SRP om individets oplevelse af den moderne storby i Dansk A og Samfundsfag A

Side 1

Borgmester P. Christensensvej 3, 3000 Helsingør – 4922 4100 –

Studieretningsprojekt

3u

STX 3.g

Fag: Vejleder:

Dansk A

Samfundsfag A

Opgaven udleveres den 4.12.2015 kl. 10 Opgaven afleveres den kl.

11

Opgaveformulering:

Der ønskes under inddragelse af Georg Simmels begreb om blaserthed en teoretisk funderet redegørelse for individets oplevelse af den moderne storby.

Analyser og fortolk på baggrund af din redegørelse udvalgte dele af Herman Bang: Stuk (1887) og Michael Strunges forfatterskab med særligt henblik på at belyse individets oplevelse af den moderne storby.

Diskuter på baggrund af din analyse anvendeligheden af din samfundsfaglige teori, når det drejer sig om at forstå, hvordan mennesker oplever og præges af storbyen. Du skal endvidere vurdere anvendeligheden af disse sociologiske teorier i forbindelse med litteraturanalyse og fortolkning.

Side 2

Borgmester P. Christensensvej 3, 3000 Helsingør – 4922 4100 –

Omfang: 15 – 20 sider

Side 3

Abstract

Modern metropolises make it´s individuals superficial and too objective. This paper investigates how the changing environment from small villages to big cities has affected p eopl e and thei r social rela-tionships. It is explained how people experience modern metropolises and how it affects them. Fur-thermore, it will be discussed how applicable Georg Simmel´s theory is to analyse the life in a me-tropolis and due to his theory´s age I have elaborated the discussing by using more recent theorist such as Anthony Giddens and Herbert Gans. Based on Georg Simmel´s theory about life in a metrop-olis I have analysed parts of a novel named “Stukˮ by Herman Bang. To interpret the full meaning of the novel I have worked eclectic and pieced different elements together to get an overall under-standing of how individualsʼ experience a metropolis. In continuation of the above I have analysed a more present poem by Michael Strunge from 1981 called “NATMASKINENˮ to see ho w the literary description of life in a metropolis h as change, and also how Simmel´s old theory and Giddens´ newer theory can be used to interpret them. Based on my an alysis of the old novel and the more recent poem I have come to the results that urban life is very different from living in nature. Moreover, my results show that modern urban life has changed a bit from its beginning in early modern society to late modern society. Nevertheless, we can still see some of the same tendencies su ch as blasé atti-tude which Simmel proclaimed, but also that metropolises are where the opportunities are. It can be concluded that metropolises in modern society as well as l ate modern society include both pos-itive aspects such as personal freedom and better opportunities to self-realization, but also negative aspects such as superficiality and more shallow interactions.

Side 4

Individet og den moderne s͏torby

Indholdsfortegnelse

1.0 INDLEDNING: ...................................................................................................................................... 1

2.0 REDEGØRELSE: INDIVIDET I DE͏N͏ MODE͏R͏NE STORBY ........................................................................... 1

2.1 INDLEDNING TIL DEN MODERNE STORBY. .. 1

2.2 GEORG SIM MEL: ˮSTORBYERNE OG DET ÅNDELIGE LIVˮ ...... 2

2.2.2 LILLEBYEN O G S T O R B Y E N: ... 3

2.2.3 STORBYENS OG BLASERTHED ....... 3

2.2.4 ANONYMITETEN OG INDIVIDET: ... 4

2.3 DEN SENMODERNE STORBY OG NYE TEORETIKERE ...... 4

2. DELKONKLUSION: .. 6

3.0 ANALYSE OG FORTOLKNING AF DELE AF ”STUK” OG MICHAEL STRUNGES DIGT ”NATMASKINEN” ...... 6

3.1 INDLEDNING: STORBYEN OG IMPRESSIONISME .. 6

3.2 KOMPOSITION: .... 7

3.3 MILJØ: ....... 8

3.4 KARAKTERER: ...... 9

3.4.1 HERLUF BERG 10

3.4.2 FRU MARTENS OG HR MARTENS ....... 10

3.5 SYMBOLER: ....... 11

3.6 FORTOLKNING AF STUK ...... 12

3.7 MICHA E L STRUNGE OG DEN BEGYNDENDE OVERGANG TIL DET SENMODERNE SAMFUND . 13

4.0 DISKUSSION: GEORG SIMMELS TEORIS RELEVANS TIL SKILDRING AF INDIVIDET I STORBYEN. ............ 15

4.1 INDLEDNING ..... 15

4.2 BYEN I MODERNITETEN OG SENMODERNITETEN ....... 15

4.3 STORBYEN I NYT PERSPEKTIV 16

4.4 BLASERTHED I DET SENMODERNE SAMFUND? . 17

5.0 VURDER: SAMFUNDSFAGLIGE TEORIERS ANVEND͏ELIG I LITTERATUREN. ................................͏........... 19

6.0 KONKLUSION: ................................................................................................................................... 19

7.0 LITTERATURLISTE: ............................................................................................................................. 21

Side 5

Kasper Havsteen: SRP 1

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

1.0 Indledning:

Op til midten af 1800-tallet boede de fleste danskere i mindre byer på landet, men som resultat af industria-liseringen affolkes landsbysamfunden e og større byer voksede frem, hvilket betød en stor samfundsomvælt-ning. Spørgsmålet er så hvilken betydning har det for individet a t d e trygge ram m e r i d e små land sb ye r u d-skiftes med den m an gfoldige storby? S am t hvad betyde r det for de me nn es kelige relatione r? De tte vil blive undersøgt og besvaret i denne opgave om modernitetens storby, hvor jeg ligeledes vil perspektivere til nuti-dens storby for at få et mere aktuelt billede på storbyen og dens individer. Dette er yderst relevant idet den danske befolknings ønske om at bo i de store byer er vokset 7 procentpoint fra 17 % i 2001 til 24 % i 2008 [1].

Til at undersøge hvordan individet oplever og præges af storbyen i h hv. moderniteten o g senmoderniteten har jeg inddraget to fag som er relevante i denne sammenhæng. Først og fremmest Samfundsfag A, hvor jeg ved inddrage en af bysociologiens fæd re Georg S imm el vil b elyse den æ ndret d ynam ik fra land sby til storby og hvordan det påvirker mennesket. Yderligere trækkes Simmels teo ri om storbyen op til et nut id igt perspek-tiv, hvor den sæ tte s op im od n yere teo rier og sam tid ig disku tere s de t hv orv idt Sim m e ls teo ri om sto rby en har sin berettigelse i dag og hvori dens begrænsninger ligger. Til netop at få et håndgribeligt deskriptivt b il-lede på storby e n og den s m ed fø lg e n d e m ulig h e d er og kon flikt er har jeg indd ra g e t fage t dan s k. Ve d at ind-drage Herman Bangs impressionistiske roman ˮS tukˮ (1871) kan jeg anskue mennesket i d en moderne storby, og derefter sammenligne den med med Michael Stru ng e s ˮpostˮ-modernistiske digt ˮNATMASKINENˮ fra digtsamlingen ˮVI FOLDER DRØMMENS FANER UDˮ (1981). Ud fra en nykritiks metode vil jeg analysere de to litterære værker fra hve r deres tidsperiode, og d ermed samtidig benytte mig lidt a f den kompar at iv e metode til at samm e nligne forskelle og ligheder mellem den tidlige mod ern itets storby i ˮs tukˮ og den 100 år æ ld re storby i ˮNATMASK INEN ˮ. I min analyse vil jeg gøre brug af dan skfaglige værktøjer, og derefter forlæn ge analysen ved at inddrage teorier fra Geo rg Simm el, Anthony Giddens og Richard Sennet. På denne måde vil jeg u d fra en eklektisk me to d e sammenstyk k e de forske llige elem e n te r til en h e lh ed s fo rs tå els e af storbyen og dens individer, hvor jeg sam tidig gør lidt brug af den læserorienterede metode. De prim æ re kilde r til at undersøge m enneskets oplevelse i storbyen er således i samfundsfag Georg Simmels essay ˮStorbyerne og det åndelige livˮ, og i dansk, primært i analysen, ˮStukˮ, ˮNATMASKINENˮ samt ˮEn bog om Michael Strungeˮ.

2.0 Redegørelse: Individet i den moderne storby

2.1 Indledning til den moderne storby.

For at forstå Georg Simmels og senere teoretikers teorier og syn på byen, må det først fastslås hvorfor byer og især den moderne storby begyndte at vokse frem. Det startede primært som resultat af industrialiseringen

1

http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011/2011-07-011-unge-forlader- provinsen Besøgt d. 6.12.2015 Kl 14.02 (Internet)

Side 6

Kasper Havsteen: SRP 2

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 som begyndte i England i 1 750´ern e men for alvor tog fart i bl.a. Danmark fra 1850 til 19 20´erne, hvor Kø-benhavnsbefolkningstal voksede fra 198.000 i 1870 til 614.000 i 1914, altså en forøgelse p å omkring 416.000 indbygg e re [2]. Befolknin g stilv æ k ste n sk yld es h ov e ds ag e ligt ja gt en p å a rb e jd e o g øk o n omiske m ulig h ed e r, samt drøm m en om d et gode liv, hvor troen på frihed og m uligheder er opfattelsen af den nye storby [3]. He r kan man altså snakke om en begyndelse på den moderne storby i Danmark, hvor mennesket skal lære at håndtere nye forhold og relationer mellem mennesker. Denne udvikling fortsætter og i dag bor omkring 87,5

% i byer i Danmark, hvor Københavns indbyggetal dog er faldet lidt, men er stigende igen. Heri ligger forskel-len i d a g at bl.a. mange sociologer mener at vi har gennemgået endnu en overgang til et ny samfundstype fra omkring 1970-1980´erne. En sa m fu nd styp e som bl.a. Giddens kalde r det senmo de rne samfund [4], hvilk e t med-fører både nye m uligheder og problemer. Altså kan man overordnet set sige at samfundet har gennemgået en udvikling fra præmoderne til m oderne og i d ag senm oderne samfund, og heri har storbyen også udviklet sig, hvilket har givet forskellige syn og teorier på livet i storbyen.

2.2 Georg Simmel: ˮStorbyerne og det åndelige livˮ

Sociologen Georg Simmel var en af de første sociologer der kom med en teori om storbyen som fæ nom en. I et lille essay baseret på et foredrag, ˮDie Großstädte und das Geisteslebenˮ på dansk ˮ Storbyerne og det åndelige livˮ fra 1903 beskriver Simmel individets sindsstemning, der kendetegner livet i den moderne storby.

Han opridser hvordan der sker en tilpasning af hvert individs person ligh e d i storbyen og ved at b ru g e flertals-formen ˮStorbyerneˮ generaliserer Simmel storby-individet sålede s at de, på trods af deres indiv id u elle for-skelle, kan sættes i en bestem t kategori med tilhørende fælles m entalt liv. Til at forklare individets problemer i den m o de rn e st o rb y in d le d er h a n sit es sa y m e d følgende:

ˮDet moderne livs dybeste problem udspringer af individets krav om at bevare sin tilværelses selvstændighed og egenart over for de overmæ gtige kræfter, som sam fund et, den historiske overlevering, den ydre kultur og livets teknik repræsenterer [5].ˮ

Storbymenneskets største konflikt ligger imellem at skabe sin egen individuelle særegenhed, men samtidig fastholde en vis form for ano ny mitet uden at blive opslugt af storbyen og blive en ligegyldig brik i hele me-kanismen. Til dette indfører Sim mel forskellige begreber og forklaringer for at karakterisere individets men-tale og sociale liv i storbyen .

2

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/1870-1920/Industrialisering_og_urbani-

sering besøgt d 14.12.15: ekstra bemærkning:
3

Urbanisering og byernes historiske udvikling. Sørensen, Malthe Warburg og Mads Strarup: I: Bysociologi. 1. udg. Systime, 2015.

side 37-38. (Afsnit i bog)
4

Betegnelsen på den nye samfundstype er meget omdiskuteret i denne sociologiske verden, hvor typer som Giddens kalder det en modernisering af moderniteten, dermed det senmoderne samfund, mens sociologer som Daniel Bell kalder det for det ˮpostindu-

strielle samfundˮ, fordi han er tilhængere af ideen om at det moderne samfund er ovre.
5

Simmel, Georg: Georg Simmel: Storbyerne og det åndelige liv Oversat af Jørgen Holmgaard. I : Den moderne kulturs Historie. side

216-226. Redigeret af: Gert Bailing m.fl. 1. udg. Gads Forlag, 2006. (Afsnit i bog) s 216 l 1-3

Side 7

Kasper Havsteen: SRP 3

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

2.2.2 Lillebyen og storbyen:

For at fuldt at forstå Simm els sondring på storbyen må m an først o g fremmest få afklaret forskellen på det han opfatter som lillebye n o g s to rb y en . L ille by e n , so m er det lill e landsbysamfund, har en cyklisk livsrytme, dvs. en livsrytme præget af naturlige og tætte relationer. Livet følger forudind tage t og bes temte cykliske mønstre, som så at sige følger årstiderne. Modsat følger de moderne storbyer en abstrakt og lineær livs-rytme, hvor tid er lig med pe ng e. Han differentierer i d en samme so n d rin g mellem to forskellige typer m en - nesker. Lilleby-mennesker, der skaber følelsesmæssige relationer, som er præget af de t som Sim m e l kalde r ansigt-til-ansigt relationer. Dvs. relat ion e r der er kend e teg n et ved pe rso n ligt kend sk a b og præ get af nære - og dybe følelser. Storbym en nesker som tænker med forstanden, hvor Simmel definerer gen erelle kendetegn ved storbytypen:

ˮStorbytypen- der naturligvis varierer i tusinde individuelle modifikationer – skaber sig så͏ledes et organ, der beskytter mod den rodløshed, som truer den fra strømningerne og diskrepan-serne i de͏t ydre milieu: i stedet for følelsen, reagerer den͏ heroverfor hovedsa͏geligt med for-standen, der får sjælelige fortrinsret på grund af den intensivering af bevidstheden, som opstår

af samme årsag.^{6} ˮ.

Ved at skabe et in d re organ , som afstå r fra re a ge re med det subjek tiv e selv, kan storby ind iv id et stå ligegyl-digt over for det subjektive, da det vil skabe relationer som ikke kan forklares med den overfladiske forstand [7].

I fo r h o ld til sto rb y e n fast læ g g e r Simmel en fors ke l m e lle m d e n afin d ividu a lise re t lilleb y m ed sine følelses-mæssige relationer, og den individualiseret storby, som dog er præget af overfladiske relationer.

2.2.3 Storbyens og blaserthed

Blaserthed er netop det Sim mel ser som storbyens stø rste pro blem. Bla serth ed define res af Sim m el som et slags skjo ld m o d d e m a n g e y d re st im u li:

ˮBlaserthedens væsen er ufølsomheden over for fo rske llen e på ting en e, ikke i den betyd nin g, at de ikke bliver opfattet (…), men således, at b et yd n in g en og værd ie n af forskellen e på tingen e og derm e d tingene selv bliver fø lt som ligegyldige. De fremtræder for den blaserte i en jævn mat og grå farvning, ingen tin g er v ærd af fore trække frem for den a nd e n . [8] ˮ

Den blaserte storbytype skal på daglige basis hån dtere mange korte og flygtige stimuleringer af nervelivet, hvor den stimuli skaber en så stor intensivering af nervelivet, at den som forsvar slår over i forstand smæssig tænkning. E n k om b ina tion mellem pe ng eøk on omiens kvantitative d om in ans i storb ye n o g k on cen trationen af mennesker gør at individet tænker med forstanden o g afstår fra at reagere på de mange ydre stimuli.

6

IBID s 217 l 22 -26

7

IBID s 217

8

IBID s 219 l 37 -42

Side 8

Kasper Havsteen: SRP 4

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

Relationer m ellem mennesker bliver so m to objekter mo d h inand en snarere end sub jekter. Storbyind ividet bliver så at sige ligegyldigt overfor alt individuelt, som er kroppens forsvarsmekanisme m od den konstante stimuli fra andre individer. Derfor resonerer Simmel, at ˮStorbyboernes m͏entale holdning til hinanden vil man formelt skulle beskrive som reserverthed [9], som netop er resultatet af at m ennesket ikke er i stand til at møde de m ange ydre indtryk med tilsvarende indre relationer. Denne reservation kan så i sidste ende føre til en svag afsky mod det fremmede, so m hvis et følelsesmæ ssig møde opstod straks ville føre ove r i had og kamp [10].

Mennesket i storbyen er altså i sin normale form blase rt , dvs. står ligegyldigt overfor alt individuelt. Der er en stor fremmed gørelse mellem individer, samt en fæ lles forstået reservation. Af denne grund fremtræder den ovenstående præmis ifø lge S immel som en slags socialiseringsform i den moderne storby, der opfatter det som en fælles forstået norm af hvordan sociale relationer skal håndteres i byen.

2.2.4 Anonymiteten og individet:

I forlæn g e lse af dette forholde r Sim mel sig også mere positivt til den moderne storby. Simmels ambivalente syn p å byen kom m er til udtryk i at bevægelsen fra land til by også medfører en stor frigørelse fra lillebyens snævre bånd som kvæler individu el frihed [11]. Sto rb y en tilbyd e r en stor grad af ano ny m it et, som k an virke opslugende for dens borgere, der gerne vil skille sig ud kvalitativt i en verden der styres af pengeøkonomiens kvantitative væsen. Man er at sige ˮthe man in the crowdˮ som hentyder til at alle individer prøver at væ re sig selv i byen. Som forsvar til denn e anonymitet møder storbymennes ke t andre menn es ke r med en stor gra d af overdreven særegenhed, som Simmel mener fører til ˮtendentiøse mærkværdigheder, til særegenhedens specifikt storbymæssige ekstravagancer, til kapricen, til det prætentiøse, hvis betydning slet ikke mere ligger i en sådan adfærds in d h o ld , men alene i d e ns måd e at være ande rle d es på, at stille sig frem og derigen n e m gøre sig bemærket. [12] ˮ. Den store grad af overdreven særegenhed er det man i dag kan kalde selviscenesæt-telse, som i man ge tilfælde også sker i nutiden s storby såvel som i d en mo de rne storby. Et eksem p el kun ne være m enn eskets overdreven æstetisering af sit liv og hverdag. Den reserve rthe d man ser i storbyen fører derfor også til mere positive udfoldelser, som at danne en individuel personlighed, hvilket er muligt, fordi alle kan være sig selv eftersom de fleste sociale møder er korte og flygtige. Yde rligere åbnes der op for at eksperimentere med sig selv o g sine omgivelser, hvilket også giver storbyindividet perfekte betingelser for at danne en personlig identitet i den mangfoldige storby [13].

2.3 Den senmoderne storby og nye teoretikere

9

IBID: s 220 l 26 -27

10

IBID: s 220 l 35 -38

11

IBID s 221 l 17 - s 222 l 4.

12

IBID s 224 l 14 -17

13

Greve, Anni: Storbyen: urbanisering og urbanitet s 47

Side 9

Kasper Havsteen: SRP 5

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

Simmel er en af bysociologiens fædre, men ide t vi i dag nærm er e kan snak ke om et senmod erne samfund, vil det være brugbart at inddrage nye teoretikere til at få en bedre forståelse for storbyens kompleksitet når det gæ lder oplevelsen af storbyen. Anthony Giddens teori om modernitet kan i denne samm enhæng være yderst behjælpelig til at belyse den senmoderne samfu nds nye udfordringer. I sit teoriapparat indføre han bl.a. tre primære begreber til forståelse af d et sen m o de rne sam fu nd , som bliver mit fokus på hans teori.

Adskillelsen af tid og rum , som er en b ete gn else for hvordan tid og rum ikke længere er et e nd im e nsio na lt begreb, men derimod adskilt. M ed dette mener Giddens at i det traditionelle samfund er relatione r og be-kendtskaber bundet til ens geografiske p osition. Man er bundet til lokalsamfundet, f.eks. ens lille landsby.

Modsat er der igenn e m mode rn ite te n og se n modernit et en blevet udviklet transportmidler, som øger den geografiske mobilitet. Altså kan man sige at adskillelsen af tid og rum har nedbrudt de traditionelle afstands-problemer og yderligere er moderne kommunikationsmidler som telegrafen, telefonen, radioen og i dag computeren og internettet blevet opfundet. Moderne kommun ik at ion smidler har gjort det muligt at komme

i kontakt m ed mennesker verden over uanset tidspunkt. Man er på en måde blevet uafhængig af rum/sted.

Verden er blevet mindre og større på samme tid, eftersom nedbrydelsen af rummets barrierer har gjort det muligt at skabe sociale relationer uden for lokalsamfundet. Samtidig har det også medført at individet bliver mødt med flere påvirkninger, som det skal tage stilling til, hvilket i stor grad hænger sammen med den øgede refleksivitet.

Refleksivitet er betegnelsen for hvordan individet refleksivt forholder sig til tilværelsen. Vi reflekterer ikke længer e kun om ting, vi reflekterer om selve reflek sion en . I modern ite te n reflekte ret man over traditionen, men i senmo d er nit e te n reflek te re r man over selve moderniteten. Moderniteten har medført en aftraditio-nalisering, ikke kun af selve byen, altså fra landsby til storby, men også selve tilværelse n. Færre ting ligger fast for individet, hvilket medfører at menne ske t må ska be sin egen ˮlivshistorieˮ, og dette gø re s ofte s t m e d at spejle sig selv i omliggende omgivelser [14]. F.eks. kan man i storbyen i stor gra d afspejle sig selv i om givel-serne. Giddens uddyber dette ved at individet skaber en individuel selvrefleksion, hvor den øgede informati-onsstrøm s kab er større bevids the d om de m an ge valg. Vi har som Gidd en s siger, ˮikke and et valg end at

vælgeˮ^{15}.

Udlejringsmekanismer so m er Giddens betegnelse for en udlejring af sociale relationer. Relationer løsrives fra hverdagslivet og overføres til mere abstrakte system er. Et: symb olske tegn som primært er penge, der er blevet et standardiseret betalingsmiddel. To: eksp e rtsy ste mer som betegner de sociale systemer, som vi lig-ger vores tillid til. Bl.a. deres ekspe rtv id en sam t institutio n er ne der passer vores børn. Ekspertsystemer er

14

Sociologi og modernitet s 50

15

Sociologi og modernitet: s 69

Side 10

Kasper Havsteen: SRP 6

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 med til at fjerne sociale relationer fra den nære kontekst, og dermed kan det i større grad betyde mere over-fladiske relationer, eftersom man i langt større grad skal forh old e sig til upersonlige forhold, som f.eks. hand-len med p e n ge.

2. Delkonklusion:

Som opsummering kan vi altså sige at Simmel har et ambivalent forhold til byen og dens sociale relationer, men dog overvejende kritisk. Storbymennesket ka n hove dsageligt betegnes som blasert, som er en beteg-nelse for det ufølsomme og upåvirket individ, der står ligegyldigt over for de mange om skiftelige indtryk som det møder i storbyen. Den manglende reaktion på den skiftende stimuli fører til gensid ig rese rverth ed og på mange måder overfladiske relationer. I forlængelse af dette har ekspansionen af den moderne storby skabt nye individuelle muligheder for udfoldelse af egen personlighed, især fremtræden i d en senmode rn e by. Den nye anonymitet, som de fleste begynder at opleve i storbyerne i forhold til lillebyen, skaber en dobbelthed.

Et - en frigørelse fra traditionens snæ vre bånd. To - men også en længsel efter at bryde anonym iteten som fører til se lvisce ne sæ tte lse. Her o p står konflikten mellem at skille sig ud k valitativt og b ibeholde selvintegri-tet, hvilket kun intens ive re s i senm o dernitetens storby som Giddens me d sit teoriapparat analyserer og skil-drer. Gidden s teo ri o mhandle r et nyere syn på tilværelsen og hvordan relationer i større grad er adskilt mel-lem tid og rum , dvs. endnu færre an sigt-til-ansigt relationer som Sim me l vil sige. Gid d en s siger y d erlig e re at der er sket en udlejring af s oc ia le re lat io n er, sa mt at m e n n es ke t re fle kt er er e n dn u m e re ov e r t ilværelsen og afspejler sig i sine omgivelser, hvilket har betydning for den menneskelige oplevelse af storbyen.

3.0 Analyse og fortolkning af dele af ˮStukˮ og Michael Strunges digt ˮNATMASKINENˮ

3.1 Indledning: Storbyen og Impressionisme

Med storbyromanen ˮStukˮ fra 1887 fuldender Herman Bang en af de første decideret storbyvæ rke r, som skildrer modernitetens oftest kaotiske og hektiske storbyliv. U d over de tte er ˮStukˮ en af de mest komplette impress io n ist isk e værker i dansk litteratur [16], h vi lk e t har stor betydnin g for at få d e n fulde forståe ls e af ˮStukˮ.

På impress io n ist isk v is prøver Bang a t skildre den nye m odernitets- og storbyerfaring med objektivitetens øjne, der er ment til at skabe en sandhedseffekt, hvor den ellers alment benyttede alvidende-fortæller ud-skiftes med en udpræget skjult ͏fortæ͏ller. Imp r es sio n is men bruges i d e tt e tilfælde til a t skab e en illusio n om virkelighed, hvor d en sceniske frem stilling er i hovedsædet. Netop denne sceniske fremstilling danner et mo-mentant øjebliksbillede af de mange fragmenteret scener, hvor de mange sansninger skabe r fart og bevæ-gelse. Disse fragmentar isk e øjebliksbilled e r, som impressioniste n gør brug af, er yderst relevante til at skildre storbylivet, der er kendetegnet ved fart, bevæ g else o g sam tidig yderst fragtmen teret. I forlængelse af dette

16

http://www.litteratursiden.dk/artikler/herman-bang-realismens-mester-og-den-litteraere-kanon Besøgt d 4.12.2015 kl 11.00

Side 11

Kasper Havsteen: SRP 7

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 prøver impressionisten, altså Bang, at være et medium for Vox-populi [17], hvor den scenisk e frem stilling og de mange replikker gør at den objektive fortæller gemmer sig bag karaktererne, som på denne måde bliver

             18
individua lis er et .

3.2 Komposition:

Som følge af d et skitserede bliver det yderst relevant at karakterisere kompositionen i ˮStukˮ, da den på mange måder er et spejl på den menneskelige oplevelse af storb yen. Den ydre komposition er be vidst opdelt i to dele, ˮReg n af Guldˮ og ˮRegn af A s ke ˮ som begg e ind eholder fem kapitler. På im pression istisk vis lader Bang kompositionen være yderst fragtmenteret, hvor den ene scene venter på at overtage den næste. Denne fragtmente ret komposition, sammen med de mange handlings v e rb e r , medvirker til en stor hastighed i roma-nen, hvilket bl.a. ses i starten hvor Berg og Lange kører i en droske igennem Københa vn . Fra gamle Frederiks-borggade til Købmagergade og videre på Østergade for ikke at glemme Ny-Østergade [19]. D e n m eg e t ha nd - lingsfyldte roman samm e n med den voldsomme hastighed kan på mange måder afspejle individets oplevelse af storbyen, hvormed man m å leve med mangfoldigheden og dens nogen gange kaotiske fø lge r. Med ud-gangspunkt i Simmel kan m an derfor tolke denne impressionistiske komposition , som et spejl for tematikken om de mange fragmentariske møder kan skabe flere ansigtsløse relationer(se sid e3), so m de rv ed bliver me-get overfladiske. Sam tidig er komposition et glimrende billede på hvordan storbyen kan virke kaotisk og in-tens grundet d e m an ge indtry k [20].

I forlængels e af overst åe n d e har kom position faktisk en meget streng symmetrisk form på trods af de mange sceneskift, h v o r der er flere dir e k te refe r e n c e r m e lle m fø r ste og andel del. Den første del ˮRegn a f Gu ldˮ er et billede på den opadgående tendens i København, mens den anden del er den tilsvarende nedafgående tendens, hvo r alt som op b ygge s i første de l ned bry de s i and en d el. Fak tisk er sym m e trien så klar at de fleste kapitler i hver del er en direkte m odsæ tning til det tilsvarende ka pitel i den andel del. Kap itel 1 og 2 i første del handler om at Victoria-teatrets stadsfæ stning som m idtpu nkt i ˮStukˮ. K apitel 3 handler om de svære kærlighedsforhold, hvorefter kapitel 4 og 5 er Kø benhavns og teatrets m est glovæ rdige tid. M odsat h and ler kapitel 1 og 2 i anden del om Victoria-teatrets mørke side, hvor økonomien og fundamentet er ved at krake-lere. kapitel 3 er kærlighedsforholdenes endepunkt, hvorefter kapitel 4 og 5 handler om den gloværdige pe-riodes endelige, hvor den ellers pæne facade krakelerer og økonom ien brister, hvilket jeg vender tilbage til senere. En hel klar reference ser man i kapitel 1, “ (…) Med et Leve for ham, der havde givet Kapitalen Vinger

i de tte Lan d. Et leve for hvor Stan d s Ikaro͏s.^{21} ”. Som det ses i citatet henvises der til Ikaros-mytenˮ højt at

17

Vox Populi betyder --- ˮFolkets stemmeˮ

18

http://www.litteratursiden.dk/artikler/herman-bang-realismens-mester-og-den-litteraere-kanon Besøgt d 4.12.2015 kl 11.00

19

Bang, Herman: ˮStukˮ s 5 og 6

20 lille side bemærkning: ˮImp res sio n ismeˮ betyder n eto p ˮ Ind t ryk ˮ

21

Bang Herman: ˮStukˮ s 20 l 6-7

Side 12

Kasper Havsteen: SRP 8

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 flyve, dybt at falde [22] ˮ hvilket bliver en ledetråd, om at det som der hovmodigt kommer op at flyve i ˮRegn af Guldˮ falder lige så dybt i ˮRegn af aske. Derfor kan man tolke den strenge symmetriske kom position samt de små referencer som et impressionistisk træk, hvor det bliver et spejl på storbyens overfladiske struktur som unægtelig bryder sam me n.

3.3 Miljø:

Et andet relevant pun kt er se lvfølge lig selve de t geo gra fiske ste d K øb en ha vn, h vor k arak tere rne s ha nd linge r og opførsel i miljøe t fo rtæller en d e l om dem so m person e r. F .e ks . bliv e r b ye n s mangfoldighed og hastighed allerede skildret på første side

ˮlig en h͏e͏l A͏rmé strømmede͏ A͏rb͏e͏jd͏ern͏e͏ la͏n͏g͏s F͏o͏rto͏v͏en͏e͏ u͏d͏ a͏d B͏r͏oe͏n͏, so͏m en tak͏tfa͏st͏ March lød det mod Ste͏n͏en͏e͏; o͏g͏ m͏id͏t͏ ad͏ Gaden, pa͏a͏ S͏p͏o͏r͏e͏t, k͏le͏mtede d͏e͏ o͏p͏ly͏s͏te͏ T͏h͏e͏a͏te͏r͏vogne frem͏, tre i Rad, propfulde͏ m͏ed glade, hætteklædte Damer, der hang og red helt ud paa Platfor-

mene.ˮ^{23}

Den store mangfoldighed kan ses i hvordan d e fo rskellig typer pa sserer igennem Køb e n h av n s gader, hvor-imod citatet dog også indikerer en vis opdelt by. Arbejd ern e er på vej over broen ud af byen, m ens borger-skabet og teatergængerne er på vej ind i cen t ru m til mangfo ld ig h ed e n s midt p u nk t, der alt det overfladiske og æstetiske opholder sig. Denne opdelte by kan i Simmels perspektiv muligvis være en fælles forståelse om reservethed ove r fo r hin an de n (s e sid e 4), hvor de forskellige individer pga. af de mange flygtige møder ska-ber en vis fremmed gø relse over for hinande n, så de ikke interagerer for meget med hinand en . Senere socio-loger har dog problematiseret denne opdelte by, som antydes i ˮStukˮ. Ud fra sociologen Richard Sennet kan

man måske sige at der mangler et dannende rum^{24} i ˮS tu kˮ , som resultere r i at individerne i sto rb ye n handler

meget ansvarsløst over for hinanden, fordi de ikke interagerer med det fremmede. Ud fra Sennet kunne man så tolke den opdelte by som Kø ben havn s stø rste p roblem i ˮstukˮ, h vilket ender i at alt d e t overflad is ke og uægte krakelerer i anden dels sidste kapitel, fordi de sim p e lthen ikke d a n nes ans va r lig t.

Ligeledes kan Simmels forklaring og lillebyen og storbyen bruges om det meget lange flashback til Bergs barn-dom, ungdom og helt frem til tiden i København.

ˮ Herluf legede rundt om Dammen, og ovre paa den anden Side krøb han op paa Stakittet og holdt fast: Ude paa Engen vadede Landsbydrengene i Aaen med deres bare Ben (…) Om For-middagene legede Herluf i Gaarden: Mo´r holdt Udgik fra sit Vin͏du͏. Ha͏n jog- langt b͏o͏rte͏- ef-ter Kalvene, saa de͏ satte i Ga͏lop͏ fra Va͏nd͏trug͏et p͏aa͏ dere͏s slatne͏ Ben͏; (…) [25] ˮ

22

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Ikaros besøgt d 4.12.15 kl 14.13

23

Bang, Herman: ˮStukˮ s 5 l 8-12

24

Blik på Byen s 58 og 59: Dannende rum: Byrum, hvor man gennem mødet med fremmede mennesker dannes og udvikles som

tolerante medborg ere.ˮ
25

Bang, Herman: ˮStukˮ s 44 l 38- 45 l 2 (…) s 45 l 13 -15

Side 13

Kasper Havsteen: SRP 9

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

Som citatet og starten på flashbacket^{26} viser, er tiden i landsbyen på Als kend etegnet ved næ re an sigts-til-

ansigts relationer hvor moren bl.a. kan holde øje m ed Berg lege, og land sb y d re ng e n e leger i n at u re n . Livet i Bergs barndom virker til at have en mere rolig og fredsfyldt stemning, og ve d at bruge ordet ˮForm iddagene ˮ som er flertal i datid styrker det synet på at land sb y live t er meg et fre d e ligt , e fte rs om Berg og fam ilien hver formiddag ha vd e m u ligh ed for at lege i gården , nyde naturen og den friske luft. Som konsekvens af udviklin-gen i flashbac ke t nærmer vi os tiden i København, hvor Berg er blevet voksen. Flashbacket slutter faktisk med en direkte overgang fra Bergs ungdom til han igen sidder på et kontor [27]. Den direkte flash b ac k ove rg an g kan tolkes so m en m åd e at få vist en dobbe ltkritik a f b åd e storby og land sb y, ide t flashb ack et bruges til at tyde-liggøre for sk ell en mellem den cykliske og rolige landsby mod den kaotiske og overfladiske storby. Således er denne dobbelte miljøbeskrivelse sandsynligvis brugt til at afridse forsk ellen mellem den rolige landsby, som dog ender som et dysters kapitel, med modernitetens storby der både indeholder de mange individuelle muligheder, men også alt det som er ˮstukˮ, dvs. uæ gte og falsk. Her e r et tyd e ligt eksem p e l på h vo rd a n tolkningen ligges alene hos læseren, hvilket er e t u d præget impress io n is tis k tr æk.

3.4 Karakterer:

ˮStukˮ er kendetegnet ved sine mange forskellige karakterer, som hver især spiller en rolle i det overordnet tematiske budskab. Dog kan ingen af dem direkte karakteriseres som hovedpersonen, idet denne rolle er tiltæ n kt V ict or ia-teatret som symbol på Københ avn. Bang har på impressionistisk vis individualiseret de mange karakterer ved at lade fortælleren træde i baggrunden og lade deres handlin g e r o g dialoge r være et spejl for hver enkelt karakters individue lle særp ræ g , so m f.eks. s e lsk a b e t h o s G e rs te r s.

ˮNej- sagde Gerster, de taler vel ikke bedre om os. – Nej, sagde Fruen og sukkede: Du har Ret i det, og h͏u͏n͏ ga͏v͏ se͏lv͏, i en͏ v͏is h͏y͏g͏ge͏lig͏t T͏o͏n͏e͏, en͏ lille͏ H͏is͏to͏rie͏ o͏m͏ e͏n͏ ko͏lle͏g͏a͏ tilb͏e͏d͏ste͏. (…)

Man kan jo se de smaa Svagheder, sagde Fruen, som havde hele Provins-Selskabets Skarpsyn

           28
for smaatin͏g. ˮ

Denne dialog skaber et blik på deres tendens til at sladre og bag tale andre, selv deres nærm este venner, hvilket kunne indikere at deres personlige relationer ikke er så tætte og er mere overfladiske, fordi hvorfor ville man ellers snakke bag om ryggen p å folk. Ud over dette ses det også i citatet at d e fleste kommer fra provinsen og er bundet af ˮSkarpsyn for smaatingˮ, hvilket også fremhæver at de ikke helt kan lægge lilleby-livet fra sig. I Simmels pe rspe ktiv kan dette være et eksempel på hvordan de mange tilflyttere fra provinsby-

erne/lillebyen har svært ved at vende sig af med den sociale kontrol der er i lille b ye n , hvor de næst en æn g -

steligt kan våge over hver enkelt individ, som prøver at skille sig ud kvalitativt [29]. Generelt er det kend etegnet

26

IBID s 44-48

27

IBID: s 65 l 27-28

28

IBID: s 72 l 25-30

29

Simmel, Georg: ˮStorbyen og det åndelige livˮ s 222 l 1-4

Side 14

Kasper Havsteen: SRP 10

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 for de fleste karakterer at de kommer fra provinsen og m ind re land sb yer, hvilke t yderlige re præ g er dere s oplevelse af den moderne storby, hvor livet er mere frit men også kaotisk. Derfor er de følgende karakterer valgt til at skildre forskellige typers opfattelse og handling i storbyen.

3.4.1 Herluf Berg

Herluf Berg er nok den vigtigste person eller i hvert fald den mest fremtrædende i ˮStukˮ og undgår med nød og næppe titlen som hovedperson, som er tiltænkt b yen i sig selv. Berg er dybt optaget og fascineret af København, og han skildrer mere end nogen andre ligheden mellem storbyen og personerne der lever i den:

ˮ(…) H e le hans Talent (…) havde kun været hans Sam liv med denn e By… [30]

ˮ. Bergs sto re en gagem en t i V ictoria-teatret, som er det store symbol på København, bliver et skingrund for sin fortrængte frygt o ve r alt individuelt og følelsesladet, fordi han som en blasert storbyborger står over for andre med en vis ligegyldighed. Bergs kærlighedsforhold til pigen Asta Hertz bliver således et eksempel på hvordan storbyindividets blaserthed gør at man bliver ude af stan d til at reagere med følelserne [31], der i Bergs t ilfæ ld e re su lt ere r i sam livet med alt hvad der er uægte, hvilket er et skalkeskjul.

En konsekvens af dette er at der opstår en indre konflikt hos Berg, hvor man via. de mange indre monologer oplever splittelsen som en decideret identitetskonflikt. Konflikten mellem indre følelser og ydre overfladiske handlinger, som afspejles i den lettere me n in g slø s e f as cin a tio n a f t ea t ret o g byen, v ise s i B e r g s indre mon o - loger s o m de t følgen d e . ˮ- Ja – elske hende, gør D u jo ikke… (…) – Men det véd Du jo godt, at Du ikke elsker hende… Det har Du jo aldrig troet, at Du elskede hende(…) [32]

ˮ De mange indre monologer, især den i citatet, viser den splittelse Berg oplever i storbyen, hvor de indre subjektive følelser bliver fortrængt og han og andre ender med stå ligegyldigt tilbage som to objekter mod hinanden. Faktisk er denne splittelse så stor hos Berg, at man kan se et vis dobbeltgæn germ otiv. Storbymenneskets, i dette tilfælde Bergs, objektive og overflad iske maske er Dr. Jekyll, m e ns de undertrykte følelser er Mr. Hyde. På denne måde er der stor sandsynlighed for at Berg kan ende med at glide ud i storbyens anon ymitet, hvor han p g a . af de n sto re ydre facademaske bryder sammen og efterlades alene i det store mylder. Bergs facademæssige ydre bliver såvel sammenligneligt med Victoria-teatret, som o g så er e n facade b y gning der ender med at krakelere til sidst. Derved bliver deres fælles skæbne et symbol på Ban gs kritiske syn på storbyen og dens beboere.

