SRP om identitet og Lol-lita

Side 1

Høng gymnasium & HF

Studieretningsprojekt

Samfundsfag A & Dansk A

Wicki Sørensen 3.ab

Side 2

2

1 ABSTRACT

In the following assignment, I have explained the post-modern community in Denmark and the individual of network as a result of this community, plus socialization and identity formation in Denmark. After that I have analyzed Sofie Diemer’s collection of poems “LOL-LITA”. From the anal-ysis, I found some of the central problems in the youth that Sofie Diemer tries to tematize through her poem. By help of my explanation and analysis I discuss to what extent Sofie Diemers collection of poems give a realistic picture of being young in Denmark today. After doing that I could con-clude that Sofie Diemer’s collection of poems do give a realistic picture of being young in Denmark today. As a result of the post-modern community, the entry by individual of network and the de-velopment in use of the social medias there has happened a change in the young people’s social identity, plus their understanding of sex and them self.

Side 3

3

2 INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Abstract ..................................................................................................................................................... 2

3 Indledning .................................................................................................................................................. 1

4 Redegørelse for relevant samfundsfaglig teori ......................................................................................... 2

4.1 Socialisation og identitetsdannelse ................................................................................................... 2

4.2 Redegørelse af det senmoderne samfund ........................................................................................ 3

4.3 Redegørelse af netværksindividet ..................................................................................................... 5

5 Analyse og fortolkning af Sofie Diemers digtsamling LOL-LITA ................................................................. 7

6 ....................................................................................................................................................................... 13

7 Diskussion af hvorvidt bogen giver et realistisk billede af at være ung i dag. ........................................ 14

8 ....................................................................................................................................................................... 17

9 Konklusion ............................................................................................................................................... 18

10 Litteraturliste ....................................................................................................................................... 19

10.1 Bøger: .............................................................................................................................................. 19

10.2 Artikler - og materialer fra internettet: ........................................................................................... 19

11 Bilag ..................................................................................................................................................... 21

11.1 Bilag 1: ............................................................................................................................................. 21

11.2 Bilag 2: ............................................................................................................................................. 21

11.3 .............................................................................................................................................................. 21

11.4 Bilag 3: ............................................................................................................................................. 21

11.5 Bilag 4: ............................................................................................................................................. 21

11.6 Bilag 5: ............................................................................................................................................. 21

Side 4

Studieretningsprojekt Høng Gymnasium og HF Wicki Sørensen

Samfundsfag A og Dansk A 3.ab 20 december 2016

1

3 INDLEDNING

Det danske samfund er i dag karakteriseret som det senmoderne samfund, et samfund som har udviklet sig rigtig meget og stadig gør, for at blive til det det er i dag. Denne udvikling medfører både positive og negative konsekvenser, det ses specielt hos nutidens generation af unge som er vokset op i dette samfund.

Jeg vil i denne opgave undersøge de negative konsekvenser i det senmoderne samfund og hvordan de påvirker de unges identitet. Det vil jeg gøre ved at redegøre for relevant samfundsfag-lig teori. I denne forbindelse har det været relevant at redegøre for socialisation og identitetsdan-nelse for at finde ud af hvordan identiteten dannes og senere hvordan denne dannelse så kan på-virkes. Oven i det har det været relevant at redegøre for det senmoderne samfund og dets udvik-ling da det er i denne tid jeg undersøger de unge. Det har endvidere været redegørelsen væsentlig at inddrage en redegørelse af netværksindividet da det er en stor del af det senmoderne samfund og de unge i det samfund.

Dernæst vil der i opgaven være en analyse og fortolkning af Sofie Diemers Digtsamling: LOL- LITA. Her bruges en litterær analyse af digte for at indkredse de problematikker som Sofie Diemer tematisere hos de unge.

Til sidst vil opgaven diskutere hvorvidt bogen giver et realistisk billede af at være ung i dag. Til dette inddrages der relevante statistikker og undersøgelser.

Side 5

2

4 REDEGØRELSE FOR RELEVANT SAMFUNDSFAGLIG TEORI

4.1 SOCIALISATION OG IDENTITETSDANNELSE

Identitet kommer af det latinske ord idem der betyder den samme [1]. Når man snakker om identi-tetsdannelse snakker man både om en personlig identitet og en social identitet. Den personlige identitet er individets eget selvbillede eller egen selvopfattelse som skabes af medfødte dispositi-oner og erfaringer. Den sociale identitet skabes og vedligeholdes i sociale og kulturelle sammen-hænge og de relationer man indgår i. Grundlaget for identitetsdannelsen er altså mødestedet mel-lem det man ønsker at være, og det verden tillader én at være. Jo mindre afstand der er mellem den personlige identitet og den sociale identitet, jo større er muligheden for at individet er i har-

moni med sig selv^{2}.

Socialisationsprocessen er den proces, som gør et barn til en samfundsborger. Det er her individet indlærer de sociale normer, roller og værdier, og det er dem der gør, at individet kan indgå i et fællesskab. I det danske samfund har vi dobbeltsocialisering, og dette indebærer to typer for so-cialisation: primær socialisation og sekundær socialisation. Primær socialisation er overgangen fra det biologiske væsen til det sociale væsen og ses mest hos det lille barn. Det er her forældre og familie påvirker barnet i forhold til det menneske det udvikler sig til. Den sekundære socialisation er påvirkning fra venner, daginstitutioner og medier [3]. Den primære socialisation er i høj grad uformel, da det er her de helt grundlæggende normer og værdier internaliseres og bliver en natur-lig del af individet. Den sekundære socialisation er derimod mere formel, da den fører frem til hvilken person man bliver til.

Normer er regler for adfærd eller forventninger til en bestemt adfærd. Der findes to typer for normer, uformelle normer og formelle normer. Uformelle normer er uskrevne regler og usagte forventninger fra omgivelserne. Det kan altså være helt almindelig viden om, hvordan man bør opføre sig overfor andre mennesker. Formelle normer er nedskrevne regler og love som at man f.eks. ikke må begå kriminalitet [4]. Med disse normer følger nogle sanktioner, som er en form for straf eller belønning afhængig af, om man har gjort noget godt eller dårligt. Det kan eksempelvis

1

Sørensen, 2012. Side 9.

