af LA, RV, SF, Enhedslisten og Alternativet, hvilket er partier, der hovedsageligt har en venstreorienteret værdipolitik [26]. Dermed opsættes der et lovforslag, der udkommer i februar 2018.

I indledningen af lovforslaget beskrives det, hvordan et skjult ansigt ikke er foreneligt med værdierne, sammenhængskraften i og respekten for det danske samfund og det danske fællesskab.

Således bliver der igen - ligesom i Khadars fremstilling af burkaforbuddet - brugt danskheden og det danske fællesskab som modargument til ansigtsdækkende beklædning, hvilket igen kan ses som et udtryk for etnocentrisme. Argumentet for, hvorfor tildækket ansigt og danske værdier ikke er forenelige, er delt i tre argumenter; 1) at personen med ansigtet dækket ikke ønsker at være en del af det danske samfund, fordi man afviser interaktionen med sine medborgere, 2) at ansigtsdækning skaber rammen for parallelsamfund med egne normer og regler, og 3) at ansigtsdækkende beklædning optræder som et synligt udtryk for allerede eksisterende parallelsamfund i DK

(Justitsministeriet, 2018, s. 2-3). Første argument mønter sig således på enhver etnicitet, mens de to sidste argumenter peger på parallelsamfundene i DK, hvilket sammenkoblet med K’s tidligere forslag om burkaforbud, indirekte hentyder til de ikke-etnisk danske niqabiere. Samtidigt sættes den flydende betegner ’danskhed’ i modsætning til parallelsamfundenes bekræftelse eller opståen og bliver udfyldt med bl.a. interaktion med sine medborgere og de ’danske værdier’, der ikke uddybes yderligere. Dette understøttes i øvrigt i eksemplerne på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet og som ikke er båret under anerkendelsesværdige formål, hvori burka, niqab og elefanthuer nævnes. Da elefanthuer i forvejen var ulovlige, tilfører tildækningsforbuddet således kun niqab og burka i deres eksempler på, hvad det nye forbud indbefatter. Under anerkendelsesværdige formål nævnes vejret, kostumer og masker ifm. Udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende, arbejdsmæssige formål som sikkerhedsudstyr eller butiksmaskot, forbindinger og styrthjelme.

Samtidigt nævnes det, at tildækningen ifm. Religiøse handlinger i fx moskeen er tilladt, men den

25

Den højreorienterede værdipolitik er ofte kendetegnet ved ønsket om en indsætte en stram udlændingepolitik, sænke ulandsbistanden og indføre hårdere straffe for kriminelle (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 90-93).

26

Den venstreorienterede værdipolitik er ofte kendetegnet ved en mindre stram udlændingepolitik, et ønske om at forebygge og resocialisere kriminelle, et ønske om at prioritere miljøpolitikken højt og hæve ulandsbistanden (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 90-93).

Side 16

SRP - Burkadebat

15 religiøse årsag i sig selv opfattes ikke som et anerkendelsesværdigt formål, når det ikke sker i rimelig sammenhæng med en konkret religiøs handling. Lovforslaget slutter af med den førnævnte argumentation, der understreger, at lovforslaget ”er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund” (Justitsministeriet, 2018, s.

5). Argumenterne i lovforslaget giver med deres fokus på det danske samfund og en ønsket undgåelse af parallelsamfund således udtryk for en liberalkonservativ retning. Den liberalkonservative retning fokuserer på den økonomiske liberalisme med ønsket om at opprioritere erhvervslivet og det private initiativ, men fokuserer samtidigt på det nationale (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 65-69). Nationalstaten opfattes som den vigtige byggesten for det danske sociale og kulturelle fællesskab, der skaber tilhørsforhold og værdi for menneskerne, der identificerer sig som en del af denne, hvilket også ses i argumentationen i lovforslaget, hvor argumentet imod burka og niqab er, at disse ikke er forenelige med værdierne, der er sammenhængskraften i det danske samfund. Hjemlen i dette argument bliver således, at man skal forbyde beklædningsgenstande, der ikke er forenelige med værdierne og sammenhængskraften i det danske land, og som desuden markerer eller danner parallelsamfundene. Den liberalkonservative ideologi ligger sig således med et overlap til nationalkonservatismen, der kunne kendetegne DF’s politiske ideologi. På den måde bevæger V sig langsomt væk fra deres liberalistiske politiske ståsted, som ellers markerer sig i navnet

’Venstre, Danmarks liberale parti’ (venstre.dk, u.d.). Dette ses også i et udsagn af Knuth, V’s udlændingeordfører: ”Der synes jeg, at man nogle gange skal være lidt pragmatisk. Hvis der er noget, der er så direkte kvindeundertrykkende, skal man nok følge sin sunde fornuft i stedet for blind ideologi” (Munksgaard & Larsen, 2017). Her nævnes forbuddet altså for et udtryk for mere sund fornuft end partiets tilknytning til liberalismen, der kæmper for frihedsrettighederne gyldighed for alle borgere i samfundet, så længe den frihedsudøvelse ikke krænker andres personlige frihed.

Belæggene for politikkernes tildækningsforbud rækker sig således fra en beskyttelse af individet mod tvang til beskyttelsen af det danske samfunds værdier og sammenhængskraft mod den islamistiske tankegang samt at ansigtstildækning medfører skabelsen og opretholdelsen af parallelsamfund. Alle belæg har en underlæggende hjemmel, at det er demokratiets opgave at lovgive imod ovenstående ”farer” for det danske samfund. Hvorfor denne ændrede niqabopfattelse for V’s vedkommende er sket, vil jeg kigge nærmere på i følgende afsnit.

(Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 65-69).

Side 17

SRP - Burkadebat

16

Hvorfor denne stemme fra det politiske landskab?

Til at bedømme, hvorfor et liberalt parti som V ender med at stemme for et tildækningsforbud i

2018 på trods af deres modstand i 2005, 2009 og ved forslagets start i 2017, vil jeg gøre brug af Molins Model. Valget om at analysere netop partiet V’s bagvedliggende faktorer for valg af standpunkt begrundes med, at dette partis holdning til forbuddet indenfor få år er ændret og dermed er interessant, idet dette også sker ifm. et skift i ideologisk fokus som tidligere beskrevet.

Molins model kan bruges til at forklare et partis standpunkt ud fra 2 strategiske faktorer:

Opinionsfaktoren og den parlamentarisk faktor og 2 ydre faktorer: interessefaktoren og personfaktoren (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 99-103). Interessefaktoren er den hensyntagen, partiet tager til kernevælgernes mærkesager eller det ideologiske udgangspunkt, partiet har. Som nævnt i tidligere afsnit, giver V’s argumentation udtryk for en mere nationalkonservativ holdning end en liberalistisk holdning, hvilket kan forklares ved et skred i V’s politik, der bevæger sig fra at fokusere på den politiske liberalisme til den økonomiske liberalisme.

Derfor er interessefaktoren som udgangspunkt ikke V’s bevæggrund for valg af standpunkt. Den parlamentariske faktor, som handler om samarbejdet med andre partier, kan derimod i højere grad vurderes til at være bevæggrund for V’s opbakning til tildækningsforbuddet. Med 21,1% af alle stemmerne ved Folketingsvalget i 2015 blev DF DK’s andet største parti med 0,6 %-point mere end V selv og 5,2 %-point mindre end S, der blev DK’s største parti (Folketinget, 2015). Netop derfor er det smart af V at lade deres ideologi ramme en liberalkonservativ ideologi, hvis fokus overlapper nationalkonservatismen i deres fokus på det nationale.

En anden vigtig faktor, der tilsyneladende kan have indvirket på V’s opbakning til tildækningsforbuddet, er opinionsfaktoren, der er opdelt i popularitetsfaktoren og kontinuitetsfaktoren. Kontinuitetsfaktoren omhandler en stabilitet i partiets holdninger og er dermed et udtryk for de langsigtede vælgerhensyn, hvilket ikke er aktuelt i burkasagen, idet V som sagt har ændret holdning. Popularitetsfaktoren, der omhandler ønsket om at tiltrække vælgere her og nu, kan imidlertid godt bidrage til forståelsen af V’s ændrede standpunkt. Den danske vælgeradfærd har i de seneste år vist sig at være en større andel marginalvælgere [27] og såkaldte

27

Marginalvælgere er de tvivlende vælgere, der skifter mellem forskellige politiske partier ved forskellige valg (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 120-122).

Side 18

SRP - Burkadebat

17 issue-voters [28] i stedet for kernevælgere [29] (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 122). En meningsmåling for DR Nyheder foretaget af Epinion viser, at 62 % af de 1.023 adspurgte personer ønsker at forbyde burka og niqab i det offentlige rum, mens kun 23 % har svaret, at burka og niqab burde være tilladt [30] (Glud & Larsen, 2017). Som set i ovenstående analyse af argumentet for et tildækningsforbud er to af de nævnte argumenter for, hvorfor et skjult ansigt og de danske værdier ikke er forenelige, af etnocentrisk karakter, hvilket går fint i hånd med en generel stigning i modstanden til muslimske indvandrere i almindelighed, som en undersøgelse lavet af TNS Gallup udgivet på berlingske.dk viser. Heri ses det, at 64 % af danskerne ønsker færre muslimske indvandrere i DK, hvilket er en stigning på 10 %-point siden 2015, hvor samme spørgsmål blev stillet.

Blandt DF’s vælgere har 98 % svaret, at de ønsker færre muslimske indvandrere til DK. En statistik udarbejdet af dr.dk viser, at 6 % af V’s vælgere i 2015 blev fundet blandt DF’s tidligere vælgerskare, hvilket er en andel, V må formodes, gerne at ville bibeholde eller forøge, og derfor er en nationalistisk præget politik smart set i popularitetsfaktorens lys (Winther & Burhøi, 2017).

Ved at give opbakning til et tildækningsforbud rammer V både flertallet af den danske befolkning og i særdeleshed DF’s vælgerskare, der tilhører en grundlæggende nationalistisk strømning, der er blev større igennem de senere år, og V’s valg af standpunkt kan derfor ses som en udtryk for en hensyntagen til popularitetsfaktoren. Samtidigt kan V’s opbakning til tildækningsforbuddet ses som et valg taget på baggrund af den parlamentariske faktor ved at nærme sig DF ideologisk, idet V lader deres ideologi ramme en liberalkonservativ ideologi, hvis fokus overlapper nationalkonservatismen.

Hvordan indførelsen af burkaforbuddet hænger sammen med de liberalistiske principper i demokratiet, vil jeg kigge nærmere på i næste afsnit.

28

Issue-voters er vælgere, der ofte er politisk engagerede indenfor få konkrete politiske emner eller ”issues”, og som stemmer på baggrund af partiets eller politikerens holdning og løsning til disse ”issues” (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 120-122).

29

Kernevælgere er vælgere, hvis partivalg er det samme politiske parti ved to eller flere valg i streg (Jensby, Pedersen,

& Brøndum, 2017, s. 120-122).

30

De resterende 15 % i meningsmålingen for DR Nyheder ønsker ikke at svare eller har svaret ”ved ikke” (Glud & Larsen, 2017).

Side 19

SRP - Burkadebat

18

Burkaforbud som styrkelse af eller trussel mod demokratiet

Som set igennem mit arbejde med stemmerne i mediedebatten, er billederne af og holdningen til niqabben mangfoldigt og modstridende. Disse billeder og deres medhørende argumentation er relevante i diskussionen om, hvorvidt burkaforbuddet kan ses som en styrkelse af eller en trussel mod det danske demokrati.

På den ene side har vi de stærke muslimske stemmer fra niqabierne selv, der opfatter niqabben som en seriøs dedikation til Gud og den religiøse livsførelse, og brugen ses ikke overlagt af nogen andre end dem selv og ses ej heller som et udtryk for undertrykkelse. Samtidigt er niqabierne bevidste om, at de med niqabben som symbol udtrykker en konservativ, maksimalistisk udøvelse af religionen, og at deres religiøse ståsted kan fortolkes som overvejende fundamentalistisk. På den modsatte side har vi de sekulære og politiske stemmer, der råber, at niqabben er et symbol på kvindeundertrykkelse og et emblem for den islamistiske ideologi og en skabende og bekræftende faktor ift. parallelsamfundene i DK.

Dette skel mellem opfattelserne af niqabben sker ifølge Ghazzali pga. det mobile fængsel, niqabierne befinder sig i, og den islamistiske og fundamentalistiske hjernevask, kvinden har været udsat for. Og i spørgsmålet om, hvorvidt kvindernes valg om at bære niqab er tvang eller ej, er det vigtigt at nævne, at tvang sjældent ville være den foretrukne udsagte begrundelse for kvinderne, og at de angivne begrundelser måske også indbefatter idealargumenter, der er formet af den sociale struktur og sociale kontrol i de sociale grupper, kvinden har opholdt sig i. Samtidigt må det være at formode, at kvinderne, der selv ønsker at træde frem og blive interviewet, nok sjældent ville være tvungne eller undertrykte, og at tvang i det hele taget er svært at identificere, idet en social struktur eller social kontrol har et overlap med tvang (Johansen & Østergaard, 2009, s. 5).

