Et eksempel fra STX 3.g

Den filippinske påskes ritualer | Analyse

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Religion B 11 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Religion B og fylder 11 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Den filippinske påske
  • Den katolske påske på Filippinerne
  • 1.0 Den hellige påskeuge
  • 1.1 Mahál na Araw
  • 1.2 Moriones Festival
  • 2.0 Overgangsritualerne i påskeugen
  • 2.1 Udskillelsesfasen – 40 dage før påske og askeonsdag
  • 2.2 Liminal fasen – langfredag
  • 2.3 Inkorporationsfasen – påskesøndag
  • 2.4Det rituelle, mytiske og virkningens plan
  • 3.0 Et hedensk ritual eller en tilbedelse af Kristus?
  • 3.1 Den katolske kirke – rigtigt eller forkert?
  • Konklusion

Uddrag fra opgaven

Den filippinske påske

Den katolske påske på Filippinerne

Påsken er en hellig tid, og den fejres på mange forskellige måder verden rundt. I filippinerne, et land hvor 83 % af befolkningen er Romersk – katolsk kristne, tillægges denne højtidelighed megen stor betydning. Der gøres meget ud af at fejre påsken, men filippinerne har forskellige måder at gøre dette på. Nogle vælger at sympatisere med Jesus, som måtte lide en grusom død, mens andre filippinere vælger at fejre dagene med mere festlige ritualer.

I denne opgave vil der blive redegjort for de filippinske påskeritualer. Der vil foreligge en analyse af nogle af dagene i den filippinske påskeuge samt en diskussion af hvorfor andre kristne er kritiske overfor det pågældende korsfæstelsesritual.

1.0 Den hellige påskeuge

1.1 Mahál na Araw

Den hellige påskeuge i filippinerne bliver kaldt Mahál na Araw(”påskeugen”). Den hellige uge begynder med ”askeonsdag”, hvor filippinerne markerer dagen med en askeonsdagsmesse. Her får menigheden ved alteret strøet akse i håret eller tegnet et askekors i panden. Asken stammer fra palmegrene der blev brugt til sidste det sidste års palmesøndags gudstjeneste. Herved skabes der en sammenhæng mellem påsken og Jesu frelsegerning. Asken indvies af præsten med vievand og bøn og skal symbolsk minde om menneskets syndighed og dødelighed.

Palmesøndag mindes filippinerne at Jesu bliver modtaget af palmeviftende tilhængere, mens han indtog Jerusalem. Her er traditionen, at man medbringer dekorerede palmeblade til gudstjenesten den pågældende dag og derefter går i optog gennem byen. I troen på, at de kan skræmme onde ånder bort, vælger mange filippinere efter optoget, at placere bladene i deres vinduer eller på deres hoveddøre. Efter palmesøndag begynder det filippinerne betegner som ”Den hellige uge” med Maundy Thursday, også kendt som skærtorsdag, Good Friday(Langfredag), Black/Holy Saturday og til slut Easter Sunday(Påskedag).

Maundy Thursday samles filippineren til messe og beder, mens de mindes, at det er den dag, hvor Jesus begyndte at lide for vore synder. For nogle filippinere er det tradition, at besøge så mange kirker som det nu er muligt at nå gående den dag, mens andre nøjes med at blive hjemme og tilbede Jesus via sang. Good Friday er dagen hvor Penitensya(angrende) genopfører Jesus korsfæstelse; ”Pagtaltal sa Guimaras." Deltagerne heri skal blandt andet bære deres eget meget tunge trækors for derefter at blive naglet til det, på samme måde som Jesus. De bærer ofte kroner af pigtråd, der skal symbolisere den rosenkrans, Jesus bar under sin korsfæstelse.

Tusindvis …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm