SRP: Moderne feminisme og kvindens fremstilling i moderne litteratur

Side 1

FEMINISME

21/12/16

Studieretningsprojekt

Samfundsfag A og Dansk A

Vejledere:

Melissa Cummings Rose Puggaard – 3.e

H O L S T E B R O G Y M N A S I U M O G HF

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Abstract

The feminist touches in modern Danish literature

Since 1960’s the feminist movements have changed the prejudiced view on women going from house-wives to career women. But since the traditional feminism, there have been notable changes in the society which allow a new and more modern feminine way of thinking including feminism in litera-ture. But how do these feminist touches appear in the contemporary time of Danish feminist litera-ture? This paper examines sociology of the social science by including and interpreting on modern sex theorists and sex expressions. Besides this, the paper sketches examples of modern feminism in Danish literature. This strengthens by a Danish analysis of the authoress Olga Ravn’s collection of poems Jeg æder mig selv som lyng, that led to the second part of the assignment. The theories and the poems are being analyzed with a focus on the modern view on woman women and the general femi-nist appearance which are put into perspective of the postmodern society. The analyses of these sex terms and feminism literature has resulted to some interesting conclusions. But most importantly the analysis of the text Jeg æder mig selv som lyng has shown the modern feminine way of thinking which has a focus on the sexed body and the problematics of having one. Here we see the biological sex and the social gender having a huge impact on norms and prejudice of the female body which leaves the women’s body whit responsibility and caring for the body in a society decided way. This lets to a frustration from women, who has to deal with menstrual pains, tender breasts and the possi-bility of having and taking a life which comes together with the uterus. Therefore, this assignment has led me to the conclusion, that the feminist touches in the modern Danish literature appear along the anatomical and the social expectations to you, because of the sex your body has.

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................... 1 Etablering og opfattelse af køn .................................................................................. 2 Kønsopfattelse i det senmoderne samfund ................................................................. 2 Etableringen af køn ...................................................................................................... 3 Samtidens feminisme i ny dansk litteratur ................................................................ 5 Delkonklusion ............................................................................................................... 6 Feministisk analyse af Olga Ravns værk ”Jeg æder mig selv som lyng” .............. 7

Menstruation ................................................................................................................. 7 Livmoderen ................................................................................................................... 8 Abort .............................................................................................................................. 8 Amning .......................................................................................................................... 9 Brystet ......................................................................................................................... 10 Selvbilleder .................................................................................................................. 12 Sprog ............................................................................................................................ 13 Delkonklusion ............................................................................................................. 14 Diskussion og vurdering af kvindesynet og kønsdebatten .................................... 15 Kønsdebatten i Danmark ........................................................................................... 15 Kvindesyn og feminisme i Danmark ......................................................................... 16 Kvindelitteraturens indvirkninger i kønsdebatten og det moderne kvindesyn .... 18

Delkonklusion ............................................................................................................. 19 Konklusion ................................................................................................................. 20 Litteraturliste ............................................................................................................. 21 Bøger ............................................................................................................................ 21 Internet ........................................................................................................................ 21 Bilag ............................................................................................................................. 22 Bilag 1: Model: Etableringen af kønsroller ....................................................................................... 24 Bilag 2: Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor ........................................................................... 25 Bilag 3: Artikel med Emma Holten, feministisk fortaler .................................................................. 26 Bilag 4: Artikel fra Politikken mod feminisme ................................................................................. 31

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 1 af 37

Indledning

Lige siden Rødstrømpebevægelsen trak de røde strømper på og kæmpede deres vej frem mod en lige kønsfordeling i 1960’erne, har de skabt markante samfundsændringer for den danske kvinde. Havde det ikke været for disse kvinder, ville samtidens kvinde måske være en hjemmegående husmor, som man så dem i det traditionelle samfund. Kvinden i dag ses nu på nogle poster, som førhen var man-delige bastioner. I nutidens samfund snakkes der om karrierekvinden og kvinder i militæret. Takket være tidligere demonstrationer, har den økonomiske forskel og erhvervsmæssige ulighed mellem kønnene ændret sig betydeligt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ses en fuldkommen lighed mellem kønnene i nutidens Danmark, og den feministiske tankegang ses fortsat i det offentlige forums kønsdebatter. Dette samtidsfeministiske kønssyn er netop det, som denne opgave vil undersøge vha.

moderne dansk litteraturs feministiske træk. I starten af opgaven redegøres der for moderne sociolo-giske kønsteorier og kønsbegreber. Herved gives der en baggrundsmæssig forståelse for teorier og begreber, som optræder senere i opgaven. Derefter skitseres der eksempler på feministiske træk i den nyere danske litteratur, hvor problematikkerne ved en kønnet krop fremstilles igennem synet på kvin-dekroppen i kvindelitteraturen. Dette ledes videre til analysen af Olga Ravns værk Jeg æder mig selv som lyng, hvor de hovedsaglige feministiske træk udpensles fra det poetiske univers. I denne del af opgaven bliver læseren introduceret for samtidens feminisme i litteraturen, hvor der skabes en forstå-else for de kønnede problematikker i nutidens samfund med normer, krav og traditioner der stiller uskrevne krav overfor kvindekroppen.

I opgavens tredje og sidste del vurderes og diskuteres de kvindelige forfatterindes påvirkning på det moderne samfundsmæssige kvindesyn, og deres indvirke i kønsdebatten. Her ses der på baggrunden for selve værket Frit flet, som er en fælles kvindelitterær bog af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup. Denne årsag og bagtanke til udførelsen af et kønskritisk værk er væsentlig for for-ståelsen af politisk feministisk fremstilling i dagens samfund.

Side 5

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 2 af 37

Etablering og opfattelse af køn

Kønsopfattelse i det senmoderne samfund

Ordet ’køn’ i Danmark indebærer både det biologiske- og det sociale køn, hvilket påfører det en samlet forståelse af kønsbegreberne, trods definitionen af disse er vidt forskellige. Vores biologiske køn er medfødte køn, hvor man igennem biologiske forskelle mellem mand og kvinde definerer køn-net. Kvinden kan føde og amme, hvorimod manden producerer sædceller samt opbygger større mu-skelmasse. Disse genetiske differencer skaber en videnskabelig opfattelse af kønnet og på denne måde udvikles et biologisk skel mellem det maskuline og det feminine. Trods det biologiske køn er med-født, påvirkes det hurtigt af det sociale køn. Pigerne bliver ’pigede’ og drengene bliver ’drengede’, da omgivelserne samt samfundet roser og opmuntrer til det. Derved udvikles unge i den retning, der stemmer overens med deres genetik. Kønssocialiseringen viser piger og drenge, kvinder og mænd, hvilken samfundsmæssig norm, adfærd og holdning, som hører sig til de respektive køn. Kønnene lærer om kønsrationaliteten igennem strukturelle rammer, hvor tanker og handlinger gives til de to genetiske køn igennem opdragelsen. Til dette kan man snakke om et psykologisk køn, hvor indfly-delsen af kønsopfattelsen i samfundet indvirker på den enkeltes psyke. Omgivelserne forventer her-ved en bestemt reaktion, funktion og opførsel af drenge og piger, som de får kendskab til igennem deres opvækst. Herved ses det, at de tre kønsbegreb påvirker hinanden, hvorved de tilsammen danner en overordnet forståelse af de respektive køn. [1]

Samfundsperiodernes udvikling har en indflydelse på forståelsen og opfattelsen af køns-rollerne, men ikke i en sådan grad, at man kan kalde dem for opbrudt i det senmoderne samfund, som karakteriseres ved kulturel frisættelse og opløsning af traditioner. [2]

Kvindeforskeren Kirsten Grønbæk Hansen mener, at grænserne indenfor kønnene ikke er blevet brudt, men er blevet ”flyttet”. Til forklaringen af denne teori opererer hun med sin tese om tre ni-veauer i kønnets konstituering: det symbolske niveau, det strukturelle niveau og det subjektive niveau.

Til det symbolske niveau kan begrebet kønsdualisme nævnes. Med dette mener Grønbæk Hansen, at i det senmoderne samfund har vi tilegnet os en fælles forståelse af den sociale virkelighed, hvor f.eks.

rationalitet, logik og nøgternhed forbindes med det maskuline. Det feminine kobles i stedet sammen med intuition, emotionalitet og vaghed, hvor hun påstår, at de maskuline egenskaber vil vægte mest på et samfundsmæssigt plan. Dette understøttes af det strukturelle niveau, hvor der i erhvervslivet ses

1

Se Bilag 1

2

Socialisation i det moderne. Jacobsen, Juul, Laursen, Rasborg, Benny, Søren, Erik, Klaus: I: Sociologi og modernitet. 1.

udg. Columbus, 1998. side 112. (Afsnit i bog)

Side 6

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 3 af 37 nogle strukturelle begrænsninger for køn. Dette ses i jobhierarkiet, hvor den maskuline position hyp-pigst ses som den overordnedes. En lederrolle forbindes herved med en maskulin rolle, hvilket resul-terer i en større procentdel mandelige ledere end kvindelige. Etableringen af kønnene ses også i be-skæftigelsesområdet, hvor den feminine rolle tildeles de omsorgsfulde opgaver og det maskuline de fysisk krævende opgaver. Hertil understreger Grønbæk Hansen, at det ikke nødvendigvis betyder at mænd og kvinder indtager disse erhvervsroller, men at samfundet tænker ud fra en sådan inddeling.

                      3
Dette understøttes i bilag 2.

Det subjektive niveau forbinder Grønbæk Hansen med den enkeltes kønsidentitet, som lægger sig til tolkningen og forståelsen af sit køn ud fra kulturelle normer. På dette niveau ses der ofte et oprør mod de fastlagte kønsrammer, men Grønbæk Hansen mener, at dette bliver stoppet af de strukturelle rammer i samfundet. Hun kommer her med et eksempel, hvor en kvalitativ undersø-gelse med to piger indenfor Jern og Metal-uddannelserne ikke kan få en praktik plads på et autoværk-sted. Dette skyldes de strukturelle rammer, hvor det traditionelt set ikke er et kvindeligt erhverv.

Denne bremsning af oprøret, viser fortsat en underlægning de strukturelle rammer i det senmoderne

samfund.^{4}

Etableringen af køn

Judith Butler er en amerikansk filosof og professor i litteraturvidenskab, hvor hun betragtes som en moderrolle for queer-teorien. [5] Butler har med værket Kønsballade, vakt en stor international interesse for feministisk politik. I hendes bog kritiserer hun bl.a., feminismen for at bruge ’kvinder’ som sub-jekt. Derudover dekonstruerer hun skellet mellem det biologiske - og det sociale køn. [6] Butler sætter desuden spørgsmålstegn ved tænkere som Foucault, Lacan og Freud, Kristeva og Wittig, der alle har fremvist teser og teorier om køn, identitet og kønskategorisering. [7]

I værket Kønsballde lægger Butler ud med at kritisere den franske forfatterinde og filosof Simone De Beauvoir, for at have skabt tesen

3

Arbejdsmarkedet. Arbo-Bähr, Christensen, Iversen, Knap, Henrik, Allan, Søren P., Niels: I: Samfundsstatistik 2015. 1.

udg. Columbus, 2015. side 47. (Afsnit i bog)

4

Socialisation i det moderne. Jacobsen, Juul, Laursen, Rasborg, Benny, Søren, Erik, Klaus: I: Sociologi og modernitet. 1.

udg. Columbus, 1998. side 112-115. (Afsnit i bog)

5

Judith Butler. Udgivet af Gyldendal - Den Store Danske. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kul-
tur/Litteratur/Kvindelitteratur/Judith_Butler - Besøgt d. (Internet)

6

Judith Butlers feministiske klassiker. Udgivet af KVINFO. Internetadresse: http://kvinfo.dk/webmagasinet/judith-but-

lers-feministiske-klassiker - Besøgt d. (Internet)

7

Kønsballade - feminisme og subversionen af identitet af Judith Butler. Udgivet af SAXO. Internetadresse:

https://www.saxo.com/dk/koensballade_judith-butler_paperback_00011 - Besøgt d. (Internet)

Side 7

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 4 af 37 om et kvindeligt subjekt for feministisk tænkning. Butler mener, at dette er med til at fastholde for-skellen mellem manden og kvinden, da et feministisk subjekt i sin identitetsskabelse har nogle egen-skaber, som tager afstand fra mandens. Butler udtaler bl.a.: ”Det er ikke nok at undersøge, hvordan kvinder kan blive mere fuldstændigt repræsenteret i sprog og politik. Feministisk kritik bør også for-stå, hvordan kategorien ’kvinder’, som feminismens subjekt, er produceret og indskrænket af selve

                                            8
de magtstrukturer, hvorigennem emancipation søges.”

Hun hævder, at dette kvindelige subjekt er skabt af en overordnet magt, som har en forståelse af, hvordan kvinden og det feministiske subjekt skal være, hvor de formår at holde sig indenfor rammerne. Kønsrollerne bliver herved opretholdt.

Hun mener, at feminismen kan fungere uden en bestemt kvindelig identitet. Feminismen kan herved opnå en politisk status i samfundet, uden at have en samlet forståelse for hvad kvinden er, og hvad

             9
kvinden står for.

Butler undrer sig også over opfattelsen af det biologiske- og det sociale køn. Her kom-menterer hun på skabelsen af disse to kønsbegreber. I den traditionelle feministiske tankegang ser man et skel mellem det biologiske køn og det sociale køn. Det biologiske køn betragtes, som natur-skabt og medfødt, hvorimod man påtager sig det sociale ud fra det biologiske. Herved har det biolo-giske køn en indvirkning på det sociale, og man stræber herved efter et konstrueret socialt køn, der stemmeroverens med det genetiske. Modsat mener Butler, at det biologiske køn ikke er noget, som tilhører naturen, og på samme måde mener hun, at det sociale køn ikke tilhører kulturen. Butler be-grunder tesen ved, skabelsen af dualiteten for det biologiske køn er konstrueret af fortidens viden-skabsmænd, som har vurderet det biologiske køn ud fra anatomi, kromosomtal og hormoner. Derfor mener hun, at det biologiske køn er lige så fremstillet som det sociale køn. Herved ses der ikke en forskel mellem de to kønsbegreber. Hun kommer bl.a. med det eksempel, at det feminine lige så godt kunne have tilhørt manden og omvendt, da det igennem en diskurs er blevet fremstillet. Hun betragter derfor kønnet som performativt, da de to kønsbegreber blot er masker eller roller, som den enkelte tager til sig ud fra kulturelle normer af forståelsen for køn inden for heteroseksuelle termer. [10] Ideen

8

"Kvinder" som feminismens subjekt. Butler, Judith: I: Kønsballade. 2. udg. Routledge, 1990. side 39 l. 22-26. (Afsnit i bog)

9

Kønsteoretisk nyklassiker i dansk oversættelse – Judith Butler KØNSBALLADE. Udgivet af Littera-tur Nu. Internet-

adresse: http://litteraturnu.dk/konsteoretisk-nyklassiker-i-dansk-oversaettelse-judith-butler-konsballade/ - Besøgt d.

(Internet)

10

Butler, Judith: Kønsballade. 2. udg. Routledge, 1990. (Bog)

Side 8

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 5 af 37 om at noget er naturligt feminint eller naturligt maskulint bryder Butler, hvor hun konkluderer, at man ikke kan beskrive det kvindelige og det mandelige som et begreb for natur. [11]

Samtidens feminisme i ny dansk litteratur

Den feministiske tankegang florer ikke blot på de sociale medier eller i politisk tale, men de femini-stiske træk og kvindekroppen ses også blandt de unge danske kvindelitterære forfattere. I den mo-derne kvindelitteraturer ses et udgangspunkt i kvindekroppen, i den kvindelige identiet og køn. Disse temaer ses i værker fra unge danske forfatterinder såsom Josefine Klougart, Amalie Smith, Asta Oli-via Nordenhof og Olga Ravn. Denne generation af forfattere i kvindelitteraturen har skabt et fælles fokuspunkt af feministiske træk; selvbilledet af kvinden, den kødelige krop og generel kropslighed. [12] Forfatterinden Josefine Klougart har i sin roman Hallerne lavet en fremstilling af kvindekroppen, hvor de traditionelle kønsroller springer frem. De indledende ord i hendes værk lyder som følgende:

”Kvinden er et stativ i lejligheden. Et tomt rum. Det er kvindens blik, der tømmer værelset. Fabrikken.

Det er det, hun kan være nu.”^{13} Kvindekroppen skildres som et tomrum og som en fabrikshal uden

indhold. Kvinden i fortællingen er skrøbelig og sårbar, når hun lægger i sengen og venter, venter på at manden kommer hjem. Kun når manden indtager kvinden under samleje bliver kvindekroppen til en krop. Den bløder under de voldsomme seksuelle hændelser, og bliver pludseligt til kød og blod.

Idet kvindens krop lånes ud til manden, mærker hun hans indtrængen i hendes fabrik, hendes krop og hendes rytmiske livmoder. Klougarts værk præges af denne kølighed og intensitet, men samtidig den ensomme og totale tomhed, som hersker mellem kvindens og mandens forhold. [14] En anden kvindelig forfatter, som også beskriver kvindekroppen er Olga Ravn. Modsat Klougart beskriver Olga Ravn kvindens krop mere anatomisk og kødeligt, hvor hvert aspekt af kvinden detaljeret beskrives i værket Jeg æder mig selv som lyng. Hun tager kvindens begærede krop og gør den med sin detaljeret beskri-velse ikke attraktiv. Hun fremstiller sin feministiske tanker igennem amning, modermælk, menstrua-tion, aborter, kvindebrystet og identitet i form af selvbilledet. Disse to værker er blot få eksempler af en hel generation af kvindelitteratur omkredsende af feministiske træk og kvindens egenskaber, sær-heder, genetik og kropslighed.

