Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Mørkt Stof i Fysik A og Dansk A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SRPDansk AFysik A 43 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Dansk A, Fysik A og fylder 43 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Indledning
  • Detektion af mørkt stof
  • Massebestemmelse af galakser og galaksehobe ved rotationskurver
  • Gravitationel linseeffekt
  • Observationer af røntgenstråling
  •  Massebestemmelse ved røntgenstråling
  • Lys fra henfald af mørkt stof
  •  Henfald af sterile neutrinoer
  • Hvad er mørkt stof?
  • Modifikation af tyngdeloven over kosmiske afstande
  •  Fordele og ulemper
  • Mørkt stof er almindeligt baryonisk stof
  • Mørkt stof er uopdagede elementarpartikler
  • Delkonklusion
  • Artikel til Illustreret Videnskab om mørkt stof
  • At formidle viden - på en god måde!
  • Videnskabelige kommunikation
  • Faglig kommunikation
  • Faglig formidling
  • Populærvidenskab
  • Artiklen
  • Det retoriske pentagram
  •  Emne
  •  Afsender
  •  Omgivelser
  •  Modtager
  •  Sprog
  •  Sammenligninger
  •  Aktivt og passivt sprog
  •  Analytisk og syntetisk sprog

Uddrag fra opgaven

Indledning

Alt det stof der findes i menneskets umiddelbare hverdag, er sammensat af de samme byggesten, nemlig atomer. Dig, mig, denne opgave, jordkloden, Solen, og alt hvad vi ellers kan se på nattehimlen en stjerneklar nat. Men når man på sådan en nat læner hoved tilbage og kigger op i det tilsyneladende tomme rum, kan man spørge sig selv, om der måske findes mere mellem himmel og jord, end det øjet umiddelbart ser. Om der skulle være mere mellem himmel og jord, plejer unægteligt at være et retorisk eller religiøst spørgsmål, men faktisk har det igennem de seneste årtiers forskning vist sig, at atomerne, og de elementarpartikler de består af på subatomart niveau, kun udgør nogle få procent, af alt det stof der findes i Universet. Langt det meste stof vekselvirker meget svagt med almindeligt stof, og er derfor blevet døbt mørkt stof . Denne opgave omhandler netop dette mørke stof.

Jeg vil først beskrive fire forskellige metoder til detektion af mørkt stof. Her har jeg valgt at gå en lille smule mere i dybde ved en af metoderne, nemlig observationer af røntgenstråling fra en meget varm og tynd gas. Det har jeg gjort, fordi jeg som udgangspunk mener, at det tit er mere interessant at fordybe sig i et enkelt emne, i stedet for at behandle mange overfladisk. Jeg har naturligvis fundet en mellemvej, da jeg også skal beskrive de andre metoder, så det er hovedsagligt den korte historiske oversigt, der adskiller røntgenobservationerne fra de andre metoder.

En af de andre metoder til detektion af mørkt stof, som jeg skal beskrive, er lys fra henfald af mørkt stof. Begrebet henfald benyttes meget bredt i forbindelse med mørkt stof, men jeg har vurderet, at teoretiske oscillationer mellem sterile og aktive neutrinoer må kunne beskrives under dette begreb. Efterfølgende vil jeg fremføre og diskutere forskellige teorier om, hvad mørkt stof kan være. Som en overgang til den formidlingsfaglige del af opgaven, vil jeg her skrive en artikel, tilegnet det populærvidenskabelige tidsskrift Illustreret Videnskab.

For at følge op på det, vil jeg diskutere hvilke valg og fravalg, der har været involveret i skriveprocessen. Og argumentere for hvorfor jeg har valgt, som jeg gjorde. Jeg har valgt at tolke, det at jeg skal begrunde og diskutere den valgte formidlingsform, som om at jeg skal begrunde og diskutere selve indholdet af min artikel.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm