SRP om Eskapisme i Moderne Litteratur i Dansk og Engelsk

Side 1

Side 1 af 28

Indhold

1.0 Indledning: ................................................................................................ 2

2.0 Eskapisme: ................................................................................................. 4

2.1 Fænomenet eskapisme ................................................................................. 4

2.2 Eskapisme i Romanerne ................................................................................ 5

3.0 Analyse og Fortolkning: .............................................................................. 6

3.1 Plot ................................................................................................................ 7

3.2 Synsvinkel ...................................................................................................... 9

3.3 Karakterer ................................................................................................... 12

3.1.1 Hovedpersoner .................................................................................... 13

3.1.2 Øvrige vigtige personer i romanerne .................................................. 16

4.0 Eskapismens baggrund ............................................................................. 18

4.1 Hjembyens betydning ................................................................................. 18

4.2 Familien ....................................................................................................... 21

5.0 Konklusion: .............................................................................................. 23

6.0 Litteraturliste: .......................................................................................... 25

6.1 Primær ......................................................................................................... 25

6.2 Sekundær .................................................................................................... 25

6.2.1 Bøger ................................................................................................... 25

6.2.2 Artikler ................................................................................................. 25

6.2.3 Web ..................................................................................................... 26

6.2.4 Opslagsværker ..................................................................................... 27

Side 2

Side 2 af 28

1.0 Indledning:

Romanerne ”Trainspotting” og ”Nordkraft” af henholdsvis Irvine Welsh og Jakob Ejersbo beskriver begge en subkultur af unge midt i efterdønningerne af de fattige

80’ere i en stadigt eskalerende verden med nye muligheder og valg på hvert et hjørne.

Fortællingerne beretter om disse valg, eller mangel på samme, værdier og flugten fra det hele.

Begge romaner har fungeret som forfatternes gennembrud og har opnået megen anerkendelse i form af henholdsvis Trainspottings [1] kultstatus og Jakob Ejersbos mod-

tagelse af De Gyldne Lauerbær for Nordkraft^{2}.

Fælles for de to fortællinger er, at de foregår i umiddelbart trøstesløse og grå miljøer i subkulturer langt fra normen med værdier der rører noget i en bred læserskare af bå-de gamle og unge. Fortællinger om eskapisme, der fodrer vores egen mini-eskapisme, og et bredt persongalleri fanger den almindelige læser. Netop fordi eskapismen er så udpræget i disse miljøer, vil opgaven diskutere sammenhængen mellem de sociale forhold og personernes form for, og styrke af, eskapisme.

Først vil opgaven kort redegøre for fænomenet eskapisme og dennes forbindelse til afhængighed. I sammenhæng med dette vil de to romaner blive analyseret og fortolket med fokus på plot, synsvinkel og karakterer. Analysen vil specielt diskutere personer-nes eskapisme og herefter vurdere, hvorvidt deres sociale arv har indflydelse på den-ne.

Fagene engelsk og dansk tilhører begge det humanistiske fakultet, og jeg har derfor valgt hovedsagligt at bruge den hermeneutiske metode til at analysere og fortolke ro-manerne. Den hermeneutiske metode vil kunne bruges til at forstå teksterne ved gen-tagen inddragelse af teori og tekst.

1

Kilde 11

2

Kilde 9, s. 4 (Blå Bog afsnittet) / kilde 7, s. 2

Side 3

Side 3 af 28

Hele opgaven er behandlet ud fra en komparativ analyse, som jeg har fundet frem til ved en nærlæsning af romanerne. Fordi opgavens fokus ligger på eskapisme har jeg læst teksten i denne kontekst, og senere i vurderingen af den sociale arv også i denne kontekst. Ved inddragelsen af forfatternes baggrund for romanerne har jeg anvendt biografisk læsning. De forskellige tilgange til læsningen understøtter den hermeneuti-ske tilgang, og derfor giver disse tilsammen gode muligheder for at analysere eskapis-men i de to litterære værker.

Da opgaven omhandler nogle væsentlige samfundsfaglige og sociologiske fæno-mener, uden dog at være en samfundsfaglig opgave, har jeg valgt at inddrage udtalel-ser og teorier af sociologer, som jeg finder valide, for at afdække de teoretiske aspek-ter heraf.

De benyttede romaner er begge nykøbte, og er derfor genoptryk af de originale.

Denne genoptrykning har ikke stor betydning for Nordkraft, da både udgave og oplag er angivet. Derimod er Trainspotting blevet genoptrykt adskillige gange og har gen-nemgået flere forandringer undervejs [3]. Den anvendte udgave er Vintage Londons ud-gave fra 2004, der er ikke angivet udgave eller oplag.

Kopier af internetsider og artikler brugt til denne opgave fremsendes til censor hvis det ønskes.

3

Kilde 3, s. 73

Side 4

Side 4 af 28

2.0 Eskapisme:

2.1 Fænomenet eskapisme

Ordet eskapisme kommer af ordet ”escape”, der betyder at ”undslippe”. Når man undslipper, flygter man, og eskapisme kan derfor forstås som flugt. Den direkte over-

                                4
sættelse til dansk er ”virkelighedsflugt” .

Politikens ordbog definerer:

”If you describe an activity or type of entertainment as escapism, you mean that it makes people think about pleasant things instead of the uninteresting or unpleasant aspects of their life”

Samtidig definerer Lademanns Leksikon:

”Eskapisme: virkelighedsflugt; forsøg på at flygte fra problemer, man som samfundsborger normalt tager stilling til.”

Eskapisme er altså flugten fra det kedelige, det ubehagelige eller det besværlige i livet.

I ordet eskapisme ligger, at det er en mental flugt, en tilstand.

Opgaven omhandler flere steder nogle centrale personers fysiske flugt. Denne flugt er ikke en sådan form for eskapisme, men nærmere en flugt fra eskapismen og eskapis-mens tilhørssted.

Anthony Giddens opstiller nogle teorier der er meget interessante i denne sam-

menhæng.^{5}

Moderniteten kræver en række ting af individet der kan komplicere identitetsdannel-sen: For udvikle sig må det moderne menneske tage en række valg, valg der er mulig-gjort af moderniteten, men som ikke understøttes eller vejledes af den selv samme.

Institutionalisering og ekspertsystemer kan skabe angst [6], en angst der blandet med den løbende identitetsskabelse, med sin kontinuerlige strøm af valg, gør det svært at vælge rigtigt.

4

Kilde 6, s. 681, 2. Spalte

5

I ”Modernitet og Selvidentitet” (kilde 4)

6

Kilde 4, kapitel 2

Side 5

Side 5 af 28

At valgene besværliggøres skaber i nogle tilfælde en modreaktion, et ønske om at fralægge sig det ansvar der følger med stillingstagen.

