SRP om Muhammedkrisen og ytringsfrihed

Side 1

1

Abstract:

This task provides an explanation of how immigration has developed in Denmark since 1970 to 2005. It also examines the reasons behind Jylland-Posten’s drawings of the Prophet Muhammad by including the background of the publication of the cartoons. Furthermore this assignment also includes a discussion of the development of the social actors’ mutual understanding of the Muhammad Cartoon Controversy, where the responses are based on an empirical analysis of the issues. According to these responses the task confirms that Denmark has evolved from being a relatively homogeneous society to a multi-ethnic society. The task also shows that the cause of the cartoon crisis dependents largely on the actors’ perspective and that an interpretation discourse is valid throughout the process.

The analytical and discursive part of the task is especially answered by using the discourse theory and the clash theory of Samuel P. Huntington. Finally, our task confirms Samuel P.

Huntington's theory, because of the fact that the Muhammed Cartoons Controversy, according to many was a sign of civilizational diversity.

Side 2

2

Indhold

Indledning: .................................................................................................................................................... 3 Indvandring og dens udvikling i Danmark ........................................................................................ 4 Fra gæstearbejder til indvandrer .................................................................................................................... 4 Udlændingeloven i 1983 ..................................................................................................................................... 5 Den anden indvandrebølge: Muslimerne slår til ....................................................................................... 6 Diskursanalyse og Muhammed-tegningerne: .......................................................................................... 8 Baggrunden for tegningernes publicering: ................................................................................................. 8 ”Muhammeds ansigt” og den hjemlige debat: .......................................................................................... 13 Westergaards Bombetegning: ........................................................................................................................ 14 Den hjemlige debat: ............................................................................................................................................ 14 Fra en lokalkrise til en globalkrise: .............................................................................................................. 18 Ahmed Akkari........................................................................................................................................................ 19 Muhammed-krisen og civilisationernes sammenstød? ........................................................................ 19 Diskussion: gensidig forståelse mellem parterne?: .................................................................... 20 Konklusion: ................................................................................................................................................ 23 Litteraturlisten: ........................................................................................................................................ 24 Bøger: ....................................................................................................................................................................... 24 Hjemmesider og artikler: .................................................................................................................................. 24 Ritzau: ...................................................................................................................................................................... 24 Informationens Webredaktion: ...................................................................................................................... 24 Den store danske: ................................................................................................................................................ 25 Politiken: ................................................................................................................................................................. 25 Yderligere: .............................................................................................................................................................. 25 Bilag: ............................................................................................................................................................................. 26

Side 3

3

Indledning:

Det ikke nogen hemmelighed at man i Danmark kan ytre sig som man vil, men hvad ligger der egentlig i begrebet ytringsfrihed? Hvad nu hvis denne frihed provokerer og krænker andre?

Kan man i dagens Danmark overhovedet ytre sig frit? Kritiserer religioner? Og hvad nu hvis denne religion var Islam?

Gennem mange årtier har de mellemøstlige lande været styret af totalitære regimer som har cuttet ned på den enkeltes ret til at ytre sig frit. Begrænsningerne i friheden og fri tale, har for længst været gældende i disse lande. Men hvad nu hvis denne værdiopfattelse er begyndt med at vise sig i vestens demokrati, hvor fri tale og ytring er grundpillen?

Siden mordet på den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh, på grund af hans kritik af Islam, blev der skabt kompakte diskussioner om hvad man må ytre sig om og hvad man ikke må ytre sig om. Denne diskussion kan man tydelige se under Muhammed-krisen, hvor dødstrusler, brændende ambassader, muslimske protester og skjulte dagsordner hører til.

Denne opgave vil indeholde en fyldig besvarelse af de stillede problemstillinger, for at opnå en bredere forståelse for hele kriseforløbet.

Side 4

4

Indvandring og dens udvikling i Danmark

I følgende afsnit vil der blive gjort rede for, hvorledes indvandringen i årerne udviklede sig, dette med et særligt fokus på indvandrere fra de mellemøstlige lande og deres religiøse baggrund. Ydermere vil der blive givet en mulig forklaring på hvorledes det danske syn på indvandring blev splittet i løbet af 80’erne og 90’erne, og hvordan denne voksende splittelse stod til grund for valget af en ny regering i 2001. En VK regering som især var kendetegnet ved deres indføring af stramninger på flygtninge-, indvandrer-, og asylpolitikken i Danmark.

Fra gæstearbejder til indvandrer

Danmark har igennem tiden været et forholdsvist homogent [1] samfund, med en befolkning primært bestående af etniske danskere. Før 1900- tallet var der ikke overraskende mange som indvandrede til Danmark, men dette ændrede sig i 1960érne. I denne periode

indvandrede mange såkaldte gæstearbejdere til Danmark fra ”den tredje verden”^{2}. De første

gæste- eller fremmedarbejdere [3] kom til landet i 1967 og bestod primært af folk fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Danmark havde på daværende tidspunkt et behov for ufaglærte, som kunne tage sig af rengørings- og fabriksarbejdet. Fabriksarbejdet var især vigtigt da Danmark netop havde gennemgået, hvad vi i dag betegner som den industrielle periode ( [4]), og som var årsag til et økonomisk opsving. Opsvinget i denne periode skabte et øget antal af arbejdspladser samt beskæftigelse, men der var til stadighed brug for især arbejdere som kunne tage sig af de håndværksmæssige produktionsformer.

Disse gæstearbejdere var årsag til en livlig debat i 1970’erne, hvor reglerne for indvandring blev skærpede. Dette medførte en protest fra de danske arbejdsgivere som udtalte at der manglede omkring 50.000 arbejdere til de respektive arbejdspladser. Arbejdsgiverne argumenterede blandt andet med det faktum at indvandringen skabte økonomiske fordele,

1

”Fra huguenotter til afghanere”, side 7

2

”Fra huguenotter til afghanere”, side 7

3

Forskellen er afhængig af opfattelsen af indvandrerne., Fremmedarbejdere var det første begreb der kom i spil under indvandringen, men hurtigt ændredes begrebsapperatet, og gæstearbejdere var det nye udtryk. Dette på baggrund af at mange danskere håbede på at de nok vil vende hjem igen. 🡪”Fra huguenotter til afghanere”, side

135

4

http://www.his2rie.dk/index.php?id=5820

Side 5

5 men trods disse viste en opinionsundersøgelse at omkring halvdelen af hele den danske

befolkning var imod indvandring.^{5}

Debatten gjorde arbejdsgiverne tilfredse og indvandringen fortsatte yderligere i 70’erne.

