SRP om selviscenesættelse

Side 1

STUDIERETNINGSPROJEKT I DANSK OG SAMFUNDSFAG

Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund

Side 2

Side 2 af 27

Titelblad

Faglig opgaveformulering: Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund

Der ønskes:

1. En redegørelse for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund.

2. En litterær såvel som sociologisk analyse af Knud Romers roman ”Den som blinker er bange for døden”.

3. En diskussion og vurdering af fordele og ulemper ved selviscenesættelsen i det senmoderne samfund.

Side 3

Side 3 af 27

Abstract

The paper examines the formation of identity and self-representation in the late modern society. This is made by a review of the transition from the traditional society to the late modern society, by using Anthony Giddens’ and Ulrich Beck’s sociological theories of.

Hereafter is the formation of identity and self-representation being described, based on the theories of Erving Goffman, Joshua Meyrowitz and Axel Honneth. A literally and a sociological analysis of Knud Romer’s autobiographical novel “He who blinks is afraid of death”, is used to investigate how self-representation is being manifested in the literature. It was discovered that novels written in the genre; performativity biography, can be used as self-representing elements as the writer mixes facts and fiction.

In the end, pros and cons about self-representation in the late modern society is being discussed and evaluated. It is concluded that there are both positive and negative results of the self-representation in the late modernity. It is also concluded that self-representation is a part of the formation of identity and consequently a must for the functionality of the society.

Side 4

Side 4 af 27

Indholdsfortegnelse

Titelblad ......................................................................................................................................................................... 2 Abstract .......................................................................................................................................................................... 3 Indholdsfortegnelse .................................................................................................................................................. 4 Indledning ..................................................................................................................................................................... 5 Metode ............................................................................................................................................................................ 5 Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund ................................................. 6

• Fra traditionelt til senmoderne samfund ............................................................................................................. 6

• Identitetsdannelse og selviscenesættelse ............................................................................................................ 9 Analyser af ”den som blinker er bange for døden” ..................................................................................... 12

• Litterær analyse ........................................................................................................................................................... 12

• Sociologisk analyse ..................................................................................................................................................... 16 Fordele og ulemper ved selviscenesættelsen i det senmoderne samfund ........................................ 17 Konklusion .................................................................................................................................................................. 21 Litteraturliste............................................................................................................................................................. 23

• Litteratur/Bøger .......................................................................................................................................................... 23

• Artikler ............................................................................................................................................................................. 23

• Internetsider.................................................................................................................................................................. 24 Bilag ............................................................................................................................................................................... 25

• Bilag 1. .............................................................................................................................................................................. 25

• Bilag 2. .............................................................................................................................................................................. 25

• Bilag 3. .............................................................................................................................................................................. 26

• Bilag 4. .............................................................................................................................................................................. 26

• Bilag 5. .............................................................................................................................................................................. 27

Side 5

Side 5 af 27

Indledning

Samfundet har ændret sig radikalt siden det traditionelle samfund i 1700-tallet. Man er gået fra en cyklisk livsopfattelse med fastlagte traditioner og normer til, at leve i mere individuelle

og frie sammenhænge.^{1} Det ændrede samfundsperspektiv har sat nye rammer for

identitetsdannelsen, som i højere grad er blevet et individuelt konstrueret projekt. Den sociale mobilitet er øget [2] og der opstilles dermed langt flere valg for det enkelte individ, hvilket fører personen ud i nogle refleksive processer. [3]

Disse valg skaber ikke blot en frihed for individet, men også en forvirring og angst for at vælge forkert, hvilket i mange tilfælde fører til selviscenesættelser. [4] I det senmoderne samfund skabes altså en ny social karakter, hvor selvforståelse og identitet er fleksible og revideres afhængigt af hvad omverdenens forventninger til individet er. [5] Denne konstruerede identitet og selviscenesættelse, kommer bl.a. til udtryk gennem selvbiografiske romaner, som fx Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden”. Romanen omhandler i store omfang Knud Romers egen version af hans traumatiske barndom i Nykøbing Falster og kan derfor tolkes som værende en selviscenesættelse. [6] Romanen indeholder ligeledes mange sociologiske spor af identitetsdannende fænomener.

I senmodernitetens selviscenesættelser er grænsen mellem løgn og sandhed, fakta og fiktion ofte meget fin og hvorvidt selviscenesættelse er positivt eller negativt, er således også et kontroversielt emne i det senmoderne samfund.

Metode

Denne opgave er udarbejdet i fagkombinationen samfundsfag og dansk, hvilket resulterer i, at der er brugt udvalgte metoder og teorier fra de to fag, til at give en afrundet besvarelse af opgavens problemstillinger. Fra danskfaget bruges humaniora og hermeneutisk metode, idet der foretages en litterær analyse af en roman. Det er dermed det sproglige stofområde der fokuseres på. Fra samfundsfag bruges induktiv metode, idet forskellige teoretikeres teorier

1

SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640

2

SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640

3

Sociologisk SET, s. p198

4

Sociologi og modernitet, s. 30-31

5

Netværkssamfundet, s. 47

6

Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-februar-2011

Besøgt: d.

Side 6

Side 6 af 27 understøtter redegørelsen for identitetsdannelse og selviscenesættelse. Disse teorier sammenlignes implicit og der bruges dermed også en form for komparativ metode.

Kvalitativ metode bruges gennem hele opgaven, i den forstand, at indholdet af udvalgte eksperters bøger understøtter hele opgaven.

De to fags metoder sammenblandes i en sociologisk analyse af en roman, hvor de samfundsfaglige teorier bruges i forbindelse med den litterære analyse. Opgaven er struktureret efter opbygningen af opgaveformuleringen, og bevæger sig dermed igennem de taksonomiske niveauer, det redegørende, analyserende, diskuterende og vurderende niveau.

Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund

Fra traditionelt til senmoderne samfund

Det traditionelle samfund foregik ca. mellem 1750 og 1850.^{7} Dette samfund var et

landbrugssamfund, hvor man levede af jorden og boede i små landsbyer. Det traditionelle

samfund var styret af traditioner og sædvaner^{8}. Samfundets fastlagte normer spillede en stor

rolle i det daglige liv og det normstyrede menneske var således en forudsætning for et velfungerende traditionelt samfund. [9] Samfundet var opstillet meget hierarkisk, såvel i familien, som i hele samfundet, var der altså et tydeligt hierarki og ens rang i dette hierarki spillede derfor en stor rolle. [10]

Man havde en cyklisk livsopfattelse, hvilket resulterede i en meget lav social mobilitet idet det forventes, at du ville vokse op og lave det din fader lavede.

Dette gjorde det svært, at skabe en personlighed og en identitet, der brød med de forventninger, samfundet havde stillet til dig. [11]

Det var altså ikke muligt, at opnå en anden rang i samfundet, end den du var født med, også selvom din placering i hierarkiet havde stor betydning for samfundets syn på dig. [12] (Jf. bilag 1) [13]

Da industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, ændrede samfundet struktur til det moderne samfund. Industrialiseringen resulterede i en urbanisering, der ændrede borgernes hverdag

7

SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10607

8

Sociologisk SET, p85

9

Netværkssamfundet, s. 41

10

Den store danske:

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Handel/handel/handel_(Traditionell

e_samfund) Besøgt:

