Religionssociologisk analyse: Jehovas Vidner i Danmark

Side 1

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

1

En analyse af forholdet mellem individ og gruppe i Jehovas Vidner i Danmark

Større Skriftlig Opgave

HF 2. år

Kursistnummer: [fjernet]

Vejleder: Lene Madsen

Side 2

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

2

1. Abstract

In this project the main emphasis is on an analysis of three cases presented by Danish members of the Jehovah’s Witnesses. This is done to document the relations between the individual and the group.

This is followed by an assessment on the relations between on one part the movement and the individual, and on the other part the surrounding society.

Using the personal cases - and relevant theory by Roy Wallis and James A. Beckford - it is analysed how the Jehovah’s Witnesses view interaction with society, and how the individual Jehovah’s Witness place him- or herself in the group. The analysis will show that we are dealing with a religious belief which sorts under Wallis’ category of world-denying religions. Using Beckford’s typology it is shown, that the Jehovah’s Witnesses are spread out over several categories depending on personal engagement.

Finally, there will be a discussion of the relevancy of comparing Jehovah’s Witnesses with radical Islamic associations such as Hizb-ut-tahrir when looking at the two group’s relations with society.

Side 3

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

3

2. Indholdsfortegnelse

1. Abstract side 2

2. Indholdsfortegnelse side 3

3. Indledning side 4

4. Præsentation af Jehovas Vidner side 5

4.1. Historisk rids side 5

4.2. Religiøst indhold side 7

4.3. Organisering side 8

5. Præsentation af teoretisk baggrund side 10

5.1. Roy Wallis side 10

5.2. James A. Beckford side 11

6. Tre personlige beretninger side 12

6.1. Mette og Arne side 12

6.2. Theodor side 13

6.3. Tanja side 15

7. Analyse af de tre beretninger side 17

8. Jehovas Vidner versus radikale islamistiske grupperinger side 20

9. Konklusion side 22

10. Litteraturliste side 23

11. Bilag side 23

Omfang: 39163 anslag svarende til 16,3 sider

Side 4

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

4

3. Indledning

Omdrejningspunktet i det følgende er den religiøse bevægelse Jehovas Vidner. De har gennem deres trosindhold gjort sig bemærket på en række forskellige områder, hvilket giver mange muligheder for at anlægge et perspektiv på dem i en opgave. Jeg har overvejet flere forskellige og er kommet frem til en religionssociologisk vinkel, der skal belyse forholdet mellem individ og gruppe samt Jehovas Vidners forhold til den omgivende verden.

Jeg har udvalgt tre personlige beretninger – to portrætter bragt i Kristeligt Dagblad samt et interview, jeg selv har lavet med et Jehovas Vidne. Hans historie er lidt speciel, idet han i en årrække var væk fra bevægelsen og nu er tilbage igen. Disse beretninger skal sammen med relevant teori af henholdsvis Roy Wallis og James A. Beckford danne udgangspunkt for en analyse af individets samspil med gruppen og gruppens forhold til det omgivende samfund. Teorien er højst anvendelig, da Wallis og Beckford systematiserer henholdsvis grupperinger og individer tilhørende nyere religiøse bevægelser

Afslutningsvis sættes Jehovas Vidner ind i en sammenligning med radikale islamistiske foreninger – ligeledes i forholdet til det omgivende samfund.

Side 5

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

5

4. Præsentation af Jehovas Vidner

4.1. Historisk rids

Amerikaneren Charles Taze Russell () er grundlægger af den religiøse bevægelse Jehovas Vidner. Hans søgen efter den religiøse sandhed startede allerede i hans ungdomsår. I en periode var han medlem af K.F.U.M [1], og herefter fulgte en periode som medlem af en adventistmenighed [2]. Ingen af stederne fandt Russell religiøs tilfredsstillelse og han fortsatte jagten på sandheden, fortvivlet over at der ikke fandtes ét samlet, kristent fællesskab på grundlag af Biblen [3]. Dette blev startskuddet til dannelsen af Jehovas Vidner, for Russell forsøgte nu selv at opsætte religiøse dogmer for at skabe dette fællesskab. Samfundet omkring ham delte ikke den samme begejstring for endnu en vinkel på kristentroen og hans revolutionerende syn på kristendommen blev da heller ikke mødt med begejstring. Dette stoppede ikke Russell – han formede en menighed og organiserede forkyndelse om Kristi tilstedeværelse og om Harmageddon, forstået som den sidste dag, hvor Gud kommer til stede og dømmer. Han straffer de ulydige og belønner de rettroende. Den religiøse baggrund for bevægelsen spredes fra 1879 i tidsskriftet The Watch-Tower and Herald of Christ´s presence. Navnet Watch-tower, der naturligvis henviser til idéen om, at mennesket bliver betragtet oppefra og dømt på baggrund af dets gerninger, bruges stadig – det dækker over Jehovas Vidners hjemmeside, der i øvrigt oplyser, at forkyndelsen nu sker på 407 sprog. [4]

Med Russells død i 1916 sker der et systemskifte. Han havde nemlig ikke udpeget sig en efterfølger, hans tanke var at organisationen skulle ledes kollektivt efter hans død. Med indsættelsen af Joseph Franklin Rutherford () som ny frontfigur blev menigheden udsat for medlemsflugt. Rutherfords ledelsesstil lå langt fra, hvad man var vant til. Han optrådte sjældent i forsamlinger, men udtrykte sig i stedet på skrift. I 1919 begyndte man at trykke bladet The Golden Age – det, vi i dag kender som Vågn op! I samme periode begynder man at bruge betegnelsen organisation i stedet for menighed og en stribe direktører til lokalmenighederne blev udnævnt. Nu havde Vagttårnsselskabet

1

Kristelig Forening for Unge Mænd.

