Den filippinske påskes ritualer | Analyse

Side 1

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 1 af 11

Indhold

Den filippinske påske ................................................................................................................ 2 Den katolske påske på Filippinerne........................................................................................... 2

1.0 Den hellige påskeuge .......................................................................................................... 2

1.1 Mahál na Araw .................................................................................................................... 2

1.2 Moriones Festival ................................................................................................................ 4

2.0 Overgangsritualerne i påskeugen ....................................................................................... 4

2.1 Udskillelsesfasen – 40 dage før påske og askeonsdag ........................................................ 4

2.2 Liminal fasen – langfredag .................................................................................................. 5

2.3 Inkorporationsfasen – påskesøndag ................................................................................... 6

2.4Det rituelle, mytiske og virkningens plan ............................................................................. 6

3.0 Et hedensk ritual eller en tilbedelse af Kristus? .................................................................. 7

3.1 Den katolske kirke – rigtigt eller forkert? ............................................................................ 9 Konklusion ............................................................................................................................... 10

Side 2

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 2 af 11

Den filippinske påske

Den katolske påske på Filippinerne

Påsken er en hellig tid, og den fejres på mange forskellige måder verden rundt. I filippinerne, et land hvor 83 % af befolkningen er Romersk – katolsk kristne, tillægges denne højtidelighed megen stor betydning. Der gøres meget ud af at fejre påsken, men filippinerne har forskellige måder at gøre dette på. Nogle vælger at sympatisere med Jesus, som måtte lide en grusom død, mens andre filippinere vælger at fejre dagene med mere festlige ritualer.

I denne opgave vil der blive redegjort for de filippinske påskeritualer. Der vil foreligge en analyse af nogle af dagene i den filippinske påskeuge samt en diskussion af hvorfor andre kristne er kritiske overfor det pågældende korsfæstelsesritual.

1.0 Den hellige påskeuge

1.1 Mahál na Araw

Den hellige påskeuge i filippinerne bliver kaldt Mahál na Araw(”påskeugen”). Den hellige uge begynder med ”askeonsdag”, hvor filippinerne markerer dagen med en askeonsdagsmesse. Her får menigheden ved alteret strøet akse i håret eller tegnet et askekors i panden. Asken stammer fra palmegrene der blev brugt til sidste det sidste års palmesøndags gudstjeneste. Herved skabes der en sammenhæng mellem påsken og Jesu frelsegerning. Asken indvies af præsten med vievand og bøn og skal symbolsk minde om menneskets syndighed og dødelighed.

Palmesøndag mindes filippinerne at Jesu bliver modtaget af palmeviftende tilhængere, mens han indtog Jerusalem. Her er traditionen, at man medbringer dekorerede palmeblade til gudstjenesten den pågældende dag og derefter går i optog gennem byen. I

Side 3

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 3 af 11 troen på, at de kan skræmme onde ånder bort, vælger mange filippinere efter optoget, at placere bladene i deres vinduer eller på deres hoveddøre.

Efter palmesøndag begynder det filippinerne betegner som ”Den hellige uge” med

Maundy Thursday, også kendt som skærtorsdag, Good Friday(Langfredag), Black/Holy

Saturday og til slut Easter Sunday(Påskedag).

Maundy Thursday samles filippineren til messe og beder, mens de mindes, at det er den dag, hvor Jesus begyndte at lide for vore synder. For nogle filippinere er det tradition, at besøge så mange kirker som det nu er muligt at nå gående den dag, mens andre nøjes med at blive hjemme og tilbede Jesus via sang.

Good Friday er dagen hvor Penitensya(angrende) genopfører Jesus korsfæstelse; ”Pagtaltal sa Guimaras." Deltagerne heri skal blandt andet bære deres eget meget tunge trækors for derefter at blive naglet til det, på samme måde som Jesus. De bærer ofte kroner af pigtråd, der skal symbolisere den rosenkrans, Jesus bar under sin korsfæstelse.

Tusindvis af filippinere vil frivilligt op til korsfæstelsen piske sig selv med bambusrør, piske o. lign. Formålet med dette ritual er, at blive frikendt sine synder ved at lide som, og sympatisere med Jesus. Hen imod aftenen bliver der nogle steder på filippinerne holdt et begravelsesritual, hvor enten et billede eller en figur, der skal forestille Jesus, bliver begravet.

Filippinerne har gennem den hellige uge fastet, dette gør de også Black/Holy

Saturday. Denne dag er meget præget at det der er foregået den forgangene dag, det er en stille dag og stemningen er tung og sørgmodig. Dagen bliver brugt til forberedelser af den kommende ”Easter Vigil”, der skal fejres om aftenen. Nogle steder har forestillinger hvor Judas hænger sig selv, som straf mod han forræderi mod Jesus.

