SSO: Kvindens stilling i Islam

Side 1

Kvindens stilling i islam

1

Indholdsfortegnelse

Indledning side 3

I: Kvindens liv i et klassisk islamisk samfund

Introduktion og problemstilling side 4

Ægteskab og kønsroller side 4

Skilsmisse side 6

II: Islam set i forskelligt lys

De forskellige kvinder side 8

Fahmeeda 25 år, Indien – Kashmir side 8

Monia 25 år, Tunesien – Tunis side 9

Islam i forskellige samfund – Fahmeeda og Monias forskellige liv side 11

Integration af klassiske muslimer side 12

III: Er muslimske kvinder undertrykte?

Kvinden i islam side 13

1

http://cache.daylife.com/imageserve/061odH90C51jA/610x.jpg

Side 2

2

Menneskerettigheder side 13

Konklusion side 16

Litteraturliste og kilder side 17

English summary side 18

Bilag 1 side 19

Indledning

En muslimsk kvinde, har for mig altid været lidt af et mysterium. Jeg har altid haft en masse spørgsmål angående muslimske kvinders position i islam, jeg har bare ikke turde spørge, da jeg har været bange for at det det skulle lyde stødende.

Selv har jeg boet hos en muslimsk palæstinensisk familie i en 3-måneders periode af mit liv da jeg var yngre, en periode der åbnede mine øjne op for islam og gjorde mig nysgerrig. Det har derfor faldet mig naturligt, at vælge kvindens stilling i islam som emne.

I min opgave har jeg fremdraget, nogle af de ting som jeg selv mener, er med til at skille mænd og kvinder ad, og klargjort hvor kvinden står i islam. Hvorefter jeg har beskrevet de to kvinder Fahmeeda og Monias forskellige liv, og forklaret hvor stor en rolle samfundet spiller, når man skal vurdere om en muslimsk kvinde er undertrykt. Endeligt har jeg på baggrund af min redegørelse, analyse og ved brug af FN’s menneskerettighedserklæring, vurderet om muslimske kvinder er undertrykte.

Side 3

3

I: Kvindens liv i et klassisk islamisk samfund

Introduktion og problemstilling

Islam er en lovreligion, og har som det forekommer af ordet mange regler for hvordan man skal leve. Disse love fremkommer i Koranen, Sharia (Islamisk lovgivning) og Hadith (Fortællinger om Profeten Muhammeds sædvaner). Koranen er den primære kilde for islamisk lære da det er Guds sidste åbenbarede ord og omhandler alle aspekter omkring hvordan menneskets indbyrdes forhold er. Muslimer mener også at Koranen er i stand til at rådgive i enhver problemstilling, - en påstand der vækker stor forundring hos mange mennesker, da Koranen er nedskrevet for mere end 1400 år siden. Dette er for mange et problem, da det mildest talt er umuligt at efterleve en bog som er nedskrevet før sekulariseringen og det senmoderne samfunds frembrud.

Ægteskab og kønsroller

I Koranen er der som tidligere nævnt et omfangsrigt fokus på menneskets indbyrdes forhold, heriblandt manden og kvindens position overfor hinanden. I islam er ægteskab en stor del af livet, til grunds for dette er,

- Da Muhammed blev spurgt: ”Hvilket menneske holder du mest af? svarede han således:

”´Â’ishah (hans hustru)”. Først da han blev spurgt: ”Og hvem så?” svarede han: ”Hendes

far (hans bedste ven).”^{2}

Hvorfor skabte Allah manden og hustruen?

- ”Et af Hans tegn er, at Han skabte jer hustruer af jer selv, for at i kunne hvile hos dem. Han satte kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Deri er der tegn for folk, der vil besinde

sig.”^{3}

Altså menes der at mand og hustru er skabt for hinanden, for at de i fællesskab kan finde fred, kærlighed og barmhjertighed.

Som omtalt er islam en lovreligion, og i tilfældet med manden og hustruen, kommer det til syne med de mange regler der er omkring ægteskabet og betingelser der skal til, for at brylluppet kan bestå. – Kvinden må ikke være i sin venteperiode efter en skilsmisse, en anden mand må ikke

2

Dette er overleveret af al-Bukhâriyy.

3

Citat fra Koranen, sura 30 (Byzantinerne) vers 21

Side 4

4 allerede have friet til hende, begge parters accept, værgens accept, medgift, vidner, offentliggørelse og bryllupsfest. [4] Inden alt dette kan forekomme skal der selvfølgelig først og fremmest vælges en ægtemand eller hustru, dette er der også regler omkring. Der er en vis række islamiske kriterier som både mand og hustru skal opfylde, egenskaberne der er i højsædet hos kvinden er: Renhed (dog ikke hvis hun har været udsat for voldtægt eller anden misbrug), tro, manden skal glædes ved synet af sin hustru og hun skal adlyde ham, hun skal være frugtbar og besidde en kærlig natur. [5] For en muslimsk mand er det muligt at være gift med 4 kvinder på en og samme tid, da islam tillader polygami (flerkoneri).

- ”Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis i er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på

afveje”^{6}

Polygami er som citeret alligevel kun tilladt hvis alle koner behandles ligeligt. Det gennemgående argument for polygami i islam er, at polygami som skik giver ufrugtbare, enker, udtjente og fraskilte en mulighed for at blive forsørget. Men der er flere objektive årsagssammenhænge. I mange muslimske familier er drengebørn højest velset, da det er dem der skal føre familiens navn videre. Der ligger derfor et stort pres fra en mands familie hvis hans kone ikke føder drengebørn, og derfor sker det somme tider at manden ægter en kvinde mere. I disse situationer vælger de fleste kvinder dog at søge om skilsmisse. Polygami er en tradition der er på vej væk i størstedelen af den islamiske verden, men der eksisterer stadig en række konservative reaktionære lærde, som fastholder at mænd har lov til at gifte sig med mere end en kvinde, da mænd generelt har et større

                           7
behov for seksuel tilfredsstillelse.

Muslimer mener at mænd og kvinder er skabt med forskellige egenskaber, derfor har de et forskelligt sind. Mens at manden er rationelt tænkende og ser de fleste situationer værende håndgribelige, er kvinden langt mere følelsesmæssigt betonet. Derfor har begge parter hver sin rolle i ægteskabet.

4

http://islam.dk/

5

http://islam.dk/

6

Citat fra Koranen, Sura 4 (Kvinderne) vers 3

7

Ære og skam, Naser Khader, side 212 & 213

Side 5

5

- ”Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til, men mændene står et trin over dem. Gud er mægtig og vis.” [8]

Mændene er i islam fastsat til at være kvinders forsørgere, beskyttere og underholdere. Kvinden er fastsat til at være ”hjemmets hersker” altså den der står for børneopdragelsen og huslige pligter.

Kvinden opfattes altså i islam som mandens ejendom. På grund af dette er essensen af deres liv helt forskellig, hvilket imam og dansk konvertit Abdul Wahid Pedersen også bekræfter:

- ”Der har siden åbenbaringen af Koranen ikke været nogen tvivl blandt muslimer om, at mand og kvinde er lige, men dog ikke ens. Ligeværdige, lige over for Allah, men forskellige i fysiologi

                           9
og med forskellige forpligtelser.”

Skilsmisse

Det er en sjældenhed at et muslimsk par bliver skilt og skilsmisseprocenten er meget lav i islamiske lande (2-3 % på landet, 5-6 % i byerne) [10]. Islam forbyder ikke skilsmisse, men skilsmisse skal anses for at være sidste løsning hvis mand og kone absolut ikke kan sammen, i stedet bør man fokusere på tålmodighed, forsoning og tilgivelse. I Koranen er skilsmisse proceduren detaljeret beskrevet, og bør foregå ved at både mand og kone udvælger en mægler fra hver deres familie. Skilsmisse er ikke blot en sag mellem ægtefæller, når man gifter sig i islam, gifter man sig også med hele sin ægtefælles familie. Ved en skilsmisse står begge familiers ære på spil, derfor vil de 2 mæglere oftest igen bestræbe sig på at få ægteskabet på rette vej, først efter flere fejlslåede forsøg, kan skilsmissen finde sted. Den mest anvendte skilsmisse procedure er den såkaldte talaq (frihed). Talaq er en mands ensidige ret til at forlade sin hustru uden begrundelse, skilsmisseret eller indblanding fra myndigheder. Selve talaq foregår bogstaveligt talt ved at manden højt siger: ”Herved forstøder jeg dig”. Kvinden har intet at skulle have sagt. Før skilsmissen endeligt træder i kraft skal der gå en 3- måneders lang separationsperiode, hvor de separerede stadigt skal bo sammen, i de fleste tilfælde sker det dog at kvinden flytter hjem til sine forældre. Hvis manden ombestemmer sit valg inden den

3 måneder lange separationsperiode er slut, kan de straks flytte sammen igen. Sker dette ikke skal forældremyndigheden opdeles, denne problemstilling er også beskrevet i Koranen. Manden vil altid blive tildelt forældremyndigheden og kvinden vil blive tildelt omsorgsmyndigheden. Børnene vil derfor komme til at bo hos deres mor, men på papiret er de farens. Moren bliver vel at mærke kun

8

Citat fra Koranen, Sura 2 (Koen) vers 228

9

Citat fra Abdul Wahid Pedersen (Se bilag 1)

10

Ære og skam, Naser Khader, side 221

Side 6

6 tildelt omsorgsmyndigheden hvis hun fører et anstændigt liv, dog ikke hvis hun er ikke-muslim, så har faderen den fulde ret til børnene. Manden er bestemt at skulle betale hustrubidrag til børnene såfremt de bor hos moderen, har moderen begået utugt (utroskab) under selve ægteskabet er børnene faderens og kvinden for ingen ting. Ofte vil hendes familie heller ikke kendes ved hende.

Hermed er hun til fare for at ende som hjemløs, da heller ej hendes veninder vil kendes ved hende, da de mest sandsynligt bliver nægtet det af deres mandlige familiemedlemmer.

Selve proceduren talaq er der blevet lavet en mere moderat udgave af som giver kvinden flere rettigheder, den benyttes bl.a. i Tunesien, Syrien, Irak, Somalia og Yemen. [11]

11

Ære og skam, Naser Khader, side 227

Side 7

7

II: Islam set i forskelligt lys

De forskellige kvinder

Det kan for mange være svært at sondre mellem religion og kultur, når man skal definere om en muslimsk kvinde er undertrykt. I bogen ”Muslim – Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker” (skrevet af Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl) er der som det fremgår af titlen interviews med 8 særdeles forskellige muslimske kvinder. Jeg har udvalgt 2 af disse til at anskueliggøre hvor stor en faktor der spiller ind, alt efter hvilket land kvinden bor i.

Fahmeeda 25 år, Indien - Kashmir^{12}

Fahmeeda lever et liv efter bogen, hele hendes liv er bygget op omkring Koranen. Selv mener hun at islam er en blød og let religion, der ikke presser nogen til noget, der er kun ganske enkle ting man skal følge.

Hele hendes liv efter 16-års alderen har udspillet sig i hjemmet. Da hun blev 16 år stoppede hun med at gå i skole, det var en svær tid for hende til at starte med. Hun følte sig isoleret fra omverdenen og det var svært for hende ikke at kunne gå ud og møde nye mennesker. Det er ikke noget hun har lyst til at tale særligt meget om. Da hun bliver spurgt om hvordan hun kom sig over den svære periode af sit liv, svarer hun:

- ”Kvinders arbejde uden for hjemmet og de penge, de tjener ved det, er ikke halal (ikke lovligt).

Det er i orden at arbejde herhjemme.”^{13}

Det er tydeligt at det er noget hun er blevet indforstået med, fordi det står i Koranen. - En mand arbejder uden for hjemmet og en kvinde i hjemmet. I islam er de 5 søjler [14] grundplateauet for religionen. En af de 5 søjler er zakat (almisse), heraf går et beløb til enker, så de ikke behøver at arbejde uden for hjemmet. Alligevel er der kvinder som arbejder uden for hjemmet i Kashmir, Fahmeeda beretter om at nogle familier i Kashmir lever mere moderne, end lige netop hendes familie. – Hendes onkel som har lyttet til den sidste del af samtalen bryder ind og spørger intervieweren hvorfor der er kvinder med i en bog, som skal give præcise oplysninger om islam, han siger efterfølgende:

12

Muslim – Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker, Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, side 111

13

Muslim – Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker, Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, side 117

14

1) Trosbekendelsen, 2) Bønnen, 3) Almissen, 4) Fasten, 5) Pilgrimsfærden

Side 8

8

- ”Kvinder skal ikke gå i moskeen, og derfor ved de ikke ret meget om islam sammenlignet med mændene. I burde tale med den lokale imam eller nogle mænd der har gået i koranskole. De fleste gode muslimske kvinder kan i heller ikke komme i kontakt med, for de opholder sig mest indendørs og snakker ikke med fremmede på gaden. Hvis kvinderne i bogen er nogle, I har fundet på gaden, og som ikke går med slør, er de ikke rigtige muslimer.” [15]

Fahmeeda selv går med burka [16] når hun opholder sig uden for hjemmet, hun ville føle sig nøgen hvis hun ikke havde den på. Hun mener dog ikke der skal eksisterer nogen lov om hvorvidt kvinder skal være tildækkede eller ej, hun mener det er op til den enkelte. Den enkelte skal trods alt være bevidst om at hvis hun møder mænd på gaden som føler sig tiltrukket af hende, er det hendes synd, da hun ikke har tildækket sig.

Fahmeeda selv blev forlovet da hun var 15 år. På det tidspunkt forstod hun ikke helt hvad det gik ud på, men det gjorde hendes forældre. Hendes svigermor havde set hende til et bryllup og syntes godt om hende, hvorefter hun besøgte Fahmeedas familie for at høre, om de ville gifte Fahmeeda med deres søn. Fahmeedas far spurgte Fahmeeda om det var noget hun ville, og hun svarede: ”Hvis I er glade, er jeg også glad”. Hun mødte ikke sin mand før forlovelsen, og heller ikke i perioden inden de blev gift, der gik 6 år.

Fahmeeda ligger stor vægt på at man som kone skal adlyde sin mand. Heller ej må man råbe af sin mand og omvendt må han heller ikke råbe af sin kone. Derfor mener Fahmeeda at mænd og kvinder er lige.

Monia 25 år, Tunesien - Tunis^{17}

Monia har i 4 år været væk hjemmefra, hun er flyttet til hovedstaden Tunis for at studere.

Oprindeligt stammer hun fra byen Ceduikech på øen Djerba. For Monia har det været et stort sporskifte at flytte. Hjemme hos familien i Djerba voksede hun op, med en far der boede i Frankrig for at arbejde, og en mor der var hjemmegående. Da hun fortæller at hendes mor er - og var hjemmegående slår hun over i et sarkastisk toneleje. Fordi Monias far arbejdede i Frankrig var han mere liberal og mindre xenofobisk end mange andre fædre i Djerba (Noget der kom til udtryk, når

15

Muslim– Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker, Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, side 119

16 islamisk klædedragt der dækker krop og ansigt totalt, med net for øjnene

17

Muslim – Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker, Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, side 253

Side 9

9 han en gang om året var hjemme i en måned), men hun er stadig opvokset med traditionelle islamiske traditioner, hun har dog altid selv måtte bestemme hvilket tøj hun ville gå i.

Monia forklarer at Tunesien er et muslimsk land men det er ikke noget folk praktiserer i særdeleshed, lige udover i Ramadan måned (en måned hvor man faster fra solopgang til solnedgang). Selv har Monia i de 4 år hun har været væk hjemmefra, prøvet at stoppe med at faste.

Hun siger at det er fordi, hun altid har haft nogle forbehold overfor islam. Hun er heller ikke sikker i sin tro på Gud, hun tror på Gud som noget abstrakt men det er kun noget hun anerkender i dårligere perioder af sit liv. Hun tror på at mennesket i sig selv er rationelt tænkende og derfor selv er i stand til at træffe beslutninger i livet, i stedet for at følge koranen. Hendes forbehold omkring troen på Gud er noget hun har diskuteret med sin mor, hendes mor er ligeglad og det er hun sikker på hendes far også ville være. Hvis Monia en dag for børn vil hun ikke opdrage dem med islam, men hun vil ligge vægt på familieværdier.

Monia bliver stillet mange spørgsmål omkring traditioner bl.a. om hendes kvindelige familiemedlemmer bærer tørklæde, til det svarer hun ja, men kun et løst traditionelt tørklæde [18].

Monia bliver også spurgt om hendes brødre er omskåret, til det svarer hun:

                                                                 19
- ”Ja, selvfølgelig, selvfølgelig er de omskåret. Det er jo en del af traditionen.”

Intervieweren konfronterer herefter Monia med, at det også er en tradition at gå hjemme og tage sig af det huslige og passe børn, og spørger om det er noget hun kunne tænke sig, det er det ikke, det var derfor hun tog til Tunis for at studere. Hun drømmer om et job som forsvarsadvokat, da hun går meget ind for retfærdighed. Hun mener også at studierne er fremtiden for enhver kvinde.

For Monia er det ikke vigtigt om hendes kommende ægtemand er muslim. Han skal bare besidde kærlighed og respekt, noget hun anser for at være almene menneskelige værdier, ikke islamiske.

Han må helst heller ikke gå ind for de traditionelle kønsroller, det er ikke noget Monia ønsker at være en del af.

Monia ligger også i løbet af interviewet vægt på, at hvis man vil læse koranen, skal man gøre det i lyset af det nutidige samfund. Samfundssituationen var en helt anden dengang koranen blev til.

Mennesket skal være frit og gøre hvad det har lyst til. Det gør Monia også selv, hun bor sammen

18

Et tørklæde hvor noget af håret stadigt er synligt

19

Muslim – Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker, Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, side 257

Side 10

10 med en mandlig ven og drikker også alkohol. Begge ting, der er forbudt ifølge koranen. Monia går stærkt ind for demokrati og elsker politisk betonet musik.

På Monias universitet er der forbud mod at gå med tørklæde, et forbud hun er glad for, hun kan ikke fordrage når en religion er samfundsstyrende, religion er udelukkende et personligt anliggende for hende og behøver derfor ikke at blive repræsenteret via politik.

Islam i forskellige samfund – Fahmeeda og Monias forskellige liv

De 2 kvinder er komplette modsætninger og lever også i samfund der er fuldstændig afvigende fra hinanden. Det, den ene værdsætter, afskyer den anden. Fahmeeda er vokset op i et stærkt konservativt islamisk miljø og har en stærk islamisk identitet. En identitet der formegentlig blev styrket i 1992 da en militant hinduistisk gruppe satte ild til en 500 år gammel moske, i byen Ayodhye (i Indien). Hinduerne mente at der førhen havde været placeret et hinduistisk tempel lige

netop dette sted. Nedbrændingen af moskeen førte til uroligheder i 10 år.^{20} 10 år der ikke bare

sandsynligvis har skabt en gevaldig islamisk identitet for Fahmeedas familie, men også talrige andre muslimer i Indien. Muslimerne har følt sig truet af en anden religion og har derfor tyet til denne fundamentalistiske islam. En fundamentalistisk islam hvor mændene træffer beslutninger, og kvinder makker ret. Igen er det tydeligt at mænd er anset for at være de rationelt tænkende.

Tunesien som Monia stammer fra, er styret af præsidenten Zine al-Abedine. En mand der ofte indleder sine taler med ordene: ”I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn”. I Tunesiens grundskoler, er der også pligt til at lære nogle citater fra koranen udenad. Ud fra dette ville det være nemt at forestille sig at Tunesien er en klassisk islamisk stat, men det er slet ikke tilfældet. Tunesien er et sekulariseret land, som slår hårdt ned på islamistiske bevægelser. Derfor skal præsidentens udtalelser og love om læren af korancitater opfattes som værende et skuespil. Et spil for galleriet for at komme eventuelle religiøse kritikere i forkøbet. Præsidenten har også skabt forbud mod religiøse partier, det ville f.eks. være utænkeligt at en islamisk parodi på det danske Kristelige Folkeparti skulle opstå. Til grunds for alt dette er at den nordlige del af Tunesien har været præget af vesten, den sydligere del af Tunesien er mere religiøs da den blev islamiseret før den nordlige. Alt i alt er forholdet mellem religion og individ en privatsfære.

De to samfund afspejler tydeligt hvorfor Fahmeeda og Monia tænker og handler som de gør.

Fahmeeda har altid haft en spændetrøje på og har aldrig oplevet noget andet end et klassisk islamisk

20

Muslim – Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker, Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, side 103

Side 11

11 samfund og et hindunationalt samfund, som hun ikke er vitterligt begejstret for. Derfor er det klart at hun ikke personligt føler sig undertrykt, hvorimod Monia som oprindeligt kom fra det traditionelle Sydtunesien og senere til den meget sekulariserede nordlige del, har haft mulighed for at se de to forskellige samfundsformer i perspektiv. Hun har i sit moderne muslimske hjemland haft mulighed for at få en uddannelse, plus at hun i Tunesien frit har mulighed for at ytre og gøre hvad hun vil. Disse 2 kriterier mener jeg at alle skal have muligheden for at efterleve, desværre i samfund som f.eks. visse dele af Indien, Iran og Saudi Arabien er det ikke muligt. Hverken mænd eller kvinder har fri mulighed for at ytre sig præcis som de vil, mændene har trods alt fri mulighed for at realisere sig selv på et arbejdsmarked.

Hvis de 2 kriterier om frit at kunne ytre sig og gøre hvad man vil er mulige, mener jeg ikke der forekommer nogen undertrykkelse. Sådan er det i Monias tilfælde, Fahmeeda derimod har ikke mulighed og jeg mener derfor hun er undertrykt.

Integration af klassiske muslimer

Islam er en religion og muslimer er mennesker. Desværre opfylder islam et ideal for mange muslimer, som lever i et klassisk islamisk samfund. Et ideal, der er bygget op om Koranen som åndelig vejleder. Hadith, som er muslimernes næst vigtigste bog spiller også en stor rolle. Koranen og Hadith udgør tilsammen en forudbestemt idé om hvordan livet bør leves. Udleves ens liv efter disse to bøger, burde man efter deres synsvinkel blive tildelt en plads i paradis.

I et klassisk islamisk samfund er det uhørt at gøre oprør mod islam, og Koranen anses for at være Guds direkte ord. Religion og politik er derfor en fælles betegnelse. Hvorimod at religion og politik i et sekulariseret samfund er adskilt, hvor religion anses for at være en privatsag. Derfor kan det for mange immigranter, som kommer fra et klassisk islamisk samfund til et sekulariseret, være enormt svært at falde til. Integration spiller derfor en væsentlig rolle. Det er utroligt vigtigt at få dem til at forstå, at menneskesynet i et sekulariseret samfund er helt anderledes, og at religion og politik er adskilt. Især er ligestilling mellem mand og kvinde i fokus, i det sekulariserede samfund.

Hvis det lykkes at gøre dem bevidst om dette, mener jeg ikke der vil opstå nogen problemer, lykkes det derimod ikke, er de til fare for at ende som fundamentalister, i kampen mod det moderne.

Side 12

12

III: Er muslimske kvinder undertrykte?

Kvinden i islam

Når der skal tages stilling til, om hvorvidt kvinden er undertrykt i islam, er det vigtigt at se på hvilket samfund hun lever i. I et klassisk islamisk miljø, mener jeg at både mænd og kvinder er undertrykte. Undertrykte fordi at de ikke har mulighed for at ytre sig og handle, som de nu engang har lyst til. Mændene har trods alt flere rettigheder, da de står et trin over kvinden (citeret på side 6).

Mændene har mulighed for at have flere koner, de kan træffe beslutning om skilsmisse uden begrundelse og de har fordele når forældre og omsorgsmyndigheden skal opdeles. Imam Abdul Wahid Pedersens (citeret på side 6) påstand om, at mænd og kvinder er lige, er derfor i mine øjne ikke korrekt, da mænd og kvinder ikke har et fælles grundlag at gå ud fra. Kvinden er islam mandens ejendom, og jeg vil hermed fastslå at hun er undertrykt.

For at kvinden i islam ikke skal være undertrykt, bliver man nødt til at handle. Der skal gøres op med de konservative islamiske stater, som så hårdt og fast, sammenblander religion og politik.

Kvinden skal have mulighed for at realisere sig på et arbejdsmarked og komme ud af hjemmet. Hun skal have muligheden for selv at lære og leve livet, uden manden som den evige forsørger, beskytter og underholder. Hun skal lære at stå på egne ben.

Menneskerettigheder

I august 1990 vedtog de 56 medlemsstater i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) den såkaldte 'Cairo-erklæring om menneskerettigheder i islam'. I dette dokument anses alle rettigheder for at være givet af Gud, og i artikel 24 slås fast, at "alle de rettigheder og friheder, som denne erklæring fastsætter, er underlagt den islamiske sharia". [21]

Derfor vil jeg og sikkert også mange andre mene, at den oprindelige menneskerettighedserklærings universalitet, er i fare.

FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948, blev skabt i billedet af ideen, om at hele menneskeheden er lige. Man vil med menneskerettighederne gerne opnå verdensfred, frihed og retfærdighed for individet. Jeg har udvalgt en række artikler fra menneskerettighedserklæringen, de lyder således;

21

http://www.information.dk/print/176636

Side 13

13

- Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

- Artikel 2.

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

- Artikel 16.

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets

                  22
og statens beskyttelse.

Disse artikler er udvalgt, da de ikke overholdes i et klassisk islamisk samfund. Vi ser i artikel 1, et klart bud om at alle er frie og lige, hvilket som sagt ikke er tilfældet i det klassiske islamiske samfund. I artikel 2 bliver det gjort klart, at der ikke skal eksistere nogen forskelsbehandling, på grund af bl.a. køn og religion. I et klassisk islamisk samfund er der en klar forskel på rettigheder, alt efter om man er mand eller kvinde. Dertil kommer at der ikke bør være nogen forskelsbehandling på baggrund af religion, dette bud bliver i den yderst konservative islamiske stat Iran ikke

22

http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.htm

Side 14

14 overholdt, her er der dødsstraf for at konvertere, til en anden religion end islam. I Artikel 16 ser vi et klart bud på hvordan et ægteskab bør udføres under humane vilkår. Desværre er det ikke en realitet i klassisk islamiske lande. Især her er den muslimske kvinde undertrykt, da hun på ingen måde selv er en del af de beslutninger der træffes. Det skal alligevel understreges at mange muslimske kvinder i disse samfund formegentligt ikke føler sig undertrykte, bl.a. Fahmeeda som er beskrevet tidligere. Til grunds for dette er måske at de aldrig har oplevet andet. De er opdraget, gift og har udviklet sig i dette miljø, og skal være meget stærke mønsterbrydere for at gøre op med en så inkarneret del af deres liv.

Der har gennem årene været flere eksempler, på muslimske kvinder som er flygtet fra deres hjemland og har gjort op med islam. En af dem er den somaliske kvinde Ayaan Hirsi Ali. Hun flygtede fra sit hjemland Somalia, til Holland. Hun havde dog forbehold omkring den sekulariserede kultur i starten, men blev positivt overrasket over hvor civiliseret et land kan være.

Hun udgav i 2006 bogen ”Ayaan – Opbrud og oprør”. En selvbiografi der går ind under huden og fortæller hendes gribende historie om flugten fra et meget kvindeundertrykkende miljø.

