SRP: New Age i det moderne samfund

Side 1

1

1.1 - Abstract

This paper examines the context between the new-religious movement known as New Age and the contemporary postmodern society. Through an analysis of the supplied text excerpt and a comprehensive description of the whole New Age concept, it is described exactly how the movement draws various inspirations from especially Eastern religion and cultures, all while becoming increasingly popular in today’s Western society. The study also indicates that the religious criticism from the period of enlightenment has had its say in the propagation of New Age and that it has been a resource for different aspects regarding the New Age philosophy. Finally, a discussion of various sociological theories explains that New Age can in fact be linked together with the late modern society by comparing the movement’s teachings with the theories presented by the British sociologist Anthony Giddens.

2.0 - Indholdsfortegnelse

Side 2

2

1.0 - Titelblad…………………………………………………………......... s.

0

1.1 - Abstract………………………………………………………….......... s.

1

2.0 - Indholdsfortegnelse…………………………………………………… s.

2

3.0 - Indledning…………………………………………………………...... s.

2

4.0 - Opgavebesvarelse; problemstilling 1.………………………………… s.

3

4.1 - Religion i det senmoderne samfund………………………………

s. 3

4.2 - Hvad er New Age?………………………………………………..

s. 4

4.3 - Udviklingsoptimisme……………………………………………..

s. 6

4.4 - Holisme/monisme…………………………………………………

s. 7

4.5 - Energetisk kosmologi……………………………………………..

s. 8

4.6 - Udbredelse af New Age i Danmark………………………………

s. 8

4.7 - Analyse af bilag………………………………………………….

s. 10

4.1.0 - Opgavebesvarelse; problemstilling 2.……………………………… s. 12

4.1.1 - Ludwig Feuerbach……………………………………………..

s. 12

4.1.2 - Karl Marx……………………………………………………

s. 13

4.1.3 - Friedrich Nietzsche…………………………………………… s.

Side 3

3

13

4.1.4 - Sigmund Freud………………………………………………

s. 14

4.1.5 - Sammenfatning af religionskritikken og New Age……………

s. 14

4.2.0 - Opgavebesvarelse; problemstilling 3.……………………………… s. 18

4.2.1 - Adskillelse af tid og rum……………………………………… s.

18

4.2.2 - Udlejring af sociale relationer………………………………… s.

18

4.2.3 - Refleksivitet……………………………………………………s.

19

4.2.4 - Sammenfatning af sociale teorier forbundet med New Age….. s.

19

5.0 - Konklusion………………………………………………………….... s. 21

6.0 - Litteraturliste…………………………………………………………. s. 22

3.0 - Indledning

Denne opgave har til formål at belyse New Age i det senmoderne samfund. På baggrund af en udbyggende redegørelse af New Age og inspiration af østlige religioner sættes New Age i sammenhæng med det senmoderne samfunds tendenser samtidig med, at en analyse af det udleverede bilag yderligere forklarer, hvordan en New Age-tilværelse fx kan se ud. En opsummering af nogle få statistikker og iagttagelser har derudover til formål at vise udbredelsen af New Age i Danmark.

Derefter bliver der gjort rede for den overordnede religionskritik for at kunne bruge en komparativ fremgangsmåde mellem religionskritikken og New Age, der har til formål at undersøge, hvorfor New Age på baggrund af dette har fået en populær status i det senmoderne samfund. Afslutningsvis følger en diskussion af sociologiske teorier afspejlet i New Age som direkte forklaring på, hvorfor bevægelsen har fået udbredelse i det nutidige samfund.

Side 4

4

4.0 - Der ønskes en beskrivelse af religion i det senmoderne Danmark med fokus på New Age og inspiration fra østlige religioner. Vedlagte tekst skal inddrages

(bilag).

4.1 - Religion i det senmoderne samfund

Religionen i det senmoderne samfund er blevet aldeles anderledes på flere punkter sammenlignet med det traditionelle og moderne samfund. Fra slutningen af

1900-tallet bevæger verden sig mod et globalt samfund, der ikke er set før.

Informationsstrømme går tværs over landegrænser, kommunikation bliver ubesværet, og alt dette giver en meget større indsigt i hele verdens forskellige foretagender og forskelligheder generelt. Som følge af dette opstår der en del mere viden både på det verdslige plan men også på det personlige, hvor mennesker pludselig har adgang til alverdens information. Samtidig er det også umuligt at vide det hele, da der er så uendelig meget information rundt omkring. Disse uendelige og forskellige informationsstrømme giver anledning til forskellige valg og konsekvenser, der alle har varierende udfald i sidste ende. Mulighederne i det senmoderne samfund er utallige, hvilket resulterer i større diversitet på alle punkter - heriblandt også religion.

Det senmoderne samfund karakteriseres som et samfund, hvor ting bliver kombineret på kryds og tværs i takt med individualiseringens fremtræden.

I det senmoderne samfund er religion ikke længere blot kendetegnet ved de gamle, store religioner som kristendom, islam og buddhisme. Nye bølger af religioner

- eller bevægelser, der minder om religioner - er opstået i det globaliserede samfund.

De kan fx være et resultat af medier, andre kan være resultatet af flere forskellige religioner kogt sammen. Under dette resultat hører begrebet New Age. [1]

4.2 - Hvad er New Age?

Hvad dækker New Age-begrebet så over? Dette spørgsmål er svært at besvare uden at komme vidt omkring af den simple grund, at New Age dækker over en række vidt forskellige ting. New Age er nemlig en samlende betegnelse for en hel gruppe af idéer, systemer, teknikker og aktiviteter, som siden 1980’erne er blevet mere og mere udbredt i den vestlige verden i takt med den stigende globalisering, der har fundet

1

[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund. 1. udgave, 1.

Side 5

5 sted. Da mange mener, at New Age som sådan ikke er en religion på samme måde som fx kristendommen, kategoriseres hele begrebet oftere som en bevægelse frem for en religion - dog med visse religionslignende træk, der hele tiden rejser debatten omkring hvorvidt New Age egentlig er en religion eller ej. [2]

New Age skiller sig netop ud på den måde (hvis man vælger at se på det som en religion), at det netop ikke er en oldgammel religion, der stammer helt tilbage fra traditionssamfundet som andre etablerede religioner i verden. New Age er nærmere et resultat af den stadigt stigende internationale kontakt verden over. [3] Udover denne forskel adskiller New Age sig også fra andre religioner på det strukturelle og organisatoriske plan: New Age har hverken nogen Gud, religionsstifter, helligskrifter, præsteskab, liturgi eller trosbekendelse. Hvad New Age mangler på det rent strukturelle og “traditionelle” område er dog vundet tilbage i stor stil på det kombinerede. Karakteristisk for dette begreb er nemlig, at det kombinerer mange forskellige elementer fra flere verdensreligioner og i udpræget grad fra de østlige, asiatiske religioner. Grundet denne blandede inspiration fra især østens religioner er det svært at afgrænse begrebet til noget småt og simpelt som det ses i andre religioners fremtrædelser. Derfor kan New Age betragtes som både en kulturel og religiøs strømning, der, som nævnt tidligere, er samlebetegnelse for en masse ting, der dog på trods af denne svært definerbare samlede betegnelse forbindes og holdes samlet af en fælles livs- og

              4
verdensopfattelse.

New Age fokuserer i store træk på det åndelige, naturlige og spirituelle i tilværelsen. New Age gør meget brug af gnosticismen, som er en tro på, at den åndelige erkendelse og viden kan få mennesket op på et højere niveau, der så at sige ikke er tilgængeligt i det blotte legeme. Legemet og i det hele taget alt det materielle opfattes negativt. Dette fokus stammer hovedsageligt fra inspirationen af buddhismen og hinduismen, hvor de selv samme ting (legeme, materialisme) skal undertrykkes for derved at opnå en bedre selvforståelse og nå et niveau af spiritualitet, der ikke kan forklares rationelt men derimod skal føles og mærkes af selvet. [5] Et godt eksempel på denne inspiration er hele reinkarnationsteorien, der går ud på, at man genfødes om og

oplag. Viborg. Systime, 2007, s. 24
2

Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. København. Fremad A/S, 1997, s. 19

3

Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. København. Fremad A/S, 1997, s. 19

4

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s.

213-214
5

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 215

Side 6

6 om igen, som er en absolut grundlæggende ting i buddhismens og hinduismens lære.

Men i New Age-tilfældet er der sket en bemærkelsesværdig ændring i forhold til den oprindelige tankegang. I indisk tradition betragtes reinkarnation som en ulykke. At blive født igen er nemlig under alle omstændigheder ensbetydende med lidelse. For hinduen er det derfor endemålet at undslippe genfødslernes kredsløb. Det samme element ses stort set i buddhismen, som mener, at hele livet er én stor lidelse. Der hersker altså en slags nedadgående spiral i reinkarnationstænkningen i hinduisme og buddhisme, en spiral som så vidt muligt skal undgås ved til sidst at undslippe genfødsel. Forskellen mellem disse to religioners tankegang og New Ages version af reinkarnation, er, at der inden for New Age ikke findes nogen nedadgående spiral. At fødes til en ny eksistens opfattes her ikke som indgang til fortsat lidelse, men derimod som en positiv mulighed for fortsat at udvikle sig mod stadigt højere tilværelsesformer og derved hele tiden blive et bedre menneske. [6] Dette kan i modsætning til den nedadgående spiral beskrives som en opadgående spiral - et karakteristisk billede på den udviklingsoptimisme, der hersker i New Age. [7] Denne dominerende optimisme, der ses i mange afkroge af hele New

Age-rammen er en hovedtankegang taget fra teosofien. Teosofi kan kort forklares som et trossystem og en spiritualistisk lære, som har til formål at give tilhængere en dybere indsigt i åndelighed. [8] New Age drager også en del inspiration fra denne bevægelse, som først og fremmest kom op med kulturoptimismen, der var et forsøg på at forbinde østlig og vestlig religion i harmoni. En af lederne inden for teosofien kom på idéen om at kombinere den østlige reinkarnationstanke med datidens vestlige evolutionstænkning (teosofien opstod i slutningen af 1800-tallet), som var kendt fra darwinismen. Optimismen bunder således i, at mennesket via utallige reinkarnationer

                                                       9
hele tiden vil forbedre sig og opnå nye højder mentalt og metafysisk. Denne

indblanding af darwinisme vidner også på, at New Age ikke kun låner fra den åndelige og østlige verden, men også fra den mere videnskabelige og vestlige verden.

Selvom New Age hovedsageligt er inspireret af østlig tankegang og åndelighed, er der ingen grænser for, hvor inspirationen kan lånes fra.

I forbindelse med denne store helhed kan man ikke komme uden om New Ages

6

Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1. udgave, 1 oplag.

BB-Grafik, 1995, s. 25-26
7

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 216

8

http://www.religion.dk/artikel/328472:Guide--Hvad-er-teosofi, 2009

Side 7

7 store tro på astrologien og dens energier. Direkte oversat fra engelsk betyder New Age “ny tidsalder”, som er betegnelsen for “Vandbærerens tidsalder”, dvs. den nye

2000-årige periode som i vor tid afløser den tidligere “Fiskenes tidsalder”. Disse tidsaldre er taget ud fra sammenhængen om astrologiens stjernetegn, hvor

                                                     10
vandbæreren selvfølgelig repræsenterer vandmandens stjernetegn.

Sammenhængende med denne astrologilære i New Age findes der tre store fællesbetegnelser, som samler alle former for New Age-grupper eller -bevægelser.

4.3 - Udviklingsoptimisme

Den første er kendt som udviklingsoptimismen, der faktisk er det samme som den førnævnte kulturoptimisme. Troen på at der vil indtræde en ny og forbedret tid er her dominerende. Kulturoptimismen er optimismen på det lille plan, hvor det enkelte menneske hele tiden udvikler sig til det bedre. Kulturoptimismen vil i sidste ende føre mod den store, generelle udviklingsoptimisme i New Age-tankegang, da alt opfattes som én stor helhed (mere om det i punkt 2). Kollektivt vil de enkelte samfund, menneskeheden som helhed og endda hele kosmos gennemgå en positiv forvandling og derved nå frem til en ny og højere harmoni. [11]

4.4 - Holisme/monisme
Den anden fællesbetegnelse er holismen og/eller monismen, troen på at kroppen og

universet tilsammen udgør en helhed, og at der er én samlende mening på grundlaget af én samlende kraft i universet. Alt hænger sammen og denne helhed er mere end bare summen af enkeltdelene, der indgår i helheden. I universet består der én samlende energi, som er afgørende for alt liv og som alle mennesker besidder. Derfor betragtes sygdom i kroppen fx som en ubalance i kroppens energier. Yderligere menes der i holismen, at en fragmentarisk opfattelse af livet i New Age-øjne er helt forfejlet. Holisme betyder også, at delen rummer helheden, hvilket er en inspiration fra den generelle religionsfænomenologi, som også er set især i buddhismen, hvor jeget ikke findes, men hvor det kollektive derimod udgør alt og skal sættes i fokus -

9

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 215

10

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Nyreligi%C3%B8se_be

v%C3%A6gelser_i_Vesten/New_Age?highlight=New%20Age
11

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 221

Side 8

8

                                 12
“Jeg er i universet, og universet er i mig”.