Så snart solen står op på Easter Sunday , samles filippinerne og tager i kirke. De fejrer her, at Jesus er genopstået, fødslen af nyt liv. Mange steder på filippinerne har man adopteret kultur fra vesten, og påskeægs jagt er nu også blevet en del af denne dag.

Efter den lange påskeuge, hvor filippinerne har levet uden kød, fest musik, alkohol og tobak finder filippinerne det retfærdigt, at holde en form for fiesta, hvor familien samles og der festes.

Side 4

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 4 af 11

1.2 Moriones Festival

Der er dog også andre måder hvorpå den hellige tid bliver fejret i filippinerne. Moriones festivalen er en langt mere farverig påske festival, der finder sted på Marindque, en ø syd for Filippinerne. Morion betyder maske, der refereres til de fjerprydede hjelme, der er fæstnet til træmasker og som skjuler ansigtet. Denne festival er en form for gadeteater, hvor historien, om den romerske centurion Longinus’ forbindelser til Jesus, genopføres.

Gennem hele påskeugen bliver byens gader af de lokale drenge og mænd, der er iklædt den romerske centurion ('morioner'), patruljeret. Festivalen blev originalt indført af en spansk missionær.

2.0 Overgangsritualerne i påskeugen

2.1 Udskillelsesfasen – 40 dage før påske og askeonsdag

Udskillelsesfasen finder sted allerede lang tid før selve påskeugen. 40 dage inden påske begynder de små ændringer. De filippinere der skal være en del af optogene i påskeugen begynder at faste fra forskellige ting. De ting de bl.a. faster fra er alkohol, mad og musik der ikke er sobert musik. Denne udskillelsesfase fortsætter de næste 40 dage, så de troende er ”rene” og klar til at være en del af Kristus optog i påskeugen. Denne udskillelsesfase er en fase hvor de fjerner sig fra de gængse normer. Deres identitet ændrer sig i de 40 dage, da der sker en form for nedbrydning af det ”onde”. Alt det syndige skal fjernes inden påske og det bliver den ved hjælp af de fasteritualer der nu engang er. Statussen i deres liv ændrer sig og de bliver mere gudfrygtige mennesker, som bruger tiden op til påskeugen på at bede meget. Den bøn de beder er et råb om hjælp til at hjælpe dem med deres magtesløshed. De troende filippinere vier deres liv i de 40 dage til at kunne komme fra udskillelsesfasen til liminalfasen.

Askeonsdag er indledningen til de 40 dages fastetid. Denne initiation fra ingenting og over til udskillelsesfasen bliver indledt med en gudstjeneste, som ved hjælp af den udspredte aske skaber budskabet om forsoning og den minder mennesket om at uden Gud er mennesket ingenting - askestøv. Askens symbol ligger i forgængelighed til Gud

Side 5

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 5 af 11 og mennesket. Mennesket skal være en del af Gud, og Gud skal have den største plads i menneskets liv. Askens symbolske reference til påsken er i forhold til palmesøndag og Jesus Kristus forsonergerning. Starten på en ny æra.

2.2 Liminal fasen – langfredag

Efter de 40 dage med faste i udskillelsesfasen begynder liminalfasen palmesøndag i påskeugen. Gennem påskeugen er de forskellige optog, som er en del af renselsesritualet op til langfredag, hvor højdekurven af liminalfasen finder sted.

Langfredag [1] er den dag hvor korsfæstelsesritualet finder sted. Op til selve korsfæstelsen ændrer omgivelserne sig for de troende. Grænsen mellem det guddommelige og det menneskelige går i et ved hjælp af forskellige tortur metoder, som de troende filippinere mener, er rensende. De troende som går med i optogene deltager ofte ved at piske sig selv med bl.a. ødelagte glasskår. Disse ødelagte glasskår symboliserer den tid hvor Jesus bliver pisket inden selve optoget hvor han ender på Golgata. Optoget i sig selv er et kosmos kaos forløb. Førhen var deres liv kaos, et liv uden en Gud frelste, men når de viser deres ja, igennem deres handlinger, kommer kosmos til udtryk. En ro i deres indre finder sted og tingene flyder sammen. Denne religiøse hændelse gør at de opnår det mål de er gået efter siden de begyndte at faste 40 dage før påske.

Dette ritual viser de troendes modtagelighed for bearbejdning. Gennem de piske slag de giver sig selv, opstår der nogle uhyggelige hændelser, men igennem de hændelser bliver individet nulstillet og kan fra den dag af, blive et med Jesus. Sårbarheden ødelægger de gængse grænser og individets demonstration viser ophævelsen af alle de synder der har ligget på deres skuldre i løbet af året. Renselsen finder sted og individet bliver nulstillet.

