SRP: Kvinden i det victorianske samfund og det moderne gennembrud

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 1 af 24

Kvindens rolle i den victorianske periode og under det moderne gennembrud

4848A Engelsk Mikkel Østerby Andreasen - MA 4846A Dansk

4846A Dansk Christine Nødskov - CN 4848A Engelsk (stud.ret.fag)

4853A Historie

7006B Matematik (stud.ret.fag)

7007A Samfundsfag (stud.ret.fag)

4869B Tysk fortsættersprog

Studieretningsprojektets område: Kvindens rolle i den victorianske periode og under det moderne gennembrud

Opgaveformulering:

Redegør kort for centrale kendetegn ved kvindens rolle i Storbritannien og i Danmark i 1800-tallet, og hvordan dette afspejles i litteraturen. I den forbindelse bedes du inddrage Sandra Gilbert og Susan Gubars teori om ”The Madwoman in the Attic”.

Med udgangspunkt i selvvalgte kapitler ønskes en litterær analyse og fortolkning af de to romaner Jane Eyre (1847) af Charlotte Brontë og Lucie (1888) af Amalie Skram med fokus på kvindesynet herunder en sammenligning af de to hovedpersoner.

Diskuter i hvor høj grad teorien om ”The Madwoman in the Attic” kan anvendes på de to romaner samt vurder, på baggrund af ovenstående analyse og fortolkning, ligheder og forskelle mellem fremstillingen af kvinder i britisk og nordisk litteratur.

Antal bilag vedlagt: 0

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 2 af 24

Abstract

This paper investigates the woman’s role in the Victorian age and during the Modern Break-through, and examines how it is reflected in the literature. To achieve this, there will be given a detailed account of the literary theory “The Madwoman in the Attic”, which is linked to the view on women in Denmark and Great Britain in the 1800’s. The paper also analyses the two novels Jane Eyre by Charlotte Brontë and Lucie by Amalie Skram, and compares the two main characters.

The primary function is to see if there is any differences and similarities between the woman’s portrayal in British and Nordic literature, and if the theory “The Madwoman in the Attic” can be used on the two novels. Finally the paper concludes that the woman’s role is defined by the male dominated society, whom interprets her as either an angle or a monster. In other words she can be submissive as an angle, and therefor excepted, or she can be passionate as a monster and therefor despised. The two novels discuss this view on the woman; criticize that women of passion are degraded by men, and claim that she is much more complex and thus cannot be characterized as either one thing or the other.

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 3 af 24

Indhold

Indledning ................................................................................................................................................ s. 4

1800-tallets kvinde i Storbritannien og Danmark ................................................................. s. 4 Danmark ............................................................................................................................. s. 4 Storbritannien .................................................................................................................. s. 6 The Madwoman in the Attic ......................................................................................... s. 7 Analyse af Jane Eyre og Lucie ......................................................................................................... s. 8 Jane Eyre ............................................................................................................................ s. 8 Fortællerteknik ..................................................................................... s. 9 Personkarakteristik ..............................................................................s. 10 Kvindesyn .............................................................................................s. 11 Naturelementer ...................................................................................s. 13 Delkonklusion ..................................................................................... s. 13 Lucie................................................................................................................ s. 14 Fortællerteknik ....................................................................................s. 14 Personkarakteristik ..............................................................................s. 15 Kvindesyn: borgerskabets kvinde vs. proletarkvinden ......................... s. 16

Sædelighedsfejden ..............................................................................s. 16 Delkonklusion ......................................................................................s. 17 De to hovedpersoner: Jane Eyre vs. Lucie .............................................................. s. 17 Diskussion ............................................................................................................................................. s. 18 The Madwoman in the Attic: engle og monstre ................................................... s. 18 Fremstilling af kvinden i britisk og nordisk litteratur ........................................... s. 21 Konklusion ........................................................................................................... s. 21 Litteratur- og Materialeliste ........................................................................................................ s. 22

*Bemærk at samme sidetal ikke gør sig gældende i den udprintede version

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 4 af 24

Indledning

Kvindens rolle er en evigt omdiskuteret debat, der, især i 1800-tallet, har været det centrale om-drejningspunkt i litteraturen såvel som i samfundet. Hendes rejse mod ligestilling har gennem ti-derne været lang, og hun og sin undertrykkelse har optrådt som hovedtema i adskillelige romaner som talerør for oprørske, ofte kvindelige, forfattere med noget på hjertet.

Jeg vil i denne opgave kort redegøre for centrale kendetegn ved kvindens rolle i Storbritannien og i Danmark i 1800-tallet, og for hvordan dette afspejles i litteraturen. I den forbindelse vil jeg inddra-ge Sandra Gilbert og Susan Gubars teori om ”The Madwoman in the Attic”.

Jeg vil endvidere lave en litterær analyse og fortolkning af romanen Jane Eyre (1847) af Charlotte Brontë med udgangspunkt i kapitlerne 26-38 (s. 403-643) og af romanen Lucie (1888) af Amalie Skram med udgangspunkt i kapitlerne 1-21 (s. 1-183). Disse behandles med fokus på kvindesynet herunder en sammenligning af de to hovedpersoner.

Slutteligt vil jeg diskutere i hvor høj grad teorien om ”The Madwoman in the Attic” kan anvendes på de to romaner samt vurdere, på baggrund af ovenstående analyse og fortolkning, ligheder og forskelle mellem fremstillingen af kvinder i britisk og nordisk litteratur.

1800-tallets kvinde i Storbritannien og Danmark

I dette afsnit undersøges centrale kendetegn ved kvindens rolle i Storbritannien og Danmark i

1800-tallet, og hvordan dette afspejles i litteraturen. Desuden inddrages Sandra Gilbert og Susan Gubars teori om ”The Madwoman in the Attic”.

Danmark

I år 1800 er vi i Danmark netop trådt ind i perioden, vi kalder Romantikken. Denne periode, der strækker sig til omkring 1870, vender, som reaktion på det foregående århundredes rationalisme, blikket indad for at udforske det dybere i tilværelsen. Kvinden berøres kun meget beskedent i denne periode og optræder som et objekt eller skue for manden. Hendes rolle bliver først rigtig

interessant, når vi når til udgangen af Romantikken, og med Georg Brandes’^{1} Hovedstrømninger^{2}

1

Georg Morris Cohen Brandes (), dansk kritiker og litterat

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 5 af 24 træder ind i Det Moderne Gennembrud (). Hvorfor kvindens problemer først kommer frem fra skyggerne i denne periode, kan skyldes deres manglende ret til at udtrykke sig gennem litteraturen og dermed belyse deres undertrykkelse.

Kvindens dag består af de biologiske funktioner; hun skal føde børn, amme, lave mad, sove og dække mandens fysiske og psykiske behov. Uden berøring med samfundet samt hendes stærke tilknytning til biologi og natur, kommer hun altså til at fremstå som et stykke natur for manden, som hans engel. Problemet består i, at kvinden også er en sanselig natur og et driftsvæsen, der på lige fod med manden, også er underlagt erotiske reaktioner og driftsimpulser. Dette betyder kaos og opløsning, medmindre han får kontrol over den kvindelige seksualitets udfoldelse. Den mandi-ge anerkendelse er for mange kvinder den bedste løn, og de lærer at betragte sig selv med man-dens blik og vurdere både udseende og handlinger ud fra hans skønhedskriterier og værdinormer.