3.4.2 Fru Martens og Hr Martens

Mens Berg og sin omgangskreds repræsenterer de overfladiske og golde individer som vokser frem i moder-nitetens storby, fremtræder fru Martens og hr Matens, som også kaldes byggemester Marten s, som to a nd re

30

Bang, Herman: s 44 l 22-24

31

IBID: S 78 l 32 -79 l 3

32

IBID s 81 l 19-27

Side 15

Kasper Havsteen: SRP 11

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 eksempler på oplevelsen af storbyen. ˮ Fru M͏artens, der intet forstod af stykket, men altid var halvt forskræk-ket og halvt andæg͏tig, ͏na͏ar hun var ͏i >>Ma͏rtens´ ͏Th͏eater<<, rykkede ͏ang͏st hen ͏til Fru ͏A͏dolf, ͏før der blev ͏ro igen [33] ˮ. Fru M artens er typen som har svært ved tilpasse sig storbyens hastighed og hektiske liv m ed dertil svarende relationer mellem mennesker, hvilket hendes store angst i teatret viser. Hun kan ikke klare larmen og m angfoldigheden, og som modsvar prøver hun at skabe noget kropslig kon takt med fru A do lf for at føle sig tryg. Af denne grund er hun også me get nostalgisk til de gamle dage [34], hvor alt er i mindre størrelse, mere sikkert o g genkendeligt. Dette afspejles bl.a. i he n d e s korte mø de med Adolf og Berg som noget uvant vælger at besøge Martens, hvo r frue n lukker op og ˮtalte som en lavmælt >>Gaardkone<< og tog ikke Øjnene fra dem [35] ˮ. Som den ˮgaardkoneˮ hun er stoler hun ikke på folk i storbyen, da hun ikke har et personligt forhold til dem, og derfor våg er hun over dem grundet den manglende tillid.

Modsat med byggemester Martens, ˮsom sjældent tænkte paa fortiden [36]

ˮ oplever han storbyen som mulig-hedernes by, hvor alt er m uligt. Han er gået fra en simpel svend som ingen kender til en stor byggemester, som folk begynder at få øjne op fo r [37]. Som Simmel siger det v il men ne sk e t i sto rb ye n gerne skille sig u d og vise en kvalitativ individualitet [38], og nøjagtig dette gør Martens ved at konstruere de mange bygninger, bl.a.

Victoria-teatret. Marte ns kvalitative ind ivid u a lite t k an for ham spejles i de forgyldte by gn ings væ rk er, hvori han formår at vise sig sæ rege n og usam m enlignelig med andre. Imidlertid kan man også argum entere for at han er overfladisk og facadeorienteret ligesom de fleste i rom an e n . H an er dybt optaget af det æstetiske og overfladiske, som følgend e citat viser ˮ(…) blev han ved, stadig m ed Facader, Forgyldninger og Spejlglas, taget ligesom i en hel Rus af Imitation og skinn e n d e kulører [39]

ˮ. M artens har bygget Victoria -teatret, som er et symbol på København, med en pæn facade der er forgyldt med marmor og flotte detaljer, men som der står i c ita te t er ha n tag et ˮi en he l Ru s af Imit a tio n og sk inn e d e kulø re rˮ . De tt e er billedsprog, som er vel brugt igennem romanen , til at skildre at alt i teatret er imiteret, dvs. falsk. Facaden er flot men uæ gte, og funda-mentet er bygget af papmache og gips. På denne m åde b liver Martens også en del af det uægte og overfla-diske miljø, selvom han ikke kan lide det, hvilket man ser i slutningen af det hele [40].Uanset hva d har han også en forgyldt facade men sam tidig et svagt mentalt fundam ent, hvilket kan ses som et skjold mod at vise sit sande jeg, der er gemt væk bag de ansigtsløse relationer og den pæne overflade.

3.5 Symboler:

33

IBID s 105 l 18 -20

34

IBID s 29 l 11-24

35

IBID s 83 l 15-16

36

IBID s 29 æ 2 5

37

IBID s 29 ff

38

ˮStorbyen og det åndelige liv ˮs 225 l 35-36

39

Bang, Herman ˮStukˮ s 29 l 34-36

40

IBID s 214 ff

Side 16

Kasper Havsteen: SRP 12

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

Som den reference og sym b ol de r blev bes krev et ov en ove r ( se side 7) ha r jeg m e d in spira tion fra He n riette Sørensen & Troels Poulsens litteraturhistoriske projekt [41] om bl.a. ˮStukˮ fundet en anden reference som kan tolkes som e t symbol på individets oplevelse af storbyen. Efter fyrværkeriscenen i kap ite l 1 lyses h imlen op

                                                                      42
af det som den skjulte fortæller kalder ˮhurtigfødte ͏Stjernerˮ og ˮkunstige Stjernerˮ

, hvilket få r Sørensen og Poulsen til at udlede følge nd e:

ˮDisse stjerner bliver et symbol på ͏værkets ledemotiv om͏ regn͏e͏n͏ af guld͏ og͏ aske͏: Suc͏ce͏s͏en͏ er hurtig opstået og bygger på et kunstigt fundament. Det lys, der følger m͏ed succesen, vil derfor som raketterne gå ud efter kort tid [43] ˮ

Denne tolkning passer meget godt på ˮStukˮs hovedmotiv, hvilket m an med udgangspunkt i Simmel kunne udbygge til at også at være et symbol på mennesket i storbyen. Både Bang og Simmel har et lettere negativt syn på storbyens u dv ikling, og lidt ab strak t kun n e m an sige a t de ˮ kun stige stjerne rˮ og så s ym boliserer stor-bymennesket, der prøver at iscenesætte sig selv på en yderst kunstig måde fo r at skille sig u d kvalitativ (se side4). D e fre m s tår kunstigt grundet de mange flygtige relationer, hvormed storbymenneskets forfald ligger i at de m ist er de re s ind re inte gr ite t v ed a t v æ r e k u n stig e u d en p å .

3.6 Fortolkning af STUK

Sammenfattende kan m an sige at Herman Bangs ˮStukˮ er en roman som skildrer den tidlig modernitets fremvokse nd e storb y, hvor m ennesket skal til at håndtere det omskiftende miljø fra det rolige og cykliske landsby til de n hektiske og kaotiske storby. Bang har brugt impressionismens sceniske fremstilling, som er fragmenta risk, til at vise storbyens hektiske og nogle gange overfladiske liv. Den fragmentariske komposition gør netop at man får et bedre billede på storbyen som er omskiftende mellem nye indtryk konstant. Ligeledes er fortælleren som en flue på væggen, hvilket individualiserer karakterne og skaber en illusion om objektivi-tet. Karaktererne fung erer af denn e grun d også meg et bed re som spejl for individets opleve lse af storbyen.

Dog skal det lige påpeges at selvom Bang p å b e d st e vis får s kild ret storby ens ek stravagance og p ragt, ty d e - liggøre h an kritikken af det hektiske sto rbyliv v ed a t la d e iro n ien s ty re r et par gange, som f.eks. ved a t be-skrive fru Graversen som en plukket fugl [44]. Bang bryder herved lidt med impressionismens idealer om objek-tivitet. Men alt i alt er ˮStuk ˮ en kritisk roman om storbylivet, hvilket underb ygges af hovedtemaer som falsk-hed, manglende integritet - og ansvarsbevidsthed hos byens beboere. Faktisk kan man næsten udlede det ved titlen ˮStukˮ, som inden på en ordbo g over det dan ske sprog har fået ny betydning efter Bangs roman

ˮStukˮ. ˮnu ofte (især efter fremkomsten af Bangs roman Stuk 1887) lidt nedsæt., om ornament olgn., d͏er

41

http://www.dansk.dk/uploads/media/Storbyen.pdf besøgt d 4.12.2015 kl 18.01

42

Bang, Herman: ˮStukˮ s 24 l 1-7

43

http://www.dansk.dk/uploads/media/Storbyen.pdf besøgt d 4.12.2015 kl 18.01 s 9 l 3-5

44

Bang, Herman: ˮStukˮ s 144 l 29

Side 17

Kasper Havsteen: SRP 13

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 tilstræber en h͏ø͏jere æ͏s͏tetisk v͏æ͏rdi, en͏d͏ m͏a͏terialet betinger, og derfor ͏virker ͏uæ͏gte [45]. ˮStukˮ referer til Vic-toria-teateret som er b ygge t på fa lskhe d og er me get uægte, hvis m an ser forbi facaden og dette er i store hele den overordnet kritik om det uægte menneske i København som storby.

3.7 Michael Strunge og den begyndende overgang til det senmoderne samfund

Som B ang skildret den tidlige modernitets storby har nyere forfatter ligeledes prøvet at gøre storbyen til deres væ rks udgangspunkt. En af disse er Michael Strunge som med sin digtsamling ˮVi Folder Drømm ens Faner Udˮ fra 1981 indskriver et nyt kapitel i litteratur omhandlende storbylivet. Digtsamlingen bærer da også præg af at være skrevet ca. 100 år efter Bangs storbyroma n, da d e n dvæ le r ved nogle af d e samme problemer, men også har tilført nogle nye. I forlængelse af dette skal det også påpeges, at mens Bang på realistisk vis prøver at beskrive storbyen bruger Strunge en m ode rnistisk skrivestil, hvor nogle påpeger at det er en go d blanding m ellem gammel m odernisme og postmodernisme [46]. Som lektor med primær fokus på det post- og senmoderne i dansk og nordisk litteratur Marianna Stidsen selv siger det, prøver Strunge at skabe et formsprog der både kan ru m m e ˮsåvel øget refleksivitet ͏og͏ fleksibilitet ͏som͏ indre sammenhæ͏ng og inte-

     47                                                                           48
gritet ˮ, hvor det vigtigste er at kunne udtrykke sen-eller postmodernismens identitetsproblematik der har

ændret sig fra modernitetens problematikker. Strunge tager altså fat på de identitetsproblematikker i lit te - rærsamm e nh æ n g, som Giddens har ana ly se r e t i et samfu n d s fa g li gt pers p e k tiv (se side 5). Følgende vil jeg så med udgangspunkt i digtet ˮNATMASKINENˮ analysere disse nye og komplekse problematikker som er be-gyndt at opstå i den tidlige senmodernitets storby.