Ayaan Hirsi Ali har via kamp givet sig selv muligheden for at opleve et sekulariseret og civiliseret samfund. Et samfund hun aldrig ville opgive for sit gamle klassiske islamiske samfund. Selv er jeg overbevist om, at størstedelen af kvinder som lever i de klassisk islamiske samfund, hvis de fik muligheden, ville vælge det sekulariserede samfund, frem for det klassisk islamiske, ligesom Ayaan Hirsi Ali gjorde. I det sekulariserede samfund ville de måske have nogle kulturelle fordomme til at starte med, men med tiden ville de få øjnene op for alle deres ”nye” rettigheder.

Side 15

15

Konklusion

Kvinden i islam, må se sig stærkt overhalet af manden på en lang række områder. Allerede fra fødslen står et drengebarn højere på listen, end en pige. Når hun når en alder hvor hun er i stand til at blive gift, kan hun ikke selv vælge sin partner, og må derfor håbe på hendes familie finder den rigtige. Hvis hun skal skilles kan hun risikere at vanære hele sin familie.

De to muslimske kvinder Fahmeeda og Monia, har i min opgave været med til at belyse, hvor stor en samfundet kan spille, når man skal afgøre om kvinden i islam er undertrykt. Jeg er kommet frem til at kvinden i et konservativt islamisk miljø er undertrykt. Det er hun derimod ikke i et sekulariseret samfund.

For at klargøre hvordan kvinden i det klassiske islamiske samfund er undertrykt, gjorde jeg brug af FN’s menneskerettigheder. De gjorde det klart at mennesket som helhed er undertrykt i et klassisk islamisk samfund. Det gælder altså både mænd og kvinder. Selvom manden også er undertrykt, har han mange flere rettigheder end kvinden. For at stoppe kvindens undertrykkelse, bliver man derfor nødt til at gøre op med teokratiet, som ikke adskiller religion og politik.

Der hersker for mig ikke længere nogen mystik om kvinden i islam. Da det er blevet klargjort i hvilke sammenhænge hun er undertrykt.

Side 16

16

Litteraturliste og kilder

Bøger:

• Andreasen, Esben & Wulff, Ellen – Al-Bukhari: Hadith-samling. Systime, 1. udgave, 1. Oplag.

• Fenger-Grøn, Carsten & Grøndahl, Malene – Muslim, otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker. Hans Reitzels forlag.

• Hirsi Ali, Ayaan – Opbrud og oprør. Jyllands-Postens Forlag, 2. udgave, 1. Oplag.

• Khader, Naser – Ære og skam. Borgens Forlag, 3. udgave, 3. Oplag.

• Wulff, Ellen – Koranen (oversættelse). Forlaget Vandkunsten, 1. Udgave, 1. Oplag.

Hjemmesider:

• http://www.unhchr.ch/udhr/lang/dns.htm
• http://www.information.dk/print/176636
• http://islam.dk/

Side 17

17

English summary

This assignment deals with the woman’s position in Islam. I have used the Blooms Taxonomy technique to do it. Firstly, I have preconditioned which roles a Muslim woman has in a classic Islamic society and I have explained the process of marriage and divorce. Secondly, I have analyzed the two women, Fahmeeda and Monia’s different lives, and different the societies in which they live. Wherein which I have explained the great differences that exist between growing up in a conservative Islamic state and a secular state. Finally, I have discussed the argument as to whether or not the women in Islam are oppressed. For this part I have decided to use United Nations (UN) human rights declaration's to clarify the outcome of my discussion.

My precondition, analysis and discussion have showed that Muslim women in conservative Islamic states are oppressed, but women in a secular society are not and have a great element of freedom. In addition, I have determined that there should be a clear revision of the traditional Islamic states policies of mixing politics and religion, if women are to have a chance to break out of the captivity of the man's ongoing dominant role.

Side 18

18

Bilag 1

Kvinden i Islam

Vi har for at give et overordnet indblik i emnet, valgt at fremføre nedenstående uddrag af hæftet "Korte fakta om Islam", skrevet af Abdul Wahid Pedersen:

- www.islam.dk