Men samtidig er kvinden også et driftsvæsen, der før eller siden skal slippes løs, hvilket sætter hende i en situation, hvor hun, uden for ægteskabet, skal vælge i mellem usædelighed eller prosti-tution. [3] Denne konflikt udvikler sig til det omdebatterede emne i både litteratur og samfund, nem-lig sædelighedsfejden; en dobbeltmoral, der går ud på, at kvinden er underlagt en undertrykkende seksualmoral, mens manden frit kan udfolde sin seksualitet - før, i og uden for ægteskabet. Kvin-dens monogami er et tegn på hendes loyalitet, hvilket sikrer, at familiekapitalen bliver ført videre gennem ægte arvinger. Er hun derimod ”uren” inden ægteskab, er hun beskidt, prostitueret og udstødt. Fejden kommer til syne i de forskellige løsninger, der udtrykkes i samtiden. På den ene fløj har vi det etablerede borgerskab, der ønsker at bevare det borgerlige ægteskab med dobbelt-moral og prostitution. Den anden løsning kaldes handskemoralen, der kræver, at begge parter lever i afholdenhed før ægteskabet, hvorefter de lever deres liv monogamt efter de kristne moral-begreber. Denne løsning støttes af især ’Handskekvinder’, som er et andet ord for kvindesagsfor-eningerne. Den sidste løsning drejer sig om fri kærlighed og støttes af de mandlige, radikale bo-hemeforfattere, der mener, at prostitution såvel som usædelighed er uundgåelige følger af det

                       4
borgerlige tvangsægteskab.

2

Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, Forelæsninger begyndt den 3. nov. 1871. Efterlyser, at litte-raturen forholder sig mere til virkeligheden, og bringer problemer i forhold til frihed, seksualitet, religion og fattigdom

under debat
3

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 190-191

4

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 186-188

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 6 af 24

Disse aspekter diskuteres i stort omfang i litteraturen af både kvindelige såvel som mandlige for-fattere, hvoraf nogle førende er Henrik Ibsen [5], Amalie Skram [6] og Herman Bang [7].

Storbritannien

Storbritannien befinder sig i 1800-tallet i perioden, vi kalder Victoriatiden, som strækker så fra

1837 til 1901, nemlig dronning Victorias [8] regeringstid. På dette tidspunkt er England imidlertid stadig mærket af koloniseringen og Napoleonskrigene og et enormt mandefald. Mange mænd udvandrer til fjerne lande og efterlader kvinderne tilbage, hvilket medfører en massiv ubalance i antallet af ægtemænd. Flere og flere unge kvinder står uden forsørger, og er de ikke født i en vel-havende familie, må de i stedet blive selvforsørgende; ofte i rollen som guvernante eller lærerin-de, for muligheder er der ikke mange af. Hvis heldet endelig er med hende, finder hun en mande-lig forsørger, og således vil hun være økonomisk sikret. I hjemmet fungerer husmoderen som fami-liens midtpunkt; husets engel og pyntegenstand, og optræder som den opvartende kone, hvis formål er at føde børn og holde hus. Ægteskabet er en bindende pagt, der ofte indgås efter social status og med forældrenes accept. Kønsligt samkvem uden for ægteskabet er meget ilde set - spe-cielt hos kvinden. Manden er forholdsvis fri til at følge sine drifter og begær, men for kvinden be-tyder det udstødelse fra det gode selvskab. Ligeledes på andre fronter er manden, som patriark, ikke bundet til normer og forventninger, hvorimod kvinden mere eller mindre er lænket til man-

den som et objekt.^{9}

Den victorianske periode kendes i høj grad for sit ’frodige’ litterære miljø, hvori den engelske bog-

                                                    10
produktion vokser fra 580 årlige titler i 1820’erne til 2600 i 1860

. En stor del af disse titler er ro-maner, hvilke bliver engelsk litteraturs dominerende eksportvare og det vigtigste organ for victori-ansk ideologi. Litteraturen er blevet mere interesseret i at beskæftige sig med den personlige selv-udvikling, hvorfor den største romangenre er dannelsesromanen, som i første omgang handlede om den unge mands rejse mod selvrealisering og mod at finde en passende hustru. Efterhånden skifter fokusset til den kvindelige dannelse, hvis romaner deles op i tre undergenrer, nemlig eman-

5

Henrik Ibsen (), norsk dramatiker og digter

6

Bertha Amalie Skram (), norsk forfatter

7

Herman Joachim Bang (), dansk kritiker, forfatter og journalist

8

Alexandrina Victoria (); dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 1837 (til 1901);

den første kejserinde af Indien fra 1879 til sin død
9

Verdens Litteraturhistorie: , Hans Hertel, 1988, s. 136

10

Verdens Litteraturhistorie: , Hans Hertel, 1988, s. 135

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 7 af 24 cipationsromanen, ægteskabsromaen og guvernanteromanen. Førstnævntes mål er ligestilling, med den kvindelige hovedperson som en aktiv aktør, hvis afhængighedstilstand bliver belyst. Æg-teskabsromanen har, som navnet hentyder, ægteskabet som det ønskede mål, hvor kvinden op-træder forholdsvis passiv og afhængig af en mand. I guvernanteromanen møder vi selvforsørgende kvinder og oplever en splittelse mellem samfundets normer og intimsfære. Som selverhvervende og uafhængig af en mand kan hun selv bestemme, om hun vil giftes eller ej og gør hermed op med passiviteten. Kort fortalt går den kvindelige hovedrolle igennem en udvikling til at blive en mere og mere handlende aktør, der, ligesom mændene, også har en holdning og individuelle drømme. Ro-manen bruges i høj grad som et middel til at debattere sociale problemer, men også som mandens værktøj til at definere kvindens position, hvorfor også kvindelige forfattere må kæmpe en kamp for at komme på boghylderne uden at bruge mandlige pseudonymer som talerør. De kvindelige hovedpersoner bruges derfor ofte, af især forfatterinderne, til at udtrykke deres egen utilfredshed med kønnenes forskelsbehandling og kræver lige rettigheder mellem kvinde og mand. [11] The Madwoman in the Attic

”The Madwoman in th Attic”^{12} er en feministisk litteraturkritik, der behandler værker af diverse

kvindelige forfattere fra Victoriatiden, herunder Charlotte Brontë [13]. Selve titlen ”The Madwoman

                               14
in the Attic” er en allusion til Jane Eyre

, der refererer til Mr. Rochesters sindssyge kone, som han holder indespærret på loftet af Thornfield Hall (se analyse). Bogen beskriver, hvordan alle kvinde-lige karakterer i bøger med mandlige forfattere enten kan kategoriseres som en engel eller et monster. Englen er den opvartende, tålmodige, passive og underdanige kvinde, mens monstret er den lidenskabelige, passionerede og oprørske kvinde. I et mandsdomineret samfund, hvor mæn-dene sætter dagsordenen blandt andet gennem romaner, bredes hurtig en generel opfattelse af kvinden - og hendes egen selvopfattelse - i det victorianske Storbritannien. I mandens øjne skal kvinden indeholde alle disse engle-værdier, mens det rebelske monster er en angstprovokerende

trussel for ham som patriark. Sandra M. Gilbert [15] og Susan Gubar^{16} har, som allerede nævnt, sam-

