SRP: Analyse af Plastic og identitetsdannelse

Side 1

Side 1 af 25

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Indholdsfortegnelse

Bilag 1 og 2 er vedlagt efter forsiden.

1.0 Abstract side 2

1.1 Indledning side 3

1.2 Problemformulering side 3

1.3 Metoder side 3

1.4 Det senmoderne samfund side 4

1.5 Det senmoderne samfund set fra Anthony Giddens’ teorier side 4

Adskillelsen er tid og rum side 4

Udlejring fra sociale relationer til abstrakte begreber side 5

Modernitetens øgede refleksivitet side 6

Identitetsdannelse og individualisering side 6

Giddens stratifikationsmodel af den handlende agent side 7

1.6 Det senmoderne samfund set fra Thomas Ziehes teorier side 9

Teknokratisering og kulturel frisættelse side 9

Tematisering, informalitet og subjektivering side 10

Narcissisme side 11

1.7 Analyse af Plastic side 12

1.8 Er moderne kommunikationsmidler en del af den senmoderne identitetsdannelse side 17

1.9 Konklusion side 20

2.0 Litteraturliste side 22

2.1 Kildehenvisninger side 24

Side 2

Side 2 af 25

1.0 Abstract

My report is about how individuals in the late modern society form their identity. I have used Anthony Giddens’ and Thomas Ziehe’s modern theories to interpret and analyse the novella

“Plastic” by Mette Thomsen. In my discussion, I debate if you can say that young people’s use of communication agents is a part of their identity creation. I have only accounted for Anthony Giddens’ and Thomas Ziehes theories.

I have accounted for and used Anthony Giddens’ theories about separation of time and space, abstract systems, the increased reflexivity, individualisation and individual act to interpret and analyse the novella. I have also accounted for and used Thomas Ziehes theories about the domination technical developments, dismissal of cultural values, narcissistic features, thematization, informality and subjectivity.

The novella “Plastic” illustrates a lot of the features of people in the late modern society. The main character, Mona is very narcissistic, and she tries to get the perfect look by using expert systems like doctors and dentists. She constantly reflects on her signals and she lives in an imaginary world inspired by film, which is her subjective world. She kills her neighbour Vera when Vera confronts her with the fact that all her operations are not making her any prettier, and I have analysed her act in reference to Giddens theory of individual act.

In my discussion, I explain how the separation of time and space has created new opportunities for people, and how we are now capable of forming our own life and identity. We reflect on ourselves through social networks like Facebook, which gives us an idea of who we are and what we represent, but it also makes us more narcissistic.

Both Giddens’ and Ziehes theories about creation of identity in the late modern society are shown in an extreme manner in the novella “Plastic” by the main character Mona. It is also shown by people’s use of the Internet, where they promote themselves and reflect on their identity.

Side 3

Side 3 af 25

1.1 Indledning

Udviklingen i det senmoderne samfund har sat nye rammer for vores identitetsdannelse. Den britiske sociolog Anthony Giddens ser samfundsudviklingen som en årsag til individets adfærdsændring. Han mener f.eks., at adskillelsen af tid og rum har skabt flere muligheder for individet og heri også muligheden for at skabe sin egen identitet gennem refleksion. Den tyske professor Thomas Ziehe mener, ligesom Giddens, at identitetsdannelsen i det senmoderne samfund specielt er præget af en øget refleksion. Ziehe redegør endvidere for de narcissistiske træk, der er opstået hos individerne i forbindelse med den øget refleksion. Dette er bare nogle af de teorier, jeg kommer ind på igennem opgaven. De karakteristiske træk hos individerne kan også ses i litteraturen. I romanen ”Plastic” af Mette Thomsen, har hovedpersonen Mona genkendelige træk fra både Giddens’ og Ziehes teorier, dog i en mere ekstrem version, end vi ser den i hverdagen. De træk, som Giddens og Ziehe påpeger, forekommer også i virkeligheden f.eks. gennem vore brug af de nye kommunikationsmidler som internettet, mail og sms.

1.2 Problemformulering

I min opgave vil jeg ud fra Giddens’ og Ziehes teorier redegøre for identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Disse teorier skal indgå i en analyse af romanen ”Plastik” af Mette Thomsen.

Jeg vil endvidere diskutere i hvilken udstrækning unges brug af kommunikationsmidler kan opfattes som en del af deres identitetsdannelse ved at inddrage artiklen ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” fra dagbladet Information.

1.3 Metoder

Jeg har valgt kun at inddrage Anthony Giddens’ og Thomas Ziehes teorier. Jeg gør rede nogle af deres teorier om det senmoderne samfund, og ser på udviklingens indflydelse på vores identitetsdannelse.

I romanen ”Plastic” af Mette Thomsen, har jeg valgt at se hovedpersonen Mona som en konkret person, og jeg har fundet træk i hendes personlighed, som kan forklares ud fra Giddens’ og Ziehes teorier. Jeg analyserer endvidere Monas skæbnesvangre handling i bogen ud fra Giddens’ teori om handlingsregulering.

I min diskussion har valgt at tage udgangspunkt i artiklen ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?”, hvor jeg diskuterer, om hvorvidt de nye kommunikationsmidler er med til at

Side 4

Side 4 af 25 påvirke vores identitetsdannelse, og hvilke konsekvenser det sociale netværk har for vores selvopfattelse.

1.4 Det senmoderne samfund

Betegnelsen det radikalt moderne- eller det senmoderne samfund er titlen på det samfund, vi lever i nu, og som startede i 1970’erne. [1]

Det indebærer en modernitet, som sætter nye rammer for mennesket og samfundet. Nogle af de forandringer det senmoderne samfund er underlagt, er globalisering, aftraditionalisering og i særdeleshed en individualisering. Individet fokuserer mere på sine omgivelserne, og denne refleksion gør mennesket omstillingsparat og fleksibelt. Bagsiden af medaljen er den øgede menneskeskabte risici. Man skal selv træffe sine valg og den øgede refleksion øger bevidstheden om, at vi lever i et risikosamfund. Familiens betydning bliver mindre, og nogle af dens funktioner er overtaget af velfærdsstaten og de offentlige institutioner. Alle disse forandringer har stor indflydelse på vores identitetsdannelse, og den måde vi påvirker samfundet på.

1.5 Det senmoderne samfund set fra Anthony Giddens’ teorier

Den britiske sociolog Anthony Giddens mener, at den samfundsmæssige forandring er så tydelig i dag, at man kan snakke om, at der er sket en radikalisering af moderniteten. [2] Giddens mener, at de forandringer der finder sted i samfundet har en direkte påvirkning på tidligere adfærdsmønstre og rutiner. [3] Han påpeger endvidere tre afgørende faktorer, som han mener ligger til grund for den samfundsmæssig forandring i det senmoderne samfund. Disse tre faktorer er adskillelsen af tid og rum, udlejring fra sociale relationer til abstrakte systemer og modernitetens øgede refleksivitet.

Adskillelse af tid og rum

Moderniteten er ifølge Giddens kendetegnende ved, at der er sket en adskillelse af tid og rum. Tiden er blevet standardiseret, og man er i stand til at fortælle præcis hvad klokken er. I forbindelse med kalenderes standardisering begyndte alle at tale samme sprog mht. tid og dato. [4]

Giddens skelner mellem sted og rum, og forskellen mellem disse to begreber er vigtig i forståelsen af adskillelsen mellem tid og rum. Sted kan betegnes som en lokalitet, hvilket omfatter fysiske rammer, hvorimod rum er et abstrakt begreb. For de fleste mennesker er det sociale liv bundet af en

1

http://www2.ihis.aau.dk/history/det%20senmoderne%20samfund%20tekst.htm

2

Sociologi og modernitet side 46

3

Det Paradoksale samfund side 19

4

Modernitetens konsekvenser side 23

Side 5

Side 5 af 25 personlig tilstedeværelse, men i forbindelse med moderniteten er det blevet muliggjort at kommunikere med mennesker, der sidder på den anden side af kloden. Tilstedeværelsen er derved ikke længere bundet af hverken stedet eller rummet. [5]

Rummet blev bl.a. ændret ved at kloden er blevet kortlagt. Vi er alle enige om hvor Kina ligger, og derved befinder vi os i samme geografiske rum, og vi kan snakke om en begivenhed i et givent land på trods af, at vi befinder os et helt andet sted. [6] Det er muligt at kommunikere med folk fra hele verden på få sekunder pga. den teknologiske udvikling af kommunikationsmidler som mobiltelefoner, fjernsynet og internettet. Mennesket er ikke længere afhængigt af stedet, eftersom man uden problemer kan følge med i hvad der sker i resten af verden fra sin egen dagligstue. [7]

Denne udvikling har medført at vi i højere grad skal tage stilling til problemer, der ikke umiddelbart vedrører os. Da World Trade Center i USA blev udsat for et terrorangreb den 11. september 2001 sendte det en chokbølge igennem resten af Europa. Vi frygtede terror mere end nogensinde før på trods af, at det havde fundet sted på den anden side af Atlanterhavet. Verden er med andre ord blevet mindre og de globale problemer mere vedkommende.

Udlejring fra sociale relationer til abstrakte systemer

Adskillelsen af tid og rum har stor betydning for udlejringsprocessen, som er et andet aspekt, der gør sig gældende i det senmoderne samfund. Begrebet udlejring beskriver, at handlinger og institutioner ikke længere kun findes i lokalsamfundet, hvilket vil sige, at sociale relationer løsrives fra hverdagslivet og i stedet overtages af abstrakte systemer. Disse systemer består af to hovedelementer; symbolske tegn og ekspertsystemer. Ifølge Giddens er disse to elementer ikke kun et udtryk for en udlejringsproces, men bidrager samtidig til den. [8]

Symbolske tegn er udvekslingsmedier, som f.eks. penge. Penge gør det muligt at udveksle varer, der som udgangspunkt ikke har noget til fælles. Penge er også med til at adskille tid og rum, eftersom gæld og kredit gør det muligt at udsætte en udveksling af varer. [9]

Ekspertsystemer er systemer baseret på teknik og faglig ekspertise, som organiserer store dele af de materielle og sociale omgivelser, vi benytter os af. Det er ekspertsystemer som f.eks. læger,

5

Modernitetens konsekvenser side 24

6

Anthony Giddens – en introduktion til en samfundsforsker side 123

7

Sociologi og modernitet side 47

8

Sociologi og modernitet side 47

9

Modernitetens konsekvenser side 30

Side 6

Side 6 af 25 advokater, banker, medier, transportmidler og computere. [10] [11] Vores tillid til ekspertsystemerne kompetencer er afgørende for, at tilværelsen i det senmoderne samfund ikke brister, fordi deres ansvarsområde er meget omfattende. [12] Almindelige menneskers tillid til ekspertsystemerne bygger ikke på viden om systemet, men i stedet på den antagelse at systemerne virker normalt efter

        13
hensigten.

Modernitetens øgede refleksivitet

I takt med moderniseringen er der sket en aftraditionalisering, der har øget den individuelle refleksivitet. [14] Traditioner er med til at sætte rammerne for det enkelte individ og samfundet, og de bruges som et middel til, hvordan man skal opføre sig i en given situation. Når de traditionelle normer og værdier erstattes af videnskabelig viden og rationel indsigt medfører det, at det der før var en grundlæggende antagelse, er nu oppe til diskussion. Der er ikke længere et samlet værdisæt eller fælles normer, man kan følge, men man er i stedet nødt til at træffe sine egne valg og vurdere, hvordan man vil forme sit liv, sin livsstil og identitet. [15]

Dermed ikke sagt at traditionerne ikke spiller en rolle i det senmoderne samfund, men omfanget af deres betydning er blevet reduceret væsentligt, eftersom al viden er oppe til diskussion. [16]

Mange eksperter modsiger hinanden, og det medfører en bevidsthed om, at viden kun er foreløbig og kan tages op til revision til hver en tid. Når der ikke er nogen absolut sandhed, tvinges vi til at tage stilling, og netop dette er den

                                      17
grundlæggende årsag til, hvorfor vi reflekterer.

Identitetsdannelse og individualisering

Mennesket er grundlæggende et socialt væsen, som har behov for at knytte sig til andre. Heri ligger også et behov for at skabe en identitet, som er anerkendt af andre. Mangel på stabile rollemodeller, faste normer og værdier at forholde sig til betyder, at vi må finde vores identitet ved at reflektere over os selv og spejle os i vores omgivelser. Vi tænker over, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være.

Vi reflekterer over vores handlinger, og hvordan vi forholder os til os selv og andre. [18]

10

Modernitetens konsekvenser side 31

11

Sociologi side 79

12

Sociologi og modernitet side 50

13

Modernitetens konsekvenser side 32

14

Sociologi og modernitet side 48

15

Ungdomssociologi side 16 – 17

16

Modernitetens konsekvenser side 39

17

Sociologi og modernitet side 48

18

Sociologi og modernitet side 48

Side 7

Side 7 af 25

Giddens mener endvidere, at tillid spiller en stor rolle i vores identitetsdannelse. Mennesket har et grundlæggende behov for fællesskaber og personlig tillid. Tillid til personer er ikke længere givet på forhånd gennem slægtsbånd, men opnås i stedet ved at et individ åbner sig for et andet, hvilket indebærer en gensidig selv-afsløring. [19] Med adskillelsen af tid og rum følger større frihed men samtidig også flere krav til den enkelte. [20]

Adskillelsen af tid og rum giver os også mulighed for at vælge og vrage blandt venner, og derved er de tætte venskabsbånd ikke kun henvist til familien og naboer. Søgen efter selvidentitet er grundlagt af individets refleksivitet, og det er altså gennem refleksion vi planlægger, former og iscenesætter vores liv. Man kan betegne refleksiviteten som et projekt, eftersom det ikke er fastlagt på forhånd, og eftersom vi danner vores identitet ved refleksion, er vores identitet heller ikke fastlagt på forhånd. [21]

Giddens stratifikationsmodel af den handlende agent

Giddens stratifikationsmodel af den handlende agent forklarer, hvorfor individet i det senmoderne samfund handler, som det gør, og hvilke aspekter der ligger til grund for handlingerne. Agenten, som er den direkte aktive, udfører handlinger på forskellige bevidsthedsniveauer.

Agentens praktiske bevidsthed tilkendegiver, at agenten er vidende og kyndig hvad angår handlingerne. Den praktiske bevidsthed drejer sig om handlinger, vi foretager os uden nødvendigvis at have kendskab til den videnskabelige viden, der ligger bag handlingen. [22] Når vi cykler behøver vi f.eks. ikke gøre rede for de anatomiske processer, der ligger bag. Disse handlinger optræder som hverdagsrutiner som f.eks. at handle, tage på arbejde og cykle. [23]

Det andet niveau er den diskursive viden, som er den viden agenten får ved at reflektere over sine handlinger. Agentens diskursive niveau er også agentens evne til at redegøre for handlingen. [24] Den diskursive refleksivitet gør os også i stand til at ændre vores handlingsmønstre, fordi vi reflekterer

                           25
over formålet ved vores handling.

19

Modernitetens konsekvenser side 106 – 109

20

Sociologi og modernitet side 136 – 137

21

Sociologi side 89

22

Sociologi – en grundbog til et fag side 81 – 82

23

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 55

24

Sociologi – en grundbog til et fag side 82

25

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 56

Side 8

Side 8 af 25

De ubevidste motiver/ det ubevidste niveau er de handlinger som agenten ikke kan forklare

diskursivt. [26] Det ubevidste dækker over den viden, som er fortrængt eller fremstår i en fordrejet form, altså noget vi ikke lige umiddelbart kan sætte ord på. [27]

Giddens formulerer handlinger som en strøm af begivenheder, og handlinger har derved ingen start og slutning, men bliver først til en konkret begivenhed når man reflekterer over det. [28] De tre niveauer i midten er kernen af processen. De er ikke udtryk for tilstande, men derimod processer som agenten udfører og gentager mange gange. [29]

Figur 2. Stratifikationsmodel af den handlende agent er vedlagt som bilag nr. 1 [30]

Den refleksive regulering af handlingen forekommer på det praktiske bevidsthedsniveau, hvor viden ikke formuleres. Agenten besidder en refleksiv kompetence der bevirker, at agenten regulerer sin egen adfærd og forventer, at modparten gør det samme. [31]

Det er et nødvendigt element i vores adfærd for at kunne fungere i et samfund, fordi det indebærer observationer af andre og reflektering

                 32
af sin egen situation.

Rationaliseringen af handlingen går ud på, at agenten forbinder sin handlingsregulering med de primære intentioner bag handlingen. [33] Handlingsrationalisering finder primært sted på det praktiske niveau, hvor agenten opretholder en forståelse af konsekvenserne for sine handlinger uden at nævne dem verbalt. Først når der sker et brud på bestemte rutiner, overvejer agenten udfaldet af årsagen og prøver at forklare det på det diskursive niveau. [34]

Den sidste del af handlingen er handlingsmotiveringen, hvilket vil sige de ønsker og motiver der ligger forud for handlingen. Det er dog ikke alle handlinger, som har et bevidst motiv som f.eks.

dagligdagshandlinger vi ikke umiddelbart tænker over. [35]

Oftest fremgår motiver kun i særlige

                           36
situationer hvor rutinerne brydes.

26

Sociologi – en grundbog til et fag side 82

27

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 57

28

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 57 – 58

29

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 59

30

Sociologi – en grundbog til et fag side 82

31

Sociologi – en grundbog til et fag side 82

32

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 60

33

Sociologi – en grundbog til et fag side 83

34

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 60

35

Sociologi – en grundbog til et fag side 83

36

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 61

Side 9

Side 9 af 25

Foruden de tanker agenten gør sig om handlingen, så er der også nogle utilsigtede konsekvenser.

Hvis formålet med handlingen ikke bliver en realitet, er agenten nødt til at reflektere over situationen, hvilket kan føre til nye handlinger. De utilsigtede konsekvenser er derved betingelser

               37
for nye handlinger.

1.6 Det senmoderne samfund set fra Thomas Ziehes teorier

Den tyske professor Thomas Ziehe ser tendenser som bl.a. en øget narcissisme og kulturel frisættelse i det senmoderne samfund. Hans teorier om kulturel frisættelse og teknokratisering, har meget til fælles med Giddens teorier om aftraditionalisering og ekspertsystemer.

Teknokratisering og kulturel frisættelse

Teknokratiseringen af livsområder som f.eks. uddannelsesinstitutioner, trafiksystemer og kommunikationsmedier er ekspanderet. Systemerne er i højere grad præget af teknologisk

                                    38
tankegang, hvilket øger tempoet i samfundet

Den kulturelle frisættelse har stor indflydelse på den personlige biografi, fordi de traditioner der før i tiden dannede rammen for vores selvopfattelse, nu er nedbrud, og vi har derved flere muligheder for at realisere os selv. [39]

Der forekommer en ekspansion af, hvad man kan forvente og drømme om i sit liv hvilket frigør identiteten til at blive afprøvet og forandret. [40]

De traditioner som Ziehe taler om er f.eks. identitetsmønstre, kønsroller og normer. [41]

Den kulturelle frisættelse danner en ambivalent situation, hvor mennesket på den ene side har store muligheder for selv at kunne vælge og forme sit liv, men på den anden side kan alle disse muligheder forekomme uoverskuelige og skabe store beslutningskonflikter. [42] De mange muligheder, der står til disposition, gør mennesket i stand til at drømme og ønske sig mere. Samtidig skaber det evnen til at opfatte modsigelser, så som hvad man forventer og ikke opnår, eller hvad man vil og samtidig ikke vil. Disse overvejelser tvinger den enkelte til subjektivt at reagere med f.eks. konfliktafgørelser. [43]

37

Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 62

38

Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser side 24

39

Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser side 25

40

Det paradoksale samfund side 299

41

Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser side 24

42

Barndom og ungdom side 151

43

Barndom og ungdom side 153

Side 10

Side 10 af 25

De mange krav og forventninger der stilles til os, efterlader os samtidig med en pligtfølelse af, at vi skal blive til noget, og helst noget der kan accepteres af vores omgivelser. Vi har endvidere også et ansvar for udseende og kropslighed. Kropsbevidsthed og kosmetisk udfordring spiller en stor rolle i vores samfund, og det at være tyk er noget af det mest skamfulde for personligheden. [44] Selvrefleksiviteten hvori man vurderer og definerer sig selv skaber en situation, hvor man hele tiden betragter sig selv udefra, og opmærksomheden på sig selv indskærpes derved yderligere. [45] Dette selv–forhold er gældende hos alle individer i det senmoderne samfund, men ses dog mest

tydeligt hos de unge.^{46}

Tematisering, informalitet og subjektivering

Ziehe mener, at den ændring der er sket med rammerne for normaliteten, kan forklares ud fra tre dimensioner: tematisering, informalitet og subjektivering. [47]

Hans teori er inspireret af Karl Poppers tre-verdens-systematik, den objektive-semantiske verden, den sociale verden og den subjektive

verden.^{48}

Den objektive verden/tematisering gør det muligt for individet at angive en præcis selv-beskrivelse

ud fra ord, billeder og betydninger, fordi de mange muligheder har medført et større vidensområde.