En anden mulig forklaring til skellet mellem niqabopfattelsen kunne være, at politikernes billede af niqabben ikke er korrekt, idet kvindeundertrykkelse og tvang ikke fremgår af niqabiernes egen bevæggrunde for at bære niqab. V gik som sagt fra at sige, at man ”[…] i Danmark kan gå klædt, som man vil” (Larsen & Munksgaard, 2018) til i slutningen af 2017 at vælge som parti at støtte tildækningsforbuddet, hvis hjemmel i argumenterne er, at man skal forbyde beklædningsgenstande, der ikke er forenelige med de danske værdier og sammenhængskraften i DK, og som desuden

Side 20

SRP - Burkadebat

19 markerer eller danner parallelsamfundene, hvorfor hjemlen derfor kan ses som et udtryk for etnocentrisme. I arbejdet med Molins Model så vi, at V’s opbakning til forbuddet kan være taget på baggrund af popularitetsfaktoren ved at bruge danskhedsargumenter og generelt i højere grad underlægge sig den nationalistiske strømning, og samtidigt kan forbuddet være taget på baggrund af den parlamentariske faktor ved at nærme sig DF, DK’s andet største parti i 2015, ideologisk, idet V lader deres ideologi ramme en liberalkonservativ ideologi, hvis fokus overlapper nationalkonservatismen. Derved er der gode magtpolitiske argumenter for opbakningen til forbuddet, og politikeres mulige forkerte forestilling om bevæggrundene for niqabben og hvilket symbol, den således medbærer sig, kan således være fremstillet på baggrund af at ønske om at maksimere antallet af stemmer (popularitetsfaktoren) eller at få - større del af - regeringsmagten

(den parlamentariske faktor). Således har V’s valg af standpunkt god grobund i magtpolitiske forudsætninger, hvilket kan have haft indflydelse på V’s valg af standpunkt enten bevidst eller ubevidst.

Men hvordan hænger et forbud, der omfatter beklædningsdele, sammen med de liberaldemokratiske principper, vi har i demokratiet?

I politikkernes argumentation såvel som i Ghazzalis ses det, at forbuddet opfattes som en nødvendig beskyttelse af demokratiet mod islamismen eller de parallelsamfund, der skabes eller bekræftes af niqabbrugen. Som vi så i analysen af de muslimske stemmer, er det evident blandt niqabierne, at de med deres niqabbrug associeres med den fundamentalistiske islamforståelse, der ønsker at sharia skal udgøre samfundslovgivningen på alle livets områder, hvorfor denne islamforståelse opfattes som udemokratisk. Locke beskriver selv, at den lovgivende magt i landet skal forhindre fremmede overgreb og sikre fællesskabet mod angreb [31], hvilket niqabben og dens - ifølge modstanderne af niqabben - dertilhørende islamistiske ideologi kan ses som et udtryk som. Samtidigt er der også et ligestillingsargument, for hvis niqabierne bærer niqab under tvang, opfattes som det udtryk om en manglende ligestilling, en undertrykkelse af kvinderne, og dermed bliver forbuddet et forbud mod kvindeundertrykkelsen i en kamp for ligestilling, som Locke også understøtter under uddybningen

31

Locke om den lovgivende magts beskyttelse af fællesskabet mod angreb: "hjemme [skal, red.] anvende fællesskabets styrke alene til at håndhæve disse love og ude til at forhindre eller skaffe oprejsning for fremmede overgreb og sikre fællesskabet mod overfald og angreb" (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 104-105)

Side 21

SRP - Burkadebat

20 af naturtilstanden [32]. I Ghazzalis debatindlæg bruges samtidigt argumentet, at religionsfriheden ikke står over de andre frihedsrettigheder, og i Grundloven siges det i §67 [33], at individets ret til gudsdyrkelse kun gælder, så længe det ikke strider imod sædeligheden og den offentlige orden. I argumentationen for et forbud nævnes et brud med sammenhængskraften i landet, der kan opfattes som en del af den offentlige orden, idet tildækning af ansigtet afviser interaktionen med andre borgere.

Såfremt niqabiernes egen fremstilling af niqabben som et frivilligt valg taget på baggrund af deres religiøse overbevisning, siger de liberaldemokratiske principper dog noget andet end ovennævnte.