2

En religiøs bevægelse med en fundamentalistisk bibelopfattelse, der praktiserer voksendåb og lægger stor vægt på

den asketiske livsform (Gads Religionsleksikon, s. 14)
3

Neiiendam, 1958, s233

4

http://www.watchtower.org/d/index.html

Side 6

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

6 flere mænd i marken, og man sikrede sig at forkyndelsen var ensartet og under faste former. I 1930’erne fik organisationen i stedet for en stribe forskellige betegnelser navnet Jehovas Vidner. Den stadig voksende kolportørtjeneste var én af Rutherfords kæpheste [5].

Samtidigt blev enhver forkynder forpligtet til at holde regnskab over hans arbejde. Med denne systematik i forkyndelsen tiltrak Jehovas Vidner sig stor opmærksomhed og blev efterhånden kendt verden over.

I 1942 dør Rutherford. Han efterlader en stærk organisation til efterfølgeren Nathan Homer Knorr (). Hvor Rutherford var meget optaget af den skrevne forkyndelse og diverse udgivelser, fik Knorr snarere rolle som forretningsmand og administrator. Der sker altså en omrokering i ansvarsopgaverne. Med dannelsen af bibelskolen Gilead i 1943 udvides feltet af fuldtidsforkyndere. Tilsynsmænd sikrede sig stadig, at forkyndelsen skete efter Jehovas Vidners principper. Der blev udarbejdet en ny bibeloversættelse med navnet Ny verden- oversættelsen af De Hellige Skrifter. Den bidrog umiddelbart til et stigende medlemstal, men herefter oplevede Jehovas Vidner nedgang, da man i 1976 proklamerede Tusindårsrigets komme, uden at dette dog fandt sted. Et antal medlemmer havde solgt hus og opsagt arbejde for at bruge den sidste tid på forkyndelse. Man har i øvrigt ikke siden sat et konkret årstal på Tusindårsrigets komme. For at få nedgang til fremgang grundlagde man Det Styrende Råd i slutningen af 1970’erne. Det fik ansvaret for den teokratiske del af organisationen, hvilket bevirkede ændringer i ledelsesstrukturen [6].

Efter Knorrs død i 1977 kom den 83-årige Frederick William Franz () til som leder. Herfra fik ledelsesstilen en mere tilbagetrukken form og siden er der ikke forandret noget ved organisationens struktur. De seneste to ledere er Milton George Henschel

() og Don Adams (1950-).

7

Denne kortfattede skitsering af Jehovas Vidners historie og oversigt over ledere gør det klart, at hvad der startede som en mindre menighed, nu er en verdensomspændende organisation med islæt, der må siges at tage form snarere som et stort firma end en religion. Man taler om chefer, topledelse, indrapportering af forkyndelsesarbejde etc.

5

Molland, 1976, s.376-377

6

Neiiendam, 1958, s. 236-237

7

www.faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele

Side 7

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

7

4.2. Religiøst indhold

I det følgende skitseres centrale forhold i Jehovas Vidners tro. Som tidligere nævnt kalder Jehovas Vidner sig for sande kristne. De tager deres religiøse udgangspunkt i deres egen oversættelse af Biblen; den autoriserede Bibel har de forkastet. Årsagen til, at man fandt det nødvendigt at omskrive tidligere oversættelser, var at den autoriserede udgave indeholdt dele af hedenske filosofier og traditioner af ikke-bibelsk karakter [8].

I en sammenligning med den lutherske kristendom er en altafgørende forskel, at Jehovas Vidner ikke anerkender den treenige Gud. De opfatter i stedet Gud som en figur med et åndeligt legeme, Jesus anses for at være hans søn og ikke guddommelig, og Helligånden er Guds kraft, som vil blive benyttet, hvis han ønsker det. Med andre ord er Gud én [9]. Og han kaldes ikke Gud, men Jehova. Jehovas Vidner har den overbevisning, at den verden som vi lever i i dag, vil forsvinde. Dette vil ske ved det de betegner som slaget ved Harmageddon. Denne dag vil Gud gribe ind overfor alle de vantro og fjerne dem fra jorden.

De rettroende kan dermed se frem til at få del i et Gudsrige på jorden. 144.000 af disse vidner opnår det, man kalder for en eksklusiv frelse, da de vil komme til at regere den nye

frelste verden kaldet Tusindårsriget.^{10 11} De resterende vidner vil skulle opbygge et

paradisisk rige på jorden, hvor de kan leve i uendelig lykke. Denne dag har man ventet på siden 1914, hvor Russell første gang forudsagde Harmageddonslaget, men i 1995 udsatte man det på ubestemt tid efter en stribe uindtrufne forudsigelser. Det er nu kun Gud, der kan bestemme tidspunktet, der angives med en diffus angivelse, nemlig indenfor en generation.

Man tilbeder Jehova som den eneste sande gud. Jesus Kristus er hans eneste fødte søn, men som nedstedet fra himmelen tilbeder man ikke ham. Jehova står alene bag alle skabninger på jorden – han er dermed den eneste, der fortjener at blive tilbedt, og man skylder ham fuld lydighed. Satan er et bevis på det modsatte, nemlig ulydighed. Han forledte Adam og Eva og gjorde dermed sig selv til Guds modstander. Konsekvensen må

8

http://faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele

9

Watch Tower Bibel and Tract Society, Hvad kræver Gud af os? S.22 stk. 2.

10

Watch Tower Bibel and Tract Society, Hvad kræver Gud af os? S. 12 stk. 3.

11

Gyldendals leksikon om kirker og kristendom s.176

Side 8

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

8 nødvendigvis blive, at Satan tilintetgøres for altid, når slaget ved Harmageddon indtræffer.

Satan vil frem til slaget stå som repræsentant for det onde. Hans tjenere kan f.eks. være statsmagt, regeringer og andre religioner og dermed er Jehovas Vidners modstandere

        12
defineret.

