Analyse af "At være europæisk muslim"

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Euroislam ........................................................................................................................................................... 1 Tariq Ramadan – At være europæisk muslim ................................................................................................... 4 Kritik af Tariq Ramadan ..................................................................................................................................... 8 Euroislam med andre øjne .............................................................................................................................. 10 Konklusion ....................................................................................................................................................... 13

Side 2

1

Indledning

I min SSO, har jeg valgt at skrive om Euroislam. Først vil jeg beskrive hvad euroislam er, og give et kort indblik i to personer, som er kendt inde for euroislam, Bassam Tibi og Tariq Ramadan.

Derefter vil jeg analyse Tariq Ramadans ideer om euroislam, ud fra hans bog ”At være europæisk muslim”. Jeg vil også kigge på noget kritik af Tariq Ramadan, ud fra en artikel. Jeg vil også kigge på andre holdninger, om euroislam, og sætte dem op mod Tariq Ramadan, ud fra nogle artikler der er vedlagt opgaven, og en jeg selv har fundet. Til sidst vil jeg lave en konklusion, ud fra opgavens indhold.

Euroislam

Igennem de sidste årtier har Europa, oplevet en massiv tilstrømning af muslimer. Det skyldes nogle forskellige faktorer. Først og fremmest de arbejdsmigranter der kom til Europa i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Mange europæiske lande havde brug for arbejdshænder fra midten af 1960’erne og frem. Den dårlige europæiske økonomi, havde brug for mere arbejdskraft. Derfor var den eneste udvej, import af den nødvendige og efterspurgte arbejdskraft fra Europas periferi. Mange af de mænd der kom til Europa, fra midten af 1960’erne og 1970’erne, var i alderen 18-50 år. De kom til Europa fordi, de kunne få et arbejde med en god løn, og med tiden opspare penge, så de kunne vende tilbage til deres oprindelige land, som de kom fra. De opsparede penge skulle så bruges til at sikre deres familie en bedre fremtid i deres hjemland. Men planen om at vende tilbage, blev pludselig en anden. Udviklingen gik den anden vej, da det i 1970’erne blev juridisk muligt for arbejdsmigranterne at sammenføre deres familier, i det europæiske land de opholdte sig i. Derved var der opstået en ny situation, som hverken de europæiske lande eller arbejdsmigranterne havde regnet med. Begge parter havde regnet med, at opholdet kun var midlertidigt, men sådan blev det ikke. Arbejdsmigranterne var blevet til indvandrere, og det europæisk land de opholdte sig i var nu

deres hjemland.^{1}

1

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 114-115. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

Side 3

2

Den anden grund til den massive tilstrømning af muslimer, skyldes flygtninge. I 1970’erne,

1980’erne og 1990’erne var dele af den islamiske verden præget af konflikter, besættelser og borgerkrig. Disse uroligheder førte til, at grupper søgte asyl i Europa. Ligesom arbejdsmigranterne

                                                 2
førte de også deres familier herop, da det var juridisk muligt.

Landene i Europa udviste en reaktion på den nye globale virkelighed. Fra 1980’erne kom debatten i alle europæiske lande, til at omhandle, hvordan indvandringen kunne skærmes af og hvordan

                                                   3
den traditionelle og velkendte nationale kultur kunne bevares.

Samme udfordringer stod først de familiesammenførte migrantfamilier og derefter flygtningefamilierne overfor. De mandlige arbejdsmigranter, der kom hertil 1960’erne havde ingen planer om at bosætte sig permanent i Europa, men blot spare op og rejse hjem igen. De så ikke sig selv for muslimer, men blot som en person fra deres hjemland, altså som enten tyrkere, pakistanere, jugoslaver eller marokkanere. De så islam som noget der var knyttet til deres hjemland, og ikke noget som skulle spille en rolle under deres ophold i det industrialiserede Vest Europa. De var dog muslimer på det personlige plan. De bad, og de fleste af dem overholdte kravet om faste i ramadanen, de spiste heller ikke svinekød og drak heller ikke alkohol. De etablerede sig derfor i nationale klubber, hvor de nogle gange kunne få et indblik, via radio udsendelser, hvordan tingene stod til i deres hjemland. Arbejdsmigranterne havde nu et sted, hvor de kunne tilbringe deres fritid, med folk der talte samme sprog. I nogle klubber blev der indført bederum, og i andre var det ikke tilladt at have det, da medlemmerne ikke syntes, at dette passede til det koncept

                           4
klubben var blevet etableret for.