Som tidligere nævnt, beskriver Locke naturtilstanden [34] for mennesker som en rettighed til at bestemme over egne handlinger, og ind under denne rettighed har forståelsen af, at dette også rummede beklædningsfrihed, eksisteret i mange år (Maier, 2017). I en leder udgivet af weekendavisen.dk skriver Krasnik, at netop liberalismens grundsøjler i form af frihedsrettighederne, hvis tænkning stammer fra Lockes naturtilstand, bliver angrebet af de nationalkonservative og nationalistiske tanker, som tildækningsforbuddet kan ses som et udtryk for (Krasnik, 2018). Forbuddet kan ses som et angreb mod frihedsrettighederne, der bliver forsvaret med et argument i, at det er en beskyttelse af demokratiet mod islamismen, der opfattes som stærkt frihedsberøvende og ikke-demokratisk. Med denne forståelse bruges altså demokratiargumenter til at indføre et forbud, der strider imod de liberaldemokratiske principper, der indebærer frihed til at beklæde sig som man vil, så længe det ikke ”beder om bero på noget andet menneskes vilje”, som Locke beskriver det (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996,

s. 31). Dette demokratiske paradoks beskrives af ALT’s ordfører Carolina Maier som en forbrydelse mod demokratiske værdier i forsøget på at beskytte dem [35] (Maier, 2017). Samtidigt kan

32

Locke om ligestilling: ”Intet er nemlig mere indlysende end at skabninger af samme art og rang, der er født til de samme naturlige fordele og til brugen af de samme evner, ikke også skulle være indbyrdes lige uden underordning eller underkastelse” (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 31)

33

Paragraf 67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

(Danmarks Rige Grundlov, 1953)

34

Naturtilstanden er ”en tilstand af fuldkommen frihed til hver især at bestemme sine handlinger og råde over sin ejendele og sin person, sådan som enhver finder det passende, inden for grænserne af naturens lov, uden at bede nogen anden om lov eller bero på noget andet menneskes vilje" (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s.

31).

35

”Tværtimod begår Danmarks såkaldte liberale parti selv en demokratisk uskik ved at udøve tvang over for det frie individs ret til at klæde sig, som man vil. […] For det må aldrig komme dertil, at vi – for at sikre friheden og de

Side 22

SRP - Burkadebat

21 specificeringen af niqabben som udansk og en trussel mod samfundet ses som et eksempel på skyldinstinktet [36], et begreb indført af Hans Rosling, hvor niqabierne opfattes som en syndebuk for parallelsamfundene og islamismens fare for demokratiet, i stedet for at søge efter bagvedliggende motiver og årsager til de farer, samfundet står i.

Tildækningsforbuddet vil i sig selv sandsynligvis ikke hverken styrke eller hæmme det danske demokrati i sin egen praksis, idet forbuddet helt konkret rammer kun 100-200 niqabiere i DK og dermed opfattes af kritikere såvel som politikerne selv som symbolpolitik (Andresen, 2011, s. 86-

87). Derimod er det nærmere politikførelsen, der ligger bagved dette symbolske forbud, der kan præge det danske demokrati enten positivt eller negativt. En politik, der i sin hjemmel påpeger, at et demokratisk land skal nedkæmpe niqabben som et symbol på den totalitære islamismes syge og som et beklædningsvalg, der ikke er forenelige med værdierne og sammenhængskraften i landet, og som desuden markerer eller danner parallelsamfundene. De værdipolitisk højreorienterede forkæmpere for forbuddet ville mene, at det ikke er en trussel mod demokratiet, men en nødvendighed. En nødvendighed for at beskytte demokratiet mod islamismens indflydelse med argumenter i, at forbuddet ses som et forbud mod kvindeundertrykkelse og samtidigt refererer til, at religionsfriheden ikke står over de andre frihedsrettigheder. Fra denne synsvinkel ville tildækningsforbuddet være et skridt i retningen af, at demokratiet ikke må blive så frihedsbaseret, at de intolerante bruger frihed til at indføre intolerance, hvorfor forbuddet dermed ville styrke det danske demokrati (Høgh, 2017). Den venstreorienterede-værdipolitiske opposition, der ser dette forbud som en trussel mod demokratiet, ville påpege, at denne holdning fastslås på trods af, at halvdelen af niqabierne er etnisk danske, og sammenhængen mellem disses niqqabbrug og bekræftelse eller skabelse af parallelsamfund og islamistiske ideologi kan menes at være spuriøs.

Samtidigt meddeler niqabierne selv, hvordan deres valg af niqab er taget af dem selv af religiøse årsager, hvorfor forbuddet kan ses som en indskrænkelse af den personlige frihed. Antager man dette perspektiv, bærer islamisme-argumentet og parallelsamfund-argumentet begge præg af en etnocentrisk holdning, der hænger sammen den nationalistiske bølge, der har præget politikken i demokratiske værdier – ender med at forbryde os på de selvsamme værdier, som vi oprigtigt ønsker at beskytte.”

(Maier, 2017).

