SRP om samfundsudvikling og kønsroller

Side 1

1

Indhold

Samfundsudvikling og kønsroller – hvordan afspejles magtforholdet før, nu og i fremtiden? .............. 2 Indledning ............................................................................................................................................... 2 Samfundsudviklingen fra 1950’erne til nu .............................................................................................. 3 Overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund i et kønsperspektiv ............................... 3 Normer og lovgivning i perioden ........................................................................................................ 4 Familiestrukturens udvikling ............................................................................................................... 6 Feminisme, køn og kønsroller i et magt perspektiv ............................................................................ 7 Analyse af Vita Andersen noveller ”Jeg gør det bare alligevel” og ”Fælden” ......................................... 8 ”Jeg gør det bare alligevel” ................................................................................................................. 8 ”Fælden” ........................................................................................................................................... 10 STX 3.g

Analyse af Christina Hagens noveller ”Mads” og ”Klaus” ..................................................................... 11 ”Mads” .............................................................................................................................................. 11 ”Klaus” ............................................................................................................................................... 13 STX 3.g

Komparativ analyse ........................................................................................................................... 15 Novellen som genre .............................................................................................................................. 16 Diskussion ............................................................................................................................................. 16 Konklusion ............................................................................................................................................. 19 Litteraturliste ........................................................................................................................................ 20 Udleveret materiale: ......................................................................................................................... 21 Artikler: ............................................................................................................................................. 21 Internetsider: .................................................................................................................................... 21 Bilag ....................................................................................................................................................... 23 Bilag 1 ................................................................................................................................................ 23 Bilag 2 ................................................................................................................................................ 23

Side 2

2

Samfundsudvikling og kønsroller – hvordan afspejles magtforholdet før, nu og i fremtiden?

Indledning

Jeg vil med udgangspunkt i faget samfundsfag redegøre for den samfundsmæssige udvikling fra 1950’erne til nu, med særlig vægt på familiestruktur og kønsroller under inddragelse af relevant statistisk data samt relevant teori om køn og magt.

Indledningsvis vil jeg kort redegøre for centrale træk ved det senmoderne samfund, som blandt sociologer er den mest anvendte betegnelse for det samfund, der har eksisteret siden efterkrigstiden. Derudover vil jeg beskrive forskellige teoretikeres definitioner på begreberne kønsroller og magt.

”Sociologi betyder læren om samfundet, men da det vigtigste i et samfund er de individer, der lever i det, handler sociologien i ligeså høj grad om os selv. Fokus for en samfundsanalyse kan altså både være hele samfund, men også tage udgangspunkt i enkelte individer og de nære fællesskaber vi indgår i (familien, kammerater m.v.)” [1]. Interaktionen mellem individ og samfund er et af kernebegreberne i sociologiens beskrivelse af det senmoderne samfund.

Familiestrukturens udvikling i perioden har haft stor betydning for individernes socialiseringsprocesser. Individerne er opdelt i køn og det er derfor relevant at se på struktur-

/aktør forholdet i et kønsperspektiv.

For at få et andet perspektiv på køn og magt i det senmoderne samfund vil jeg gennem faget dansk fortage en komparativ analyse og fortolkning af novellerne ”Jeg gør det bare Alligevel” og ”Fælden” af Vita Andersen fra novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk” fra

1978 og novellerne ”Mads” og ”Klaus” af Christina Hagen fra novellesamlingen

”Sexdronning” fra 2008. Derudover vil jeg kort redegøre for novellen som genre og som medie i en samfundsdebat. De valgte noveller af Vita Andersen belyser familiestruktur i to forskellige samfundslag med særligt fokus på kønsrollerne. Ressourcer, undertrykkelse og omsorgssvigt og den individualiserede selvoptagethed er et betydeligt tema. De valgte noveller af Christina Hagen har et tilsvarende tema med særligt fokus på kvinder, der er single og deres relationer til mænd som led i en identitetsdannelsen.

1

SamfNU STX og HF B grundbog til samfundsfag, Systime, Sociologi – individ i samfund af Michael Øe s. 8

Side 3

3

Afslutningsvis diskuteres, hvordan samfundsudviklingen og den debatskabende litteratur har præget de nutidige kønsroller? Og hvad er perspektiverne for fremtiden?

Samfundsudviklingen fra 1950’erne til nu

Overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund i et kønsperspektiv

”I sociologisk forstand hænger enhver samfundsanalyse sammen med begrebet det moderne samfund. Både fordi det moderne samfund er radikalt anderledes end alle hidtidige (og en del nutidige) samfund, men også fordi enhver diskussion af hvilket samfund, vi i dag lever i, starter med at forholde sig til det moderne samfund.” [2] Allerede de tidlige sociologer beskæftigede sig med samfundsanalyser, der havde fokus på familiens strukturer og kvindens stilling. Et af de mest kendte værker er af filosoffen John Stuart Mill (), der i sin bog ”The Subjection of Women” (1869), leverede et væsentligt biddrag i debatten om kvindernes manglende rettigheder. Stuart Mill var en fortaler for kvinders ret og frihed til at udfolde sig i uddannelser og erhverv. Overfor dette stod sociologen Émile Durkheim (1858-

1917), der mente, at ægteskabets overlevelse burde baseres på en solidarisk arbejdsdeling, som familien udgjorde et mønster for, og som krævede kønnenes adskilte liv. Denne adskillelse kunne bedst sikres ved, at kvindernes arbejde forgik i hjemmet og, at ægteskabet var så væsentlig en del af samfundets struktur, at det burde være uopløseligt. [3] Durkheim blev således en fortaler for mandens autoritære rolle i familiestrukturen, selvom han afviste patriarkatet som en grundlæggende social og politiks organisering. Sociologen Max Weber betragtede derimod patriarkatet ”som den magtudøvelse, der udøves af mænd over kvinder og

mellem mænd indbyrdes.”^{4}. Patriarkatet blev således et udtryk for en bestemt magt, hvor

patriarken havde absolut magt i familien. Patriarkatet er som begreb grundstenen i den feministiske ideologi, hvor begrebet bliver set som den autoritative magt, der undertrykker kvinder ikke blot i hjemmet, men også ude i det offentlige rum. [5]

Teoretikerne Karl Marx () og Friedrich Engels () blev dels beskyldt for

”kønsblindhed”^{6}, da kønnet havde en indirekte betydning i teorierne om magt, undertrykkelse

og klasser samt kapitalens undertrykkelse af den menneskelige arbejdskraft. Den socialistiske ideologi har med sit fokus på magt og undertrykkelse alligevel været forudsætning for

2

IBogen SamfNU STX og HF B, afsnit 1.3 http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10607

3

Gundelach Peter, Mortensen Nils, Tanboe Jens Chr.: sociologi under forandring, s. 355-360

4

Gundelach Peter, Mortensen Nils, Tanboe Jens Chr.: sociologi under forandring, s. 363

5

Hansen lise, Binderu͏p Tejs, Langsted Andreas: Hvorfor mener de det?, s.30

6

Gundelach Peter, Mortensen Nils, Tanboe Jens Chr.: sociologi under forandring, s. 370

Side 4

4 kvinders frigørelse. En af de mest betydningsfulde værker var Engels bog ”Familiens, Privatejendommens og Statens Oprindelse” (1888), der byggede på en antagelse af, at merværdi gennem arbejde ville give kvinderne mulighed for at frigøre sig fra manden økonomisk.