Året 1973 betød dog at arbejdsgiverne fik en markant anderledes holdning til indvandringen.

Dette på baggrund af olie krisen, som i 1973 ramte Danmark, og dermed var årsag til at det økonomiske opsving fik en skarpskåren tilbagegang og et økonomisk lavkonjunktur blev en realitet. Den daværende regering og arbejdsgiverne kom meningsmæssigt til enighed om at

                                     6
indvandringen øjeblikkeligt burdes toppes.

En undersøgelse som er udarbejdet af Danmarks Statistik i 1976 viser at gæstearbejderne stadig var bosat i Danmark, trods den arbejdsløshed, der var opstået på baggrund af oliekrisen i 1973. Statistikken viser at 7857 personer fra Tyrkiet, 6476 personer fra Jugoslavien og 5178 personer fra Pakistan [7] opholdte sig i Danmark, på daværende tidspunkt.

Eftersom at gæstearbejderne ikke vendte tilbage til deres respektive hjemlande, på trods af at de ikke længere havde et betalt arbejde i Danmark, blev en debat, om hvorvidt indvandrerne

mon ville vende hjem, skabt.^{8}

Var danskheden truet? Var Danmark ved at blive et multietnisk samfund? Disse var overskrifternes spørgsmål og ordlyd, der prægede forsiderne hos de fleste aviser i denne periode. [9] Den massive debat og daværende tilstand, resulterede i et politisk indgreb, hvor gæstearbejderne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan blev tildelt permanente opholds- og arbejdstilladelser.

Udlændingeloven i 1983

Den siddende regering i 1983 sørgede for at indføre en liberal udlændingelov. Loven gjorde det muligt for flygtninge at søge asyl i Danmark og medvirkede til en meningsmæssig splittelse hos den danske befolkning. Nogle var af den overbevisning at loven gjorde det for nemt for flygtninge at indvandrere til Danmark, hvilket ifølge denne overbevisning ville true

5

Fra huguenotter til afghanere”, side 136

6

Fra huguenotter til afghanere”, side 137

7

”Fra huguenotter til afghanere”, Tekst 38: ”Om antallet af indvandrere”, Danmarks statistik, side 153

8

Bemærk ”gæstearbejdere” betegnelsen ændrer sig. Der er nu tale om indvandrer.

9

”Fra huguenotter til afghanere” side 7

Side 6

6 danskheden yderligere. Andre var stolte over lovgivningen, da de mente at Danmark nu var

forgangsland for verdens mest humanitære asylpolitik.^{10}

Formålet med den nye udlændingelov var at øge retssikkerheden, hvilet betød at det især var flygtninge, der havde mulighed for at søge asyl i Danmark, hvis situationen i deres respektive hjemlande påvirkede deres sikkerhed. Det øgede antal af asylansøgere fik regeringen til yderligere at revidere lovgivningen, hvilket betød at asylansøgere fremover ville kunne blive afvist ved grænsen. Facto-flygtninge var en undtagelse, på trods af at deres respektive hjemlande muligvis var sikre, havde de ikke en mulighed for at vende hjem, da de ville risikere forfølgelse.

Loven gav også udlændinge ret til familiesammenføring, hvilket betød at den bosatte i Danmark fik ret til at hente sine nærmeste slægtninge til landet. Dette inkluderede ægtefælle, børn under 18 år samt forældre over 60 år. Slægtninge der levede op til disse krav ville dermed få opholdstilladelse i landet på baggrund af loven om familiesammenføring. [11] Den anden indvandrebølge: Muslimerne slår til

Antallet af udlændinge i Danmark steg støt i løbet af 80’erne, da en ny indvandringsbølge ramte Danmark. Først og fremmest var det indvandrere fra Mellemøsten, hvor hovedparten i deres hjemland var muslimer. Dette med undtagelse af de ankomne fra Libanon. Årsagen til at det især var fra de mellemøstlige lande, at disse indvandrere kom til Danmark, var at finde i de to konflikter som udspillede sig på daværende tidspunkt. I Iran blev der efter revolutionen i 1979 indført et teokratisk styre, der både undertrykte og straffede civilbefolkningen og systemkritikere. Den anden store gruppe af flygtninge kom fra Libanon hvor indvandringen i høj grad opstod som konsekvens af konflikten i Libanon ”Sabra og Shatila” (1975) og

                                                                          12
Intifadaen i 1987. Det var tale om ca. 8.000 statsløse palæstinenser og 3.000 libanesere.

Tabel 2 [13] er udarbejdet af Danmarks Statistik. Tallene viser antal indvandrere og efterkommere i Danmark fordelt på oprindelsesland. Desuden viser den andelen af muslimer

10

”Fra huguenotter til afghanere”, side 161

11

Den store danske, ”Familiesammenføring”, Netadgang:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=familiesammenf%C3%B8ring&search=S%C3%B8g

12

”Fra huguenotter til afghanere”, side 169

13

Se Bilag 1

Side 7

7 udregnet i 100 % [14]. Man kan udfra tabellen påvise at 7.938 indvandre og efterkommere og

2.606 udenlandsk statsborger fra Libanon opholdte sig i Danmark, hvoraf 70 % procent var muslimer. Derudover ses der at der tilsammen [15] opholdte sig 18.291pakistaner i Danmark hvoraf 97 % var muslimer. Hovedparten af muslimerne i landet er fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Somalia, Iran, Marokko, Afghanistan og Syrien.

I anledningen af den enorme flygtningestrøm fra Mellemøsten blussede atter en indvandringspolitisk debat op. Mange kommuner afviste at tage imod flere flygtninge, blandt andet i Hvidovre kommune, hvor den socialdemokratiske borgmester Britta Christensen

                         16
sørgede for et flygtningestop.