36

Skyld-instinktet er trangen til at finde en simpel årsag til, når en samfundsmæssig ”katastrofe” sker. Ofte findes denne simple årsag hos en eller flere syndebukke. Til dette svarer Rosling, at vi skal lede efter årsager, ikke skurke

(Rosling, 2018).

Side 23

SRP - Burkadebat

22

DK og i mange andre europæiske lande (Hansen, 2018, s. 22). Udover den nationalistiske strømning har især også en populistisk [37] strømning præget det politiske landskab i DK såvel som mange andre ellers demokratiske lande de senere år [38]. Det populistiske aftryk ville af oppositionen også kunne ses i burkadebatten i de danskhedsargumenter, der har præget debatten, der afspejler populismens fokus på nation, hvilket samtidigt ses i ønsket om at bekæmpe parallelsamfundene i DK. I både argumentationen for og imod tildækningsforbuddet ses demokratiargumenter, hvilket igen kan ses som populismens aftryk på tildækningsforbuddet, idet populismen af sig selv bliver opfattet som forkæmpere af det rette demokrati, mens kritikere ville mene, at populismen laver et vrængbillede af demokratiet. Set fra kritisk synsvinkel ville denne demokratiopfattelse oftest kaldes et illiberalt demokrati, der betegner et demokratisk styre, hvor folkeflertallets indførelse står i strid med frihedsrettighederne (Blüdnikov, 2003).

Svaret til, hvorvidt forbuddet er en trussel eller styrkelse af det danske demokrati, synes altså at være ideologisk - og værdipolitisk præget. Antager man regeringens og støtterne til forbuddets perspektiv er forbuddet ikke en trussel, men en nødvendighed for demokratiets bevarelse med argumenter i bl.a. den danske sammenhængskraft og ligestilling. Den venstreorienterede-værdipolitiske opposition ville derimod argumentere for, at politikførelsen bag forbuddet er et udtryk for en politikførelse, der lader sig påvirke af nationalistiske og populistiske tendenser i samfundet, og samtidigt bruger tildækningsforbuddet som et magtpolitisk redskab. Ydermere ville man i dette perspektiv kritisere, at man lader beskyttelsen af danske værdier stå som argument mod indskrænkelse af den personlige frihed. En nationalkonservativ eller liberalkonservativ politik, der kan ses som ”en defensiv velfærdsalliance” (Krasnik, 2018), ville af oppositionen opfattes som en trussel mod de liberaldemokratiske frihedsrettigheder, der danner rammen om demokratiet.

37

Populismen er i sit hovedvæsen anti-pluralistisk og ekskluderende overfor de uenige individer, idet de udgiver deres egne argumenter for ”folkets røst” og i argumenterne ses en kraftig os-dem-mentalitet (Hansen, 2018, s. 99).

38

Heriblandt er Trump i USA, det franske Front National, Orban i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og separatisterne i Catalonien i Spanien eksempler på populistiske partier og politikeres fremgang (Hansen, 2018, s. 17-19)

Side 24

SRP - Burkadebat

23

Konklusion

Der kan på baggrund af denne opgave konkluderes, at islamforståelser populært opdeles i 4; sekularismen, traditionalisten, modernisten og fundamentalisten. Disse opfatter tildæknings-kravene i Koranen og hadith forskelligt, hvor niqabben oftest sammenkobles med den fundamentalistiske islamopfattelse. De liberaldemokratiske principper omfatter frihedsrettighederne, der igennem en grundlovsforankring sikrer individets naturlige lighed og frihed, hvilket er inspireret af Lockes liberale idéer om individets naturtilstand.

Hos niqabierne selv bliver niqabben opfattet som et frivilligt valg taget på baggrund af den religiøse dedikation og anses ikke som et islamistisk eller kvindeundertrykkende symbol, hvilket vi bl.a. ses i debatindlægget ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed”. I debatindlægget ”Et forbud mod niqab og burka kan ikke stå af alene”, lovforslaget samt politiske udmeldinger fra regeringen og tilhængerne af tildækningsforbuddet bruges argumentationen, at niqabben er et kvindeundertrykkende og islamistisk symbol, der ikke stemmer overens med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund. Den underliggende hjemmel er således, at et demokratisk land skal nedkæmpe niqabben som et symbol på islamisme, kvindeundertrykkelse og det faktum, at den ikke stemmer overens med de danske værdier og sammenhængskraft, hvilket kan anses som en liberalkonservativ holdning.