Informalisering indebærer de samme konsekvenser som aftraditionalisering. Den sociale verden/ informaliteten gør individet i stand til at definere situationer, som før var fastlagt af formelle definitioner.

Den subjektive verden/subjektiveringen er individets måde at udtrykke sin indre verden på. For

mange individer i det senmoderne samfund, er den indre verden blevet den virkelige verden, underforstået at det eneste der tæller er ens egen opfattelse af den ydre verden. Man fungerer i den ydre verden, så meget som det nu er nødvendig, men det er ikke betydningsfuldt for individet. [49]

44

Barndom og ungdom side 153

45

Barndom og ungdom side 154

46

Refleksive læreprocesser side 29

47

Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 204

48

Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 203

49

Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 205 – 206

Side 11

Side 11 af 25

De 3 dimensioner fører individet frem til begrebet egocentrisme. Dette begreb har ikke noget med egoisme at gøre, men er derimod en bestemt måde at erkende verden på. De vigtige informationer er dem, som har direkte relevans for ens indre verden og derved ens selvopfattelse. [50] Det skel der før var mellem barn og voksen er gennem tematiseringen blevet neutraliseret, og dette har medført, at de unge har tilgang til de samme informationer som de vokse gennem f.eks.

medierne. [51] Medierne har stor indflydelse på vores identitetsdannelse i det senmoderne samfund, fordi det er bl.a. igennem medierne vi får en ide om, hvordan vi vil se ud, og hvilket indtryk vi vil give vores omgivelser. Medierne kan betegnes som trendsætterne, fordi de promovere skønhedsidealer og samtidig presser os til selvvurdering.

Narcissisme

Der er to sider af narcissisme, som omfatter en øget selvoptagethed og et udtryk for lav selvfølelse.

Narcissister har et stort behov for at blive bekræftet, og de bliver rasende eller ulykkelige, hvis de

                                52
ikke opnår anerkendelse af omverdenen.

Ziehe antager narcissismen som en socialkarakter hos mennesket, der kan kobles sammen med en række fænomener i det senmoderne samfund. Disse fænomener er bl.a. den kulturelle frisættelse og

                53
en øget refleksivitet.

Som nævnt tidligere har samfundsudviklingen og den kulturelle frisættelse bevirket, at der i højere grad bliver lagt vægt på individerne. Der bliver lagt vægt på menneskets evne til at finde sig selv i grupper og deres individuelle behov. Man er derved afhængig af andre samtidig med, at selvrefleksiviteten øger ens fokus på sig selv. [54]

Individets selvoptagethed kommer f.eks. til udtryk gennem teorien om tematisering, informalitet og subjektivering, idet den øgede selvrefleksivitet skaber fokus på den indre verden og de individuelle ønsker og behov.

De narcissistiske træk kommer til udtryk i nye adfærdsmønstre som f.eks. en ny form for ungdomskonsumisme, hvor individet opnår den narcissistiske tilfredsstillelse gennem køb af forbrugsgoder, og derigennem fremhæver et gruppetilhørssted. [55] De materielle forbrugsgoder er ikke længere kun et ønske om materiel sikring, men også et udtryk for social levestandart. Forbrug

50

Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 206

51

Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 40

52

Ind i sociologien side 151 – 153

53

Hvem er jeg? side 49

54

Ind i sociologien side 153

55

Narcissisme side 58

Side 12

Side 12 af 25 har ikke alene betydning for vigtigheden af at have noget, men er også et forsøg på at finde forskellige veje til at finde sig selv og give udtryk for sin identitet. [56]

1.7 Analyse af Plastic

Forfatteren Mette Thomsen er i mange af sine romaner inspireret af tegneserierne, der ofte er kendetegnet ved urealistiske miljøer og en gennemgående undertone af ironi. I romanen ”Plastic” fra 1995 forsøger Mona at virkeliggøre mediernes kvindebillede gennem skønhedsoperationer, hvilket får fatale konsekvenser. Monas historie fortælles med en distanceret ironi for at sætte fokus på den distance, der er mellem Mona og medierne, men som hun trods alt overfører til virkeligheden. [57] Mona Hansen, som er en ung pige i starten af 20’erne, der bor på Nørrebro i København. Vi følger Mona gennem utallige skønhedsoperationer på jagten efter det perfekte udseende, og da hendes nabo Vera konfronterer Mona med virkeligheden, dræber Mona hende.

Som straf får Mona det hvide snit og bliver posedame, men på trods af de dårlige omstændigheder, så føler Mona, at hun er i lykkeland.

Mona drømmer om at komme i fjernsynet og blive set af verden. Hendes ønske om at blive set, har ikke reelt noget med menneskelig forfængelighed at gøre, men en længsel efter at føle, at hun eksisterer. Hun lever for højdepunkterne, og ser sig selv i en form for venteposition indtil hun får indfriet sine drømme om det perfekte liv, der har fundament i mediernes verden. Hun vil ligne Barbie, Lulu fra postkortene og superstjernerne i fjernsynet, og det er skønhedsoperationerne, der skal sørge for, at hendes behov bliver tilfredsstillet. Hun betegner sin opsparing som en one-way ticket ud af hendes liv, og ind i den ideal tilværelse hun drømmer om.

”… og gudskelov for kabel-tv, for der er mange flere reklamer og musikvideo’er, og de minder Mona om Mona og hvordan det var at være todimensionel. (…) det hjælper hende til at holde

humøret oppe.”^{58}

Medierne er med til at opretholde den illusion, som hendes subjektive verden bygger på. Når hendes forestillinger bliver nedbrudt af konfrontationer, er det kun medierne, som kan bekræfte hende i, at hendes drømme og selvopfattelse er realistisk, og at det er muligt for hende at realisere dem.

”Det at være todimensionel” kan fortolkes som forskellen mellem Mona-livet og det liv hun

56

Barndom og ungdom side 152

57

http://www.litteratursiden.dk/sw66681.asp

58

Plastic side 102

Side 13

Side 13 af 25 drømmer om. Som nævnt tidligere, så er hendes opsparing hendes one-way ticket til lykkeland, hvor hendes subjektive verden bliver en realitet, og medierne er forbindelsen mellem disse to dimensioner.

Mona prøver desperat at finde sin identitet gennem bekræftelse af omverden. Hun er af den stærke overbevisning, at når hun først har fuldført alle sine operationer, så vil hendes indre verden blive en realitet, og højdepunkterne vil indtræffe. Hun spejler sig i den fiktive filmverden, og det er gennem medierne og skønhedsidolerne, at hun bliver bevidst om, hvordan hun vil se ud.

Det fiktive filmunivers fylder meget i Monas liv, fordi det som sagt er gennem disse medier, hun spejler sig selv og skaber sin identitet.