2.2 Eskapisme i Romanerne

I Trainspotting vælger personerne at undvige valgene og flygte ind i deres egen iso-lerede verden. Primært glemmer personerne verden gennem et solidt heroinmisbrug.

Kun få i romanen er ikke i kontakt med stoffer, i stedet vælger de at eskapere i seksuel-le eller voldelige handlinger når de konfronteres med de aspekter af deres liv de prøver at glemme. En diskuterer og vurderer alle aspekter af idolet Sean Connery, en liden-skab han udøver ligestillet med sin passion for sex med diverse piger. Sex og ”kærlig-hed” er en anden primær form for eskapisme, det at ”have someone” giver mere me-ning til et ellers meningsløse liv. Mislykkes al eskapisme, eller bliver det for trivielt, flytter, eller flygter, personerne i Trainspotting væk fra byen Leith.

I Nordkraft bruges stofmisbrug ligeledes som den primære eskapismeform, men også ting som litteratur og overtro bruges til at kontrollere hverdagen med. En opgivel-se af valg der også ses hos blandt andet romanens første hovedperson, Maria, der lige-som sin mor ikke er i stand til at leve en hverdag alene uden rammer lagt enten af ”fordomme” eller af kæresten. Hun lever således et liv som en pusherfrau bør gøre det [7]. Grænsesøgen bruges af flere i romanen som en måde at flygte fra kedsomheden på, herunder seksuelle eventyr og teenageoprør [8].

Giddens´ teori om afhængighed [9] skelner mellem fysisk og psykisk afhængighed.

Udover den kemiske afhængighed der er i narkotika, er personernes afhængighed også styret af vanens påvirkning af menneskets kontrol over sit eget liv.

”Afhængighed må forstås i relation til et samfund hvor traditionen er blevet ryddet mere grundigt af vejen end nogensinde før og hvor sel-

                                             10
vets refleksive projekt følgelig får en særlig betydning”

7

Nordkraft, s. 87,

8

Nordkraft, s. 122 først sektion.

9

I Intimitetens Forandring (kilde 3)

Side 6

Side 6 af 28

At stofmisbrug er så fremtrædende i begge romaner skyldes først og fremmest miljøet, men også afhængighedsdannelsen som følger mødet med stofferne er afgørende. Det-te emne berøres i Trainspotting hvor Tommy rammes af HIV som følge af et misbrug der startede ”for lige at prøve det”. Tommys fatale stofmisbrug startede da han miste-

de sit ”to have someone” og valgte at erstatte det med heroin^{11}

Sammenligner man ovenstående med den tidligere omtalte teori af Giddens, ser man at karakterernes afhængighed er en naturlig forlængelse af eskapismen, som er en modreaktion til det modernistiske krav om selvrealisering og identitetsskabelse.

3.0 Analyse og Fortolkning:

Titlen Trainspottings eneste klare reference til handlingen er kapitlet Trainspotting

                                                               12
at Leith Central Station, hvor ordet nævnes to gange af Begbies fordrukne far :

”What yis up tae lads? Trainspottin, eh?” og ”Keep up the trainspottin mind!”

Disse to sætninger sammenkobler vennernes druktur og fænomenet ”trainspotting”.

Trainspotting er navnet på den hobby der går ud på at se og opleve så mange forskelli-ge tog som muligt [13]. Hobbyer fungerer som et afbræk fra hverdagens besværligheder og giver udøveren tid til kun at bekymre sig om én ting – togene. Dette kan også ses som en eskapistisk handling. Ydermere kan ”trainspotting” tolkes som misbrugerens søgen efter en brugbar blodåre, hvorfor udtrykket er blevet et slang for heroinmisbrug.

Ifølge Irvine Welsh og Danny Boyle, som instruerede filmatiseringen af Trainspotting, dækker ordet ”trainspotting” over både det at indsprøjte heroin, og at være optaget af noget trivielt, som fx Sick-Boys fascination af Sean Connery.

Aalborg er den nordligste store by i Danmark og er bygget omkring et stort kraft-værk, hvilket der refereres til i titlen Nordkraft. Selve kraftværket males til med band-

10

Kilde 3, s. 78

11

Trainspotting, s. 88

12

Trainspotting, s. 309

13

Kilde 14

Side 7

Side 7 af 28 navnet ”büld” i romanen, men er også vigtig fordi den var arbejdsgrundlaget for den nu udskældte arbejderklasse [14]. Kraftværket kommer altså til at symbolisere arbejder-klassen, som er byens grundlag. Ordet ”büld” minder meget om det danske ”byld”, altså en uønsket, ”snyltende” og grim gevækst. Steso og Taber maler kraftværket til som en hån mod byen, men ender paradoksalt nok med at udnævne arbejderklassen til byens byld. Selv siger Jakob Ejersbo at ordet ”kraft” i titlen peger på den kraft der er

i mange af personerne^{15}.

Da stofmisbrug og optagethed af eksempelvis Sean Connery fortolkes som eska-pisme, og begge betyder ”trainspotting”, må titlen Trainspotting være et udtryk for personernes eskapisme. Titlen Nordkraft fortolkes derimod som en reference til det personerne eskaperer fra: overklassens undertrykkelse.

3.1 Plot

Kampen for og imod stofferne, specielt heroin, er den overordnede handlingsgang i Trainspotting. Mark Renton og hans omgangskreds lever en tilværelse styret af deres heroinmisbrug, et bevidst valg om ikke at tage et valg:

”Society invents a spurious convoluted logic tae absorb and change people whae’s behaviour is outside its mainstream.... they they won’t let ye dae it[heroin], because it’s seen as a sign ay thir ain filure. The fact that ye jist simply choose tae reject whit they huv tae offer. Choose us. Choose life. Choose mortgage payments; choose .... Choose life. Well,

ah choose no tae choose life.”^{16}

Citatet viser Marks Rentons overvejelser omkring samfundets krav til hans stillingsta-gen og offentlige deltagelse. Han, og hans omgangskreds, vælger bevidst at flygte fra disse krav. Gennem romanen prøver Mark Renton at blive clean, først frivilligt, senere tvunget. Efter disse eskapismestop tager han til London, væk fra Edinburgh, for at star-

14

Kapitel 4.1 om byens betydning

15

Kilde nr 10, s. 3

16

Trainsptting, s. 187

Side 8

Side 8 af 28 te et nyt liv. Afsluttende rejser han til Amsterdam med pengene fra en narkotikahan-del, som han stjæler fra sine, tidligere, bedste venner. En flugt fra hans eskapismes oprindelsessted, som muliggøres af hans voldspsykopatiske kammerat, Francis Begbie, der ville dræbe Renton, hvis denne viste sig i Edinburgh igen [17].