Det centrallyriske digt er rent geografisk centreret om storbyens natteliv, hvor der nok menes Kø benha vn eftersom digtets eneste samlingspunkt er ˮRockmaskinen [49]

ˮ. Den ydre verden skildres ud fra et mediepræget billede, idet himlens lys bliver skildret som ˮStjerneknapperˮ og ˮmåneskærmenˮ. D e tte er mås ke et udtryk for hvorda n den nye ungdom er mere tilvant med ieve rde ne n, hvor ma n måske k an sig e at resten af deres hverdag påvirkes af medierne og sam tidig er de i stø rre grad bevid s t om at de kan bevæge sig igennem for-skellige rum. Ud over dette skildres bylivet m eget positivt, ˮÅh, jeg vugges som på en damper, et tungt ex-prestog(sic!) gennem m ørket [50] ˮ. Her er der brugt en sammenligning mellem jeg´et og en damper, et tog gennem mørket, til at beskrive jeg´ets drømmende ide o m nattelivet. O rde t ˮe xpre sto gˮ h en tyd er derfor til den fart man selv og andre møder hinanden med i storbyens natteliv.

45

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=stuk besøgt 4.12.2015 kl 19.00

46

Stidsen, Marianna: Jeg skaber selv mit selv - Michael Strunge og den senmoderne identitetsproblematik. Mai, Anne Marie og

Jørgen Aabenhus : I: En bo g o m M icha el Stru n ge. 1 . ud g. Bo rge n, 2 00 8 . sid e 2 26 - 261. (Afsnit i bog)
47

IBID: s 252 l 23 -24

48

IBID: s 258 l 17 -30

49

ˮRockmaskinenˮ var et spillested på fredens ark på Christiania i slut 70´erne og start 80´erne

50

Strunge, Michael: VI FOLDER DRØMMENS FANER UD. S 26 l4-5

Side 18

Kasper Havsteen: SRP 14

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

I forlængelse af dette ændres synet på den indre verden. I strofe 1 er det jeg´et vi følger, mens det i de sidste tre strofer er vi´et. Dette skabe r et slags fælleskabsb ån d blan dt de ung e, hvilke t digter jeg ´et no k har gjo rt for at vise at de fleste unge har de samm e muligheder og kæmper med de samme ko mplekse problematikker.

F.eks. i strofe 3 får man vha. følesansen en ide om hvordan ˮNatmaskinenˮ er en frigørelse fra dagslyset, som i natten ˮtransfo rmere an g s t til vensk a bˮ [51]. Dette vises d es ud e n også i at d e skifter d rø mme som d e deler cigaretter [52], hvilket viser en dobbelthed idet at drømme og cigaretter går ud i et. Det viser en blanding mel-lem d e t overfladiske og det m ere indre, hvor en simpel cigaret godt kan være et symbol p å en fælles d røm om at blive frigjort fra daglysets kvæstende lys.

Man kan imidlertid også sige at det er et udtryk for hvordan den nye ungdom har visioner om at skabe sin egen identitet, hvilket den frigjorte storby har muliggjort. F.eks. bruges der en del sproglige billeder til at vise ungdommens større leg m ed egen identitet. De ˮBytter køn o g ma sker… [53]

ˮ, h vilket kan være et udtryk for hvordan livet i senmoderniteten og hermed især storbyen kan være som en labyrint, hvor de kan og skal skifte identitet og væremåde ud fra h vilke t rum de er i. Der skabes en præmis hos vi´et, dvs. u ngdom m en, om at identitet er et individuelt projekt, hvor de m ange nye m uligheder i bl.a. storbyen netop åbner op for dette. Dette kan så på en måde kobles samm en med Giddens begreb om ˮøget refleksivitetˮ(se side 5), ud fra det syn at vi´et i digtet er begyndt at reflektere over hvordan de skal handle og skabe eget liv , mens de prøver at modarbejde de ˮoffentligt fastlagte ruter [54] ˮ.

Sammenfattende kan man så sige, at ˮNATMASKINE Nˮ tager fat i temaer som storbyliv samt den komplekse identitet sp ro b le m a tik , hvor individet i større grad k an lege med den o g skabe den s elv ud fra egne præmisse r.

Et andet punkt er det positive syn på udvikling hos ungdommen, idet de er som ˮenglebørn me d vinger af fremtidssan g [55] ˮ. Her bruges en metafor til at vise hv ordan de flyver med vinger af fremtidssang. Denne frem-tidssang er netop at de kan gø re hvad de vil o m natten, hvor d e ikke er fastlagt samfundets norm er. De kan skabe deres egen identitet og leve i nuet, og på denne måde kobles det sammen med den postmodernistiske tankegang om h vord an ˮAny thing goes [56]

ˮ. Af de nne grun d står Strunges digt også langt m ere po sitivt over for storbyens liv og hastighed, hvor det n u 100 år efter Ban g har givet nye m uligheder for ind ivid e t. H e r s ka l dog påpeges at han også har en vis dobbelthed, da han bruger nattelivets frihed til at kritisere daglysets begrænsninger, idet man må gå ˮad offentlige fastlagte ruterˮ og følge de gængse normer.

51

Strunge, Michael Vi folder Drømmens Faner Udˮ s 27 l 2-7

52

IBID s 27 l 9

53

IBID s 27 l 10

54

IBID s 27 l 14

55

IBID s 26

56

Sociologi og modernitet

Side 19

Kasper Havsteen: SRP 15

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

4.0 Diskussion: Georg Simmels teoris relevans til skildring af individet i storbyen.

4.1 Indledning

Med modernitetens storby skete der en modern isering af traditionen, mens senmoderniteten næ rmere er en modernisering af moderniteten, man kunne også kalde det en radikalisering af moderniteten. Mens Sim-mel havde udgangspunkt i modernitetens åndelige storbyliv, har nyere sociologer som Giddens fokus på sen-moderniteten o g derv ed også storb yern e. Spørgsmålet er så bare om Sim m e ls teori so m præ se nte res i es-sayet ˮStorbyen og det åndelige livˮ kan bruges i da g? samt hvilke begrænsninger ligger der i teoriens anven-delse i dag?

4.2 Byen i moderniteten og senmoderniteten

Simmels teori er baseret på storbyen i m od erniteten, hvor han indfører adskillelsen m ellem lilleby og storby.

Han har så at sige taget udgangspunkt i to idealtyper, som består i modsætningstypen m ellem land og by.

For det første syntes denne opdeling at væ re god til skildre overordnet samfund ste nd en ser, men dog ude-lukker den også nogle væse n tlig e detalje r såsom individets sociale baggr un d og kendet eg n . For på sin vis h ar Simmel på et overordnet storbymæssigt plan ret i a t storbyens liv har en overordnet socialiserin g sfo rm, hvor man skaber nogle fælles forstået normer ( se side 3). Men hvad han ikke tager i så høj b et ra gt n ing er d en lokalt bestemte st ed s tilk ny tn in g i s to rb y en [57], so m e n lidt nyere sociolog H erbert G ans mener. So m det også viste sig i romanen ˮStukˮ var storbyen København en lettere opdelt by m ellem arbe jderne, de kultiveret og borgerskabet ( se side 8). Dette er måske hvad Gans måske vil kalde ˮlandsbyer i storbyerˮ, som referer til at man danner en vis tilknytning til sit bykvarters fællesskaber, så man får nogle relationer der ikke kun er præ-get af storbyens kaos, ensomhed og fremmedgørelse. Imidlertid skal det så siges, at Simmel ikke nødvendig-vis tager fejl i sit syn på storbyens overordnet socialiseringsform. Det skal blot nuanceres lidt således at man måske kan sige at den primære stedsbestemte socialiseringsform i sto rbyen ligger til ens næ re b ykvarter, hvor m an på trods af at man ikke n ødvendigvis kender alle, ved lidt om alle og dermed får en kvalitativ til-knytning til dem i hvert fald med udgangspunkt i Gans teori og analyse af fællesskaber i kvarterer i C hi-cago [58].Dog afviser Simmel ikke at der er fællesskaber storbyer, men han sige r bar e at de præges af rationali-tet og reserverthed , men s Ga ns ser no gle af de segrere t kvartere r i storbyen som hv er dere s intime og nære fællesskabe r som de m i landsbyen [59]. Spørgsmålet er så om Simmel alligevel har ret? Ja, hvis man som Simm e l ser relationer som overfladiske, distingveret og kendetegnet ved blaserthed. Nej, hvis man ligesom Gans tror på at de små fællesskaber i hver enkelt bykvarter skaber lignende tætte fællesskaber som dem i landsbyen.

Det er m åske rigtigt som Gans siger at man har sine små fællesskaber, men grundet den store mobilitet i

57

Sørensen, Malte Warburg og Strarup, Mads Bysociologi s 74

58

IBID s 74 l 8-16

59

IBID s 74

Side 20

Kasper Havsteen: SRP 16

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 storbyen m ød es man også med en masse andre m ennesker, og derved kan Simm els begreb om blaserthed stadig være aktuelt når man bevæger sig rundt i den mangfoldige by. Blasertheden viser sig så når du bevæ-ger dig ud i det sociale liv i byen, cafeerne, indkøbsmarkedet og ikke mindst gaderne.

For d et andet kan det argumenteres at Sim mels teori om sto rbye n er langt mere anvendelig til den tidlige modernitets storby, da hans teo ria pparat by g ge r på , som nævn t ove nover, kon t ra s te n m e ll em de to ideal ty - per storby og lilleby. Mennesket har oplevet en drastisk intensivering af nervelivet, som jo kom mer fra det omskiftende miljø fra det rolige til den hektiske og støjmæssige storby. Simmel beskriver en tilpasningspro-ces. Spørgsm ålet e r så bare o m denne tilpasningsproces er lige så aktuel i dag, nu hvor flere h ar tilvendt sig at leve i større byer? En ting der taler for at teoriens anvendelighed, er f.eks. en unders øg e lse fra 2 011 om tilfredsheden m e d a t bo i Køb enh av n [60]. Her fremgår en v æ s en tlig e po in te at hhv. 55 % og 43 % ud af de kun

10 % der overvejede at flytte fra København, tænkte på det pga. af ˮønsket om m ere lysˮ og ˮmind re tra-

fik/støjˮ. Dette kan være en indikation på at de ikke kan klare storbylivet med dens fart og larm, som Simmel

mener er kendetegnet ved Storbyen. Her skal det lige påpeges at de t kun v ar ca. 10 % der overvejede at flytte fra Køben ha vn [61], dvs. 5 3 respondenter og de fleste var meget positivt stemt for storbylivet, hvor hele 70 % holdt af storbylivet [62]. Det tyd e r på at selvom Simmel ha r et kritisk syn på storbyen, er de fleste af de adspurgte i d e n n e un d er sø g els e fakt isk m e re po s itivt ste mt over for storbyen, hvilket er en in d ika tio n p å at man skal tage sine forb eh old med at bruge teorien i da g, og i stedet kan man underbygge og supplere dem med teorier fra f.eks. Gidden s om det senm od ern e sa m fu nd .