11

SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640

12

SamfNU STX & HF B, 1. udg. s. p10576

13

Luk samfundet op! s. 28

Side 7

Side 7 af 27 og familiens rolle. Man siger populært, at man gik fra gemainschaft til gesellshaft, altså fra fællesskab til samfund. [14] Dette henviser til, at man gik fra at leve i nære fællesskaber i familier såvel som i landsbyer, til at leve i mere upersonlige sociale relationer i byerne. [15] I 1970’erne begyndte samfundsforskere, at finde tegn på forandringer i det moderne samfund. [16] Der skabtes hurtig en uenighed om, hvorvidt denne nye samfundstype, var et helt nyt samfund, altså et postmoderne samfund, eller blot en radikalisering af det moderne samfund. De fleste forskere vil formentlig erklære sig enige i sidstnævnte, idet væsentlige dele af den moderne tankegang stadig eksisterer i dag. [17]

Den afgørende faktor, for hvorvidt man tror på senmoderniteten eller postmoderniteten, afhænger af hvilke samfundsforhold man fokuserer på. [18] En af ophavsmændene bag beskrivelsen af det senmoderne samfund er Anthony Giddens [19], som har opstillet fire centrale tendenser, der karakteriserer den radikaliserede modernitet. Den første tendens Giddens opstiller er, at der er sket en adskillelse af tid og rum. Med dette mener han, at den moderne teknologi, herunder internettet, har gjort os uafhængige af tid og sted, idet vi har mulighed for, at kommunikere online på alle steder og tider. Mange jobfunktioner er også blevet mulige, at udføre fra alle steder i verden. Der er dermed også sket en ændring i de sociale relationer, hvilke ikke længere nødvendigvis behøver, at være ansigt-til-ansigt relationer. [20] Et andet karaktertræk ved det senmoderne samfund er, at der sker en udlejring af de sociale funktioner. Med dette menes, at familien ikke længere behøver, at varetage de samme opgaver som tidligere, da mange af disse nu er overført til velfærdsstaten. Eksempler på sådanne opgaver, kunne fx være børnepasning, opdragelse eller varetagelse af ældre. [21]

Der skabes altså en hvis afhængighed af velfærdsstaten. Dette er dog ikke den eneste afhængighed, der opstår i den nyere modernitet. Giddens mener, at der også opstår en afhængighed af abstrakte systemer, eller det han betegner som symbolske tegn. Med dette menes, at borgerne i det senmoderne

14

Teori opfundet af den tyske sociolog Ferdinand Tönnies i 1887

15

Sociologi og modernitet, s. 31

16

Aalborg Universitet:

http://www.historie.aau.dk/ansatte/forskning/forskningsenheder/Det+senmoderne+samfund+-
+historisk+set/ - Besøgt d.

17

SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 30

18

Jf. Bilag 2

19

Britisk professor i sociologi, der anses for at være meget betydningsfuld i slutningen af 1900-tallet

20

SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 31

21

Sociologisk SET, s. p197

Side 8

Side 8 af 27 samfund, er blevet afhængige af bl.a. penge og eksperter. Globaliseringen og den teknologiske udvikling, gør os altså afhængige af de abstrakte systermers evner til at fungere. [22] I forbindelse med dette, har Jürgen Habermas [23] opdelt verden i en systemverden og en livsverden, som grundet ovenstående, smelter sammen i det senmoderne samfund. Der sker altså en kolonisering af livsverdenen, fordi systemverdenen overtager livsverdenens roller. [24] Det kommer bl.a. til udtryk, hvis man ser på andelen af børn i dagsinstitutioner. Dette tal er nemlig stadig stigende, selvom der har eksisteret dagsinstitutioner siden slutningen af 2.

verdenskrig.^{25}

Sidst mener Giddens, at der i det senmoderne samfund, er opstået en øget refleksivitet. Med dette menes, at normer og værdier er noget man i højere grad selv vælger, og det enkelte individ stilles derfor dagligt overfor en række valg. Disse mange valgmuligheder fører hvert enkelt individ ud i nogle refleksive processer, hvori der tænkes over hvilket valg man bør træffe. [26] Dette er også årsagen til, at det senmoderne samfund populært kaldes et zapper-samfund, da det kan være svært at vælge, og individet kommer derfor til, at ”zappe” frem og tilbage mellem de forskellige valgmuligheder. Der opstår altså øget fokus på en selv, og

individualiteten øges dermed også.^{27}

Mens Giddens neutralt beskriver tendenserne ved det senmoderne samfund, fokuserer Ulrich Beck [28] på de utilsigtede negative følger af den radikaliserede modernitet. Beck betegner det senmoderne samfund som et risikosamfund. Han mener, at der med det senmoderne samfund er opstået en række nye menneskeskabte risikofænomener. [29]