Samme kamp for og imod stofferne er også stærkt repræsenteret i Nordkraft, hvor alle tre dele af romanen er påvirket af hovedpersonernes problemer med stoffer, som henholdsvis afhængighed, afholdenhed og dødelighed. I romanens første del, der star-ter i 1990, følger vi en pusherfrau Marias problemer med afhængigheden af både hash og stabilitet i hverdagen, en afhængighed hun bryder med ved til sidst at forlade sin pushende kæreste. Anden del fortsættes af den forhenværende småpushende og stor-afhængige Allan, der vender tilbage til Aalborg efter at have været flygtet fra sin eska-pistiske livsstil ved at tage ud og rejse. Her drejer problematikken sig omkring hans etablering af et normalt liv, i Aalborg, uden stoffer. Den tredje og sidste del beskriver begravelsen af ”den professionelle” junkie, Steso, der døde af en overdosis. Det disku-teres om overdosissen var bevidst selvmord eller en fejl. Her bliver der bliver samlet op på personernes videre udvikling og flugt fra, eller dybere ind i, eskapismen.

Romanerne er inddelt i henholdsvis 7 og 3 afsnit, afsnit hvis overskrifter opsummerer plottene:

Trainspottings inddeling lyder:

Kicking – Relapsing – Kicking Again – Blowing It – Exile – Home - Exit

Og Nordkrafts inddeling lyder:

Junkiehunde – Broen – Begravelse

Begge romaners inddelinger opsummerer først og fremmest handlingerne, men beskriver også udsvingene i personernes stofmisbrug og eskapisme.

I Trainspotting starter alt ud godt, men falder i Relapsing sammen når personerne udsættes for en række ydmygelser. Herefter kæmper de sig kortvarigt op igen for end-nu en gang at miste det i Blowing It, hvor Mark Renton bliver anholdt og tvunget til en kold tyrker. I Exile er han flygtet fra den eskapistiske livsstil, men bliver trukket tilbage

17

Trainspotting, s. 344

Side 9

Side 9 af 28 igen i Home, da hans venner får ham fyret. Sidste del består af ét afsnit og markerer Mark Rentons definitive afsked med miljøet i Leith. Sættes stofferne og hjembyen lig eskapisme beskriver ovenstående også Mark Rentons forhold til, og udvikling i, sin egen eskapisme.

Nordkrafts inddelingsoverskrifter beskriver handlingen på både real- og billedpla-net. Alle tre afsnit har en peak eller et point-of-no-return navngivet ved overskriften.

Junkiehunde henviser til pusheren Asgers hundes tiltagende stofmisbrug og bratte vej ud af det, Broen er bindeleddet mellem Allan og hans mission: Maja. I sidste del begra-ves gruppens hyppigste stofmisbruger Steso, deraf titlen Begravelsen. Symbolismen og eskapismens rolle i titlerne vil blive diskuteret senere [18].

Kampen for og imod stofferne opsummeres i begge romaners inddelinger, hvis overskrifter også beskriver udsvingene i personernes eskapisme og stofmisbrug.

3.2 Synsvinkel

Trainspottings 344 sider er delt op i 42 kapitler fordelt på de 7 nævnte afsnit, 42 kapitler hvorimellem der sker både synsvinkel- og fortællerskift.

Kun 8 kapitler er fortalt i 3. Person. De resterende kapitler kan deles op efter fortælle-ren: Mark Renton står for 21, Spud for 4, Sick Boy og Francis Begbie står for 2 hver, og de sidste seks kapitler er fortalt af knap så fremtrædende personer. Alle kapitler, und-tagen de 8 førstnævnte, er fortalt af 1. persons fortællere, der skriver, taler og tænker i talesprog. Sammen med de næsten uafhængige kapitler skaber denne stil en meget personlig og autentisk, men også forvirrende stemning omkring fortællingen. Den spe-cielle skrivestil er også en afgørende faktor for hvordan personerne opfattes af læse-ren [19], da de enkelte personer adskiller sig fra hinanden ved at gøre brug af meget for-skellige ord.

18

Afsnit 3.1.1 om hovedpersoner

19

Se kapitel 3.1 om karakterer

Side 10

Side 10 af 28

At Mark Renton dominerer fortællingen vidner om ham som den egentlige hoved-person i Trainspotting, men også det at de øvrige fortællere er hans tætte venner bi-drager til dannelsen af denne konklusion. Dog er andre detaljer også afgørende. Først og fremmest nævnes Renton i samtlige afsnit, også dem der ikke umiddelbart handler om noget i nærheden af hans liv, som i Bad Blood, der ikke rammer nogle af de primæ-re personer, men blot fortæller om en HIV smittet mands hævn og forløsning:

”I’ve got a mate called Tommy who started using smack through hanging around with these guys in Leith. One of them I know, a guy called Mark Renton, whom I worked with way back in my chippy

days.”^{20}

Her nævnes Mark Rentons navn henkastet, uden umiddelbar betydning, men på denne måde dukker han op i alle afsnit. Derudover er den eneste kvindelige fortæller, Kelly, en pige som Mark Renton, vist nok, var kærester med på et tidspunkt.

Afgørende for Mark Rentons position som hovedperson er, at det er hans op- og ned-ture med heroin, forsøg på at slippe fra det samt hans flugtforsøg fra eskapismen til London man følger. Det er altså en historie om Mark Renton fortalt af ham selv, hans venner, handlingerne og miljøet.

Også Nordkraft er opbygget som en kollektivromansmodel. Den består af tre læn-gere noveller, Junkiehunde, Broen og Begravelsen, som også er fortalt af forskellige personer.

De to første dele, Junkiehunde og Broen, fortælles begge i 1. person, jeg-fortællerne er henholdsvis Maria og Allan i år 1990 og 1992. Den sidste og opsamlende del, Begravelsen, fortælles i 3.person af en alvidende, og klinisk beskrivende, fortæller, der følger gruppen og de enkelte på skift. Ole Christian Madsen, instruktør af filmen Nordkraft og ven af Jakob Ejersbo, mener at: ”Maria, Allan og Steso er udspaltninger

af det samme menneske”^{21}, en teori jeg vil komme nærmere ind på i kapitel 3 om ka-

raktererne. Holder vi os til teorien om de tre personer som værende én sammenhæn-gende hovedperson, er romanen i de to første dele i 1. person, og forfatteren har så

20

Trainspotting, s. 241

21 kilde 7, s. 1

Side 11

Side 11 af 28

”været nødsaget til” at skrive i en 3.person der kender alle personerne, fordi den op-rindelige fortæller nu er død.

I forholdet til miljøet adskiller de to romanernes synsvinkel sig markant fra hinan-den. I Trainspotting følges forholdet til stofmisbruget og eskapismen meget bevidst set indefra, hvorimod stofferne og miljøet følges lidt på afstand i Nordkraft.

Desuden skifter fortæller og synsvinkel næsten tilfældigt og meget ustruktureret i Trainspotting. Denne effekt er forvirrende og fremhæver miljøet og måden hvorpå hovedpersonen, Mark Renton, bliver ”trukket gennem” sit liv. Hele denne stemning er med til yderligere at autentificere romanen.

Stik modsat er Nordkraft opbygget meget struktureret med 3 skift, et skift hvert andet år. Hver del er kortere end den forrige, mindre hektisk beskrevet med færre dialoger og flere flashbacks og overvejelser. Hermed vises den langsomme opbremsning, og arene i minderne, af denne formodentlige fælles hovedpersons liv. Som læser ønsker man at personerne udvikler sig i den rigtige retning og vokser fra deres ungdomseska-pistiske livsstil.

Forskellen i struktur og indgangsvinkel til miljøet kan tilnærmelsesvis findes i forfat-ternes hensigt med, og indgang til, publiceringen af romanerne. Welsh’s hovedperson har rødder i hans eget liv [22], han skrev romanen i kedsomhed og havde ingen specielle intentioner med romanen:

”I’m just someone who’s writtin something and might write some-

thing else if I’ve got anything to say” – Irvine Welsh 1995^{23}

Denne ligegyldighed kan, sammen med hans egne oplevelser med heroin og speed, have været meget afgørende for hans indgang til romanen, og da han ydermere ikke stræbte efter en udgivelse, var der ingen restriktioner eller formelle krav han skulle leve op til. Altså er romanen opstået som et resultat af hans egne tanker i en tid hvor han selv havde brug for at flygte fra sin kedelige hverdag som kontorarbejder. Modsat

22

Kilde 5, s. 9

23

Kilde 5, s. 8

Side 12

Side 12 af 28

Welsh skrev Ejersbo værket som et gennembrud, der skulle lede vejen for hans egent-lige livsværk: Liberty-trilogien.

”Jeg er hverken gammel pusher eller storryger. … omkring 1989 spil-lede jeg lidt musik på hobbyniveau og mødte en del folk[i miljøet] ad den

vej.”^{24}

Med en journalistuddannelse og kontakter i miljøet havde Ejersbo gode forudsætnin-ger for at skrive en roman om en tabubelagt gruppe mennesker på en så godkendt og korrekt måde at den tog Danmark med storm.

De to kollektivromaner er begge overvejende skrevet i 1. person, en 1. person der her sammenlignes. Det ses at der er en klar forskel på romanernes opbygning og ud-nyttelse af fortællersynsvinkel, en adskillelse der har klare referencer til de to forfatte-res egne liv, og deres formål med at skrive og udgive romanerne.

3.3 Karakterer

Personerne, der er det centrale i begge romaner, er dybt nuancerede og spiller ind i et indbyrdes mønster af relationer der muliggør en spændende kollektivroman. Søren Schou skriver at:

”[misbrugere] ifølge den gængse opfattelse er mennesker, der efter-

                                 25
hånden reduceres til at ligne hinanden.”

Der er en opfattelse der modsættes i både Nordkraft og Trainspotting, især i sidst-nævnte som følge af et valg af dybere eskaperende personer. Som Schou kort efter siger, kunne Nordkraft have været endnu mere kompromisløs, ”hvis blot den havde

valgt sine hovedpersoner fra inderste og mest håbløse kreds af misbrugere.”^{26} Denne

kompromisløshed opnår Welsh med Mark Renton og dennes venner, der alle er flygtet dybere ind i stofmisbruget end Nordkrafts persongalleri.

24

Kilde 10, s. 1

25

Kilde 6, s. 91 spalte 1

26

Kilde 6, s. 91 spalte 2

Side 13

Side 13 af 28

De grundige personkarakteristikker medfører også at alle personerne rummer en svag-hed som i Nordkrafts tilfælde bunder i forfatterens natur. Ejersbo skulle, ifølge hans gode ven Christian Kirk Muff, opleve en svaghed ved mennesker før han stolede på dem. [27] Denne dom ligger i de fleste mennesker, og ved berøring af det meget personli-ge menneskekendingsredskab opnår begge forfattere en personliggørelse i forholdet til læseren.

3.1.1 Hovedpersoner

Mark Renton, hovedpersonen i Trainspotting, behersker den engelske standard dialekt såvel som sin ”egen” Edinburgh dialekt, en evne der gør ham i stand til også at omgås folk uden for hans egen sociale position.

””I’m no longer indulging in self-deception. With god’s help, I’ll beat this disease. Thank you again” The magistrate looks closely at us tae see if thirs any sign ay mockery oan ma face. No change it’ll show.” [28]

Her, under en retssag mod ham selv og vennen Spud, viser Mark Renton tydeligt sin evne til at tilpasse sit sprog til situationen. Retssagen kom af hans stofmisbrug, et mis-brug han er meget bevidst om, men som også påvirker hans forhold til forældrene i en negativ retning.

”But ah love her [hans mor] nonetheless. So much that ah don’t want her tae have a son like me. Ah wish ah could find her an replacement. Ah

wish that because ah don’t think change is an option fir us.”^{29}

Citatet er taget fra det først afsnit af Junk Dilemmas, hvor vi bliver introduceret til Rentons tankegang, når den er direkte påvirket af heroinen, en tilstand hvori han næg-ter sin mor adgang. Læserens sympati bliver gendannet med ovenstående citat, der sammen med det forrige citat giver et indtryk af en ung mand, som er omsorgsfuld og sød af tanke, eftertænksom og klog, men dog ødelagt af stoffer – desværre en ødelæg-gelse han har det fint med at befinde sig i.

27

Kilde 9, s. 1

28

Trainspotting, s. 167

29

Trainspotting, s. 57

Side 14

Side 14 af 28

Maria i Nordkrafts første del, Junkiehunde, lader sit liv styre af impuls og følelser, hun er lige så afhængig af tryghed, som den mor hun flygter fra. Stofmisbruget, der består af hash og en smule opium, bruger hun til at ”lægge låg på”, når hun ikke kan overskue at tage stilling til sit videre liv:

“Det er jo ikke altid de skønneste ting der kommer op ad gryden, når man tager låget af. Verden er lidt skræmmende – uoverskuelig [30].

