SRP: Analyse af "Bundfald" af Lisbeth Zorning

Side 1

Studieretningsprojekt – 2016/17

3k

Fag: Vejleder:

Samfundsfag A

Dansk A

Område:

Hvorfor er der så få, der bryder den sociale arv, på trods af, at den danske velfærdsstat prøver at udligne sociale og økonomiske forskelle?

Opgaveformulering:

Redegør for samfundsfaglige teorier og begreber, der knytter sig til problemstillingen.

Analyser “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zorning og Mikael Lindholm med særligt fokus på personer, relationer og miljø.

Diskutér hvorvidt den danske velfærdsstat fremmer den sociale mobilitet. Du skal i din diskussion inddrage sagen omkring Karina

Pedersen, der voksede op i ‘Korskærparken’, Fredericia.

Opgavens omfang: 15-20 sider

Side 2

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

FREDERICIA GYMNASIUM

Abstract

This study examines social inheritance, the declining amount of mould breakers and the Danish welfare states redundancy, with focus on public debates and portrayals of the low-er class in society. In order to answer the assignment, the paper will account for relevant social science theories and terms. During the analysis of the novel “Bundfald” by Lisbeth Zornig and Mikael Lindholm, characters, relations and setting will be put into focus, along with the use of language, to find out how these elements help the readers identifying them-selves in the book. The question whether the Danish welfare state encourages social mo-bility and whether the society could do without the Danish welfare state, forms the basis of the discussion. The study concludes that a possible reason to the declining amount of mould breakers, regardless of the welfare state’s attempt to neutralise the social and eco-nomical differences, might be caused by the lack of morality among the lower social class.

Side 3

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

FREDERICIA GYMNASIUM

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................... 2 Relevante samfundsfaglige teorier og begreber ........................................................... 3 Pierre Bourdieu ................................................................................................................................................................ 3 Anthony Giddens ............................................................................................................................................................ 3 Adskillelse af tid og rum ............................................................................................................................................. 4 Udlejring af de sociale funktioner .......................................................................................................................... 4 Øget refleksivitet ............................................................................................................................................................ 4 Morten Ejrnæs .................................................................................................................................................................. 5 Relevante begreber: ........................................................................................................................................................ 6 Analyse af “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm ........................ 7 Bettina ................................................................................................................................................................................. 7 Connie ................................................................................................................................................................................. 8 Malene ................................................................................................................................................................................ 9 Ronny ............................................................................................................................................................................... 10 Sprog ................................................................................................................................................................................ 10 Fremmer den danske velfærdsstat den sociale mobilitet? .......................................... 13 Konklusion ................................................................................................................. 16 Litteraturliste ............................................................................................................. 17 Trykte værker ................................................................................................................................................................ 17 Tidsskrifter ..................................................................................................................................................................... 17 Links ................................................................................................................................................................................. 17

Side 4

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

2

FREDERICIA GYMNASIUM

Indledning

Det er svært at forestille sig, at der findes et Underdanmark, som blandt andet forfat-ter, debattør og tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig og forfatter og de-battør Karina Pedersen, beskriver i deres bøger og debatindlæg. Bøger og debatindlæg som er skrevet for at give over- og middelklassen et indblik i den forfærdelige og barske hverdag i Underdanmark, præget af vold, stoffer, alkohol og seksuelt misbrug. Mange sam-fundstænkere har opstillet teorier for hvad der skal til for at bryde den negative sociale arv.

Med en så god velfærdsstat som den danske, spørger folk sig selv efter opdagelsen af de absolut nederste lag i samfundet sig selv hvordan man kan falde igennem sikkerhedsnettet, og sætter dermed også spørgsmålstegn ved hvad, den danske velfærdsstat egentlig gør for det såkaldte Underdanmark - er velfærdsstaten spild af penge og ressourcer, eller sikre den Danmarks fremtid gennem uddannelse og økonomisk og rådgivende hjælp til det vi be-nævner underklassen.

I løbet af denne opgave vil en redegørelse af relevante, samfundsfaglige begreber såsom mønsterbrydere, social arv, social mobilitet og teorier som Bourdieu, Giddens og Ejrnæs har udviklet på baggrund af sociologien i det senmoderne samfund, hjælpe til en bedre for-ståelse for emnet. Analysen af bogen ”Bundfald” af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm vil via sit fokus på personer, relationer og miljø blandt andet også undersøge hvordan tidli-gere nævnte fokuspunkter og de sproglige virkemidler hjælper læseren uanset social klasse til at identificere sig med bogen, og forholde sig til problemet om den sociale arv og det mørke Underdanmark. Lige netop det mørke Underdanmark forsøger Karina Pedersen igennem sin bog ”Helt ude i hampen” at belyse. Karina Pedersen får igennem belysningen af de nederste social lag samt belysningen af den danske velfærdssats dårlige sider pointe-ret. Karina Pedersen forsøger igennem hendes oplevelse af den danske underklasse at ska-be en debat omkring velfærdsstaten og dens eksistens. En debat der omhandler manglende moral i underklassen, og dobbeltmorale hos debattøren. Spørgsmålet er altså om man egentlig kan undvære den danske velfærdsstat, og dens hjælp på vejen mod et liv med til-værelse?

Side 5

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

3

FREDERICIA GYMNASIUM

Relevante samfundsfaglige teorier og begreber

Pierre Bourdieu

Ordet habitus stammer fra latin [1], og betyder beskaffenhed. I Bourdieus habitus teori bliver lige netop menneskets beskaffenhed undersøgt ud fra fire kapitaler. Kapitalerne kan be-skrives som ressourcer, ressourcer der varierer fra person til person alt afhængig af bag-grund, opvækst og mulighed for udvikling. Ressourcer, eller habitus, er altså afgørende for, hvem du er som person, og hvordan du reagerer og handler i forskellige situationer og sammenhænge. De forskellige kapitaler, og individets habitus fungerer som en refleks.