2

Sørensen, 2012. Side 9.

3

Thorndal, 2008. 1 del: identitetsdannelse og socialisation. Side 13-14.

4

Thorndal, 2008. 1 del: identitetsdannelse og socialisation. Side 14.

Side 6

3 være, om man har overholdt normen om, at man sidder pænt ved bordet og spiser, og hvis ikke man overholder dette, vil man sandsynligvis få skældud. Denne sammensætning af normer og sanktioner er en form for social kontrol. Det handler om at etablere en social orden, så det enkelte menneske tilpasser sig.

At opbygge en identitet i det senmoderne samfund kræver at man påtager sig flere forskellige rol-ler, hvortil der er nogle forskellige forventninger. Man kan have en stillestående status i form af et erhverv og en dynamisk rolle som er de forventninger der er til lige præcis det ene erhverv eller den ene rolle. Med en status følger der altså en rolle, og hvis man ikke opfylder de normer og for-ventninger der følger med den rolle, mister man sin status. Ens rolle skifter alt efter placering, om man f.eks. er sammen med vennerne eller hjemme hos sine bedsteforældre, og ens adfærd skifter altså også afhængig af den rolle man er i. Det betyder, at vi som mennesker vokser op i et sam-fund, som på den ene eller anden måde allerede er struktureret for os, da man allerede som barn har en række opgaver, krav og rettigheder i vente [5].

4.2 REDEGØRELSE AF DET SENMODERNE SAMFUND

De sidste 50 år har det danske samfund udviklet sig markant fra et traditionelt landbrugssamfund, over i et moderne industrisamfund, og til det vi kender i dag som det senmoderne samfund [6]. Indu-strialiseringen er kommet til og er med til at skabe en stor udvikling i produktionen. Dette fører til, at en fysiske arbejdskraft bliver unødvendig, da maskiner nu er i stand til at producere råvaren til en færdig vare

Anthony Giddens taler om fem afgørende forhold, som dagens samfund er karakteriseret ved.

Globalisering og adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale relationer, den øgede refleksivi-tet, ekspertgørelsen og en ændret risikoprofil [7].

Med globaliseringen følger en adskillelse af tid og rum. Før i tiden hang tid og rum sammen, såle-des at folk der havde været tilstede i bestemte begivenheder enten fortalte om dem efter begi-venheden eller skrev om dem under begivenheden. Man kunne altså ikke fortælle om en begiven-hed til andre, imens man var i den, men først bagefter. Det der foregik i rummet foregik kun der. I

5

Thorndal, 2008. 1 del: identitetsdannelse og socialisation. Side 13.

6

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 9.

7

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 10.

Side 7

4 det senmoderne samfund er der opstået en samtidighed på trods af afstandene. Med opfindelsen af telefonen, internettet, tv, radio, bil, fly og meget mere kan vi nu følge med i begivenheder over-alt på jordkloden imens de foregår [8].

Med udviklingen i det senmoderne samfund er der sket en ændring i de tidligere familieformer og en udlejring af de sociale relationer. Omsorgen er gået fra familien, til samfundet og i det senmo-derne samfund til en selv. Mennesket begynder at blive sit eget individ, og tænker nu over hvad de selv har lyst til. Man er gået fra en fast rollefordeling med kvinden i hjemmet, manden på ar-bejdsmarkedet og børnene i deres forældres fodspor, til en udvikling hvor kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, og en udvikling hvor børnene ikke længere er styret af deres forældre, men nu selv kan vælge deres fremtid [9].

Al denne udvikling medfører en øget refleksivitet og en masse valg som mennesket nu skal tage stilling til. I det traditionelle samfund internaliserer mennesket de normer og værdier der var den-gang. Hvad der var rigtigt, forkert og hvad man kunne tillade sig blev til en automatreaktion. Man vidste godt som ung, at man ikke sagde de voksne imod, og at man ikke rendte nøgen på gaden.

Det var nemlig en del af den tids normer og værdier, og dem stillede man ikke spørgsmål ved. Gid-dens taler om, at der i det senmoderne samfund sker en aftraditionalisering, hvor de tidligere normer og værdier er blevet ændret, og automatreaktionen fra det traditionelle samfund stopper med at eksistere. Der er kommet så mange nye valg man skal tage stilling til, og man reflekterer over alt, selv over sine refleksioner. Denne nye ændring i samfundet beskriver den tyske ungdoms-forsker Thomas Ziehe med udtrykket ”formbarhed”. Man er nu i stand til at forme sit liv lige som man ønsker det, men med alle de muligheder for at forme sit eget liv opstår også et problem om, at man som menneske opnår for lidt. Der er så mange muligheder, at man begynder at føle, at man spilder sit liv, hvis man ikke griber alle disse muligheder [10].

Denne øgede refleksivitet i det senmoderne samfund er ikke nødvendigvis kun positivt. Den er nemlig med til at skabe en større kritik og usikkerhed over for al den nye viden, som også er en del af det udviklingssamfund, vi lever i [11]. I denne forbindelse snakker man om to begreber, tillid og

8

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 10.

9

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 10.

10

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 11-13.

11

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 13.

Side 8

5 risiko. Tillid skal forstås som tillid til en person eller et system. Det er ansigt til ansigt-tillidsrelationer, som primært enten er personer eller ansigtsløse tillidsrelationer. Det er specielt antallet af ansigtsløse tillidsrelationer der er steget i det senmoderne samfund i takt med globali-seringen og den stigende udvikling i teknik og medicin [12]. Vi er nødt til at have tillid til, at den medi-cin lægen udskriver til os virker, at bilen vi køre i ikke går i stykker, og at vores fortrolige oplysnin-ger forbliver fortrolige, selvom vi sender dem til banken via internettet. Det er med dette øgede behov for tillid, at risikosamfundet opstår. Det er i denne forbindelse, at samfundsforskeren Ulrich Beck er særdeles relevant. Han taler om de forskellige risici i henholdsvis industrisamfundet og risikosamfundet. I industrisamfundet var risiciene synlige og forståelige, i form af eksempelvis far-lige maskiner man kunne skade sig på, eller at man blev nedslidt i en ung alder, fordi man arbejde-de for meget. I risikosamfundet kan vi hverken se eller lugte de risici vi møder i vores hverdag. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange farlige stoffer der er i de ting, vi propper ind i vores krop, men vi må leve med denne risiko og vælge at have tillid til, at det nok skal gå [13].