I det industrisamfund og gennem den urbanisering der udviklede sig op gennem 1900 tallet, udviklede familiestrukturerne sig og dermed også de politiske syn på kvindens rolle i familien og i samfundet. Allerede i starten af 1930’erne blev den svenske politiker Alva Myrdal fortaler for en velfærdsstat, der skulle gøre det muligt for kvinder at arbejde og ikke forblive hjemme. Sideløbende hermed foldede en mere feministisk teori om kønnet som en social konstruktion sig ud. Simone de Beauvoir åbnede en ny diskussion om kønsroller b.la.

gennem sin bog ”Det andet køn” (1949), der fik stor indflydelse på kvinders udviklingsmuligheder i overgangen fra den moderne til det senmoderne samfund. Simone de Beauvoir argumenterede for, at kønnet skal ses som en social konstruktion: ”Man fødes ikke som kvinde – man bliver det”. [7]

Dermed var argumentet om at udelukke kvinder fra erhverv og positioner i det offentlige rum, alene som følge af deres biologiske køn, udelukket. Da der samtidig i efterkrigstiden kom et øget fokus på lighed flere steder i verdenen og et øget behov for arbejdskraft, var vejen for kvindernes indtog på arbejdsmarkedet banet.

Normer og lovgivning i perioden

I begyndelsen af 50’erne kom der fart i globaliseringen og den teknologiske udvikling.

Kvinden, der stadig var husmoderarbejdende, havde typisk en arbejdsuge på 70-80 timer. Det affødte, at staten kom med en række tiltag, der skulle hjælpe kvinden i hjemmet. Statens husholdningsråd kom f.eks. med forslag til, hvordan man kunne effektiviserer rengøringen derhjemme. [8] Men et af de største effektiviserende faktorer var supermarkedet. I stedet for at gå fra butik til butik, kunne man nu nøjes med at gå et sted hen. Det var med til, at kønsdebatten i 1960’erne foregik mellem de traditionelle husmødre på den ene side og de moderne udearbejdende kvinder på den anden side. Det var en debat om værdier og frihed.

De traditionelle husmødre mente, at kvinderne skulle blive i hjemmet for at hjælpe med den harmoniske opdragelse ift. børnene og skabe en balance for mændenes arbejdsliv. Som modsvar til de hjemmegående kvinder oprettede en gruppe kvinder i 1963 Ungdomskredsen indenfor Dansk Kvindesamfund, der aktivt deltog i debatten om, hvorvidt kvinden skulle

7

Andersen Heine, Kaspersen Lars Bo: Klassisk og Moderne Samfundsteori, forlag: Hans Reitzels Forlag s. 731

8

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/1950erne-i-danmark/koensroller/

Side 5

5 være i hjemmet, eller ude i erhvervslivet. De blandede sig ved at kalde husmødrene for ”En samfundsabnormitet”.

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og ændring af boligformerne til bygning af familieparcelhuse var en af de afgørende faktorer for en større frigørelse af kvinderne i

50erne og 60erne. Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet steg således fra 40,9% i 1960 til

54,1% i 1970. Det største spring sker fra 1970 til 1980, hvor den steg med 14%. [9] Fokus på ulighed og undertrykkelse blandt andre minoritetsgrupper flere steder i verden som f.eks. de sorte borgerretsforkæmpere i USA havde også indflydelse på debatten om køn. Hertil kom kunst og kulturlivets påvirkning af samfundsnormerne bl.a. gennem rock og popmusik, der skabte en større løssluppenhed især blandt ungdommen. Denne ændring i samfundsnormerne førte blandt andet til p-pillens frigivelse i Danmark i 1965 og til pornografiens frigivelse i hhv. 1967 og billedpornografien i 1969. På dette område var Danmark det første land i verden, og debatten har hele tiden gået på, om pornografien i virkeligheden er kvindeundertrykkende, hvilket er det primære argument hos feminister.

En af de væsentligste politiske begivenheder i Danmark i 60érne var, da den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag nedsatte ”Kommissionen vedrørende Kvindernes ligestilling i samfundet”, hvis opgave var at undersøge kvinders stilling i samfundet og derved komme med forslag til, hvordan der gennem lovgivning kunne skabes ligestilling mellem mænd og kvinder.

Op gennem 70érne blev der vedtaget lovgivning på flere områder i Danmark, der både havde direkte indflydelse på kvinders retsstilling som f.eks. Lov om fri abort fra 1973 og Lov om ligeløn fra 1976. Mere indirekte var der fokus på statens understøttelse af individer og familier gennem overførselsindkomster. Den første lov om statens uddannelsesstøtte kom i

1970. Bistandsloven blev vedtaget i 1976.

Politikken om kvinders retsstilling blev præget af oprørsbevægelser som

Rødstrømpebevægelsen fra 1970, der brugte demonstrationer som kampvåben, som var med til at skabe politisk opmærksomhed om problematikken. Der var også et internationalt fokus i perioden 1975 blev således udnævnt til FN´s internationale kvindeår. Samme år blev Ligestillingsrådet oprettet i Danmark og i denne periode oplevede man en stigende udvikling i kvinders deltagelse i det politiske liv.

9

Se bilag 1 http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf

Side 6

6

Gennem 70’erne blev adgangen til uddannelser gjort tilgængelig for flere, og i 80’erne steg antallet af kvinder både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser markant. [10] I 80’erne blev vedtaget en lovgivning, der fik betydning for familiestrukturen: I

1983 blev sambeskatningen ophævet, i 1984 fik mænd mulighed for at tage barselsorlov, og i

1985 blev lov om fælles forældremyndighed vedtaget samt lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende.

Kvinder begyndte i overgangen fra 80’erne til 90’erne at indtage topposter i det offentlige liv.