Biblen er Jehovas ord og danner fundament for alle aspekter i et Jehovas Vidnes liv.

Biblen opfattes som værende skrevet for at gavne menneskeheden. Man skal følge Biblen i alle forhold – modsiges eller modarbejdes Jehovas skrevne ord kan konsekvensen være frivillig eller tvungen udstødelse af Jehovas Vidner. At angre kan mildne eventuelle overtrædelser. Med Biblen som centrum for troen, kan man altså sige, at tilbedelsen af det guddommelige ikke har noget med ritualer at gøre – det er kun af kærlighed til Jehova.

Samler man disse betragtninger om det religiøse indhold hos Jehovas Vidner, kan man sætte et par overskrifter på bevægelsen: Man afventer Guds endelige dom og den paradisiske tilstand, der følger efter slaget ved Harmageddon. Sådanne forestillinger

kaldes eskatologiske.^{13}

4.3.Organisering

Jehovas Vidner har ikke kirker, men rum til religiøse møder. Disse kaldes rigssale og findes i alle større byer. I en rigssal er der typisk en talerstol og stole til tilhørerne. Der er ingen religiøse motiver på væggene, for man afbilleder ikke Jehova – derimod er det ikke usædvanligt med et citeret, centralt skriftsted. Jehovas Vidner samles til møder flere gange om ugen. Udover rigssalene, danner også private hjem ramme for møder. Det er altså ikke så afgørende, hvor man mødes. [14]

Flere gange om året arrangeres store træf med samvær omkring bibelstudier, tilbedelse og dåb. Modsat den kristne kirke gør Jehovas Vidner ikke brug af sakramenter. Man har dog voksendåb, som foregår ved at hele personens krop skal under vand. Dette sker oftest ved store stævner, hvor mange på én gang siger ja til at tilhøre Jehova. Dåben betragtes som en symbolsk handling.

Som Jehovas Vidne er man forpligtet til at forkynde Jehovas ord. Dette sker for eksempel ved at gå på gader og stræder eller – som Jehovas Vidner måske er mest kendt for – at

12

Gads Religionsleksikon, s. 252

13

Gads Religionsleksikon, s. 137

14

Jensen(red), 1991, s. 161

Side 9

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

9 tage kontakt til folk ved deres gadedør. Alle vidner oplæres i, hvordan man spreder budskabet og udleverer bibelstof til dem, der viser interesse. Man fører regnskab med, hvem har kontaktet – bliver der ikke åbnet ved en dør, kan man kontakte personen senere.

Der holdes også øje med, hvem der viser interesse og hvem, der blankt afviser vidnerne.

På den måde bliver der fulgt op på samtlige besøg [15]. Formålet med de opsøgende besøg og forkyndelsen på gaden er naturligvis at fortælle om Jehova, præsentere bibelstudier og ad den vej mindske antallet af dem, der repræsenterer Satan og derfor står til dom ved Harmageddonslaget. Forbruget af timer på forkyndelse varierer fra medlem til medlem:

Nogle bruger en halv time om dagen – andre arbejder som fuldtidsforkyndere. [16] Som Jehovas Vidne lever man bogstaveligt talt efter Biblens ord. Dette medfører en stribe påbud og forbud. Det anbefales, at man lever et så sparsomt liv som muligt, og at det leves i overensstemmelse med Guds vilje, der er udtrykt i hans skrevne ord i Biblen. Der er altså tale om en fortolkningsmulig baggrund. Jehovas Vidner afviser, at der er direkte forbud imod f.eks. fester, alkohol og dans. Der er til gengæld forbud mod de ting, der kan komme i kølvandet af dette, nemlig sex før og udenfor ægteskab, brug af narkotika samt misbrug af alkohol. Der er endvidere områder, der ikke står til diskussion og fortolkning.

Det drejer sig for eksempel om blodstransfusion, militærtjeneste og det at tage en andens

liv^{17}.

Vi ser altså at organiseringen af det religiøse indhold primært tager udgangspunkt i rigssalsmøder og gennem forkyndelse på gader og stræder og fra dør til dør. Tilværelsen som Jehovas Vidne inkluderer en stribe forbud og påbud, som vi skal se nærmere på i de tre personlige beretninger, der følger nedenfor.

15

Jehovas Vidner, 1986 s. 16-17

16

Jensen(red), 1991, s. 165

17

http://faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele

Side 10

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

10

5. Præsentation af teoretisk baggrund

5.1.Roy Wallis

Englænderen Roy Wallis () er religionssociolog og arbejder primært med nyere religiøse bevægelser. Han er manden bag en typologi, der præsenteres i 1984 i bogen Elementary Forms of the New Religious Life og som gør det muligt at studere religiøse bevægelser og minoriteters forhold til omverdenen. [18]

Han har skabt et system med tre forskellige måder at kategorisere nyere religiøse bevægelsers forhold til det omgivende samfund på. Modellen siger altså intet om bevægelsernes religiøse indhold. Den første kategori dækker de bevægelser, som fravælger al kontakt til omverdenen. Medlemmerne anser dybest set det samfund, som de ikke selv er en del af, som værdiløs og modarbejder det bevidst under kraftig inspiration fra en øverste – ofte enerådig – leder, der forventer en stram disciplin og høj arbejdsmoral af sine tilhængere. [19] Det omgivende samfund opfattes som afsporet i forhold til den oprindelige, guddommelige plan.