Arbejdsmigrant-familierne reagerede over de mange forandringer de nu havde mødt, da familierne blev sammenført 1970’erne. Det muslimske var nu blevet en aktiv reference, fra dag et af, når de muslimske familier mødte det omgivende samfund. Arbejdsmigranterne kom fra lande, hvor Islam på forskellige måder, var en del af hverdagen. De normer der var om god og dårlig adfærd, som var udarbejdet med profeten Muhammed som normal ideal, regler for føde, som var

2

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 115. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

3

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 116-117. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

4

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 117-118. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

Side 4

3 udviklet af de muslimske lærde, og de kun handlede ind i butikker, hvor det var muligt at købe varer der var halal, i Europa var der ikke længere de muligheder. De muslimske grupper udviklede først en defensiv strategi over for det nye samfund i Europa. De ønskede ikke at deres børn skulle blive en del af det nye samfund, da de stadig troede opholdet kun var midlertidigt. De byggede moskéer i gamle lagerbygninger, hvor de forskellige folkeslag kunne mødes og opretholde deres religion. De byggede koranskoler, så børnene kunne lære om, islams tro, religiøse pligter og islams tidlige historie. Der blev bygget et netværk af butikker, som var halal, sådan de ikke mødte de problemer i hverdagen. I 1980’erne var der i Europa en politisk tendens til at problematisere den muslimske tilstedeværelse, og det medvirkede til at den islamtolkning, som arbejdsmigranterne havde lavet, nu var blevet mere defensiv. Mange hævede at der var et problem med, interaktionen, med migranterne og flygtninge, da det offentlige ikke havde erfaringer med den slags, og heller ikke kendte til de krav og forventninger muslimerne havde. [5]

Men med tiden skete der et skift, da migranternes børn voksede op kunne de se at den defensive strategi, deres forældre havde lavet, ikke holdte. De unge muslimer følte at de var en del af samfundet, altså Europa var deres hjemland. Deres mission var at vise, at islam er en naturlig del af det europæiske samfund. Flere imamer syntes godt om dette, og var også villige til at justere den defensive strategi, til en mere offensiv strategi. Forældrene erkendte nu også, at planen om at vende tilbage, ikke holdte mere, da deres børn nu var en del af Europa. Muslimerne begyndte også at blande sig i samfundslivet, og debatterne. [6]

Men dette betød nu ikke, at alle muslimer der havde bosat i Europa, var en del af den offensive strategi. De havde forskellige politiske holdninger, forskellige uddannelsesbaggrund, forskellige livserfaringer, og derfor forholdte sig meget forskelligt til debatterne. Men det konstruktive skridt var taget, af muslimerne der var begyndt at blande sig i debatterne. Fra 1990’erne blev det mere almindeligt, at muslimerne bosatte sig rundt omkring i Europa, og indgik i netværk, hvor der blev snakket om den bedst mulige fremtid for muslimer i Europa. [7]

5

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 118-120. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

6

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 121-123. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

7

Bæk Simonsen, Jørgen: Hvad er islam. Side 123-124. 1. udg. Akademisk Forlag A/S, 2006. (Bog)