I 1989 blev Mimi Jacobsen, Centrum-Demokraterne, den første kvindelige partileder, i 1993 blev Marianne Jelved den første kvindelige økonomiminister, og i 1999 fik ligestilling sit eget ministerområde med socialdemokraten Jytte Andersen som minister. I løbet af 90’erne blev flere centrale poster besat af kvinder såsom den første kvindelige biskop, nationalbankdirektør, politidirektør m.m. Først i 2011, tre år efter at USA ikke fik sin første kvindelige præsident, Hilary Clinton, men sin første afroamerikanske præsident, Barack Obama, fik Danmark en kvindelig statsminister og en mandelig ligestillingsminister. [11] Familiestrukturens udvikling

Overgangen fra landbrugssamfundet, hvor hele familien var en væsentlig del af produktionen, til industrisamfundet, hvor der i begyndelsen fandtes udearbejdende mænd og hjemmegående husmødre, og hvor senere begge ægtefæller var på arbejdsmarkedet, fik en afgørende betydning for ændringer i familiestrukturen. Familien gik fra at være et fælleskab omkring forsørgelse til at være en følelsesmæssig institution, der kunne danne ramme om enkelt medlemmers behov for realisering af individuelle projekter. Det betegnes i sociologien som individualisering og socialisering. Når begge forældre er på arbejdsmarkedet, overtager staten ansvaret for offentlige institutioner, der kan stå for børnepasningen. I denne familiestruktur forgår der en dobbeltsocialisering af børnene. [12]

At familieformerne i perioden ændrer sig, fremgår af flere indikatorer:

A. Den gennemsnitlige dansk husstand falder fra 3,1 beboere i 1955 til 2,2 i 1997. [13] B. Antallet af husstande med én beboere stiger fra 5% i 1950 til 18% i 2014 [14]

C. Der forekommer dobbelt så mange skilsmisser i ægteskaber der er indgået i 1980, i

                                   15
forhold til ægteskaber der er indgået i 1950.

10

Se bilag 2

11

http://www.kvinfo.dk/file.php?file=387

12

Jacobsen Benny m.fl: Sociologi og modernitet, Columbus s. 106 figur 3.16

13

Jacobsen Benny m.fl: Sociologi og modernitet, Columbus s. 101 figur 3.10

14

Arbo-Bähr Henrik m.fl: Samfundsstatistik 2014. Columbus s.7 figur 2.3

Side 7

7

Ægteskabet bestod dog stadig. Antallet af vielser var svingende i perioder , men summen var stort set konstant med 26.448 vielser i 1980 og 27.503 vielser i 2013. Det samme gjorde sig gældende for antallet af levendefødte børn, der i 1980 var 57.293 og i 3.

Der er dog en tildens til, at mødrene bliver ældre, før de får børn. [16]

Feminisme, køn og kønsroller i et magtperspektiv

                                                                   17
Ifølge Nudansk ordbog er feminisme ”kamp for kvindens ligestilling med manden”.

Feminisme er således en politisk ideologi. Ifølge feministerne er en kønslig opdeling i samfundet unaturlig. Den feministiske ideologi skelner mellem det biologiske køn, som er de fysiologiske forskelle mellem kvinders og mænds kroppe, og det kulturelle køn, som er de roller, samfundet tilskriver mænd og kvinder. Kønsroller defineres som de sociale forventninger, der baseres på det biologiske køn. [18] Feministerne bruger udtrykket sexisme som betegnelse for mænds undertrykkelse af kvinder.

I 80’erne kom der nye definitioner på kønsbegreberne, idet temaer som seksualitet og magt blev centrale. En ny tilgang så dagens lys i form af er termonologien, der referer til kønnet som seksuel præference og ord som heteroseksuel, homoseksuel og queer blev en del af debatten.

Et mere strukturelt køns- og magtbegreb er patriarkat, der peger på, at ensidig maskulin dominans præger magtstrukturen i samfundet som helhed og i familien i særdeleshed.

Sociologen Pierre Bourdieu () forskede i patriarkatet som magt begreb og udgav bl.a. bogen ”Den Maskuline Dominans”. Bourdieu definerede også kønnet ud fra definitionerne om det biologiske og det sociale køn, men tilføjede dertil teorien om symbolsk vold, der opstår ved de relationelle mekanismer mellem mænd og kvinder, der er med til at opretholde et skel, hvor manden bliver den dominerende og kvinden den dominerede. [19] "Det er fuldstændigt illusorisk at tro, at den symbolske vold kan besejres alene ved bevidsthedens og viljens våben, for dens virkninger og betingelserne for dens virkningsfuldhed er varigt indskrevne i kroppens inderste i form af dispositioner." [20]

15

Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: Samfundsstatistik 2014. Columbus s.8 Udleveret materiale

16

Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: Samfundsstatistik 2014, Columbus s. 8 Udleveret materiale

17

http://www.faktalink.dk/titelliste/feminister-og-roedstroemper/hele-faktalinket-om-feminister-og-

roedstroemper
18

Andersen͏, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og Moderne Samfundsteori. Hans Reitzels Forlag s. 748

19

http://www.teorier.dk/tekster/maskuline-dominans.php

20

Bourdieu Pierre, Den maskuline dominans 1999, forlag: Tiderne Skifter, s.54

Side 8

8

Analyse af Vita Andersen noveller ”Jeg gør det bare alligevel” og

”Fælden”

”Jeg gør det bare alligevel”

”Jeg gør det bare alligevel” er en kort prosafortælling og er en del af novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk”, der blev udgivet i 1978 af forlaget Gyldendal. Det er en hverdagsrealistisk novelle, der skildrer forholdende i en lille familie bestående af en mor, en far og en datter, der bor i København. Handlingen udspiller sig på en søndag i gaderne omkring Godthåbsvej, hvor pigen Solvej er på vej for at købe is og slik til en hyggestund med moderen, da de skal se en film. Historien er bygget op omkring en 3. persons personbunden fortæller, der fortæller historien igennem Solvej, der er novellens hovedperson. Der er tidligt i novellen en introduktion til Solvejs mor, da Solvej har meget travlt med at få hentet is og slik, da hun er bekymret for, om moderen kommer til at drikke for mange øl inden hun når hjem med varerne til deres hyggestund. Håbet om og forventning til hyggestunden er stor hos Solvej, der frygter de gentagen svigt, hun har været udsat for pga. af moderens alkoholmisbrug og deraf følgende ustabile adfærd. Solvej gennemgår i tankerne pinlige og sårbare episoder, hvor moderen har skabt sig i butikker, brudt aftaler og indimellem været voldelig overfor Solvej. Omsorgssvigtet gør, at Solvej både pjækker fra skole og stjæler. Det er en af grundende til, at vejen til slikbutikken er så lang, da Solvej må undgå en butik hun har stjålet fra. Pengene til slikket kommer bl.a. fra moderens salg af kaffemaskinen. Den eneste beskrivelse af faderens rolle er, at han vækker Solvej om morgen, han giver hende 20 kr. til selv at købe aftensmad, han slås med moren og er i øvrigt fraværende. Novellen slutter med, at Solvej kommer tilbage til moderen, der i mellemtiden er blevet fuld, og sender Solvej ud af lejligheden. Solvej reagerer i sin fortvivlelse aggressivt og slår en lille dreng, begår hærværk mod en blomsterkasse og råber trodsigt mod nogle gamle damer, der irettesætter

                            21
hende ”Jeg gør det bare alligevel”.