Allan i Nordkrafts anden del, Broen, prøver at styre sit liv efter at have flygtet fra eskapismen I flere år. Han lever en hverdag som på søen og prøver at undgå sit gamle liv. Under en stormende forelskelse I Maja falder han I med stofferne igen [31]. Han er primært styret af sine instinkter, forelskelsen, søvnen og maden samt kampen for at holde sig fra stofferne.

Steso i Nordkrafts tredje del, Begravelsen, er fuldstændig i kontrol og bruger al sin energi på at blive påvirket og læse samfundsrelevante bøger, to passioner der begge understreger hans overlegne intellekt, narkomanien dog som følge af den tydelige kon-trast til hvad man ville forvente af en intelligent person.

“Du afbrød din OVERVÅGNING for at besørge din AFFØRING, og Til-de benyttede den VIDUNDERLIGE mulighed til at UNDSLIPPE fra din

KLÆBRIGE FORFØLGELSE”^{32}

Citatet, der er en erindring under Stesos begravelse, viser den konfronterende og ærli-ge facon hvormed han omgikkes alle, også dem han ikke brød sig om, som her den borgerlige studerende Bertrand.

Følger vi op på konstateringen af Maria, Allan og Steso som værende repræsentan-ter for én fælles hovedperson, siger Ole Christian Madsen [33] at:

“Maria er drevet af følelser, Allan af drifter og Steso af hovedet”

Antager vi dette, vil følgende ligge i naturlig sammenhæng dertil:

1. Maria, titlen Junkiehunde og sangen på titelbladet dertil (Sugarcubes: ”life’s too good”) med linjen:

30

Nordkraft, s. 66

31

Nordkraft, s. 194-200

32

Nordkraft, s 380

33

Kilde 7, s. 1

Side 15

Side 15 af 28

”i’ll sail out the window i’ll walk down the hedge i will not finish ’till i’m fully satisfied” repræsenterer den overordnede hovedperson og resten af persongalleriet midt i deres flugt fra sårede følelser, offentlighedens problemer og den faretruende kedsomhed.’

2. Allan, titlen Broen og sangen på dette titelblad (William Gibson: ”Neuroman-cer”), specielt med linjen:

”.. the drug-flesh replaced with the meat of his life.”

repræsenterer personens kamp ud af ”Marias” position, kampen for ikke at eskapere og ”broen” man skal kæmpe sig over for at udvikle sig fra at være teenageeskaperende junkiehund til at være en bevidst voksen.

3. Steso, titlen Begravelse og citatet af Robert Altman på titelbladet

”I’m swimming through the ashes of the bridges I’ve burned” symboliserer personens begravelse af eskapismen, personificeret i den stor-misbrugende Steso. Citatet understreger efterdønningerne af kampen ud af det tidligere stofmisbrug, at det altid vil være der og påvirke personen.

Altså kan Maria, Allen og Steso ses som tre udspaltninger af den same person, og ydermere kan de også ses som udspaltninger af Trainspottings hovedperson Mark Ren-ton

Citatet af Mark Renton der omhandler hans mor i afsnit 3.1.1 om hovedpersoner minder om Marias kærlighed til, men afstand fra, sin mor – altså familieforhold.

”Jeg ville ønske min mor var her. Jeg savner hende. Men vi er ikke på

talefod. Hun ved ikke engang, hvor jeg bor.”^{34}

Allans kamp mod, og falden tilbage i, eskapismen er en mildere version af Mark Rentons, de bruger begge det at rejse som et middel i kampen mod eskapisme og en-der begge at erkende ønsket om bedre liv.

34

Nordkraft, s.15

Side 16

Side 16 af 28

Stesos intellekt og formuleringsevne kan sammen med hans kyniske bevidsthed om sin egen eskapisme sammenlignes med Mark Rentons. Dette overfor den umiddelbart modsatte ønske om, og jagt på, den ultimative nydelse af stoffer.

Hvis Maria, Allan og Steso er udspaltninger af den samme person som Mark Renton repræsenterer,

Antages det at Maria, Allan og Steso er udspaltninger af den person Mark Renton repræsenterer, kan de tidligere omtalte plot defineres: Vores hovedperson har det svært med sin familie og med at tage ansvar, og ender derfor i et stofmisbrug for at glemme sit ansvar og sine problemer med familien. Personen bliver tvunget til at se

virkeligheden i øjnene, opdager hvor eskaperende han/hun har været, og vælger at

rejse fysisk væk. Efter en kort tilbagevenden forsvinder personen definitivt fra eska-pismens oprindelsessted.

3.1.2 Øvrige vigtige personer i romanerne

I Trainspotting har jeg yderligere valgt at koncentrere mig om de tre venner, Sick- Boy, Begbie og Spud, fordi de, udover Renton, står for størstedelen af kapitlerne, del-tager i flest kapitler og følges tættest af hovedpersonen Renton.

Af disse tre er det kun Sick-Boy der, sammen med Renton, magter the Queens Eng-

lish^{35}, hvilket gør dem nemmere at forstå for den ikke-skotske læser, men også hjælper

dem til at tilpasse sig i andre miljøer, overbevise og forføre lytteren.

Sick-Boy er dybt passioneret omkring piger og sex på lige fod med stoffer. Samtidig beundrer han Sean Connery, en Edinburgh-dreng fra trange kår som dem selv, bortset lige fra hans enorme succes som James Bond [36]. Det er en idolisering af en person, der formåede at kæmpe sig ud af den situation Sick-Boy blot eskaperer fra.

Begbie er voldelig og dominerende og fremstår mindre intelligent som følge af hans manglende evne til at tilpasse sit sprog. Volden er kraftigst, når han konfronteres

35 kilde 12, s 13 (kapitel 3.2)

36

Kilde 13

Side 17

Side 17 af 28 med ubehageligheder eller personlige fejl. Denne personlige utilstrækkelighed dæm-mer han op for ved at lyve om sin egen person.

“A whole Begbie mythology hud been created by oor lies tae each other an oorsels. Like us, Begbie believed that bullshit. We played a big part in making him what he was.” [37]

Altså kompenserer historierne for Begbies usympatiske person på en måde så han selv tror på det. Han er på denne måde flygtet ind i en verden af illusioner, fordi den er bedre end virkeligheden.

Spud fremstilles på samme måde mindre intelligent end de andre, dog vidner hans ordvalg om en sympatisk person. Han omtaler ikke sine venner med nedsættende nav-ne, som resten af slænget har tendenser til, med i stedet ”cats” og fornavne, hvilket viser hans respekt og glæde for vennerne [38]. I Na na and the other nazis oplever vi hans vedligeholdte kontakt til familien, hvilket giver læseren et sympatisk billede af den el-lers mest udprægede og dummeste junkie i gruppen.