4.3 Storbyen i nyt perspektiv

En konsekvens af dette er så også at det er nødvendigt af inddrage Giddens teori til at få en bredere og mere kompleks forståelse af hvordan individet oplever og p ræges af storbyen . Storbyen i dag ses af mange som mulighedernes by, f.eks. har sam fu ndsforskeren Johannes An dersen, som I kan se i citatet, ko mm et med sit svar på hvo rfor mere end 63 % af 1052 københavnere vægter mangfoldighed, liv og muligheder højt i hvorfor de valgte at bo i København.

ˮ »Storbyen er lig med udfordringer. Udvalget af job, uddannelser, grupperinger og kulturtil-bud er større - ligesom g ru n d lag e t fo r a t le v e d e t f ed e u n gd o msliv. Set i fo rh o ld til N ø rr e S ø n - derlev, hvor der er et gadekær, en nedlagt købmand og et forsamlingshus, som aldrig b l iv e r brugt, er der alt mulig grund til at trække mod storbyen, hvis man gerne vil opleve så meget

60

https://www.kk.dk/file/1584/download?token=XY0s5TLx s 6 besøgt d 6.12.2015 kl 15.00

61

Information : u n d e rsø g e lse n er ikk e 1 0 0 % repræsenta tiv fo r b e bo e re i K ø be n h a vn s k o m mune. Kvinde rn e er o ve rre p ræsenteret, og de unge er underrepræsenteret. Dog har jeg vurderet at den kan bruges til at give et øjebliksbillede på hvorfor nogle overvejer

at flytte for at vise nye tendensen so m taler fo r Sim m els te oris an ve nd eligh ed .
62

IBID s 3.

Side 21

Kasper Havsteen: SRP 17

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 som muligt. Det er der, oplevelserne er og eventyrene venter. Både kulturelt og økono -

    63
misk, «

Dette syn samfundsforskeren ligger på storbyen hænger på sin vis meget godt sammen med Anthony Gid-dens mere positive syn på det senmoderne samfund, hvor Giddens jo netop mener at der sket en øget re-fleksivitet, hvor vi ikke ha r a nd et va lg en d a t v æ lge . D e n ø ged e re fleks ivitet ha r samtidig gjort ide ntitet til e t individue lt p ro je kt , h vilk e t storbye n å b n e r o p for. E n by s o m Nørre Sønd erle v g iv er ikke de samme m u lig h e-der til individuel udfoldelse som storbyen. I ovenstående eksem pel kan man samtidig også se en tendens som styrker Simmels teoretiske anvendelse i dag, efters o m Anders e n e r e n ig i a t en lille b y ikk e åb n e r o p fo r samme ind iv id u el le frihed og u dfo lde lse . D en ne p ers on lige udfoldels e og re aliserin g man også i d ag o ple ver i storbyen m å d er fo r og s å b e ty de at Simmels te o ri p å n o gle p u nk te r a f sto rb y livet er yderst aktuel, da han allerede med modernitetens storby snakkede om individuel frihed og muligheder for personlig realisering.

Nå, men tilbage til Giddens syn på øget refleksivitet i dag. S o m det viste sig fø r er va lge t og hvorfor man vælger vigtigt til a t forstå refleksivitet. Denne refleksivitet er kende tegnet ved ne top storbyen, hvor man står over for en m asse valg. Her har vi muligh e d en for at reflek te re over vores identitet, relationer og om verde-nen. Som Livstilseksperten og sociologen Emilia Van Hau en yderligere ud taler om at bo i storbyen i samme artikel.

»Tallene er helt i tråd med tiden. Valget er i dag noget af det vigtigste i forhold til at orkestrere sin egen identitet og sit eget liv. Og det åbner storbyen op for. Her kan man væ re alle sider af

                                                                 64
sig selv samtidig med, at man er anonym og en del af mange små fællesskabe r, «

Storbyens kend etegn komm er til udtryk i det ovenstående citat, om hvordan mennesker oplever storbyen som stedet hvor de kan realisere sig selv og skabe deres eget liv. Storb y en p ræger me n n e sk et i senmo d e rn i-teten på den måde at ens liv bliver ens eget projekt, hvor ens relationer bliver bevidste tilvalg o g fravalg. So m Michael Strunges digt ˮNATMASKINENˮ også viser, er individets id e n tite t blevet et stort tema i storb y e n, hvor man kan skifte ˮmaskeˮ alt efter hvem man er sammen med og indgå i små fællesskaber, som er vi´et i digtet.

Dette passer godt sammen med Giddens teori, m en faktisk også på nogle punkter med Simmels, idet Simmel også fokuserer på storbyens uafhængighed.

4.4 Blaserthed i det senmoderne samfund?

Men hvordan har storbyen så ændret sig fra den tidlige modernitet til senmoderniteten? For det første, som vist overover, har den øgede refleksivitet skabt øge t fokus på ind ividet selv og dets om givelser. Hvis man så kobler det på individets oplevelse af storbyen, kan man sige at storbyen giver d e bedst tænkelige muligheder til at gøre netop dette, at spejle sig i opgivelserne og vælge sit eget liv. For det andet er den individualisering man ser i moderniteten blevet yderligere intens ive re t i senm o d er ni teten, hvor fællesskaber er blevet mere

63

http://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE4403275/Storbyen+handler+om+mig+og+min+drøm/ besøgt d 12.2015 kl

64

IBID

Side 22

Kasper Havsteen: SRP 18

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 flydende grundet bl.a. den øgede refleksivitet, dvs. mere flygtige og mere individuelt bestemte fællesskab er.

For det tredje præ ges mennesket i dag, dvs. også i storbyen, af den øgede adskillelse mellem tid o g rum, hvor de sociale medier har gjort at fællesskaber ikke længere er bundet til et fysisk sted. Du kan være fysisk i storbyen Københ avn, m en psykisk kan man væ re hvor som helst på få sekunder, og her m å spørgsm ålet komme. Er det her Simmels begreb blaserthed i modern ise re t fo r m k a n k o mme i sp il?

Det mener Jan Brunn Jensen i hvert fald, som har en mag.art. i litteraturhistorie . Med sin artikel fra politikken d 9.8.2002 ˮ15 sekunders berømmelseˮ [65] postulerer han at vi, som resultat af adskillelsen mellem tid o g rum, lever i en g lo b al s to rb y , hv o r h an s ig er a t bla s ert h ed e n i d ag fa k tisk o g så er til s te de .

ˮUnder indtryk af d e s ta d igt mere inten s ivt ve ks le nd e impulser fr a s it tv , sin mobiltele fo n o g sin internetforbindelse er han gjort tilpasningsdygtig over for de pludselige skift i det ydre

miljø.^{66} ˮ

De m ange indtryk man får i dag kommer nu ikke kun fra storb yen selv men også in te rn e tt et. På sin vis kan dette gøre mennesket mere blasert, eftersom de mange vekslende impulser, som Simm el så i modernitetens storby, o gså er til sted e i d ag og nu i to forskellige fo rmer. Man kan vel sige at menne sket måske præ ges til at blive blasert i storbyen som resultat af dette. Im idle rtid ka n de t være yderst sv æ r t at ko mme m e d en egentligt forklaring eller svar på om hvor fremtræden blasertheden er i storbyen. Det eneste jeg k an koble blasertheden op på er at stressn ivea uet i hovedstadsområdet er højere med sine 10 % end det de mere rolige områder i Danm ark, som f.eks. region Nord [67] med sine 7% vist i en rapport fra sun dhedsstyrelsen. Prof es so - rerne bag undersøgelsen og andre forskere, som forskere i stress [68], kobler de mange sanse in d tryk og storby-livet sammen med øget stressrisiko. Menne sk e t bliver altså i st or grad påvirket af nogle af samm e problem er som S imm el så den gang, nemlig intensiveringen af nervelivet, hvilket den gang medvirkede til blase rthe d ifølge Sim m e l. D et kan så bet yd e at mennesket i dag også præges til at blive blasert over for de mange men-nesker og indtryk de møder, hvor meget af det subjektive bliver neglieret som et forsvarsskjold m od at bryde helt sammen. På et eller andet punkt har Simmels teori en plads i nutidens storby, for selvom nyere sociolo-

ger som f.eks. Gans og Sen net men er at storbyen er blevet segreret og at livet foregår i p aralleller^{69}, er d e t

øget stressniveau i storbyen et lille tegn på at m ennesket bombaderes med indtryk og derved m å afstå fra at reagere på nogle af dem. Måske kan den adskilte by som nyere teoretikere snakker om netop være et resultat af blasertheden? Hvor man for at undgå den store overstimulering har valgt at lukke helt af for mangfoldig-heden.

65

http://www.information.dk/71614 besøgt d 7.12.15 kl 13.06

66

http://www.information.dk/71614 besøgt d 7.12.15 kl 13.06

67

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/4D04513E8FAF4B938D5808A68E685AC8.ashx s 16. Besøgt d 7.12.15 kl 13.34

68

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/byen-er-et-bombardement-af-menneskets-sanser besøgt d 7.12.15 kl 13.40

69

ˮStorbyen: Urbanisering & Urbanitetˮ s 59.

Side 23

Kasper Havsteen: SRP 19

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

5.0 Vurder: Samfundsfaglige teoriers anvendelig i litteraturen.

Som det viste sig ovenover har Simmels teori både sin berettigelse i dag, men samtidig også sine begræns-ninger grundet at den er over 100 år gamle, som tager udgangspunkt i en modernisering af traditionen. Men nu hvor jeg har brugt disse teorier til m in danskfaglige analyse, vil det være yderst relevant at spørge, hvor anvendelige er de egentlige til litteratur analyse og fortolkning ? Først og fremmest har lit te ra tu re n logisk nok andre fokuspunkter end sociologien. skønlittera tur har nogle egenskaber, hvor det på den ene side er et alternativ til virkeligheden, men nødvendigvis ikke en komplet illusion. Meget litteratur, især realismen, prø-ver at være relativt virkelighedsafspejlende, f.eks. Herman Bangs roman ˮStukˮ. Realistisk litte ra tu r er på mange punkter god til at danne et deskriptivt billede, der er mere håndgribeligt for læseren end tunge fag-tekster. Det kan især med realisme være en god alternativ måde til skildre samfund et, hvor virkelighed blan-des med fiktionskoder. Netop de rfor er Sim m els so ciolog iske teo ri anv end elig i en rom a n so m ˮStu kˮ. Pe r-songalleriet og miljøet er centreret omkring K øbe nhav n og dette er m ed til at vise et fint litterært billede på den blaserthed og reserverthed som Simmel mener finder sted i den moderne storby [70]. Ligeledes kan Stru n - ges mere m odernistiske digt også være relevant, selvom d et h ar større fokus på det indre end det ydre rea-listiske. De n s an v e nd e lig h ed k o mmer så s pil til a t s kild re d e mere psy ko lo g isk e as p ek te r h o s in d ivid e t. F .e ks .

kan Strunges digt ˮNATM ASKINENˮ være et m ere håndgribeligt billede på den p roblematik individer skal håndtere i storbyen i nyere tid som G idden s b eskriver. Im idlertid skal man så o verveje hvor m eget det soci-ologiske syn skal spille på litteraturforståelsen. Litteratur kan opfattes so m kunstværker so m ikke forholder sig 100 procen t nøjagtigt til virke lighed en , idet den har andre formål end blo t at sk ild re sa mfundet , da de t netop er fiktion. En sociologisk udvidelse af en litterær analyse kan være brugbar, dog skal man væ re op-mærksom på problemet ved at inddrage sociologisk teori. M an kan hurtigt risikere at ˮoverfortolkeˮ, hvor man ligger en overdreven fortolkning ind i værket. For så vidt er sociologien anvendelig til en udvidede ana-lyse, dog skal ma n passe på med at ˮoverfortolkeˮ samt huske at litteraturen, selvom den prøver at forholde sig realistisk til verden, er fiktion. Dette skal man være opmærksom på, når man blander litteratur med soci-ologiske teorier.

6.0 Konklusion:

Sammenfattende kan det konkluderes at bevægelsen fra landsby til d en moderne storby medførte to ting.

Et - en frigørelse fra lillebyens snævre og moraliserende bånd, hvor individet i storbyen får m ulighed for udfoldelse af kv alitativ ind ividu alitet. T o - som resultat af brudde t med den cykliske og tilvante livsrytme er mennesket i storbyen præget af den omliggende intensitet og hektiske livsrytme, som kan føre til øget stress-niveau. Mennesker kan i storbyen be teg ne s som mere blaserte, dvs. står som to objekter mod hinanden med

70

Vær opmærksom på at betegnelsen ˮstorbyˮ er meget forskellig fra land til land grundet den forskellige befolkningsantal. Køben - havn er nok ikke den største storby i internationalt perspektiv, men her Norden kan de n go dt b ete gne s so m en sto rby .

Side 24

Kasper Havsteen: SRP 20

Helsingør Gymnasium 18-12-2015 flere an sig tsløs e relatione r. Yderligere opleve r man en større a no n ym ite t som kan skabe forskellige resulta-ter. Enten opsluges man af ensomhede n, eller så bliver det et spring bræt til at skabe individuel særegenhed.

I forlængelse af d e tt e har n y e re t e o re tik er e både udby gg e t, men samt id ig p r o b le m a t ise re t bl.a. S immels te-orier. I takt med overgangen til senmoderniteten har flere sociologer som Giddens indført et nyt og kompleks billede på livet i bl.a. storbyen. Hvor Simm el ser byen som fremmedgø rende, ser Giddens nutidens øget re-fleksivitet og adskillelse af tid og rum som nye muligheder, hvor storbyen er kendetegnet ved at åbne for det senmoderne menneskets ønske o m at skabe sin egen livshistorie samt de ltage i sm å fælleskaber. Her har det vist sig svært at bestemme i h vo r s to r g ra d storbyfællesskaber er ov erfladiske som S imm el siger eller faktisk indeho ld er n o g le lign e d e t en d e n se r s o m d e m man s e r i små byer , f.e k s . n ære tæt te b å n d.

I m it arbejde med Herman Bangs impress io n is tis ke roman ˮstukˮ er de t blevet mig b e vis t hvorda n Køben h a vn som moderne storby præge r individet til at blive mere objektivt orienteret, overfladiske og delvis mere opsat på at iscenesæ tt e sig selv. Ved at danne et sammenspil mellem Simmels teorier og det litterære værk ˮstukˮ er det m uligt at koble det sammen og dan ne et anvendeligt deskriptivt billede til forståelse af den menne-skelige op fattelse af sto rbyen, som selvfølgelig blot er en lille de l af mange so cio lo g isk e teo rie r o g litt e ræ r e værker. Yderligere har jeg ved at inddrage Michael Strunges digt ˮNATM ASKINEN fået et mere nuanceret billede på hvordan litteraturen skildrer individets oplevelse af storbyen, hvor jeg har koblet det sammen med Giddens teoriapparat om refleksivitet og adskillelse a f tid o g ru m, samt at identitet i større grad er blevet sit eget livsprojekt. Simmels teori er stadig anvendelig i dag, men idet teorien tager udgangspunkt i en moder-nisering af traditionen og ikke senmoderniteten, skal man tage sine forbehold når ma n bruger den .

Slutteligt kan det konkluderes at storbyen har haft en stor betydning for mennesket og dens oplevelse af verden, hvori man må indse at den øget individualisering fra det traditionelle samfund til modern iteten til senmoderniteten paradoksalt n ok har m edført nye m uligheder, men o gså større afhængig af det omliggende samfund. Liv et i storb ye n afhæn g e r af hv o r godt man accepte re r mang fo ld ig h ed e n , samt hvor godt man håndterer forskellen mellem det individuelle og overindividuelle.

Side 25

Kasper Havsteen: SRP 21

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

7.0 Litteraturliste:

Primær litteratur:

Bang, Herman: Stuk. Side 5-224. 2. udg. Gyldendals Tranebøger, 1887. (Bog)

Jacobsen, Benny m.fl.: Mennesket i det moderne samfund. I: Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og

Modernitet. 2. udg. Columbus, 2010. side 48-68. (Afsnit i bog)

Simmel, Georg: Georg Simmel: Storbyerne og det åndelige liv Oversat af Jørgen Holmgaard. I : Den moderne kulturs Historie. side 216-226. Redigeret af: Gert Bailing m.fl. 1. udg. Gads Forlag, 2006.

(Afsnit i bog)

Strunge, Michael: NATMASKINEN. I: VI FOLDER DRØMMENS FANER UD. 2. udg. Borgen Forlag,

1987. side 26-27. (Afsnit i bog)

Sekundær litteratur:

Eskelund, Klaus og Gustavussen, Kristian. perspektiver på byen.: I: Blik På Byen: Introduktion til

BYSOCIOLOGI. 1. udg. Columbus, 2015. side 39-72. (Afsnit i bog)

Greve, Anni : Del 1: Urbanisering som kontekst. Greve, Anni m.fl.: I: Storbyen: urbanisering & urba-nitet. 1. udg. Columbus, 2014. side 19-48. (Afsnit i bog)

Stidsen, Marianna: Jeg skaber selv mit selv - Michael Strunge og den senmoderne identitetsproble-matik. Mai, Anne Marie og Jørgen Aabenhus: I: En bog om Michael Strunge. 1. udg. Borgen, 2008.

side 226-261. (Afsnit i bog)

Sørensen, Malte Warburg og Mads Strarup: Bysociologi. Side 11-87. 1. udg. Systime, 2015. (Bog)

Websites, internetkilder og artikler:

Bejer, Karitte Lind: ˮByen er et bombardement af menneskets sanserˮ. I: Kristeligt Dagblad,

7.11.2015, s. -1. Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/byen-er-et-bombarde-

ment-af-menneskets-sanser Besøgt d. 7.12.2015 kl 13:40 (Artikel)

Holm, Helle Harbo: Danmarks Statistik: Flere unge fravælger provinsen. Internetadresse:

http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2011/2011-07-011-unge-forlade r-provinsen - Besøgt d. 6.12.2015 Kl

14.02 (Internet)

Side 26

Kasper Havsteen: SRP 22

Helsingør Gymnasium 18-12-2015

Jensen, Jan Bruun: ˮ15 sekunders berømmelseˮ. I: Information, 9.12.2002, s. Internetadresse:

http://www.information.dk/71614 Besøgt d. 7.12.2015 kl 13.06 (Artikel)

Nielsen, Naja Rod og Kristensen, Tage Søndergård: Sundhedsstyrelsen: ˮSTRESS I DANMARK -

HVAD VED VIˮ. Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sidst opdateret: 12.2007.

Internetadresse: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/4D04513E8FAF4B938D5808A68E685AC8.ashx s

16. -Besøgt d 7.12.15 kl 13.34 (internet)

Sørensen, Henriette og Poulsen, Troels: ˮStorbyen set impressionistiske og ekspressionistiskˮ,

Dansk, Internetadresse: http://www.dansk.dk/uploads/media/Storbyen.pdf besøgt d 4.12.2015 kl

18.01 (s 9 l 3-5)

Ulstrup, Gitte S.A. ˮ Herman Bang: Realismens mester og den litteærer kanonˮ Litteratursiden.dk,

Internetadresse:http://www.litteratursiden.dk/artikler/herman-bang-realism en s-mester-og-den-litteraere-

kanon Besøgt d 4.12.2015 kl 11.00

ˮIkarosˮ, denstoredanske, Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksi-
kon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Ikaros besøgt d 4.12.15 kl 14.13 (Internet leksikon)

KK.dk: Københavns Kommunes Borgerpanel: ˮDin tilfredshed med at bo i Københavns Kommune samt dine eventuelle flyttemotiverˮ, decemb e r 2 0 11. Udgiv et a f K ø b e n h a v n s k o mmune . S id s t o p d a t e re t: 1 2.2011. In te r n e ta d r es s e :

https://www.kk.dk/file/1584/download?token=XY0s5TLx- Besøgt d. 6.12.2015 kl 15.00 (Internet)

ˮStorbyen handler om mig og min drømˮ, Jyllands-Posten, kilde: Urban

http://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE4403275/Storbyen-handler-om-mig-og-min-drøm/ besøgt d

5.12.2015 kl 14.00 (internet)