Man kan være fristet til at blande habitus og opdragelse sammen. Forskellen er dog, at ha-bitus som sagt vil fungere som en refleks, og man som regel ikke kan forklare, hvorfor man handlede lige netop på den måde, man gjorde. Opdragelsen derimod er bevidst og bærer præg af, hvordan forældre ønsker, deres afkom skal handle i givne situationer.

Bourdieus fire kapitaler:

- Økonomisk kapital: Økonomiske ressourcer

- Social kapital: Sociale kontakter og socialt netværk.

- Kulturel kapital: Uddannelse og dannelse

- Symbolsk kapital: Sprog og prestige

Bourdieu mener altså, at forældrenes kapitaler, med stor sandsynlighed, vil præge afkom-mets forskellige kapitaler. Er du for eksempel vokset op i en familie med kulturel kapital, vil du med stor sandsynlighed opnå en god uddannelse [2]. Pierre Bourdieus Habitus teori, er på mange måder en “vis-mig-dit-køleskab-og-jeg-skal-sige-dig-hvem-du-er” teori. Bourdi-eus habitus og kapitalbegreber kan være afgørende for at forstå, hvad social arv er [3].

Anthony Giddens

Giddens holdning til Bourdieus habitusteori er, at den hører til i det traditionelle samfund.

Giddens har derfor lavet sin egen teori med fokus på tre forhold, han mener, passer ind i

det senmoderne samfund^{4}.

1

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/habitus

2

Sociologi ABC. Figur s. 110

3

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv?highlight=so

cial%20arv
4

https://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

Side 6

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

4

FREDERICIA GYMNASIUM

Adskillelse af tid og rum

Giddens mener, at tiden og det fysiske rum er blevet ophævet på grund af de mange nye teknologier. Hvilket vil sige, at hvor det før i tiden tog lang tid at rejse og kommunikere, har moderne transportmidler, mobiler og internet ophævet det fysiske rum. Med ophævel-sen af det fysiske rum, er individet altså frit, og har mange muligheder foran sig.

Udlejring af de sociale funktioner

Giddens mener, at det er på baggrund af adskillelsen af tid og rum, at udlejringen sker.

Giddens skelner mellem to typer af udlejringsmekanismer: Symbolske tegn og ekspertsy-stemer. De symbolske tegn kan, ifølge Giddens, være penge, der hjælper med at adskille tid og rum ved at muliggøre aktiviteter på tværs af tid og rum. Symbolske tegn er altså ud-vekslingsmedier, som kan sendes videre uden hensyntagen til særlige karakteristika hos de individer eller grupper, der har med dem at gøre på et givent tidspunkt. Giddens mener tilmed, at penge blot er en upersonlig målestok, og tillagt alt for megen tillid.

Ikke nok med vores store tillid til pengene, så mener Giddens også, at det senmoderne samfund er præget af ekspertsystemer. Ekspertsystemerne kræver, ligesom de symbolske tegn, også ekstrem tillid. Ekspertsystemerne kan for eksempel være, når du sætter dig i et fly, så ved du, at der er en pilot og dermed en ekspert inden for området flyvning, der skal flyve dig fra a til b, og du stoler på eksperten med uddannelsen og på eksperten, der har sørget for, at flyet er skruet rigtig sammen. Men udover din tillid til eksperterne, er der stadig en risiko for, at et eller andet kan gå galt, en risiko vi ikke kan gøre noget ved, men blot stole på, at systemet er sikkert. Den store tillid til systemerne, og nødvendigheden af tilliden, erklærer Giddens smal tilhænger af Ulrich Becks teori omkring risikosamfundet [5].

En væsentlig grund til udlejringen af de sociale relationer kan også skyldes kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet [6]. Efter kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, er pasning og opdragelse i høj grad overdraget til offentlige institutioner såsom børnehaver og skoler.

Alt sammen opgaver kvinderne tog sig af, inden de tog skridtet ind på arbejdsmarkedet.

Øget refleksivitet

Giddens mener, at individet bør danne sin identitet igennem den øgede refleksivitet ud fra de valg og beslutninger, individet selv foretager, altså “learning by doing”. Den øgede re-fleksivitet er dermed tilpasset det senmoderne samfund, hvor man selv har indflydelse på

5

Sociologi ABC. Side. 74

6

https://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

Side 7

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

5

FREDERICIA GYMNASIUM sin identitet, modsat det traditionelle samfund, hvor ens identitet var forudbestemt og i høj grad influeret af forældrenes beskæftigelse og identitet. Med andre ord mener Giddens, at den sociale arv prægede individet meget mere i det traditionelle samfund, end i det senmo-derne samfund. Den øgede refleksivitet har også tillid som nøglebegreb i de valg, der skal træffes i løbet af identitetsdannelsen. Et vigtigt og kompliceret valg kan for eksempel være hvilken videregående uddannelse, man skal vælge. Et valg som dette er også præget af tillid til de informationer, eksperterne videregiver, og dermed også tillid til det universitet,

man har valgt.^{7}

Morten Ejrnæs

Ejrnæs forholder sig kritisk til begrebet social arv. Han mener blandt andet, at den diskurs, der er skabt om emnet ”social arv”, har påvirket politik såvel som forskning. Ejrnæs me-ner, begrebet bliver brugt forkert. Undersøgelser viser, at 75% af professionelle inden for området, tolker social arv som en negativitet, der overføres fra forældre til børn. Denne fortolkning af begrebet kan skyldes ordet “arv”; et ord vi oftest forbinder med overførsel af fysiske såvel som psykiske træk gennem generationerne. Ejrnæs har på, baggrund af be-grebets diskurs, valgt at pege på “chanceulighed” som en mere præcis betegnelse. “Chan-ceulighed” vil altså sige, at det er individets opvækstbetingelser, der kommer til at præge individets identitetsdannelse, og ikke forældrenes overførsel af fysiske og psykiske egen-skaber.

