SRP: Kønsroller i musikken | Musik A og Dansk A

Side 1

SRP - Kønsroller i musikken

Side 2

3f

1

Abstract

In this assignment I am going to focus on how identity and gender is constructed in English music and music videos. I am going to analyze and interpret “I Want to Break Free” and “Friday I’m in Love” by the two British bands Queen and The Cure. I want to know how the bands are able to construct different identities by using elements from the music and the music video, which I’ve done by using the methods of the two subjects Music and Danish. My results show that both bands are able to construct identities using characteristics from the other gender, like body per-fomance and musical techniques. The identity and gender problematics the raised by the videos are the fact that Society characterizes sex based on how we are born and not taking the way we act and perform into consideration. They do so by making provocative performances and catchy music, something people remember and like. The conclusion of this examination of gender and identity is that the bands are able to construct different identities using the elements of music and vide

Side 3

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 1 Queer-theory ..................................................................................................................................................... 3 Flydende identitet og performativitet ............................................................................................................... 3 Analyse af Queen - I Want to Break Free .......................................................................................................... 4 Baggrund ....................................................................................................................................................... 4 Tekstligt indhold ............................................................................................................................................ 4 Musisk analyse ............................................................................................................................................... 4 Analyse af musikvideo ................................................................................................................................... 7 Sammenspil mellem det auditive og det visuelle .......................................................................................... 9 Analyse af ”Friday I’m in Love” ........................................................................................................................ 10 Tekstindhold og baggrund ........................................................................................................................... 10 Sound ........................................................................................................................................................... 11 Det visuelle udtryk ....................................................................................................................................... 12 Samspil mellem det visuelle og det auditive ............................................................................................... 15 Diskussion: Hvilke køns- og identitetsproblematikker rejser de to videoer? .................................................. 15 Konklusion ....................................................................................................................................................... 17 Litteraturliste og kildehenvisninger ................................................................................................................. 19 Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 20 Groove ......................................................................................................................................................... 20

12-takters blues: .......................................................................................................................................... 20 Harmonisk trekant: .......................................................................................................................................... 20

Tid/rum: ....................................................................................................................................................... 20

Udtryksfelt ”I Want to Break Free” ............................................................................................................. 21 Udtryksfelt ”Friday I’m in Love” .................................................................................................................. 21 Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 22

Side 4

3f

2

Indledning

Har køn og identitet en rolle som konstruktion i engelsk musik og musikvideoer?

Kønsbegrebet har i årevis været opdelt i mand og kvinde, uden at skelne mellem den biologiske og sociale kønsidentitet. Enten er man det ene eller det andet, lyder det fra den traditionelle opfat-telse af køn igennem tiderne. Men er en mand bare en mand og en kvinde bare en kvinde, eller ligger der mere i det?

I 80’erne og 90’erne blev der stillet spørgsmål som disse, og der blev set mere kritisk på køn og identitet. Køn er gennem tiderne blevet generaliseret og sat ind i unuancerede bokse.

Kønsteoretikere som fx Judith Butler dekonstruerer den traditionelle opfattelse af køn, da den anses for at være firkantet og uklar. Hendes opfattelse er, at køn er performativt, det konstrueres gennem handlinger. Køn er ikke bare mand og kvinde, køn hænger sammen med identitet, og er et langt mere ”flydende” fænomen, som bevæger sig hen over begge køn. Bøger er blevet udgivet og emnet har været til stor debat, som også er blevet overført til musikken, både visuelt og auditivt.

Musikvideoens udvikling er gået fra at fokusere på den traditionelle performative genre, i form af mimik af instrumentspil og sang på en stadionscene, til at være mere budskabsorienteret. En ny genre er blevet født, som lægger vægt på at eksperimentere med mediet. Samfundsnormer og - værdier bliver taget op til debat, og man bevæger sig væk fra en musikvideoindustri, der udeluk-kende sætter livemusikvideoer og anden bandperformance i spotlight.

De numre af Queen og The Cure, jeg vil analysere, gør brug af musiske og filmiske virkemidler til at kreere en iscenesættelse af den flydende identitet, der ikke lader sig binde af det biologiske køn.

Køn performes, og det giver de to videoer samt de to sange et rigtig godt eksempel på. Her op-træder mænd i stramt dametøj, med lys vokal og instrumentation, parykker, feminint kropsdis-play, og provokerende performance i god humoristisk voyeurisme-stil. Denne opgave vil fokusere på, hvilke køns- og identitetsproblematikker de to musik videoer af The Cure og Queen rejser, og hvordan de gør det.

Side 5

3f

3

Queer-theory

Judith Butler er professor ved afdelingen for Retorik og Litteraturvidenskab, University of Cali-fornia, Berkely, og bærer titlen poststrukturalistisk feministisk filosof og psykoanalytisk queer-

         1
teoretiker.

I sin bog ”Gender Trouble” (1990) behandler hun problematikken om de biologisk prægede opfat-telser af køn, som dominerer i samfundet. Formålet med bogen er at give plads til en mere dyna-misk kønsopfattelse, hvor man gør opmærksom på, at køn er noget man gør, og ikke noget man

er.^{2} Køn er altså noget man selv påtager sig gennem handlinger. Køn bliver performet, og det er

noget man ændrer på gennem tiden, både hos sig selv og hos andre. [1]

I bogen gøres der brug af begreber som ”flydende identitet” og ”Queer-theory”. Queer-theory er ikke som sådan en syste-matisk eller metodisk teoretisk tilgang, men en form for kritisk beskæftigelse med forholdet mel-

lem sex (biologiske køn), gender (det sociale/kulturelle køn). Selve Queer-optikken har fx fokus på,

at samfundet opfatter heteroseksualiteten som værende udgangspunktet i den generelle opfat-telse af det mandlige og kvindelige køn.

Så alt det, der falder uden for den heteroseksuelle kategori, bliver smidt ind under kategorien ”di-verse”. Ordet queer kan defineres som fx mærkelig, underlig, uægte, og homoseksuel. Altså dem der skiller sig ud fra det, som socialt og kulturelt betragtes som det ’normale’ - dem som står i kon-

                      3
trast til det konventionelle.

Flydende identitet og performativitet

Butler går imod den traditionelle måde at forstå køn på, hvor man anser identitet som fast adskilt og naturlig. Identitet skal betragtes som mere "flydende", altså at en mands identitet, det masku-line, godt kan have fællestræk med det kvindelige køn, det feminine. Køn skal ses mere nuanceret på, så det kan ikke lade sig gøre at kategorisere mænd og kvinder hver for sig, og adskille fx lesbi-ske og kvinder separat som homogene grupper. Det sociale køn peger på, at individet defineres ud fra dets perfomativitet. [4] Det sociale køn ligger altså i selve performativiteten. På den her måde gør

1

http://www.information.dk/271240

2

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3867/1/SamletSpeciale.pdf

3

Studiepraktik 2014 - Populærmusik og mandskøn.pdf

4

http://www.teorier.dk/tekster/queer-theory.php

Side 6

3f

4 det sociale køns måde at handle på, det biologiske køn uinteressant; den krop man er født i, udgør ikke en reel beretning om, hvilket køn man er. Et køn er altså ikke et køn, før det udtrykker sig per-

                     5
formativt vha. handlinger.

Denne perfomativitet gør sig også gældende i musikken og som visuelt virkemiddel. Det kan bl. a.

ses ved at en heteroseksuel mand - i stil med metroseksuelle træk - låner karakteristika fra den homoseksuelle kultur fx vha. vokalstil (brug af falset) og kropsdisplay (dans og bevægelse), som kulturelt anses som værende associeret med femininitet. [6]

Analyse af Queen - I Want to Break Free

Baggrund

Sangen “I Want to Break Free” er fra det populære britiske rockband Queen på deres album The Works (1984), skrevet af John Deacon, bassisten i bandet. Sangen er udgivet i forlænget-, single-, og albumversion. Sangen er bl.a. kendt for sin meget kontroversielle musikvideo, hvor alle band-medlemmerne optræder i dametøj. Det blev for kontroversielt til USA, så videoen blev bandlyst fra MTV, som dengang (1984) var den helt store kilde til præsentation af musikvideoer i fjernsynet.

Tekstligt indhold

Sangen beskriver en fortælling om jeg-fortælleren, som savner forandring i sit liv. Jeg’et vil bryde

ud af sit nuværende liv, fordi vedkommende har behov for at leve et liv hvor han/hun kan være sig

selv, og finde livets melodi. [7]

Efter at have set videoen, får man også et andet indtryjk. Sangen kan nemlig også give udtryk for at bryde ud af de rammer, samfundet har sat. Man bliver nødt til at tage afstand fra, hvad der er normativt normalt og lade være med at sætte sin identitet i bås. Man skal gøre op mod den måde, folk forventer man opfører sig på, og være sig selv.

Musisk analyse

Sangen byder på 80’er pop i stor stil med trommer, der får masser af rum (rumklang og flere lag af lilletromme), og selvom bandet i starten havde en ”non-synth policy” endte de alligevel med at give efter for samtidens mainstream synth bølge. [8]

Normalt er Queen, et band der henter inspirati-

5

http://www.teorier.dk/tekster/queer-theory.php

6

Studiepraktik 2014 - Populærmusik og mandskøn.pdf

7

http://www.lyrics007.com/Queen%20Lyrics/I%20Want%20to%20Break%20Free%20Lyrics.html

8

http://en.wikipedia.org/wiki/I_Want_to_Break_Free

Side 7

3f

5 on i Opera-rock og gør ufattelig meget ud af længere komplicerede akkordprogressioner og et for-drejet formskema, som de fx har gjort i deres verdensberømte ”Bohemian Rhapsody”. Men i den sammenhæng er ”I Want to Break Free” atypisk både musisk og visuelt, da de i dette tilfælde gør en smule grin med sig selv, og de fastlagte kønsforestillinger, ved at klæde sig ud som husmødre og skolepiger, og simplificerer sig selv musisk. Den enkelte opbygning er udvidet popform og kan bl.a. ses i dette formskema:

Struktur | Antal takter | Funktion

A i 17 Intro

a | 14 | Vers 1
a | 12 | Vers 2

B b 12 Bro

c | 12 | Synth-solo

A a 16 Mellemspil

a | 16 | Vers 3

o 20 Outro+Fade

Sangen har 2 dele, der er opdelt på grund af rytme og harmonik. Del A består af det gentagne groove, som instrumenterne og trommerne har [9]. Og del B er inddelt efter et skift af hhv. effekter og groove. Trommerne har en lidt hoppende rytme i A-stykkerne, men i B-stykket spiller hi-hatten

bare ¼-slag^{10}.

Introen starter med en synth med syntetiske strygere, som jeg har aflyttet til at spille det samme som slutningen af akkordprogressionen i broen (harmonisk skema kommer længere nede), og bli-ver efterfulgt at et instrumentalt vers-groove i 10 takter. Når vokalen låner forsangeren karakteri-stika fra det feminine køn, da man kan se i noderne at han rammer det høje b i ”oh how I Want to

9

Bilag 1 - (Trommernes og guitarens rytme frem til kontraststykket)

10

Bilag 3 (Hi-hat og guitar rytme noder)

Side 8

3f

6

Break Free” i de sidste 4 takter af broen^{11}, som kun er en enkelt tone fra at ramme den absolut

yderste tone som tenorsanger. Altså en meget lys stemme for en mandestemme.

I vers 1 kommer der vokal på, og bliver efterfulgt af vers 2, der følger den traditionelle 12-takters bluesrundgang [12]. I del B, som man kan kategorisere som en form for kontraststykke, begynder instrumenterne at spille flere forskellige akkorder, der ligger mere ovre i funktionsharmonik. Vers

3 har (ligesom vers 1) en længere rundgang - evt. fordi teksten er længere i de to vers, og derfor har brug for de ekstra takter.