I Nordkraft er mange af personlighederne med som ”støttepersonligheder”, der hjælper til tydeliggørelsen af temaer eller aspekter af eskapismen. personer som Frank og Asger er med fordi de hører til, de sælger stofferne, midlet til eskapisme, og stopper ikke salget trods deres venners udvikling. Vennernes tanker og kommentarer til disse to afspejler ikke pusherne, men derimod afsenderens tanker omkring stofmisbrug og det eskapistiske liv. Af den gruppe mennesker er det kun Lars der gives en sympatisk personlighed som følge af hans lange venskab med flere i flokken.

Lisbeth er mærket af hendes kæreste Lars’ død og hendes efterfølgende kæresteri med dennes dobbeltgænger, Adrian. Lisbeth og Tilde er bedste venner der gik i folke-skole med Svend og Steso, og derfor kalder ham Thomas.

Svend er evigt forelsket i Lisbeth, men skjuler det, da hun jo er hans veninde, der som nævnt ydermere er mærket af ekskæresten død. I romanen flytter Svend væk fra Aalborg for at starte et nyt liv, men indser, da han er tilbage for at begrave Steso, at

37

Trainspotting, s. 82

38

Kilde 12, s. 16

Side 18

Side 18 af 28 flugt fra eskapismen ikke er løsningen. Herefter udtrykker han et ønske om at flytte tilbage.

Den mentalt forstyrrede Tilde bruger overtro til at få styr på sit liv, hun tror på for-bandelser, reinkarnation og har gennem romanen et tvivlsomt forhold til den borgerli-ge Bertrand. Bertrand udnytter gruppens eskapistiske livsstil til selv at flygte væk fra hverdagens krav, men ønsker ikke at kendes ved den specielle gruppe i andre sam-menhænge. Han fremstår derfor sammen med Hans-Jørgen, Marias mors nye mand, derfor som et billede på kommunen og de borgerliges udnyttelse og samtidige fortielse af arbejderklassen, her repræsenteret af Tilde, hvem han tvinger til at tie omkring de-res seksuelle forhold [39]. Præcis denne dom ønsker Nordkrafts personer at flygte fra, hvilket der bliver billedliggjort i Begravelsen hvor de fælles tager afstand til Bertrand.

De dybe personkarakteristikker sætter sig mod den generelle opfattelse af misbru-gere som værende homonyme mennesker. Specielt hovedpersonerne er dybt beskre-vet og fortolkes her til at rumme de samme egenskaber, og kan derfor være udspalt-ninger af samme intelligente, kæmpende og til tider fortabte person.

Resten af persongalleriet spiller forskellige roller i henholdsvis Nordkraft og Trainspotting; i Nordkraft bruges personlighederne til at fremhæve aspekter af konflik-ter og tematikker, hvor de blot eksisterer og eskaperer i Trainspotting.

4.0 Eskapismens baggrund

Med Giddens teorier i baghovedet vil det være væsentligt at kigge på de så eks-tremt eskaperende personernes baggrund og hermed vurdere den sociale arvs betyd-ning for den beskrevne eskapisme.

4.1 Hjembyens betydning

39

Nordkraft s. 403-405

Side 19

Side 19 af 28

Leith er den gamle havnedel af Edinburgh, en havn der blev nedlagt ved anlæggel-sen af jernbanen [40] og sidenhen har skabt slum og fattigdom som følge af den høje ar-bejdsløshed [41]. Byen var ydermere det sted i Europa med det højest antal HIV og Aids smittede og var kendt som ”the AIDS capital of Europe” [42]. Det er derfor ikke tilfældigt, at Irvine Welsh valgte at placere bogens handling i netop denne del af sin hjemby.

Aalborg fremstilles på de offentlige hjemmesider og af borgmesteren som værende en blomstrende kulturby med masser af kreativitet. Professor i Sociologi Annick Prieur der har studeret i de sociale skel i Aalborg, siger dog at:

” Aalborg er en klassisk, tung industriby, som mest er kendt for ce-ment, druk, arbejdsløshed og fodbold - et image, kommunen desperat

forsøger at komme af med til fordel for et nyt brand som vidensby.”^{43}

Det er et ønske der ifølge Prieur har udskudt netop arbejderne, for når man prøver at skabe afstand til et image som industriby, lægger man også afstand til menneskene der i mange år har været bund for denne industri, nemlig arbejderne. På denne måde ska-ber man en, ikke bare finansiel, men også en kulturel og mental, kløft mellem de krea-tive og den udskældte arbejderklasse.

Begge byer har derfor en efterladt underklasse der selv må kæmpe sig ud af fattigdom

og/eller nedværdigelse. Det er en situation, der er svær at arbejde sig ud af, især hvis

man har yderligere problemer at flygte fra.

I begge romaner er der had til folk der socialt er bedre stillet end gruppen generelt, I Nordkraft er der sure opstød mod både Bertrand og Hans Jørgen der begge repræ-senterer borgerskabet, og i Trainspotting lyder nedladelsen over folk med arbejde, da deres arbejde både håner de andres arbejdsløshed, men også består i at styre og ”normalisere” de eskaperende.

                                                       44
”Clear as a bell, you fuckin docile cunt. I love you, shite-for-brains”

Citatet viser Rentons attitude over for den uddannede dommer der har bemyndi-gelse til at bestemme over hans, og hans venners, liv.

40

Kilde 17

41

Kilde 5, s. 8

42

Kilde 11, s. 2

43

Kilde 8

44

Trainspotting s. 167

Side 20

Side 20 af 28

”Lisbeth kaster et blik på Bertrand. … Hun føler ikke, at han hører til

her, og hun vil ikke være høflig.”^{45} - Lisbeth

Her det mildeste citat om Bertrands tilstedeværelse og forfølgelse af gruppen.

Dette had til bedrestillede kommer delvist af jalousi, en jalousi der i Sick-Boys til-fælde med Sean Connery er blevet omdannet til en voldsom idolisering, fordi Sean Connery startede i den undertrykte klasse er han ikke er en del af ”fjenden”.

Ovenstående besværliggør også ”normaliseringen” af de eskaperende ”udskud”.

De ønsker ikke at blive som dem der burde være deres forbilleder. De vil måske gerne ud, men ikke på den måde samfundet ønsker med psykoterapi, som i Searching for the Inner Man, samt uddannelse og aktivering, som flere af personerne i Junkiehunde bli-ver tunget ud i.

Som tidligere konkluderet er eskapisme:

”flugten fra det kedelige, det ubehagelige eller det besværlige i li-

vet.”^{46}

Det kedelige, ubehagelige og besværlige er her arbejde og borgerskabets parcelhusliv, starten af et nyt og bedre liv samt erkendelsen af den dårlige position man selv, ens familie og alle dem man holder af står i.