Monismen, der står i stærk forbindelse til holismen, betyder at der består en bevidsthed eller energi, som i New Age-kredse oftest beskrives som en metafysisk, ikke-målelig energi. Denne form for tankegang er endnu engang taget fra buddhismen, hvor den sekundære procestænkning, der står for det rationelle og logiske, skal lægges af vejen og byttes ud med den primære proces, som står for kreativitet, følelser og åndelighed, der er fuldstændig løsladt fra tid og rum. Denne tankegang bidrager til hele grundprincippet om, at alting hænger sammen i universet, og minder om den kinesiske daoisme, hvor virkeligheden synes at bestå af modsætninger, men i bund og grund ikke gør det, da disse blot er manifestationer af den bagvedliggende, egentlige virkelighed, som kun kan opleves intuitivt. [13] Igen kan dette element relateres til buddhismens hovedlære, som fortæller, at alt i livet blot er

               14
bedrag og illusion.

4.5 - Energetisk kosmologi

Den tredje og sidste samlebetegnelse for hele New Age-læren er den energetiske kosmologi. Denne kosmologi er læren om universets sammenhæng, hvor den samlende energi med god grund kan betragtes som New Ages svar på Gud. Den værste synd i New Age er nemlig at betragte sig selv som et individuelt, isoleret jeg.

Denne gennemstrømmende hovedenergi i universet ligger til grund for de tre ovenstående hovedpunkter. Holismen og monismen findes på grundlag af denne energetiske kosmologi, der til sidst kan opleves af New Age-tilhængerne, hvis de er i stand til at udvikle sig til det bedre og opnå det metafysiske stadie, der kommer i forbindelse med udviklingsoptimismen. Dette anses for at være New Ages svar på nirvana-stadiet som set i hinduismen og buddhismen. Hvad der er interessant ved kosmologiens lære i New Age, er, at alle energibaner i universet menes at påvirke hinanden på den ene eller anden vis. Således findes der i energien begreberne mikrokosmos (fx kroppens energi) og makrokosmos (fx universets energi). Påvirkes energistrømmen ét sted, fx via massage eller meditation, vil denne impuls forplante sig gennem hele systemet og dermed påvirke helheden. Som sagt rummer delen altså helheden. [15] Dette, og faktummet at der inden for New Age ikke skelnes mellem

12

Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. Fremad A/S, 1997, s. 33-34

13

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 223

14

Anonym: Mahayana-buddhismens lære (Lankavatarasutra) : Alt er blot bevidsthed, X-56-61

15

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag. Systime, 2005, s. 223

Side 9

9 naturen og mennesket som modsætninger, er grunden til, at der inden for New Age er en lang række alternative behandlingsformer, der mere eller mindre sættes i samspil med naturens grundprincipper. Disse behandlingsformer, som samlet kaldes for alternative, kan fx være meditation, hypnose, healing, naturmedicin, yoga, zoneterapi

osv.^{16}

4.6 - Udbredelse af New Age i Danmark

Udbredelsen af New Age og alt hvad det indebærer har i senere tid oplevet en stor vækst i vestlige samfund, heriblandt Danmark. Rent statistisk er det svært at udlede, hvor udbredt New Age egentlig er, da der ikke er foretaget mange store opinionsundersøgelser omkring det. Derfor skal udbredelsen af fænomenet gribes an som et puslespil, som skal sættes sammen brik for brik, frem for at se det hele som ét samlet billede af udbredelsen. Fx er man via forskellige undersøgelser kommet frem til, at næsten hver fjerde i Danmark tror på reinkarnation, og at hver fjerde amerikaner siges at tro på astrologi, som også er en gren inden for New Age-bevægelsen. I det hele taget viser undersøgelser, at troen på det paranormale og åndelige er særdeles udbredt og deles af et flertal af de adspurgte i forskellige vestlige lande. Det fremgår yderligere, at der er mange veluddannede blandt de New Age-”troende”. [17] Det moderne arbejdsliv er nemlig begyndt at blive præget af New Age-tankegang, der spår, at man via arbejde kan fokusere på selvudvikling og grænseløs vækst i et netværk af forbindelser og evige budskaber på det globaliserede arbejdsmarked. Hvor det tidligere arbejdsliv var præget af kristendommens opfattelse af, at arbejdet er en gave og en pligt, der gør en til et bedre menneske, er det nu ens egen selvopfattelse af arbejdet, der er vigtigst, og her har New Ages filosofi vundet flertal. [18] Desuden viser undersøgelser, at hver fjerde nyreligiøse bevægelse i Danmark er inspireret af New Age, hvilket gør New Age til langt den største gruppe inden for nye religioner i Danmark. I disse nyreligiøse fællesskaber bruges der metoder som clairvoyance,

håndlæsning og kropshealing, som anses for at udspringe fra New Age.^{19}

Et mere utraditionelt men stadig godt eksempel er udbredelsen af paranormale serier og film i nyere tid. Den utrolig succesfulde danske serie “Åndernes Magt”, der

16

Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1. udgave, 1 oplag.

BB-Grafik, 1995, s. 24
17

Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. Fremad A/S, 1997, s. 23

18

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e06cee05, 2006

Side 10

10 kørte på TV2 Zulu fra årtusindskiftet, viste den åndelige og til tider uhyggelige side af tilværelsen, hvor de deltagende i programmet menes at have været udsat for særlige åndelige kræfter. [20] Også horoskoper er at finde i mange blade i dag som tegn på astrologiens udbredelse i hverdagen.

Folkekirkens medlemsstatistikker tyder også på en New Age-drejet tid, da de tydeligt viser, at der i både 2008 og 2009 blev meldt flere folk ud end ind af folkekirken. [21] Denne statistik hænger godt sammen med statistikken om, at troen på en personlig Gud er dalende mens troen på en særlig åndelig kraft er stigende. Troen på en personlig Gud er her faldet fra 27% i 1981 til 25% i 1999, mens troen på den åndelige kraft er steget fra 27% i 1981 til hele 37% i 1999. [22]

Hvad der dog her er fascinerende, er, at mange af dem, der føler sig tiltrukket af New Age-tanker har valgt fortsat at være medlemmer af folkekirken. [23]

Altså må det tænkes, at selv visse medlemmer af folkekirken tror på New Age i det ene eller andet omfang.

4.7 - Bilag: Jacqueline Tejblum: “Vi fejrede verdens ende - en ny tid er på vej.

Vandbærerens tidsalder kræver, at du fornyr dig!”, 1988

Artiklen fra 1988 fra magasinet Nyt Aspekt, “Vi fejrede verdens ende…”, er en beskrivelse af forfatterens egne oplevelser med en New Age-gruppe tilbage i slutningen af 80’erne. Der bliver kort fortalt om en New Age-gruppeceremoni, der tog sted i København i sommeren 1987, hvor de 26 deltagende gennemførte en øvelse, der forbandt dem med tusindvis af andre mennesker på jorden, som også var samlet med det samme mål for øje - at forbinde lys, kærlighed og kraft til den store universelle energi, der gennemstrømmer alt i universet. Denne energistrøm er også grunden til, at de deltagende samledes på nogle spirituelle kraftpunkter forskellige steder i verden, som havde en helt bestemt energi, der kunne bringe dem tættere på oplevelsen: “Nogle ved mindre kraftpunkter som vi - andre ved store spirituelle kraftsteder såsom Stonehenge i England, pyramiderne i Ægypten og Teotihuacan i

Mexico.”^{24}

Den såkaldte Harmonic Convergence, som var årsagen til, at de deltagende samledes

19

http://www.bt.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-new-age-religioner, 2006

20

http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=1258, 2005

21

http://www.km.dk/folkekirken/statistik-og-oekonomi/kirkestatistik/ind-og-udmeldelser.html

22

Tabel fra Danskernes værdier Hans Reitzels Forlag, 2002

23

Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. oplag. Fremad A/S, 1997, s. 23

24

Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 125, l. 4-7

Side 11

11 på netop d. 16. august 1987, kan oversættes til “at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt”. Dette fænomen er taget fra mayaernes og aztekernes tro på, at en ny verdenscyklus opstod i præcis 1987, som dermed markerer en ny tid - i dette tilfælde Vandbærerens tidsalder, hele grundlaget for New Age-tidsalderen som forklaret tidligere. En ny kosmisk verdensenergi opstår: “(…) passerer Jorden i øjeblikket langsomt gennem en stråle af kosmisk energi, hvis hensigt er at accelerere

vibrationerne her på Jorden og få dem i harmoni med resten af galaksen.”^{25} Et

tydeligt tegn på den overordnede astrologiske lære, der er at finde i New Age, forklarer her, at den kosmiske energi skal hjælpe vores planet med at leve i harmoni med resten af galaksen. Her ser man altså direkte tre af de i alt fire samlingspunkter for New Age; holismen, monismen og læren om den energetiske kosmologi; alt i universet skal leve i harmoni med hinanden pga. én samlende kraft, som udgør helheden af alt.

I teksten ses også endnu et eksempel på en af New Age-bevægelsens inspirationskilder, i dette tilfælde de gamle aztekere og mayaer fra Sydamerika, der havde deres helt egen tro på Guder og livet generelt.

Selvom teksten i titlen fortæller om verdens ende, er det her ikke set i et negativt aspekt, som man fx ser det i nutidige dommedagsfilm. New Age-deltagerne fejrede derimod begyndelsen på en ny tid frem for en ende på den gamle tid, hvilket bunder i den afgørende udviklingsoptimisme, der hersker i bevægelsen: troen på en ny forbedret tid for både menneskene men også universet generelt. Vandbærerens tidsalder er symbolet for denne nye tid, der bærer præg af visdom, erfaringer og forbedring, da det er det såkaldte “livets vand”, der udgydes til tørstende mennesker i denne nye æra. I samhørighed med den nye æra kommer den personlige udvikling, der opnås gennem det kollektive: “(…) når hvert enkelt glemmer sine egne personlige

                                                           26
ønsker og modstande og giver det bedste, hun eller han har, til gruppen.” Dette

eksempel er, igen, inspireret af buddhistisk tankegang, hvor man skal opgive sit individuelle, personlige behov for at kunne fokusere fuldt ud på helheden og sammenhængen i det større billede. Desuden forklares der, at vandbæreren gennem mange inkarnationer har opnået forståelse og visdom, der nu gives videre til andre mennesker, der søger samme form for viden. Forståelsen og visdommen er symboliseret i vandet, der bæres rundt på, deraf navnet. Denne tanke kan direkte

25

Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 125, l. 15-18

Side 12

12 relateres til buddhismen, hvori såkaldte boddhisatvaer har valgt at blive genfødt én ekstra gang i stedet for at blive i nirvana-stadiet udelukkende med det formål at bruge deres egen oplysning til at hjælpe andre mennesker op på samme niveau som dem

selv.^{27}

Hvad der yderligere er værd at lægge mærke til i teksten, er Planen: den guddommelige hensigt med planeten. Forestillingen om Planen er taget fra teosofien, der siger, at der bag alt, hvad der sker i universet og på jorden, er en guddommelig og evig Plan. Planen markerer menneskenes endegyldige formål; foreningen med sit guddommelige opgav, universet. Dette er i udpræget grad både monisme og

holisme.^{28}

Den stadigt lettere tilgængelige information og globalisering, der præger det senmoderne samfund, bliver også berørt i teksten: “Tænk på al den visdom, der er til

                            29
rådighed for folk, der ønsker det.”

Al information er lettilgængelig for den, der blot ønsker at være en del af den universelle gruppebevidsthed.