Den symbolske betydning i korsfæstelsesritualet som sker langfredag, er at Jesus gik på korset for os, han ophævede for altid det kaos der ville være omkring os syndere. Han frelste de troende og tog for altid deres synd på sig, for at de skulle leve et liv uden frygt for ikke at gøre nok til at kunne komme i himmelen, men de katolsk troende filippineres handlingsforløb i påskeugen viser deres taknemmelighed for at Jesus frelste dem. De kommer nærmere deres tro og den barriere der måske havde fundet sted tidligere, er

1

http://paula-i-nielson.suite101.com/philippine-easter-rituals-of-crucifixion-a209064

Side 6

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 6 af 11 ikke så stor - da de igennem korsfæstelsen af dem selv bliver et med Jesus, da de gør som han gjorde. De opnår deres kosmos ved selv at være Jesus. Herved er det transcendente til stede. Alpha og Omega er en del af den opnåelse. Begyndelsen og enden.

Et symbol er korset. Korset er symbolet for Kristus. Det er ikke kun sådan for katolikkerne på Filippinerne, men generelt katolikkerne. Den sidste tunge byrde der kom på Jesus skuldre var at bære korset. Det at bære korset langfredag er næsten den endelige opnåelse af renselse af kroppen. Når individet kommer op på korset og oplever smerten, kaossets kræfter og magtesløshed der finder sted, er det endelige renselsesritual kommet nær.

2.3 Inkorporationsfasen – påskesøndag

Påskesøndag er det transcendente stadig tilstede men ikke i så høj grad, som under optogene langfredag. Påskesøndag er kosmos og kaos kommet i balance og de katolsk troende filippinere samles ved kirken hvor det sidste ritual overstås inden hverdagen kommer tilbage til det normale. Ritualet i kirken og udenfor kirken symbolisere at, nu er den gode tid kommet, Jesus er genopstået og alt det de troende har fastet fra må nu nydes i høj grad. Det profane liv genindføres og er nu styrket i både tro og individ.

Individet er rengjort og er derved blevet gjort til et bedre menneske i løbet af påsken.

Udenfor kirken påskesøndag er der en lille pige, som er klædt ud som engel synger Regina Coeli som et symbol på Marias sorg over hendes søns død. Udover dette bliver Jesus figurer og Maria figurer stillet op i et mytisk møde, som minder om det fra bibelen. Dette er et symbol for Jesus og Marias første møde efter opstandelsen. Marias position i forhold til den katolske tro er helliggjort. Maria er på den måde blevet en helgen, som er vigtig i forhold til påsken og tilbedelsen.

2.4Det rituelle, mytiske og virkningens plan

Kommunikationen mellem Gud og mennesket foregår under påskeugen igennem handlinger – korsfæstelse, selv tortur og bøn. Dette sker under den rituelle plan.

Tingene sker, fordi de altid har været til stede og fordi virkningen igennem handlingerne skaber tilfredsstillelse og kosmos.

Side 7

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 7 af 11

Den mytiske del er den del de har taget fra bibelen. Johannes evangeliets sidste kapitler, kap. 16 – 21 handler om Jesus’ død og opstandelse. Deres handlinger er derved en reference til bibelen og myten omkring Jesus opstandelse. Jesus er et forbillede for de filippinske katolikker der vælger at hænge sig op på korset. Jesus’ handling, som er beskrevet i bibelen, bliver fulgt overordnet i diverse optog, for at vedholde den mytiske del i det traditionelle. Derved bliver det rituelle koblet sammen med det mytiske og opnår en form for virkning. Denne virkningsplan er med til at fastholde det guddommelige.

Genskabelsen af ritualet får virkningsplanen til at opnå en guddommelig status. Denne guddommelighed kan tolkes til at man bliver et med Jesus og den ny religiøse balance der er sket i den religiøses liv er dermed fuldendt.

3.0 Et hedensk ritual eller en tilbedelse af Kristus?

                       2
“Misrepresentations of faith ” og et eksempel på en fanatisme der har rødder i hedensk

overtro, ikke Kristendommen. De kristne på Filippinerne er af forskellige holdninger til, hvorledes man bør hellige Jesus og fejre påsken. Det er en ganske lille gruppe af filippinere, der tyer til selvskade og korsfæstelse for at hellige Jesus og blive frafaldt deres synder. Nogle kristne mener, at korsfæstelsesritualet som sagt ikke har meget med kristendommen at gøre, men derimod tilhører en genopførsel af en hedensk fortids ritualer, der fandt sted længe før filippinerne blev en spansk koloni i 1500 – tallet, og spanierne bragte øerne den romersk – katolske kristendom.