Politikerne stillede sig kritiske over for den humanitære asylpolitik som regeringen førte. Den kontroversielle debat bredte sig især på baggrund af det faktum at mange af de nyligst tilkomne indvandrere bosatte sig i de boligområder, med allerede herboende indvandrere, med hvem de delte værdigrundlag. Dette betød af en ny faktor gjorde sig gældende i debatten; tilstrømningen til boligområderne skabte ghettoisering af selvsamme, hvor manglen på beskæftigelse og en høj frekvens af kriminalitet gjorde sig gældende. [17]

Den stigende protest fra den danske befolkning, gjorde det blandt andet muligt for Venstre og Det konservative Folkeparti at komme til regeringsmagten i 2001. VK-regeringen indførte hurtigt udlændinge- og asylpolitiske stramninger. Regeringen vedtog i 2002, i samarbejde med Dansk Folkeparti, en ny udlændingelov, hvor disse stramninger gjorde sig gældende, inden for lovene omhandlende familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, asylansøgerne m.fl. Der blev også indført en såkaldt ”indfødsretsprøve, hvor udlændinge skulle bestå en prøve for at få tildelt indfødsret. [18]

14

Bemærk: Man kan udefra statistikken ikke konkludere eller præcis se hvilken religiøs eller kulturel baggrund de forskellige flygtningegrupper har, da det kun er personernes oprindelsesland som bliver anført i Danmarks statistiks tabeller. Tal om religion i tabel 2, bilag 1 er fra CIA, tallene er ikke 100 % troværdige. Clausen, Jensen;

Lintrup, Jens, Rafael 2003: ”Grænser for indvandring?”, side 77.

15

Samlede tal: indvandrer og efterkommere + udenlandske statsborger: 12.006+6285=18.291

16

”Fra Huguenotter til Afghanere”, side 182

17

Fra Huguenotter til Afghanere”, side 184

18

Danmarkshistorien, set () ”Udlændingelove fra ”, Netadgang:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udlaendingelove-1983/

Side 8

8

Diskursanalyse og Muhammed-tegningerne:

Siden indvandredebatten i 80’erne og 90’erne har der i Danmark hersket en offentlig debat, hvori diskursen har et politisk, personligt og økonomisk fokus på, hvem der hører til i Danmark.

Denne debat, kan man argumentere for, har dannet en kløft mellem den danske, nationale kultur og den muslimske kultur.

Den 30. september 2005 bliver tolv tegninger af profeten Muhammed, bragt i Dagbladet Jyllands Posten. De tolv satiriske [19] tegninger fik en altafgørende betydning og konsekvens, for

Danmark, og for mange blev perioden i årene 2005 til 2006 opfattet som Danmarks værste udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. [20]

Krisen var dog ikke kun en økonomisk krise, den var høj grad også en verbal krise, hvor de forskellige diskursive aspekter kom i konflikt.

I følgende afsnit vil der blive taget udgangspunkt i det diskursanalytiske aspekt, der vil blive taget i brug for at danne overblik over mediernes verbale kamp. Fokus vil være placeret på den diskursive ”krig” mellem de forskellige sociale aktører, og der vil blive taget udgangspunkt i kernetekster fra forskellige opinionsmedier, som benytter sig af den overordnede fortolkningsdiskurs, for at skildre kriseforløbet.

Til start vil der udformes en fyldig analyse af publikationsfasen, vha. centrale medietekster som benytter sig af nogle bestemte diskurser for at italesætte virkeligheden.

Baggrunden for tegningernes publicering:

Artiklen ”Jeg tør ikke pisse på Koranen – og det gør mig vred” er bragt i Informations Webredaktion den 7. september 2005.

Den danske komiker Frank Hvam, fortæller i et interview, at han ikke tør pisse på koranen og at det gør ham vred.

19

Den store danske, ”Muhammed-tegningerne”; set (), Netadgang:

http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=128220

20

Ritzau, 26. november 2013, ”Per Stig: Fogh greb Muhammed-krisen forkert an”; set (), Netadgang:

http://nyhederne.tv2.dk/politik/stig-fogh-greb-muhammed-krisen-forkert

Side 9

9

”Efter mordet på den hollandske instruktør Theo Van Gogh slog det mig en nat, at jeg faktisk ikke turde pisse på koranen for åben skærm.

Det gjorde mig utrolig vred. ”^{21}

Kernebegrebet i citatet, nodalpunktet, er ”pisse på koranen”. Ved hjælp af en ækvivalenskæde bliver nodalpunktet kædet med ord som ”mord” og ”turde”. Den, for nogle muslimer, grænseoverskridende handling, bliver kædet sammen med mordet på Theo Vang Gogh, hvilket skaber et antagonistisk billede i forhold til kunstneren selv.

I et andet citat fortæller komikeren at det er en stor udfordring at gå i kødet på fundamentalistiske muslimer. Her benytter Frank Hvam sig af et ordvalg, og en ækvivalenskæde, der beskriver de fundamentalistiske muslimer, som rabiate og aggressive.

Startskuddet til de tolv satiriske tegningers opståen, lød da Kåre Bluitgen, som er lærer, journalist, forfatter og tidligere venstrefløjsaktivist, manglede illustrationer til hans børnebog om Muhammeds liv.

Bluitgen havde i flere uger søgt nogle tegnere, der ville være villige til at illustrere denne bog, frygten for tilsvarende overfald, fik mange tegnere til at takke nej.

”Tre tegnere har sagt nej til at illustrere bogen på grund af frygt, og den ene har direkte begrundet sit afslag med overfaldet på underviseren fra Carsten Niebuhr Instituttet. Mordet på Van Gogh har

          22
påvirket os.”

Sammenkædning af islam kritik og mordet på Theo Van Gogh skaber en sammenhæng mellem begreber, som betydningsmæssigt kommer til at styrke hinanden og diskursen i sig selv. Der er herunder tale om et ordvalg, bestående af: mord, overfald, frygt, vold, repressalier.

En journalist, der arbejder for nyhedsbureauet Ritzau, udgav den 16. september en artikel med overskriften ”Danske kunstnere er bange for kritik af islam”.

Som i den forrige artikel, bliver der i denne skabt en sammenhæng mellem ”islamkritik, ”det grænseoverskridende” og mordet på den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh.

21

Informations Webredaktion, B

22

Ritzau, B

Side 10

10

Derudover kædes det sammen med overfaldet på en underviser ved Carsten Niebuhr

Instituttet.

Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Iver Gundelach, udtaler desuden at han vil tage sagen op på sit næste bestyrelsesmøde, da ham mener at ”det er umuligt at acceptere den slags begrænsninger i ytringsfriheden. ”Frants Iver benytter sig af en overordnet ytringsfrihedsdiskurs, hvor ytringsfriheden bør beskyttes og forsvares om nødvendigt.