11

Frantzen og Jochumsen, Mikkel K. og Nanna: Et forsigtigt ’fuck you!’ til den voldelige normalitet. I: Information,

Internetadresse https://www.information.dk/moti/2011/06/forsigtigt-fuck-you-voldelige-normalitet Be-

søgt d. (Artikel)

12

Et forbund af celler. Udgivet af Litteratursiden.dk. Internetadresse: http://www.litteratursiden.dk/artikler/et-for-

bund-af-celler - Besøgt d. (Internet)

13

Klougart , Josefine : Hallerne . 1. udg. Narayana Press, Gylling, 2011. Side 7, l. 1-5 (Afsnit i bog)

14

Klougart , Josefine : Hallerne . 1. udg. Narayana Press, Gylling, 2011. (Bog)

Side 9

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 6 af 37

Delkonklusion

Når man snakker om etableringen af køn, ser man på to hovedsaglige kønsbegreber; det biologiske – og det sociale køn. Grønbæk Hansen bevæger sig ved disse begreber på tre niveauer for kønskonsti-tueringen, der operer på kønnenes kompetencer, erhvervsliv og identitetsdannelse, hvilket lægger sig meget op af den traditionelle feministiske tankegang om opfattelsen af køn. Kønsteoretikeren Judith Butler kritiserer denne feministiske tilgang for at skabe et feministisk subjekt, der opretholder opfat-telsen af et skel mellem mand og kvinde. Butler mener i stedet, at man skal komme opfattelsen af det naturlige feministiske og det naturlige maskuline til livs og etableringen af det feministiske subjekt.

Disse feministiske tanker gøres dog ikke udelukkende inden for de sociologiske rammer, men samti-dens feminisme skildres også i den danske litteratur med unge forfatterinder, der behandler kvinde-legemet og alt det, som hører en kvinde til.

Side 10

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 7 af 37

Feministisk analyse af Olga Ravns værk ”Jeg æder mig selv som lyng”

I Olga Ravns digtsamling Jeg æder mig selv som lyng, ses de feministiske træk på symbolsk vis i det poetiske univers. Hun dissekerer kvindekroppen ned til de anatomiske dele, som på en og samme tid gør kvindens krop unik og sprudlende fantastisk, alt imens det hele kan være en stor forbandelse. I dette værk kommer hun helt tæt på kvinden gennem en materialistisk vinkel, hvor der udpensles de små forskelle, der tilsammen danner kvindens krop, hendes tankegang og hendes handlinger. Alt dette gør Olga Ravn på hendes egen hypnotiske måde, hvor det hele bliver en videnskabelig og levende poetisk skildring af, hvad det vil sige at være kvinde. En forunderlig kombination af det, som kan være så privat, men på samme tid står offentligheden til skue.

Menstruation

Menstruationen bliver i digtet Grammatisk Ubehag fremstillet som en overgangsfase fra pige til kvinde. Denne udskillelse af et ubefrugtet æg er en indikation på puberteten og frugtbarheden: ”be-vidstheden siver ud af sidste barndom sekret skyldbevidst, en form for dæmrende pubertetsovertro og ritualers forsikrende poesi og fængsel. rødrensning i konstant gentagelse, tilføjelse på tilføjelse gennem gentagelsen.” [15] Denne kvindelige livscyklus beskrives som en frustrerende gentagelse af sig selv. Menstruationen får den symbolske betydning, at tiden som barn siver ud og man bliver i stedet en del af kvindes livscyklus. Man indgår i den røde rytme eller som der står i digtet ’røddøgnet’. Det røde kobles her med tiden, og bliver en tidsløs gentagelse, som på mest frustrerende vis kommer igen og igen, og sætter sit aftryk med menstruationsblodet. Dette er en del af kvinden som ikke kan vælges fra, men er blot dette ubehag, som titlen referer til. Titlen Grammatisk ubehag kan forstås ved, at grammatik er et ufravigeligt system, ligesom menstruationen er det. Denne faste rytme og rutine, som er fuldkommen uinteressant og en bekræftelse af, at kroppen går i ring. Igen og igen vender vi tilbage til røddøgnet og dens ubehag med sine gentagende krampetrækninger og det lugtende blod. Den røde farve forbindes til kvinden og kvindekroppens finurligheder. I Grammatisk Ubehag bruges farven, som en metafor for menstruationen, men også det kvindelige organ livmoderen: ”ha, et småt, et lille

der stikker og stikker det lige i rød som er flere og røde døgn uden.”^{16} Her indledes med den ubeha-

gelige stikken, som tegn på, at man får sin menstruation. Denne stikkende fornemmelse i ’rød’, i livmoderen og i det kødelige, hvor kroppen udskiller det røde fra livmoderen og ud af kroppen. Den røde farve flettes herved sammen med kvinden og med de feminine træk.

15

Grammatisk ubehag. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. s. 10 l. 13-16. (Afsnit i bog)

16

Grammatisk ubehag. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 9 l. 1. (Afsnit i bog)

Side 11

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 8 af 37

Livmoderen

Livmoderen er et af de feministiske træk, som Olga Ravn udpensler i sin digtsamling Jeg æder mig selv som lyng. Den optræder i flere digte, hvor den skildres i forskellige sammenhæng. Et af skildrin-gerne ses i det første digt Grammatisk ubehag, hvor livmoderen sammenlignes med et træ: ”(…) bånd på gren på træ, tilføjelse. Skovens omkransning var først et uoverskueligt mere indtil computeren kunne overskue mønsteret med sit vilde øje. træet er berøvet og ikke nøgent men på mange måder afklædt, når et bånd bindes på.” [17]

Betragtes træet som en metafor for livmoderen, skabes denne le-vende tilgang til organet. Livmoderen anses som rummet for liv, hvilket ses i ordet selv. Moderen for liv og træet som er placeret i moderjorden viser det kvindelige egenskab, som giver muligheden for liv. Dog bliver livmoderen med alle sine mysterier og sine grene (æggeledere) frarøvet sin gådefuld-hed. Mysterier bliver blottet af naturvidenskabens forenkling, der med sin tekniske rådighed læser

’mønsteret’ af det kvindelige organ, og dissekerer dette ned til mindste detalje, som var kroppen en åben bog. Her ses offentliggørelsen af noget der er så nært og privat for kvindekroppen. Fortrolighe-den med kvinden og hendes kvindelighed fremstilles, hvilket skaber følelsen af en anatomisk afklæd-ning. Denne fremstilling af livmoderen tydeliggøres når et æg befrugtes, hvilket kommer til syne i citatet når båndet kommer på træet.

Livmoderen forekommer også i digtet En hvid ind i sig selv, hvor den nutidige tilgang til muligheden for liv i kvindekroppen fremstilles sprogligt barskt: ”hver nat åd jeg to skiver spædbarn med sennep indtil livmoderen var tom og jeg kunne fortsætte.” [18]

En del af kvinden er livmoderen og en del af livmoderen er adskillelsen af ubefrugtede ægceller, som kunne have været blevet til et spæd-barn. Fremstilling her virker meget kynisk, men med en bagvedlæggende naturlig menstruationscy-klus, som tillader en at fortsætte seksuelt efter blødningsfasen, hvor det mulige barn er blevet renset ud. Men med muligheden for tilsigelse af liv kommer også frasigelsen. Hvilket kan ses, som et uret-færdig valg, som kvinden i sidste ende står alene med. En sand forbandelse for kvinder, der kan være så psykisk nedbrydende.

Abort

I digtet En hvid ind i sig selv fremstilles en erindring af en kirurgisk abort, som giver en meget rå billedlig forestilling til læseren af selve fjernelsen af barnet: ” (…) mens man ligger fastspændt af

17

Grammatisk ubehag. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 9 l. 6-9. (Afsnit i bog)

18

En hvid ind i sig selv. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 19 l. 4-5. (Afsnit i bog)

Side 12

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 9 af 37 små maskiners autoritet. men kirurgien sider i kroppen efter fosteret er suget ud. det er en hemmelig-

hed narkosen og kroppen har.”^{19} Aborten giver en fysisk fjernelse af fosteret, men vil altid lægge i

kvindens psyken. Kvindekroppen har det egenskab at føde liv, men samtidens intelligens giver hende muligheden for at fjerne liv. Dette er et karaktertræk, som udelukkende kvindekroppen bærer på, som adskiller hendes krop fra mandens og kan synes urimeligt. Aborten bliver i Olga Ravns digtning fremstillet barskt og kontant i små kontekster, hvor det virker som om alle kvinder oplevet en abort.