11

Pernille Mejsner, Den victorianske litteraturs kvinder. Besøgt den 10/12 2014.

http://www.litteratursiden.dk/blogs/pernille-mejsner/
12

Sandra M. Gilbert og Susan Gubar: The Madwoman in the Attic: The Woman Writer and the Nineteenth-Century

Literary Imagination. 1979
13

Charlotte Brontë (), engelsk forfatter under det kønsneutrale pseudonym Currer Bell

14

Charlotte Brontë, Jane Eyre. 1847

15

Sandra M. Gilbert (1936-), amerikansk forfatter og professor ved University of California

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 8 af 24 let en række kvindelige forfattere, der tager denne opfattelse op til debat, med en teori om, at kvinder er mere komplekse end som så. Problemet opstår nemlig, når kvinderne i romanerne såvel som i virkeligheden besidder egenskaber fra begge kategorier, hvilket tvinger dem til at vælge mel-lem passion og passivitet. Gilbert og Gubar udtrykker, at for at bryde ud af denne forestilling, må den kvindelige forfatter undersøge disse kategorier, de er blevet tildelt, ved at bruge disse mandli-ge metaforer i deres egne tekster. Ligeledes må den almindelige kvinde se ind i sig selv og under-søge begge aspekter, idet hun både har karakter af engel og monster. For at frigøre sig denne mandlige konstruktion må hun dræbe både englen og monstret i sig selv og danne sin egen indivi-

                 17
duelle personlighed.

Analyse af Jane Eyre og Lucie

I dette afsnit gennemgås en litterær analyse og fortolkning af romanen Jane Eyre (1847) af Char-lotte Brontë med udgangspunkt i kapitlerne 26-38 (s. 403-643) samt af romanen Lucie (1888) af Amalie Skram med udgangspunkt i kapitlerne 1-21 (s. 1-183). Disse behandles med fokus på kvin-desynet herunder en sammenligning af de to hovedpersoner. Kristendom, der også optræder som et gennemgående tema, er der dog ikke lagt vægt på, da der gerne vil tillades kvindetemaet mere plads.

Jane Eyre

Jane Eyre er en guvernanteroman, som handler om en ung kvinde, under same navn, der fortæller sin livshistorie gennem romanens 643 sider. Fortællingen starter in medias res hos forældreløse Jane Eyres onde tante Mrs. Reed og hendes tre børn på Gateshead, hvor hun vokser op. Af især fætteren John Reed bliver hun drillet og tortureret, og endelig som hun slår igen, bliver hun låst inde i ”the red room”, kammeret, hvori hendes onkel døde, og går en traumatisk straf igennem.

Efter 10 års undertrykkelse hos tanten bliver hun flyttet på Lowood Institution for forældreløse børn og danner venskaber med Helen Burns og Miss Temple. Her bor hun i 8 år, hvoraf 2 af dem er som lærer, men hun længes efter at opleve mere af verden og ikke mindst kærlighed. Jane, der er helt alene, søger job som guvernante for en fransk lille pige, Adele Varens, på en stor herregård,

16

Susan Gubar (1944-), amerikansk forfatter og professor ved Indiana University

17

Sandra M. Gilbert og Susan Gubar, The Madwoman in the Attic: The Woman Writer and the Nineteenth-Century Literary Imagination. 1979, s. 17

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 9 af 24

Thornfield Hall, hvor hun forelsker sig i den passionerede Mr. Rochester, der bærer på en styg hemmelighed. Jane oplever en række episoder, blandt andet brand, forbundet til et mystisk, aflåst rum på loftet, hvor en uhyggelig latter, hun tror tilhører en Grace Poole, gentagne gange høres bag de lukkede døre. Mr. Rochester tester Janes kærlighed, og lader som om han er forelsket i den smukke, lokale rigmandsdatter Blanche Ingram, hvorefter han frier til Jane. Men til brylluppet afsløres den frygtelige hemmelighed, der viser sig at være et allerede etableret ægteskab mellem den sindssyge kvinde på loftet, Bertha Mason (vogtet af Grace Poole), og Mr. Rochester. Jane er hjerteknust, forlader sin kærlighed og møder nu en ny mand, St. John Rivers. Efter et år i han og hans søstre Mary og Dianas selvskab, opdager de, at de er i familie med hinanden, nemlig fætre og kusiner, og at Jane har arvet en stor sum penge fra deres fælles afdøde onkel. St. John beder om Janes hånd og om at flytte med ham til Indien, men Janes hjerte er andetsteds. Hun rejser tilbage til Thornfield, der ligger i ruiner efter en brand, i hvilken Bertha døde. Derfor, og med pengene, muliggøres hendes ønske om at være sammen med Mr. Rochester, og hun forenes endelig med sin kærlighed. De bliver gift og får en søn.

Fortællerteknik

Romanen er fortalt af en personbundet jeg-persons-fortæller 10 år efter sit bryllup, og skal fore-stille sig en autobiografi skrevet af Jane Eyre. Dette fremkommer især tydeligt i følgende citat: ”I have recorded in detail the events of my insignificant existence: to the first ten years of my life i have given almost as many chapters. But this is not to be a regular autobiography: I am only bound to inwoke memory where I know her responses will possess some degree of interest; therefore I now pass a space of eight years almost I silence: a few lines only are necessary to keep up the links

of connexion”^{18}. Hun (Eyre) henvender sig direkte til læseren, hvilket giver en god og pålidelig ef-

fekt, og veksler mellem at fortælle sine historier i datid og kommentere på dem i sin nutid. Fordi der er så meget selvbiografisk materiale i Jane Eyre, er det ofte svært at adskille Charlotte Brontës narrative tone fra sin hovedpersons, hvilket giver bogen mere karakter af en erindringsbog end en roman. Brontë er forholdsvis transparent, men hendes personlighed synes at komme til syne igen-nem dialoger mellem en anden karakter og Jane. Specielt Mr. Rochester og Diana Rivers synes at være personer, som Brontë kommunikerer igennem. For eksempel, når Jane siger, at en af grun-dene til, at hun ikke ville være en god kone for St. John Rivers og flytte med ham til Indien er, at

18

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 111

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 10 af 24 hun er af meget mere almindeligt udseende, end han er, hvortil Diana svarer: "Plain! You? Not at

                                                                19
all. You are much too pretty, as well as too good, to be grilled alive in Calcutta”

. Dette er ikke ord fra en søster, der ønsker at hjælpe sin bror med at overbevise en kvinde om at gifte sig med ham, men forfatterens bekræftelse af, at Jane er smuk og bør have mere selvværd.

At romanens titel går under samme navn som hovedpersonen, får læserne til at spekulere over forholdet mellem selve bogen og karakteren. Selve navnet ”Jane Eyre” refererer for det første til ”Plain Jane”, et britisk øgenavn, der påpeger karakter af anonymitet. Desuden udtales efternavnet

”Eyre” som ”air” (luft), hvilket foreslår Jane som en usynlig/neutral person - en, man ikke rigtigt

lægger mærke til. Dette kunne også være en indikation på, at Jane og Brontë har mere tilfælles, end man skulle tro. Der optræder desuden i bogen rigtig mange allusioner, blandt andet til Samuel

                20                              21
Richardsons Pamela og Jonathan Swifts Gulliver’s Travels , i hvilke temaer lig med Jane Eyres

ses. Også paralleller til eventyr drages i romanen; Janes liv på Gateshead minder eksempelvis me-get om Askepots med sine onde stedsøstre (samt bror) og stedmor, og hendes beskrivelse af Lo-woods ejer Mr. Brockleburst er meget lig beskrivelsen af ulven i Den Lille Rødhætte: ”What a face he had, now that it was almost on a level with mine! What a great nose! And what a mouth! And what large, prominent teeth! [22] ”. Alle disse symboler og allusioner er med til at gøre Jane Eyre til spændende og intellektuel læsning, der sætter tanker i gang hos læseren.