Det kan diskuteres, hvorfor andre kristne er kritiske overfor det pågældende korsfæstelses ritual, der udspiller sig langfredag på Filippinerne.

Blasfemi og hedensk kultur udøvere er bare nogle af de fordomme som mange ikke – korsfæstelsesritual udøvende filippinere har om det pågældende ritual. Paven er imod ritualet og påpeger, at det er en hån mod Jesus, at det kan betegnes som blasfemi, da Kristus gik på korset for vor skyld, vi skal ikke frelse os selv.

"Det er fuldbragt" råber Jesus kort før han dør:

2

http://communities.washingtontimes.com/neighborhood/bill-kellys-truth-squad/2012/apr/9/inspiring-

gory-filipino-crucifixion-reenactments-s/

Side 8

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 8 af 11

>> v28 Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« v29 Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. v30 Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden." [3] <<

Korsfæstelsen af Jesus Kristus vidner om, at Jesus gjorde bod på at vi, som mennesker har synd over for Gud, og at han samtidig overvandt døden. Da Jesus atter genopstod påskedags morgen, blev dette bekræftet og bevidner hvorledes Jesu kongedømme ikke blev overvundet med hans død, men at det tværtimod blev grundlagt.

At nogle filippinere vælger at gå igennem den samme lidelse som Jesu, kan altså fra nogles synspunkt synes helt misforstået, idet Jesus gennemgik en slags ofring for os menneskers skyld, og han frelste os fra vores synd. Vi er derfor for længst blevet frelst af Jesus.

Korsfæstelsesritual udøvende filippinere vil gerne via korsfæstelse opnå frelse og en slags forsoning med Jesus. Her opstår uenigheden blandt de kristne filippinere, fordi det lyder, at vi af Jesus for længst er blevet frelst, og at han gik på korset netop for at skåne os, for at vi ikke skulle gennemgå samme lidelse. Når de korsfæstelses ritual udøvende filippinere derefter vælger at udføre ritualet, er det egentlig en handling mod kristendommen.

Men hvad får egentlig de korsfæstelsesritual udøvende filippinere til at udøve ritualet, når nu det går imod så mange af de kristne værdier?

"This is a vow I had made to God so that He will spare my family from sickness,” [4] "It was a bit painful, but bearable.” [5]

Og en anden udtaler "I had made a vow to do this

every year until I die”.^{6}

Det er tydeligt at de korsfæstelsesritual udøvende føler sig nærmere Gud, og de ser det som en nødvendighed for at blive frelst. De ser det som en hyldest og underkastelse til Gud.

3

Johannesevangeliet kap. 19 vers 28-30

4

http://communities.washingtontimes.com/neighborhood/bill-kellys-truth-squad/2012/apr/9/inspiring-

gory-filipino-crucifixion-reenactments-s/
5

http://communities.washingtontimes.com

6

http://communities.washingtontimes.com

Side 9

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 9 af 11

                                                              7
"People here follow their own beliefs. We should not take that against them," siger

Reynaldo Sulit, en embedsmand i Paombong, Filippinerne. Der er nemlig blevet forslået at ritualet skulle forbydes, men det er altså tydeligvis et individuelt valg, om man vil gennemgå de samme lidelser som Jesus eller ej.

3.1 Den katolske kirke – rigtigt eller forkert?

Korsfæstelsesritualet finer sted uanset om det er rigtig eller forkert og er som sagt tidligere er det noget Paven er i mod. Men spørgsmålet kan stilles om han har nogen religiøs begrundelse for det? Før i tiden fandtes der afladsbreve, som også var en form for kaution for at blive frelst eller at skulle bede Ave Maria 30 gange og gøre nogle gode gerninger, hvis man havde begået en specifik synd. Derfor kan der blive set kritisk på den katolske kirkes forsvar på om de har den ret at skulle mene om det er rigtigt eller forkert det Filippinerne. Deres selvopofrelse er en anden form for gerning eller et andet slags afladsbrev som også kan beskrives som en undskyldning til Gud og en bøn om tilgivelse.

De katolskes grundlag for frelse er altså bygget op sådan at det er meningen at skulle gøre noget for at blive frelst, i stedet for - som protestant, at Jesus var gået på korset, og derfor havde frelst alle mennesker der har sagt ja til Gud.

Den katolske kirke mener at filippinerne har misforstået hele konceptet og at deres handlinger ikke stemmer overens med grundlaget. ”The Church says that they are

                         8
“misrepresentations of faith.””