Dette ses f.eks. i digtet Front i matter, hvor et museumsbesøg sættes på pause grundet en blødning fra kvindens underliv, som skyldes en abort: ”(…) jeg drypper også lidt blod fra min abort, der samler sig mellem kønslæberne, presset op mod underlivet af de stramme bukser, det er den sidste berøring med emnet, inden jeg skifter bind på museumstoilettet. (…) jeg er ikke sikker på, at blodomløbet er en del af legemet, som fosterets udredte røde er et spøgelse i kroppen, blodet forsøger hele tiden at

          20
blive hvidt.” Abort skildres her, som et tabubelagt emne, man ikke berører mere end højst nødven-

digt. I stedet kastes sporene væk ved at skifte bind. Farverne i denne fremstilling spiller en rolle, da den røde farve repræsenterer det udskilte barn, som forsøger at blive hvidt, hvilket kan være en refe-rence til kvindens normale og mere uskyldige udflåd. Aborten fremstilles som en spøgelseshistorie i kvindens sind. En historie som hun holder sig fortrolig med, men sporene i kroppen videregiver denne fortælling. En abort lader dog kvinden bestemme over egen krop, i stedet for at skulle være en fange i den. Fri abort har været på den feministiske dagsorden i mange år, hvor argumenter for seksuel frigørelse og selvbestemmelse lød fra de feministisk egagerede munde. Abort er herved et interessant perspektiv på feminismen, da det ikke lader kvinden begrænse af hendes legeme, men samtidig sættes kvinden, overfor denne forbandede mulighed. Moderen af liv, men også tageren, alt sammen grundet den kønnet krop.

Amning

Kvindens modermælk og selve amningen fremstår hovedsagligt i to digte. En hvid ind i sig selv sam-menligner modermælken med hvidligt lim, og resultat af en langvarig proces af amning er en nærmest udviskning af den kvindelige brystvorte: ”mælkehjerte, i eget selskab siver brystet hvidt, (…) mor-frem dit bryst af bortretoucherede brystvorter, dine brystvorter er bortretoucherede helt ind til et hvidt

19

En hvid ind i sig selv. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 22 l. 12-15. (Afsnit i bog)

20

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 37 l. 9-12 & 14-15. (Afsnit i bog)

Side 13

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 10 af 37

                                                                               21
kongerige, lim ud fra kroppen, hvid grim lim, grim mens min fars indkøb står inklusive blomster.”

Symbolikken i den hvide farve er ofte betegnet med renlighed og uskyld. Her står denne symbolske forståelse af farven i kontrast til den sproglige digtning. Renligheden forsvinder med sammenlignin-gen af den hvide modermælk, som værende grim hvid lim. I denne strofe ses også frustrationen over underkastelsen af den kønnet krop. Kvindekroppen med sine hævede bryster, sit mælkehjerte som en kilde til barnets føde. Kvinden med sine ømme brystvorter, der gnaves og suges til af spædbarnet, alt imens faderen står for indkøb. Amningen præsenteres dog også i digtet Dejens grønne krystal, hvor kvindekroppen og brystmælken bliver beskrevet med naturen: ”Jeg måtte synke, jeg måtte drikke. I pigens BLODSPIRE. MÆLK. MIN MOR ER ET ENDELØST LANDSKAB. Jeg æder af dit bryst, jeg æder af din angst for din egen INDIFFERENCE. Jeg æder af dit hvide træværk, af din BOM-

ULD”^{22} Moderens krop beskrives som et landskab, og hendes mælk som hendes egen angst og lige-

gyldighed. Dette kan være en forbindelse til kroppen og dens kvindelige udvikling. Kvindekroppen er et endeløst landskab et sted fyldt med biologiske mysterier, som kvinden lader gå sin gang, trods angsten for udviklingen, men også med en snært af ligegyldighed over den. Den kan være skræm-mende at blive tildelt kroppens ansvar uden at have ønsket dem, og i stedet danner man sin egen indifference overfor sin kønnet krops gøren. Amningen og modermælken tilhører dette ansvar, som man må håndtere og bearbejde. En frustrerende dominans af kroppens biologiske udfoldelser, man blot må acceptere og være i et med.

Brystet

Et af de kvindelige karaktertræk, som Olga Ravn anvender ofte i sit poetiske univers, er brystet. I digtet Front is matter afbilledes det kvindelige bryst, som bliver dissekeret ned til mindste detalje af den engelske anatom og kirurg Astley Cooper. [23]

Her træder det feministiske træk ind i den mandelige besættelse, som professoren har overfor kvindebrystet. Det kirurgisk behandlet bryst ses bl.a. på for-siden af digtsamlingen: ”stivnet i voks ligger det afskårede bryst i montren og sover helt kunstig-rødt-gjort, brystvorten og huden er fjernet, de voksfyldte mælkebaners pølser stopper på toppen som orme

der strækker sig mod lyset.”^{24} Her er en tydelig reference til værkets forside, som illustrer Astley

21

En hvid ind i sig selv. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 19 l. 1 & 6-8. (Afsnit i bog)

22

Dejens grønne krystal. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 50 l. 14-17. (Afsnit i bog)

23

C. C. Withusen. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksi-
kon/Sundhed/Kirurg/C.C._Withusen - Besøgt d. (Internet)

24

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 29 l. 19-21. (Afsnit i bog)

Side 14

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 11 af 37

Coopers udpensling og afklædning af kvindens bryst. Besjælingen af brystet, som lægger udstillet i montreren, er med til at understrege, at dette har tilhørt en kvinde. Idet brystet gives liv, bliver man som læser efterladt med en forarget følelse overfor videnskaben og professoren. I digtet ses en tydelig brændende lidenskab, som Cooper har overfor kvindekroppen. ”et væv af blodfyldte baner pulserende

                                                  25
lige i hånden på ham, hendes bryst hvisker til ham helt varmt.”

Udover hans klare passion for denne del af kvinden, bliver hele brystet skildret meget kødeligt. Her ses den naturvidenskabelige forenklede fremstilling af de feminine dele, der beskrives ned til hvert lille forgrenet og pulserende blodkar.

Denne udstilling af parterede kvindelige dele, som helt nøgent og krænket på sin fortrolighed, frem-stilles i en montre på et museum, kan sammenlignes med det generelle mandelige syn på kvinden. De kvindelige dele og kvinden i helhed bliver objektiviseret i dette digt, hvilket giver teksten stærke feministiske træk, da det i samtidens dagsorden er et omdiskuteret emne. Mange kvinder har været berørt af dette, og har mærket følelsen af at være en genstand for mandens blik. På trods af at det kvindelige dissekeres, afklædes og undersøges til bunds, har kvindeligheden fortsat et mysterium over sig, som mænd ikke kan forstå: ”ligegyldigt hvor meget han forsøger at penetrere kroppen med sin videnskab, syntes den til at have en hemmelighed.” [26]

Her kunne man tænke sig, at professoren repræsenterer det mandlige køn i samfundet, og deres evige forsøg på at forstå sig på kvinder.

Selve brystet bliver beskrevet så detaljeret, at det til dels bliver frastødende, men til denne skildring lægges der en stor betydning i omgivelserne og i symbolikken af farverne. For far-verne spiller en stor rolle for læserens opfangelse og billede af Astley Coopers arbejde på brystet: ”i mælkekirtlerne sprøjtes rød sort blå gul voks ind i vævet på den døde kvinde.” [27] Forestiller man sig en blanding af disse farver, vil man ikke tænke, at det bliver noget kønt syn snarer tværtimod. Ser man farverne hver for sig, bliver det ikke ligefrem bedre, men det giver et sammenhæng til det men-neskelige. Den røde farve sammen med den blå underbygger kvindebrystets kødelighed i form af blod og blodkar, hvor den sorte farve indikerer det døde bryst. Farven gul er prikken over i’et til den frastødende brystbeskrivelse, da gul forbindes med betændelse, når det kommer i forlængelse af krop-pen. Selve titlen Front is matter kan lede tankerne hen til brystet: ”(…) han indleder med sætningen:

                       28
Gentlemen, front is matter.” Her ses en klar reference til kvindens front. Overbevisningen kommer

især, når det er det mandlige køn, som der henvendes til. Titlen kan dog også have den betydning, at

25

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 32 l. 2-3. (Afsnit i bog)

26

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 33 l. 2-3. (Afsnit i bog)

27

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 29 l. 4. (Afsnit i bog)

28

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 39 l. 9. (Afsnit i bog)

Side 15

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 12 af 37 læseren skal lade sine tanker og sit blik hen på forsiden. Herved har fronten af værket Jeg æder mig selv som lyng en rolle til selve forståelsen af digtet.