”Hun føler det, som om hun er med i en film, hvilket er lidt pikant, for så vidt som Mona altid er

                                               59
med i en film, så i virkeligheden er det vel virkeligheden.”

Den fiktive filmverden er så omfattende i Monas liv, at hun opfatter sig selv som en del af en evig film og betragter det som virkelighed. I slutningen, da Mona bliver posedame, opfatter hun sit liv som en reklame, hvor hun er kvinden i reklamen, der laver kakao til børnene iført Lene Sand tøj.

Hun føler, at hun er i lykkeland på trods af, at hun lever på gaden, og hendes subjektive verden, der bygger på den fiktive filmverden, er blevet hendes opfattelse af virkeligheden. Måden hvorpå hun betragter sig selv som en del af en film, er med til at forstærke hendes selvrefleksivitet, fordi hun derigennem kan betragte sig selv udefra, og bliver bevidst om de signaler hun sender.

Monas pligtfølelse af at hun skal blive til noget, og føle at hun eksistere, kan fortolkes ud fra Ziehes teorier om de konsekvenser, som aftraditionaliseringen har fået for individerne i det senmoderne samfund. Frisættelsen af normer og værdier har skærpet fokusset på vigtigheden af at finde sig selv og gøre sig gældende i livet.

”De (Monas opsparing) skal finansiere forvandlingen, så Mona kan gøre sig gældende her i livet,

                                                   60
så hun er nogen, (…). Så hun bliver lykkelig, rolig og lykkelig.”

Mona er ikke født til en bestemt rolle, men igennem personlige valg og spejling i medieverdenen har hun skabt sit eget image. Den kropsbevidsthed, som gør sig gældende i det senmoderne samfundet, kommer også til udtryk hos Mona. Dette forekommer både gennem hendes

59

Plastic side 114

60

Plastic side 36

Side 14

Side 14 af 25 skønhedsoperationer med også via hendes spiseforstyrrelse, der er et forsøg på at sende de rigtige signaler gennem kroppen ved opretholde en acceptabel vægt.

Man kan ud fra Ziehes teorier om narcissisme redegøre og forklare Monas behov for bekræftelse, som hun prøver at opnå ved at realisere mediernes kvindebillede. Ifølge Ziehe er narcissisme et udtryk for et lavt selvværd, og man føler kun man er noget, i kraft af at andre synes det.

Man reflekterer derfor over sig selv for at få bekræftelse. Monas øgede refleksivitet har givet hende grundlag for sine visioner, som hun kan opnå gennem bekræftelse og accept af omverdenen. Monas subjektive verden er opbygget af skønhedsidealer og det er hendes indre verden, der er betydningsfuld. En af de adfærdsmønstre der opstår i forbindelse med den narcissistiske selvopfattelse er ungdomskonsumisme, og dette kan ses ud fra Monas forhold til plasticposer.

Monas forhold til plastikposer bygger på forestillingen om de signaler de sender, og den tilfredsstillelse hun får ved at have dem. Hun køber tøj for at få bæreposen, fordi den er det synlige bevis på, at man har købt noget, og udsender meget klare signaler om hvem man er. Poserne er pæne på ydersiden og viser hvilken butik de tilhører, hvilket man ikke altid kan se på tøjet. Et andet eksempel på ungdomskonsumisme er Monas rygevaner. Hun har en meget tydelig mening om hvilke cigaretmærker, der udsender hvilke signaler. Mona ryger Marlboro fordi pakken er pæn, men ikke fordi hun bryder sig om smagen. For Mona er det ikke et spørgsmål om at kunne lide smagen, men det er signalet, der er vigtigt. Mona opbygger sit selvværd på andres anerkendelse, og dette øger hendes selvoptagethed og hendes bevidsthed om, hvilke signaler hun ønsker at sende.

I den videoforretning hvor Mona arbejder, hænger chefen en lolitadukke op. Dukken har præcis den krop og det ansigt, som Mona vil have, når hun er færdig med operationerne, men alligevel synes Mona ikke dukken er smuk.

”Hun kan se sig selv perfekt, ikke som blow up-dukken og alligevel som den, for Mona er på

tegneprogram, og hun kan ændres med musen.”^{61}

Monas indre billede af, hvordan hun vil se ud bliver ikke bekræftet gennem det visuelle billede dukken giver hende på trods af, at hun vil have de samme ansigtstræk og krops proportioner. Mona punktere dukken, fordi den er et reelt bevis på, at hendes mange operationer ikke vil kunne give hende det ideelle udseende. Denne handling kan refereres til Ziehes teori om, at det er den subjektive verden, som har betydning, og den bygger på selvopfattelse, og de signaler man ønsker at

61

Plastic side 70

Side 15

Side 15 af 25 sende. Hvis der er noget i den objektive verden, som afspejler, at Monas subjektive verden er urealistisk, vil hun gøre alt for at få det fjernet.

Vera er Monas nabho, og de er vidt forskellige hvad angår deres udseende, og personligt mener Mona heller ikke de har noget tilfælles. Vera optræder som en slags dobbeltgænger for Monas diametrale modsætning, idet Vera symboliserer den naturlige og jordnære forstand, som Mona ikke har. Mona lever i en fiktiv verden hvor udseende er altafgørende, hvorimod Vera har et mere realistisk forhold til virkeligheden, hvilket både tiltrækker og frastøder Mona. Da Mona første gang møder Vera er hendes indtryk, at hun er en nørd, og derved ikke en person hun ønsker at mænge sig med. Vera får dog stor betydning for Monas selvopfattelse og handlinger. Da Vera klæder sig på for at efterligne Mona, synes Mona, at det er et hæsligt syn. Mona kan pludselig se sig selv i Vera, ligesom hun kunne se sig selv i den oppustelige lolita-dukke. Hun bliver konfronteret med virkeligheden, men hendes indre verden vil ikke acceptere kendsgerningerne, og derfor beslutter hun sig i stedet for at skille sig af med Vera. Da betjentene anholder Mona for mordet på Vera, forklarer hun, hvorfor hun slog hende ihjel, dog med en opfattelse af, at hun ikke slog hende rigtigt ihjel.

”Mona slog hende ihjel, men hun slog hende ikke rigtig ihjel, vel. Hun skulle bare ud af billedet,

                62                        63
ikke. Retoucheres.” , ”Hun skulle bare hviskes ud.”

Giddens teorier om individets handlinger kan forklare, hvorfor Mona ender med at dræbe Vera.

Mona er i stand til at redegøre for, hvad der skete ud fra sin diskursive viden gennem refleksivitet af handlingen. Hun rationaliserer handlingen, og derved forbinder hun handling med ønsket om, at Vera skal forsvinde, som er hendes motivering. Mona er opmærksom på, at hun kommer posen over Veras hoved med det formål at få hende væk, men hendes intention er ikke at dræbe hende, og derfor kan hun ikke forstå, at hun har slået hende rigtig ihjel. De utilsigtede konsekvenser af Monas handling er derved at Vera dør i stedet for bare at forsvinde som lolita-dukken.