Side 5

4

Euroislam handler om hvordan muslimer skal tilpasse sig i Europa, og stadig bevare deres religiøse identitet. Der er mange meninger om, hvordan dette skal kunne lade sig gøre, både fra muslimer og ikke-muslimer. Begrebet Euroislam er oprindeligt skabt af Bassam Tibi, som er tidligere professor i international politik i Göttingen. Bassam Tibi mener, at Islam skal reformeres, så den kan tilpasses en sekulær europæisk tradition. Et andet og mere kendt bud, kommer fra en person, som også er kendt på dette område nemlig Tariq Ramadan. Tariq Ramadan befinder sig mellem to fronter. De mest ekstreme muslimer mener, at muslimer skal afholde sig fra samfundet de lever i, fordi de mener, at det er uislamisk. På den anden side, menes der at muslimer skal assimilere sig, og at islam skal reformers sådan, at den kan fungere i en europæisk kultur. Bassam Tibi mener at denne udvikling er en ensidig tilpasning fra muslims side til en europæisk kultur. Tariq Ramadan mener at det er tovejsproces, hvor både muslimerne og den europæisk kultur skal arbejde sig hen mod hinanden. Han mener at målet med dette er at skabe sig en identitet, som er særligt tiltænkt efterkommerne af migranterne, der både indeholder en europæisk og muslimsk identitet. Tariq Ramadan mener at dette forudsætter to ting nemlig, at muslimer der lever i Europa skal åbne sig og være en mere aktiv del af samfundet, og på den anden side skal det europæiske samfund give mere plads og acceptere muslimer og islam, som en ligeværdig del af samfundet. Med dette mener Tariq Ramadan, så også at islam ikke skal reformeres, men at muslimer i stedet skal gøre brug af den eksisterende teologis muligheder, og lade islam indgå i en syntese med europæisk kultur, og derved skabe en europæisk islamkultur. Dette ser Tariq Ramadan som fuldt ud i overensstemmelse med den islamiske historie og med de religiøse principper, fordi islam altid er blevet fortolket ind i forskellige kulturer, og derved også kan fortolkes ind i den europæiske

     8
kultur.

Tariq Ramadan – At være europæisk muslim

Hvis man skal tage fat på Tariq Ramadans bog: ”At være europæisk muslim”. Så kan man uddrage nogle forskellige afsnit i bogen og kigge nærmere på dem.

Jeg vil kigge på nogle grundlæggende principper (forudsætninger) og det europæiske samfund.

8

Kitir, Deniz: Klassisk & Moderne Islam. Side 101-102. 1. udg. Systime A/S, 2010. (Bog)

Side 6

5

De grundlæggende principper (forudsætninger)

Dette er en teoretisk tekst som er skrevet af Tariq Ramadan. Det er en indefra synsvinkel, da han er muslim. Det er ekspertviden, da han har studeret Islam.

Muslimer skal vende tilbage til de oprindelige kilder og klargøre, hvad der fra islamiske synspunkt er det vigtigste i den troendes liv, både som individ og samfund. Tariq Ramadan stiller

                                                                9
spørgsmålet: ”Hvem vi er, og hvad vores religion forventer af os som muslimer”

1. Tro og spiritualitet

I Islam tror man på én Gud (Monoteisme) [10]. Man skal være i åndelig kontakt med Gud, uanset hvilke omgivelser man befinder sig i fx Europa. For Muslimer er dette spirituelle liv, selve indholdet af, at man er her på jorden.

2. Religiøse praksis

Muslimer skal respektere de religiøse bud og praktisere dem, på den måde det står skrevet. Dette er så et spørgsmål om religionsfrihed, om den enkelte muslim ønsker at praktisere sin tro, og vælger at respektere den, og de krav der stilles til gudsdyrkelse (de fem søjler: Bøn, faste, betaling af zakat og pilgrimsfærd).

3. Beskyttelse

Foruden frihed til tro og gudsdyrkelse, har en muslim behov for anerkendelse på grundlaget af en beskyttelse, der er baseret på respekt fra samfundet de lever i.

4. Frihed

Muslimer skal vidne om Islam, altså de skal fortælle hele menneskeheden om Islam ”at

være vidner over for hele menneskeheden”^{11} Derfor skal ytringsfrihed og religionsfrihed, gå

i et sammen, sådan muslimer kan forklare deres tro, deres religion, og deres livsform. Det er en muslims pligt at fortælle om islam, men det er lige meget om folk tager det til sig eller ej.