Sangen går i E-dur og har taktarten 4/4, som sammen med trommernes enkelte struktur hjælper

med at gøre sangen catchy - kan fx ses når skolepigen i videoen danser i takt til musikken med fo-

den (0:38)^{13}. Kontraststykket bliver limet sammen af en underfundig gimmick fra bassen i takt

30 [14]. Samme gimmick bliver fremhævet af både guitar og bas i takt 65^{10}. I Kontraststykket bevæger

nummeret sig fra bluesharmonik til funktionsharmonik som er konstrueret på denne måde:

E-dur: B A B A C#m F#sus4 F#

Trin V IV V IV Vi Vsus4/V V/V
Harmonisk D S D S Tp DD4/6 DD

A B C#m B A B C#m B A B E

IV V Vi V IV V Vi V IV V I

S D Tp D S D Tp D S D T

Dette skift fra bluesharmonik til funktionsharmonik giver en afveksling i tid og rum. I alle stykkerne undtagen broen er der gjort brug af den stillestående 12-takters blues [15]. Bluesrundgangen giver nummeret en form for statisk tilstand, som stemmer overens med det visuelle - husmorens stilles-tand i det liv hun vil bryde ud af (her er der tale om rum). Broen skaber kontrast ved at have en mere nuanceret og bevægende akkordrundgang, hvor der sker en spænding mellem dominant og tonika. Denne spænding opløses, og det giver stykket en dynamisk og fremtrædende karakter (her

11

Bilag 1 (takt 41-45)

12

Bilag 3 (Bluesskema)

13

https://www.youtube.com/watch?v=eM8Ss28zjcE

14

Bilag 1

15

Bilag 3 (12-takters bluesskema)

Side 9

3f

7 er der tale om tid). [16]

Visuelt bliver det vist ved, at Freddy Mercury bryder ind i kassen og skifter identitet og handlingen i videoen bevæger sig til det mere abstrakte.

Analyse af musikvideo

Musikvideoen er ikke noget nyt fænomen, og har optrådt som populært medie siden MTV, som fra

1981 og frem har transmitteret musikvideoer på TV, der dengang kørte døgnet rundt (det er svært at forestille sig, da MTV i dag kun sender musikvideoer fra kl. 4-8 om morgenen). Ideen om at kombinere det auditive med det visuelle har man praktiseret siden de tidlige stum-spillefilm i star-ten af det 20. århundrede. [17]

Formålet med musikvideoen er at illustrere sangens budskab, og må-den at gøre det på, aftaler instruktøren sammen med bandet.

Ideen med videoen var bl.a., at lave en humoristisk parodi af den britiske sæbeopera ”Coronation

Street”^{18}, som var meget populær i 1960’erne, faktisk det mest sete program i britisk tv-historie i

sin tid. Serien omhandlede et hverdagsliv for en typisk arbejderklasse, og blev også omtalt som et ”kitchen sink drama”, der havde til formål på socialrealistisk vis at fortælle om de fiktive figurer på

                         19
Coronation Streets hverdagsliv.

Videoen introduceres ved at filme ud over et bykvarter med fugleperspektiv, der bevæger sig over byens tage - præcis ligesom serien Coronation Street [20] åbner. Musikvideoen er næsten en nøjagtig kopi af introduktionen i den britiske serie.

Man introduceres for en mor, der ligger i sengen og slukker for en kogende tekedel. Så bliver der klippet væk fra soveværelset og ind i stuen, hvor der sidder en gnaven bedstemor med næsen ne-de i en avis, og forsangeren i bandet (Freddy Mercury), er iført stramtsiddende dametøj, og går rundt og støvsuger og gør rent. Freddys intro er særligt bemærkelsesværdig, da man ser støvsuge-ren komme ind først, og pludselig træder Freddy ind, ikke klædt som husmor, som man ville have forventet, men i sexet mininederdel og sorte strømper, hvilket virker fuldstændig unaturligt i den scene (0:29). I stue-scenen bliver der givet udtryk for, at kvinden vil bryde ud af sin rolle som hus-mor i hjemmet, der ikke har anden funktion end at passe børn, lave mad, og stryge tøj. Den femi-

16

Rock i tid og rum + bilag 3 (Tid/rum model)

17

http://library.au.dk/fileadmin/www.aestetik.au.dk/uddannelse/specialer/MUS_christian_oerts_ottosen_speciale_udlaan_www.pdf

18

http://en.wikipedia.org/wiki/I_Want_to_Break_Free

19

http://en.wikipedia.org/wiki/Coronation_Street

20

https://www.youtube.com/watch?v=F5isl0O4bAI

Side 10

3f

8 nine Freddy går i stue-scenen over til en dør, og åbner den, her sker der noget som er meget typisk for musikvideoer. Døren bliver åbnet og i døråbningen ser man næste scene - denne effekt kalder

man ”notion of looking”^{21}.

I næste scene optræder Freddy igen, men denne gang som maskulint køn i noget der kunne ligne en mørk kulmine. Det er fx her, man ser, hvordan videoen tager nogle samfundsmæssige problem-stillinger op til debat, ved at inddrage samtidens politiske problemer. Fx var minearbejderne i strejke i 1984-85, og det var fordi regeringen lukkede minerne ned én efter én. 20.000 minearbej-dere mistede deres arbejde, så det betød altså, at det ramte en stor del af landet på det tids-punkt. [22] Det står i skærende kontrast til avisoverskriften i den avis bedstemoren sidder med, hvor der står ”They never had it so good” (0:38).

Formmæssigt kan videoen deles op i tre dele, med særligt henblik på køn og identitet. Mercury i dametøj repræsenterer det kvindelige køn. Udover kvindekønnet repræsenterer han det mandlige køn (1:20), og i del tre, kommer en meget abstrakt scene med mænd og kvinder i stramtsiddende dragter, som man evt. kunne fortolke som intetkøn, da de alle sammen performer relativt ens, og de har samme tøj i samme mønster og farver.

Den sidste del bliver kædet sammen med resten, ved at den mandlige version af Freddy dukker op i en port, hvor man ser mørke og tågede omgivelser, lidt ligesom en underverden. Det er, som om han træder ned i sin underbevidsthed og finder en hvid lysende kasse midt i det hele. Kassen ek-sploderer med gnister og røg, og her kommer synth-soloen så, og Freddy har en ”kønsløs” dragt på, der hverken får seeren til at tænke mand eller kvinde. Han sidder på en flok mennesker med en trompet, han mimer med på soloen på (synth’en har en brass-lydende syntese, så det er en reference til musikken). Det er her, videoen under soloen og mellemspillet er rigtig abstrakt med en masse koreografi og danseperformance. En bemærkelsesværdig ting er bl.a., at kvinder og mænd i denne scene danser sammen og i det hele taget er i samme scene. Det giver også et ind-tryk af, at hvis man ikke skildrer køn baseret på det biologiske køn, men derimod det kulturelle, er der en mulighed for at både mand og kvinde kan have samme muligheder og identitetstræk.

21

http://theojohnsonmusicvideo.blogspot.dk/2010/09/goodwins-theory-voyeurism-and-notion-of.html

22

http://arbejderen.dk/artikel//6-marts-1984-kulminestrejke-i-england

Side 11

3f

9

Som sådan er der ikke en bestemt afslutning i videoen, konklusionen er til sidst, som teksten også nævner, at der ikke er noget tegn på, at kvinden frigjort sig fra sin rolle endnu. Scenernes sam-menhæng er formodentlig nogle scener der foregår i kvindens hoved. Fx at hun drømmer om for-andring. I kulmine-scenen optræder der kun mænd (ligesom der kun optrådte kvinder i stuen), som sagtens kan refereres til mandens verden; en verden der har friere rammer en kvindens og som har flere muligheder.

I videoen er der mange symboler på voyeurisme. Fx er der Freddy, som husmor, der støvsuger.

Han slipper støvsugeren og mimer med på sangen. hans performance er meget feminin (stryger sit hår tilbage, hænder på albuerne og vrikker med hofterne (0:57)) og hans udklædning er sammen med skolepigens i køkkenet meget overdreven og opsigtsvækkende (læder, lak, og stramtsiddende tøj). I mandens verden står Freddy i bar overkrop og laver meget åbent og maskulint kropsdisplay

(1:42). I ”intetkønsscenen” er der meget kropslig kontakt mellem Freddy og danserne i videoen.

Der gøres brug af mange nærbilleder af bandmedlemmerne. Nærbilleder har ofte til formål at sæt-te ”stjernen” i fokus, i den her forbindelse bandets individuelle identiteter. Videoen er en kryds-ning mellem den narrative og kunstneriske genre. [23]

Vi har trods alt en fortæller (Forsangeren), der mimer med på sangteksten hele tiden. Men der er ikke et decideret lineært handlingsforløb, da det visuelle, ligesom det musiske, springer i tid og rum. Videoen har både politiske budskaber

(avisoverskrifter og minearbejdere), og et dyk ned i underbevidstheden (underverdenen), som er byggestenene for videoens og sangens egentlige budskab.

Sammenspil mellem det auditive og det visuelle

Lyrikken i ”I Want to Break Free” er reflekterende. Freddy reflekterer over sin plads i samfundet, og hvor vidt han kan overkomme de konsekvenser der ville følge med ”But I have to be sure when I

walk out that door”^{24}, hvis han frigjorde sig. Billedsiden og musikken følges ad - bl.a. på Freddys

lip-sync. af vokalen, og på hvordan kontraststykket i musikken følger en udvikling på billedsiden, hvor Freddy træder ind i underverdenen.

A-stykkernes groove er meget statiske, og det er den feminine Freddys situation også. Han er i tvivl, om han har hvad der skal til for at bryde ud af de traditionelle rammer. Men den mandlige

23

Musikvideoen - undervisning.pdf

24

http://www.lyrics007.com/Queen%20Lyrics/I%20Want%20to%20Break%20Free%20Lyrics.html

Side 12

3f

10

Freddy begynder derimod at bevæge sig rundt i rummet, og det samme gør musikken harmonisk og teksten - som går over i en ny fase af den ellers reflekterende tankestrøm, der har været sunget om indtil videre.

Tilsammen skaber de tre elementer et udtryksfelt [25], som har fællestræk i identitetskonstruktion.

Forsangeren og bandet giver udtryk for, at kønnene har mere tilfælles end man går og tror, fx i den abstrakte scene hvor kvinder og mænd danser sammen. Og de fortæller også, at man bliver nødt til at være sig selv, og ikke må bukke under for andres snæversynede opfattelser i det her tilfælde af identitet. Videoen er debatskabende, bl.a. overskrider den nogle tabuområder, som fx den må-de karaktererne er klædt på og deres kropsdisplay. Det illustrerer forskellige identiteter som flyder i kraft af deres handlinger.

Samlet indtryk af tekst, musik, og billede [26]

Analyse af ”Friday I’m in Love”

”Friday I’m in Love” er skrevet af det britiske rockband The Cure, som blev et kæmpe hit verden over. Nummeret er fra albummet Wish, som udkom i 1992. Musikvideoen vandt en pris for ”bed-

ste musikvideo” til MTV Video Music Awards i 1992.^{27}

Tekstindhold og baggrund

I teksten til ”Friday I’m in Love” bliver det beskrevet, hvor ligegyldige alle ugens dage er triste og grå, undtagen fredag. Sangen bliver i dag bl.a. brugt til at hylde weekendens start og arbejdsugens ende. Man kunne forestille sig, at forsangeren fortæller om sin elsker, som han kun ser én gang om ugen - om fredagen. På en måde minder stilen om romantismen, da der er tale om et øjebliks lykke, frem for en endeløs glæde, men stemningen i musikken lægger op til et energisk og næsten ironisk muntert pop-nummer. Ugedagene er muligvis et symbol på livet, at Robert Smith synes, at arbejdsdage er grå og kedelige, men at vi altid har nogle lyspunkter vi kan se frem til om fredagen.