Som straf for at have slået Vera ihjel får Mona det hvide snit, fordi hun bliver erklæret uegnet til at modtage straf. Da det går op for Mona, at de vil operere hendes hjerne, gør hun sig en masse tanker omkring resultatet af det.

62

Plastic side 115

63

Plastic side 115

Side 16

Side 16 af 25

”Efter denne operation er alt perfekt. Så har hun en kyllingehjerne, så behøver hun ikke anstrenge sig for at gøre de rigtige ting, tænke de rigtige tanker. (…) Hun lever kun for højdepunkterne, og

                                                                            64
når hun engang kommer ud herfra, vil hun være lykkelig, stabiliseret og et stadigt højdepunkt.”

I forbindelse med aftraditionaliseringen, blev de faste retningslinjer for individerne ophævet, og derved blev det ens eget ansvar at skabe rammerne for sit liv. Mona prøver desperat at leve op til omverdens forventninger ved at gøre det rigtige, og dette pres bliver taget af hendes skuldre, når de opererer hendes hjerne. Hun tror at det vil gøre hende lykkelig og derved skabe et evig højdepunkt.

Efter operationen bliver Mona posedame, og hendes tætte relation til plastikposerne har ikke ændret sig. Hun placerer alle sine uvurderlige kostbarheder i plastikposerne, og selvom hun er hærget, rynket og fed, så smiler hun. Monas skæbne er tragikomisk forstået ud fra hendes forhold til poserne, og at hun så ender med at blive posedame. For Mona er poserne symbol på den ydre skønhed, og det komiske ligger derfor i, at poserne symbolisere det hun selv vil symbolisere, og at hun ligefrem ender med at blive posedame. Men det tragiske kommer til udtryk på samme måde, fordi man automatisk forbinder posedamer med noget ulækkert og grimt, hvilket er præcis det modsatte af det, Mona vil være.

Giddens teori om ekspertsystemer og Ziehes teori om teknokratisering kan sammenkobles i teksten, da de begge forklare den teknologiske tendens i samfundet, der ifølge Giddens bygger på ekspertise og tillid. Et af de ekspertsystemer, som Mona benytter sig af er skønhedskirurgerne, som foretager hendes operationer. Mona har stor tiltro til eksperterne, hvilket hun er nødt til at have for at kunne realisere sine drømme. Tandlægen gør Mona opmærksom på, at den hvide farve hun har valgt til sine tænder vil virke unaturlig, men Mona er fast besluttet på, at det skal være den farve.

Kombinationen af hendes øjenoperation og ansigtsbehandling får hendes øjne til at fremstå som to dukkeøjne, men Mona er tilfreds med de store dukkeøjne. Hun har tillid til, at det endelige resultat vil bane vej for hendes nye liv.

Romanen tematiserer mange af de teorier som de senmoderne sociologer har antaget. Dette gælder f.eks. Giddens teori om tilliden til ekspertsystemer, den øgede selvreflektering og hans teorier omkring individets handlinger. Ziehes teorier gør sig også gældende i romanen, bl.a. hans teorier om den objektive og subjektive verden, mediernes indflydelse og de narcissistiske træk hos ungdommen specielt.

64

Plastic side 121

Side 17

Side 17 af 25

Det er dog vigtigt at påpege, at romanen skal læses som en symbolsk skildring af de træk, der er gældende i det senmoderne samfund. 90’ernes cafe- og bar liv fylder meget i Monas liv, fordi hun igennem offentlige steder kan møde mænd, der kan bekræfte hende og øge hendes selvværd. Hele temaet om at blive set er meget centralt i teksten, og det kommer til udtryk som Monas livsopgave.

Ligesom mange unge mennesker i det senmoderne samfund, spejler Mona sig i mediernes skønhedsidealer, men i Monas tilfælde er det meget ekstremt. Monas spejling af sig selv i medierne har en selvforstærkende virkning eftersom hun ender med at tro, at hun konstant er med i en film, hvilket medvirker til, at hun bliver et eksempel på det ekstreme. Det forstærker også hendes selvrefleksivitet, fordi det gør hende i stand til at betragte sig selv udefra. Den fiktive medie spejling er dog gældende for næsten alle individer i det senmoderne samfund, idet individers identitet grundlæggende er et resultat af refleksivitet og anerkendelse. De teorier, som Ziehe og Giddens har vedrørende individerne og identitetsdannelse i det senmoderne samfund, kommer på mange områder til udtryk i romanen, men på et urealistisk plan. Mona bliver sygeliggjort pga. den handling hendes narcissistiske behov fører hende til, men i virkeligheden er de narcissistiske træk et af menneskets socialkarakterer og derved ligeså normalt som behovet for socialt fællesskab.

1.8 Er moderne kommunikationsmidler en del af den senmoderne identitetsdannelse

Det senmoderne samfund er præget af en øget individualisering med et indskærpet fokus på sig selv. Ifølge Giddens teori, om opdeling af tid og rum, er mennesket ikke længe afhængig af lokaliteten, men kan uden problemer vide, hvad der foregår i USA, selvom vedkommende befinder sig i Europa. Det er kommunikationsmidler, som medier, mail, internettet og mobiltelefoner, der gør det muligt for os at kommunikere på tværs af lokaliteterne. Disse muligheder sætter helt nye rammer for de sociale relationer mellem individerne, og giver samtidig individet mulighed for at vælge og vrage blandt bekendtskaber.

Ifølge artiklen ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” (Bilag 2) fra dagbladet Information 2008, bliver de narcissistiske træk hos individerne i det senmoderne samfund koblet sammen med spørgsmålet om hvorvidt, dette er et resultat af en udpræget tomhedsfølelse.

Flere millioner mennesker er aktive bruger af sociale netværk som f.eks. Facebook, hvor de har oprettet deres egen profil. Man kan gennem sin profil promode sig selv ved f.eks. at tilføje billeder, venner, angive sin film- og musiksmag og chatte i det offentlige rum. Man kan selv bestemme,

Side 18

Side 18 af 25 hvilke signaler man vil sende, og hvis andre skriver beskeder på profilen, som man er uenig i, kan man uden videre slette det. Man reflekterer over sig selv ved at betragte sig selv udefra via profilen.

Denne selvvurdering øger selvopmærksomheden, og man bliver derved samtidig mere opmærksom på sine egne behov og ønsker.

Ifølge Lars Lundmann, forfatter til bogen ”Hvem er jeg? – om narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund”, har man i dag en lagt større mulighed for at skabe et selvbillede via de sociale netværk. Problemet med den eftertragtede anerkendelse opstår, når man bliver anerkendt for noget man ikke er, eller ikke har lyst til at være. [65]

Det er en realitet, at alt har en konsekvens, og når man udleverer sig selv i det offentlige rum, er der en risiko for, at andre vil få et bestemt indtryk af en, som man ikke nødvendigvis ønskede. Men denne hurtige bedømmelse forekommer såvel i sociale netværk som i virkeligheden, og man er derved altid under bedømmelse af omverdenen.