Novellen er en beretning om en dysfunktionel familie, der har været igennem en social deroute, hvor moderen er blevet arbejdsløs med de økonomiske konsekvenser, at de har været nødsaget til at sælge deres pæne møbler og farvefjernsyn. Moderen er blevet alkoholiseret og hjemmet er kærlighedsløst, da faderen ikke biddrager med andre ressourcer end penge af og til. Tabet af statussymboler fylder meget for både moderen og Solvej: ”Jeg gider ikke at se

21

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 319

Side 9

9

                           22
fjernsyn når det ikke er i farver. ”

er et af moderens argumenter for at afvise Solvej. Solvej bedømmer også sine omgivelser på materialistiske ting. Om veninden Line fremgår det:

”Man skulle tro at de var fattige. De havde slet ingen møbler, kun madrasser og røde

       23
ølkasser” . At der hos Line er et andet nærvær fra forældrene opfatter Solvej som underligt:

”Lines far kom ind og snakkede underligt, når hun var oppe hos Line og lege. Så hun kunne ikke lide at være der”

Sproget i novellen er råt, ligefremt og uden poetiske metaforer eller omskrivninger.

Fortællermåden er realistisk og naturalistisk, og stemningen i novellen bliver derfor hård, usentimental og næsten ubehagelig. På den måde beskriver forfatteren tabubelagte emner som skam, vold psykisk som fysik, dårlige opførsel, fokus på materielle trøstegode og ligegyldighed.

Temaet i novellen er det omsorgssvigt af piger, der fører til en livslang mangel på selvtillid og identitet og en evig stræben efter kærlighed. Solvej og moderen repræsenterer henholdsvis barnet og den voksne indenfor kvindekønnet. Denne stræben gør kvinderne passive og deres vigtigste næring er den bekræftelse, de får fra mænd. På den måde er kvinderne med til at underlægge sig mandens dominans. Kønsrollerne i novellen er således eksempler på individer, der bekræfter nogle af Pierre Bourdieus samfundsmæssige antagelser om den maskuline dominans. Se ovenfor side 6.

Personerne optræder selvoptagede og uden evne til at elske andre end sig selv. Pigen og moderen stræber efter kærlighed og bekræftelse: ”Der er ingen, der kan lide mig” græder Solvej, da hun er blevet sendt væk af moderen. Hos moderen kommer det bl.a. til udtryk i beskrivelsen af forholdet til faderen: ”De gik altid og sloges. SÅ hun ikke skulle se det. Men hun kunne høre det. Hun var da bare ligeglad. Hun kunne faktisk også bedre lide at de sloges og skændtes end det andet. Når de lukkede døren. Sådan hårdt og hurtigt, og moren grinte underligt”. Selvom faderen ikke viser moderen omsorg eller kærlighed, går hun i seng med ham, når han vil have det. Det skyldes formentlig, at hun føler sig bekræftet, når han vil have hende. Som nævn ovenfor er faderen en perifer figur, der kun beskrives gennem sine handlinger. Personerne i familien repræsenterer de marginaliserede og forladte. De er skæve eksistenser, der bliver afmægtige og passive i det senmodernes samfunds mange muligheder.

22

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 317

23

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 317

Side 10

10

Tilsyneladende repræsenterer Lines familie en anden persongruppe, der har andre værdier som ikke er baseret på en narcissistisk forbrugsmentalitet, og som træffer aktive valg og lader Line gå i skole i Hellerup. De to gamle koner, der irettesætter Solvej i slutningen af novellen, repræsenterer den opdragelse, der er fraværende i hjemmet. Både de gamle koner og Lines familie afvises af Solvej, der slet ikke socialiseres.

”Fælden”

Fælden er også en kort prosafortælling, der er en del af novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk”. Handlingen forgår i en bil på vej til lufthavnen, hvor den kvindelige hovedperson sidder med sin mand Jes. Hun er på vej til Jylland for at møde sin hemmelige elsker, Kåre.

Fortælleren er som i novellen ovenfor også en personbundet 3. persons fortæller, der dels fortæller historien gennem dialogen mellem ægtefællerne og dels gennem hovedpersons tanker og flashbacks. På den måde bliver læseren fortalt, at parret har været gift i seks år, har børn og bor i 4 værelses lejlighed. Fortælling forgår i et andet samfundslag end den forrige novelle. Der er tale om en kernefamilie, der har haft et tilsyneladende velfungerende liv, indtil kvinden møder begær fra en anden mand. I modsætning til mange af de andre noveller, i novellesamlingen, bliver hun ikke brugt som et sexobjekt af sin mand. Hun arbejder i en sparekasse og er således ikke økonomisk afhængig på samme måde. Konflikten i novellen er kvindens løgne og angst for at blive gennemskuet. Angsten består bl.a. i, at hun er usikker på den mand, Kåre, hun skal besøge i Jylland, da det er hende, der har fremprovokeret, at de skal mødes. Kåre er også gift, men har spillet op til hende på et kursus. Utroskaben er blevet en besættelse for kvinden, der dog ikke vil forlade Jes for ingenting: ”Og hun fik arrangeret det sådan med Jes at hun måske ikke helt forlod ham og dog… ”.

Personkredsen i novellen er kvinden, Jes og Kåre. Kvinden har ikke noget navn. Hun beskrives som en usikker selviscenesætter, der søger efter sin egen identitet, da hun ikke kender sine egne behov. Det virker som om, at hun har svært ved at forholde sig til virkeligheden, og er nødt til at bedøve sig med stesolid. Usikkerheden kommer frem både i holdet til Jess og i forholdet til Kåre. ” Jess var 10 år ældre end hende, og hun var oprindelig faldet for, at han var så kompliceret og så dyb og indviklet……… Hvordan hun selv var, vidste hun ikke, men i årene fra 17-25, fandt hun ud af, at de fleste mænd ikke brød sig om komplicerede piger. ” [24] Relationen til Kåre beskrives således: ”Og det var hans begær efter

24

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 294

Side 11

11

hende, der havde gjort det af med hende”.^{25} Mændene beskrives ikke så tydeligt, men man får

et indtryk af, at Jes ikke trives i kernefamilien. Det fremgår indirekte i kvindens tanker: ”Og det var hendes egen skyld, for Jes havde vistnok ønsket ægteskabet mere åbent” [26], men også direkte af hans egen udtalelser: ”Jeg får sgu ondt i hovedet af alt det hønsesnak… Hvad har

jeg at være glad for”.^{27} Kåre virker derimod glad for sin kernefamilie, og for ham har

episoden med kvinden været en uforbindende affære.

Stemningen i novellen er anspændt og illustrer kvindes usikkerhed, dilemmaer og parrets manglende lykke. Sproget her er også realistisk med detaljeret beskrivelser af de hændelser, der optager kvinden.

Forfatteren Vita Andersen

Vita Andersen er født i 1944. Digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner” var hendes debut i 1977, novelle samlingen ”Hold kæft og vær smuk” udkom i 1978. Vita Andersens værker kategoriseres som bekendelseslitteratur [28], for selvom det er fiktion, er emnerne baseret på forfatterens egne oplevelser. Hun tager fat i nogle almenmenneskelige problemstillinger om opvækst, svigt, identitet og position mellem kønnene og i samfundet, som gør, at hendes værker bliver debatskabende. Olga Ravn skriver i forordet til bogen, Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, at det er kendetegnende, at teksterne ikke ønsker at indtage en magtposition, da de kvinder og børn der beskrives ikke har magt. ”Fraværet af Metaforer hos Vita Andersen, jeg læser det som et udtryk for fraværet af magt hos teksternes

hovedpersoner. Metaforen er magt”^{29}. Vita Andersen er stadig aktiv som forfatter. Hendes

seneste udgivelse er fra 2012: ”Sig det ikke til nogen”.