Teksten er meget minimalistisk og ligetil. Overfladen er en negativ beskrivelse af ugens dage der i hurtig opremsning bliver kaldt triste og grå, mens fredagen bliver sat i et godt lys. Det virker, som om kræfterne hovedsageligt er sat i musikken og det visuelle. Men teksten, musik, og musikvideo

25

Bilag 3

26

Bilag 3

27

http://en.wikipedia.org/wiki/Friday_I%27m_in_Love

Side 13

3f

11 har alligevel en sammenhæng. Kilder siger, at sangen blev så lalleglad som den er, fordi pressen i sin tid kaldte The Cure for deprimerende og dystre, og at de ikke ville være i stand til at skabe glad og positiv musik om det så gjaldt deres liv. Så Robert Smith tog kritikken som en udfordring, sam-lede bandet, og prøvede at skabe et tykt smurt feel-good pop-nummer, for at svare igen på pres-sens udtalelser. Udfaldet af denne joke narrede hele verden. Nummeret er blevet verdenskendt, og en fast hymne når fredagen skal sparkes i gang. [28]

Denne historie kan godt bidrage til, at num-meret også kan lyde lidt ironisk og ligegyldigt, som om det er en kritik af popmusikken.

Sound

Nummeret i sit umiddelbare helhedsudtryk er kontinuerlig rytmisk intensitet, glæde, sjov, og mas-ser af energi. Det starter ud med en lead-guitar der spiller den kendte åbnings sekvens [29]. Dette efterfølges af et brag af forskellige instrumentale indtryk; flere guitarer der spiller ind over hinan-den, trommer og bas. Generelt ligger nummeret i den høje ende af lydspektret, som giver det en ren og klar klang. Det eneste der ligger i de lave frekvenser er bassen, som lægger en god bund, men som nærmere føles end den høres. Stortrommen der ofte giver bund i et nummer, ligger nok nærmere i mid-tone området, så den kan træde igennem fra bassen og omvendt (hvilket er vigtigt da det er den der lægger grundrytmen for de fleste af instrumenterne [30]). Det er en meget klar lyd hele vejen igennem og med et højt og bevægende tempo, både fra trommer og de andre instru-menter. Vokalen ligger hverken for højt eller for lavt tonemæssigt, altså den kan ikke kønsbe-stemmes. Dette stemmer overens med forsangerens skiftende identiteter. der er lagt våde effek-ter på (noget der lyder som rumklang og ekko), men det ligger lavt, da det kun skal give vokalen en smule rum, så den ikke lyder så tør i forhold til resten af instrumenterne, der bl.a. har effekter som chorus og phaser på, for at bidrage til bevægelsen og "bredden" i nummeret.

For at sætte disse iagttagelser i perspektiv til køn og identitet, er der tale om nogle meget fint og klart lydende instrumenter, hvor man har tænkt nøje over harmonier og akkordbryd-ninger på guitaren, som man nok ville opfatte som værende omhyggelige og feminine, i forhold til en svært forvrænget Les Paul-guitar der bliver hamret løs på - som man nok ville opfatte som det maskuline instrument. Lyden på hhv. guitarerne er clean og gør derfor ikke brug af distortion eller overdrive, som man kunne sætte i relation til Les Paul-eksemplet.

28

https://www.lyricinterpretations.com/the-cure/friday-im-in-love

29

Bilag 2 (Optakten)

30

Bilag 3

Side 14

3f

12

Nummeret går i D-dur og har taktarten 4/4 som er meget normalt for et pop-nummer. Formen^{31} i

nummeret er en udvidet popform, og er delt op i 3 stykker. Nummeret har en utrættelig energi

igennem hele nummeret, med få variationer i akkorder og rytmer^{14}, men intensiteten bliver lige

skruet en smule op under C-stykket. Akkordsammensætningen i verset er funktionsharmonik det kan ses i dette skema (akkorder er noteret i noderne i bilaget):

D-dur: D G6 D A Bmadd11 G6 D A

Harmonisk T S6 T D Tpadd11 S T D

Den dynamiske funktionsharmonik passer godt til teksten, da Robert Smith bevæger sig meget hurtigt over dagene i teksten. Harmonisk forholder nummeret sig i bevægelse, og kan derfor pla-ceres ovre i tid-området. Der gøres brug af nogle udvidede akkorder som G6 og Bmadd11, men ellers er det meget grundlæggende funktionsmæssigt; tonika, subdominant, dominant og tonika parallel. Der er en spænding mellem tonika og dominant, som giver den tilstræbende effekt. Med hensyn til dynamik og groove har nummeret en cyklisk effekt på lytteren. Som man kan se i mit

formskema^{17} er der ikke nogen stykker hvor instrumenternes intensitet svækkes, udover efter

kontraststykket, som må være det eneste sted i nummeret hvor instrumenterne hæver og sænker deres intensitet. Man vil derfor kunne illustrere disse iagttagelser med denne model:

Så nummeret rummer både Roberts ønske om en lalleglad pop-sang, med et groove der er nemt at danse til, en akkordprogression man kan forholde sig til, og en lyd der har en lys og positiv klang. Dette er det umiddelbare musiske indtryk man får.

Det visuelle udtryk

Videoens scenarie er et kulisselager med bandet, der står og spiller på instrumenter. Der sker mange udskiftninger af rekvisitter og statister på scenen, og bandet klæder sig ud på alle mulige forskellige måder. Instruktøren sætter optagelsen i gang med en plastik-megafon siddende på en kæmpe gyngehest (som kan forbindes med den glade og sjove sound). Ned af trapperne kommer bandet, og musikken går i gang. Hele bandet er iført jakkesæt og hatte som forbindes med det

31

Bilag 4

Side 15

3f

13 maskuline. Inden de går op på scenen smider de jakkerne og hattene, og samler deres instrumen-ter op.

Forsangeren, Robert Smith, har make-up og rød læbestift på som tegn på det feminine. Der gøres også noget ud af den kropslige perfomance, da han laver nogle meget feminine dansetrin fx hver gang de alle i kor synger "Friday I'm in Love". Resten af bandet har - til at starte med - ikke som sådan noget make-up eller anden kønsbunden udsmykning på. De forholder sig meget neutrale indtil statisterne løbende smider hovedbeklædninger og kostumer ind på scenen. Deres udklæd-ning er hæmningsløse og identitetskonstruerende, fx kongekrone og ridderhjelm. Til tider kan ud-klædningerne have en tendens til at stride imod det biologiske køn fx guitaristen med brudesløret

(1.50).

Musikvideoen har ikke nogen narrativ rolle som sådan, det vil ikke sige at den ikke har nogen handling, men at den ikke støtter sig op ad en lineær fortælling der kan illustreres med en beret-termodel.

Videoen hører under den performative genre [32], hvor bandet spiller på deres instrumenter og mi-mer med på musikken. Udover at mime på instrumentspil klæder bandmedlemmerne sig ud, og det er ikke deres tekst der kaster lys over køns- og identitetsproblematikker, men den måde de handler på, som jo også ifølge Butler er den måde et menneske udtrykker køn og identitet på.

Teksten og videoen passer bl.a. sammen, på den måde teksten bliver illustreret ved, at der flyver en form for scenetæppe ned med miljøer, som fx hvide sandstrande og kedelige grå industri kvar-terer bag ved bandmedlemmerne. Disse billeder udtrykker stemningen der bliver beskrevet i tek-sten. Der bliver fx kastet triste baggrunde af kolde betonbygninger ned, når Robert Smith synger om de hvor blå mandagene er, men når fredag bliver omtalt bliver der kastet romantiske græske

malerier ned med hjerter og lyserøde/røde farver.

Kameraperspektivet er i normal højde og oftest er hele scenen, som bandet står på, i billedram-men. Der bliver dog skiftet mellem individuelle nærbilleder af bandmedlemmerne og hele scenen, fordi der både sker noget med bandmedlemmernes udseende og handlinger, og en masse statister

32

Musikvideoen - undervisning.pdf

Side 16

3f

14 der laver små indslag, så det er højst sandsynligt for at få alt hvad der sker med for seeren. Nærbil-lederne sørger for, at man skal lægge mærke til alle udklædningerne hver især. Fx trommeslage-rens palæstinensertørklæde (3:05), som evt. er der for at symbolisere konflikten i Mellemøsten.

Videoen er meget enkelt bygget op, og har nok ikke krævet de helt store ressourcer hvad angår effekter. Sæbebobler blæses ind på scenen en gang imellem, og de giver udtryk for den humori-stiske, festlige, drømmende undertone nummeret er skrevet ud fra. Lyssætningen er statisk indtil kontraststykket hvor scenen mørklægges og kun oplyses at et krigerisk stroboskoplys (2:05), som akkompagnerer intensiteten i musikken.

Budskabet med videoen kan have flere betydninger, men set fra et køns- og identitetsperspektiv er det ikke tilfældigt med valg af udklædning og kulisser. Brudeslør, kyser, hjerter, silkebetrukket sengetøj, og meget mere, udgiver en form for identitetskonstruktion af bandmedlemmerne. Ro-bert har hvad man ville forbinde med normalt tøj på i starten, det er neutralt og løstsiddende, og farverne er også meget neutrale. Det første bemærkelsesværdige i Roberts udseende er hans hvi-de ansigt med mørk øjenskygge og rød sminke på kinderne.

Robert Smith starter sammen med resten af bandet med at optræde maskulint i jakkesæt og hat, men smider det, og dermed også hans maskuline performance, og her hjælper kameraet til at vise hans make-up, som man ikke kunne se tydeligt før han har smidt tøjet og står på scenen. I løbet af videoen tager han en kyse på, som tegn på det feminine, og senere en spændetrøje løst på. Spæn-detrøjen er et af de vigtigste symboler videoen viser. Da den giver udtryk for begrænsningerne i de traditionelle køns- og identitetsopfattelser. Trøjen sidder løst for at give udtryk for, at den traditi-onelle kønsforestillingens snærende bånd er løsnet.

Der sker nogle meget interessant modspil i løbet af, og i slutningen af videoen. Der bliver båret en stor glitrende måne og sol ind som rekvisitter. Solen symboliserer det mandlige køn, og månen symboliserer kvinden. Udover det, ses der også et modspil, når guitaristen bevæger sig over mod kameralinsen, iført brudeslør og med en øl i hånden. Man kan forbinde brudesløret med den fe-minine side, og øllet med den maskuline, som faktisk skaber et symbol på den flydende identitet der godt kan have en fod i hver lejr af det feminine og det maskuline.

Side 17

3f

15

Så ud fra de observationer lader det til at det primære formål med videoen er at sæt-te kønsopfattelsen til debat, og da musikvideoerne havde stor succes inden for medierne i den tid, var det en glimrende måde at gøre det på.

Samspil mellem det visuelle og det auditive

De mange forskellige indtryk af skift af baggrundsbillede, udklædninger, og statister, identificerer sig godt sammen med de mange instrumentale indtryk der sker i musikken. Der er masser af dyna-mik, især i C-stykket hvor der bliver gjort brug af stroboskop-lamper, konfetti, og sæbebobler, som alle sammen bidrager til musikkens ”eksplosion af lyd”.

Videoen har også brug af små gimmicks der spiller sammen med rytme og tekst. Når Smith synger ”Sunday always comes too late” står han og klapper med, men lader som om han ikke helt kan

ramme slagene (1:06), da lilletrommen har et forsinket slag en 1/8 efter man ville forvente det

(også kaldet off-beat). Så i den her detalje harmonerer musik, tekst, og musikvideo på en sjov og finurlig måde. Lydeffekterne og de bevidste lyse og lyde Robert synger i begejstring i outtroen gør også nummeret satirisk og useriøst.

Musikvideoen er skræddersyet til sangen. Form, dynamik, og sound bliver illustreret godt med et visuelt indtryk der både følger musikkens intensitet og stemning. Teksten er penslet ud i baggrun-

den af scenen, med billeder af steder der stemmer overens med det positive/negative brug af ad-

jektiver. Nærbilleder og den lyse klang af instrumenterne giver bl.a. et indtryk af bandmedlem-mernes image.

Samlet indtryk af tekst, musik, og billede [33]:

Diskussion: Hvilke køns- og identitetsproblematikker rejser de to videoer?

Som nævnt tidligere er musikvideoerne udviklet sig gennem tiderne. Denne forandring er ikke ensbetydende med, at de gamle værdier om at fremstille bandet og deres produkt er blevet fjer-

net, men budskaber og kunstneriske præg (den kunstneriske/fragmenterede genre) har i løbet af

80’erne og 90’erne haft succes, som bl.a. ses i de to analyserede produkter.

Videoerne har det tilfælles, at de har en provokerende fremtræden. Begge bands har på hver de-res måde formået at give udtryk for de problematiske kønsopfattelser, vi har tilrettelagt os i sam-fundet, og videoerne har dermed gjort op med disse unuancerede opfattelser af køn og identitet.

33

Rock i tid og rum

Side 18

3f

16

På den måde, at de tager forskellige identiteter på som udklædning, der ikke forbindes med deres biologiske køn Efter at have analyseret de to værker musisk og visuelt kan man finde frem til flere måder, de har fanget modtageren på. I videoerne er det både ligetil for øjet, men også på det un-derbevidste plan. Fx ser vi i videoen at Freddy og nogle af de andre bandmedlemmer har en åben-lys feminin udklædning.) Begge bands har udelukkende en mandlig besætning, og deres udklæd-ninger er både åbenlyse og hælder til det komiske - der er altså ikke gjort noget ud af at skjule, at de ikke biologisk er af det kvindelige køn. Det virker næsten som om de: tager identiteter på som en slags forklædning.

I 1984, da ”I Want to Break Free” udkom, var dele af verden ikke helt klar til voyeurisme på den måde Queen, udtrykker den i deres video. USA ville ikke transmittere videoen på MTV eller andre steder, videoen var helt bandlyst i landet. Når Freddy står i dametøj, men åbenlyst har overskæg og kropsbehåring, er det ikke kun kontroversielt, hvad angår kvinders frigørelse fra hjemmet, men også en anerkendelse af ”queers”, altså de mennesker som ikke kan kategoriseres som heterosek-suel mand eller kvinde - En gruppe Freddy også selv er en del af.

Da Queen udgav sangen og videoen i 1984, var der forskellige fortolkninger. Nogle folk var over-beviste om, at sangen handlede om Freddy Mercurys tilkendegivelse af hans homoseksualitet, men da sangen er skrevet af John Deacon, som havde til hensigt at støtte kvinderne i deres frigø-relseskamp, var det ikke sangens umiddelbare hensigt - selvom den frem til i dag er en kendt te-masang blandt homoseksuelle, som ofte bliver spillet til begivenheder som den verdensomspæn-dende Gay Pride [34]. Queens sang har altså ikke kun givet udtryk for deres støtte til kvindernes frigø-relseskamp, men også sat køn og identitet til debat.

Musikken i begge numre er meget fængende. Musikkens harmonik har altså uden tvivl hjulpet til at folk har fået sangene på hjernen og derved hjulpet med at få budskabet ud. Også den provoke-rende performance der understreger det flydende identitets- og kønsbegreb, har sat sig i folks hukommelse.

The Cure sætter fokus på den flydende identitet, hvor både forsangeren og bandet i deres video sender det signal, at mænd kan låne karakteristika fra kvinder og omvendt. Man kan gøre det

34

http://www.huffingtonpost.com/2012/06/12/gay-pride-2012-more-than-_n_1590789.html

Side 19

3f

17 standpunkt gældende, som Butler kæmpede for at få frem, 2 år inden udgivelsen af nummeret.

Godt nok er The Cure ikke nær så seksuelt offensive med det performative, som Queen, der har taget langt mere udgangspunkt i Voyeur, men de optræder alligevel provokerende iført make-up og skiftende identiteter.

Det er værd at understrege, at der er ca. 10 år imellem videoerne. Derfor var musikvideoerne et mere kendt fænomen på det tidspunkt, hvor The Cure storhittede med deres video. De to videoer har også fået vidt forskellig anerkendelse. Queen blev bandlyst fra USA, som dengang havde det største publikum pga. MTV, mens The Cure fik prisen for bedste musikvideo.

En af de store køns- og identitetsproblematikker Judith Butler bl.a. har omtalt, er måden samfun-det fastlægger kønsbegrebet på. Identitetsgrupper bliver sat i bås og køn bliver kun opfattet som biologisk.

Butler har modtaget kritik for sine køns- og identitetsteorier, da man kan vende hendes ide om kønnets perfomativitet til det negative, ved at påstå at feminine og maskuline identiteter kan ta-ges på og af som forklædninger.

På baggrund af kritikken af Butlers teorier kan man fortolke de to omtalte musikvideoer som en kritik af det performative køn, ved at ”tage feminine og maskuline identiteter på og af” som bl.a.

The Cures video gør i overdreven stil.

Queen kan man fortolke på nogenlunde samme måde. De har også åbenlyse forklædninger på, der ikke har gjort meget ud af at skjule deres biologiske køn, men i et mere begrænset antal.

Konklusion

Formålet med min opgave var en undersøgelse af køn og identitet som konstruktion i engelsk mu-sik og musikvideoer. Så efter at have undersøgt Judith Butlers køns- og identitetsteorier, analyse-ret musik og musikvideoer fra de to engelske bands, og diskuteret problemstillingerne, de to vide-oer rejser, er jeg kommet frem til følgede konklusion.

The Cure og Queen har hver deres måde at konstruere identiteter i deres videoer på. Køn og iden-titet vises både visuelt og auditivt. I Queens musikvideo er Freddy Mercury klædt ud som kvinde,

Side 20

3f

18 og ligeledes synger han i et toneleje der ligger meget højt for en tenor, i forhold til deres foretruk-ne ambitus. Freddy Mercury skifter sin identitet i de forskellige scener ved at skifte imellem mand og kvinde, og intetkøn, som bliver suppleret med en performance, der afspejler den traditionelle måde at udtrykke køn på. For eksempel når han som kvinde stryger sit hår, og som mand laver store åbne armbevægelser.

The Cure skifter identitet langt oftere igennem videoen, og der er der ikke fokus på selve kønnet, men den flydende identitet, som reflekteres i de kostumer og hovedbeklædninger bandet tager på og af. Begge numre og videoer sætter altså køn og identitet i fokus, og viser at man kan konstruere identitet gennem handling, dvs. performativt, i musik og musikvideoer.

Dato_______________________

Underskrift______________________________

Side 21

3f

19

Litteraturliste og kildehenvisninger

Kilder fra internettet:

http://www.information.dk/271240

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3867/1/SamletSpeciale.pdf

Studiepraktik 2014 - Populærmusik og mandskøn.pdf

http://www.teorier.dk/tekster/queer-theory.php

Studiepraktik 2014 - Populærmusik og mandskøn.pdf

http://www.lyrics007.com/Queen%20Lyrics/I%20Want%20to%20Break%20Free%20Lyrics.html

http://en.wikipedia.org/wiki/I_Want_to_Break_Free

https://www.youtube.com/watch?v=eM8Ss28zjcE

http://library.au.dk/fileadmin/www.aestetik.au.dk/uddannelse/specialer/MUS_christian_oerts_ottosen_speciale_udl

aan_www.pdf

http://en.wikipedia.org/wiki/Coronation_Street

https://www.youtube.com/watch?v=F5isl0O4bAI

http://arbejderen.dk/artikel//6-marts-1984-kulminestrejke-i-england

http://theojohnsonmusicvideo.blogspot.dk/2010/09/goodwins-theory-voyeurism-and-notion-of.html

Musikvideoen - undervisning.pdf

http://en.wikipedia.org/wiki/Friday_I%27m_in_Love

https://www.lyricinterpretations.com/the-cure/friday-im-in-love

http://www.huffingtonpost.com/2012/06/12/gay-pride-2012-more-than-_n_1590789.html

Boglig litteratur

Aare, Anders, Grønager, Johannes, Rønnenfelt, Paul - Rock i tid og rum - Systime - 2000

Side 22

3f

20

Bilag 3

Groove

12-takters blues:

I I I I

IV IV I I

V IV I I

Harmonisk trekant:

Blues harmonik

Tid/rum:

Funktionsharmonik

Modalharmonik

Side 23

3f
Udtryksfelt ”I Want to Break Free”
Tekst: Politisk opråb; Identitet; Reflekterende
Musik: Lys vokalstemme; Stillestand og bevægelse (tid/rum); Brug af traditionelle regler (bluesrundgang); Energi
I Want to Break Free
Identitetskonstruktion af forsanger og band
Billede: Feminin/maskulin performance; Nærbilleder; Ironi; Stillestående til bevægende; Reflekterende
Udtryksfelt ”Friday I’m in Love”
Tekst: Kærlighed
Musik: Fint- og lystlydende instrumenter; Omhyggelig spillestil; Energisk intenst; Funktionsharmonisk
Friday I'm in Love
Identitetskonstruktion af forsanger og band
Billede: Opgør mod faste roller som biologiske køn; Sjov og ballade; Feminint udseende og perfomance; Energisk; Mange forskellige indtryk
21

Side 24

Bilag 4
Form | Takter | Trommer | Bas | Akustisk guitar | El-Guitar lead | El-guitar rytme | Vokal | Kor
Intro | 16 | Grundlæggende rytme med meget brug af stortromme | Spiller samme rytme som akustisk guitar og følger stortrommens slag | Strummer med udgangspunkt i trommernes stortromme | Melodistykke (+ den karakteristiske sekvens sangen starter med) | | |
Vers | 8 | LT fill som overgang til bro | I | I | | Akkordbrydninger | Sang | Synger med på ”Friday i’m in Love”
Vers | 8 | | | | | | |
Bro | 6 | Slævlilletromme der kommer på et og-slag | Samme groove, men med andre toner, undtagen at den følger det forsinkede lilletromme slag | Følger den forsinkede lilletromme | | I | I | Kor synger med på lead vokalens stemme
Vers | 8 | LT fill som overgang | I vers | I | | Akk. Brydninger | I |
Mellemspil | 8 | Grund.+stortromme | I | I | | Afslappet solo, med tertsharmonier | |
Vers | 8 | I | I | I | | I | I |
Bro | 6 | Og-slag på lilletrommen | I Bro | I Bro | | I | I |
C-stykke | 16 | Tamburin 1/16 rytme - Samme trommer som i versene | vers groove | I Vers | | | Slutter stykket af med kraft i stemmen | Flerstemmigt kor
Vers | 8 | Grund.+stortromme | I | I | | I | Sang |
Vers | 8 | I | I | I | | I | I |
Outtro | 16 | I | I | I | Samme som mellemspil lettere afslappet guitarsolo, som ikke skiller sig [afskåret i originalen] | I | I |
31