Beck fastslår, at der også var menneskeskabte risici i de tidligere samfundstyper, men forskellen på dem og de risici der hærsker i senmoderniteten er, at de nye risici rammer alle samfundets borgere. Tidligere var det hovedsageligt de fattige i samfundet, der blev udsat for forskellige risici, bl.a. i form af arbejdsskader eller en fejlslagen høst. Nu rammes alle i samfundet qua risikoen for fx klimaforandringer forårsaget af forurening, hvilken er en af de mest kontroversielle risici i det

senmoderne samfund.^{30}

22

Sociologisk SET, s. p197

23

Tysk filosof og sociolog, født i 1929

24

Sociologi og modernitet, s. 40-41

25

Jf. Bilag 4

26

SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 31

27

Sociologi og modernitet, s. 30

28

Tysk sociolog og professor, der blev internationalt kendt i 1980’erne.

29

Jf. Bilag 3

30

Sociologisk SET, s. p86

Side 9

Side 9 af 27

Uanset om man følger Giddens, Becks eller en helt tredje persons teori, kan det sammenfattende konstateres, at det senmoderne samfund har medtaget en del forandringer fra de tidligere samfund. Der er skabt en større frihed til det enkelte individ, idet den sociale mobilitet, har medført en masse valg. Disse valg skaber ikke kun en eksistentiel angst for at vælge forkert, men også friheden til selv, at konstruere sin egen identitet.

Idet der i det senmoderne samfund er skabt en frihed i skabelsen af egen identitet, vil det være interessant at undersøge, hvorledes denne identitetsdannelse konkret foregår i det senmoderne samfund.

Identitetsdannelse og selviscenesættelse

Begreberne identitetsdannelse og selviscenesættelse [31] anvendes i mange forskellige sammenhænge, af både psykologer, psykiatere, sociologer og andre eksperter. [32] Forskellige divergenser i beskrivelsen af begreberne er derfor uundgåelig. Der er dog nogle overordnede træk ved identitetsbegrebet, som de fleste teoretikere kan erklære sig enige med, nemlig det at menneskets identitet, i et vist omfang, konstrueres i et samspil med den enkelte persons omverden. [33] For at komme nærmere en definition på de to begreber, skal der altså kigges mere specifikt på de enkelte teoretikeres ideer.

Når man ser på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, skelnes der ofte mellem tre forskellige typer af identitet. [34] Kernen af identiteten kaldes jeg-identiteten, og det er i denne identitet at individet reflekterer over spørgsmålet ”hvad er jeg?”. En veludviklet jeg-identitet, er en nødvendighed for et velfungerende menneske. En anden identitetstype er den personlige identitet, og det er denne identitet der gør, at alle individer er forskellige fra hinanden. Den personlige identitet er nemlig de unikke aspekter, der kan knyttes til den enkelte person og det er derfor ofte denne der henvises til i forsøg på, at beskrive andre personer. Den tredje identitetsform er den sociale identitet, som er mere offentlig end de ovenstående beskrevne identiteter. Den sociale identitet skabes på baggrund af den sociale status og de roller et individ påtager sig, for at opnå anerkendelse. [35]

31

En persons bevidste formning af både selvopfattelsen og omgivelsernes opfattelse af vedkommende. I ønsket om, at forøge selvværdet og forbedre livskvaliteten.

32

Netværkssamfundet. s. 18

33

Netværkssamfundet. s. 19

34

Jf. Bilag 5.