Analyse af Christina Hagens noveller ”Mads” og ”Klaus”

”Mads”

I Christina Hagens novellesamling ”Sexdronning” er ”Mads” den første ud af 8 noveller, som samlingen består af. Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal i 2008.

Fortælleren er en kvindelig jeg-fortæller, der beretter om sit forhold til den 25 årige Mads, der studerer i Aalborg. Hovedfokus i beretningen er magtforholdet mellem dem. Der er mere

25

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 301

26

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 294

27

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 296-297

28

http://www.litteratursiden.dk/artikler/hold-kaeft-og-vaer-smuk-af-vita-andersen

29

Andersen, Vita Tryghedsnarkomaner og Hold kæft og vær smuk, s. 9

Side 12

12 ambivalens end kærlighed i forholdet. ”Hun veksler mellem fascination og kærlighed, chauvinisme og had” [30]. Det kommer bl.a. frem i beskrivelserne af ham: ”Han er spinkel og

                          31
hulkindet, smuk og forfærdelig”

og ”Han er sød og lille. Høj men lille” [32]. Sex spiller en stor rolle i deres forhold for dem begge. I begyndelsen af forholdet er de begge usikre på, om det at indlede et seksuelt forhold vil være en barrierefor forholdet, eller om det vil åbne det:

”Jeg ved, at han ikke vil se mig igen, hvis jeg knepper ham. Han har en stor pik. Vi knepper

                                               33
alligevel. ”Dropper du mig nu? ”, Spørger han hypotetisk” .

Gennem hele forholdet forsøger kvinden at være overlegen i forhold til Mads på flere planer.

Det bliver fortalt, at Mads studerer, og at hans mor har en karrierer, men det fremgår ikke tydeligt, hvilken sociale position hovedpersonen har. Hun forsøger at iscenesætte en magtposition: ”Min far er advokat, fortæller jeg og ved, at han vil føle sig underlegen”.

Behovet for at virke overlegen kulminerer i slutningen af novellen, hvor hun afslutter forholdet, fordi det er vigtigt for hende at være den, der træffer beslutningen, og fordi hun tror, at hun kan styre hans opfattelse af hende som hård stærk og magtfuld. Behovet for overlegenhed opstår, da hun i virkeligheden er usikker og søger anerkendelse og bekræftelse:

” Og jeg er hård og han tænder på det, og jeg ved, at den dag jeg ikke længere er hård, så finder han en lyshåret model i en fin og eksotisk sommerkjole… ” [34]. Dybest set ser hun ham ikke som menneske, men har brug for ham til at bekræfte et billede af sig selv:

”Jeg savner ham. Jeg ønsker, at han var her til at stimulere mine sanser og se på mig, som om jeg er den mest fantastiske kvinde i verden. Det vil dog ikke gøre mig noget, hvis han falder

af toget…”^{35}

Kvinden portrætteres som overfladisk, stærke narcissistisk og som en person, der bruger sex til bekræftelse og iscenesættelse af sig selv. Hun ønsker derfor, at Mads skal blive ulykkelig over, at hun har forladt ham og huske hende som: ”Stærk og modig og frygtindgydende og en kvinde helt for sig selv, helt unik. Som en, der er for god til ham. Og jeg har vundet, og jeg

smiler…”^{36}

30

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhagen00/print_zhagen00

31

Hagen, Christina: Sexdronning, s.9

32

Hagen, Christina: Sexdronning, s.10

33

Hagen, Christina: Sexdronning, s.11

34

Hagen, Christina: Sexdronning, s.11

35

Hagen, Christina: Sexdronning, s.12

36

Hagen, Christina: Sexdronning, s.13

Side 13

13

Novellens sidste fire sider er baseret på glimt af erindringer. Der bliver givet et kort indtryk af pigens sociale arv gennem udsagn fra hendes forældre. Kvinden får et navn, nemlig

           37
”Stinnepigen” , som hun er blevet kaldt af sin far. Det er dog tilbageblik på mændene i

hendes liv, der fylder mest. Det er tvivlsomt, om hun ved sin styring som illustreret i forhold til Mads, har opnået den position og lykke, som hun stræbte efter. Det efterlader nærmere et indtryk af, at hun er fanget af spillet mellem mand og kvinde. For en kvinde som hende er det nærliggende at tro, at spillet vil starte forfra, og at hun hver gang spillet starter med en ny mand vil være på bar bund, lige så usikker som første gang hun startede jagten på rollen.

Sproget er direkte og brutalt. Det er uformelt, latrinært og egnet til at provokere. Stemningen er nådesløs og sarkastisk. Konstruktionen af novellen er speciel, da man næsten får indtryk af, at novellen slutter på s. 14, hvor den sammenhængende prosafortælling om Mads afsluttes. Erindringsglimtende er knækprosa med korte sekvenser.

”Klaus”

”Og så er der Klaus. Smukke, smukke Klaus fra Hellerup”^{38}. Med denne indledning får

forfatteren fortalt, at novellesamlingen rummer en triologi med mandlige elskere. Den kvindelige jegfortæller beskriver sit forhold til Klaus. Han er rig, smuk og hun vil have ham og hans status. Allerede i første afsnit af novellen fremgår det: ”Måske skal vi giftes og have børn, Klaus og jeg. Børn, der går på Bernadotteskolen.” [39]

Hun er fascineret af, at de går på trendy caféer som café Victor og kulturelle insteder som museet Louisiana. De kommer fra forskellige sociale lag: ”Det er fantastisk at Klaus vil have sådan en som mig, Pretty woman.

Måske synes han, at det er spændende med en pige fra gaden”^{40}.

Det er svært for hende at få lokket ham i sine garn. Kvindelighed er hendes vigtigste redskab, både sex men også roser på døren og en bevidst tilstedeværelse i de kvarterer, hvor han færdes er et led i hendes strategi. Det, der bliver afgørende for, at han vender tilbage til hende, er nok nærmere, at han kan betro hende sin sårbarhed: ”Alle har skeletter i skabet,

                                         41
siger han og hentyder til sin mors alkoholproblem”.

