SRP: Politisk italesættelse af finanskrisen og økonomiske skoler

Indledning

Selvom finanskrisen slog igennem i 2008, er Danmark stadig ramt og usikkerhederne i økonomien er ofte på agendaen i alle medier.

Den politiske dagsorden handler i dag ikke blot om konkrete samfundsændringer, men i højere grad om at ændre befolkningens holdninger til eller syn på bestemte emner eller fænomener. Den øgede italesættelse af bestemte situationer, herunder finanskrisen, er ikke alene blevet en ny politisk dagorden men en ny form for politisk strategi eller styring. I denne opgave vil jeg redegøre for hovedtrækkene ved finanskrisen samt de to økonomiske skolers, Monetarismen og Keynesianismen, syn på denne. Derudover vil jeg analysere en tale af Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraternes kongres 2012 og en tale af Lars Løkke Rasmussen fra Venstres landsmøde 2012. I talerne giver de hvert deres bud på, hvordan Danmark skal arbejde sig ud af den økonomiske krise. Analysen vil tage udgangspunkt i den retoriske situation, politikernes brug af sproglige virkemidler og hvilken diskurs der er tillagt hver tale. Til slut vil jeg diskutere hvorvidt italesættelsen af finanskrisen, har betydning for politikernes handlemuligheder.

1. Den økonomiske krise

Globaliseringen og den øgede afhængighed blandt verdens lande har betydet, at konjunktursvingninger i bestemte økonomier kan få effekter på andre økonomier. Således fik den økonomiske nedgang, som USA oplevede i flere markante og længerevarende effekter på den økonomiske situation i samtlige andre lande. Siden finanskrisens start i 2008 har Danmarks økonomi været præget af lavkonjunktur og recession (negativ vækst) , og det er derfor svært at opnå hensigtsmæssig økonomisk udvikling. I det følgende afsnit vil jeg komme ind på de mest centrale økonomiske områder, som omhandler BNP, de offentlige budgetter og arbejdsløshed. Derefter vil jeg kort se nærmere på finanskrisens konsekvenser for Danmarks boligmarked, bankernes udlån og forbrugertilliden.

Den økonomiske vækst betegner den økonomiske aktivitet, og stigningen heri, i et land fra år til år. Stigning i BNP (bruttonationalprodukt) er et centralt mål indenfor vækst og påvirker andre faktorer i en økonomi. Målsætningen i Danmark er at have en stabil vækst i BNP på ca. 2% om året for at fastholde et optimalt beskæftigelsesniveau. Arbejdsløsheden svinger med konjunkturerne, og derfor ønsker man en vækst på 2%, så arbejdsløsheden ikke stiger . En undersøgelse lavet af Danmarks Statistik viser, at Danmark havde en vækst i BNP på lidt over 3% i 2006. Derefter ramte finanskrisen, og Danmark var i recession i 2008 og 2009.