9

Ramadan, Tariq: At være europæisk muslim. Side 159. 2. udg. Forlaget Hovedland, 2002. (Bog)

10

Monoteisme = Man tror på en Gud. Sådan er det i alle tre abrahamsreligioner, Jødedom, Kristendom, og Islam

11

Koranen (2:143)

Side 7

6

5. Deltagelse i det sociale liv

Islamisk spiritualitet opnår det højest i kraft af, den troendes handlinger og deltagelse i det sociale liv. I Islam er at tro, også at handle. De kan have lov til at forpligte sig i samfundet, og handle til fordel for mennesker. Hvis de gør det, følger de også Profeten Muhammeds anbefaling: ”Den bedste iblandt jer er den, der er nyttigst for folket” Dette betyder at muslimer har lov, til at blande sig i samfundet. Dette er også godt i Guds øjne, da det i Guds

øjne er oprigtighed i deres tro^{12}

Det europæiske samfund

Dette er ligesom den anden tekst en teoretisk tekst, og en indefra synsvinkel. Dette er også ekspertviden. Når Tariq Ramadan så tager fat på det europæiske samfund, har han også opstillet nogle punkter.

Den aktuelle situation, både en kulturelle og lovgivningsmæssige baggrund, er tit meget forskellige fra det ene europæiske land til det andet. Derfor virker det meget svært at generalisere den muslimske tilstedeværelse i alle europæiske samfund. Dette er fem rettigheder muslimerne har i de europæiske lande:

1. Retten til religionsudøvelse

Muslimer der bor i Europa, kan overholde de vigtigste ting i Islam. Der er hverken forbud mod bøn, betaling af zakat, faste eller pilgrimsfærd.

2. Retten til viden

For muslimer er det at have adgang til viden, et af de vigtigste principper i deres religion.

Der er lovkrav om skolegang i Europa, det giver muslimer en god mulighed, for at efterleve den berømte hadith ”At søge viden er en pligt for alle muslimer”

3. Retten til at grundlægge organisationer

Muslimer har ret til at danne organisationer. Mange muslimer laver organisationer over hele i Europa, men det er forskelligt fra land til land, hvad de står for, det kommer an på det enkelte lands lov.

12

Ramadan, Tariq: At være europæisk muslim. Side 159-163. 2. udg. Forlaget Hovedland, 2002. (Bog)

Side 8

7

4. Retten til selvstændig repræsentation

Muslimer har ret til at organisere sig, det er der ingen europæisk forfatning imod.

Muslimer har ret til at etablere de strukturer, de finder mest passende.

5. Retssikkerhed

På alle punkter indenfor religiøse, administrative og juridiske områder, har en muslim ret til

at appellere til det lands, som de nu bor i, retssystem.^{13}

Når man kigger med en udefra synsvinkel, kan man se at Tariq Ramadan, ønsker at give et billede af en muslimsk religiøs identitet, og på hvilken måde han ser Islam, som en del af samfundet, hvor både troen og samfundet, hænger sammen. Man kan også se, at han ønsker mere åbenhed fra det europæiske samfunds side. Hvis en muslim skal have en religiøs identitet, skal de have plads af samfundet, og føle sig trygge i omgivelserne. Han ser disse punkter som det helt grundlæggende, for at en muslim skal kunne tilpasse sin religiøse identitet i Europa. Denne viden han bygger på har han, fra det europæiske samfund (juridisk og kulturel) og Islam videnskab. Man kan fortolke hans budskaber på mange forskellige måder, når man er muslim. Man kan se ud fra dette, at Islam er troen på en Gud, som bestemmer. Han er dommeren på dommedag, og det er ham en muslim skal tilfredsstille på jorden, via de fem søjler. Da Islam var opstået havde man brug for en islamisk lov, det duede ikke, man fortolkede Guds vilje vidt forskelligt i det store område med de mange lande, som nu var muslimske. Der blev lavet en fælles lov, nemlig sharia. Det var ulamerne, der skrev shariaen. En Ulama er en kombination af en jurist og teolog. Sharia betyder vejen til drikkestedet, som så kan fortolkes, som paradis. Man skal følge sharia for ikke, at blive fristet. Hvis man følger sharia kommer man i paradis. Hvis muslimer skal finde svar til, hvordan de skal leve, skal de finde dem i enten Koranen, [14] Sunnaen [15] eller hadith [16]. Hvis ikke man kunne finde svar der kunne man prøve, at finde paralleller til gamle afgørelser. Man kan se, at Ramadan mener muslimer kan fortolke sharia, på mange forskellige måde, sådan at den kan passe ind i europæisk sammenhæng, for som i punkt et, under de grundlæggende principper (forudsætninger), kan man se at muslimer skal tilpasse sig uanset hvor de befinder sig, for de skal være i åndelig kontakt med Gud. Man kan perspektivere det til nogle Korantekster, som bekræfter, at man kun skal tro på den ene Gud. ”Og

13

Ramadan, Tariq: At være europæisk muslim. Side 163-166. 2. udg. Forlaget Hovedland, 2002. (Bog)

14

Koranen er Guds åbenbaringer

15

Sunna = skik og brug (hvordan man skal opfører sig) dvs. hvad Muhammed gjorde, sagde, forbød + tillod

16

Nedskrivende fortællinger om Profetens sunna

Side 9

8

Vi sendte ikke før dig nogen profet, uden at Vi åbenbarede til ham, at der er ingen gud ud over

Mig, så tilbed Mig”^{17} Dette viser sandenheden om der er en Gud, og det var den grundlæggende

sandhed, som profeterne i tidens løb, ville fortælle.

Kritik af Tariq Ramadan

I en artikel trygt i weekendavisen d. , skrevet af Johs Lynge, med overskriften: Ny kvindekamp: Bedårer eller bedrager [18]. Vil jeg analysere artiklen, og sætte den op mod Tariq Ramadan. Dette er en udefra synsvinkel, da journalisten, ser euroislam udefra, da han ikke er muslim. Der kommer nogle indefra synsvinkler, i form af, at dem der snakker i artiklen, er muslimer og bor i Europa.

Tariq Ramadan – for meget

Nogle mere Tariq Ramadan slipper af sted med for meget, når han udtaler sig. Han har positioneret sig som hovedeksponent, inden for euroislam, blandt andet via sit formandskab for European Muslim Network. Han vil kombinere en religiøs praksis i dagligdagen med et aktivt samfundsborgerskab, til gavn for alle i Europa.

Charmetrold

Tariq Ramadan har formået at fange kvindernes opmærksomhed, både positivt og negativt. Han fascinerer nogle kvinder med sit kald til dialog, empati, moderation, kritisk selvrefleksion, rettighedstænkning og demokratisk besindelse. Andre frastøder han, fordi de tvivler på hans hensigter. I Danmark har han tilhængere som alle har akademisk baggrund og er eksponenter for den forskellige artede islamo-feminisme, disse kvinder er; Sherin Khankan, Mono Sheikh og Asmaa Abdol-Hamid.

Kritikere

I Danmark er der også kvinder på den negative fløj. Der iblandt Karen Jespersen. De kritiserer Tariq Ramadan for, at være en farlig forfører, som leder kvinder ind på en sti, der vil rulle ligestillingen

17

Koranen (21:25)

18

Bilag 1:Lynge, Johs: Ny kvindekamp: Bedårer eller bedrager. I: Weekendavisen, , Sektion: 1. SEKTION, s. 6.

Internetadresse: www.infomedia.dk Besøgt d. (Artikel)

Side 10

9 tilbage til korstogenstid, og det er måske noget Europas kvinder først for øjne op for når det er for sent.