Mennesket fokuserer ikke på det guddommelige og er drevet af materialisme, grådighed og egen vinding. Dette er en vigtig grund til at de religiøse bevægelser i Wallis’ første kategori ikke kan samarbejde med det omgivende samfund. [20] Kendetegnende for Wallis’ kategori af verdensfornægtende religioner er også, at man har en fast tro på en verdensomvæltning. Man regner naturligvis med, at den rette tro vil bryde igennem på jorden. Mens man venter på denne omvæltning, er det vigtigt, at man så at sige involverer religiøsiteten i sit liv. Man kan altså ikke adskille religionen fra det daglige liv. Religionen kan integreres i politik, kultur, sociale forhold osv. [21]

Endelig kendetegner det gruppen, at medlemmerne overdrager om end ikke alle, men en betydelig sum penge, der kan bidrage til at f.eks. forkyndere kan arbejde fuldtid med at sprede det budskab, de tror på. [22] Den næste kategori i Wallis’ række kendetegner sig ved at bekræfte omverdenen, men lægger op til forbedringsmuligheder. Der er altså ikke som i den første kategori tale om et

18

”Omverden” er en diffus betegnelse, og det er ikke klarlagt, hvad der egentlig menes med denne jf. Jensen (red.),

1991, s. 21
19

Rothstein, 1993, s. 114

20

Rothstein, 1993, s. 111

21

Rothstein, 1993, s. 116

22

Rothstein, 1993, s. 123

Side 11

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

11 direkte modsætningsforhold til samfundet udenfor, men et ønske om i at deltage på en måde, så værdierne bliver målrettet deres egne idealer. I den sidste kategori forsøger den religiøse bevægelse at tilpasse sig det omgivende samfund. Man søger altså ikke særlig anerkendelse eller forsøger at påvirke samfundets værdier – omvendt modsætter man sig

heller ikke samfundet.^{23}^{24}

Det giver sig selv, at med kun tre kategorier i Wallis’ typologi kan det være vanskeligt at placere enhver religiøs bevægelse. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tale om en grov skitse uden særlig plads til nuancer. Der findes utvivlsomt bevægelser, man med rette kan placere i mere end én kategori.

Wallis’ typologi vil jeg gøre brug af i den følgende analyse af Jehovas Vidner som gruppe i forhold til det omgivende samfund.

5.2.James A. Beckford

James A. Beckford (1942-) er en britisk religionssociolog, der primært beskæftiger sig med nyere religiøse bevægelser. Han har udarbejdet en model, hvori man kan placere medlemmer af religiøse bevægelser. I bogen Cult Controversies fra 1985 præsenterer han modellen med 5 kategorier af personlig tilknytning og engagement.

Den første gruppe benævnes ”kernemedlemmer”. Betegnelsen dækker over de individer, der uden tøven hengiver sig til deres religion og de betingelser, det måtte medføre. Den anden gruppe er ”eksperterne”. De er som ”kernemedlemmerne” hengivne, men plejer relationer udenfor gruppen. Den tredje gruppe, ”klienterne”, er løst tilknyttede. Den fjerde gruppe yder f.eks. økonomisk støtte og kaldes ”velyndere”. Og endelig er der den femte og sidste gruppe, ”de frafaldne”, der som navnet afslører har afsluttet deres engagement med gruppen. Som det ses dækker modellen en bred skala af personlig engagement og også personer med tidligere tilknytning til en religiøs bevægelse kan sættes ind i en kategori. [25] Modellen er især anvendelig på nyere religiøse bevægelser. Her er ofte en snæver gruppe af kernemedlemmer, der spreder inspiration til en større gruppe personer, hvis engagement ikke er nært så hengivent. Det kan ofte være vanskeligt at sætte tal på en

23

Gads Religionsleksikon, 1999, s. 563

24

Jensen (red.), 1991, s. 21

25

Gads Religionsleksikon, 1999, s. 68

Side 12

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

12 religiøs gruppe, men James A. Beckfords model gør det muligt at komme med et overslag.

26 27

James A. Beckfords model vil i det følgende være med til at danne fundamentet for min analyse af individets grad af hengivenhed.

6. Tre personlige beretninger

6.1.Mette og Arne

Åbent hus i et lukket samfund er overskriften på en artikel, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 24. maj 2008. [28]

Artiklen er skrevet af journalist Laura Elisabeth Schnabel.

I artiklen møder vi ægteparret Mette og Arne, som er omkring de 50 år. De er begge Jehovas Vidner og bor sammen i en lejlighed på 35 kvadratmeter, der er en del af landskontoret i Holbæk. Det er her, man bl.a. arbejder med oversættelserne af magasinerne Vagttårnet og Vågn op!

Parret har ingen børn. Dette er et bevidst valg, som de tidligere har taget for at kunne vie deres liv 100 % til arbejdet på landskontoret. De har boet i hovedkvarteret og arbejdet frivilligt i 19 år. I følge Mette skal man ansøge om at få en bolig inden for murene. Hun anser det som en klar fordel, at hun inden deres ansøgning arbejdede som fuldtidsforkynder og igennem sit arbejde brugte mere end 800 timer årligt på at sprede Jehovas Vidners budskab.

Landskontoret er som et samfund i samfundet. Det blev i sin tid bygget til de mange gæster, der besøger landskontoret. Den seneste årrække er det kun vokset. I dag rummer det lille samfund en rigssal, et autoværksted, en frisørsalon, et motionscenter samt fællesstuer for de arbejdende. Man er mere eller mindre selvforsynende med både frugt, grønt og kød. Arbejderne får ingen løn, men skal omvendt heller ikke betale for at bo, spise og nyde glæde af alle de faciliteter der er at gøre brug af.

Anne arbejder i vaskeriet, her tager man sig af alle arbejdernes tøj. Jehovas Vidner er pæne og nydelige i tøjet, for på denne måde at repræsentere troen på en ordentlig

26

Geertz & Riis, 1999, s. 61

27

Rothstein, 1993, s. 110

28

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-samfund?all=1#debat

Side 13

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

13 facon. [29] Arne arbejder på regnskabskontoret. Hverdagen går med at arbejde for organisationen, og weekenderne bruges på at forkynde Jehovas Vidners udlægning af Biblen. Der er tale om frivilligt arbejde med fri bolig, kost og logi stillet til rådighed samt

1200 kroner om måneden i lommepenge. På grund af det relativt lave beløb er det ikke tilladt for beboerne at have børn, dette er simpelthen for dyrt. Pengene, der dækker udgifterne til de arbejdende i Holbæk, kommer fra de øvrige medlemmer af Jehovas Vidner i Danmark.