Det senmoderne samfund er altså et samfund fuld af udvikling, der fører til en masse nye mulig-heder og valg som hvert individ skal forholde sig til. Dette kan både påvirke os positivt og negativt.

4.3 REDEGØRELSE AF NETVÆRKSINDIVIDET

Et af de helt karakteristiske træk ved netværksindividet er evnen til at netværke og dét at være på og indgå i forskellige relationer på netværket. Netværksmennesket ses mest i den generation som er født i 1990’erne og fremefter, da de har fået tv og internet ind gennem modermælken og derfor ikke kender til en verden uden teknologi af dette niveau [14]. Man taler i det senmoderne samfund meget om, at den yngre generation er blevet for selvcentreret. De kommer ikke længere ud og socialiserer sig med deres venner, men sidder i stedet bag ved computeren eller telefonen og ska-ber samt vedligeholder de sociale relationer på denne måde. Det er igennem disse sociale medier, at vores betydning og værdier skabes. Igennem de sociale medier iscenesætter vi os selv. Det gæl-der generelt om at have det rigtige tøj på, ’like’ de rigtige ting samt interessere sig for de vigtigste og største sager i samfundet, og alt dette skal vi dele med internettet, så hele verden kan se, hvor perfekte vi er. Denne tendens kan rigtig hurtigt få en negativ indvirkning på identiteten. Nogle for-

12

Anthony Giddens

13

Jacobsen og Outzen: 2011. Side 14-15.

14

Bjørnstrup, Mathiesen, og Skov: 2015. Kapitel 2 side 18-19.

Side 9

6 skere mener dog også, at denne udvikling i teknologien og brugen af den kan være positivt. Det øger nemlig vores muligheder for at opretholde vores forhold til andre og have et samvær med andre mennesker, uden at vi behøver at være fysisk til stede. De sociale arenaer har ændret sig, og det at netværke er efterhånden blevet lige så naturligt som at trække vejret [15]. Den amerikanske whistleblower Edward Snowden mener, at børn i dag vil vokse op uden nogen som helst forestil-ling om, hvad privatliv egentlig er [16]. Han mener, at alt den teknologi har vendt spillet om. Før i tiden gjaldt det som udgangspunkt om at være privat, men i dag gælder det om at være så offent-lig som overhovedet muligt. Det er blevet et selviscenesættende glansbillede til at pudse status-

glorien^{17}.

Medieeksperten Morten Bay udtaler følgende ”Udviklingen fra homo sapiens – det tænkende menneske – til Homo conexus – det forbundne menneske – er en af de største revolutioner i nyere tid. Homo sapiens var defineret af evnen til at være bevidst om sig selv og tænke. Homo conexus er defineret af evnen til at netværke”. Vi er altså ikke kun blevet bevidste om os selv, men også om relationen til andre mennesker. Et eksempel på denne udvikling kan også ses ved at omskrive filo-soffen Descartes legendariske sætning ”Jeg tænker, altså er jeg” om til ”Jeg er på, altså er jeg”. Der er kommet et stigende behov for at række ud og bekræfte ens identitet, og dette gøres via inter-nettet i form af apps og andre sociale arenaer [18].

15

Bjørnstrup, Mathiesen, og Skov: 2015. Kapitel 1 side 11-13.

16

Stilling: 2014. http://politiken.dk/kultur/medier/article5550857.ece

17

Tv-vært og livstilsekspert Christine Feldthaus http://politiken.dk/kultur/medier/article5550857.ece

18

Bjørnstrup, Mathiesen, og Skov: 2015. Kapitel 2 side 19-20.

Side 10

7

5 ANALYSE OG FORTOLKNING AF SOFIE DIEMERS DIGTSAMLING LOL-LITA

LOL-LITA er en digtsamling skrevet af Sofie Diemer. Digtsamlingen er udgivet i 2016 og er Sofie Diemers første og indtil videre eneste udgivelse. LOL-LITA er en filterfri digtsamling med sex som hovedmotiv. Den handler om det at være ung i 2016 og virkelighed og ideal bliver i digtsamlingen sat op mod hinanden.

Digtets genre er et moderne digt med et interaktionslyrisk indhold. Kendetegnene for interaktions-lyrikken er at indholdet er meget præget af talesprog, hverdagssprog og kaos [19], som vi også ser det i digtsamlingen LOL-LITA i følgende citat:

”jeg er en lolcat/når jeg går ned ad/Nørrebrogade/en kæmpe pussy/der synes/at de turkise fli-
ser/på Nørrebro station/ligner havet/i troperne/det er en flot kontrast/til den røde plads/der på

                                                                   20
Google Maps/ligner en stor menstruationsplet/i nuancerne nyt/og gammelt mens”

Her har vi altså et eksempel på det kaos der er i stroferne i digtsamlingen. Spontant fortæller hun, at hun føler sig som en ”lolcat” og i samme strofe lige pludselig fortæller, hvad hun synes Nørrebro station ligner. Den ”ligner havet i troperne”, men på Google Maps ligner den ”en stor menstruati-onsplet”. Hun kaster ordene ud, som hun ville sige dem, og helt ”uden filter”, præcis som i resten af digtsamlingen. Digtsamlingen har også nogle træk fra centrallyrikken som kredser om det lyriske jegs personlige oplevelser, tanker og følelser om, i dette tilfælde, at være ung kvinde i dag. Kende-tegnene for centrallyrikken er et fast digterjeg som også ses i denne digtsamling. Det er gennem digterjegets følelser og tanker vi forstår omverdenen, og hendes indre verden, ligesom vi ser det i dette citat:

”der er intet jeg hader/mere i verden/end når folk/siger at det/hele nok skal gå/at jeg nok skal bli-
ve/rigtigrigtigglad/at det hele bare bliver bedre/med tiden/det tror jeg ikke rigtig på/når jeg står

                21
her/og laver råkost”

Digterjeget giver her udtryk for sine tanker og følelser ved at fortælle os, hvordan hun har det med at folk fortæller hende, at hun nok skal blive ”rigtigrigtigglad”, og hvor lidt dette hjælper hende,

19

Larsen: Kapitel 3 side 80-81.