Tina Magaard - en kritisk stemme herhjemme

Tina Magaard har en position som post.doc. med ph.d.-grad på Århus universitet teologiske afsnit, hvor hun forsker islamisme. Hun fik offentlig opmærksomhed ved et debatarrangement med Tariq Ramadan. Hun berørte hans omtvistede talent, for at tale med to tunger. Han taler med to tunger fordi, et, når han optræder i en offentlig europæisk sammenhæng, taler han engelsk, to, når han er i allieret lag og gør brug af sine modersmål, fransk og arabisk over for sine tros- og meningsfæller. Grunden til han er en stjerne i England og ikke i Frankrig, skyldes at i England, er statsfilosofien anderledes, mener hun. Tina Magaard, synes også det er ærgerligt, at Tariq Ramadan får så meget medie opmærksomhed, nu når der er bedre folk på markedet, som Bassam Tibi.

Ramadan - damernes ven

Ramadan-kvinder er et fænomen, der har været kendt i Frankrig i mere end 10 år. Ramadan-kvinder er typisk unge, veluddannede og ressourcestærke kvinder. En dansk Ramadan-kvinde er Sherin Khankan, som er cand.mag. i religionssociologi. Hun står bag foreningen Kritiske Muslimer, som blev dannet i 2001. Hun ser Ramadan som fornyer i forhold til den klassiske Koranfortolkning.

Hun mener ikke han taler med to tunger, da hun mener mange hjemlige selvlærde islamkritikere tillægger Islam en ond essens, som bunder i deres egen uvidenhed og færdigsyede meninger. Men hun siger også at alle kan tale med to tunger, selv hende. Det kommer an på hvilken forsamling hun er i. Hjemlig islamo-feminisme og Ramadan-reverens finder man også hos Mona Sheikh. Hun arbejder for sociale og uddannelsesmæssige fremskridt på et islamisk værdiggrundlag. Asmaa Abdol-Hamid har også meldt sig som supporter af Tariq Ramadans tanker. Hun er i foreningen Muslimer i Dialog, hvor hun har fået opmærksomhed, ved at publikum er kønsopdelt. Ligesom Tariq Ramadan, mener hun religion og kultur er to forskellige ting.

Nogle af de vigtigste problemstillinger i teksten, at Tariq Ramadan bliver beskyldt for at tale med to tunger. Dette kan man også godt bekræfte, ved at se det der er skrevet ovenfor, med hensyn til de grundlæggende principper og det europæiske samfund. Det er som om, at han taler til to

Side 11

10 samfund, med den samme indstilling til tingene. Han ser gerne begge ting, bevæge sig i samme retning. Dette kan skabe problemer, da muslimer kan fortolke hvad han siger forskelligt. Teksten er både et indefra og et udefra synspunkt. Da de muslimer der er med i teksten, har en indefra synsvinkel til islam, og de danske kristne, har en udefra synsvinkel. Man kan se at de der kritiserer ham, er fra Europa, og mener at noget af den kultur der er i Europa, kan forsvinde, hvis han får for meget indflydelse. Dem der holder med ham, er selv muslimer, der kæmper for et europæisk samfund, hvor muslimer og europæere kan leve sammen. I det næste afsnit, vil jeg komme ind på Bassam Tibi, og hans vinkel til euroislam. Men Bassam Tibi, mener at det er en envejs proces, altså at muslimer skal tilpasse sig det sekulariserede europæiske samfund. Dette kunne de danske kvinder i denne tekst, nok passe ind i, for det er som om, de ønsker den europæiske kultur, bevaret som den altid har været.

Euroislam med andre øjne

En anden person, der spiller en stor rolle indenfor Euroislam er Bassam Tibi. Bassam Tibi er en meget efterspurgt rådgiver, fordi han både er videnskabsmand og muslim, og så er han i lige linje i slægt med profeten Muhammed. Bassam Tibi mener også man kan fortolke Koranen som man vil.