Tilhængerne af tildækningsforbuddet mener således, at tildækningsforbuddet ikke er en trussel mod det danske demokrati, men derimod en nødvendighed i opretholdelsen af det danske demokrati. Denne argumentation bliver kritiseret af den venstreorienterede-værdipolitiske opposition, som anser denne argumentation for en etnocentrisk holdning, der lader danskhedsargumenter råde over et forbud, der indskrænker individets frihed. Fra den opposition ses tildækningsforbuddet som et udtryk for en problemfyldt, nationalistisk-præget, popularitets- og magtsøgende politikførelse, og tildækningsforbuddet ses hermed som en trussel mod det danske demokrati. Vurderingen af burkaforbuddet som trussel mod eller styrkelse af demokratiet, synes altså at være af værdipolitisk og ideologisk karakter.

Side 25

SRP - Burkadebat

24

Bibliografi

Andresen, R. (2011). Burka og bryster. debatter om tørklæder, tilgængelighed, ligestilling og nationalitet. I K. M.

Søholm, & I. Degn, Tørklædet som tegn (s. 80-93). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Anonym. (21. marts 2018). Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed. Hentet 28. november 2018 fra

religion.dk: https://www.religion.dk/muslim-derfor-baerer-jeg-niqab

Blüdnikov, B. (30. maj 2003). Er demokrati nødvendigvis godt? Hentet 17. december 2018 fra berlingske.dk:

https://www.berlingske.dk/kultur/er-demokrati-noedvendigvis-godt-0

Bramsen, D., Butler, J., Galal, E., Hoffmann, T., Hove, S., Ihle, A. H., . . . Østergaard, K. (2008). Gads leksikon om Islam. København: Gads Forlag.

Danmarks Rige Grundlov. (5. juni 1953). Hentet 10. december 2018 fra www.grundloven.dk:

https://www.grundloven.dk/

Favrholdt, D. (2000). De store tænkere - John Locke. Viborg: Rosinante Forlag.

Folketinget. (18. juni 2015). Resultatet af folketingsvalget 2015. Hentet 13. december 2018 fra www.ft.dk:

https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/2015/06/valgidag.aspx

Forman, J. (2006). Muslimernes religion. Aarhus: Systime.

Ghazzali, K. E. (9. oktober 2017). Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå alene. Hentet 28. november 2018 fra

information.dk: https://www.information.dk/debat/2017/10/forbud-burka-niqab-kan-staa-alene

Ghazzali, K. E. (2018). Vita. Hentet 10. december 2018 fra khacemelghazzali.com:

https://www.kacemelghazzali.com/

Glud, P., & Larsen, J. B. (29. september 2017). Flertal i befolkningen vil forbyde burka og niqab. Hentet 13.

december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-i-befolkningen-vil-forbyde-

burka-og-niqab

Hansen, M. H. (2018). Hvordan forvrænger populismen demokratiet? København: Information.

Høgh, M. (14. oktober 2017). Marie Høgh: Hvad har åndsfrihed med bederum, badeforhæng og burkaer at gøre?

Hentet 16. december 2018 fra kristeligt-dagblad.dk: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/marie-

hoegh-hvad-har-aandsfrihed-med-bederum-badeforhaeng-og-burkaer-goere-0

Jensby, J. G., Pedersen, A. E., & Brøndum, P. (2017). Politikbogen. København: Columbus.

Jensen, T. (1991). Forholdet mellem minoritet og majoritet. I T. Jensen, Minoritetsreligioner i Danmark (s. 16-20).

Viborh: Columbus.

Johansen, B., & Østergaard, K. (2009). Ansigtsdækkende beklædning i Danmark og Europa: Relgionssociologiske perspektiver. I Institut for Tværkulturelle og Regionale studier, Rapport om brugen af niqab og burka (s.

4-28). København: Socialministeriet.

Justitsministeriet. (6. februar 2018). Forslag til lov om ændring af straffeloven (tildækningsforbud). Hentet 5.

december 2018 fra www.justitsministeriet.dk:

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/lovforslag_til

daekningsforbud.pdf

Krasnik, M. (26. oktober 2018). Liberalismens pris. Hentet 8. december 2018 fra weekendavisen.dk:

https://www.weekendavisen.dk/2018-43/samfund/liberalismens-pris

Side 26

SRP - Burkadebat

25

Larsen, J. B., & Munksgaard, P. G. (25. januar 2018). Tidslinje: Fra burkadebat til skægforbud. Hentet 10.

december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidslinje-fra-burkadebat-til-

skaegforbud

Locke, J. (1996). Anden afhandling om styreformen. (N. Henningsen, Ovs.) København: DET lille FORLAG.

Locke, J. (2003). Et brev om tolerance. (M. C. Jacobsen, Ovs.) København: DET lille FORLAG.