20

Diemer: 2016. Side 55 linje 19-26 – side 56 linje 1-7.

21

Diemer: 2016. Side 22 linje 19-27 – side 23 linje 1-3.

Side 11

8 når hun står og laver ”råkost”, som også giver os at billede af hvordan hendes hverdag er, og hvad den består af.

Digtsamlingen er reelt et langdigt delt op i to afsnit Det er kun de første tre sider der er delt op i en

                                                 22
form for afsnit, som markeres med følgende ordet ”(smiley)”

til sidst i afsnittet. Det er også i det-te afsnit vi ser brugen af gentagelsesfiguren anafor, hvor hver strofe startes med et jeg. Dette er med til at understrege for os, at indholdet handler om digterjeget og hendes følelser og oplevel-ser, som noget af det der fylder i digterjegets hverdag. Digtene i resten af digtsamlingen er på intet tidspunkt delt op i afsnit, og man kan sige, at digtsamlingen er en stor samling af tankestrømme om det at være ung i dag. Hvad man føler i forskellige situationer, og hvilke tanker og forhold man har til forskellige ting. Forholdet til og tankerne om: mænd, sex, mad, fremtiden, internettet, me-dier og sig selv.

Der er ikke nogen bestemt handling i digtet og størstedelen af tiden foregår i fortællerens lejlig-

hed. Det ved vi ud fra citaterne ”på vej ud på toilettet”^{23} og ”sætter min Macbook Pro/ved siden af
badekaret”^{24} hvor hun indikerer, at hun er i hendes lejlighed, hvor hun render rundt og reflekterer

over en masse ting i hendes liv, som fører hende hen på en masse andre tanker. Vi ved ud fra side

15 linje 5 og side 23 linje 23 hvor hun skriver hvad klokken er: ”(23:15)”^{25} ”lige nu (02:55)” [26] at

tiden den går, men der er ikke noget der indikerer, at hun forlader sin lejlighed før i midten af bo-gen, hvor vi desuden får en fornemmelse af, at der sker en reel handling:

”jeg går ned/til søerne/kigger hen på Dronning Louises Bro/hvorfor fuck er man først/rigtige kære-
ster/når man har kysset på den/det er egentlig åndssvagt/når det mest af alt/ligner den klippe i
Disneys Pocahontas/hvor hun vinker/farvel til sin John Smith/som nok er det mest/ulykkelige øje-
blik/i min barndom”^{27}

Her går fortælleren rundt i indre København, og her kommer også en masse tanker og følelser til udtryk i digtet, som igen leder jeget hen på nogle andre tanker. Tanker som mellem linjerne for-tæller os hvor latterligt hun synes det er, at man skal have kysset på en ”åndssvag” bro før man er

22

Diemer: 2016. Side 10.

23

Diemer: 2016. Side 33 linje 22.

24

Diemer: 2016. Side 34 linje 6-7.

25

Diemer: 2016. Side 15 linje 5.

26

Diemer: 2016. Side 23 linje 23.

27

Diemer: 2016. Side 57 linje 17-28 - side 58 linje 1-2.

Side 12

9 kærester. En bro som i virkeligheden minder hende om hvor ulykkelig kærlighed kan være, ligesom hun husker det i filmen Pocahontas.

Det er denne mangel på handling og historie der fortæller os, at digtet er et lyrisk digt. Det består overvejende af digterjegets tanker, følelser og holdninger til ting, og det er også dét der gør digtet meget personligt. Vi får dog en fornemmelse af et episk digt på side 52-71 hvor fortælleren render rundt inde i indre København. Her foregår en historie og en handling hvor hun fortæller, hvordan hun fortsætter til Christianshavn [28] og senere hen sidder i natbussen med en sovende dame på hendes skulder [29]. På side 71 er hun igen hjemme i sin lejlighed hvor tankestrømmende fortsætter.

Digterjegets indre verden er præget af kaos og fortvivlelse, og det er der heller ingen tvivl om i

dette citat ”jeg tænker på/ordet rå/som rådyr/at være råung/fuld af kaos/konstant/i tvivl om
man/skal æde/onanere/eller få en tatovering/med sætningen/brusene hav”^{30}. Dette citat beskri-

ver altså noget af det digterjeget føler. Det at være ung er råt og fuld af fortvivlelse, og det er spe-cielt gentagelsesfiguren ”rå” som hjælper til at understrege, at digterjegets liv er råt, vildt og fuld af kaos. Digterjeget har også et ønske om at være ung, flyvsk og ligeglad, men alligevel være vok-sen og ansvarlig. Ønsket om at være perfekt, men alligevel skille sig ud, dette kan vi også se i føl-gende citat:

”jeg får lyst til/at skrælle et løg/og få en/tårevædet forløsning/bare skylle/alle følelser ud af krop-
pen/på den anden side/har jeg bare ikke/overskud/til at græde/overhovedet/jeg har mere/lyst til

                                                                       31
at være/overskudsung/og onanerer til/al den tid jeg har/og al den succes/jeg skal have”

Vi kan her se hvor splittet hun er mellem ung og uansvarlig og voksen og ansvarlig, hvordan hun bare gerne vil ”græde”, men også gerne vil være ”overskudsung” med masser af tid og succes.

Digterjegets følelser og tanker svinger konstant. Hun føler både håb og glæde, men også sorg, frygt og vrede.

Ordvalget i denne tekst er specielt knyttet til semantiske felter, og nogle af de semantiske felter der fylder mest er om mad og bananer. Nogle af de ord der ses i det semantiske felt om mad er følgende: trylledej, cocktailpølser, frugt, banan, ostemad, pizza, is, pizzabakke, rødbedejuice, piz-

28

Diemer: 2016. Side 61 linje 10-11.

29

Diemer: 2016. Side 68 linje 24-26 – side 69 linje 1-3.

30

Diemer: 2016. Side 23 linje 4-15.

31

Diemer: 2016. Side 24 linje 18-28 – side 25 linje 1-7.