Han siger at problemet, er at nogle tolker det som et etableret lovsystem, og deres grund er at det kommer direkte fra Gud, hvor Bassam Tibi, siger det kommer fra mennesket selv. Han siger at, sharia er som moralitet på den ene side, og på den anden er sharia som guddommelig lov. Men denne lov er ikke lovgivningen. Den er baseret på åbenbaringer. Bassam Tibi mener integration har tre sider. Den legale, den økonomiske og den kulturelle integration, som dog ikke betyder assimilation. Bassam Tibi mener, at euroislam, skal være præget af adskillelse af religion og samfund, muslimer og europære skal leve i fred sammen. Bassam Tibi siger der er to modeller for Europas fremtid: Den ene er Granada, som er fredsmodellen. Den anden er Kosovo som er krigsmodellen, fordi, i 1919 var Kosovos indbygger 90 % serbere og 10 % Kosovo-albanere. I 1950 var det 50-50, da borgerkrigen brød ud. Det er denne model Europa skal undgå. Men i Granada måtte jøder og kristen leve som dhimmier, og betale skat til de muslimske herskere. Men denne

Side 12

11 model skal være uden disse dhimmi-regler, mener Bassam Tibi. Han ser ligeberettigelse for kvinder

indenfor Islam og Europa.^{19}

Bassam Tibi mener, at hvis man ikke kan skrive under på nogle grundlæggende europæiske værdiger, har man intet, at gøre i Europa. Han mener, at man skal nægte at give islamister politisk asyl og forbyde islamistiske organisationer at arbejde i Europa, hvis man skal undgå angreb, fra personer som bin Laden og hans tilhængere har rettet mod Europa. Han mener at Europa intet har

lært efter 9/11, og at de mange islamister som bor i Europa, er en trussel. Bassam Tibi mener de

ikke ønsker at have demokrati. Men i stedet ønsker at islamisere Europa. Europa udviser en farlig tolerance over for disse personer og grupper, der bevidst udnytter Europas demokrati, til at bekæmpe dem. Men han advarer ikke mod muslimer men islamister. Ifølge ham er muslimer, folk som kun betager Islam som en religion, og hos islamister er det opskriften på, hvordan verden skal indrette sig politisk. Bassam Tibi mener at en af grundene til at europærerne har været ved at forsvare deres egne værdiger, er at det er meget ukorrekt at kritisere islamisterne. Bassam Tibi siger, at europærerne mangler overlevelsesinstinkt, i stedet for at immigranterne tilpasser sig de europæiske værdier, er det nærmest omvendt. Han siger selv, at han kom til Europa på grund af frihed, men hvis islamisterne vinder, vil han hellere til et andet sted [20]

Tariq Ramadan siger at det er rigtigt, at overalt i Europa sker der voldsomme ting, og man oplever at Islam er involveret. Men at dette ikke behøver, være et problem i forholdet mellem muslimer og europærer. Det er der mange muslimer der beviser hver dag, ved at bidrage til samfundet, og de beviser at de har taget de europæiske værdier til sig. Han siger at, det er rigtigt at terrorister, tit har en islamisk baggrund, men de har intet med de muslimer der bor i Europa at gøre. Tariq Ramadan siger at det terroristerne gør, ikke bare er ikke-islamisk, men anti-islamisk. Han mener også, at muslimer ikke har et godt billede ud ad til, hos de europæiske borgere. Europærer gør en fejl, ved at de ikke forstår, at de muslimer der bor i Europa, er europærer. Der er millioner af muslimer, der aktivt passer ind i det demokratiske Europa, og det er dem der skal bygges en fremtid med, de skal forstå at islam er en europæisk religion nu. Tariq Ramadan ser ikke islam som et lukket system, det er et universelt budskab. De muslimer der afviser en fornyelse af Koranen, er

19

Bilag 2:Raahuge, Anders: Euro-islam baner vejen. I: Jyllands-Posten, , Sektion: KulturWeekenden, s. 4.