Selvsamme ytringsfrihedsdiskurs, bliver brugt af Anders Jerichow, formanden for Dansk PEN der udtaler at sagen er ”dybt alarmerende”. Jerichow skaber heri antagonismer, ved at beskrive ”Fanatiske muslimer” som ”Gale mennesker”. Derudover udtaler Jerichow: ”(..)hvis vi ikke kan diskutere religioner eller andre spørgsmål frit uden at være bange for, at nogen skal

                         23
falde over os. Den går ikke (..)”

Samme problematik påvises i Informations Webredaktions artikel ”Er kunstneres selvcensur og frygt for fundamentalister reel? ”I artiklen interviewer Informations Webredaktion, en række sociale aktører som udtaler sig omkring tegningssituationen.

Da Kåre Bluitgen endelig finder en tegner, der vil illustrere hans børnebog, vælger tegneren at være anonym, af frygt for mulige fysiske konsekvenser.

”Jeg er forbandet ærgerlig over, at jeg ikke tør stå frem, og jeg ved godt, at det er åndssvagt at ligge under for den slags fanatisme. Jeg har ikke et billede af det store, islamiske spøgelse, der banker på døren, men jeg frygter at blive passet op på gaden og få bank, eller det

der er værre(..) ”^{24}

I denne udtalelse er ordet ”frygt” nodalpunktet. Frygt skaber en associationskæde som forbindes med ord som ”åndssvag” og ”bank, eller det der er ”værre”. Den anonyme tegner synes at det er, hvad han betegner som åndssvagt, at man bukker under for den slags fanatisme, men vælger til stadighed at være anonym på grund af frygt for mulige konsekvenser.

23

Ritzau, B

24

Informations Webredaktion, A

Side 11

11

Anders Jerichow giver således i denne artikel atter udtryk for at selvcensur ikke hører til i den vestlige verden: ”Til demokrati og ytringsfrihed hører modet til at fremføre kritik og hører

      25
kritik. ” Altså kan det forstås på Anders Jerichow at ”enhver tilhænger af demokratiet eller

de demokratiske værdier. har lov til at kritisere andre og burde selv tåle at høre kritik fra andre”.

Bluitgen benytter sig i artiklen af en antagonistisk diskurs hvor fundamentalister sættes i modsætning til kunstnere. Bluitgen forbinder kunstnerens opgave med overskridelse af grænser, provokation og udfordringer. Derudover benytter Bluitgen sig af den overordnede

ytringsfrihedsdiskurs, hvor han siger ”Vi skal holde fast i ytringsfriheden. ”^{26} og hvor

ytringsfriheden fremstilles, som værende noget der er ved at glide ud af danskernes hænder og derfor bør bevares. Bluitgens måde at fremstille den truede ytringsfrihed på, minder i høj grad om Frants Iver Gundelachs. Overfor, men ikke tilsvarende, ser vi Erik Meier, der antyder at man har at gøre med et afgrænset fænomen og derfor skal passe på at lave generaliseringer.

Erik Meier forbinder kunstnernes frygt med terrorproblematikken og de voldsomt fanatiske, islamistiske grupperinger.

”Det er jo tæt knyttet til terrorproblematikken, hvor vi kan se det mønster, at der er nogle voldsomt fanatiske, islamistiske grupperinger

(..)”

Den muslimske imam, Abdul Wahid Pedersen betragter den kontroversielle sag med kritiske briller, da han giver udtryk for en holdning, der er baseret på at historien og sagen i sig selv er tynd: ”Det er sådan en automatreaktion, hvor man trykker på panikknappen, og det er ikke særligt klædeligt for debatten(..)”

25

Informations Webredaktion, A

26

Informations Webredaktion, A

Side 12

12

Da denne massive debat om Kåre Bluitgens børnebog, Frank Hvam som ikke turde pisse på koranen og den anonyme tegner, slog igennem i medierne, varede det ikke længe før dagbladet Jyllands Postens journalistiske chefdirektør besluttede sig for, at de ville skabe et projekt, kaldet ”Muhammed som du ser ham” [27]. Kulturredaktøren Flemming Rose sørgede for at sende et brev til 42 tegnere, for at tilbyde dem en plads i projektet.

I brevet opsummerer Flemming Rose, de vigtigste pointer fra den forrige debat og tager udgangspunkt i debatten om Kåre Bluitgens børnebog samt kunstnernes frygt for konsekvenserne af at tegne en islamisk hellig person. Flemming Rose anvender en klar ytringsfrihedsdiskurs, hvor Jyllands-Posten fremstilles som ytringsfrihedstilhænger:

                                                   28
”Morgenavisen Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side.” .

Citatet kan beskrives som en dikotomisk handling, hvor ”andetheden” står til modsætning for ytringsfriheden, hvilket betyder at Flemming Rose formår at fremstille situationen som værende et vægtskålsspørgsmål. Enten er man på ytringsfriheden side ellers så er man på den andens side. ”Den fremmed Anden” præciseres ikke yderligere i brevet, men der hersker en underforståethed i følgeskab med beskrivelsen af sagen om Bluitgens børnebog, der jo omhandler muslimernes profet, der antyder at det er (radikale) muslimer, der indtager denne rolle.

Sammenfattende kan man sige at aktørerne i publikationsfasen benytter sig af en fremtrædende ytringsfrihedsdiskurs, hvor der igennem de fleste medbragte artikler, skabes en tone der skildrer og giver udtryk for ikke kun ytringsfrihedens vigtighed, men også den trussel, mod selvsamme. Den truende Anden bliver i nogle tilfælde antydet, i andre tilfælde

fastslået, som værende religion - mere specifikt islam og/eller fundamentalistiske og fanatiske

muslimer.

Dette afsnit afrundes med Flemming Roses brev til de 42 tegnere, som får en central betydning for den danske debat.

27

Hansen og Hundevadt: side 14

28

Uddrag af: Avisen,

Side 13

13

”Muhammeds ansigt” og den hjemlige debat:

Artiklen ”Muhammeds Ansigt” er den mest centrale artikel i hele krise forløbet, da den sætter dagsordenen for resten af forløbet.

I artiklen skriver kulturredaktøren Flemming Rose om frygten, mange kunstnere har med hensyn til kritik af islam. Teksten er illustreret af de tolv oprindelige tegninger.

Rose skriver at kravet om hensynstagen til religiøse følelser er meget bekymrende, da det fører til selvcensur, hvilket ikke bør være en gældende faktor i den demokratiske verden. I artiklen bliver historien om den danske komiker Frank Hvam nævnt. Rose skriver derudover at muslimer ønsker særstilling, hvilket ikke bør accepteres, da det er uforeneligt med den verdslige demokrati og ytringsfrihed

”Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og

                29
latterliggørelse(..)”