Hun forventer dog, at hans krav til hende er, at hun er selvstændig, har en holdning og er modig: ”Jeg er stærk og stille og undgår at analysere statuen, der står på græsset. Jeg ved, at

37

Hagen, Christina: Sexdronning, s.14

38

Hagen, Christina: Sexdronning, s.26

39

Hagen, Christina: Sexdronning, s.26

40

Hagen, Christina: Sexdronning, s.28

41

Hagen, Christina: Sexdronning, s.30

Side 14

14

                                   42
hvad end jeg siger, vil det lyde uintelligent”

Hun hviler således ikke i sig selv, har ikke tilstrækkelig integritet til at tro på, at hun kan elskes, som den hun er. Hun bruger sin kvindelighed som magt til at nå første trin i sine mål, nemlig at få formel anseelse og position gennem en mand. Samfundets magtstrukturer afspejles således i position og status, der opnås primært gennem penge og penge kan opnås gennem skønhed. I Klaus´ familie er de modeller, hvilket vil sige, at den kropslige skønhed har betydning for vejen til penge, men ikke nødvendigvis for vejen til lykke. Det kommer frem i beskrivelse af, at Klaus´ mor er alkoholiseret, og at det er en sorg for ham.

Det er tvivlsomt, om hovedpersonen forstår, at lykke ikke nødvendigvis følger med de formelle magtsymboler som stort hus i fint kvarter, sælskindspuder og fine ting. Hun vil have Klaus for at opnå den formelle magtposition. Han vil formentlig have hende, fordi han tror, han opnår nærhed ”Han siger, at vi taler om alt mellem himmel og jord”. Det er tvivlsom, om et parhold baseret på så forskellige forventninger vil blive lykkeligt.

I denne novelle er sproget mere humoristisk og stemningen i fortællingen mere selvironisk end brutal. Der er nogle nøgne beskrivelser af den kvindelige hovedpersons erkendelser af egne svagheder og behov for at manipulere for at opnå sine mål.

Forfatteren Christina Hagen

Christina Hagen er født i 1980 i Herning. Hun er uddannet fra forfatterskolen i 2006 og debuterede med ”Sexdronning” i 2008. Hendes seneste udgivelse er bogen ”Boyfriend” fra

2014. Hun startede på Sociologi, men fuldførte aldrig uddannelsen. Hun er skeptisk over for akademiske sprog, og gør derfor en dyd ud af at skrive uformelt og direkte: ”Jeg har følelsen af, at det akademiske, korrekte dansk er et beskidt sprog. Et sprog, der er blevet brugt for meget til at manipulere med” [43]. Magt er et centralt tema i hendes noveller og hendes kvindefigurer fremstår måske primitive, men ikke afmægtige men som i Vita Andersens forfatterskaber. Hun har selv udtalt i et interview: ”Jeg er træt af kvinders offerrolle i litteraturen. Jeg er træt af, at vi er så vrede på mænd, der gør os ondt. Hvis kvinderne i mine historier er stakkels, så er det som regel deres egen skyld” [44].

42

Hagen, Christina: Sexdronning, s.30

43

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhagen00/print_zhagen00

44

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhagen00/print_zhagen00

Side 15

15

Komparativ analyse

I Vita Andersens noveller er hun et tydeligt talerør for kvinder, der ikke har så stærk en samfundsmæssig position. Som Olga Ravn beskriver det i forordet er der fravær af magt hos de kvindelige hovedpersoner: ” Det er elskerindens, kontordamens, børnehjemsbarnets og dukkens klagesange”. Vita Andersens figurer er forbundet med undertrykkelse, afmagt og tab af identitet, deraf titlen ”Hold kæft og vær smuk”. Når skønhed fremhæves, skyldes det, at skønheden er med til at vække mænds begær. I Vita Andersens noveller er de kvindelige hovedpersoner afhængige af mændene enten økonomisk eller tryghedsmæssigt. I Christina Hagens noveller består afhængigheden mere af behovet for mænds begær for at føle sig attraktiv og magtfuld. Det kan dog diskuteres, om Christina Hagen har held med at undgå, at hendes kvindelige hovedpersoner ikke fremstilles som ofre. Det er tvivlsomt, hvad Stinnepigen eksistentielt opnår ved sin selvopfattede sejr over Mads. Det er også tvivlsomt om den kvindelige hovedperson i ”Klaus” opnår en mere langsigtede lykke, eller om resultatet er manipulation og taktikken er et kortsigtet resultat uden substans. Fælles for kvinderne hos begge forfattere er, at de er usikre på egen identitet og derfor baserer deres liv på at opfylde mænds behov og ikke deres egne. Deres egne behov identificeres udelukkende som et behov for bekræftelse, hvilket kommer tydeligt frem i Vita Andersen Novelle ”Fælden” og Christina Hagens ”Mads”.

I Vita Andersens novelle ”Jeg gør det bare alligevel” og i Christina Hagens Novelle ”Klaus” er det i højere grad tab og vind af samfundsmæssig position, der er i spil. Total afmagt og tab af social status hos Solvej og hendes alkoholiserede mor og stræben efter magt og social position hos den kvindelige hovedperson i ”Klaus”.

I Vita Andersens noveller er det kvindens rolle i familiestrukturen, der er i centrum.

Kvinderne undertrykkes og gør sig selv til ofre pga. den mere traditionelle familiestruktur, der har været. 30 år senere, i den periode Christina Hagen skriver i, er der i højere grad sket en samfundsmæssig ligestilling af kønnene samtidig med, at der er sket en øget individualisering. Novellerne er derfor i højere grad udtryk for en søgen efter identitet og anerkendelse blandt unge singlekvinder. Der er dog stadig et behov for, at kvinderne bruger deres kvindelighed og især deres seksualitet til at positionere sig.

Sprogligt er begge forfattere realistiske og naturalistiske i deres fortællemåde. Mens Vita Andersen er helt rå og nøgternt usentimental i sine beskrivelse, fordi hun lader de undertrykte

Side 16

16 kvinder uden magtsprog komme til orde, er Christina Hagens sprog mere sarkastisk og humoristisk i en selverkendende udtryksform, der illustrerer mere magt i sproget.

Novellen som genre

Thomas Bredsdorff udgav i 2009 en artikel i Politiken, hvori han fortæller om novellegenren og dens forfatter: ” En novellist er en forfatter, der er ligeglad med sin økonomi, både den kunstneriske og den pekuniære… Alligevel er noveller i fremmarch, både i USA og i

Danmark… At skrive en novelle er den rene tilsætning”.^{45} Ifølge hans udtalelse er det ikke de

økonomiske incitamenter der gør at så mange forfattere udgiver noveller, så hvorfor er novellen så brugt som genre i det senmoderne samfund?

Ordet novelle kommer fra det franske ord nouvelle, der betyder en kort nyhed. Det er en kort fiktiv prosafortælling, der har fokus på en central konflikt. Novellen har et begrænset antal karakterer, hvor personlighederne forekommer tyndt beskrevet, idet man ikke får en detaljeret beskrivelse af deres tidligere liv. Det er med til at klassificerer den moderne novelle: ”Under overfladen lurer afgørende begivenheder og følelser, som er med til at bestemme, hvordan aktørens liv vil forme sig. Derfor skal man ofte læse mellem linjerne for at forstå den moderne novelles tema” [46]. Den moderne novelle benytter sig altså af ”Iceberg-teknikken”, der beskæftiger sig med det unævnte. Det ses også i de analyserede noveller, der behandler mange tabuer.

Novellen bliver i sin genre brugt som et medie, der ved at sætte lup på forskellige begivenheder sætter perspektiv på samfundets problemstillinger, som det også forekommer i Vita Andersen og Christina Hagens noveller.

Diskussion

Hvilken betydning har samfundsudviklingen haft for magtforholdet og ligestillingen mellem mænd og kvinder? Dette spørgsmål kan mere fyldestgørende diskuteres gennem et samspil

mellem fagene dansk/litteraturvidenskab og samfundsfag.

Litteraturen belyser konkret individets udfoldelsesmuligheder præget af samfund,

genitik/social biologi og social arv.

45

Bredsdorff, Thomas: Novellen er sej… Politiken 11.4.2009

46

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLexMellemtrin/novelle.aspx

Side 17

17

Gennem sine realistiske og rå beskrivelse af begivenheder og følelser virker den fiktive kortprosa i Vita Andersen og Christina Hagens noveller næsten som en dokumentar, der kan biddrage til at belyse udvikling og magtbalance i kønsrollerne gennem de sidste 30 år. Mens Vita Andersens kvindeskikkelser fremstår som usikre og passive ofre for mænd og for den sociale arv, er der mere magt i Christina Hagens kvindeskikkelser, der mere målrettet går efter styring og position. At kvinden søger position i højere samfundslag, kommer også til udtryk i Christina Hagens novelle ”Klaus”. Kvinden, der gerne vil være sammen med Klaus, for at blive en del af den kulturelle elite i Danmark og kvinden i novellen ”Mads”, der søger frihed til egne overlegne magtspil. Fælles for kvindetyperne hos begge forfattere er dog, at de i relationen til mænd søger at opnå bekræftelse gennem deres seksualitet. Det er også et af de emner, der optog sociologen Pierre Bourdieu [47]. Seksualitet er stadig en væsentlig del af debatten om ligestilling og kønsroller. I udlandet er det bl.a. kommet frem gennem feministbevægelserne Femen og Pussy Riot, der lige som i 70érne bruger bare bryster som led i kampen mod undertrykkelse. Her i Danmark er kvindelige bloggere som Sanne

Søndergaard på banen, men flere mandlige politikere har også deltaget i den aktuelle debat i efteråret 2014.

Alex Dominique og Payam Samarghandi, fra Liberal Alliances Ungdom skrev artiklen d.19 november 2014 i Politiken, ”Kvinder elsker den dominerende mand”. I artiklen debatterer de, hvorvidt den maskuline dominans skyldes samfundsstrukturer og sociale forhold eller de biologiske forskelle, der er mellem kvinder og mænd. De udelukker ikke, at samfundsstrukturer kan have en betydning, men indtager det synspunkt, at det er de biologiske forhold, der er udslagsgivende og især kvinders behov for at blive seksuelt domineret af mænd, der er med til at svække kvindernes position. De henviser bl.a. til en undersøgelse: ” På University of Montreal undersøgte man for nylig, hvilke seksuelle fantasier mænd og kvinder havde. Der tegnede sig et billede af, at størstedelen af kvinderne tænder på en mand, der tager styring og dominerer hende… Abonnerer man på teorierne om sociale strukturers betydning, må det medføre, at kvinder er ofre for en form for falsk bevidsthed... At de er nogle svæklinge, som er styret af nogle særlige normer i

samfundet…”^{48}. De mener altså at det kun er rent biologisk bestemt, at kvinder ikke går efter

topposter i erhvervslivet. Men hvad siger kvinderne selv?

47

Se s. 6 feminisme, køn og kønsroller i et magt perspektiv

48

http://politiken.dk/debat/ECE2458327/kvinder-elsker-dominerende-maend/

Side 18

18

”Hvad skal jeg med ligeløn, når jeg kan få den bagfra?”.^{49} er titlen på Tilde Smiths

svarindlæg på bloggen under F-frekvensen. Hun stiller et stort spørgsmålstegn ved Alex Dominique og Payam Samarghandi artikel. Tilde modargumenterer med, at adfærd og seksuelle præferencer ikke kan overføres til magtrelationer i andre dele af tilværelsen. Hun formulerer det således: ”Tænk, hvis vi alle fulgte vores natur, så ville Danmark formentligt have et problem med aggressive, voldelige og dovne mennesker. Hvor mange gange har du ikke et kort sekund haft lyst til at daske til et ubehøvlet menneske? Hvor mange gange har du ikke haft lyst til at skrige højt i frustration over noget? Hvor mange morgener har du ikke haft lyst til bare at blive liggende i din seng hele dagen? Mit gæt er: mange. Men det er heldigvis sjældent, at mennesker rent faktisk handler per instinkt” [50]. Hun anfægter også deres syn på, hvad feministers kamp går ud på i 2014. Det er ifølge Tilde stadig kampen for lige muligheder og vilkår uanset køn og seksuel præference, der er på spil for kvinder, der stadig er udsat for ulige løn, partnervold, ufrivillig prostitution mm. Tilde tager også afstand fra præmissen om, at kvinder er underkastende af natur.

Sociologen Pierre Bourdieu tillagde de relationelle mekanismer, der er med til at fastholde manden som den dominerende og kvinden som den tilpasningsdygtige til mændenes betydning. Ifølge Bourdieu er seksualiteten en af disse mekanismer, men Dominique og Samarghandis synspunkter virker dog noget forsimplede og fordomsfulde i forhold til Bourdieus analyser.

D. 13/12/14 udgav tidsskriftet Finans artiklen ”Karrierekvinder er oftere singler”. Ifølge

kønsforsker Kenneth Reinicke, fra Roskilde universitet, er det måden, mænd ser på kvinder på: ” For nogle mænd kan en kvindelig chef være en trussel mod maskuliniteten, fordi hun er højere uddannet og lønnet. Det er ikke ham, der er forsørger eller har det psykologiske

overtag på hjemmebanen”^{51}. Men der er to sider af sagen for ifølge Yvonne Due Billing, der

er lektor i sociologi på Københavns Universitet, kvinder har også selv en del af skylden:

”Måske er det sådan, at kvinder ikke så ofte gifter sig under deres niveau, og det gør markedet af mænd begrænset”. Dette synspunkt er politiker Rasmus Jarlov enig i. Han argumenterer i et debatindlæg d. 15 december 2014 med, at årsagen til at flere karrierekvinder er single, skyldes, at kvinder søger opad i position, og at magtsymboler som økonomisk status betyder mere for kvinder end mænd, og at de derfor søger den gennem

49

http://f-frekvensen.dk/hvad-skal-jeg-med-ligeloen/

50

http://f-frekvensen.dk/hvad-skal-jeg-med-ligeloen/

51

http://finans.dk/live/erhverv/ECE7275328/Karrierekvinder-er-oftere-singler/

Side 19

19 mænd eller fravælger mænd, hvis de selv har opnået positionen. Som Alex Dominique og Payam Samarghandi, mener han også, at det er helt basal biologi og evolutionsteori bag denne præference hos mænd, da det altid har været mandens job at beskytte og forsørge

       52
familien.