Der er visse spilleregler i det lille samfund. Arne forklarer det således:

Man skal se det lidt som børn på en lejrskole. Hvis en dreng ikke overholder politikken om ikke at ryge og drikke, så må han tage hjem fra lejrskolen. Hvis han bare er ligeglad, kan han jo ikke være en del af fællesskabet. Men i vores samfund kan man godt komme tilbage igen, hvis

bare man retter til og er åben for hjælp.^{30}

6.2.Theodor

På baggrund af et spørgeskema med 15 spørgsmål [31], interviewede jeg et Jehovas Vidne, der må siges at være en smule atypisk, da han også har haft en periode i sit liv udenfor Jehovas Vidner. Jeg vil ud fra interviewet fortælle hans historie.

Hans navn er Theodor og han er bosat i Tilst ved Århus. Han bor i dag sammen med sin hustru, som ikke er Jehovas Vidne. Sammen har de to børn og Theodor har derudover en datter fra et tidligere forhold, som i dag efter eget valg bor hos dem hver anden uge.

Theodor er opvokset i et hjem, der tilhørte Jehovas Vidner. Moren, søsteren, mormoren og morfaren var alle Jehovas Vidner, og jeg får at vide, at faren ikke var en del af fællesskabet. Om han boede sammen med familien er uvist. Theodor gik i en almindelig folkeskole og mindes ikke, at det gav de store problemer. Han var dog nød til at sige fra overfor de forskellige traditionelle, kristne højtider og helligdage, som for alle de andre var helt almindelige. Dette var af og til forbundet med lidt gnidninger.

29

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-samfund?article_page=2

30

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-samfund?article_page=2

31

Se bilag.

Side 14

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

14

Han blev døbt som Jehovas Vidne i 1996. I de følgende år begyndte han at få smag for livet uden for Jehovas Vidner. Han festede, drak og havde kærester uden for menigheden.

Dette gav ham dog samvittighedskvaler, der endte med beslutningen om at bede om udelukkelse fra Jehovas Vidner i en periode for at undgå at fremstå som et Jehovas Vidne med en upassende levevis. Theodors udelukkelse varede i 8 år. I den årrække havde han stadig kontakt med sin mor. Han følte sig ikke alene, vennerne var der stadig, da de jo ikke var Jehovas Vidner. Han fik en uddannelse som ingeniør, stiftede familie og blev gift. Han tvivlede på intet tidspunkt på Biblens ægthed og var overbevist om Guds negative syn på hans livsførelse. Konsekvenserne af at leve uden Biblens principper, har han mærket på sin egen krop. Hans datter fra et tidligere forhold må i dag leve med en mor og far, der ikke er i stand til at kommunikere sammen.

Længslen efter sande og oprigtige mennesker, savnet efter tilbedelse af Jehova Gud og det at leve efter Jehova Guds principper blev for stort. Theodor ville ikke længere selv sætte sine normer, de skulle sættes af Jehova Gud. Derfor tog han beslutningen om at vende tilbage til de faste standpunkter og et liv som Jehovas Vidne.

I dag tilhører Theodor menigheden i Hasle ved Århus. Menigheden har omtrent 70 tilhængere. Der er møder 2 gange ugentligt, og disse indeholder bl.a. en teokratisk skoling. Udover møderne er der også fællesaktiviteter - her er der hovedsageligt tale om forkyndelse. Derudover studerer han Biblen sammen med sin bror og søster hver mandag.

Sammenholdet blandt Jehovas Vidner beskriver han med et enkelt ord: ”Enestående”. Han refererer til, hvad der står skrevet i Johannes Evangeliet kapitel 13, vers 35:

"På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden."

Han har oplevet, hvordan en hel menighed samles for at hjælpe en familie, der mistede sit eksistensgrundlag i en længere periode. Han har ikke andre steder oplevet den ægte kærlighed fra folk, man ikke er kødeligt beslægtet med.

I dag fylder religionen en meget stor del af Theodors hverdag, Han beder til Jehova flere gange om dagen. Når Biblen studeres sammen med familien, bedes der også – ligesom det sker inden måltiderne. Han oplever, at jo mere han studerer Biblen, jo mere bliver han draget af den.

Side 15

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

15

Theodor betragter ikke sig selv som ufejlbarlig, men i evig jagt på, hvad han med en reference til Galaterbrevet kapitel 5, vers 22&23, kalder åndens frugter:

På den anden side er åndens frugt kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der

ingen lov.^{32}

Jagten på disse idealer gør ham til en bedre far, en bedre ægtefælde og en bedre ven.

Hans religion er derfor en stor del af hverdagen

Mit sidste spørgsmål til Theodor giver plads til at få svar på, hvordan han føler, at det omgivende samfund ser på ham og hans religion. Han svarer, at folk generelt har nok i sig selv og deres egen opfattelse af livet. De fleste, han møder, er ikke interesserede i at tale om Biblen. Han anser den vestlige verden for at besidde en voksende modvilje overfor religion som helhed og skriver:

Vi venter en snarlig opfyldelse af en af bibelens sidste profetier, hvor det beskrives hvordan al religion bliver tilintetgjort. Kirken er jo allerede uden

indflydelse i mange lande, så næste skridt er ikke langt fra.”^{33}

Endvidere skriver han, at han ofte bliver mødt af fordomme eller ligegyldighed, fordi folk ikke længere gider tage stilling til religion.