Ejrnæs har arbejdet på en netværksteori efter at fundet ud af at forebyggende arbejde vil spare staten og samfundet mange penge, når det gælder institutioner som for eksempel sko-le og børnehave. Forebyggelsen skal ske gennem oprettelse af et professionelt netværk, hvis den unge ikke selv har et brugbart netværk i sit eget miljø. [8]

- Uformelle netværk: Kan for eksempel være familie, venner og andre selvvalgte re-lationer. Et andet kendetegn kan være den fælles interesse, der er i netværket.

- Formelle netværk: Der vil ofte være uoverensstemmelser i magtforholdet. Det vil også være præget af regler og kontrakter. Det kan for eksempel være en chef og den underordnede, eller en pædagog i en institution.

7

https://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

8

“Det ved vi om social arv”. Morten Ejrnæs. side 35.

Side 8

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

6

FREDERICIA GYMNASIUM

- Det 3. netværk: Er et netværk til personer, der udfører frivilligt arbejde Dette net-værk kan være en blanding mellem formelt og uformelt netværk. Et eksempel på det 3. netværk kan være en træner til en fritidsaktivitet.

En vigtig pointe ved de tre netværksformer er, at det i de vigtige relationer er karakteren, der har betydning for om relationens betydning for det enkelte menneske bliver forståelig.

Det vil sige at et godt netværk og en god relation bygges op omkring gensidighed, og glæ-den ved at give noget for senere at få noget retur. Morten Ejrnæs sætter altså stort fokus på at møde individet i komfortzonen og derigennem skabe et godt netværk og en god relation

         9
til individet .

Relevante begreber:

For at få en bedre forståelse for, hvad social arv egentlig er, vil det være væsentligt at gen-nemgå og redegøre for social arv og nøglebegreberne, der forholder sig til emnet.

Når der tales om social arv, skelnes der mellem negativ social arv og positiv social arv.

Hvis man lytter til Bourdieu, vil han definere negativ social arv som værende underskud på de forskellige kapitaler, og positiv social arv som værende overskud af kapitalerne. Ejrnæs derimod mener, at begrebet social arv er præget af en diskurs hvilket medfører, at de fleste får negative associationer, når det høres eller anvendes, og foretrækker begrebet “chance-

ulighed”^{10}.

Mønsterbrydning er et begreb, der ofte bliver forvekslet med social mobilitet, hvilket godt er forståeligt. Ifølge Lisbeth Zornig er en mønsterbryder en person fra et dysfunktionelt miljø, der skaber en bæredygtig tilværelse i livet ved hjælp af øget social kapital samt øko-nomisk kapital. Social mobilitet derimod, handler blot om at stige i samfundets klasser gennem for eksempel bedre uddannelse. Eksemplet kan være en helt almindelig funktionel familie, der får sin første student, eller sin første dimitterede universitetsstuderende [11]. Sam-fundet kan ved hjælp af push- og pullfaktorer, hjælpe mønsterbryderne på vej. Hjælpen til mønsterbryderne sker gennem pushfaktoren, hvilket for eksempel kan være lektiehjælp til et barn fra en dysfunktionel familie for at skubbe barnet på vej mod en lysere fremtid. Pull-faktoren skaber mere negativ social arv, og dermed færre mønsterbrydere. Et eksempel på pullfaktoren kan være et barn fra et dysfunktionelt hjem, uden lektiehjælp og med et ansvar for for eksempel at passe mindre søskende, fordi forældrene arbejder om natten. Denne

9

http://f09sociologi.wikispaces.com/Giddens+(om+social+arv)+og+Ejrnæs

10

”Pædagoger, forskere og diskursen om social arv”. Morten Ejrnæs. Side 6-11.

11

https://e10sociologi.wikispaces.com/Mønsterbrydere

Side 9

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

7

FREDERICIA GYMNASIUM pullfaktor vil dermed trække barnet mod den negative sociale arv, og forhindre barnet i at danne sin egen identitet gennem egne beslutninger og erfaringer [12].

For at runde den redegørende del af, så vil en bedre forståelse for teorier og begreber give en bedre forståelse for resten af opgaven. De mest centrale begreber, der er redegjort for, er begreber, man meget ofte vil støde på i forbindelse med social arv og mønsterbrud. Begre-bernes betydning, og teoriernes omfang vil dermed have relevant betydning for den senere analyse og diskussion og generelle forståelse for opgaven.

Analyse af “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm

Romanen “Bundfald” af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm er en socialrealistisk fortæl-ling, skrevet på baggrund af Zornigs egen opvækst i Underdanmark [13]. Undervejs i analysen vil der være eksempler på, hvordan Zornig har trukket paralleller mellem hendes eget liv og handlingen i bogen. I analysen vil der, via teorierne og begreberne fra redegørelsen, blive fokuseret på hvordan personerne i bogen påvirkes af den sociale arv under deres identitetsdannelse.

“Bundfald” er en bog med mange hovedpersoner. Fælles for størstedelen af hovedperso-nerne er, at de er blevet groft misbrugt gennem det meste af deres opvækst, uden hjælp fra nogle voksne. Disse personer har i deres voksenliv fundet sammen i en hemmelig gruppe, der kaldes “DBBF - De Brændte Børns Familie”. “De Brændte Børns Familie” tilbyder den hjælp til Underdanmarks børn, som de aldrig selv fik. I “De Brændte Børns Familie” vil det være relevant at se på personer som Bettina, Connie og senere Malene.

Bettina

Bettina har det operationelle ansvar i “DBBF”, og bliver af Connie beskrevet som en hård

                                                                 14
nyser, “Connie mistænkte, at Bettina brugte dem til uautoriserede strafaktioner.” ”Hvad

enten Bettina stod bag eller ej, så skrev hun ofte sine egne regler.” [15] ”Bettina, som havde forholdt sig tavs under det meste af mødet(…)” [16], under en præsentationsrunde for at byde Malene velkommen i “DBBF”, havde de andre åbnet op for deres forfærdelige opvækst, men Bettina holdt tilbage. Man ved derfor blot ,at Bettina er blevet misbrugt som barn, men ikke af hvem, og hvordan det skete. Læseren får blot at vide at “Det var svært at tro, at hun for ikke længe siden havde været overvægtig af trøstespisning. Hun havde sin egen

12

https://e10sociologi.wikispaces.com/Mønsterbrydere

13

https://dsn.dk/nyt/teasertekster/noid?q=Underdanmark

14

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 19.