Lund, B., & Følner, H. (2012). Fundamentalisme i kristendom og islam. Aarhus: Systime A/S.

Lund, T. S., Bundgård, M. B., & Iversen, E. B. (2009). Dem og os - om kulturelle mønstre. I T. S. Lund, M. B.

Bundgård, & E. B. Iversen, Sociologisk set - en grundbog i sociologi (s. 111-126). Aarhus: Systime.

Lyhne, A. (21. april 2018). De national konservative vil vores liberale demokrati til livs. Hentet 16. december 2018

fra berlingske.dk: https://www.berlingske.dk/kronikker/debat-de-national-konservative-vil-vores-

liberale-demokrati-til-livs

Maier, C. M. (18. oktober 2017). Alternativet-ordfører: Støtten til burkaforbud kan aldrig legitimeres med

demokratiske argumenter. Hentet 16. december 2018 fra kristeligt-dagblad.dk: https://www.kristeligt-
dagblad.dk/debat/alternativet-ordfoerer-stoetten-til-burkaforbud-kan-aldrig-legitimeres-med-

demokratiske

Michelsen, K. (2013). Locke: Naturtilstand og samfundspagt. I K. Michelsen, Politisk filosofi (s. 40-43).

København: Falcon.

Munksgaard, P. G., & Larsen, J. B. (29. september 2017). Internt pres om burkaforbud stiger i Venstre. Hentet 2.

december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/internt-pres-burkaforbud-stiger-i-

venstre

Nielsen, N. S. (2. februar 2018). Jurister skriver sort på hvidt: Burkaforbud strider mod Grundloven. Hentet 11.

december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/jurister-skriver-sort-paa-hvidt-

burkaforbud-strider-mod-grundloven

Pedersen, C. V., & Skovgaard-Pedersen, J. (2009). Ansigtsdækkende beklædning i den muslimske verden. I I. f.

studier, Rapport om brugen af burka og niqab (s. 29-57). København: Socialministeriet.

Poulsen, A., Geertz, A. W., Andreasen, E., Følner, H., Simonsen, J. B., Sørensen, J. P., & Christensen, L. D. (2011).

Religionshistoriske grundbegreber og religionsfagets metoder. I A. Poulsen, A. W. Geertz, E. Andreasen, H. Følner, J. B. Simonsen, J. P. Sørensen, & L. D. Christensen, Religion og kultur - en grundbog (s. 275-

291). Aarhus: Systime.

Ringberg, J. (28. februar 2018). ANALYSE: Udlændingepolitik fylder alt - og vil gøre det frem mod valget. Hentet

19. december 2018 fra dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/politiske-analyser/analyse-

udlaendingepolitik-fylder-alt-og-vil-goere-det-frem-mod

Rosenberg, G. (19. juni 2018). Flere og flere forveksler demokrati med flertalstyranni. Hentet 17. december 2018

fra information.dk: https://www.information.dk/debat/2018/06/flere-flere-forveksler-demokrati-

flertalstyranni

Rosling, H. (2018). Factfullness. (A. Goldberg, Ovs.) København: Lindhardt og Ringhof Egmont.

Siim, B. (2016). Det muslimske tørklæde som udfordring for demokratisk ligestilling. I I. Degn, & K. M. Søholm, Tørklædet som tegn (s. 99-117). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Søndergaard, M., & Fouroozandeh, M. (2008). Islam og kristendom - ligheder og forskelle. Odense: ProRex.

Thomsen, J. P. (2006). Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk forlag.

Side 27

SRP - Burkadebat

26

Togeby, L. (1997). Fremmedhed og fremmedhad i Danmark. Aarhus: Columbus.

venstre.dk. (u.d.). Profil af Venstre: Venstre i dag. Hentet 17. december 2018 fra venstre.dk:

https://www.venstre.dk/partiet/skoleweb/profil-af-venstre/venstre-i-dag

Winther, B., & Burhøi, P. (14. marts 2017). Danskerne rykker til højre: To ud af tre vil begrænse muslimsk indvandring. Hentet 13. december 2018 fra www.berlingske.dk:

https://www.berlingske.dk/samfund/danskerne-rykker-til-hoejre-to-ud-af-tre-vil-begraense-muslimsk-

indvandring

Side 28

SRP - Burkadebat

27

Bilag

Bilag 1

Bilag 1 er oprettet som ’Websted’ under bibliografien med referencen (Anonym, 2018).

Side 29

SRP - Burkadebat

29

Bilag 2

Bilag 2 er samtidigt oprettet som ”Websted” i bibliografien med referencen (Ghazzali, Et forbud mod burka og