6.3.Tanja

Farvel, Jehovas Vidner - Goddag, Tanja er overskriften på endnu en artikel, som er bragt i Kristeligt Dagblad den 24. oktober 2009. Journalisten bag hedder Nanna Schelde. I denne artikel møder vi en 34-årig kvinde ved navn Tanja. Hun bor i dag sammen med sin 12- årige søn. Hendes livsrejse har givet hende en rygsæk fyldt med erfaringer med Jehovas Vidner og netop denne trosretning er skyld i, at hun i dag ikke har nogen kontakt til hverken barndomsvenner eller familie. Som barn boede hun på Ærø og var en del af Jehovas Vidner. Forkyndelse og møder var noget, man brugte meget tid på. Hele livet og

32

Citeret direkte fra Theodors interview se bilag.

33

Citeret direkte fra Theodors interview se bilag.

Side 16

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

16 hverdagen var bygget op omkring troen. Betegnelsen en af de udvalgte betød meget for hende, da hun jo ikke kunne dø. Tanja var i som yngre overbevist om, at hendes klassekammerater skulle dø, når Harmageddonslaget skulle slås, for de var jo ikke rettroende. Det var ikke nemt at gå i en almindelig folkeskole, for forskellen på hende og de andre børn var tydelig. Tanja missionerede meget, hvilket gav anledning til mobning.

Som teenager oplevede hun, at antallet af hendes bønner eskalerede på grund af frygten for ikke at være god nok i troen. Hun blev besat af at bede, og frygten satte sig som angst.

I en alder af 19 år valgte hun at forlade Jehovas Vidner. Forinden var hun blevet smidt ud hjemmefra, da hendes forældre ikke fandt hendes opførsel korrekt i forhold til Jehovas Vidners principper og normer. En flytning til en helt anden by fik Tanja til at tage beslutningen om at melde sig ud af organisationen.

De ældste blev ved med at komme og banke på min dør, selvom jeg var flyttet til Esbjerg. Jeg forsøgte at gemme mig, men var konstant bange for,

at de skulle finde mig”^{34}

Ved at melde sig ud slap Tanja for at blive udstødt af Jehovas Vidner - derved har hun mulighed for at vende tilbage, hvis lysten skulle komme en dag.

Det var ikke kun Jehovas Vidners religiøse indhold, hun fraskrev sig. Med ét var hun alene, uden familie og venner fra menigheden. Hun stod alene i en ny verden – sårbar uden socialt netværk. Hendes tanker havde endnu ikke forladt Jehovas Vidner, hun troede stadig, at hun snart skulle dø som de vantro jo gør ved slaget ved Harmageddon. Netop denne tanke er normal, hævder Tanja. Mange, som enten selv slipper ud af troen eller bliver udstødt, ender med disse tanker, og desværre er selvmordsraten samt antallet af personer med psykiske lidelser ganske højt hos tidligere vidner. Netop disse ting er højst sandsynligt skyld i, at en del vender tilbage og angrer for at få lov at blive en del af Jehovas Vidner igen, forklarer Tanja, der i dag er næstformand i støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner. Her har hun observeret, at de personer, der holder sig ude uden at vende tilbage, først tager kontakt til støttegruppen nogle år efter de har forladt organisationen.

Hun forklarer hvorfor:

34

Citat fra http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/343339:Kirke---tro--Farvel--Jehovas-Vidner---goddag--Tanja?all=1

Side 17

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

17

De er bange for at tale med os, som er udstødte, for selvom de selv er gået ud af bevægelsen, ser de stadig på os som Djævelens afkom, der vil dø

"den anden død", hvor man rådner op indefra. Først efter rigtig lang tid går det op for dem, at de jo egentlig er i samme båd som os og at vi ikke er

onde.^{35}

Det er først flere år efter sin egen udmelding, hun er blevet bevidst om, at Jehovas Vidner ikke har patent på sandheden. I dag læser hun igen i Biblen – dog med andre øjne. Hun har brug for åndelighed i sit liv og denne er til stadighed baseret på Kristendommen. Hun finder desuden ro ved hjælp af healing og alt, hvad der giver dybde i tilværelsen. Bønnen er tilbage som en del af hendes hverdag, men definitionen på, hvad hun tror på, er endnu ikke helt klar for hende. Dog siger hun, at teksterne i Det Nye Testamente giver meget mening for hende. Hun begrunder dette med at Jesus, Gud eller min skytsengel er der til at passe på mig.

7. Analyse af de tre beretninger

Som tidligere præsenteret har religionssociologen James A. Beckford udarbejdet en model, hvori man kan placere individet i f.eks. Jehovas Vidner. Det er blandt andet denne model, jeg vil bruge i min analyse af de tre beretninger. [36]

Set med mine øjne er der ingen tvivl om, at vi kan bruge den første kategori

(”kernemedlemmer”) på ægteparret Mette og Arne. I denne kategori kan man indsætte fuldtidsforkynderne, pionerer og medarbejderne ved afdelingskontorerne. De har alle valgt at give deres liv helt og holdent til Jehova. Deres hverdag og levevis bærer præges i meget stærk grad af deres tro. De har trukket sig væk fra omverdenen og lever på den måde i et samfund i samfundet, hvor de får fri kost, logi og lommepenge. Deres religiøse overbevisning fylder hele deres liv - for Mette og Arnes vedkommende er der indtil videre gået 19 år indenfor murene i hovedkvarteret i Holbæk.

Theodor derimod arbejder i det omgivende samfund, han har en kone, som ikke er Jehovas Vidne og han socialiserer med personer udenfor organisationen. Derfor vil han

36

Se afsnittet med præsentationen af James A. Beckford

Side 18

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

18 efter min overbevisning blive betegnet som værende i kategorien af ”eksperter”. Dette gør ham ikke til en mindre religiøs person, for det er ikke troen på Jehova, der mangler. Han er selvforsørgende med relationer både indenfor og udenfor gruppen.