35

Netværkssamfundet, s. 30-31

Side 10

Side 10 af 27

Den sociale identitet er et kontroversielt emne i det senmoderne samfund, og især den canadiske sociolog Erving Goffman [36], har beskæftiget sig med denne. Goffman ser identiteten som en social konstruktion, idet mennesket iscenesætter sig selv alt efter hvilken social sammenhæng personen befinder sig i. Han mener, at mennesket fremstår overfor andre med en social maske (face), som personen søger anerkendelse for. Goffman fastslår dog, at denne selviscenesættelse ikke skal forstås som en påtaget handling, men derimod som en naturlig adfærdsregulering. Goffman mener altså, at sociale relationer er en nødvendighed i skabelsen af en fuldendt identitet [37] Goffman beskriver ovenstående metaforisk, ved brug af begreberne frontstage og backstage. Med dette mener han, at individet er backstage når det befinder sig i det private rum og væk fra omverden (publikum). Modsat befinder man sig frontstage, når man er synlig for publikum og det er på dette tidspunkt, at identiteten dannes. [38] Individet vælger selv, hvordan personen har lyst til at fremstå, når personen er frontstage og det er netop her selviscenesættelsen fremstår stærkest. Det skal bemærkes, at individet også påtager sig en rolle i det private rum, hvilken dog er mere afslappet. Goffman mener således, at den menneskelige ageren altid er performativ. [39]

Det kan konkluderes, at Goffmans syn på identitetsdannelsen er, at denne konstrueres ud fra individets sociale omgivelser og løbende selviscenesættelser. Den rolle individet spiller, at altså den overordnede identitetsskabende enhed.

Efter de elektroniske mediers fremkomst har andre forskere forsøgt, at præcisere identitetsdannelsesbegrebet ved, at ændre i Goffmans teorier. En af disse er medieforskeren

Joshua Meyrowitz^{40}, der mener, at de elektroniske medier har rykket grænserne mellem

backstage og frontstage. Meyrowitz erklærer sig enig med Goffman i, at individet stadig skifter roller, alt efter hvilken social omstændighed personen befinder sig i. Meyrowitz fastlår dog, at dette er blevet sværere, eftersom de sociale medier resulterer i, at en del af din identitet er offentlig. Dette gør det umuligt for individet, at ændre sin identiet radikalt, afhængig af hvilket ”scene” personen befinder sig på, idet din identitet i et vist omfang, hele tiden skal matche din offentlige identitet. Meyrowitz henviser her, til det han betegner som middle region, som er en

36

(), siges at have introduceret identitetsbegrebet

37

Netværkssamfundet, s. 28

38

Netværkssamfundet, s. 29

39

Netværkssamfundet, s. 30

40

Amerikansk medieforsker i kommunikation

Side 11

Side 11 af 27 scene der både består af privat og offentlig adfærd. [41]

Der er altså pludselig muligt, at være front- og backstage på samme tid. Ifølge Meyrowitz er omfanget af mulige sociale identiteter og roller, altså udvidet eksplosivt i takt med den teknologiske udvikling i senmoderniteten.

Som nævnt ovenfor er behovet for anerkendelse en central del af identitetsdannelsen i det senmoderne samfund og netop dette beskæftiger Axel Honneth [42] sig med. Honneth erklærer sig til dels enig med Goffman i hans teori om, at individet opnår sin identitetsdannelse via forskellige roller og selviscenesættelser. Dog mener Honneth, at denne identitetsdannelse ikke kan gennemføres uden en hvis form for anerkendelse fra omverden. Honneth adskiller anerkendelsesbegrebet i tre forskellige sfærer. Den første af de tre sfærer beskriver Honneth som privatsfæren, hvilket er den sfære hvori individet opnår den emotionelle anerkendelse. [43] Individet opnår hovedsagelig den emotionelle anerkendelse gennem kærlighed til bl.a. familie og venner. Kærligheden gør individet fortrolig med sine ressourcer og værdier, og der skabes dermed en fundamental selvtillid. [44] Denne selvtillid giver subjektet følelsen af, at kunne deltage i nære fællesskaber såvel som generelle samfundsmæssige forhold. [45]