Byens tilstand er ikke blot medvirkende til personernes ønske om eskapisme, men bremser ved klaseinddelinger og afstandstagen også individets kamp mod eskapismen.

Ved en gennemgang af personernes individuelle eskapisme, ses det at eskapismen er markant mere udpræget i Trainspotting end i Nordkraft, hvilket blandt andet kan skyldes de nationale forskelle.

”Ser man på den såkaldte intergenerationelle effekt, klarer Danmark sig særdeles godt. I modsætning til lande som USA, England og Frank-

rig.”^{47} – Professor i Sociologi Gøsta Esping-Andersen

45

Nordkraft s. 382

46

Afsnit 2.1 om eskapisme

47

Kilde 8, s. 2

Side 21

Side 21 af 28

I forhold til fx England er der relativ svag sammenhæng mellem forældre og deres børns indkomst i Danmark, altså er det meget nemmere for den enkelte at bryde med den sociale arv. Hertil kommer også forskelle i de sociale systemer som fx muligheden for bistand og betalte boliger hos Marie og Tilde i Nordkraft.

4.2 Familien

Med social arv mener man almindeligvis forældrenes påvirkning af deres børn. Emnet omtales oftest i negative sammenhænge, hvor børnene bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. I både Nord-kraft og Trainspotting er der dog også tilfælde på det modsatte. De unge hvis barndom har foregået i et normalt hjem uden misbrug af hverken den ene eller den anden slags, har, eller opnår, alle en bredere forståelse for, og bevidsthed om, deres egen eskapis-me.

Mark Rentons forældre er, om end en smule trivielle med tv-quizzer og lørdagsbingo [48], velmenende og almindelige mennesker. Til trods for denne almindelighed flygter deres velfungerende drenge til henholdsvis hæren og stoffer. I citatet om Rentons valg [49] tydeliggøres hans bevidsthed omkring flugten fra omverdens valg. I Nordkraft er Steso også opvokset i en almindelig familie, hvis generelle velstand beskrives med materielle goder som carport, stereoanlæg og et persisk tæppe.

”Kerouac var en psykopat, der slog sig på beat og alkohol og åndelig tåge, fordi han var for ANGST til at klare skærene som småborger?” og

”Det drejer sig udelukkende om at prøve alt det man ønsker sig inden

man kreperer”^{50}

Som det første citat viser, var den overintelligente Steso meget bevidst om eskapis-mens ansigt og årsager og var, som Renton, misbrugende på en meget bevidst måde.

Nogle af personerne arver altså også gode egenskaber som selvovervejelse og refleksi-

48

Trainspotting, House Arrest

49

Afsnit 3.1 om plot

50

Nordkraft s.75

Side 22

Side 22 af 28 on fra forældrene. At de ender i stofmisbrug kan skyldes henholdsvis miljøet i Leith og Stesos behov for nedsættelse af sin mentale ”travlhed”.

Den føromtalte negative sociale arv præger resten af persongalleriet.

I Trainspotting er Francis Begbie som tidligere nævnt en meget kompleks personlighed med konsekvente benægtelser af egne fejl. I Trainspotting at Leith Central Station mø-der han med Renton sin alkoholiske far på en forladt togstation. Efter konfrontationen kompenserer han for sin afmagt ved at slå en tilfældig person ned.

Spud er smittet af sin mormoders afhængighed af mænd, hans afhængighed er blot rettet mod heroin. Hans manglende erkendelse af sin eskapisme afspejles i moderens overførelse af skyld til gruppen ved Spuds fængsling [51].

Sick-Boys familie bliver som den eneste ikke nævnt, hvilket kan skyldes det absolutte fravær af denne. Er dette tilfældet kan idoliseringen af Sean Connery være en form for skabelse af en faderfigur.

De nævnte personer er påvirkede af den sociale arv, men det generelle forhold til for-ældrene er ønsket om ikke at blive som dem. Det er et forhold der også er generelt for personerne i Nordkraft, der, som før nævnt, indledes med Maria og hendes foragt for moderens tilværelse. Som barn af to udprægede hippier kommer et højt forbrug af hash selvfølgelig ikke fra fremmede, men det er primært Marias tryghedsbehov der markant afspejles i moderen. Selv da hun bryder med denne tryghed, finder hun sig selv i en situation, hvor en joint dæmper tankerne om de valg hun nu er tvunget til at tage. Steso vælger her for hende, og hun ender med at bo i Tildes fremlejede lejlighed.

Nordkrafts tredje hovedperson, Allan, er vendt tilbage fra en flugt magen til sin bedste-faders, af hvem han blev opdraget. Barn- og ungdommens problemer med en alkoholi-seret og uansvarlig mor kan også have medvirket til hans massive stofmisbrug gennem teenageårene. Flugten fra stofferne er her den positive flugt, hvilket understreges af den omsorgsfulde bedstefaders medvirken.

51

Trainspotting s. 170

Side 23

Side 23 af 28

Begge handlinger udspiller sig i subkulturer i to større byer, byer der begge har sig en efterladt underklasse, der som modreaktion har skabt et had til de bedre stillede.

Der er stor forskel på graden af eskapisme i de to romaner, hvilket vurderes til at skyl-des både det danske system, men også Edinburghs voldsomme problemer.

Familien påvirker både positivt og negativt i forhold til de unges liv og eskapisme.

Samlet viser den sociale arvs betydning at være en blanding af byen og familiens over-førsel af livsomstændigheder og reaktionsmønstre, og har dermed ikke umiddelbar påvirkning hver for sig.

5.0 Konklusion:

Ordet eskapisme betyder virkelighedsflugt, en flugt fra de kedelige, besværlige el-ler ubehagelige ting i livet. Fænomenet eskapisme tilhører det moderne samfund, hvor der kræves en stillingstagen og identitetsdannelse af individet. Individualiseringen Denne individualisering, der kan for nogle volde problemer og føre til eskapisme, kan også lede til forskellige former for psykisk afhængighed, hvor mennesket aflaster sin egen kontinuerlige stillingstagen ved hjælp af vanen. Afhængigheden af stoffer er den mest udbredte form for eskapisme i Trainspotting og Nordkraft, der omhandler hver sin gruppe eskaperende unge.

Titlerne Trainspotting og Nordkraft afspejler hver sit aspekt af eskapismen.

Trainspotting fortolkes som et synonym til eskapisme og heroinmisbrug, mens Nord-kraft henviser til kraftværket i midten af Aalborg, der symboliserer arbejderklassens undertrykkelse, som i dette tilfælde er genstand for eskapismen.

Plottet omsummeres gennem strukturen i begge romaner, der er opdelt i hen-holdsvis 7 og 3 afsnit. Overskrifterne til disse afsnit opsummerer ikke kun plottet, men også udsvingene i personernes eskapisme. Begge romaner fortælles overvejende i 1.

person af skiftende fortællere, men afsluttes i 3. person. Romanerne adskiller sig fra

Side 24

Side 24 af 28 hinanden ved deres tilgang til miljøet, modsat Nordkraft beskriver Trainspotting stof-misbruget indefra med en løs struktur, hvilket formår at autentificere romanen. Denne forskel bunder i forfatternes egne liv, idet Irvine Welshs hovedperson bygger på hans egne oplevelser, hvorimod Jakob Ejersbo kun bevæget sig i yderkanten af miljøet.

Persongallerierne er begge grundigt beskrevet, og forfatterne gør dermed op med den generelle opfattelse af at stofmisbrugere udvikler sig til at være homonyme men-nesker. I Nordkraft deler Maria, Allan og Steso titlen som hovedperson, mens Mark Renton er hovedperson i Trainspotting.

Antages det at Maria, Allan og Steso er udspaltninger af den person Mark Renton repræsenterer, har vi en samlet hovedperson der starter i misbrug, for efter en anhol-delse at stoppe og rejse væk. Hovedpersonen vender kort tilbage for derefter definitivt at forsvinde fra eskapismens oprindelsessted. På denne måde svarer både plot, struk-tur, personkarakteristikker og synsvinkler til hinanden i de to romaner, til trods for forskelle i synsvinkel og opbygning.

Leith og Aalborg, som er hjembyer til romanernes persongallerier i henholdsvis Trainspotting og Nordkraft, er begge en del af personernes sociale arv.

Begge byer har en efterladt underklasse, som vi følger i romanerne. Sammen med fa-miliens påvirkning medvirker byerne til personernes eksistentielle problemer, og det konkluderes derfor at den sociale arv har medbetydning for personernes eskapisme.

Side 25

Side 25 af 28

6.0 Litteraturliste:

6.1 Primær

(1) Welsh, Irvine:

”Trainspotting”. Vintage/London, 2004

(2) Ejersbo, Jakob:

”Nordkraft”. Gyldendal/Danmark, 5 udgave, 2002

6.2 Sekundær

6.2.1 Bøger

(3) Giddens, Anthony:

”Intimitetens Forandring”

Hanz Reitzels forlag, 1992, Dansk udgave, 2. oplag

(4) Giddens, Anthony:

”Modernitet og Selvidentitet”

Hanz Reitzels forlag, 1992, Dansk udgave, 2. oplag

(5) Morace, Robert A.:

”Irvine Welsh’s Trainspotting: A Reader’s Guide / Robert Morace”

Continuum contemporaries, New York og London, 2001

6.2.2 Artikler

(6) Schou, Søren:

”Ganz, Ganz Unten og Ganz, Ganz Oben”, Tidsskriftet Kritik, 2004

Årg. 37, nr. 168/169 (2004), s. 90-94

Sendt som PDF-download fra Statsbiblioteket d. 6. november 2009

(7) Mariegaard, Mads R.:

”Engle i Hurtig Bevægelse”, Filmmagasinet Ekko, 2005

Nr. 27, marts-april, 2005

Fundet på:

http://www.ekkofilm.dk/interviews.asp?table=interviews&id=43

29. november 2009

(8) Sørensen, Rasmus Bo

”Den Evige Ulighed”, Dagbladet Information d. 28. april 207

Fundet på: http://www.information.dk/139422

Side 26

Side 26 af 28

4. december 2009

(9) Bjørnkjær, Kristen

”Først Får Man Succes – Og Så Dør Man”, Dagbladet Information,

d. 11. juli 2008

Fundet på: http://www.information.dk/162090

4. december 2009

(10)

Juhl, Marianne

”Blandt junkiehunde i Aalborg”, Morgenavisen Jyllandsposten,

d. 20. august 2002

Fundet på: http://www.information.dk/162090

4. december 2009

6.2.3 Web

(11)

Industry central / Salon Magazine / Burns, Anne:

”Train Conductor” (The Director’s Chair Interviews)

Interview med instruktøren Danny Boyle

http://www.industrycentral.net/director_interviews/DB01.HTM

29. november 2009

(12)

Ms. Pamela Elisabet Griffin (se cv på http://hem.passagen.se/undra )

”The Functions of Non-Standard Dialect in Irvine Welsh’s Trainspotting”

En analyse af Trainspotting med fokus på sprog og personer

http://hem.passagen.se/undra/writing/nf2.htm

29. november 2009

(13)

The Internet Moviedatabase – verdens største hjemmeside for filmentusiaster Om Skuespilleren Sean Connery

http://www.imdb.com/name/nm0000125/

14. december 2009

Om titlen Trainspotting

http://www.imdb.com/title/tt0117951/faq#.2.1.2

15. december 2009

Side 27

Side 27 af 28

(14)

Yaxxbarl, blogger på h2g2 - BBC

”Trainspotting”

Et blogindlæg om fænomenet ”trainspotting”

http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/U55066

13 december 2009

6.2.4 Opslagsværker

(15)

Politiken:

”Politikens Engelsk/Dansk med betydningsforklaringer”
Politikens forlag A/S, 1999, 1. udgave.

Ordbogens forklaringer bygger på ”Collins Cobuild English Language

Dictionary” i samarejde med Birmingham University.

(16)

Lademann:

”Lademanns Leksikon”

Egmont Lademann A/S, København, 2001

(17)

Encyclopædia Britannica Online

“Leith” – om havnebyen Leith.

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/britannicasoeg/eb/article-9047698

11. december 2009

Side 28

Side 28 af 28

Abstract:

This paper analyses the novels Trainspotting by Ivine Welsh and Nordkraft by Jakob Ejersbo and investigates the aspects of escapism within them. Both novels reflect the subculture of youth drug addiction. Theories by Anthony Giddens are applied in analys-ing the reason for this addiction and further escapism. By primarily using a compara-tive analysis, it is demonstrated that the two novels are similar in the structure of the plot and most of the book. They differ in their use of point-of-view and characterisa-tion, as Nordkraft is highly structured where as Trainspotting is loosely randomly con-structed, a difference that is connected with the authors’ approach to writing the nov-els. Parallels are drawn between the main characters in each novel along with their escapism. The influence of their social heritage on this are evaluated.

It is concluded that drug addiction in the novels is a way of escapism, and that the mi-nutely characterized persons are escaping from the difficulties of growing up and tak-ing responsibilities. The works have many similarities. In spite of the different use of structure and point-of-view based on different purposes for writing, they are trying to describe the same thing.

(Abstractet er selvfølgelig placeret forrest i opgaven)