Selvbilleder

En anden væsentlig del fra digtsamlingen er selvopfattelsen af kvinden, som konstrueres af samfun-det. Billedet på hvordan kvindekroppen skal være, og hvordan den skal fungere, som en del af sine omgivelser. I digtet Reklamepigebarnet ses denne skildring af det begærede kvindeidol. Den opre-klameret perfekte kvinde, der bliver udstillet i det offentlige rum og sat på en piedestal, som værende målet for enhver kvinde. Trods ønsket om det perfekte ses også frustrationen over, at skulle være noget man ikke er: ”hvor går rimelighedens grænser, jeg har brug for en fast hånd, jeg bestemte hele tiden det hele, hvor går grænserne for et naturresevat.” [29]

Frustrationen over at et sultestrejket rekla-mepigebarn skal være symbolet fore den fuldkomne kvinde, men alligevel nødvendigheden for noget at se op til. En perfektion som man higer efter, og en kvindelig krop man kan nikke genkende til.

Trods selvbilledet for reklamepigen, fremstilles der også det kvindelige selvbillede. Et selvbillede hvor der ses en konstant angst fra omverdenens tanker: ”vi frygtede den incestuøse sammenhæng i os selv, angsten for en løgnagtig grænseløgn, vi kyssede vores børn og vores søskende, men det gjorde

os ængstelige og plantede et selvhad i os.”^{30} Frygten for at man bliver betragtet som en pædofil af

offentligheden for at have kysset sine børn. En ond cirkel af samfundets definition af pædofili og mediernes opreklamering af incesthistorier, som indskrænker grænserne for kærlig opførelse og ska-ber et uklart skel mellem kærlighed og pædofili.

Selvbilleder ses igennem hele digtsamlingen i forbindelse med hvordan man ser kvin-dekroppen og hvordan man skal begive sig som kvinde. Denne irritation over, at man igennem sam-fundsnormer tildeler kvinden visse egenskaber og kendetegn, som nogle mål der skal opnås inden døden indtræffer. Her forsøger Olga Ravn igennem sin digtning at bryde det biologiske køn og sam-tidens kønnet opdeling: ”fordi kvinden ikke er en sø, fordi kvinden ikke er kvinden eller ikkekvinden og fordi manden ikke er, (…).” [31]

Pigens sind spiller en væsentlig tematik i digtsamlingen, hvilket også indikeres i værkets undertitel Pigesind. Olga Ravn har igennem sin digtning været inspireret af forfatterinden Tove Ditlevsen, som selv har skrevet et værk hun kalder for Pigesind. Dette værk in-

29

Reklamepigebarnet. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 43 l.1-2. (Afsnit i bog)

30

Reklamepigebarnet. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 43 l.19-20. (Afsnit i bog)

31

Grammatisk ubehag. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 15 l.5-6. (Afsnit i bog)

Side 16

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 13 af 37 deholder emner som kvindekroppen, kærlighed og ulykke. Digtene tilsammen skaber et samlet møn-ster af pigers sind og hvad der rører sig i sindet. [32]

I Jeg æder mig selv som lyng ses også denne intertekstualitet i digtene: ”pigesind må bukke under for pigesind, ejendelen bliver ejendel under blik-

ket, ja, under hånden (…).”^{33} På mange måder står de to digtsamlinger i kontrast til hinanden, da

pigesindet har været igennem en udvikling siden Ditlevsens tid, men alligevel fungerer de i et samspil med tematikker såsom overgangen fra pige til kvinde, samt abort. Skellet mellem de to forfatterinder ses dog tydeligt i deres sproglige fremstilling af de samme tematikker som pigesindet, kvindekroppen og selve overgangen til de voksnes rækker.

Sprog

En af de ting, som gør Olga Ravns værk Jeg æder mig selv som lyng til noget særligt, er hendes sproglige kryptiske og til tider hypnotiserende digtning. Hun har i sine digte mange symbolikker og sammenligninger, der er meget krævende for læseren. En af de ting, som har en markant betydning, er hendes farvesymbolik.

Igennem hele samlingen ses utallige farver, endda nogle gange lige efter hinanden samt gentages de flere gange i løbet af et vers. Den røde farve anvendes ofte, som en metafor for menstruationen eller i forbindelsen med en ufrivillig abort. Et eksempel på dette ses i Front is matter, hvor der refereres til menstruationen: ”det røde

begynder at vandre.”^{34} Farven symboliserer her kvindens blødning, hvilket gør at den automatisk forbindes til

det feminine, som skyldes kvindekroppens særheder med den røde farve. Udover at menstruationen går under betegnelsen ’det røde’, tillægges det også en personificering, når det gives det menneskelige egenskab at kunne vandre. Denne tilgivelse af liv til noget abstrakt i form af en personificering eller til en del af kvindekroppen i forbindelse med en besjæling er et billedsprogligt virkemiddel, som Olga Ravn hyppigt anvender i sit forfat-

                                                                                   35
terskab: ”brystet: tilspidset i enden, istappeynkende, hjælpeløst i evig længsel efter at sprøjte sin voks.” Be-

sjælingen skildres her, hvor brystet pludseligt er ynkende og i en hjælpeløst længsel, hvilket er et menneskeligt karakter, som gives til en dissekeret del af kvindekroppen. Ved at give liv til disse ikke levende objekter får læseren en bedre billedelig forståelse ved læsningen, som i sidste ende kan give en bedre indblik digtene.

Sammenligningerne er også med til at give sammenhæng, hvor forfatteren leder tankerne i den rigtige retning,

                                                                      36
hvilket bl.a. ses i Front is matter: ”(…) hans øjne er sorte som de organger, der ligger i.” Denne sammenlig-

ningen, koblet med den sorte farvesymbolik, giver en negativ opfattelse af Astley Cooper og hans besættende arbejde på kvindebrystet, hvor Olga Ravn formår at videregive en personlig holdning til teksten. En anden

32

Pigesind af Tove Ditlevsen . Udgivet af Litteraturisiden.dk. Internetadresse: http://www.litteratursiden.dk/anmeldel-
ser/pigesind-af-tove-ditlevsen - Besøgt d. (Internet, Bilag 3)

33

Grammatisk ubehag. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 10 l.7-8. (Afsnit i bog)

34

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 30 l. 7. (Afsnit i bog)

35

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 29 l. 22. (Afsnit i bog)

36

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 38 l. 26. (Afsnit i bog)

Side 17

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 14 af 37 måde, hvorpå hun opnår at understrege noget væsentligt for tekstforståelsen er igennem gentagelser, som skil-dres i hele digtsamlingen. Ses der igen på Front is matter anvendes der både et latinsk fremmedord for det kvindelige organ livmoderen, som understreges når den gentages to gange i træk: ”uterus uterus det tror jeg

ikke.”^{37} Epiforen anvendes også i digtingen i form af amningen som stilles overfor mændenes kropsvæske

                                                   38
samt dyrenes: ”(…) tævens yver, soens yver, delfinernes yver.”

Her slutter op til flere sætninger i træk med det samme ord, hvilket skaber en sammenhæng mellem dyrets egenskaber og menneskets. For at læsningen af digtene bliver mere flydende, fremstilles der også allitterationer: ”(…) angående brystets arterier, angående

                                           39
brystets vener, angående det absorberende fartøj (…)”

Det som overordnet set gør Olga Ravns poetiske uni-vers svært læseligt, er hendes store sproglige finurlighed og de selvdannet ord. Derudover har hun en stor anvendelse af sproglige virkemidler, hvor forskellige virkemidler kan forekomme i et vers.

Delkonklusion

De feministiske træk ses i Olga Ravns digtning i forbindelse med overgangen fra pige til kvinde, og blive en del af denne kvindelige krop, samt kredsen mellem at have en kønnet krop, som har sine egne særlige biologiske egenskaber. Disse feminine karakter, som er en del af kvindekroppen, skil-dres i værket Jeg æder mig selv som lyng med en frustration over at skulle komme overens med det køn og den krop, som man er blevet kastet ind i. I digtene forsøger forfatterinden, at bryde kønnene, men må erkende, at offentlighedens kønskrav og de anatomiske forskelle, gør det umuligt at komme forbi kroppen. Kvinden kan ikke slippe ud af kroppen og må derfor leve med perfektionsbilledet, månedlig menstruation, aborter, som kommer i forbindelse med livmoderen og de mandelige afklæd-ningsblikke. Alt det som det biologiske - og det sociale køn har bragt med sig.

37

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 34 l. 2. (Afsnit i bog)

38

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 31 l. 18 (Afsnit i bog)

39

Front is matter. Ravn, Olga: I: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. side 31 l. 5. (Afsnit i bog)

Side 18

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 15 af 37

Diskussion og vurdering af kvindesynet og kønsdebatten

Kønsdebatten i Danmark

I samtidens ligestillingsdebatter mellem de to genetiske køn ses der en stor uenighed blandt befolk-ningen, om hvorvidt kvinder og mænd har reelt lige rettigheder. På den feministpolitikske dagsorden italesættes problematikker som sexisme, umenneskelige skønhedsidealer, kønskonstitueringen, struk-turelle samfundsrammer for kønnene og objektiviseringen af kroppen. Disse problematikker skaber stor splid blandt de forskellige debattører, som har forskellige indgangsvinkler til forståelsen af kvin-der og mænds opdelte valg af erhverv, hvor der ses en tendens til at mænd higer efter magtfulde stillinger og kvinder retter sig mod arbejdet i den offentlige sektor. På den ene side mener de, at hvis kvinderne ønskede en stilling i folketinget eller et lederjob ville de sagtens kunne det, men at dette ikke fanger de fleste kvinders interesse. Disse modargumenteres på den anden side, hvor de beskylder samfundsnormerne og de strukturelle rammer for at have opdraget piger og drenge til at søge i disse retninger, og derved har skabt bestemte interesser for kønnene, hvor det synes mest logisk. [40] Det er netop denne vertikale - og horisontale arbejdsfordeling, som Grønbæk Hansen beskriver, når hun snakker om det strukturelle niveau indenfor kønskonstitueringen. Dette er dog ikke det mest omdi-skuteret emne i kønsdebatten. Her ses objektiviseringen af kvindekroppen og oplevelsen af sexismen, som den mest florerende problematik i den daglige tale om ligestilling. En udsendelse som især har pustet liv til denne diskussion, er DR’s tv-program Blachman, hvor frivillige kvinder smider tøjet foran Thomas Blachman og en mandelige gæst. Undervejs diskuterer de kvindens krop, og hvad de mener kvinder vil have fra mænd. Under processen skal kvinden stå tavs, og lade mændene observere og diskutere hendes nøgne krop. [41]

Dette program fik mange lighedskæmpere op i det røde felt, og især kvinderne havde noget på hjertet efter lanceringen af Blachmans talkshow. Heriblandt var Anne Sophia Hermansen, som er debatredaktør på Berlingske, og har skrevet indlægget Tag tøjet af – så snakker jeg lidt om mig selv. I dette debatindlæg skriver hun om, hvordan hun var blevet ringet op af en journalist for DR, som ville tilbyde hende en plads i programmet: ” Det, han sagde, var imidlertid så latterligt og sexistisk, at jeg tænkte, han ringede fra et værtshus og enten måtte være fuld eller idiot, eventuelt begge dele.” [42] Programmet bærer præg af iscenesættelse, hvor kvinden objektiviseres af

40

https://www.information.dk/indland/2016/03/ligestillingsdebatten-fakta-bare-fakta

41

For frækt til Facebook: Se det første klip fra Blachmans talkshow. Udgivet af DR.dk. Internetadresse:

http://www.dr.dk/event/xfactor/fraekt-til-facebook-se-det-foerste-klip-fra-blachmans-talkshow#!/ - Besøgt d.

(Internet)

42

Hermansen, Anne Sophia: Tag tøjet af – så snakker jeg lidt om mig selv. I: Berlingske - Blog: ASH, , s. 1-1.

Internetadresse: http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2013/03/29/tag-tojet-af-sa-snakker-jeg-lidt-om-mig-selv/ Be-

søgt d. (Blogindlæg)

Side 19

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 16 af 37 manden, som var kvindekroppen en genstand for mandens blik. Dette gør programmet til endnu et eksempel på det sexistiske kvindesyn, som ses i det danske samfund. Et kvindesyn som feminister ihærdigt forsøger at komme til livs i kønsdebatterne.

Kvindesyn og feminisme i Danmark

Ikke alle er lige begejstret for nutidens feministiske tankegang, som beskyldes for selv at have påført et skel mellem kønnene. I artiklen Feministerne i Danmark trænger til et faktatjek fra Politikken lyder det følgende: ”Feminister og kvindeorganisationer burde give unge piger og kvinder gåpåmod og handlekraft, men i stedet risikerer de at tage selvtilliden fra unge kvinder, når de går på arbejde, og gøre dem bange for mænd, når de går i byen.” [43]

Videreformidlingen af et kønsdiskriminerende sam-fund til de unge piger skaber en problematik, hvorpå disse piger opfatter sig selv som svage, netop fordi de har en kvindelig krop. En opfattelse som de får af kvindeforkæmpere der fremstiller deres samfundskritik til kønnet. Til dette argumenteres det, at feministerne nedbryder pigernes selvtillid på arbejdsmarkedet og uddannelserne. Dette mener de vil resultere i en fortsat kønsopdeling i erhvervs-livet, hvor pigerne søger til fagligt ’lettere’ uddannelser. Den økonomiske ulighed mener de altså opstår, når kønnene placerer sig forskelligt i arbejdsmarkedet.

I stedet for at forsøge at hjælpe disse kvinder, lader de dem blive i troen om et kræn-kende og mandsdomineret samfund, hvor sexisme er en del af dagligdagen: ” Kvindeforkæmpere dyrker direkte kvinden som et offer.” [44]

I artiklen menes der også, at feministerne kunne hjælpe de krænkede piger igennem et offentligt forum, som leder pigerne på sporet til selvhjælp, men stikmod-sat mener skribenterne, at feministerne danner et kvindebillede, hvor kvinden er lig et offer. Hertil tilføjes det, at den feministiske tankers syn på kvinden, udvikler en frygt blandt pigerne overfor mænd, når de f.eks. skal i byen eller til festivaler såsom Roskilde Festival. Opfordringen til at mænd gør kvinden til genstand i det offentlige forum, giver pigerne opfattelsen af den mindste mandlige kontakt betragtes som et overgreb på kvinden. Men hvordan kan en feministisk politik svække unge menneskers selvtillid, er det ikke blot en benægtelse af kønsskabelonerne og samfundets normer, når man afviser eksistensen af sexistiske overgreb? Og hvorfor overrepræsenteres manden indenfor ud-dannelser? Et modsat syn på kønssituationen i Danmark skildres i artiklen I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta opstilles begrundelser, hvor den økonomiske ulighed og kvindesynet betragtes i

43

Malacinski og Lyhne, Leny og Amalie: Feminister i Danmark trænger til et faktatjek. I: Politikken, Inter-

netadresse: http://politiken.dk/debat/article5610737.ece Besøgt d. (Artikel) – Bilag 4

44

Malacinski og Lyhne, Leny og Amalie: Feminister i Danmark trænger til et faktatjek. I: Politikken, Inter-

netadresse: http://politiken.dk/debat/article5610737.ece Besøgt d. (Artikel) – Bilag 4

Side 20

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 17 af 37 en anden retning sammenlignet med forrige argumenter. Her mener Karen Dich, at problemet findes i på det strukturelle niveau, hvor samfundet har sat nogle bestemte rammer og krav til kønnene, som gør at kvinder ikke kan hige efter samme arbejdsstillinger som mænd: ” Jeg interesserer mig dog for dem, der godt kunne tænke sig at stille op, men ikke kan få det til at hænge sammen med mand, børn og familie.” [45] Fortsat ses samfundsnormerne, hvor kvinden er pålagt mere ansvar overfor børnene end deres mænd er det, hvilket giver dem større vanskeligheder på arbejdsmarkedet i forbindelse med eventuelle barsler og børnenes sygedage. En anden argumentation for en kønnet arbejdsopdeling er Rasmus Brygger, der udtaler at i forlængelse med samfundsnormerne og de strukturelle rammer lærer pigerne, hvad er er piget og det samme gælder for drengene: ”Når vi opdrager drenge og piger så forskelligt, munder det for eksempel ud i, at mænd i højere grad går efter magten.” [46] Han mener herved, at allerede i opdragelsen opfanger piger og drenge, hvad der tilhører deres respektive køn.

Det psykologiske niveau medfører igennem de øvrige kønskonstrueringer en bestem selvopfattelse og samfundsopfattelse, som pigerne og drengene tager med videre til arbejdsmarkedet. Hertil kommer den kønnet opfattelse af, hvad der er piget arbejde, og hvad der er drenget. På den måde kan man således argumenterer i mod en naturlig interessefordelt arbejdsdeling mellem kønnene, og herved sætte spørgsmålstegn ved samfundets definition af det feminine og maskuline arbejde.

Samfundets opbygning af kønsdiskriminationen har den unge danske kvindefortaler

Emma Holten en anden opfattelse af sammenlignet med artiklen Feministerne i Danmark trænger til et faktatjek. Årsagen til at der fortsat diskuteres om kvindekroppens objektivisering i det danske sam-fund, samt en fornedrende opfattelse af kvinden skildres i artiklen Ung feminist: »Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«. Selv har Holten været udsat får det såkaldte ’hævnporno’, hvor nøgen-billeder af den unge pige gik viralt på de sociale medier. Efter denne hændelse har hun erklæret sig for feminist, da hun har indset samfundets konstruering af køn ved at blive skubbet ud over grænserne:

”Men det var jo, fordi jeg var hvid, tynd, veluddannet og fra indre København, og der var rigtig mange ting, der kørte for mig. Men så snart man bliver sat lidt udenfor det, så opdager man, at der er noget galt.” [47] Emma Holten mener, at den mandelige opfattelse af kvindekroppen er et stort samfundsproblem, som burde være mere fremme på den politiske talerstol, for man har simpelthen ikke fået understreget

45

Rosendahl og Erichsen, Natalia Y. og Johanne R.: I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta. I: Information,

Internetadresse: https://www.information.dk/indland/2016/03/ligestillingsdebatten-fakta-bare-fakta Be-

søgt d. (Artikel)

46

Rosendahl og Erichsen, Natalia Y. og Johanne R.: I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta. I: Information,

Internetadresse: https://www.information.dk/indland/2016/03/ligestillingsdebatten-fakta-bare-fakta Be-

søgt d. (Artikel)

47

Kristiansen, Cecilie Lund: Ung feminist: »Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«. I: Politikken, In-

ternetadresse: http://politiken.dk/indland/article5596485.ece Besøgt d. (Artikel)

Side 21

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 18 af 37 konsekvenserne af denne problematik godt nok. Emma Holten håber desuden, at dette kan skabe en ny feministisk bevægelse i Danmark, da det er stramt, at være kvinde i det danske samfund, og det derfor er en nødvendighed med feminist organisation, som kan italesætte dette demokratiske problem, som kønsundertrykkelsen er i et samfund.

Kvindelitteraturens indvirkninger i kønsdebatten og det moderne kvindesyn

Deltagelsen i kønsdebatten skildres ikke blot blandt politikerer, foredragsholdere eller sociologiske teoretikere, de danske forfattere hopper nemlig også med på vognen, når det kommer til synet på kvinden. Forfatterinder som Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Mette Moestrup, Naja Marie Aidt, Amalie Smith osv. træder ind i kønsdebatten igennem deres forfatterskab. [48] Tre forfatterinder, Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon, har slået sig sammen om deres opfattelse af samfun-dets kønskriterier og den manglende rummelighed for kønnene, hvilket har resulteret i værket Frit Flet. I det tildelte bilag, fremstilles forfatterindernes holdninger til samtidens feministiske politik og baggrunden for deres fællesbog. I artiklen Kvindeliv og kønsdebat under lup i ny bog beskriver Mo-estrup bl.a. hvordan hun opfanger de heteroseksuelle normer, som kønnene sættes overfor i forbin-delse til parforholdet. Der ses nogle samfundsnormer, hvorpå kvinder og mænd har et vist ansvar og en bestemt rolle, hvilket opretholder nogle rammer for manden og kvinden. Disse kasser, som de biologiske køn kastes ind i, ønsker forfatterinderne at bryde igennem deres litterære univers: ”Vores bog skulle gerne inspirer til at se, at der er så meget, der er givet i forhold til, hvordan du skal være som kæreste, som single eller som mor. Men du kan også gøre det på andre måder.” [49] Men skal man altid være noget i relation til manden? Kan man ikke blot præsenteres som sig selv, og ikke som sit køn? Forfatterinderne mener, at samfundet har skabt nogle skabeloner, som kvinden og manden skal udforme sig efter, hvilket giver dem en bestemt måde at leve på i samfundet i forhold til hinanden. I stedet for at repræsenterer sig selv, repræsenterer man sit køn, som sættes i relation til mandens køn, hvilket illustrer Judith Butler tankegang med genkendelighedsrammerne. Dette begrunder de med deres sammenligning af egne ungdomsdigte og billeder, som nærmest er identiske, hvilket skildre den tid, de er vokset op i, og hvad omgivelserne har krævet af dem dengang. Herved ses denne fælles fremstilling af sit køn og ikke blot sig selv. Det er disse genkendelighedsrammer, som Judith Butler snakker om, når hun beskriver kønnet som en genkendelse i forhold til det modsatte køn. Netop denne

48

De nye kvinder stemmer i! Udgivet af Litteratursiden.dk. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.litteratursiden.dk/temaer/de-nye-kvinder-stemmer-i - Besøgt d. (Internet)

49

Holtze og Graa, Lea og Louise: Kvindeliv og kønsdebat under lup i ny bog. I: Kvinfo, , s. 2 l. 37-38 (Artikel)

Side 22

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 19 af 37 teori om tilgangen til sit køn lægger forfatterindernes holdninger meget nært. Et andet argument for-fatterinderne bruger, er deres opfattelse af umulige skønhedsidealer og forventninger af de unge men-nesker, som de ser igennem deres børn: ”Jeg har oplevet, at min søn mødte nogle meget stereotype forestillinger om, hvordan han skulle være dreng under hans skolegang og blev mobbet ud på grund

af det.”^{50} Derfor argumenterer de for, at samfundet trænger til en kønsdebat, som giver drenge og

piger mulighed for at vokse op uden at føle sig underlagt af normer og stereotyper. Det er netop denne debat, som forfatterinderne ønsker at skabe med deres nye værk, som indeholder alt fra personlige billedere og breve til digte og interviews. De mener, at samfundet bruger for mange kræfter på private problemer, i stedet for at ramme det strukturelle niveau, hvor man ser på samfundets helhed, og her-ved går fra dette individualiseret samfund. Derudover er det især vigtigt for dem at understrege, at feminisme ikke kun er for kvinder, men at mænd også skal være en del af kønsdebatten, da de er lige så meget køn, som kvinderne er det: ”Det er ikke en bog, der handler om, at kvinder er bedre end mænd, eller at det er fedt, at kvinder overtager alle de maskuline værdier. Bogen er et spørgsmålstegn og en undersøgelse af, hvad det er for nogle kønsstrukturer, vi kan være kritiske over for, og hvordan

vi kan udfordre dem og bringe dem andre steder hen.”^{51}

Kvindelitteraturens forfatterinder forsøger at regulere det moderne syn, som samfundet og kønnene har på kvinderne samt træde ind i kønsdebat, ved at gøre det de gør bedst, nemlig at skrive deres feministiske tanker ind i den danske litteratur. Dette er værket Frit Flet og Jeg æder mig selv som lyng blot to af mange eksemplarer på. Igennem deres samfundskritiske tilgang og sproglige viden skriver de sig ind i samtidens kønsdebatter, hvor kvindekroppen, stereotyper, skønhedsidealer og nor-mer diskuteres og får læseren til at revurdere nutidens kønssituation.

Delkonklusion

Ligestillingsdebatten illustrerer de mange forskellige holdninger og argumenter, men er også en de-bat, som nok aldrig når til en fuldkommen enighed. Ikke alle betragter feminismen, som værende noget der hører det senmoderne samfund til, da denne ulighed hørte de forrige samfundsperioder til.

Alligevel ses feminismen i den danske samfund, med fokus på italesættelsen af kønnene. Trods de spredte meninger, forekommer der dog en enighed om kønsdebatten. Samfundet trænger til en saftig kønsdebat med nye stemmer og kreative måder at tænke køn og samfundsnormer på.

50

Holtze og Graa, Lea og Louise: Kvindeliv og kønsdebat under lup i ny bog. I: Kvinfo, , s. 4 l. 19-20 (Artikel)

51

Holtze og Graa, Lea og Louise: Kvindeliv og kønsdebat under lup i ny bog. I: Kvinfo, , s.4 l. 13-15 (Artikel)

Side 23

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 20 af 37

Konklusion

De feministiske tankegange og holdninger florer tydligt fortsat i samtidens danske samfund, hvor de både skildres igennem diverse blogge, artikler, teorier og litteratur. Samfundets tilgang til moderne dansk feminisme er dog ikke alle sammen lige positive, og der fremstilles forskellige argumenter for og i mod kvindeforkæmperne. De nyere feminister kredser dog over samme emne, hvilket også frem-stilles i kvindelitteraturen herunder Olga Ravns værk Jeg æder mig selv som lyng og fællesbogen Frit Flet af Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon. Kvindekroppens udpensling og synet på kvinden er klare feministiske træk, som træder frem i den danske litteratur. Kroppens særheder og særlige biologiske egenskaber sættes under spørgsmålstegn af de kvindelige forfattere. I Jeg æder mig selv som lyng lægger feminismen klart i Ravns sproglige dissekering af kvindekroppen og dens funktioner, hvor hun italesætter aborter, den kvindelige cyklus og kvindens mulighed for at give og tage liv, hvilket kommer i forbindelsen med at have en livmoder. Noget der kan synes, som en for-bandelse for kvinden, men noget som hun må leve med grundet den kønnet krop, hun er blevet en del af. I værket skildres feministisk samfundskritik, som skaber umulige kønsidoler og objektiviserer kvinden igennem en total naturvidenskabelig afklædning af kvindekroppens fortroligheder. En blan-ding af kritik og frustration over at være fanget i en krop, hvor noget der kan være kvindekroppen så privat sættes ud i offentlighedens forum, der herved observerer den udstillet kvinde som en anden butiksgenstand, som en anden vurdering af ’reklamepigebarnet’. Mændenes afklædende blikke og svage ansvar, som kommer i forlængelse med deres krop sammenlignes med kvindens ansvar, som hendes krop giver hende, hvor det nærmest kan synes urimeligt. Kvindelitteraturens feminisme foku-serer herved på kvindekroppens finurligheder, men også på kvindeundertrykkelsen. En undertryk-kelse som ikke blot skildres i Danmark, men som også sker over landets grænser. I Fri Flet fremstilles undertrykkelsen af kvinder på kryds og tværs af landsgrænserne, hvor kvindelitteraturens feministiske solidaritet med verdens kvinder fremstilles. Forklaringen om feminismen, som et brud på kønsskabe-lonerne, ses ikke udelukkende i Danmark, men der er også muslimskfeminisme, kinesiskfeminisme, indiskfeminisme og sortfeminisme, som alle sammen kæmper mod kønnets undertrykkelse og selv-billede, hvilket kommer med samfundets normer, krav og iscenesættelse af den kønnet krop. Kvin-delitteraturens forfattere fremstiller deres feministiske tankegang i form af et forsøg på at bryde eller udvide kønsforestillinger, normer og kønnet selv. En litterær feminisme som ikke kun ses i Danmark, men i hele verdenslitteraturen, som kommer på baggrunden af det biologiske – og det sociale køn, som samfundet bringer med sig.

Side 24

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 21 af 37

Litteraturliste

Bøger

Arbejdsmarkedet. Arbo-Bähr, Christensen, Iversen, Knap, Henrik, Allan, Søren P., Niels: I: Sam-fundsstatistik 2015. 1. udg. Columbus og forfatterne, 2015. side 46-53. (Afsnit i bog)

Butler, Judith: Kønsballade. 2. udg. Routledge, 1990. (Bog)

Henriksen og Nielsen, Per og Torben Stener: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder. 1. udg. Co-lumbus og forfatterne, 2007. (Bog)

Klougart , Josefine : Hallerne . 1. udg. Narayana Press, Gylling, 2011. (Bog)

Ravn, Olga: Jeg æder mig selv som lyng. 1. udg. Gyldendal, 2012. (Bog)

Socialisation i det moderne. Jacobsen, Juul, Laursen, Rasborg, Benny, Søren, Erik, Klaus: I: Socio-logi og modernitet. 1. udg. Columbus og forfatterne, 1998. side 72-116. (Afsnit i bog)

Internet

C. C. Withusen. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Dansk_Bi-
ografisk_Leksikon/Sundhed/Kirurg/C.C._Withusen - Besøgt d. (Internet)

De nye kvinder stemmer i! Udgivet af Litteratursiden.dk. Sidst opdateret: Internet-

adresse: http://www.litteratursiden.dk/temaer/de-nye-kvinder-stemmer-i - Besøgt d. (In-

ternet)

Et forbund af celler. Udgivet af Litteratursiden.dk. Internetadresse: http://www.litteratursiden.dk/ar-
tikler/et-forbund-af-celler - Besøgt d. (Internet)

For frækt til Facebook: Se det første klip fra Blachmans talkshow. Udgivet af DR.dk. Internet-

adresse: http://www.dr.dk/event/xfactor/fraekt-til-facebook-se-det-foerste-klip-fra-blachmans-talk-
show#!/ - Besøgt d. (Internet)

Side 25

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 22 af 37

Frantzen og Jochumsen, Mikkel K. og Nanna: Et forsigtigt ’fuck you!’ til den voldelige normalitet.

I: Information, , s. 1-1. Internetadresse https://www.information.dk/moti/2011/06/forsig-

tigt-fuck-you-voldelige-normalitet Besøgt d. (Artikel)

Hermansen, Anne Sophia: Tag tøjet af – så snakker jeg lidt om mig selv. I: Berlingske - Blog: ASH,

, s. 1-1. Internetadresse: http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2013/03/29/tag-tojet-af-
sa-snakker-jeg-lidt-om-mig-selv/ Besøgt d. (Blogindlæg)

Judith Butlers feministiske klassiker. Udgivet af KVINFO. Internetadresse: http://kvinfo.dk/webma-
gasinet/judith-butlers-feministiske-klassiker - Besøgt d. (Internet)

Kønsballade - feminisme og subversionen af identitet af Judith Butler. Udgivet af SAXO. Internet-

adresse: https://www.saxo.com/dk/koensballade_judith-butler_paperback_00011 - Besøgt

d. (Internet)

Kønsteoretisk nyklassiker i dansk oversættelse – Judith Butler KØNSBALLADE. Udgivet af Littera-

tur Nu. Internetadresse: http://litteraturnu.dk/konsteoretisk-nyklassiker-i-dansk-oversaettelse-judith-
butler-konsballade/ - Besøgt d. (Internet)

Pigesind af Tove Ditlevsen. Udgivet af Litteraturisiden.dk. Internetadresse: http://www.litteratursi-
den.dk/anmeldelser/pigesind-af-tove-ditlevsen - Besøgt d. (Internet)

Rosendahl og Erichsen , Natalia Y. og Johanne R.: I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta. I:

Information, Internetadresse: https://www.information.dk/indland/2016/03/ligestillings-

debatten-fakta-bare-fakta Besøgt d. (Artikel)

Bilag

Socialisation i det moderne. Jacobsen, Juul, Laursen, Rasborg, Benny, Søren, Erik, Klaus: I: Socio-logi og modernitet. 1. udg. Columbus og forfatterne, 1998. side 112. (Afsnit i bog)

(Bilag 1)

Side 26

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 23 af 37

Arbejdsmarkedet. Arbo-Bähr, Christensen, Iversen, Knap, Henrik, Allan, Søren P., Niels: I: Sam-fundsstatistik 2015. 1. udg. Columbus og forfatterne, 2015. side 47. (Afsnit i bog)

(Bilag 2)

Kristiansen, Cecilie Lund: Ung feminist: »Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«. I: Politik-

ken, Internetadresse: http://politiken.dk/indland/article5596485.ece Besøgt d.

(Artikel)

(Bilag 3)

Malacinski og Lyhne, Leny og Amalie: Feminister i Danmark trænger til et faktatjek. I: Politikken,

Internetadresse: http://politiken.dk/debat/article5610737.ece Besøgt d. (Artikel)

(Bilag 4)

Holtze og Graa, Lea og Louise: Kvindeliv og kønsdebat under lup i ny bog. I: Kvinfo, ,

s. 1-4 (Artikel)

(Ukendt bilag – se vedhæftet fil)

Side 27

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 24 af 37

Bilag 1

Model: Etableringen af kønsroller^{52}

52

Socialisation i det moderne. Jacobsen, Juul, Laursen, Rasborg, Benny, Søren, Erik, Klaus: I: Sociologi og modernitet. 1.

udg. Columbus, 1998. side 112. (Afsnit i bog)

Side 28

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 25 af 37

Bilag 2

Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor^{53}

53

Arbejdsmarkedet. Arbo-Bähr, Christensen, Iversen, Knap, Henrik, Allan, Søren P., Niels: I: Samfundsstatistik 2015. 1.

udg. Columbus, 2015. side 47. (Afsnit i bog)

Side 29

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 26 af 37

Bilag 3

Artikel med Emma Holten, feministisk fortaler^{54}

54

Kristiansen, Cecilie Lund: Ung feminist: »Det er ret stramt at være kvinde i Danmark«. I: Politikken, In-

ternetadresse: http://politiken.dk/indland/article5596485.ece Besøgt d. (Artikel)

Side 30

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 27 af 37

Emma Holten

Side 31

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 28 af 37

Side 32

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 29 af 37

Side 33

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 30 af 37

Side 34

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 31 af 37

Bilag 4

Kritisk artikel fra Politikken mod feminisme^{55}

55

Malacinski og Lyhne, Leny og Amalie: Feminister i Danmark trænger til et faktatjek. I: Politikken, Inter-

netadresse: http://politiken.dk/debat/article5610737.ece Besøgt d. (Artikel)

Side 35

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 32 af 37

Side 36

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 33 af 37

Side 37

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 34 af 37

Side 38

[navn fjernet] Gymnasium og HF 21/12/2016

3.e SRP – Samfundsfag A og Dansk A

Side 35 af 37