Personkarakteristik

Jane Eyre er en ung kvinde, moralsk, kontrollerende i sin adfærd, høflig, men samtidig er hun også passioneret, selvstændig og modig. Hun nægter at være mænd, eller nogen i det hele taget, un-derlegne, og lige fra sin barndom har denne rebelskhed været tydelig: ”Abbot [stuepige], I think,

gave me credit for being a sort of infantine Guy Fawkes [23] ”^{24}. Hun nægter at leve op til samfundets

normer og forkaster også princippet i at vende den anden kind til: “if people were always kind and

19

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 590

20

Samuel Richardson: Pamela (1740)

21 af Jonathan Swift: Gulliver’s Travels (1726)

22

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 37

23

Guido Fawkes/Guy Fawkes (), en af hovedmændene i den katolske sammensværgelse, The Gunpowder

Plot
24

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 28

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 11 af 24 obedient to those who are cruel and unjust, the wicked people would have it all their own way;

they would never fell afraid, and so they would never alter, but would grow worse and worse”^{25}.

Mr. Edward Rochester er en varm, passioneret og erfaren mand, dobbelt så gammel som Jane og med en seksuel fortid. Mange år inden han møder Jane, står broderen, Rowland, i den situation at skulle arve alt fra sin far. Men faderen vil ikke efterlade en søn i fattigdom, så han finder i stedet en rig familie med en datter, Edward kan gifte sig med. Denne datter er både rig og smuk, men også sindssyg, og velvidende dette, bliver Mr. Rochester af sin far og bror tvunget ind i et ulykke-ligt ægteskab. Efter 4 år bliver Bertha Mason, der både er voldelig og dyrisk, låst inde på loftet af Thornfield, og Rochester har adskillelige elskerinder, indtil han møder Jane Eyre.

St. John Rivers er en smuk, ung missionær, som bor i Marsh End med sine søstre, Diana og Mary.

Han fremstår og beskrives gennem romanen som en kold og distanceret mand, hvis eneste ønske er at opfylde sin pligt mod Gud og leve op til samfundets normer. Selvom han frier til Jane, er hans hjerte hos en anden kvinde, Rosamond Oliver, men han mener ikke, at hun er den slags kvinde, han bør ægte: ”while i love Rosamond Oliver so wildly (…) i experience at the same time a calm, unwarped consciousness that she would not make me a good wife; that she is not the partner sui-

ted for me”^{26}. Jane, derimod, vil være et oplagt valg, for ifølge ham, er det ikke kærlighed, der er

afgørende for et ægteskab, men hvad der er socialt acceptabelt i samfundet såvel som af kristen-dommen: ”God and nature intended you for a missionary’s wife. It is not personal, but mental en-dowments they have given you: you are formed for labour, not for love (…). I claim you - not for my

                                 27
pleasure, but for my Sovereign’s service” .

Kvindesyn

Gennem hele romanen ses en tydelig skildring af samtidens kvindesyn, og allerede fra barndom-mens side er det tydeligt, at Jane ikke kan leve op til disse krav. Mrs. Reed siger således til hende:

“But you are passionate, Jane”^{28}, hvilket viser, hvordan passion ses som en svaghed og som noget

negativt: ”It is my duty to show you that tricks will not answer (…)it is only on condition of perfect

25

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 74

26

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 529

27

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 571

28

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 45

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 12 af 24

                                            29
submission and stillness that I shall liberate you then”

- Jane skal som kvinde være underlegen og ydmyg, og hvis hun ikke kan lære dette, bliver hun last inde i ‘the red room’. Trods gentagende afstraffelser for sin rebelsked både på Gateshead og Lowood, lægger Jane ikke skjul på sin util-fredshed over denne forskelsbehandling, hvilket kan tyde på, at hun bruges af Brontë som talerør til at kommunikere denne utilfredshed ud i samfundet. Dette kommer specielt til udtryk i følgende citat: “Women are supposed to be very calm generally: but women feel just as men feel; they need exercise for their faculties, and a field for their efforts as much as their brothers do; they suffer from too rigid a restraint, too absolute a stagnation, precisely as men would suffer; and it is nar-row minded in their more privileged fellow-creatures to say that they ought to confine themselves to making puddings and knitting stockings, to playing on the piano and embroiding bags. It is thoughtless to condemn them, or laugh at them, if they seek to do more or learn more than custom

                               30
has pronounced necessary for their sex

”. Denne reprimande er ikke blot Janes egen frustration over sin uretfærdige behandling, men et udtryk for en konkret kritik af denne tids samfund. Et samfund, hvor kvinden er låst fast i en bås, frihedsberøvet og fanget: ”I desired for liberty; for li-berty I gasped; for liberty I uttered a prayer; it seemed scattered on the wind then faintly blowing. I abandoned it and framed a humble supplication. For a change, stimulus. That petition, too, see-

med swept off into vague space”^{31}. Jane ønsker at være fri og slippe ud af kvindens lænker, men

de er stramme og svære at rive sig løs af. Der optræder desuden tre negative kvindelige rollemo-deller for Jane gennem bogen. Den første er Adele Varens, den franske lille pige, som Jane under-viser. Hun beskrives som en dukke, der beundrer de rige damer og ønsker at være som dem, hvor-for hun længes mere efter rigdom og smukke kjoler end frihed og ligestilling. Beskrivelserne af hende er derfor ofte meget negativt ladede. Den anden og meget væsentlige negative rollemodel er Blanche Ingram, der er godt det modsatte af Jane; høj, smuk og godt født. Jane forestiller hende i et ægteskab med Rochester; et ægteskab, der ikke er andet end et fængsel uden kærlighed, men blot et spil, som selv de bedst-fødte kvinder er forudbestemt til at tabe. Den sidste kvindelige ne-gative rollemodel er Grace Poole. Jane tror i første omgang, at hun er den vandvittige kvinde på loftet, men finder ud af, at hun derimod er ’fangevogteren’. Dog er Poole stadig en del af mysteri-et og optræder som repræsentant for Bertha Mason; selvom hun ikke fangen, er hun stadig bun-

29

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 17

30

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 150

31

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s.115

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 13 af 24 det af de samme lænker, der nægter hende frihed. Tilfælles har alle tre kvinder, at de lever efter forventningerne til dem, hvilket skaber foragt i Janes øjne. De repræsenterer englen, den socialt acceptable kvinde, hvilket gennemgås yderligere i diskussionen.