Tanja derimod tilhører i dag den femte kategori. Hun går under betegnelsen ”frafalden”, da hun jo ikke længere er en del af Jehovas Vidner. Hun har dog efter min vurdering befundet sig i både kategori 2, 3 og nu så 5. Kategori 2 var hun en del af i sin barndom og ungdom og frem til den periode, hvor hun begyndte at modarbejde Jehovas Vidners normer og livsstil. I denne periode hengav hun sig ikke til sin tro – hun isolerede sig derimod og bevægede sig efter min mening fra kategori 2 til kategori 3. Hun havde endnu ikke taget beslutningen om at udmelde sig, for hun havde stadig en tro på Jehova, men det var på nogle helt andre præmisser end hvad der anerkendes i organisationen. Det var også i denne periode, Tanja blev opsøgt af de ældste. De ønskede hende tilbage, hvilket kunne ske ved blot at angre de hændelser, som ikke var velsete for derefter at vende tilbage til et liv med Jehova som den sande gud. Erkendte Tanja ikke de fejltagelser, hun havde begået, kunne det ende med udstødelse, men ved skillevejen valgte hun selv at tage beslutningen om et liv udenfor organisationen.

Beckfords kategori 4 er ikke en gruppe, jeg har stiftet bekendtskab med i min analyse og gennemgang. Beckford betegner denne kategori som de ”velydende”, der f.eks. støtter økonomisk. Grunden til jeg ikke mener at være stødt på dem i mit analysearbejde er, at Jehovas Vidners organisation ikke tillader denne gruppe. Man kan ikke være et fuldgyldigt medlem af organisationen ved blot at støtte dem økonomisk. Det centrale er troen på Jehova og matchende levevis, så uden den vil man typisk blive udstødt eller lade sig udmelde. Det personlige engagement er altså den afgørende faktor for Beckfords model: jo mere hengivende man er, jo længere oppe i modellen vil man kunne blive placeret. Det enkle individ, som tror fuldt og fast på Jehova, kan ud fra min synsvinkel kun befinde sig i kategori 1 og 2, da de andre kategorier ikke giver plads til dem.

Eftersom Beckfords model kun er anvendelig for en kategorisering af individet, vil jeg drage en anden religionssociolog ind i analysen for at kunne se nærmere på organisationen som en religiøs gruppe. Det er oplagt at anvende Roy Wallis’ typologi, som jeg tidligere har været inde på. Ved at bruge den kategorisering, som han har opstillet,

Side 19

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

19 bliver det muligt for mig at placere Jehovas Vidner som gruppe i forhold til det omgivende samfund.

For mig hersker der ingen tvivl om, hvorvidt Jehovas Vidner som religiøs gruppe skal kategoriseres i 1., 2. eller 3. gruppe. [37]

Mit arbejde med organisationen gør, at jeg uden tvivl vil placere dem i gruppe 1 – altså gruppen for dem, der fravælger det omgivende samfund. Det gør jeg blandt andet ud fra deres pessimistiske holdning til majoritetssamfundet. Man afventer at de, der befinder sig i det omgivende samfund, vil blive udryddet, når dagen for Harmageddonslaget kommer. Majoriteten anses som værende afsporet og ukristelige og kan på ingen måde bringes i harmoni med minoritetens overbevisning. Det er ikke muligt for individer tilhørende kategori 1 at adskille religionen fra det daglige liv. Troen skal være dybt forplantet i deres liv, hvilket som tidligere nævnt også er årsagen til at man afviser militærtjeneste, folkeafstemninger og kulturindslag med hedenske islæt. Militærtjeneste må siges at være tilvejebragt af majoritetssamfundet og et afvisning af denne er i mine øjne en klar afvisning af det styrende samfund – og altså endnu et argument for at lade Jehovas Vidner tilhøre Wallis’ samfundsfornægtende gruppering.

Jehovas Vidner har et antal personer, som vier hele deres tilværelse til troen. De trækker sig helt ud af majoritetssamfundet for at sprede det religiøse budskab. Dette kan lade sig gøre, fordi de forsørges internt i gruppen, og også dette særkende er med til at kategorisere dem i den første gruppe i Wallis’ typologi.

Med denne afstandstagende attitude til majoritetssamfundet kan det synes forventeligt, at Jehovas Vidner mødes af ligegyldighed eller afvises, når de bevæger sig fra dør til dør for at forkynde. Det kan virke paradoksalt, at man på samme tid afviser sit omgivende samfund og på samme tid forsøger at vinde den. Endvidere kan det skabe mislyde, når man fravælger samfundet, men i forskellige forhold alligevel gerne vil gøre brug af det

(f.eks. skolegang, ved sygdom med hospitalsophold etc.) Når Jehovas Vidner omtales i medierne, er det sjældent for noget positivt. Man hører dog sjældent om direkte anfægtelser mod det religiøse indhold, men snarere enkeltsager om f.eks. børn, der nægtes blodtransfusion eller om omgangen med udstødte personer. Det er sager som disse, der efter min mening er bidragende til, at alle har en mening om Jehovas Vidner.

37

Beskrives i præsentationen af Roy Wallis

Side 20

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

20

Hvorvidt man ville kunne få gruppen integreret fuldt ud i samfundet forbliver uvist. Dog står det klart, at det ville kræve en store trosmæssige ofre omkring fortolkningen af Biblen og at processen ville blive omfattende.

8. Jehovas Vidner versus radikale islamistiske grupperinger

Med min viden omkring Jehovas Vidner vil jeg bruge betegnelsen fundamentalister når det kommer til deres bibelsyn [38]. Det samme ord vil jeg bruge til at betegne visse islamiske grupper som f.eks. Hizb-ut-Tahrir. Begge grupperinger opfatter det skrevne ord som den endegyldige sandhed og alt, der står skrevet er guddommeligt.

På Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside kan man læse, at de betegner sig selv som et politisk parti, hvis ideologi er Islam. [39] Deres mål beskriver som værende ønsket om at genoptage den islamiske levemåde og få alle muslimer til at leve en islamisk tilværelse i Dar al-Islam [40] og

i et islamisk samfund.^{41}

En religiøs forening som Hizb-ut-Tahrir vil blive placeret samme sted som Jehovas Vidner, hvis man anvender Roy Wallis’ model, da man henholder sig ubetinget til Koranens ord, og ikke giver plads til tanken omkring de historiske forhold, der gjorde sig gældende i den tid det beskrevne fandt sted. De anser majoritetssamfundet som værende afsporet i forhold til den guddommelige plan, og ved at tage afstand fra bl.a. gældende love og regler modarbejder de bevidst majoritetssamfundets gældende normer.

Såvel Jehovas Vidner som Hizb-ut-Tahrir har ønsket om at få så mange som muligt overbevist om deres syn på den ultimative sandhed. Dette sker med henblik på at gøre samfundet til det ideelle sted at være og få udryddet de vantro. Her er der altså et tydeligt sammenfald mellem de ellers så forskellige grupper. Der er dog også steder, hvor de ikke deler den samme overbevisning. Jehovas Vidner har ingen opdeling af mænd og kvinder, når det kommer til religiøse møder i f.eks. rigssalen. Dette ses til gengæld hos muslimer,

38

Jensen (red), 1991, s. 154

39

http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/

40

”Islams hus” oversat til dansk.

41

http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/

Side 21

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

21 der har en klar adskillelse mellem kønnene. Det skal dog siges, at manden i en familie hos Jehovas Vidner har hovedansvaret for familiens velbefindende og trivsel. [42]

42

Hvad kræver Gud af os? s. 16

Side 22

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

22

9. Konklusion

I det ovenstående er det gennem det historiske rids og gennemgangen af centrale troselementer blevet klart, hvordan Jehovas Vidner i dag har formet sig som et firma med et vareudbud, nemlig troen på Jehova som en dømmende gud, eskatologiske nærforventninger og ret tro og levevis som adgangskrav til den paradisiske verden. Det er blevet vist hvordan der på samme tid stilles krav gennem forbud og påbud til det enkelte medlem i gruppen og hvordan medlemmer i en menighed oplever et nærmest kærlighedsforhold til hinanden. [43] Forholdet til den omgivende verden er naturligvis stærkt præget af tanken om Harmageddonslaget, hvor rettroende belønnes og vantro straffes.

Det er blevet vist, hvad der kræves for at overleve domsdagen. Forholdet til det omgivende samfund kan synes paradoksalt, idet man på samme tid forsøger at involvere det (ved forkyndelse) og afviser det ved ikke at deltage aktivt i det [44]. Overordnet må man dog fastholde, at placeringen i Wallis’ første kategori, der dækker over samfundsfornægtere, ikke står til diskussion.

Udvælgelsen af de tre personlige beretninger har ikke været tilfældig. Jeg har følt det nødvendigt at få holdninger såvel ”indefra” som ”udefra”. Både Theodors og Tanjas beretning viser, at vidnerne nu og da får smagt på verden udenfor. Dette kan få altafgørende konsekvenser, nemlig udstødelse, og det betyder, at man som individ i gruppen nærmer sig samfundet med stor forsigtighed, forstået på den måde, at forbud og påbud tages meget alvorligt. Udstødes man, er fornemmelsen af at stå alene uden sociale relationer ikke utænkelig. En udstødelse kan betyde, at man må opbygge en ny identitet. [45] I den afsluttende diskussion om, hvorvidt det er rimeligt at sammenligne Jehovas Vidner med radikale islamistiske grupperinger, blev det vist, hvordan der er fællestræk på nogle områder. Væsentligst er, at man deler den eskatologiske nærforventning og har et ønske om at få forkyndt det pågældende budskab bredest muligt. På den baggrund kan man med rimelighed sige, at der er en høj grad af lighed i nogle overordnede strukturer.

Underskrift:_________________________

43

Jf. Theodors beretning

44

Jf. Mette og Arnes beretning

45

Jf. Tanjas beretning

Side 23

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

23

10. Litteraturliste

• Geertz, Armin W. & Riis, Ole: Gennem regnbuefarvede briller – Studiet af nye religiøse bevægelser. Gyldendal, 1999.

• Rothstein, Mikael: Gud er blå. Gyldendal, 1993.

• Jensen, Tim: Minoritetsreligioner i Danmark, Columbus, 1991.

• Gads Religionsleksikon, Gads Forlag, 1999.

• Neiiendam, Michael: Frikirker og sekter, Gads forlag, 1958.

• Molland, Einar: Kristne Kirker og Trossamfund, Gads forlag, 1976.

• Müller, Lisbet og Mogens: Politikkens Bibel leksikon, Politikkens forlag 1999

• Kirke og Kristendom, Gyldendals forlag, 2001

• http://www.watchtower.org/d/index.htm
• http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/343339:Kirke---tro--Farvel--Jehovas-Vidner---goddag--
Tanja?all=1
• http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286904:Kirke---tro--AAbent-hus-i-et-lukket-
samfund?article_page=2
• http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/
• http://faktalink.dk/faktalink/titelliste/jevi/jevihele

11. Bilag:

• Beckfords model

• Interview med Theodor

Side 24

[navn fjernet] Større skriftelig opgave december. 2010

Kursist nr.: [fjernet] Vejleder: Lene Madsen

24

Beckford´s model

Indre dimension

Frafaldende

Støtte

Klient

Tilhænger

Ydre-

Hengivende dimension

Tilflugt Fornyelse Personlig udvikling