Kulturredaktøren benytter sig af en dominerende ytringsfrihedsdiskurs, som ligeledes bliver brugt i hans brev til tegnerne. Nodalpunktet, demokrati kædes sammen med ord som ytringsfrihed, hån, spot og latterliggørelse. Derudover benytter Rose sig af en

antagonistiskdiskurs hvor islam/ muslimer sættes i modsætning til demokratiet. Islam kædes

sammen med særstilling, religiøse følelser og hensynstagen.

Flemming Rose bruger det totalitære samfund, hvor ingen tør udtale sig kritisk eller ytre sig om diktatoren, som et modsætningsbillede til det demokratiske verdslige samfund. ”Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller

                      30
afbilde diktatorer kritisk” . I det totalitære samfund bliver ytringsfrihed forbundet med

sanktioner, da det er imod styresystemet.

29

Rose, Flemming. , ”Muhammeds ansigt”

30

Rose, Flemming. , ”Muhammeds ansigt”

Side 14

14

I slutningen af artiklen nævner Rose at der kun er tolv tegner som har deltaget i projektet. ”12 ud af ca. 40 har besvaret henvendelsen, og vi bringer deres tegninger her på siden under eget

31

Westergaards Bombetegning:

Kurt Westergaards Bombe-tegning [32] blev den mest omdiskuterede tegning på daværende tidspunkt. Tegningen var en del af Jyllands-Postens projekt ”Muhammed som du ser ham”.

Westergaard har i denne, afbildet Muhammed som en storskægget herre med buskede øjenbryn. Tegningen virkede for mange muslimer, som en stødende og krænkende illustration.

Ud fra et diskursanalytisk aspekt kan man analysere billedets italesættelse af virkeligheden.

På tegningen ser man Muhammed udstyret med en antændt bombe, hvorpå den islamiske trosbekendelse er trykt. Nodalpunktet i billedet er netop bomben, hvorpå den islamiske trosbekendelse ses. Nodalpunktet skaber en ækvivalenskæde med negative emotiver såsom, ”vold”, ”terror” og ”fundamentalister”. Trosbekendelsens tilstedeværelse betyder at der bl.a.

opstår et fortolkningsmæssigt kredsløb mellem den afbildede Muhammed og religionen islam.

Denne sammenkobling af profeten og religionen islam, skabte en massiv debat, som vil

analyseres nedenfor.^{33}

Den hjemlige debat:

De ledende artikler fra Jyllands-Posten og Politiken under kriseforløbet til 2006 er interessante, da de benytter sig af forskellige fortolkningsdiskurser for at forklare krisen.

Lederartiklen ”Profetisk: krænkelser i ud - og indland” fra Politiken giver en mulig forklaring på, hvorfor tegningerne fik de reaktioner som den fik. I afsnittet vil to af Politikens lederartikler og en fra Jyllands-Posten, analyseres. Alle artikler er fra år 2006, hvilket vil sige slutningen af krisen.

Hvor vi i publikationsfasen og Flemming Roses artikel ”Muhammeds ansigt” så at ytringsfrihedsdiskursen var den primære, bliver en tolerancediskurs gældende i Politikens artikler.

31

Rose, Flemming. , ”Muhammeds ansigt”

32

Se, Bilag: 2

33

Stage, Carsten. Side 55

Side 15

15

”Profetisk: krænkelser i ud – og indland” er en ledende artikel fra Politiken og er skrevet den 7.

januar 2006.

I artiklen fokuseres der på mindretallet af muslimer i landet, som ifølge artiklen bliver diskriminerede. Politiken-skribenten er ikke begejstreret for Jyllands-Postens ”helte” image.

”Men før proportionerne søges genoprettet, må det nødvendigvis repeteres, at det danske problem netop ligger i forholdet mellem et stort flertal og et lille mindretal.

Jyllands-Postens heroiske 'forsvar for ytringsfriheden' havde været noget mere heroisk, hvis ikke det havde haft den karakter af hån og spot mod det muslimske mindretal, som i disse år er alt for udbredt og accepteret i Danmark. Det er og bliver relevant at 'gøre jødeprøven': Ville man have grinet lige så smørret, hvis det var vores jødiske medborgere, som var blevet hånet med satiriske tegninger?

                34
Forhåbentlig ikke.”

Politiken-skribenten anvender en tolerancediskurs i citatet, hvor fokus er på det muslimske mindretal som ifl. Politiken-skribent er blevet marginaliseret.

Jyllands-Posten og muslimer er de vigtigste nodalpunkter i citatet. Politiken-skribenten beskrivelse af Jyllands-Posten efterfølges af en ækvivalenskæde som vha. ironi skildrer dem som heroiske og i forsvarsdisposition. Muslimerne beskrives som en minoritet i det danske samfund, som er blevet ydmyget af ”majoriteten, og problematikken sættes i forbindelse med en såkaldt ”jødeprøve”, hvortil Politiken-skribenten stiller et retorisk spørgsmål for at inkludere modtageren.

                                                                            35
Tolerancediskursen bliver yderligere brugt af Politiken i artiklen ” Hvad nu, Anders Fogh? ”.

I artiklen giver Politiken udtryk for at krisen er en følge af fejlslagen integrationspolitik der har legitimeret minoritetsdiskrimination. Ved hjælp af tolerancediskursen argumenterer Politiken for at det er regeringens opgave at genoprette den ødelagte dialog ” det naturligvis regeringens opgave at gøre alt, hvad den kan, for at reparere på skaden.” [36]

34

Politiken, a

36

Politiken, b

Side 16

16

Politiken mener at statsministeren Anders Fogh Rasmussen har haft flere måneder til at agere på sagen, men har nægtet at gøre det, især på grund af hans afvisning til mødet med ambassadørerne.

I artiklen beskylder Politiken statsministeren for at have en subjektsposition, hvor han også bliver beskrevet som arrogant.

”At gøre det til en trussel mod ytringsfriheden, hvis statsministeren gav udtryk for, at han ikke bryder sig om Jyllands-Postens krænkelse af religiøse følelser, er derfor det rene sludder [ …] Sandheden er, at vores ellers så professionelle statsminister i denne sag har optrådt

                                                  37
med en arrogance, der allerede har skadet landet alvorligt..”

Nodalpunktet i citatet er statsminister, som bliver beskrevet vha. negative emotiver som arrogant samt via ironien i sætningen ”ellers så professionel”. Ironien og den negative skildring af statsministeren får ham til at fremstå mindre troværdig.

Ved hjælp af en antagonistiskdiskurs skaber Politiken et billede af et splittet samfund, hvor tegningekrisen og statsministerens forkerte handling har mobiliseret en milliard mennesker imod Danmark. Sluttelig skriver Politiken: ”Forhåbentlig bliver konsekvenserne af elendigheden ikke værre, end at vi danskere kan lære noget af det forløb. Det er på høje tid.”

Alt imens tolerancediskursen taler for nødvendigheden af at genskabe den ødelagte dialog - samt afskaffe en mulig fjendtlighed overfor især muslimske minoriteter, der fører til diskrimination - argumenterer ytringsfrihedsdiskursen for at vigtigheden ligger i at forsvare de demokratiske grundprincipper og ytringsfriheden som princip og rettighed.

I en ligeledes ledende artikel fra Jyllands-Posten anvendes der en klar ytringsfrihedsdiskurs, der er i tydelig modsætning til Politikens tolerancediskurs.

37

Politiken, b

Side 17

17

                                     38
I Jyllands-Postens ledende artikel ”Æreløst”

italesættes krisen som en ”test” for den enkelte, hvor villigheden til at beskytte den truede ytringsfrihed og de demokratiske grundprincipper bliver sat på prøve. Jyllands-Postens mener at mange forfattere opførte sig ynkeligt i sagen om ytringsfriheden, og henviser til at avisen kun kunne samle toogtyve ”sølle” underskrifter blandt firs forfattere, hvorefter undskyldningerne stod i kø.

En af de firs forfattere som ifl. Jyllands-Posten forsøgte med en sådan, var Peter Legård Nielsen. Nielsen gav ikke sin underskrift til avisen da han mente at ”tidspunktet for støtte er dårligt, man vil ikke stigmatisere en - svag gruppe yderligere, man er - bange for at skrive

under.”^{39}. Jyllands-Posten godtager ikke argumentet for denne handling og skaber en

ækvivalenskæde, hvor nodalpunktet og artikulationen beskrives ved hjælp af negative emotiver, såsom ”ynkelig”, ”æreløs” og ”foragteligt”. De firs forfattere udpeges derfor til at være frafaldne i forhold til forsvaret af ytringsfriheden

”Dengang stod forfatterne sammen i deres fordømmelse og støtte. Men nu står de i kø med deres forkølede undskyldninger. Skræmte fra vid og sans. Det er ynkeligt. Det er æreløst. Det er foragteligt. ” [40]

38

Jyllands-posten, leder. ”Æreløst”

39

Jyllands-posten, leder

40

Jyllands-posten, leder

Side 18

18

Slutteligt kan man sige at de to krisediskurser, tolerancediskursen og ytringsfrihedsdiskursen skaber forskellige nodalpunkter og ækvivalenskæder for at definere ”krisen” og ”årsagen til krisen”. Ytringsfrihedsdiskursen, som skildrer krisen som en kamp for ytringsfriheden og demokratiet, definerer i høj grad årsagen til krisen, som en kamp imod den voksende intimidering af og angst for at kritisere religion og herunder især islam.

Derimod definerer tolerancediskursen krisen, som et vellykket forsøg på minoritetsdiskrimination. Diskursen plæderer for at årsagen til krisen er årelang og en tiltagende diskrimination af muslimer. På baggrunden af analysen kan det konkluderes at de to diskursive artikulationsteknikker er velrepræsenterede i debatten om tegningerne. Dog ender nodalpunkterne ”krisen” og ”årsagen til krisen”, som flydende beregnere, da de to udbredte diskurser kæmper primært om at definere og indholdsbestemme nodalpunkterne.

Fra en lokalkrise til en globalkrise:

Tegningernes lokale debat udviklede sig heftigt siden tegningernes publicering i Jyllands- Posten. Den 3. oktober skrev en række imamer, på komiteens vegne til de muslimske landes ambassadører, hvor de bad dem om at gribe ind i sagen. [41]

Sagen udviklede sig yderligere da de elleve muslimske ambassadører sendte et brev til den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, hvori de påtalte at Jyllands-Postens tegninger var en ”smædekampagne” imod islam og muslimer. [42] Som svar til ambassadørerne skrev Fogh Rasmussen et gensidigt brev fredag den 21.oktober 2005. I brevet forklarede og uddybede statsministeren for ambassadørerne at den danske regering ikke har indflydelse på, hvad pressen skriver eller ytrer sig om.

"Ytringsfriheden er et fundamentalt princip for vores demokrati.

Ytringsfriheden har vide grænser, og den danske regering har ingen

                               43
muligheder for at påvirke pressen(..)"

Derudover udtrykte den daværende statsminister i et interview med Jyllands-Posten at han aldrig ville acceptere at ”respekt for folks religiøse holdninger skal føre til, at man lægger bund

på pressens muligheder for kritik, humor og satire…”^{44}

41

Hansen, John. Side 258

42

Hansen, John. Side 259

43

Hansen, Jesper Løvenbalk. ”Brevet der skulle have gjort en forskel”. Set (). Netadgang:

http://www.information.dk/node/120047

Side 19

19

Ahmed Akkari

Lørdag den 17. december rejser den muslimske delegation til Libanon og Syrien. Delegationen var bestående af en række imamer, herunder Raed Hlayhel, Kasem Said Ahmad og Ahmed Akkari. Den tidligere imam Akkari skrev sine tanker ned i en dagbog under Muhammed-

krisen under ordene ”Muslimsk - Dansk dagbog”^{45}

I dagbogen benytter Akkari sig af en forsvarsdiskurs, hvor profeten Muhammed ækvivaleres som hellig, elsket og højtærede. Endvidere mener Akkari at de voldelige reaktioner, herunder afbrændingen af den danske ambassade i Syrien [46], var nødvendige for at opnå lydhørlighed, forståelse og respekt og en bedre anerkendelse i Danmark. ”Det var godt og nødvendigt at ”banke på døren” for at opnå lydhørhed, forståelse, respekt og en bedre anerkendelse i

Danmark.”^{47}

Ud over de sociale aktører. som har spillet en markant rolle i krisen og dens forplantning til Mellemøsten, så er globalisering også en af de markante årsager til at krisen udviklede sig fra at være en lokal indenrigspolitisk debat til en global udenrigspolitisk katastrofe.