Naturelementer

Ild og is bruges gennem romanen til at karakterisere dele af Jane: den del, der er socialt accepteret

(isen) og den del, hun undertrykker - lidenskab og passion (ilden). Isen optræder altså som de normer og krav, hun skal leve op til i samfundet, hvilke er personificeret gennem St. John: ”To please him [St. John] I must disown half my nature (…) as his wife always restrained, forced to keep the fire of my nature continually low, to compel it to burn inwardly and never utter to a cry, though

                                       32
the imprisoned flame consumed vital after vital”

. Jane indser og erkender, at hvis hun gifter sig med St. John er der en stor del af hende, hun må undertrykke; kærlighed, lidenskab, passion og ikke mindst sin kærlighed til Mr. Rochester.

Da Thornfield er brændt ned, flytter Mr. Rochester og Jane ind på Ferndean, som på dansk betyder bregnedal. Som navnet antyder, er der ingen blomster, men det er grønt og sundt, og sådan vil Mr.

Rochester (og deres forhold) også blive ifølge Jane: ”You are green and vigorous. Plants will grow about your roots, whether you ask them or not, because they take delight in your bountiful shad-ow: and as they grow they will lean towards you, and wind round you, because your strength offers

them so safe a prop”^{33}. Som Jane antyder, bliver Rochesters fysiske begrænsninger og psykiske sår

bedre og bedre med tiden. Jane og Rochester bliver en del af hinanden, to af samme stykke, og med tiden får han synet tilbage, og deres psykiske sår heles og fortiden glemmes.

Delkonklusion

Alt i alt ses en tydelig kritik af den mandsdefinerede opfattelse af kvinden. Charlotte Brontë maler et klart billede af kompleksiteten af kvinder, der ikke bare kan sættes i bås og være enten-eller, men bliver nødt til at bryde ud af disse forestillinger og kigge ind i sig selv for at blive ligestillet med manden. Dette tages yderligere op i diskussionen.

32

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s.578

33

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 631

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 14 af 24

Lucie

Lad os vende blikket mod Amalie Skrams Lucie, hvis hovedrolle går under titlens navn. Lucie er en seksuel erfaren tivolipige [34], da hun møder og forelsker sig i rigmanden Theodor Gerner. I nogen tid lever de hver for sig, lykkelige, før de vælger at gifte sig. I ægteskabet søger Lucie, at leve op til sin mands forventninger, men fejler gang på gang, da hun ikke kan frigøre sig sine gamle vaner fra underklassen som holddame. I dette forhold lærer hun, hvordan det borgerlige miljø ser ned på hende og undertrykker hendes længsel efter kærlighed. Efter et par års ægteskab begynder Ger-ner at stille større krav til hende, og skammer sig over hende, når de færdes blandt hans bekendt-skaber, og når hun siger ham i mod. Han plages af indre dæmoner, og kan ikke slippe tanken om, at Lucie er seksuel erfaren og ikke ren og urørt. Dette plager tit deres forhold, som ofte ender i skænderier og nattevandringer, hvilket, på tragisk vis en aften, ender med, at Lucie bliver voldta-get og heraf gravid. Igennem graviditeten bliver Lucie mere og mere ulykkelig og håber inderligt, at barnet ikke er voldtægtsmandens. Kort efter fødslen dør hun af sorg og sindssyge.

Fortællerteknik

Lucie er en naturalistisk ægteskabsroman, skrevet i mangfoldighedens æstetik; alt, hvad der ses, høres, lugtes og føles, bliver italesat. Dette skaber en virkelighedsillusion, hvor fortælletid og for-talt tid går i ét, mens den samtidig danner et forløb. Af ordene opstår et scenarie, der udspiller sig i læserens tanker, hvor tiden ikke er en fremadrettethed, men udsving forårsaget af tilfældige im-pulser. Dette leder os mod fortælleren, der beretter i datid og har karakter af alvidende tredjeper-sonsfortæller. Vi kan følge alle personernes tanker, hvilket er med til at gøre den egentlige fortæl-

ler og/eller forfatter usynlig. Fortælleren er nemlig, næsten over alt i forfatterskabet, skjult bag

personerne, hvilket gør, at læseren i stedet har en følelse af at læse deres ord. Det er en ret kon-sekvent medfølende fremstilling og en form, hvor intet er gemt, og alt, hvad der er uretfærdigt og ondt i personernes holdninger og handlinger, afsløres uden filter. Personerne, der i romanen ofte er ude af stand til at træde handlende frem i omverden, skaber en dobbelthed i bevidsthedslivet, som kommer til udtryk både som et lukket psykisk system, hvor individerne kun har sig selv, men på den anden side også er forsvarsløse overfor omverdenens indtrængen. Fortælleren, der ved første øjekast synes usynlig, kommenterer dog somme tider på omgivelserne, men det er små og

34

Holddame, prostitueret

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 15 af 24 mindre betydelige bemærkninger som eksempelvis: "Saa vakkert det var om Eftermiddagen, naar

Solen var borte"^{35}.

Personkarakteristik

Lucie kommer fra proletariatet, hvor hun levede i fattigdom, råhed, skidt og sult. Et liv, langt fra borgerskabets kvinders, hvor seksualiteten har fået lov at udvikle sig utæmmet og frit. Lucie bor i en lejlighed i et af Kristianias (Oslo) nyere boligkvarterer, hvis beliggenhed afslører hendes place-ring på de prostitueredes rangstige [36]. Lucie kategoriseres, inden hun gifter sig med Gerner, som en såkaldt holddame, en hemmeligt prostitueret, hvilken er den højst rangerende kategori, hvor kvinderne bliver underholdt i egen lejlighed af en eller flere elskere. Som holddame må man gå ud fra, at hun har fået følger efter illegale aborter, eftersom vi hører, at hun flere gange er blevet gra-vid, men har mistet fosteret: ”Og Børn fik hun heller ikke (…) Saa’nt forfærdeligt Humør han var

blet i de Ganger, hun havde troet, hun skulde ha en liden, og var kommet til at narre ham”^{37}. Da

Lucie møder Gerner, er hun 21 år, og gennem deres forhold er hun hele tiden splittet over, hvor-dan hun skal opføre sig over for ham: ”Hun kunde ikke bli enig med sig selv, om hun skulde være

                                                       38
angergiven eller kjephøj, be om Forladelse eller lade som ingenting” .

Theodor Gerner tilhører overklassen, og det er vigtigt for ham at være en accepteret del af denne.

Han er enkemand, advokat og 36 år i romanens begyndelse, og tænker meget over Lucie og hen-des seksuelle udskejelser. Ved en hver given lejlighed forsøger han at rette på og opdrage hende og er flov over hendes opførsel. Han er jaloux og tillader ikke Lucie at snakke med andre mænd eller mødes med nogen fra sin fortid. Han mener, at"hun staar i et ubegrænset Afhængigheds- og Taknemmelighedsforhold til mig. Det er saa at sige mig, som har skabt og opfundet hende. Hun er ung og blød som Voks, jeg kan gjøre ud af hende, hvad jeg vil" [39]. Dette objektiviserer Lucie som hans ejendel, og selvom han elsker hende, vil han ikke vise hende det, men undertrykker tværti-mod sine følelser: ”Han bukked sig tættere ned til hende for at kysse hende. Men saa tog han sig i

det(…) hun maatte ikke vide om hans Svaghed”^{40}. Han kæmper altså tydeligt en indre konflikt mel-

35

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 9

36

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 192

37

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 83

38

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 157

39

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 29

40

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 158

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 16 af 24 lem på den ene side at følge sit hjerte og på den anden at leve op til borgerskabets krav og nor-mer.