Til sidst i teksten gives der et bud netop på, hvordan man skal bidrage til fællesskabet, hvilket gøres ved at holde kontakt med ens kreative center - primærprocessen skal tages i brug.

4.1.0 - Indkreds hovedtankerne hos fire store religionskritikere og undersøg på baggrund heraf, hvorfor New Age har fået en populær status i det senmoderne samfund

Den klassiske tyske religionskritik opstod i oplysningstiden anført af teologen Ludwig Feuerbach, der blev den klassiske religionskritiks fader, da hans tanker senere blev

                             30
udbygget af andre religionskritikere. De fire største religionskritikere havde alle

forskellige og alligevel lignende tanker omkring religion, der i New Age er blevet fortolket og brugt på kombineret vis. Nedenfor følger de vigtigste tanker og implementeringen af disse i New Age.

26

Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 126, l. 12-14

27

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Buddhisme/bodhisatt

va
28

Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1. udgave, 1. oplag.

BB-Grafik, 1995, s. 16
29

Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?, s. 127, l. 13-14

30

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oplysningstiden,
_engelsk_deisme_og_kritisk_filosofi/oplysningstiden

Side 13

13

4.1.1 - Ludwig Feuerbach

Ifølge Ludwig Feuerbach, en af de første religionskritikere, er Gud ikke andet end blot et menneskeligt produkt. Feuerbachs antropologisk anlagte religionskritik bundede i tanken om, at gudsdyrkelse i virkeligheden er dyrkelse af alle de idealer og længsler, som mennesket har, men som det ikke kan opnå eller realisere. Derfor mente Feuerbach også, at Gud er i mennesket. På den måde bliver mennesket via religionsforestillingen fremmedgjort over for sig selv gennem sine egne illusioner.

Først når mennesket bliver frigjort fra disse religionsillusioner vil det være i stand til at se sandheden, nemlig at gudstro er overflødig og ikke fører til noget som helst.

Samlet set kan man sige, at Feuerbachs teori lød på, at religion er ønsketænkning, som indeholder løftet om lykke i det næste liv for alle dem, som ikke finder den i det første

liv.^{31} Feuerbachs religionskritik fra 1800-tallet kan i høj grad ses som et eksempel på,

at verdensbilledet er antropocentrisk anrettet, da mennesket selv skaber og former det.

4.1.2 - Karl Marx

“Religion er opium for folket” er den kendte sætning af Marx, der udgør hele hans grundkritik af religionen. Religion er opium af den grund, at det danner afhængighed, i dette tilfælde afhængighed af trøst. I Marx’ øjne var religion en illusorisk og trøstfuld virkelighedsflugt, der afledte opmærksomheden fra de elendige vilkår på jorden, som især magthaverne gjorde brug af imod deres arbejdere, så de ikke skulle stille spørgsmålstegn ved livets uretfærdige lidelser men i stedet tro på en Gud, der i et fremtidigt liv ville føre dem til lykke. For Marx var religionskritik sammenkoblet med samfundskritik, da han var stærkt politisk anlagt, og dermed var religion ifølge Marx en samfundsmæssig fejludvikling, der virkede som fredsbevarende faktor især for den kapitalistiske kristendom, der lovede guld og grønne skove efter et hårdt arbejdsliv. Menneskeidealet var for Marx, at mennesket skulle befries for falske illusioner om en bedre hinsides verden for derved at opnå den logiske tænkning, så

                        32
samfundet kunne ligeliggøres.

31

Sinding Jensen, Jeppe: Det er religion - en historisk mosaik. 1. udgave, 1. oplag.

Gads Forlag, 2003, s. 50-51

32

[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.

1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 20

Side 14

14

4.1.3 - Friedrich Nietzsche

Nietzsches berømte udtalelse “Gud er død” ses som et direkte eksempel på hans religionskritik, der også bygger på, at religion er en illusion. Udover den udbredte religionskritiske tanke om at religion blot er en illusion, var religion og især kristendom fra Nietzsches synspunkt resultatet af en kulturel fejludvikling, hvor de svage i samfundet har fået magten over de stærke pga. hele næste-kærlighedsprincippet. Nietzsche var stærk kritiker af især kristendommen, hvori centrum var det andet menneskes liv, altså medmennesket, som skal hjælpes og tages vare om. Dette, mener Nietzsche, begrænser det stærke menneske fra at udfolde sig pga. kulturens norm om, at man skal føle medlidenhed med de syge og fattige.

Disse syge og fattige har den såkaldte slavemoral, som siger, at man skal vende den anden kind til og undgå nogen som helst magtanvendelse, hvorimod det stærke menneske har herremoralen, der bygger på fri søgen på magt og indflydelse.

Sidstnævnte moral er det ideelle i Nietzsches øjne, der mener, at især kristendommens

                                                 33
religionskultur begrænser overmennesket i at udfolde sig frit.

4.1.4 - Sigmund Freud

Som psykoanalysens fader byggede Freuds ateisme på, at religion er en psykologisk fejludvikling. Med denne fejludvikling menes der, at religionens rod skal findes i det traditionelle samfunds patriarkalske familiesystem, hvor faderen er overhovedet og styrer familien både indad- og udadtil. Faderens forhold til børnene er imidlertid distanceret og følelsesfattigt, og han er den, der straffer børnene for overtrædelser af reglerne i huset i stedet for at være den beskyttende og trøstende faderfigur. Dette gør at børnene overholder disse regler og ritualer i søgning om en hvilket som helst kærlighed til faderen, som der nu kan opnås. Faderrollen er ifølge Freud parallel med den jødisk-kristne gudsopfattelse, hvor guden er straffende og regelsættende mod menneskene ligesom faderen er det mod sine børn, hvilket altså gør religion til en

tvungen nødvendighed i håbet om generobringen af kærligheden fra Guden/faderen.

Religion er en projektion af traumatiske konflikter opstået i barndommen som fx fysisk afstraffelse, der forbindes med lidelse og frygt. Idealet i denne fejludvikling er at helbrede folk fra religion og den dertilhørende skyldfølelse vha. psykoterapi, så

33

[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.

1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 20

Side 15

15 mennesket gøres bevidst om traumerne og derved kan blive fri, da traumerne i

                                   34
fejludviklingen ligger i underbevidstheden.

4.1.5 - Sammenfatning af religionskritikken og New Age

Sammenfattende for disse fire store religionskritikere gælder altså, at man ikke ukritisk skal overtage et verdensbillede og en livsanskuelse; i stedet opfordres det, at man selv tænker og tager stilling. Derfor er idealet ifølge alle fire kritikere, at mennesket skal frigøres på den ene eller anden vis for derved at opnå mulighed for egen udfoldelse og selvidentitet. Dette ideal er ensbetydende med antropocentrisme.

Hvad der yderligere er værd at bemærke, er, at religionskritikken opblomstrede i det moderne samfund, det såkaldte affortryllede samfund, hvor der blev sat fokus på det enkelte individ og dets muligheder. I takt med den teknologiske udvikling, der fandt sted i oplysningstiden i 1700-tallet fik mennesket pludselig nye horisonter at se, da verden ikke længere var afgrænset til blot landsbyen eller købstaden. Hertil kom også en stigende grad af “sikker” viden som følge af naturvidenskabens indtog (bl.a.

med religionskritikken), der stillede spørgsmålstegn ved Gud, kristendom og religion i det hele taget. Kun det, der kunne iagttages og måles, blev nu opfattet som fornuftigt. Mennesket blev anset for at vide bedst og forme verden, derfor var det også i centrum. Altså var det moderne samfund præget af en nykommen antropocentrisme, som også religionskritikken gjorde brug af. Det moderne samfund er døbt det affortryllede samfund af den grund, at man tog et stort skridt væk fra det tidligere traditionssamfund, hvor begivenheder i menneskets liv blev anset for at være mytologiske og dermed religionsrelateret. Som modsætning til det moderne samfund var traditionssamfundet kendt som det fortryllede samfund, hvori Gud opfattedes som den absolutte størrelse af alt, der hverken kunne eller skulle forklares og at religion var indiskutabelt, fordi det var hinsides al menneskelig viden. Denne tanke kaldes for

                                 35
deocentrisme - et Gudscentreret samfund.

Selvom det moderne samfunds kritik af religionen var en direkte protest mod det traditionelle samfunds religionshyldest, er det tydeligvis ikke tilfældet i overgangen

34

[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.

1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 21

35

[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.

1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 15-17

Side 16

16 fra det moderne til det senmoderne samfund. Netop dette er også grunden til, at det senmoderne samfunds hovedelementer ikke direkte konfronterer det moderne samfunds, men nærmere benytter sig af dem på en anden måde ved at blande, bygge videre og fortolke. Dette kaldes for polycentrisme, der betyder, at der er flere centre i verden frem for blot et. Det er altså hverken kun Gudscentreret eller menneskecentreret som i hhv. det traditionelle og moderne samfund, men blandet på den ene eller anden måde. Polycentrisme ses også i New Age, som har inspirationer fra vidt forskellige ting og steder, og dette er grunden til at også religionskritikken er

blevet lånt lidt i New Age.^{36}

Fælles for religionskritikken og New Age-strømningen er nemlig det forhøjede syn på individet som centrum i universet. Selvom de klassiske religionskritikere havde forskellige forklaringer på religion som fejludvikling, havde de også en fællesnævner; individualisme. Det enkelte menneske skulle frigøre sig fra illusionen om religion og især Gud, hvilket må siges at være tilstedeværende i New Age, da troen på en personlig Gud ikke er til at finde i New Age.

Tager man de enkelte religionskritikeres meninger i betragtning, er der ligeledes fællestræk at finde i New Age. Fx var Nietzsche glad for buddhismen, som han anså for at være religionen, der var tættest på hans egne idealer om menneskelige værdier og potentialer i modsætning til kristendommen, som han anså for at være

underkuende med dens slavemoral.^{37} Nietzsche lagde groft sagt vægt på selvudvikling

til overmennesket frem for hjælp til undermennesket, hvilket også er en grundsten inden for New Age med henblik på udviklingsoptimismen. Desuden kan Nietzsches

“Gud er død”-sætning også sættes direkte i perspektiv i New Age, da strømningen som sagt ikke har nogen som helst Gud. Her er det nemlig Feuerbachs tanke om, at Gud er i mennesket, der har fundet vej ind i New Age, da troen på konstant udvikling af selvet og antropocentrisme er dominerende.

Freuds teori om mordet på urfaderen kommer ligeledes i spil i New

Age-sammenhæng. Da Freud anså religiøse ritualer og regler for nødvendige

36

[navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.

1. udgave, 1. oplag. Systime, 2007, s. 24

37

http://www.religion.dk/artikel/35946:Spoerg-om-buddhisme--Nietzsche-var-glad-for-

Buddha

Side 17

17 udelukkende for at slippe for afstraffelse, var hans ideal at frigøre mennesket fra denne tvang. Dette ses delvist i New Age, som ikke har nogen faste ritualer eller regler, men derimod vælger frit og blander som det lyster.

Udover at forkaste religion gik religionskritikerne meget ind for naturvidenskaben i samhørighed med at mennesket skulle være fornuftigt og rationelt, hvoraf hele den religionsillusoriske tankegang stammer fra. Naturvidenskaben har også en del at sige i New Age, som har lagt grund for hele teosofien med bl.a. darwinismen og udviklingstanken. Som et eksempel på den naturvidenskabelige tilgang i New Age er det bevist, at selvbehandling som yoga forbedrer et menneskes helbred, hvilket i New Age anses for at være en naturvidenskabelig sandhed. På den måde er

                             38
naturvidenskaben også at finde heri.

Da det senmoderne samfund som forklaret tidligere er præget af en stor diversitet på flere områder, kan den ikke karakteriseres så enkelt som det traditionelle og det moderne samfund. Der er her tale om et genfortryllet samfund, hvor religion ses som et meningsreservoir, man selv kan vælge at søge hen til eller ej. I forhold til den klassiske religionskritik er den senmoderne religionsforståelse en kombination af

                                                                  39
mange ting, bl.a. nogle af religionskritikkens læresætninger som forklaret ovenfor.

Grunden til at netop religionskritikken kan ses som en del af New Ages inspiration er globaliseringen og informationsstrømningen, der byder på utallige muligheder. Mens de to tidligere samfund var præget af en enten-eller-tankegang, er New Age et direkte resultat af det senmoderne samfund med både-og-tankegang.

Faktummet at New Age også drager inspirationer fra religionskritikkens grundsyn er selvfølgelig også en hovedsagelig grund til, at religionskritikken til dels indgår i New Age. Da det senmoderne samfund ikke gør op med det tidligere samfunds tendenser som det moderne samfund gjorde med det traditionelle, er der ikke tale om et oprør mod de tidligere meninger, men nærmere en fortolkning og kombination af disse.

Derfor har New Age i det senmoderne samfund fået en udbredelse, der også bunder i religionskritikken uden at gøre brug af den samme kritik som religionskritikken gjorde. Dette er blot et tegn på, at New Age låner noget mens det udelader noget

38

Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift?. 1.

udgave, 1. oplag. BB-Grafik, 1995, s. 19

39

Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift?. 1.

udgave, 1. oplag. BB-Grafik, 1995, s. 30-31

Side 18

18 andet, hvilket er karakteristisk for det senmoderne samfund og udbuddet af muligheder.

4.2.0 - Der ønskes endelig en diskussion af hvordan man kan forklare udbredelsen af New Age ved hjælp af sociologiske teorier om det senmoderne samfund.

Det senmoderne samfund bliver metaforisk kaldt for zapper-samfundet af den danske sociolog Klaus Rasborg. Denne metafor udspringer fra faktummet om, at mennesket i det nuværende samfund har så mange muligheder, at det er svært kun at vælge én.

Derfor sammenlignes et senmoderne menneskes liv med det at zappe rundt mellem endeløse tv-kanaler i fjernsynet i håbet om, at finde noget man kan lide. Måske vælger man endda at se to forskellige kanaler lidt på tværs af hinanden, når reklamerne tager

over.^{40} Zapper-tendensen må siges at være et afgørende begreb i New

Age-bevægelsen, hvor inspirationerne er mange og mulighederne endnu flere. Af den simple grund, at enkelte muligheder er svære at udpege, vælger man flere for derved at være så godt dækket ind som muligt. Dette ses bl.a. i alverdens forskellige inspirationer i New Age, der strækker sig fra buddhisme til religionskritik.

Zapper-tilværelsen hænger imidlertid også sammen med en konstant risiko for at vælge forkert i det uoverskuelige udbud af muligheder. Netop denne risiko er ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens en vigtig faktor i individualiseringen i dag.

4.2.1 - Adskillelse af tid og rum

Giddens snakker om tre overordnede senmoderne begreber, der har indflydelse på individets liv. Den første teori er adskillelsen af tid og rum. Dette vil sige, at mennesker kan kommunikere med hinanden på tværs af forskellig tid og rum, da social interaktion kan foregå via mobiltelefon eller internettet. Man behøver ikke længere befinde sig på samme sted for at snakke med hinanden som det var tilfældet i de tidligere samfund. På samme måde er informationsstrømmene via adskillelsen af tid og rum blevet universelle, så nyheder fra hele verden kan følges foran tv-skærmen eller computeren hjemme ved en selv.

40

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. Columbus Forlag, 2006

(Kompendium)

Side 19

19

4.2.2 - Udlejring af sociale relationer

Den anden teori er udlejringen af sociale relationer i det senmoderne samfund. Fx er det er ikke længere nødvendigt at passe sine børn selv, da man har ekspertsystemer som dagpleje og børnehave til rådighed. Udlejring betyder, at sociale forhold løftes ud af lokale sammenhænge og nu organiseres på tværs af store afstande. Komponenterne hertil er det som Giddens kalder for “symboler” som penge og de førnævnte ekspertsystemer, da disse opløser enhver bundethed til det lokale og dermed traditionelle.

4.2.3 - Refleksivitet

Den tredje og sidste senmoderne teori er refleksiviteten. Refleksiviteten karakteriseres som en øget brug af viden, som er lig med aftraditionalisering i denne sammenhæng, da man i det traditionelle samfund ikke skulle stille spørgsmålstegn ved fx religion og Gud. Den gamle lokale viden, som var alfa og omega i det traditionelle samfund, forsvinder og erstattes med ny viden produceret hovedsageligt af ekspertsystemerne.

Refleksivitet er væsentlig af den grund, at mennesket selv skal tænke og vælge over sin selvidentitet i det senmoderne samfund, hvor viden er en nødvendighed for at få

                   41
succes på flere punkter.

Da livet i det senmoderne samfund er blevet formbart alt afhængigt af det enkelte individ, er selvidentiteten blevet sat på en prøve. Det gælder hele tiden om at foretage de rette valg, da udlejringen betyder, at det individuelle valg får en afgørende betydning i hverdagen. Fx er det ikke længere forudbestemt, at en dreng skal være smed ligesom sin far. Det er op til drengen selv, hvad han vil være, men samtidig er det også hans eget ansvar og problem - han skal selv vælge den rette uddannelse og beskæftigelse. Denne eksistentielle tvivl, der kaldes for ontologisk usikkerhed, hænger sammen med den store valgfrihed, og derfor er der hele tiden en risiko for at foretage de forkerte valg. På den måde kommer refleksiviteten altså i spil, fordi det gælder om at handle og vælge rigtigt, hvor adskillelsen af tid af rum kan være til gavn

med dets ubegrænsede information.^{42}

4.2.4 - Sammenfatning af sociologiske teorier forbundet med New Age

41

Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 2009, s. 80

42

Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 2009, s. 79

Side 20

20

Overordnet set kan man sige, at alle Giddens’ teorier om det senmoderne samfund passer ind i New Age-sammenhæng.

Refleksivitetens øgede brug af viden kommer som det første begreb til udtryk i New Age-bevægelsen, der som fortalt drager inspirationer fra forskellige verdenshjørner. Dette tag-selv-bord af muligheder, som New Age også repræsenterer, er kommet som resultat af ikke mindst adskillelsen af tid og rum men i lige så høj grad af refleksiviteten. New Age kan med rette tilpasses den enkelte alt efter hvordan dette individs syn på verden og tilværelsen er, og derudfra kan den senmoderne refleksivitet være helt afgørende for, hvilke meninger og inspirationer, New Age-tilhængeren vælger. I forbindelse med dette kan man også bruge Klaus Rasborgs zapper-teori som forklaring i New Age, da mulighederne er så mange, at New Age simpelthen har valgt at bruge flere forskellige ting som inspiration frem for kun én, da prioritering kan være svær at overskue, når udbuddet er så omfangsrigt.

Giddens taler om et aftraditionaliseret samfund, hvor traditioner udvaskes og erstattes på ny, og dette må New Age siges at benytte sig af i høj grad.

Aftraditionaliseringen er således et centralt begreb i det senmoderne, genfortryllede samfund, hvor det at tro er fuldstændig op til den enkelte person. Muligheden for at

“fortrylle” sin egen verden er nu større end nogensinde før, da mulighederne er så mange, og netop dette ses i New Age-tilværelsen, hvor der bliver lånt fra forskellige traditioner for derved at skabe sin egen unikke livsstil. Selvom aftraditionaliseringen er synonymt med det senmoderne samfund er det ifølge Giddens nødvendigt at have traditioner, fordi de giver livet sammenhæng og form. Især religiøse traditioner er vigtige i nutidens samfund, fortæller Giddens, fordi man nu kommer i kontakt med mennesker, der har andre meninger end en selv. Derfor er det godt at have noget individuelt at tro på for at kunne retfærdiggøre sine overbevisninger både over for sig selv men også over for omverdenen. Derfor er der også en del rationalitet i ens egne

                                 43
religiøse ritualer, og sådan skal det være.

Især selvoverbevisningen i denne kontekst er bærende i New Age-strømningen, der jo direkte har lånt elementer fra folk og kulturer, der tænker anderledes end en selv. New Age-tilhængere har indset, at man godt kan have sin helt egen mening ved at implementere andre folks meninger for at gøre sin egen så udbygget som muligt, da man kan have forskellige præferencer.

Selvidentiteten skal genskabes og forklares for andre og for sig selv som aldrig før, og

43

Giddens, Anthony: En løbsk verden. 2006, s. 45-46 (Kompendium)

Side 21

21 dette er grunden til, at en bevægelse som New Age, der kombinerer og lægger op til personlig indflydelse og identitet, har fået en populær status i det senmoderne samfund.

Giddens’ teori om udlejring og ekspertsystemer ses også afspejlet i New Age, da individet ikke har brug for nogen fysisk kontakt til andre mennesker længere som det havde før i det traditionelle samfund. Denne svindende fysiske kontakt kan måske være en af grundene til, at New Age netop fokuserer på det individuelle kropslige og spirituelle, da individualiteten nu kræver, at man på en eller anden måde kan udvikle sig selv uafhængigt af andre.

Alt i alt kan man sige, at de forskellige sociologiske teorier om det senmoderne samfund holder vand, når det kommer til tendenserne i New Age-sammenhæng. Både de overordnede ting såvel som nogle af de små detaljer kan relateres til New Age. At New Age-bevægelsen ser ud som den gør med sine løse rammer, individuelle valg og inspiration fra forskellige kulturer kan ses som et led i det senmoderne samfunds måde at reagere på, og de sociologiske teorier forklarer også, hvorfor New Age har fået en udbredelse i det senmoderne samfund.

5.0 - Konklusion

New Age har i det senmoderne samfund fået en delvist prominent rolle, da dens løse rammer og valgfrie muligheder har banet vejen for dens udbredelse på flere punkter i hverdagen. Udover den generelle gennemgang af New Age-trækkene og inspirationen fra østen, viser analysen af det udleverede bilag et konkret eksempel på en New Age-tilhængers mulige ritualer og foretagender, der samtidig også benytter sig af aztekernes gamle overbevisninger om indgangen til en ny verdenstid. Derudover indeholder bilaget et konkret eksempel på nutidens flodbølge af viden, der er tilgængelig for alle dem, der er villige til at bruge den, hvilket indrammer New Ages sammenhæng med det senmoderne samfund.

Religionskritikken fra oplysningstiden viser sig også at have en hånd med i udbredelsen af New Age-fænomenet i det senmoderne samfund, da de to begreber har lignende fællestræk. Yderligere vidner det om, at selvom religionskritikken direkte gjorde oprør mod det traditionelle samfunds religiøse normer, at det ikke er tilfældet i forholdet mellem det senmoderne og moderne samfund hvori religionskritikken opstod. New Age gør nemlig ikke op med religionskritikkens meninger som religionskritikerne gjorde med det traditionelle samfunds, men benytter derimod nogle

Side 22

22 af elementerne fra religionskritikken til fordel for New Ages egen blanding af filosofier. At New Age gør brug af nogle af religionskritikkens meninger uden at gøre brug af selve kritikken er et klassisk tegn på det senmoderne samfunds tendenser, hvor nogle muligheder bliver valgt og andre skrottet.

Sidst men ikke mindst kommes der frem til, at Anthony Giddens’ sociologiske teorier om det senmoderne samfund i den grad passer ind i New Age, der på baggrund af disse teorier har dannet et grundlag for udbredelsen af New Age i det nutidige samfund.

6.0 - Litteraturliste

Bøger og kompendier

- Anonym: Mahayana-buddhismens lære (Lankavatarasutra): Alt er blot bevidsthed

- Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 2. udgave, 2. oplag

(Systime, 2005)

- Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udgave, 3. oplag (Gyldendal, 2009)

- Bilag: Rothstein, Mikael: Er Messias en vandmand?

- Giddens, Anthony: En løbsk verden. 2006 (Kompendium)

- Hammer, Olav: New Age - en ny folketro? 1. udgave, 1. Oplag (Fremad A/S, 1997)

- Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. Columbus Forlag, 2006

(Kompendium)

- Johannessen, Steffen m.fl.: New Age - kulturstrømning eller paradigmeskift? 1.

udgave, 1. oplag (BB-Grafik, 1995)

- [navn fjernet] & [navn fjernet]: Religion i det senmoderne samfund.

1. udgave, 1. oplag (Systime, 2007)

- Sinding Jensen, Jeppe: Det er religion - en historisk mosaik. 1. udgave, 1. oplag.

(Gads Forlag, 2003)

- Tabel fra Danskernes værdier (Hans Reitzels Forlag, 2002)

Internethjemmesider

- www.denstoredanske.dk

- www.religion.dk

- www.infomedia.skoda.emu.dk

- www.bt.dk

Side 23

23

- www.uncut.dk

- www.km.dk