Den anden anerkendelsessfære kaldes den retslige sfære og i denne sfære, hentes anerkendelsen gennem de universelle rettigheder samfundet indeholder. I det senmoderne samfund udgør velfærdsstaten fx en stor del af disse rettigheder. Gennem disse rettigheder opnår individet en selvrespekt, eller som Honneth beskriver det ”selvagtelse”, der medfører en ligeværdighedsfølelse med resten af samfundets medlemmer. Honneth mener at selvagtelsen også får individet til, at blive anset som værende en moralsk tilregnelig person der på baggrund af egne holdninger, kan deltage i offentlige drøftelser. Han fastslår, at personer uden rettigheder også kan opnå selvrespekt, men pointerer dog, at den bedste form for selvrespekt, først opstår når individet bliver anerkendt som en kvalificeret person. [46] Den tredje og sidste anerkendelsessfære betegner Honneth, som den solidariske sfære. Det er i denne sfære, at individet opnår anerkendelse gennem en social solidaritet. Arenaen hvori den sociale solidaritet fremkommer, er fællesskabet. Individet bliver anerkendt ud fra en positiv bidragelse og et engagement i fællesskabet. Individet bliver altså anerkendt for dets

41

Netværkssamfundet, s. 32

42

Tysk professor i socialfilosofi, født i 1949

43

50 samfundstænkere, s. 681

44

Netværkssamfundet, s. 34

45

50 samfundstænkere, s. 681

46

50 samfundstænkere, s. 681

Side 12

Side 12 af 27 unikke evner der overføres til fællesskabet og der skabes dermed en form for selvværdsættelse. [47] Det kan altså konstateres at Honneth mener, at anerkendelse er en nødvendighed for en velfungerende identitetsdannelse og det at opnå selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse er dermed også nødvendigheder.

Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at utallige spektre spiller ind ved menneskets identitetsdannelse. Der er bred enighed om, at det ikke er muligt for individet, at danne en identitet alene. Hvilken del af individets identitet der dannes, bestemmes ud fra hvilket socialt rum personen befinder sig i. I senmoderniteten, har teoretikere specielt beskæftiget sig med den sociale identitet, som konstrueres i selskab med andre. I dette selskab med andre, vælger individet at iscenesætte sig selv, for på den måde, at opnå anerkendelse. Individet i det senmoderne samfund, kan altså betegnes som et gruppestyret menneske. Individets identitet er derfor på ingen måde prædetermineret, som den var i det traditionelle samfund og derfor betegnes konstruktionen af selvforståelse og identitet ofte som det største projekt i senmoderniteten.

Analyser af ”den som blinker er bange for døden”

Litterær analyse

”Den som blinker er bange for døden”, er en selvbiografisk erindringsroman, skrevet af Knud Romer [48] i 2006. Der er ikke noget overordnet handlingsforløb i romanen og man kan derfor sige, at den har en kalejdoskopisk [49] eller fragmentarisk opbygning. Romanen består altså af en masse små ”afsnit”, hvor hvert afsnit har sit eget lille handlingsforløb, som alle starter ”in medias res”. Denne fragmentariske opbygning bekræfter, at romanen er skrevet i senmoderniteten, idet man i senmoderniteten selv konstruerer en sammenhæng i hverdagen, hvilket læseren også er nødsaget til med denne roman. [50]

Romanens handling springer derfor i både tid og sted, idet hvert afsnit foregår i et nyt årstal og dermed også et nyt sted. Grundet den fragmentariske opbygning og det manglende handlingsforløb er det svært, at resumere

47

Netværkssamfundet, s. 35

48

Forfatter født i 1960 i Nykøbing Falster

49

Begreb der bruges om noget der er skiftende eller mangeartet

50

Netværkssamfundet, s. 47

Side 13

Side 13 af 27 romanen, dog undtaget nogle overordnede handlingsområder hvilke går igen gennem hele bogen.