Kvindesyn: borgerskabets kvinde vs. proletarkvinden

En sommer sidder Lucie sammen med Karen Rejnertson og hendes søster Henny, der læser op af

’Kommandørens Døtre’^{41} - en roman, hvor kvindens problemer i familien sættes under debat. Lu-

cie tænker over forskellen mellem damer som Karen og Henny og en som hende selv: ”Her var den

slaat op imod hende igjen, denne Forskjel paa de rigtige Damerne og en, som hun”^{42}. Hun bliver

gang på gang påmindet om, at hun ikke er en rigtig dame, der er født ind i borgerskabet, men en beskidt kvinde fra smudset. Også Gerner gør det klart for hende, at hun ikke er på lige fod med de andre kvinder: "Og Du vil sammenligne Dig med Fru Rejnertson? Hun, som fra Vuggen af har til-hørt det gode Selvskab. Det, som hos hende er tækkelig Mundterhed, bliver simpelt hos Dig. Lad os

være fri for, at Du efteraber en Dame som Fru Rejnertson"^{43}. Gennem hele romanen ses en tydelig

afsky fra borgerskabets side mod Lucie og hendes fortid. Hun er for dem et billede på skøgerne, hvis blotte tilstedeværelse i bybilledet er en provokerende synliggørelse af den kvindelige seksuali-tets varekarakter. Forskellen bliver tydelig mellem borgerskabets kvinder og proletarkvinder, da førstnævnte er dem, manden ægter, hvorimod proletariatets kvinder er dem, han er seksuel med.

Kvinder som Lucie er altså skyld i driften, som de gifte kvinder må undertrykke.

Sædelighedsfejden

Dette leder os videre mod sædelighedsfejden, der indgår som en stor del af romanen. De før-nævnte kvinder, Karen, Henny og Lucie, diskuterer dette og snakker om Kvindesagsmødet den sidste vinter: "Nu er de [kvinderne] ved Gud ligesaa sanselige som Mændene, og derfor skal Mæn-dene værs'god tøjle sig liksom de selv har gjort (…) Jo, for en Gang matte vel Menneskene ta For-nuften fangen og rette sit Arbejde paa at omforme Livet, istedetfor at spilde sine Kræfter paa at

underkur Driften"^{44}. Rejnertson kritiserer det ’handskesmykkede hyklersamfund’, og påpeger,

hvor svært det er for kvinden at underkue sine drifter. Det er tydeligt, at de fleste kvinder i borger-skabet ikke er i besiddelse af kønsdrift, da deres ægtemænd får dette behov stillet af proletarkvin-derne. Lucie understreger også dette i følgende citat: ”Jeg gaar her og gruer for, at jeg kanske skal

41

Jonas Lie: Kommandørens Døtre (1886)

42

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 122

43

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 34

44

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 117

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 17 af 24 ha et Barn med en Tugthusfange eller noe saa’nt noe (..) Ja, for med ham [Gerner] er det aldrig i

Verden. Aldrig i Verden”^{45}, hvilket viser hvor lidt seksuelt samkvem, der er mellem dem. Når kun så

få kvinder er i besiddelse af kønsdrift, er det derfor svært for dem at afvise erotiske fristelser, hvil-ke holdes nede af alle kræfter, som Rejnertson påpeger. Denne drift ses især tydeligt, da Lucie møder Fru Rejnertsons nevø Knut: ”Hun vilde rejse sig og løbe fra ham, men der gik en kildrende Gysen gennem hendes Legeme, som tog Magten fra hende. Mindet om gamle Dages lystne og ly-stige Timer betog hende, og med lukkede Øjne bøjed hun Hodet tilbage og lod ham kysse sig paa

Munden”^{46}. Hun mærker lysten og erotikken og kan ikke afstå den, og mindes tilbage til sit liv som

holddame. Karen Rejnertson mener, at hvis kvinderne har den samme fortid som mændene, vil de ikke lide nær så mange kvaler i ægteskabet, og hvis de gør, kan de vælge at skilles. Amalie Skram angriber tydeligt borgerskabets hykleriske dobbeltmoral. Hun ønsker et forhold, hvor kærlighed og erotik betinger hinanden og kan udfolde sig frit inden for det borgerlige ægteskabs rammer. Impli-cit heri ligger også retten til at forlade ægteskabet, hvis det følelsesmæssige indhold ændres, som det gør i Lucie og Gerners forhold.

Delkonklusion

I Lucie kommer det mandlige dobbelte kvindesyn tydeligt frem. Borgerskabets kvinder ses som madonnaer, a-seksuelle væsner, der er rene, urørte og højværdige, hvorimod proletariatets kvin-der ses som lettilgængelige seksualobjekter og som potentielle skøger. Lucie bliver et billede på, at kvinder, ligesom mænd, også er driftsvæsner, og et billede på selve sædelighedsfejden, hvor hun på den ene side af (fremmede) mænd stadig ses som en holddame og som et seksualobjekt, men på den anden side også skal opføre sig som et af borgerskabets kvinder og være dydig. Hun er fast-låst i mandens tvetydige definition af hende. Dette tages yderligere op i diskussionen.

De to hovedpersoner: Jane Eyre vs. Lucie

Jane og Lucie kommer begge fra underklassen, og er ligeså begge udsatte kvinder i hvert sit sam-fund. Hvor Jane stadig er urørt, er Lucie en seksuel erfaren kvinde, og er dermed bukket under for de erotiske fristelser. Personlighedsmæssigt skiller de sig begge ud i deres ageren i samfundet, hvor de strider imod de normer og forventninger, der hersker. De er ligeledes undertrykkede kvin-

45

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 123

46

Amalie Skram: Lucie (1888), s. 130

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 18 af 24 der, som brænder inde med en passion og et ønske om kærlighed - anderledes end i et traditionelt ægteskab. De ønsker nemlig et ægteskab baseret på kærlighed og ikke økonomi, afhængighed og undertrykkelse. Mens Jane er meget bevidst om sin uretfærdige behandling gennem sit liv, er Lu-cie mere uforstående og naiv i sin tilværelse, hvilket kan skyldes mangel på uddannelse til forskel fra Jane. Lucie er en svagere karakter end Jane, og opnår ikke uafhængighed, men lider en sørgelig skæbne.

Diskussion

The Madwoman in the Attic: engle og monstre

Starter vi med at vende blikket med Jane Eyre, ses gennem hele romanen et spil mellem engle og monstre, som tegner et billede af kvindens indre konflikt i livet, hvor, i store træk, englen karakte-riseres af passivitet og monstret af lidenskab. Jane er opmærksom på denne skildring og forvent-ning til kvinden, og allerede som barn, undrer hun sig, eksempelvis i mødet med Helen Burns: “I wonder what sort of a girl she is - a good or naughty” [47]. Teorien om ’The Madwoman in the Attic’ bruges til at beskrive Jane Eyres rejse mod uafhængighed, hvilket kun kan ske, ved at gøre op med og ”dræbe” sin indre engel og monster.