15

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 19.

16

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 88.

Side 10

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

8

FREDERICIA GYMNASIUM historie.” [17] Det er dog ingen tvivl, om at Bettina er blevet ødelagt, og at hun sammen med de andre i “DBBF” har lyst til at hævne sig. For eksempel efter Bettina, Lukas og Hans var på besøg hos en mand, der havde misbrugt sine børn, hustru og hund, og kvitterer mandens ugerninger ved at smide ham i en flismaskine, så han mister begge sin arme. “Du skulle have styret dig. Nu har du ingen hænder og arme mere, du kan gøre skade med.” [18] En væsentlig ting at tilføje ved Bettina og hendes arbejde, er hendes relation til Hans og Lukas

“Unge mænd, som Bettina havde samlet op af rendestenen og givet et liv med ny me-ning” [19], som Connie beskriver dem. Hans og Lukas er to unge mænd, der hjælper Bettina med de “uautoriserede strafaktioner”, og har som resten af personerne i “DBBF” ikke haft nogen nem opvækst. “(...)kunne det lige så godt have været Lukas´ lillesøster , der sad dér, Med alt, hvad hun var blevet udsat for. [20]

Connie

Connie Hansen der er den efterretningsansvarlige i “DBBF” er 35 år, og har som de andre oplevet en meget hård barndom “Da Jens, min bror, var tolv, tog mor til Costa del Sol i to uger med en veninde og efterlod os uden en krone.” [21]

Connie havde en storebror, der tog hånd om sin søster, også selv om det gjorde ondt “Jens forsvandt en aften og kom sent hjem. Han havde penge, da han kom tilbage, så vi kunne købe mad. Jeg fandt aldrig ud af, hvad det var han havde gjort for at få dem, men jeg er sikker på, at det ikke var noget rart.” [22] Connie og Malene møder hinanden, da de begge er på bunden af deres liv “Vi var vist rivaler på det samme marked. Jeg nåede at være sammen med mindst hundrede mænd, før jeg blev seksten. Ved ikke helt, hvem af os der har rekorden.” [23] Connie er altså vokset op i et miljø, hvor det for hende var meget normalt, da hun blev 14 “gik jeg i byen i Nak-skov og knaldede alle mænd, jeg kunne få fat på. Bare de købte mig en bajer” [24] Og dermed også for mændene at købe sig til sex hos mindreårige for alkohol. Ifølge Malene vil et ban, have brug for kærlighed og tryghed “Hvis man kan få lidt kærlighed ved at lade en voksen gøre noget ved én, så kan det være bedre end ingenting.” [25]

- hvilket kan være en af årsa-gerne til deres prostitution. Connie har igennem fortællingen utrolig svært ved at færdes

17

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 25.

18

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 250.

19

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 19.

20

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 125.

21

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 78.

22

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 78.

23

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 79.

24

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 79.

25

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 156.

Side 11

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

9

FREDERICIA GYMNASIUM nær Bettina, en af grundene kan være den manglende kontrol “Og det gjorde det svært for Connie at kontrollere Bettina. Hvilket irriterede Connie inderligt.” [26]. En anden årsag til deres dårlige forhold kan være deres differentierede syn på, hvordan folk skal straffes “Og hun var i opposition til Connie, der advokerede for straf uden fysisk vold (...)” [27] Udover sin dårlige relation til Bettina, har Connie et bedre forhold til Malene “Hun har været på det samme børnehjem som jeg.” [28]

Hvilket også kan være grunden til at hun tog kontakt til

Malene, for at få hende med i “DBBF”.

Malene

Malenes historie om at vokse op i Nakskov minder ifølge hende selv meget om Connies opvækst “Så blev Malene alvorlig igen. “Min historie ligner Connies,” sagde hun. “Min mor drak, det gjorde min stedfar også. Han misbrugte mig. Det gjorde andre også.” [29] I dag lever Malene en bæredygtig tilværelse, og “Læste på universitet, fik tre børn og gør karriere. Fucking mønsterbryder” [30] Malene sidder i dag som administrerende direktør i IQ Group, efter at have arbejdet og knaldet sig vej til toppen. “Derfor havde hun udviklet en metode, hvor hun leverede på en måde i sengen, så de kom igen (...) indtil de var møre og klar til at sætte hele deres virksomhed på den anden ende for at sikre hendes gunst ved at give IQ Group en god ordre.” [31]

Malene er en meget målrettet og bevidst kvinde, hvis tin-gene ikke går efter hendes hoved, så skal det nok komme til det. Da Malene er på vej tilba-ge fra et ordre knald bliver hun voldtaget. “Så tav hun og holdt op med at gøre modstand.

Hun havde været her før. Modstand gjorde det værre.” [32]

Her bliver Malene mindet om den forfærdelige opvækst med misbrug , som hun har haft, og rent instinktivt “koncentrerede hun sig om at indstille hjernen på uendeligt og forsvinde. Det var ikke hendes krop. Hun kunne ikke mærke noget. Hun var ikke her.” [33]

Malene har, ligesom de andre fra “DBBF”, en trang til at hævne sig på de mennesker, der ødelægger liv, “Han skulle ødelægges. Hans job. Hans karriere. Hans ægteskab. Hun ville efterlade hans liv i ruiner. Det ville blive en god hævn. Og hun vidste lige, hvordan hun skulle gøre det.” [34]

Malene og Connie har altså til fælles, at de ikke ønsker at straffe personen fysisk, men gennem personens egne hand-

26

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 20.

27

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 19.