Muhammed-krisen og civilisationernes sammenstød?

Som det diskursanalytiske aspekt kan bruges til at analysere krisen, kan også Huntingtons ”Clash-teori” tages i brug.

Samuel Huntington skriver i hans berømte værk ”Civilisationernes sammenstød” at verden er delt op i magtblokke, som hviler på forskellige kulturelle baggrunde og religioner. Huntington påstår at fremtidens konflikter ikke vil være af politiske eller ideologiske årsager, men i høj grad vil bestå af civilisatoriske stridigheder mellem civilisationerne. Huntington deler verdenen op i otte civilisationer [48], hvor den vestlige civilisation og den islamiske civilisation er de mest omtalte.

Vesten og Islam, som adskiller sig på mange punkter, såsom sprog, historie, skikke, institutioner og ikke mindst religion vil ifølge Huntington støde sammen på grund af at den

44

Hansen, John. Side 261

46

Dabu. ”Syrien: Dansk ambassade brændt ned”. Set ()

Netadgang: http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3591089

47

Muslimsk- Dansk dagbog, side 19

48

Se bilag 3

Side 20

20 civilisatoriske identitet vil blive vigtigere i fremtiden, hvilket vil øge forskellen mellem civilisationerne.

”Civilisationer adskiller sig fra hinanden i kraft af deres historie, sprog, kultur, tradition og – vigtigst af alt – deres religion.” [49]

Samuel Huntingtons påstand om årsagen til de forskellige civilisationer sammenstød, bekræftes i ”Muhammed-krisen”

Her var mange muslimske stater, organisationer og borger enige i at andre lande burde vise en højere grad af respekt for muslimer og Islams dogmer. Denne holdning er gældende i alle civilisationer, derfor er muligheden for at kunne forstå denne holdning, oftest afhængig af hvilken civilisation man tilhører. Forskellene i disse holdninger og normer ligger flere hundrede år tilbage i civilisationernes historie, og har været med til at danne den respektive fundamentale værdioptik.

Under Muhammed-krisen var der en klar dikotomisk opdeling mellem Islam og Danmark, hvoraf sidstnævnte selvsagt er en del af den vestlige civilisation. Huntington udtaler:

”Konflikter langs brudfladen mellem den vestlige og islamiske civilisation har stået på i 1300

år”^{50}.

På figuren i bilag 3 kan man se at den tykkeste streg er imellem ”Den islamiske civilisation” og den ”vestlige civilisation”. Med henblik på at Vesten var meget rettighedsfokuseret under krisen, vurderede den Islamiske civilisation tegningerne som krænkende, diskriminerende og ydmygende over for Islams mest hellige person og Islams dogmer. Eftersom at disse to civilisationers værdiopfattelse skabte en globalkrise, kan man konkludere at Huntingtons teori er bekræftet i tilfældet.

Diskussion: gensidig forståelse mellem parterne?:

I forrige analyse så vi at Samuel Huntingtons teori om ”Civilisationernes sammenstød” kunne bekræftes da den islamiske civilisation og den vestlige civilisation stødte sammen under

49

Huntington, Samuel P. side 16

50

Huntington, Samuel P. side 28

Side 21

21 krisen, på grund af forskellige værdiopfattelser. Men hvad sker der i tilfældet, hvor en person vender sig imod sin egen civilisation?

Siden Muhammed-tegningernes udgivelse kan man argumentere for at debatten har udviklet sig, og de forskellige aktører er begyndt at vise større gensidig forståelse overfor hinanden.

Det er her oplagt at se Ahmad Akkari, den tidligere imam som i dag har trukket sig ud af hans position. Akkari siger i dag at det var helt okay at tegne tegningerne og citeres for ”Danmark er jo et frit land, man kan indrette sig næsten som man vil.” [51]

På den ene side har Akkari og Jyllands-Posten, som i dag er to aktører der deler samme holdninger om tegningerne og over for denne position, befinder Politiken sig, der fastholder at tegningerne var minoritetsdiskriminerende. Med henblik på krisen og de to avisers positioner, har holdningerne ikke ændret sig radikalt. Akkaris omvending har medvirket til at Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød kan afkræftes da en fra ”den islamiske” civilisation viser forståelse for den ”vestlige” civilisation og den tykke streg som Huntington bruger til at påvise hvor konfliktfyldt forholdet mellem civilisationerne er, bliver tyndere.

Ud over den tidligere imam, har den palæstinensiske digter Yahya Hassan også et vigtigt redskab, der kan bruges til at diskutere om debattens forskellige parter er begyndt at vise en større gensidig forståelse.

I en artikel fra Politiken ved navn ”Flemming Rose;>> Yahya Hassan udfordrer Politikens verdensbillede <<” siger den tidligere kulturdirektør at Politikens verdensbillede er truet, da det er personer fra selve ”stammen” som går imod stammen.

”Der er kommet et opbrud i positionerne omkring det, man som metafor kan kalde Politiken-segmentet, uden at jeg vil generalisere eller stereotypisere. For deres verdensbillede bliver udfordret af det,

Yahya Hassan har at sige. Det kan man se af, hvor meget I beskæftiger jer med det(..)”

Jyllands-Posten og Politiken, roser Yahya Hassan for hans gennembrud, men der er til stadighed stridigheder mellem dem og kampen om at indholdsbestemme ”gennembruddet” er gældende. Jyllands-Posten ser Yahya Hassans gennembrud, som et tegn på at

51

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE5762516/akkari-muhammed-tegningerne-var-ok/

Side 22

22 værdiopfattelsen hos minoriteterne er ved at ændre sig med henblik på at accepten af ytringsfriheden er kernen i den gensidige forståelse mellem parterne.

I Politikens artikel påpeges det at, det at Yahya Hassan stiller sig kritisk over for sin egen civilisation ikke bør opfattes som en kamp for ytringsfriheden, men derimod skal Yahya Hassans gennembrud ses som et oprør mod forældregenerationen og den hykleriske islamisme.

”Hvad Yahya Hassan angår, er han ude i et klassisk forældreopgør, og det skal han naturligvis have lov til. Han gør det modigt og med stor sproglig energi. Han lægger kort sagt et rent snit. I modsætning hertil står Jyllands-Postens tegning af Muhammed. Her var snittet ikke rent, for bag tegningen og dens kritik af islam var der en række skjulte

dagsordener. ”^{52}

Huntingtons teori viser sig at være svag ifl. til forklaring af den nuværende debat om digteren, Yahya Hassan. Tesen kan bekræftes og afkræftes. En afkræftelse ses på baggrund af den gensidige forståelse som eksisterer imellem den ”islamiske civilisation” og den ”vestlige civilisation”, da den palæstinensiske digter fravrister det teologiske fundament, som civilisationernes præmisser primært er opbygget på. Derimod bekræftes hypotesen pga. de få voldelige konsekvenser, som debatten har skabt, blandt andet i form af at Yahya Hassan er blevet overfaldet af en muslimsk mand på Hovedbanegården i København.

Det at betragte civilisationer og deres kendetegn, kompliceres når det i Yahya Hassan debatten i høj grad er en konflikt mellem grupperinger og enkeltpersoner. Derudover er der en svaghed i teorien, da der kan argumenteres for at den gensidige forståelse mellem de forskellige civilisationer spirer. Hvad der også er opsigtsvækkende i brugen af teorien i dette tilfælde, ser vi gøre sig gældende omkring Yahya Hassans civilisation. For hvis Yahya Hassan hverken tilhører den ”islamiske civilisation” eller den ”vestlige civilisation”, hvilken civilisation tilhører han så?

52

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2142638/man-kan-godt-vaere-sur-paa-jp-og-rose-yahya-hassan-

samtidigt/

Side 23

23

Konklusion:

Tilbage står vi med et indtryk af, at indvandringsbølgerne fra forskellige lande, har udviklet Danmark fra at være et forholdsvis homogent samfund til et multietnisk samfund, med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Antallet af tildelingen af opholdstilladelser var stigende i 80’erne og 90’erne i kraft af den nye revidering af udlændingeloven. Ændringen af loven skete i færd med regeringsskiftet i 2001, hvor yderligere stramninger af udlændinge-, asyl- og flygtninge politikken ændrede sig. Ydermere viser det sig at baggrunden for publikationsfasen under Muhammed krisen, er præget af en bestemt værdiopfattelse, hvor en ytringsfrihedsdiskurs, viser sig at være gældende. Krisefortolkningen identificeres af, to dominerende diskurser, tolerancediskursen og ytringsfrihedsdiskursen. Disse to fortolkningsdiskurser viser sig at være gældende under krisen og efter krisen; Yahya Hassan debatten i den sammenhæng. Derudover kan man konkludere at Samuel Huntington ”Clash tese”, viser sig at være aktuel under krisen. Slutteligt viser det sig at debattens parter, herunder ”den islamiske” civilisation” og den ”vestlige” civilisation er begyndt med at vise større gensidige forståelse, det drejer sig især om enkelte personer, som er ved at i<ntegrere sig og dermed danne forståelse for en ”fremmed” verdensopfattelse.

Side 24

24

Litteraturlisten:

Bøger:

1- Bejder, Peter og Kim Boye 2003.”FRA HUGUENOTTER TIL AFGHANERE:Indvandringens historie i Danmark”. Århus C: Systime

2- Clausen, Jørgen og Jens Lintrup 2003. ”Grænser for indvandring?”. Kolding: Rafael

3- Hansen, John og Kim Hundevadt 2006. ”Provoen og Profeten”. Jyllands-postens forlag.

4- Huntington, Samuel P. 2006. ”Civilisationernes sammenstød?”. Informations forlag

5- 19 dagbøger fra Muhammed – krisen, 2006. ”Muslimsk- Dansk dagbog”, Informations forlag

6- Stage, Carsten 2011. ”Tegningekrisen- som mediebegivenhed og danskhedskamp”.

Aarhus universitetsforlag.

7- Grynberg, Stine 2006. ”Censur og ytringsfrihed”. Alinea

8- Villadsen, Jeppe 2007. ”Det støjende samfund”. Museum Tusculanums forlag.

9- Brix, Helle Merete; Farshad Kholghi og Peter Legård Nielsen 2005. ”Fri tale”. Gyldendal

10- Historiebogen. ”Fra verdenskrig til velfærd” 2008. Fokus* kernestof i historie.

Hjemmesider og artikler:

Ritzau:

A- Ritzau, 26. november 2013. ”Per Stig: Fogh greb Muhammed-krisen forkert an”; set (09-

12-2013), Netadgang: http://nyhederne.tv2.dk/politik/stig-fogh-greb-

muhammed-krisen-forkert

B- Ritzau, 16-september- 2005, ”Danske kunstnere bange for kritik af islam”; set (10-12-

2013), Netadgang: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3808423/danske-kunstnere-

bange-for-kritik-af-islam/

Informationens Webredaktion:

A- Informations Webredaktion, , ”Er kunstneres selvcensur og frygt for fundamentalister reel?”; set (), Netadgang:

http://www.information.dk/112354

B- Informations Webredaktion, , ” Jeg tør ikke pisse på Koranen - og det gør

mig vred”, set (), Netadgang: http://www.information.dk/111828

Side 25

25

Den store danske: a- Den store danske, ”Familiesammenføring”, Netadgang:

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=familiesammenf%C3%B8ring&search=S%C3%B

8g b- Den store danske, ”Muhammed-tegningerne”; set (), Netadgang:

http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=128220

Politiken: a- Politiken, leder. , ”Profetisk: Krænkelser i ud- og indland” b- Politiken, leder. ”Hvad nu, Anders Fogh?

Yderligere:

1- Danmarkshistorien, set () ”Udlændingelove fra ”, Netadgang:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udlaendingelove-

1983/

2- Uddrag af: Avisen, , ”Det stod der i jyllandspostens muahmmed brev”; set

() Netadgang: http://www.avisen.dk/blogs/koffe/det-stod-der-i-jyllands-

postens-muhammed-brev_3998.aspx

3- Rose, Flemming. , ”Muhammeds Ansigt”

4- Jyllands-posten, leder. ”Æreløst”

5- Dabu. ”Syrien: Dansk ambassade brændt ned”. Set ()

Netadgang: http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3591089

6- Hansen, Jesper Løvenbalk. ”Brevet der skulle have gjort en forskel”. Set

(). Netadgang: http://www.information.dk/node/120047

Side 26

26

Bilag:

Bilag 1:

53

Bilag 2:

54

Bilag 3:

53

Clausen, Jørgen; Lintrup, Jens: Rafael, 2003 ”Grænser for indvandring?”, side 78

54

Jyllands-Posten. , Netadgang:http://jyllands-posten.dk/indland/krimi/article1263156.ece