Side 13

10 zaskorper og mange flere. Det semantiske felt om mad ses i hele bogen og det viser os derfor, at mad fylder rigtig meget hos digterjeget. Ordene ost, pizza, pizzabakke og pizzaskorper bliver alle brugt i en forbindelse med sex, og ses blandt andet på side 14 og 16. Et andet semantisk felt eller form for gentagelse er brugen af ordet banan, som altid ses i en sammenhæng med noget seksu-elt. Sofie Diemer udtaler da også selv følgende om grunden til brugen af lige præcis dette ord, i en artikel fra Vesterbro Bladet:

”Jeg valgte at lave et banantema, fordi det er sjovt og pirrer folks nysgerrighed, og så er det jo et åbenlyst fallossymbol … Bananen er et godt symbol på, hvor sexfikseret et samfund, vi lever i. I dag

er det akavet at spise en banan i det offentlige rum på grund af de associationer, man får…”.^{32}

Med den baggrundsviden og følgende citat: ”jeg drømmer nok/bare om at bolle/på en kæmpe
skumbanan/med en smuk mand/der godt kan forstå/at bananer bare er/den perfekte frugt/helt

                                                        33
praktisk/og fornuftig/sådan som/jeg vil være/når jeg bliver/voksen” er der altså ingen tvivl om,

at banan er et symbol for alt den sexfiksering som Sofie Diemer mener, der finder sted i dag.

Hovedtemaet i digtsamlingen er klart sex, hvor nogle af de andre centrale temaer er mad, som vi ved fra det semantiske felt, internettet og medier, samt digterjegets eget selvbillede. For at finde ud af hvordan disse centrale temaer kommer til udtryk, giver det god mening at fortolke på dem ved at kigge på de sproglige billeder, da man ved at analysere disse, kan finde rigtig meget om hvad Sofie Diemer mener, om det at være ung i dag.

Nogle af disse centrale temaer kommer specielt til udtryk i dette citat: ”jeg tænker på sex/sex med
smserne og kakaduerne/jeg vil have sex i en pizzabakke/smurt ind i ost og sæd/FUCK HVOR JEG
ELSKER OST/jeg vil sejle jorden/rundt i en pizzabakke/bare flyde i mit eget fedt/sende smser med

brevduer”. Hun viser os her, hvor meget hun tænker på sex og ønsket om sex med alt og alle. Hun vil have ”sex med smserne og kakaduerne”, ”sex i en pizzabakke”, og lige pludselig snakker hun om mad, og hvor meget hun elsker ost. Det virker i dette citat som om, at mad på en eller anden måde minder hende om, hvor fed hun er, da hun bare vil flyde rundt i sit eget fedt. På trods af alt det kaos dette citat udstråler, er der noget helt specielt ved det sidste vers i denne strofe, nemlig at

32

Stougaard: 2016.

33

Diemer: 2016. Side 51 linje 24-28 – side 52 linje 1-8.

Side 14

11

hun vil ”sende smser med brevduer”. Due er et symbol på fred og kærlighed^{34}. Dette kan være

Sofie Diemers måde at udtrykke, at selvom man som ungt menneske har alt det sex med alle muli-ge tilfældige personer, lige præcis som digterjeget også har, så skal der stadig være plads til noget så fint som sex med kakaduerne. Man skal huske, at sex også skal være noget fredeligt og kærlig-hedsfyldt.

Digterjeget har et forhold til 3 forskellige mænd, og hun snakker filterfrit om hendes forhold til disse mænd, hendes forhold til sex, hvor liderlig hun er, og hvad hun har lyst til, at mændene skal gøre ved hende. Metaforen i følgende citat beskriver meget godt hvordan digterjeget føler, når

hun er liderlig, og viser også, hvor filterfrit hun snakker om det ”for tiden har jeg det/som om at
jeg/tænder på alt/blodet bruser under huden/kæmpe bølger der/rammer kysten … ”. Her er mål-

området blodet og bølgerne kildeområdet der bruges til at beskrive hvordan hun føler, at blodet bruser i hendes årer, så man kan sige, at hun sammenligner det at være liderlig, med blodet der bruser som bølger.

Digterjegets forskellige forhold og lyst til mænd kan fortolkes på mange måder. Det kan blandt andet være et billede på noget af det der også følger med det senmoderne samfund, nemlig en udvikling der medfører en øget refleksivitet [35], der medfører en masse valg som mennesket nu skal tage stilling til. Man kan også sige, at det er et billede på hvor frustrerende det med at knytte sig til et andet menneske kan være, ønsket mellem fantastisk god sex eller uendelig kærlighed. I strofen på side 18 linje 14-25 har vi en beskrivelse af M.B og MR. MAGIC, hvordan M.BS krop skriger havet og MR. MAGICS spankende hænder der er som bølger mod klitter, her et eksempel på ønsket om noget kaotisk og vildt og på side 47 linje 12-19 et eksempel på hvordan digterjeget også bare ger-ne vil finde en der gerne vil have hende, ligeså meget som hun vil dem. Her fortæller hun at hun er

taget hjem til MR. MAGIC for at afslutte deres forhold ”jeg kunne virkelig/ikke have det der/med at

                       36
han ik/rigtig ville have mig” i disse to eksempler ses altså kontrasten mellem ønsket om noget

vildt og ønsket om noget ægte.

Digterjegets selvbillede, er som nævnt, også noget af det der fylder rigtig meget i digtsamlingen LOL-LITA. Digterjeget lader til at have mange blandede følelser og syn på sig selv. Et eksempel på

34

Stefànsson: 2000.

35

Anthony Giddens

36

Diemer: 2016. Side 47 linje 16-19.

Side 15

12

sidstnævnte kan ses i følgende citat: ”jeg sidder/på mit værelse/foran computeren/googler ud-
regn/mit BMI/jeg tænker/på alle kiloene/jeg kan se dem/på mine lår/hvordan fedt smiler/det giver

                                               37
mig/lyst til pizza og is/med ske/i sengen/bare være alene” . Dette citat giver os altså et billede af,

at digterjeget selv føler, at hun er for tyk. Der anvendes en personifikation til at beskrive, hvordan hun har det med sit fedt, da fedtet bliver gjort til noget levende, som hun føler smiler til hende, og det er måske i hendes billede mere et ondt ”haha hvor er du fed”-smil end et glad smil. Et andet

syn på hendes krop ses i dette citat: ”jeg sagde engang/til en mand/at jeg havde onaneret til/et
nøgenbillede/af mig selv/så grinte han/sagde at/det var det mest narcissistiske/han nogensinde
havde hørt/så blev jeg ret såret/for jeg havde aldrig været/så glad for min krop/end i det øje-
blik”^{38}. Her kommer altså et helt andet selvbillede til udtryk end før, her har digterjeget

nemlig været så glad for sin krop, at hun har onaneret til synet af den. Så der er altså en konstant svingning i digterjegets selvbillede.