Konklusion

Ser man på samfundsudviklingen gennem de 60 år, der er mellem 1950érne og 2010érne og de 30 år, der er mellem de analyserede værker, er det formentlig i Pierre Bourdieus terminologi kvindernes opbygning af kulturel kapital gennem uddannelse og økonomisk kapital gennem erhverv, der har bidraget til, at kvinderne har mere symbolsk magt.

Siden 70’erne har der været fokus på lige muligheder og rettigheder mellem kønnene gennem lovgivning. Samtidig har velfærdsstatens serviceydelser gennem dagtilbud til børn været med til at præge familiestrukturen, således at begge parter har kunnet være på arbejdsmarkedet.

Den øgede individualisering og deraf følgende opløsning af ægteskaber og parforhold har øget behovet for økonomisk kapital hos begge køn, da flere lever i husstande med en voksen.

Samtidig har kønsbegrebet fået et mere todelt fokus til udover selve kønnet også at omfatte seksualiteten. Det er ikke længere kun et spørgsmål om mænd og kvinder og deres relationer i kernefamilier eller som single forældre, men også et spørgsmål om homoseksuelles rettigheder i forhold til ægteskab og barnløshed, der har ændret sig. Der er flere accepterede muligheder for familiestruktur i dag.

Der er således flere muligheder for kvinder i dag både i forhold til uddannelse, erhverv og familiemønstre. Det viser de statistikker for uddannelsesniveau, erhvervsfrekvens, skilsmisser, husstandsforhold mv., der henvises til i redegørelsen.

Mulighederne bliver formentlig ikke færre i fremtiden. Kønspolitisk er der stadig et stykke vej at gå. Det viser den aktuelle debat. Vejene i fremtiden skal formentlig ske gennem en kombination af lovgivning, offentlig styring og sociale normer. Det debatteres fortsat, om vi skal have kvoter for flere kvinder i bestyrelser i Danmark. Endelig er der det relationelle aspekt mellem kønnene, som har været til debat blandt politikere i blå blok, kønsforskere og feminister på det seneste. Vil mændene ikke stå i forhold til karrierekvinder og vil karrierekvinder ikke gå på kompromis med social og økonomisk position? Får det den betydning, at flere mænd forbliver single i fremtiden, fordi de fravælges af den voksende

52

http://puls.politiko.dk/feminister-der-bliver-aggressive-over-fakta/

Side 20

20 gruppe af veluddannede kvinder [53], og må de veluddannede kvinder undvære familie, hvis de skal nå til tops karrieremæssigt? Der er en tendens, selvom kernefamilien og ægteskabet har overlevet som institution gennem den 60 årige periode fra 1950’erne til nu. Rummer den biologiske forskel en barriere eller en mulighed for kønsrollerne i fremtiden? Det er interessant, hvordan sociologer om 50 år vil se på Bourdieus teorier om den maskuline dominans, og hvordan kvinders brug af seksualitet vil blive afbildet i litteraturen. I ligestillingsdebatten tales der i dag om det underrepræsenterede køn [54], som således kan være såvel mænd som kvinder.

Måske er der en bevægelse hen imod, at vi i fremtiden vil debattere den kvindelige dominans fremfor den mandlige eller bliver vi så nuancerede, at man i de fleste forsørgelses- og karrieremæssige sammenhænge vil se på det arbejdende menneskes kvalifikationer uden at det har en kønsrelateret undertone? At kvaliteter til en funktion ikke har noget med personens køn at gøre, men med personens ressourcer, der bunder i intellekt, kompetence og selvfølgelig også fysik, hvor sidstnævnte ikke behøver være kønsbestemt. Spinkle mænd og kvinder og folk i kørestole har svært ved at være jord-og betonarbejdere, men kan have ens kvalifikationer til ikke fysisk krævende jobs. Familiestrukturen er også under rekonstruktion.

Familier i dag kan også bestå af forældre af ens køns, af køn der har gennemgået ændringer i oprindelig biologi og med børn, der ikke er undfanget af en forældrene i personens livmoder.

Seksualitet har mange så mange facetter, at det ikke udelukkende kan sættes ind i oprindelig biologi med mande- og kvindetype. Det bliver en udvikling, hvor roller og identitet bliver meget mere nuanceret end tidligere, hvor der skal arbejdes med respekt for det nuancerede menneske fremfor traditionel kønstænkning, og hvor kønsidentitet måske mere betyder mere i det interpersonelle forhold end i det arbejdsmæssige.

Litteraturliste

Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. 5.

udgave, Hans Reitzels Forlag, 2013

Andersen, Vita: Tryghedsnarkomaner og hold kæft og vær smuk. 1. udgave. Samleren, 2013 Bourdieu Pierre, Den maskuline dominans, Mette Olesen. Tiderne Skifter, 1999

53

http://finans.dk/live/erhverv/ECE7275328/Karrierekvinder-er-oftere-singler/

54

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578 §11 stk. 3

Side 21

21

Gundelach, Peter m.fl.: sociologi under forandring. 1. udgave. Gyldendalske Boghandel,

1990

Hagen, Christina, Sexdronning. Gyldendal, 2008

Hansen lise, Binderup Tejs og Langsted Andreas: Hvorfor mener de det?: En introduktion til de politiske ideologier. 1. udgave. Columbus, 2005

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udgave. Columbus, 2012

Øe, Michael: SamfNU STX og HF B grundbog til samfundsfag. 2. udgave. Systime, 2011 Udleveret materiale:

Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: Samfundsstatistik 2014. 1. udgave. Forlag Columbus, 2014 Artikler:

Bredsdorff, Thomas: Novellen er sej… Politiken 11.4.2009.

http://f-frekvensen.dk/hvad-skal-jeg-med-ligeloen/

http://finans.dk/live/erhverv/ECE7275328/Karrierekvinder-er-oftere-singler/

http://politiken.dk/debat/ECE2458327/kvinder-elsker-dominerende-maend/

http://puls.politiko.dk/feminister-der-bliver-aggressive-over-fakta/

Internetsider:

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf

http://www.faktalink.dk/titelliste/feminister-og-roedstroemper/hele-faktalinket-om-

feminister-og-roedstroemper

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zhagen00/print_zhagen00

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kultur/ECE6588140/en-hyldest-til-det-grimme/

http://www.kvinfo.dk/file.php?file=387

http://www.litteratursiden.dk/artikler/hold-kaeft-og-vaer-smuk-af-vita-andersen

http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/1950erne-i-danmark/koensroller/

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLexMellemtrin/novelle.

aspx

Side 22

22

http://pub.uvm.dk/1998/150.pdf
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160578

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&maintable=AF
GANG04&pxfile=0206302AFGANG04.px&gr_type=0&PLanguage=0

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&maintable=AF
GANG03&pxfile=0206302AFGANG03.px&gr_type=0&PLanguage=0

http://www.teorier.dk/tekster/maskuline-dominans.php

Side 23

23

Bilag

Bilag 1

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf s.11

Bilag 2

http://pub.uvm.dk/1998/150.pdf