28

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 155.

29

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 79.

30

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 79.

31

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 25.

32

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 39.

33

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 39.

34

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 40.

Side 12

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

10

FREDERICIA GYMNASIUM linger spolere personens liv, og gøre det til et mareridt, ligesom offerets liv også bliver i de fleste tilfælde. Malenes bror Ronny spiller også en central rolle i bogen. Ronny og Malenes forhold bliver i begyndelsen beskrevet som værende godt, men da Ronny dør under mysti-ske omstændigheder, vil Malene finde ud af, hvad der stikker under. “Som sagt har jeg lavet lidt research (...) Angående Ronnys død. Der er en masse besynderligheder.” [35] Ronny

Bogen er delt op i aktuel handling hos hovedpersonerne og flashbacks til, da Ronny var i live. Ronny havde lidt under den negative sociale arv, og efter den tragiske opvækst var der “Ingen tvivl om, at Ronny havde været et dårligt liv. Mildest talt. Han var blandt meget andet HIV-positiv og havde været et helt omvandrende apotek.” [36] Ronny havde børn fra tidligere forhold, børn han ikke længere så, og ikke længere tænkte på. “Du ødelagde ikke bare mit liv, du efterlod også et barn. Det er hende, du knalder, din lede satan” [37] ”Var det ikke nok, at du misbrugte mig og voldtog mig og så efterlod mig i helvede” [38] Ronny formår altså ikke at få brudt den sociale arv, og han misbruger og voldtager sin daværende kære-ste. Senere møder Ronny, uden at vide det, sin datter, som han senere får et seksuelt for-hold til. Den negative sociale arv afspejles også i det faktum, at Ronny er kriminel, og som tidligere nævnt misbruger.

Sprog

Zornig og Lindholms sprog i “Bundfald” er utroligt enkelt, og overlader ikke meget til fan-tasien. Læseren gives ikke mulighed for at bruge sin fænomenologiske tilgang, og tilegne-de viden til selv at digte lidt med på handlingen, som vi ser hos en forfatter som Helle Hel-le. Sprogets stil ændrer sig løbende i bogen, og afhænger meget af, om det er Ronnys eller Malenes synsvinkel. De repræsenterer hver sin del af samfundet, henholdsvis offer for den negative sociale arv, misbruger og kriminel og den universitetsuddannede med familie og tilværelse. Fløjlshandskerne ryger af hver gang man følger Ronnys tankegang “Han sked blod i én uendelighed, indtil røvhullet vænnede sig til at få stukket en pik ind” [39] Sproget er meget kedeligt og enkelt og minder mest om jargonen i den laveste socialgruppe, der også bliver omtalt i bogen. Specielt Malenes sexscener bliver nøje beskrevet, men det bliver en beskrivelse, der gør det udholdeligt at læse. “Hun lagde armene om hans nakke, lod ham få

35

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 445.

36

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 374-375.

37

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 115.

38

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 115.

39

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 241.

Side 13

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

11

FREDERICIA GYMNASIUM manddommen ud, og så trængte han ind i hende. Hun stønnede højt. Han var stærk.” [40] Sproget, Zornig og Lindholm benytter, specielt i de erotiske scener, er altså medvirkende til, at bogen læses med seriøsitet, og at scenerne lige nøjagtig bliver erotiske og ikke por-nografiske. Dog tages der også stor afstand fra børnepornografi igennem sproget, da dette bliver beskrevet med stor foragt, og selve akten aldrig bliver beskrevet, blot reaktionerne på det. “De lod videoen køre, indtil drengen brød ud i et skingert hyl af smerte, der fik hå-rene til at rejse sig på Malene.” [41]

Ud fra sproget i bogen rammer den en meget bred mål-gruppe. Bogen er nem at gå til, med et forståeligt sprog. Skulle der være et begreb eller andet, man ikke forstår, bliver det helt sikkert forklaret. De korte sætninger i bogen efterla-der noget at ønske, og skaber en næsten opremsende fornemmelse hos læseren, samtidig er netop denne skrivemåde med til at karakterisere miljøet og personerne. Zornig og Lind-holm understreger i efterskriftet, at handlingen i bogen er fiktion, men at flere personer og begivenheder er kraftigt inspireret af virkeligheden. Med en smule baggrundsviden om Lisbeth Zornig, er der også flere ting der går igen fra hendes eget liv i bogens handling.

Bogens anden sidste sætning “Hævn er mit mellemnavn.”^{42} minder til forveksling om hen-

des egen bog “Zornig - vrede er mit mellemnavn”. Lisbeth Zornig har flere gange beskre-vet sit ophold på Hylleholt som en dannelsesrejse, en dannelsesrejse hvor man kom op til forstanderen og spiste fin middag en gang om måneden og lærte hvilket bestik, man starte-de med, og hvordan man holdt på et vinglas. Netop det med vinglasset går igen under Lis-beth Zornigs foredrag, men også i bogen “Hun holdt ikke om stilken, men havde hånden om selve glasset, så det fedtede til. Minus ved dannelse.” [43]. Eftersom bogen er dedikeret til René, Lisbeth Zornigs bror, og skrevet med udgangspunkt i hans dødsfald, kan bogen næ-sten ikke undgå at lade sig kraftigt inspirere fra Lisbeth Zornigs eget liv. Selv om miljøet i bogen kan være svært at forestille sig, så forsikrer Zornig og Lindholm i efterskriften, at det altså for nogle mennesker er hverdag og virkelighed. Zornig og Lindholm formår at gøre en fiktionsbog troværdig ved at give den et mix af både fakta og fiktionskoder. De benytter sig blandt andet af fiktive personer og steder [44]. Samtidig bliver fiktionen dog også brudt af aktuelle personer og steder. For eksempel da de nævner Madeleine McCanns fors-

40

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 471.

41

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 146.

42

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 490.

43

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 96.

44

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 491.

Side 14

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

12

FREDERICIA GYMNASIUM vinden [45]. Lige netop efterskriften i “Bundfald” er med til at gøre skildringen af miljøet realistisk, blandt andet da de på de sidste tre sider [46] eksemplificerer de aktuelle sager, der har været omtalt i de medier, bogen har ladet sig inspirere af. Blandingen af de forskellige miljøer og det vekslende sprog i bogen er derfor med til at gøre bogen mere alsidig, og dermed skabe en større målgruppe. Miljøet, som Malene befinder sig i, i begyndelsen af bogen gør det muligt for middelklassen og overklassen at identificere sig med personerne og handlingen. “Jeg har en hemmelig suite her på Hesselet, som er en perle med Dom Pe-rignon på køl” [47] Identifikationen er også mulig for de nederste sociale lag, blandt andet da Malene beskriver hendes opvækstsforhold “Min mor drak, og det gjorde min stedfar også.

Han misbrugte mig. Det gjorde andre også. Jeg havnede på samme børnehjem som Con-

nie.”^{48} Dette er altså et miljø og forhold, mange kan relatere til, ikke nødvendigvis alle

tingene, men enkelte ting kan også være nok for læseren til at identificere sig med miljø og personer.

Zornig og Lindholm, benytter sig blandt andet også af intertekstualitet, da der under en erotisk scene bliver refereret til en L.O.C. tekst “Blod i min hud”. I citatet fra sangen ind-går sætningerne “Dans for mig på kanten af selvmord, græd for mig på kanten af selv-mord” [49] Dette udvalgte citat kan fortolkes som Malenes evne og behov for hele tiden at være i kontrol uanset, hvad der sker. Da ordet “dans” oftest forbindes med glæde, og

“græd” forbindes med sorg, så ser vi altså en Malene, der på trods af hvor langt ude hun er i livet, og uanset hvor dårligt det går hende, har evnen til at forblive i kontrol, ved følel-sesmæssigt at kunne lukke af.

For at samle op på personerne i analysen, så har hovedparten af bogens karakterer set Un-derdanmark fra sin værste side i blandt andet igennem diverse former for misbrug. Det er dog ikke alle personer i bogen, der formået at bryde den negative sociale arv og blive møn-sterbrydere. Skildringen af den danske underklasse er realistisk, da Zornig og Lindholm blandt andet gør brug af aktuelle og personer, steder og sager, hvilket blot gør fortællingen mere realistisk. Den kraftige inspiration fra virkelige hændelser og Lisbeth Zornigs eget liv hjælper altså handlingen med dens formål, at fortælle hvordan livet kan udfolde sig.

45

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 428.

46

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 492-494.

47

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 33.

48

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 79.

49

“Bundfald” - Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm. Side 36.

Side 15

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

13

FREDERICIA GYMNASIUM

Fremmer den danske velfærdsstat den sociale mobilitet?

Ud fra redegørelsen af de relevante teorier og begreber knyttet til problemstillingen, og analysen af værket “Bundfald” kan man diskutere, hvorvidt den danske velfærdsstat frem-mer den sociale mobilitet. Hvis man ser på Karina Pedersen, der er aktiv debattør og forfat-ter til bogen “Helt ude i hampen” er hun utrolig direkte og hård i sine påstande i bogen.

Efter bogens publicering, har adskillige medier konfronteret Pedersen i ønsket om at finde ud af, om hun overhovedet taler sandt i sin non fiktive e-mailkorrespondance.

Karina Pedersen er af den opfattelse, at vi bør afskaffe velfærdsstaten, da den kun er til for at underklassen kan snylte på den og udnytte den. Hun giver i sin bog flere eksempler på hvordan hendes brødre og mor blandt andet “snylter” velfærdsstaten ved for eksempel ik-ke, at overholde de aftaler om bolig og job, der er blevet lavet med det kommunale system.

Pedersen mener derfor ikke at de sociale ydelser hjælper, da det ikke er penge underklas-sen mangler, men moral. Denne påstand bygger hun på det faktum, at hun selv er vokset op i underklassen. Men hvor er tallene, der bakker op om at det er sådan det fungerer i hele Danmarks underklasse? Karina Pedersen mener, at fordi der ikke er sket nogen udvikling i den ghetto, hun er vokset op i, bør hele systemet laves om. Hvis man skal tro på, når Kari-na Pedersen siger at det er et spørgsmål om moral og livsstilsrelaterede problemer, og ikke økonomisk mangel, vil løsningen så være bedre rådgivning til hvordan pengene kan hjælpe på de livsstilsrelaterede problemer? Men hvis løsningen havde været så simpel, hvorfor har Huset Zornig så lige offentliggjort nye tal der viser et faldende antal af mønsterbrydere?

Karina Pedersen, der ønsker at blive taget seriøst, og fremstå som et troværdigt eksempel på underklassen, er blevet kritiseret groft af en anden aktiv debattør og forfatter, Lisbeth Zornig. Efter Karina Pedersens udtalelser om, at man ikke bør give penge til tiggere, starter Lisbeth Zornig en ”krig” på det sociale medie “Facebook”. Lisbeth Zornig indleder sin statusopdatering med ordene “Karina tigger selv” for derefter at udstille Karina ved at skrive om hendes “lån” hos Lisbeth Zornig, der påpeger, at Karina Pedersen i hvert fald også skylder en anden penge. Herefter begynder den ophedede diskussion om aftaler, med-lidenhed, løgne og dobbeltmorale. Dobbeltmoralen er ikke kun at spotte i Karina Pedersens udtalelser om ikke at give tiggere penge for derefter selv at tigge, men også i måden bogen er skrevet på, og Karina Pedersens måde at forsvare bogen bagefter. Det kan for eksempel være den måde, hun udstiller sin mor på i bogen, for senere at sige til medierne, at de ikke må spørge hendes mor ind til sagen, fordi hun ikke vil ydmyge hende. Mange medier har sat spørgsmålstegn ved hvor logikken er henne? Man udstiller først sin mor i en bog for

Side 16

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

14

FREDERICIA GYMNASIUM senere at forbyde medierne i at høre hendes side af sagen af frygt for at de ydmyger hende.

Karina Pedersen afslører i tv-udsendelsen “Adgang med Abdel” på Danmarks Radio^{50}, at

hun ikke havde læst sin egen bog inden den udkom, men efter at have læst den, udtaler hun, at hun gerne vil stå til ansvar for, hvad hun har skrevet, men udebliver alligevel fra et debatmøde vedrørende bogen. Alle disse ting ødelægger Karina Pedersens muligheder for at fremstå som en troværdig og seriøs forfatter. Karina Pedersen er af den opfattelse, at debatten efterhånden handler mere om hende som person og forfatter fremfor bogens egentlige indhold. Hvis man ser på debatten udefra, så vil mange mene det er relevant, at personen taler sandt og giver et realistisk billede af underklassen, når bogen nu er så gene-raliserende, som den er, og specielt, når bogen er udgivet som nonfiktion.

Hvis man ser på Karina Pedersens ønske om at afskaffe velfærdsstaten, hvad vil der så ske med samfundet? Et realistisk bud kunne være, at samfundet ville gå fra det senmoderne og tilbage til det traditionelle samfund. Et samfund, hvor man fødes ind i en social rolle, uden nogen mulighed for at bryde ud af denne rolle. Karina Pedersens bog “Helt ude i hampen” er en utrolig subjektiv skildring, også i den forstand at bogen kun tager udgangspunkt i ghettoen “Korskærparken” i Fredericia, og i Karina Pedersens eget underklasseliv. Karina Pedersen virker i den sammenhæng fast besluttet på, at fordi løsningen ikke fungerede for hendes familie og hende selv, så må den altså ikke fungere for nogen anden underklasse-familie.

Man kan sige, at på trods af samfundets ønske og forsøg på at øge den sociale mobilitet gennem gratis uddannelse og diverse offentlige ydelser, så ønsker Karina Pedersen at fra-tage Underdanmark muligheden for at bevæge sig op gennem samfundet. Hvis man drager Pierre Bourdieus teori om de fire kapitaler ind i diskussionen, så forsøger velfærdsstaten at skabe økonomisk kapital gennem diverse offentlige ydelser, kulturel kapital gennem gratis uddannelse, symbolsk kapital via uddannelse, det eneste der mangler for at bryde den ne-gative sociale arv er dermed det sociale kapital. Det sociale kapital er det Lisbeth Zornig forsøger at tilføre Underdanmark gennem sit mønsterbryder- og mentorprogram. Mentor-programmet skal via en mønsterbryder, der selv har befundet sig i samme miljø og situati-on, hjælpe den udsatte på rette vej. Det vil altså sige, at hvis underklassen er klar til at tage mod den hjælp, de får tilbudt, og Bourdieus teori om at overskud på alle kapitalerne vil skabe positiv social arv, så vil en afskaffelse af den danske velfærdsstat være selvmord for

50

https://www.dr.dk/tv/se/adgang-med-abdel/-/hurtigloeberne-2016-4#!/00:15

Side 17

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

15

FREDERICIA GYMNASIUM den sociale mobilitet og bruddet på den negative sociale arv. Afskaffelsen af den danske velfærdsstat vil gøre distancen mellem underklassen og middelklassen væsentligt større, da underklassen herefter vil have svært ved at skabe overskud på de forskellige kapitaler.

På trods af Lisbeth Zornig og Karina Pedersens store uenigheder omkring, hvordan den danske velfærdsstat bedst hjælper Underdanmark til social mobilitet, så er de dog enige om at det sociale sikkerhedsnet, velfærdsstaten har, ikke fungerer som en trampolin men der-imod en form for edderkoppespind. Det vil sige, at i stedet for at gribe folk og give dem et skub på vej tilbage til tilværelsen, så gribes man og fastholdes.

Karina Pedersen udtaler til Abdel i programmet på Danmarks Radio at hun gerne ville have fjernet passager i bogen. Denne udtalelse modsiger Karina Pedersens ønske om seriøsitet og troværdighed. En anden ting Lisbeth Zornig og Karina Pedersen ubevidst er enige om, er synet på omtale. Da jeg spurgte Lisbeth Zornig om underklassen er blevet underhold-ning for middelklassen, svarede hun at dårlig omtale jo var bedre end ingen omtale, og specielt når det gælder et så følsomt, men samtidig glemt emne. Karina Pedersen har delvis også denne holdning, hendes begreb om opmærksomhed er dog rettet mod salg af bogen, men har samme opfattelse af, at dårlig omtale er bedre end ingen. En anden relevant ting at se på, når der diskuteres hvorvidt den danske velfærdsstat fremmer social mobilitet, er om det er push- eller pullfaktoren, der afspejles i samfundet. Med velfærdsstaten vi har i Dan-mark i dag, er der ingen tvivl om, at man prøver at øge antallet af mønsterbrydere, da alt andet vil være for dyrt for statskassen. Den danske velfærdsstat fungere altså som pushfak-tor, hvorimod en afskaffelse af velfærdsstaten vil betyde en pullfaktor, og flere eksempler på negativ social arv. På trods af Karina Pedersens påstande om, at velfærdsstaten fasthol-der folk i de sociale lag, så kan hun alligevel takke velfærdsstaten for at give hende mulig-heden for at tage en gymnasial uddannelse, og senere en universitetsuddannelse i Østeuro-pa-studier og sociologi. For at afrunde den store diskussion vedrørende den danske velfærdsstats hjælp til social mobilitet af, kan den meget kort siges at være afgørende.

Karina Pedersen, der mener at Underdanmark mangler moral og ikke penge, sår in-gen tvivl om hvilket miljø, hun selv er vokset op i. Man kan dog undre sig over Karina Pedersens syn på moral, og sætte spørgsmålstegn ved hvad hun synes om sin egen moral? På trods af Karina Pedersens ihærdige forsøg på at belyse den mørke side af den danske velfærdsstat, så kan det fastslå͏s ͏at ingen, heller ikke Karina Pedersen selv, med sin gymnasiale- og universitetsuddannelse, kan klare sig uden en velfærdsstat til at hjælpe folk på vej mod et liv med en bedre tilværelse.

Side 18

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

16

FREDERICIA GYMNASIUM

Konklusion

Ud fra de forskellige redegjorte teorier og begreber, kan det slås fast, at vi lever i et sen-moderne samfund, hvor vi med nyere teknik, ifølge Giddens, ikke er bundet af tid og rum.

I henhold til Giddens teorier, kan det også konkluderes, at en væsentlig tendens i dagens Danmark er tilliden til eksperterne, en vigtig egenskab at besidde i et samfund bygget op omkring ekspertsystemet og vores tillid dertil. Bourdieu derimod mener, det er de fire ka-pitaler, der spiller en væsentlig rolle for vores identitetsdannelse og sociale placering i samfundet. Generelt kan det udledes, at en bedre forståelse for de samfundsfaglige teorier og begreber vil give en mere præcis indsigt i opgavens formål, og dermed også have be-tydning for forståelsen af den senere analyse og diskussion. Analysen af ”Bundfald” har vist, at hovedparten af bogens handling, miljø og personer er fra den absolut nederste del af samfundet, hvor svigt, seksuelt misbrug, vold, alkohol og stofmisbrug er en del af hverda-gen. En hverdag, den danske middel- og overklasse har svært ved at forholde sig til og re-latere til. Zornig og Lindholm drager brug af aktuelle personer og sager, og har ladet sig kraftigt inspirere af, hvordan virkeligheden udspiller sig i nogle miljøer i Danmark. Bogen kan fungere som forbillede for de nederste klasser i samfundet, både som motivation for ikke at ende i bunden af samfundet som Ronny, men også som motivation for at forsøge at skabe sig et liv med tilværelse. I diskussionen bliver der sat spørgsmålstegn ved, om den danske velfærdsstat fremmer den sociale mobilitet, og dermed også hjælper individet med at skabe et liv med en tilværelse. Karina Pedersens udtalelser om underklassens mangel på moral frem for penge, og bebrejdelser af den danske velfærdsstat, har dannet grundlag for en stor og væsentlig diskussion. Diskussionen at bevare den danske velfærdsstat endte med, at Karina Pedersens handlinger og beslutninger blev ødelæggende for hendes begrun-delser. Karina Pedersens ivrige forsøg på at fremvise velfærdsstatens dårlige sider endte derfor ud i at ingen, heller ikke Karina Pedersen selv, der via den danske velfærdsstat har taget en gymnasial og universitetsuddannelse, har kunnet klare sig uden velfærdsstatens hjælpende skub på vejen.

Et bud på det faldene antal mønsterbrydere, på trods af velfærdsstatens forsøg på at udligne de sociale og økonomiske forskelle, kan være den manglende moral som Karina Pedersen omtaler.

Side 19

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

17

FREDERICIA GYMNASIUM

Litteraturliste

Trykte værker

Andersen, Lisbeth Zornig m.fl: Bundfald, People´sPress, 2016

Andersen, Lisbeth Zornig m.fl: Underdanmarks jægersoldater - om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret, Gyldendal, 2015

Brejnrod, Poul, Sociologi, Gyldendal, 2009

Bundgård, Maria Bruun m.fl: Sociologisk SET – en grundbog i sociologi, Systime, 2010 Ejrnæs, Morten, Det ved vi om social arv, Dafolo, 2010

Harste, Gorm m.fl: Idéhistorie for de pædagogiske fag, Gyldendal, 2003

Jacobsen, Michael Hviid m.fl: Tradition og fornyelse – en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg Universitetsforlag, 2006

Pedersen, Karina, Helt ude i hampen, Gyldendal, 2016

Thorndal, Morten Hansen, Sociologi ABC kernestof fra C til A-niveau, Columbus, 2008 Tidsskrifter

Ejrnæs, Morten, Pædagoger, forskere og diskursen om social arv, Tidsskrift for socialpæ-dagogik af Dansk Forening for Socialpædagogik, 2008 (Nr. 21)

Links

Fahnøe, Sanne: Zornig går i krig med Karina fra underklassen: 'Hun tigger selv - Karina skylder mig rigtig mange penge'. I: BT, 25.8.2016, Internetadresse:

http://www.bt.dk/danmark/zornig-gaar-i-krig-med-karina-fra-underklassen-hun-tigger-

selv-karina-skylder-mig-

Besøgt d. (Artikel)

Hermansen, Anne Sophia: En flue i velfærdssuppen: Karina Pedersen er på mange måder en hvid, kvindelig udgave af Yahya Hassan. I: Berlingske , 25.8.2016, Internetadresse:

Side 20

SRP Dansk/Samfundsfag

[navn fjernet] 3.K

22/12-16

18

FREDERICIA GYMNASIUM

http://www.b.dk/kultur/en-flue-i-velfaerdssuppen-karina-pedersen-er-paa-mange-maader-

en-hvid-kvindelig-udga

Besøgt d. (Artikel)

Jespersen, Per Michael: »Underklassen mangler moral - ikke penge«. I: Politiken,

3.10.2009, Internetadresse: http://politiken.dk/debat/art5634830/»Underklassen-mangler-

moral-ikke-penge«

Besøgt d. (Artikel)

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/habitus

Besøgt d.

https://www.dr.dk/tv/se/adgang-med-abdel/-/hurtigloeberne-2016-4#!/

Besøgt d.

https://dsn.dk/nyt/teasertekster/noid?q=Underdanmark

Besøgt d.

https://e10sociologi.wikispaces.com/Mønsterbrydere

Besøgt d.

http://f09sociologi.wikispaces.com/Giddens+(om+social+arv)+og+Ejrnæs

Besøgt d.

https://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

Besøgt d.