Som nævnt er et af de centrale temaer i digtsamlingen også internettet og de sociale medier, og specielt dette tema berører noget af det der kendetegner det senmoderne samfund, nemlig globa-liseringen, som har medført adskillelsen af tid og rum som er et af Anthony Giddens 5 afgørende forhold for hvordan dagens samfund er karakteriseret. Brugen af internettet er blevet større og dermed også brugen af de sociale medier. Hvordan de kommer til udtryk i Sofie Diemers digtsam-

ling ser vi i følgende citater: ”jeg laver en snapvideo af min ostemad/kalder den MOMENTS”^{39} ”jeg

                                                    40
laver instagrambilleder med frugt/tager et selfie med en banan” . Nogen ville måske mene, at der

ikke er noget exceptionelt over en ostemad, men Sofie Diemer udtrykker altså her, at den alligevel er endt med at blive noget man deler med alle sine venner, ligesom at man ”laver instagrambille-der med frugt” og ”tager et selfie med en banan”. Disse udtryk er alle Sofie Diemers måde at be-skrive noget af det hun mener, er en del af ungdommen. Følgende citat beskriver også meget godt noget af det som kendetegner det senmoderne samfund, nemlig netværksindividet: ”jeg laver like-

               41
statistikker i Excel” . Sofie Diemer udtrykker her, at noget af det der specielt fylder på de sociale

medier er ’likes’, og dette kan vi også se ud fra dette citat, det fylder nemlig så meget for digterje-get, at hun sætter sig og laver ”like-statistikker”. Digterjeget beskriver i følgende citat, ved hjælp af

37

Diemer: 2016. Side 13 linje 1-15.

38

Diemer: 2016. Side 25 linje 8-20.

39

Diemer: 2016. Side 7 linje 1-2.

40

Diemer: 2016. Side 6 linje 7-8.

41

Diemer: 2016. Side 6 linje 9.

Side 16

13 en metafor, hvordan udviklingen i brugen af mobiltelefonen påvirker hende, ”… jeg ser tit min mo-

bil lyse op/som om jeg får en sms/uden jeg gør det/det er fantom smser/ubevidst ensomhed/små

                      42
stjerneskud/på nethinden” . Her er ”fantom smser” reel planet og ”stjerneskud” billedsiden.

Sms’er er for digterjeget noget som hun føler, hun konstant skal tage stilling til, og dét at hun skal tage stilling til og forholde sig til alle de sms’er, giver hende en følelse af, at det er noget man ikke kan undgå, og at sms’er er noget der er lige så mange af, som der er stjerne på himlen.

42

Diemer: 2016. Side 12 linje 18-24.

Side 17

14

6 DISKUSSION AF HVORVIDT BOGEN GIVER ET REALISTISK BILLEDE AF AT VÆRE

UNG I DAG.

Ud fra analysen og fortolkningen kan vi nu indkredse nogle af de temaer ved ungdommen som Sofie Diemer prøver at belyse igennem sin digtsamling LOL-LITA, men spørgsmålet er om det bille-de Sofie Diemer giver af ungdommen i virkeligheden er realistisk. De temaer hun gennem sit digt blandt andet belyser, er unges forhold til sex. Det gør hun ved hjælp af et digterjeg der på den ene side snakker åbent og filterfrit om hendes eget forhold til sex og mænd, men på den anden side snakker om hvor meget hun mangler rigtig kærlighed og omsorg, og ønsker en mand der virkelig elsker hende. Med den fortolkning kan vi tænke, at en af de problematikker Sofie Diemer prøver at beskrive, er at ungdommen har fået en tendens til at sex er blevet noget overfladisk og ligegyldigt, og at man skal huske at kærlighed og omsorg mellem mennesker er vigtigere, men det er ikke sik-kert, at der i virkeligheden er en tendens til at vi unge har mere og mere ligegyldig sex. En under-søgelse foretaget blandt 7.676 børn og unge af Statens Institut for Folkesundhed viser i 2013, at unge venter længere med at have deres seksuelle debut. I 2009 havde 34% af alle 15-årige haft sex første gang hvor tallet i 2013 viser sig at være faldet til 21% [43]. Det kan altså ikke være det faktum, at unge har sex tidligere, der ligger til grund for Sofie Diemers behov for at tematisere sex i hendes digtsamling. Omvendt skriver Berlingske Tidende den 8. maj 2016 artiklen ”Sex er blevet en væ-sentlig del af unges CV” [44]. Torben Bechmann Jensen, ph.d og forsker i psykologi, udtaler i artiklen, at grænserne hos unge for hvad de vil vise af deres seksualitet er rykket. Unge ser sig selv som en vare der skal markedsføres, og i dette er seksualiteten blevet en vigtig del af ens image. Torben Jensen belyser i følgende citat noget af det som man vil tro Sofie Diemer også prøver at belyse:

”Sex er blevet mere upersonligt og handler ikke længere om følelser. Man har først sex og finder så bagefter ud af, om man overhovedet vil hinanden på længere sigt. Det er en udvikling, som går hurtigere og hurtigere”, nemlig at sex ikke længere handler lige så meget om kærlighed. Torben Jensens betragtning understøttes af psykologen Ulla Dyrløv som i sin praksis jævnligt møder piger, der har brugt sex som et middel til at højne populariteten og drenge der finder det svært at sex

43

BTs kilde: 2015.

44

Holst: 2016.

Side 18

15 bliver uden følelser [45]. Torben Jensen uddyber til sidst i artiklen, at der naturligvis altid har været

”one night stands”, men at det er som om, at det snarere er blevet en norm, end en undtagelse^{46}.

Selvom man ikke på den seksuelle debut alder kan se den betragtning Torben Jensen og Ulla Dyr-løv gør sig, vil jeg mene de har ret i noget. Vi er som følge af at være født i 1990’erne blevet en del af det der hedder netværksmennesket. Vi er igennem tv’et og de sociale medier vokset op med, at sex er noget som ikke har den store følelsesmæssige betydning, som f.eks. i tv-programmet Para-dise Hotel. Som tidligere nævnt skabes og vedligeholdes den sociale identitet i sociale og kulturelle sammenhænge. Det er altså ikke underligt at normen for hvordan sex skal være bliver ændret, når vi oplever den som vi gør gennem fjernsynet og de sociale medier.

Det andet tema som Sofie Diemer med sit digterjeg belyser, er unges selvbillede. Her har vi som nævnt før et digterjeg, som på den ene side er rigtig glad for sin krop, men på den anden side føler sig alt, alt for tyk. Her anvender Sofie Diemer altså digterjeget til at fortælle, at hun mener, der er en tendens til at unge mennesker har et skidt eller delvist splittet selvbillede. Resultaterne af en undersøgelse fra 2014 kaldet ungdomsprofilen understøtter dette. Undersøgelsen bygger på en række spørgeskemaer om sundhedsadfærd, helbred og trivsel hos 75.000 unge i Danmark på ung-domsuddannelserne STX, HF og erhvervsuddannelsernes grundforløb. Som sagt understøtter den-ne undersøgelse noget af det som Sofie Diemer prøver at tematisere, undersøgelsen viser nemlig at helholdsvis 54% af 41.941 gymnasiepiger og 64% af 933 erhvervsuddannede [47] har en kropsop-fattelse af at de er for tykke. Resultaterne er dog anderledes hos drengene hvor henholdsvis 51% af 26.385 gymnasiedrenge og 41% af 3.156 erhvervsuddannede drenge har en kropsopfattelse der er passende [48]. Tendensen om at unge føler sig for tykke ses altså mest hos pigerne, og det er jo også den unge kvinde som digtsamlingen tematiserer. Et andet resultat i samme undersøgelse, der påviser teorien om at unge piger har det skidt med sig selv, er undersøgelsen om de unges årsag til at være fysisk aktive [49]. Her er den største årsag til fysisk aktivitet, både for gymnasieelever og er-

hvervsuddannede, ønsket om at være/komme i form hvilket selvfølgelig er et positivt. Det ses også

at specielt både gymnasiepigernes og de erhvervsuddannede pigers årsag til at være fysiske aktive

45

BTs kilde: 2015.

46

BTs kilde: 2016.

47

Bilag 1.

48

Bilag 1.

49

Bilag 2.

Side 19

16 er ønsket om at tabe sig eller holde vægten. Der er altså ingen tvivl om, at det billede Sofie Diemer prøver at give os af de unges selvbillede er rigtigt, og det kommer egentlig heller ikke bag på mig at de unge har fået det sådan. Som vi ved fra viden om socialisation, er det specielt den sekundæ-re socialisation der påvirkes fra medierne, og som følge af det senmoderne samfund og net-værksmenneskets indtræden, fylder de sociale medier mere og mere, og det er specielt her, at normen for hvordan man skal se ud og opføre sig i dag bliver ændret. Den perfekte krop og identi-tet bliver konstant idealiseret igennem de sociale medier, så det er altså ikke underligt, at de unge ender op med en identitet hvor det med vægt og kropsidealet fylder enormt meget.

Sidst men ikke mindst belyser Sofie Diemer med sin digtsamling også brugen af internettet og de sociale medier. Det er blevet noget der fylder så meget i vores hverdag, at selv ligegyldige oste-madder bliver værd at dele. En statistik fra 2014 om It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik viser, at der fra er en stigning på 17% af befolkningens 16-74-åriges computer-brug [50]. Der er derfor ingen tvivl om, at den danske befolkning i det senmoderne samfund anven-der computeren mere og mere. En anden statistik fra Danmarks Statistik om It-anvendelse i be-folkningen, som omhandler hvilke befolkningsgrupper der er mest på sociale netværkstjenester, viser, at det er de unge 16-24-årige der anvender de sociale netværkstjenester mest. Her ses nem-lig, at det er 94% af denne aldersgruppe som anvender de sociale netværkstjenester, hvorimod de

35-44-årige anvender netværkstjenester 20% mindre end de unge gør [51]. Disse statistikker fortæl-ler os altså at Sofie Diemers udtryk for at unge anvender de sociale netværkstjenester meget, er helt korrekt. Spørgsmålet er bare om Sofie Diemer har valgt de rigtige sociale netværkstjenester til at belyse lige netop dette. Er det i virkeligheden de sociale apps som instagram og snapchat der fylder hos de unge? En statistik udgivet af socialemedier.dk om antal månedlige brugere på de sociale medier i 2015 viser, at 73% månedligt bruger det sociale medie Facebook, 23% bruger det sociale medie LinkedIn, 18% snapchat, 16% instagram, 12% twitter og 5% Pinterest [52]. Denne stati-stik giver selvfølgelig ikke et konkret billede af præcis hvilke apps det er de unge anvender, men en oversigt over hvilke apps hele befolkningen anvender. Sofie Diemer har altså ret i, at snapchat og instagram er et meget brugt medie, men hun kunne måske have belyst problematikken om unges

50

Bilag 3.

51

Bilag 4.

52

Bilag 5.

Side 20

17 store brug af internettet og medierne endnu mere ved at beskrive noget af det man som ung mø-der på Facebook.

Den sociale identitet bliver som følger af dette senmoderne samfund ændret, og vi bliver nu mere og mere påvirket igennem internet og sociale medier. Sofie Diemers sammenligning af at smser pludselig bliver til en følelse af fantom smser er derfor rigtig god.

Side 21

18

7 KONKLUSION

Ved hjælp af relevant redegørelse, analyse og fortolkning af Sofie Diemers digtsamling og diskussi-on om hvorvidt bogen giver et realistisk billede af at være ung i dag, kan der nu konkluderes, at digtsamlingen LOL-LITA giver et realistisk billede af det at være ung i dag. Som følge af det senmo-derne samfund er der kommet en adskillelse af tid og rum, som gør, at man nu kan sidde foran sin pc eller smartphone og den vej igennem bevare kontakten til sine medmennesker eller måske mø-de andre mennesker. Vi er altså ikke længere tvunget til at være fysisk tilstede for at bevare de sociale relationer, og det er derfor også nemmere at skabe og vedligeholde den sociale identitet.

Det er specielt hos de unge i alderen 16-24 år, at vi kan se brugen af de sociale tjenester, hvor 94% af denne aldersgruppe anvender de sociale tjenester. Sofie Diemer har altså ret i noget når hun tematiserer de unges brug af internet og sociale tjenester i sin digtsamling. Der er heller ingen tvivl om at Sofie Diemer også har ret i sin tematisering af specielt unge kvinders selvbillede. Undersø-gelser viser nemlig, at over halvdelen af unge piger har en kropsopfattelse af at de er for tykke.

Det er jo ikke underligt at der i det senmoderne samfund er kommet en norm, om at man skal væ-re tynd og perfekt, for med indtræden af netværksmennesket er der nemlig opstået en ændring i hvorfra og hvordan de sociale værdier skabes. De unges værdier skabes nu igennem de sociale medier, og det er igennem disse, at det unge menneske iscenesætter sig selv. Det er i det senmo-derne samfund derfor hellere ikke underligt at nutidens unges norm for hvad sex er ændres, da de er som følge af at være født i 1990’erne, er blevet en del af netværksmennesket. De har fået tv og internet ind med modermælken og de unge oplever derfor gennem de sociale medier og diverse reality shows at sex ikke længere er noget der har den store følelsesmæssige betydning. Sofie Diemers digtsamling er altså et meget realistisk billede af unge i dag da de problematikker hun vælger at tematisere også ses ude i virkeligheden.

Side 22

19

8 LITTERATURLISTE

8.1 BØGER:

Bendtsen, Pernille, Mikkelsen, Stine Schou og Tolstrup, Janne S: Ungdomsprofilen 2014, sund-hedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Statens institut for Folke-sundhed og Syddansk Universitet. 2015.

Bjørnstrup, Victor, Mathiesen, Tobias og Skov, Oliver Boserup: Netværkssamfundet, ”Jeg er på, altså er jeg”. Columbus, 2015.

Clausen, Birgitte Prytz, Hjejle, Josefine, Krehan, Kirsten, Magnussen, Sidsel Rastrup, Pilmark, Kri-stian, Safi, Waleed, Schelde, Sylviane, Sørensen, Kjeld Mazanti og Westergaard, Marianne Bart-holdt: Unge og identitet, Scialisation i otte forskellige lande. Columbus, 2012.

Diemer, Sofie: LOL-LITA. Gyldendal, 2016.

Jacobsen, Benny og Outzen, Ove: Liv i Danmark, Grundbog til samfundsfag på c-niveu. Columbus,

2011.

Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, - litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningen Forlag og Systime,

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi, ABC kernestof fra C til A-niveau. Columbus, 2008.

8.2 ARTIKLER - OG MATERIALER FRA INTERNETTET:

Bechsgaard, Vickie Ravn: Digtanalyse, Analysesiden. http://analysesiden.dk/digtanalyse/. Besøgt
d. 15/12-2016
Danielsen, Mikael: Sociale medier 2015 i Danmark. Socialemedier.dk. 7/7-2015.
https://www.socialemedier.dk/sociale-medier-2015-i-danmark/. Besøgt d. 19/12-2016.

Holst, Helene Kristine: Sex er blevet en væsentlig del af unges CV. Berlingske tidende. 8 maj 2016.

http://www.b.dk/nationalt/sex-er-blevet-en-vaesentlig-del-af-unges-cv. Besøgt d. 19/12-2016.

Stougaard, Julie: ”Personligt spiser jeg aldrig en banan uden at knække den over først”. Bladet

Vesterbro, minby.dk. 29 april 2016. http://minby.dk/vesterbro-bladet/personligt-spiser-jeg-aldrig-en-
banan-uden-at-knaekke-den-over-foerst/. Besøgt d. 19/12-2016.

Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard: Central- og Interaktionslyrik. Danskfaget, Dansk i gymnasiet. 17

november 2016. http://gymdansk.weebly.com/central--og-interaktionslyrik.html. Besøgt d. 14/12-
2016. Besøgt d. 15/12-2016.
Stefànsson, Finn: duer (Symbolik). Gyldendal, Den Store Danske. 18/4-2000.
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Fugle/Duer/duer_(Symbolik). Besøgt d.
16/12-2016.

Side 23

20

Stilling, Oliver: Sociale medier ændrer alt: Vores børn vil aldrig lære at have et privatliv. Politiken.

24 januar 2014. http://politiken.dk/kultur/medier/article5550857.ece. Besøgt d. 22/11-2016.

BT: Danske unge udskyder sex-debut: Så gamle er de første gang. BT. 24 november 2015.

http://www.bt.dk/danmark/danske-unge-udskyder-sex-debut-saa-gamle-er-de-foerste-gang.
Besøgt d. 19/12-2016.

Side 24

21

9 BILAG

9.1 BILAG 1:

Bendtsen, Pernille, Mikkelsen, Stine Schou og Tolstrup, Janne S: Ungdomsprofilen 2014, sund-hedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Statens institut for Folke-sundhed og Syddansk Universitet. 2015. Side 38.

9.2 BILAG 2:

Bendtsen, Pernille, Mikkelsen, Stine Schou og Tolstrup, Janne S: Ungdomsprofilen 2014, sund-hedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser. Statens institut for Folke-sundhed og Syddansk Universitet. 2015. Side 27.

9.3

9.4 BILAG 3:

Bjørnstrup, Victor, Mathiesen, Tobias og Skov, Oliver Boserup: Netværkssamfundet, ”Jeg er på, altså er jeg”. Columbus, 2015. Figur 1.3 side 14.

9.5 BILAG 4:

Bjørnstrup, Victor, Mathiesen, Tobias og Skov, Oliver Boserup: Netværkssamfundet, ”Jeg er på, altså er jeg”. Columbus, 2015. Figur 1.4 side 15.

9.6 BILAG 5:

Danielsen, Mikael: Sociale medier 2015 i Danmark. Socialemedier.dk. 7/7-2015.
https://www.socialemedier.dk/sociale-medier-2015-i-danmark/. Besøgt d. 19/12-2016.