Hver gang vi skal ud og møde nye mennesker, gør vi os tanker om, hvordan vi skal klæde os på til lejligheden, og hvilke signaler vi ønsker at sende. Skal vi til jobsamtale, vil vi gerne sende signaler om seriøsitet og kompetencer, hvorimod hvis vi skal på date eller i byen, vil vi gerne sende signaler om imødekommenhed og fremhæve vores bedste kvaliteter på det personlige plan. De signaler vi udsender ændrer sig alt efter hvilken situation, vi befinder os i. Vi er kamæleoner, der kan tilpasse os de vekslende situationer, men den offentlige bedømmelse optræder så vel på de sociale netværk som i det offentlige.

Samfunds hyperaktivitet har resulteret i, at tiden til at dyrke de sociale relationer er blevet reduceret, og den refleksivitet, som før blev skabt gennem direkte private samtaler, bliver nu mere eller mindre skabt via de sociale netværk, hvor man på få sekunder kan informere mange af sine venner om sit liv via det offentlige rum. Den anerkendelse vi opnår gennem de sociale netværk bevirker, at individerne bruger mere tid på at iscenesætte sig selv i det offentlige rum. Hele tanken med at iscenesætte sig selv for at opnå anerkendelse fører tilbage til Ziehes teorier om de narcissistiske træk hos mennesket.

Lars Lundmann har et ambivalent forhold til narcissismen. På den ene side mener han, at vores antal af nære bekendtskaber er blevet reduceret, og at vi i stedet har fået en masse overfladiske venner på nettet eller i vores omgangskreds. På den anden side ser han fordele ved de narcissistiske træk, fordi jagten på anerkendelsen medfører, at individet tager nye initiativer og får nye perspektiveringer på tilværelsen. Men er de nye former for sociale relationer så overfladiske at vi

65

Artiklen Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Afsnittet: Nye muligheder for berømmelse

Side 19

Side 19 af 25 mister noget i den anden ende, eller er de sociale netværk bare med til at sætte rammer for vores identitet?

Den anerkendelse som individet kan få gennem medierne er meget vigtig, idet man kun er noget i kraft af, at andre synes det. Problemet med at kommunikere over nettet er, at man kun opfanger få procent af selve budskabet. Det er blevet videnskabeligt bevist, at når vi kommunikere med hinanden opfanger vi 7 % af budskabet gennem ordvalget, 38 % gennem tonelejet og hele 55 % gennem kropsproget. [66] Dette betyder også, at når vi udveksler tekstbeskeder, så kan vi meget nemt misforstå hinanden, og eftersom anerkendelse er den ultimative bekræftelse kunne det tænkes, at mange vil opfatte budskabet til deres egen fordel. De nye kommunikationsmidler er med til at ændre de sociale relationer idet noget af privatiseringen forsvinder, når samtalerne foregår i det offentlige rum, hvor alle kan læse med. Dette kan medvirke til, at samtaleemnerne bliver mere overfladiske, men omvendt vil de dybdegående og personlige samtaler fortsat foregå i det private rum, som de altid har gjort. Fordelen ved samtaler i det offentlige rum er, som Lars Lundmann også påpeger, at man får en meget større perspektivering på sit image og liv, men samtidig bliver det også mere overfladisk.

Mennesket i det senmoderne samfund er bl.a. kendetegnet ved at have et bredt netværk, så man hurtigt kan få fat på de midler, man skal bruge. Dette netværk er opbygget af bekendtskaber, og er en forudsætning for, at man klare sig. Man er nødt til at være opdateret og for at kunne klare sig i den globale konkurrence, og man skal have fingeren på pulsen. En måde at udbrede sine ideer på i vores samfund er f.eks. ved brug af de sociale netværk. Ved det danske folketingsvalg i 2007 foregik en del af kampagnen på Facebook, fordi det var gennem dette medie, at politikerne kunne komme ud til deres nye vælgere. De nye kommunikations midler har mange funktioner, og de er en central del af vores liv i et samfund, som kræver, at man er opdateret.

Adjunkt Svend Birkmann, forfatteren bag bogen ”Selvrealisering – Kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur”, mener, ”at vi lever i et samfund, der anerkender værdien af, at være

på.”^{67} Reality programmerne som Paradise Hotel, Big Brother og andre livsstils programmer er alle

eksempler på, at man vil gå langt for de såkaldte 5 minutes of fame. Disse programmer er, ligesom vores profiler på de sociale netværk, et middel til at betragte os selv udefra og derved reflekterer over os selv. Hvis anerkendelse er det største vi kan opnå, og vi vil gøre alt for at få den, så

66

http://www.nlpforum.dk/artikler/kropssprog.shtml

67

Artiklen Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Afsnittet: Den nye Bateman

Side 20

Side 20 af 25 forklarer det hvorfor næsten alle tv-stationer har et livsstils program der presser individet til at reflektere over sig selv, gennem f.eks. valg af livsstil eller andres opfattelse af en. Programmer som X-factor og Popstars giver individerne mulighed for at blive berømte og være på, hvorimod Tv-programmer om hus, have, mode, mad og forbrug skaber retningslinjer for individerne og hjælper dem til at finde deres identitet. Vi opnår også anerkendelse gennem vores forbrug og livsstil, og ligesom for Mona i ”Plastic” er det ikke selve varen, med det signal varen udsender, der er det vigtige.

Min konklusion er derfor, at individerne i det senmoderne samfund bruger de nye kommunikationsmidler til mange forskellige formål, som at skabe sig et større netværk, træffe nye bekendtskaber og opretholde kontakten til nære venner. Men ligegyldigt hvad vores formål er, så ønsker vi altid at fremstå bedst muligt, og vi bruger derfor meget tid på at promode os selv. Som et resultat et adskillelsen af tid og rum, er det blevet muligt for os selv at vælge vores identitet. De tætte relationer, som før blev skabt gennem face to face refleksivitet er stadig henvist til det private rum, men de nye kommunikationsmidler har bevirket, at vi har fået langt større perspektivering på os selv. Men eftersom det foregår i det offentlige rum, bliver det samtidig mere overfladisk. Vi er kamæleoner, der har evne til at tilpasse os vekslende situationer, og muligheden for at betragte os selv udefra er kun med til at øge vores refleksivitet, der er grundlag for vores identitetsdannelse.

1.9 Konklusion

Det er tydeligt, at vores identitetsdannelse i høj grad er præget af samfundsudviklingen. De traditioner og normer, som i det moderne samfund skabte rammerne for, hvem man var, er blevet ophævet, og den såkaldte aftraditionalisering eller kulturelle frisættelse har skabt en masse muligheder. Ved at til og fravælge vores muligheder, skaber vi selv vores liv og bliver samtidig mere opmærksomme på vores egne ønsker og behov. Den øgede selvrefleksivitet har medført et bredt omfang af narcissistiske træk hos individerne. Man er kun noget i kraft af, at andre synes det, og denne tankegang har medført et stort behov for anerkendelse. Vi bruger de sociale netværk mere end nogensinde før, hvor vi iscenesætter sig selv, og betragter os selv udefra. Vi er meget opmærksom på de signaler vi sender, og samme tendens ses i vores forbrug, hvor varens signal er vigtigere end værdien. Det udbredte brug af sociale netværk har resulteret i overfladiske bekendtskaber, som ikke var gældende i det moderne samfund. Men omvendt så er individet i det senmoderne samfund også kendetegnet ved at have et bredt netværk, så de tætte relationer forekommer stadig, bare i det private rum.