Hele Janes livsrejse er således et billede på de udfordringer, kvinden i det patriarkalske samfund går i gennem; på Gateshead oplever hun undertrykkelse, på Lowood sult, vandvid på Thornfield og kulde på Marsh End. Janes første skridt mod uafhængighed tages på Gateshead, hvor ’the red room’ er et symbol på det samfund, hvori Jane føler sig fanget, isoleret, sårbar og afhængig. Hun

                           48
kigger ind i ”a great looking glass”

og ser sig selv fanget, fremmed og kold, hvilken oplevelse får hende til at se indad i sig selv. På Thornfield Hall møder Jane Mr. Rochester, der behandler hende som sin ligemand: ”I don’t wish to treat you like an inferior (…), I claim only such superiority as

                                                                         49
much result from twenty years’ difference in age and a century’s advantage in experience” . Dette

citat leder os herpå også frem til det problem, der optræder, i Jane og Mr. Rochesters forhold;

nemlig den ulighed, der hersker mellem dem på grund af Rochesters seksuelle viden/erfaring, der

gør ham overlegen, og ikke imødekommende over for Janes uafhængighed.

47

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 66

48

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 11

49

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 184

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 19 af 24

Endnu værre bliver det, når Jane konfronteres med The Madwoman in the Attic også kendt som Bertha Mason; for så længe at Bertha Mason lever, vil hun ikke kunne være i et ligestillet forhold med Mr. Rochester - kun som elskerinde. Masons indespærring er et symbol på Eyres egen fri-hedsberøvelse, sult, rebelskhed og vrede, og latteren, hun gang på gang hører [50], er noget inde i Jane, der forsøger at slippe fri. Bertha Mason er Janes mørke dobbeltgænger, monstret, den pas-sionerede del af sig selv, hun har forsøgt at undertrygge siden Gateshead. Dette er især tydeligt i følgende citat, hvor Jane for første gang ser hende, hvilket minder os om ”the red room”, hvor hun ser sig selv i spejlet: ” I saw the reflection of the visage and features quite distinctly in the dark

oblong glass (…), a savage face”^{51}. Når Bertha prøver at ødelægge Thornfield ved at sætte ild til

huset, optræder hun som et ’værktøj’ på vegne af Jane til at ødelægge huset, der er et symbol på Rochesters overlegenhed og Janes egen undertrykkelse. Bertha Masons eksistens er altså umis-kendeligt hindringen mellem Rochester og Janes ægteskab. Hendes indespærring skal ses som en

samfundskritik, om at en lidenskabelig og passioneret kvinde opfattes som et monster/ madwo-

man. Vandvid skyldes nemlig et mandsdominerende samfund, der tvinger hende til at undertrykke og lægge låg på sine følelser og seksuelle drifter.

Grace Poole, der optræder som en del af mysteriet forbundet med Bertha: ”There she sat and se-

wed (…) as companionless as a prisoner in her dungeon”^{52}, indikerer, at både fangen og dets fan-

gevogter er bundet af de samme lænker. Det vil sige, at Bertha Mason er et billede på både Jane og Mr. Rochesters indre monster, af hvilken de begge er undertrygt.

Jane bliver altså nødt til at forlade sin elskede og begiver sig ud i den ukendte verden. Marsh End hentyder, som navnet påpeger, enden, eller i det mindste det sidste skridt, på Janes rejse. Hun finder sig et hjem, hvor hun føler sig hjemme og i bedre stand til at finde sig selv, og hun finder venskab i søstrene Mary og Diana Rivers, som besidder den kvindelige styrke, Jane har søgt efter.

St. John, derimod, bliver et billede på englen i Jane; den socialt accepterede del, passiviteten - den vej hun bør gå ifølge samfundets normer og forventninger. Han symboliserer den patriarkalske

maskulinitet og det spirituelle/traditionelle ægteskab, og et ægteskab, der er baseret på arbejde

pålagt af Gud og ikke på kærlighed. Ved at sige nej til at gifte sig med St. John, går hun mod sam-

50

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 151: ”I not unfrequently heard Grace Poole’s laugh”

51

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s. 399

52

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847), s.228

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 20 af 24 fundets normer om ægteskab og dræber englen i sig selv. Dette bliver i samtiden helt sikkert op-fattet som meget anti-kristent, fordi hun er Gud utaknemmelig; han har pålagt hende skæbnen som forældreløs, venneløs og fattig, men hun benægter samfundets kristne normer og at under-lægge sig sin sociale skæbne.

En sen aften hører hun Rochesters stemme ude i mørket, en indikation på, at kærligheden mellem dem måske er mulig. Med sine nyligt arvede penge er hun en uafhængig kvinde og rejser tilbage til Thornfield for at se Mr. Rochester. Thornfield finder hun i ruiner, nedbrændt og erfarer at Bertha Mason har slået sig selv ihjel, og at Rochester har mistet hånd og syn. Sammen med Thornfield og Mason dør monstret endelig inde i Jane, og for Rochester fjernes byrden fra hans fortid, og de kan omsider indgå i et ægteskab som ligemænd. Jane har dræbt både sin indre engel og monster og kan nu skabe sin egen identitet uafhængig af, hvad samfundet kræver af hende. Rochesters skader kan opfattes som en symbolsk kastration, en straf for hans synder, der kan betyde, at Charlotte Brontë, frygtede den mandlige seksuelle magt, og kun kan forestille sig et ligevægtigt ægteskab, hvis mandens fysiske styrke er formindsket.

Teorien kan også benyttes på Amalie Skrams Lucie, hvor det mandlige dobbelte kvindesyn kommer tydeligt frem. Borgerskabets kvinder ses som engle; aseksuelle væsner, der er rene, urørte og høj-værdige, hvorimod proletariatets kvinder ses som monstre; lettilgængelige seksualobjekter og potentielle skøger. For mændene sikrer de prostituerede borgerdøtrenes dyd, og er derfor en vig-tig del af borgerlige ægteskab, der implicit er uden erotisk samkvem. Problemet opstår, når Gerner tager en proletarkvinde til kone og prøver at gøre hende til en engel. Hun lokker ham, som englen, med muligheden om hengivelse og selvforglemmelse, men hun repræsenterer også den monster-lige side med truslen om kaos i alt det, der danner grundlaget for hans selvforståelse som borger-ligt individ. Det betyder kaos og opløsning, medmindre han får kontrol over den hendes seksuali-tets udfoldelse. Lucies liv, derimod, bygger op om en romantisk kærlighedsforestilling, en forestil-ling om sig selv i balance mellem engel og monster, men elskoven har trange kår i ægteskabet, og hun undertrykker monsteret i sig selv. Hun kan kun lide, som en engel, eller nyde, som et monster, men aldrig i handling eller vilje komme på højde med sin virkelighed og leve op til de krav, der stil-les: dobbeltmoralen er tydelig i bogen, og Lucie bliver et billede på selve sædelighedsfejden, den indre konflikt mellem engel og monster, hvor hun på den ene side, af mænd, stadig ses som en

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 21 af 24 holddame og som et seksualobjekt, men på den anden side også skal opføre sig som et af borger-skabets kvinder og være en dydig engel. I romanen bruges desuden proletariatets dårlige forhold som en ideologisk legitimering af borgerskabets seksuelle udnyttelse af proletarkvinden, hvilket også ses tydeligt, når nevøen Knut gang på gang forsøger at forføre Lucie, kun for sjovs skyld, fordi han opfatter hende som en skøge og som et objekt for manden. Driften fremstilles som noget upersonligt, der besætter mennesker og gør dem til værgeløse ofre; som et monster - lidenskab og erotik- hun må undertrykke. Barnet bliver et symbol på denne dobbelthed, og på at hun hverken kan leve op til normerne i samfundet eller undertrykke sin drift. Hun formår ikke at bryde op med sit indre monster og engel.

Fremstilling af kvinden i britisk og nordisk litteratur

I romanerne er der en forskellig fremstilling af hovedrollen, der i Jane Eyre, mod slutningen, frem-stilles som en heltinde i samfundet, hvorimod hun i Lucie bliver fremstillet som et offer. En af grundene til dette kan være uddannelse, som Lucie ikke er i besiddelse af, modsat Jane, og frem-står derpå uvidende om mange ting i livet, hvorfor også hun beskrives mere som en lille, uskyldig pige end som en kvinde. Dette forekommer paradoksalt, da Jane egentlig er den uskyldige og Lucie den erfarende i forhold til seksualitet. En anden årsag til denne offer-fremstilling er, at Lucie er mere afhængig end Jane, der forekommer mere selvstændig. Lucie prøver, ligesom Jane, at være rebelsk og modig, men hun formår aldrig at fuldføre det, men bøjer sig for Theodors magt over sig.

Lucie når aldrig at blive i stand til at komme på lige fod med sin mand, hvilket medfører en tragisk ende på hendes liv, hvorimod Jane Eyre får en lykkelig slutning. I den britiske litteratur ser vi altså, i dette tilfælde, en kvinde, der lykkes af bryde op med sit indre monster og engel, hvorimod kvin-den i den nordiske litteratur ikke opnår en balance mellem disse. Kvindetilværelsen fremstår altså i den nordiske litteratur udvejsløs, hvor den på den anden side, i britisk litteratur, er mere optimi-stisk og foreslår en løsrivelse fra samfundets traditionelle kvindesyn.

Konklusion

Kvindens rolle i den victorianske periode og under det moderne gennembrud har uden tvivl været vanskellig, hvor den, gennem litteraturen, i Skrams roman synes mere udvejsløs end i Brontës. I Jane Eyre ses en tydelig samfundskritik af, at kvinder, der er lidenskabelige, opfattes som monstre og foragtes af mænd, men samtidig udnyttes de også, som vi ser det i Lucie. Kvinden står i en situ-

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 22 af 24 ation, hvor hun enten må dræbe sin indre engel og bryde ud af de forestillinger, der gældende i samfundet, eller dræbe det monster, der er lidenskabelig, sensuel og passioneret. Begge behand-lede romaner kritiserer, at kvinderne skal undertrykke deres sanselige natur, og begge værker når frem til den konklusion, at kvinder også er driftsvæsner, som er underlagt driftsimpulser og eroti-ske reaktioner, fuldstændig ligesom mænd. De bør dermed ikke ses ned på, men derimod bør de samme omstændigheder vedrørende seksualitet (og sædelighed) såvel som position i samfundet være gældende som for mænd; hun skal have lov til at danne sin egen identitet bygget på elemen-ter fra både englen og monsteret, uden at manden skal definere hendes rolle. Når det er sagt, er det dog stadig tydeligt, at det generelle kvindesyn i det mandsdominerende samfund i både den victorianske tid og i det moderne gennembrud er, at hun er hankønnet underlegen. Hendes rolle er tvetydig, fordi hun skal være enten monster eller engel: og dermed enten være accepteret og underlegen eller udstødt og uafhængig.

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 23 af 24

Litteratur- og materialeliste

❖ Amalie Skram. Udgivet af Litteratursiden.dk. Internetadres-

se: http://www.litteratursiden.dk/analyser/skram-amalie - Besøgt d. (Internet)

❖ Brontë, Charlotte: Jane Eyre. 1. udg. Puffin Classics, 1847. (Bog)

❖ Brontë Søstrene. Udgivet af Notas Netbiblioteket E17. Internetadresse:

https://www.e17.dk/inspiration/forfattere/bronte-soestrene - Besøgt d. (Internet)

❖ Den ulykkelige tekst. Jensen, Elisabeth Møller: Faderhuset: 1. udg. Rosinante, 1993.

Bind 2, side 330-467. (Afsnit i bog)

❖ Den Victorianske Litteraturs Kvinder. Udgivet af Litteratursiden.dk. Internetadresse:

http://www.litteratursiden.dk/blogs/pernille-mejsner/Besøgt d. (Inter-

net)

❖ Det moderne gennembrud. Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: I: Litteraturens Veje. 3, 1. oplag.

udg. Gads forlag, Systime, 2012. side 205-257. (Afsnit i bog)

❖ Det Moderne Gennembrud. Udgivet af Litteratursiden.dk. Internetadres-

se: http://www.litteratursiden.dk/lister/det-moderne-gennembrud - Besøgt d. (In-

ternet)

❖ Georg Brandes: Det Moderne Gennembrud. Udgivet af Silkeborg Bibliotekerne. Internetadres-

se: http://www.e-poke.dk/brandes_intr_04.asp - Besøgt d. (Internet)

❖ Gilbert, Sandra M. og Gubar, Susan: The Madwoman in the Attic: The Woman Writer and the Nineteenth-Century Literary Imagination. 1. udg. New Haven and London Yale University Press,

1979. (bog)

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Årgang 12t

Egaa Gymnasium 3.t Kvindens rolle i den victorianske periode december 2014 og under det moderne gennembrud

Side 24 af 24

❖ Hertel, Hans; Kvam, Kela; Lund, Hans Peter; Melberg, Arne: Verdens litteraturhistorie: 1830-

1914. 1. udg. Gyldendal, 1988. Bind 5, side 135-258. (Afsnit i bog)

❖ Jane Eyre. Udgivet af Shmoop. Internetadresse: http://www.shmoop.com/jane-eyre/ - Besøgt d.

(Internet)

❖ Jane Eyre. 2011. Instruktion: Cary Fukunaga. Manuskript: Charlotte Brontë (roman), Moira Buffini (manuskript). Internetadresse: www.netflix.com - Besøgt d. (Film)

❖ Naturalismen og Det moderne gennembrud. Udgivet af faktalink.dk. Internetadresse:

http://www.faktalink.dk/titelliste/natu/natuhele - Besøgt d. (Internet)

❖ Nielsen, Jonna Wennerstrøm: I: Victoriatiden og de victorianske romanforfattere. 1. udg. Books on Demand GmbH, København, Danmark, 2008. side 38-160. (Afsnit i bog)

❖ Skram, Amalie: Lucie. Fotografisk genoptryk af 2. udg. Dansklærerforeningen/Skov, 1888.

Efterskrift af Storstein, Eira 1984 (Bog)

❖ Sædelighedsfejden. Udgivet af kvinfo.dk. Internetadresse: http://www.kvinfo.dk/side/1034/ -

Besøgt d. (Internet)

❖ The Victorian age - fiction. Delaney, Denis; Ward, Ciaran; Fiorina, Carla RhoI: Fields of vision 2. 1.

udg. Pearson Longman, 2003. Bind 2, side F26-F131. (Afsnit i bog)

❖ Tidsskrifter Udgivet af kvinfo.dk. Internetadresse: http://www.kvinfo.dk/side/471/ -

Besøgt d. (Internet)

❖ Brøndsted, Mogens; Hallberg, Peter; Houm, Philip m.fl.: I: Nordens Litteratur: Efter

1860. 1. udg. Gyldendal, 1972. Bind 2, side 63-115. (Afsnit i bog)