Internetadresse: www.infomedia.dk Besøgt d. (Artikel)
20

Bilag 3: Aagaard, Charlotte: Europa må lære at forsvare sig. I: Information, , Sektion: 1. sektion, s. 5

(Artikel)

Side 13

12 et mindretal, siger han. Ligesom jøder og kristne ser på deres hellige skrifter, som de har gjort i århundreder, ser også en stor del af muslimerne deres hellige skrifter. De tilpasser og fortolker dem, sådan de passer ind i samfundet. Tariq Ramadan mener også der er en stille revolution, blandt muslimske kvinder. Kvinderne kræver deres ret. Tariq Ramadan, mener også, at der er ved at udvikle sig en holdning til muslimer i Europa, som fremkalder billeder af jødeforfølgelsen. Han har tre områder hvor, dette er et sammentræf: Et, muslimer taler med to tunger, siger noget i moskeen, og noget andet udenfor, det samme sagde man om jøderne. To, muslimer er ikke loyale, de lever måske i Europa, men deres loyalitet ligger i Mekka og det muslimske fællesskab. Tre, en international sammensværgelse mod Europa, det samme sagde man om jøderne i 1930’erne. Så muslimer bliver, fremstillet dårligt i debatterne, og det er ren racisme, mener han. Han ser fremtiden, som kan gå to veje, enten godt eller skidt. Godt, hvis der bliver noget fælles. Dårligt, hvis man fokuserer på dem, der gør onde ting, og ikke bygger noget op med de gode muslimer.

Dialog er vejen frem, mener Tariq Ramadan. [21]

Ud fra dette kan man se, at Bassam Tibi mener at det er en envejs proces fra muslimernes side, at de skal indordne sig efter europæiske rammer, og holde deres religion, udenfor samfundet. Man kan også se, at han intet har imod muslimer, men kun islamister. Men det skyldes nok, at han ser koranen på en anden måde end dem, som så mange andre muslimer også gør. Hvorimod Tariq Ramadan ser det som en tovejsproces, hvor der skal være plads til muslimerne, og deres religion i samfundet, samtidig med de overholder de juridiske love, og er gode medborgere. Tariq Ramadan, tager også afstand fra islamister, men gør meget ud af, det kun er en lille del. De er begge enige i, at islam kan fortolkes på mange forskellige måder, og det er op til en selv, at få islam til at passe ind i en europæisk sammenhæng. I forhold til Tariq Ramadan, bliver Bassam Tibi ikke beskyldt for at tale med to tunger. Det skylles nok, at Bassam Tibi, er en mand som mest henvender sig til det europæiske folk, hvor Tariq Ramadan taler til begge parter. Bassam Tibi og Tariq Ramadan, ser sharia, som noget muslimer, selv skal fortolke ind i det europæiske samfund.

21

Bilag 4: Borg, Orla: Interview: En europæisk muslim. I: Jyllands-Posten, , Sektion: KulturWeekenden, s. 1

(Artikel)

Side 14

13

Konklusion

Ud fra denne opgave, kan jeg konkludere, at i starten da immigranterne og senere flygtningene, kom til Europa, var det ikke planen at bosætte sig I Europa. Men dette ændrede sig med tiden, og derfor måtte man finde en løsning. Der er mange meninger om euroislam. På den ene side Tariq Ramadan, som ser det som en tovejsproces, fra både europæisk og muslimsk side. Han gør også meget ud af, at muslimer skal have en religiøs identitet i Europa. På den anden side er der Bassam Tibi, der ser det som en envejsproces fra muslimernes side, hvor de skal passe ind i det europæiske demokrati. Jeg vil mene at Bassam Tibi har flest tilhængere fra europæisk side, da han mener, at muslimer skal indordne sig i Europa, og derved bevare Europas kultur. Hvorimod Tariq Ramadans tilhængere nok mest er muslimer, som har bosat sig i Europa. Da han mener at der skal være plads til islam, som en del af samfundet. Man kan kun vente og se, hvad fremtiden bringer med hensyn til euroislam, det kan både gå den ene eller anden vej. Der er i hvert fald to markante personer, der vil gøre deres, for at det skal lykkes, på den ene eller anden måde.