Side 21

Side 21 af 25

Giddens teori om adskillelse af tid og rum har medført, at mange flere mennesker og aspekter spiller ind i vores liv og er med til at præge vores identitet. Giddens’ og Ziehe’s teorier om henholdsvis ekspertsystemer og teknokratisering har både skabt nye rammer for os, men samtidig også givet os nye kommunikationsmidler, hvorigennem vi kan opnå anerkende fra personer, der ikke er tæt på os i hverdagen.

Individet i det senmoderne samfund handler ud fra refleksive overvejelser af omverdenen, hvilket også er tilfældet for Mona i romanen ”Plastic”. Romanen tematiserer på mange områder den senmoderne identitetsdannelse f.eks. de ekstreme narcissistiske træk hos Mona, som er et resultat af hendes refleksivitet, af de signaler hun udsender med sin krop. Mona er et symbol på de træk, som optræder i vores samfund, og selvom vi har muligheden for at forme vores identitet, så er vi stadig under påvirkning af andre.

Side 22

Side 22 af 25

2.0 Litteraturliste

Internetsider

http://www2.ihis.aau.dk/history/det%20senmoderne%20samfund%20tekst.htm
besøgt den 9/12 2008 kl. 19.43

http://www.litteratursiden.dk/sw66681.asp
besøgt den 14/12 2008 kl. 20.33

http://www.nlpforum.dk/artikler/kropssprog.shtml
besøgt den 16/12 2008 kl. 17.05

Artikler

Mig, mig, mig! Er du klar til af se dig selv i øjnene? Fra dagbladet Information, fredag d. 1. Februar 2008 Bøger

Titel: Ny ungdom og udsædvanlige lærerprocesser

Forfatter(e): Ziehe, Thomas; Stubenrauch, Herbert

Udg.: Forlaget politisk revy; 2. udgave, 1. oplag 2008

Titel: Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund

Forfatter(e): Knudsen, Anne; Jensen, Carsten Nejst

Udg.: Billesø og Baltzer; 1999

Titel: Ungdomssociologi

Forfatter(e): Christoffersen, Mogens Nygaard; Mørck, Yvonne; Sørensen, Kjeld Mazanti

Udg.: Columbus; 2. udgave, 1. oplag 2005

Titel: Sociologi

Forfatter(e): Brejnrod, Poul

Udg.: Gyldendal; 2007

Titel: Sociologi og modernitet

Forfatter(e): Jacobsen, Benny; Juul, Søren; Laursen, Erik; Rasborg, Klaus

Udg.: Columbus; 1. udgave, 5. oplag 2000

Titel: Sociologi – En grundbog til et fag

Forfatter(e): Andersen, Heine

Udg.: Hans Reitzels Forlag; 3. reviderede udgave, 2. oplag 2004

Side 23

Side 23 af 25

Titel: Modernitetens konsekvenser

Forfatter(e): Giddens, Anthony

Udg.: Hans Reitzels Forlag; 1994

Titel: Barndom og ungdom

Forfatter(e): Larsen, Ole Schultz

Udg.: Systime; 1997

Titel: Narcissisme – Freud, Kohut, Ziehe

Forfatter(e): Frimodt, Jens

Udg.: Særnummer af tidsskriftet Unge Pædagoger A 29; 1983

Titel: Ind i sociologien – En grundbog

Forfatter(e): Gundelach, Peter; Mortensen, Nils

Udg.: Gyldendal, 2. udgave, 2. oplag 1994

Titel: Det paradoksale samfund

Forfatter(e): Mortensen, Niels

Udg.: Hans Ritzels Forlag; 2004

Titel: Hvem er jeg? – Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund

Forfatter(e): Jensen, Lars Lundmann

Udg.: Frydenlund; 2006

Titel: Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker

Forfatter(e): Kaspersen, Lars Bo

Udg.: Hans Ritzels Forlag; 2. reviderede udgave 2001

Titel: Plastic

Forfatter(e): Thomsen, Mette

Udg.: Lindhardt og Ringhof; 1995

Side 24

Side 24 af 25

2.1 Kildehenvisninger

1. http://www2.ihis.aau.dk/history/det%20senmoderne%20samfund%20tekst.htm

2. Sociologi og modernitet side 46

3. Det Paradoksale samfund side 19

4. Modernitetens konsekvenser side 23

5. Modernitetens konsekvenser side 24

6. Anthony Giddens – en introduktion til en samfundsforsker side 123

7. Sociologi og modernitet side 47

8. Sociologi og modernitet side 47

9. Modernitetens konsekvenser side 30

10. Modernitetens konsekvenser side 31

11. Sociologi side 79

12. Sociologi og modernitet side 50

13. Modernitetens konsekvenser side 32

14. Sociologi og modernitet side 48

15. Ungdomssociologi side 16 – 17

16. Modernitetens konsekvenser side 39

17. Sociologi og modernitet side 48

18. Sociologi og modernitet side 48

19. Modernitetens konsekvenser side 106 – 109

20. Sociologi og modernitet side 136 – 137

21. Sociologi side 89

22. Sociologi – en grundbog til et fag side 81 – 82

23. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 55

24. Sociologi – en grundbog til et fag side 82

25. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 56

26. Sociologi – en grundbog til et fag side 82

27. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 57

28. Sociologi – en grundbog til et fag side 82

29. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 57 – 58

30. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 59

31. Sociologi – en grundbog til et fag side 82

32. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 60

33. Sociologi – en grundbog til et fag side 83

34. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 60

35. Sociologi – en grundbog til et fag side 83

36. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 61

37. Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker side 62

38. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser side 24

39. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser side 25

40. Det paradoksale samfund side 299

41. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser side 24

42. Barndom og ungdom side 151

43. Barndom og ungdom side 153

44. Barndom og ungdom side 153

45. Barndom og ungdom side 154

46. Refleksive læreprocesser side 29

47. Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 204

48. Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 203

49. Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 205 – 206

50. Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 206

51. Ungdomsliv og læreprocesser i det senmoderne samfund side 40

52. Ind i sociologien side 151 – 153

Side 25

Side 25 af 25

53. Hvem er jeg? side 49

54. Ind i sociologien side 153

55. Narcissisme side 58

56. Barndom og ungdom side 152

57. http://www.litteratursiden.dk/sw66681.asp

58. Plastic side 102

59. Plastic side 114

60. Plastic side 36

61. Plastic side 70

62. Plastic side 115

63. Plastic side 115

64. Plastic side 121

65. Artiklen Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Afsnittet: Nye muligheder for berømmelse

66. http://www.nlpforum.dk/artikler/kropssprog.shtml

67. Artiklen Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? Afsnittet: Den nye Bateman