Der kan argumenteres for at den katolske kirke har ret til at mene det er forkert eller rigtigt. Noget af kirkens kritik er også at det at gå på korset for at blive renset, er et selvisk motiv og derfor gudsbespottende, hvor selve påsken mister sin betydning og er derfor blasfemi og en del af den bevidste synd.

7

http://communities.washingtontimes.com

8

http://communities.washingtontimes.com/neighborhood/bill-kellys-truth-squad/2012/apr/9/inspiring-

gory-filipino-crucifixion-reenactments-s/

Side 10

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 10 af 11

Konklusion

Den kritiske holdning til korsfæstelsesritualet skyldes altså først og fremmest, at selve paven og kirken går imod dette. Det er blasfemi og forkert at tro, at man skal gøre Jesus korsfæstelse efter for at blive frelst og tilgivet, idet vi altså allerede er frelst. Jesus gik på korset for os, så vi ikke skulle gøre det. Mange er derfor af den holdning, at det er at gå imod selve Gud, når man vælger at lade sig korsfæste for frelse. Modsat ser de korsfæstelsesritual udøvende det som en nødvendighed – og som en slags forsoning og overgivelse til Gud.

Lærers kommentar:

I har skrevet en god opgave. I redegør fint for forløbet af den filippinske påske og begynder allerede i gennemgangen at analysere betydningen bag begivenhederne. I fortsætter på det analytiske plan ved at gennemgå påsken som et overgangsritual og inddrager kampen mellem kaos og kosmos – meget fint. Det ligger implicit, at det er den troende, som gennem ritualet identificerer sig med Jesus og derigennem overvinder synd og død i sit liv – i hvert fald symbolsk. Det skulle I måske have understreget lidt

mere: at det er den troende selv/Jesus, som gennemgår overgangen.

I skriver så, at balancen mellem kosmos og kaos er oprettet påskesøndag – er det ikke kosmos, som har sejret?

I pointerer ganske rigtigt, at det rituelle kobles sammen med det mytiske. Man kan vel sige, at myten genopføres som et skuespil og derved bliver til virkelighed igen for den enkelte?

Jeres forståelse af pavens kritik og efterfølgende problematisering af synspunktet pga.

den katolske opfattelse af afladsbreve er meget fin og nuanceret. Dog skulle I i stedet for begrebet afladsbreve bare have benytte begrebet bod.

Konklusionen samler godt op på den sidste del af opgaven, men hvis I havde resumeret den første del – filippinerens opfattelse af påsken – ville jeres pointer om de to forskellige syn på påsken have stået lidt skarpere.

Jeg ville gerne, at I havde dokumenteret lidt tydeligere, hvor I havde jeres viden fra, lidt flere noter, fx når I skriver om Askeonsdag – her har I jo jeres viden fra en bestemt artikel på litteraturlisten.

Alt i alt en rigtig god og interessant opgave, hvor der dog er en række mindre skønhedspletter. Det bliver så tilsammen til

Karakter: 10

Side 11

[navn fjernet] og [navn fjernet]

Religion B, projekt 3.g

30.04.12

Lærer: Hans Wagner

Side 11 af 11

Litteraturliste

Hjemmesider:

1) Kelly, William, communities.washingtontimes, Inspiring, gory Filipino

crucifixion reenactments show global power of Easter story. 09/04-2012, besøgt
d. 24/04-2012 http://communities.washingtontimes.com/neighborhood/bill-
kellys-truth-squad/2012/apr/9/inspiring-gory-filipino-crucifixion-reenactments-

s/

2) Mikkelsen, Poul Storgaard, religion.systime, 2011 besøgt d.:26/04-2012
http://religion.systime.dk/index.php?id=588

3) France-Presse, Agence, rawstory, Philippines stages bloody Easter crucifixions,

06/04-2012, besøgt d. 26/04-2012
http://www.rawstory.com/rs/2012/04/06/philippines-stages-bloody-easter-

crucifixions/

4) Poulsen, Stefan, Kristendom.dk, Hvad er askeonsdag? besøgt d. 28/04-2012
http://www.kristendom.dk/artikel/266190:Indfoering--Hvad-er-askeonsdag

5) Ritzau, nyhederne.tv2, Troende korsfæstet i Filippinerne, d.22/04-2012, besøgt
d. 29/04-2012 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-%3Atroende-

korsf%C3%A6stet-i-filippinerne.html?rss

6) ICR Religious Education, iccreligiouseducation, Catholic symbols, 2012 besøgt

d. 29/04-2012 http://www.iccreligiouseducation.com/catholic_symbols.cfm