Romanen beskriver ikke kun hovedpersonen Knud og hans barndom, men også en årrække før hans fødsel, idet baggrunden for Knuds familie, på denne facon beskrives. Knud er enebarn og bor alene i Nykøbing Falster med sine forældre. Moderen stammer fra en tysk velhavende familie, som rammes hårdt af 2. verdenskrig. Faderens slægt stammer fra en sigøjner, der i

1700-tallet slog sig ned på Falster, for at være graver. Knuds tvangsneurotiske fader forsøger at bryde denne arv, med en masse forskellige projekter, hvoraf mange er mislykkede.

Familien som den er i Knuds barndom, er en velhavende men udstødt og stigmatiseret familie, grundet moderens tyske baggrund. Knuds barndom er traumatisk og i høj grad præget af mobning, men selvom moderen er årsagen bag Knuds hårde opvækst, er bogen i store vid udstrækning, fortællingen om en drengs ubegrænsede kærlighed til sin moder. Bogen slutter med moderens død, hvorefter Knud endelig løsrives fra Falster.

Romanens nøglepersoner er Knud selv og hans mor. Knuds mor hedder Hildegard Voll og er fra Tyskland, hvor hun gennemlever en hård tid under krigen. Hendes far Heinrich Voll dør da hun er blot 6 år gammel og hendes moder gifter sig af økonomiske årsager, med den velhavende forretningsmand Papa Schneider. De får et barn sammen, Eva, hvilket resulterer i, at Hildegard vokser op, som et ”uægte barn”. Hildegard er en velfungerende pige; hun er både smuk, klog, god til sport og musikalsk. [51]

Hun bruger dog alligevel store dele af sin barndom på, at opnå stedfaderens accept. Denne accept lykkedes det endelig Hildegard at opnå, da hun kommer til skade i en billulykke. ”Hun sad med et blodigt ansigt, der var skåret i stykker - ligesom hans – og måske var det i virkeligheden derfor, Papa Schneider accepterede hende efter

ulykken”.^{52} Da Hildegard bliver ældre begynder hun, at studere på et universitet i Berlin, hvor

hun forelsker sig i den tyske modstandsman Horst Heilmann, som senere bliver fanget af

                    53
nazisterne og henrettet. Papa Schneiders kontakter skaffer Hildegard et job på en

sukkerroefabrik på Falster, hvor hun møder Knuds far. Gennem hele romanen fremstår Hildegard som en meget sympatisk, hjælpsom og viljestærk person. ”Han gav hende husholdningspenge, 25 kroner om ugen. De rakte ikke langt, og alting kostede mere for mor (…)

51

”Den som blinker er bange for døden”, s. 64

52

”Den som blinker er bange for døden”, s. 65, l. 9-11

53

”Den som blinker er bange for døden”, s. 140-141

Side 14

Side 14 af 27

Hun servede hummerbisque og bøf og Riesling og melon og lagkager for far.”^{54} Mor havde solgt

et af malerierne fra Kleinwanzleben (...) og hun brugte den til at forsøde deres tilværelse.” [55]. Ikke nok med det hjælpsomme sind, der kommer til udtryk i ovenstående citat, er hun også antifascist, men modtager alligevel jernkorset fordi hun hjælper tilskadekomne tyske soldater, hvilket antyder et stort omfang af sympati. [56]

Sidst er Hildegard som sagt en viljestærk person, hvilket kommer til udtryk ved Knuds fødselsdagsfest; ”(…) overalt kom folk ud og stod foran husene og fulgte optoget og strakte højre arm op til Hitlerhilsen. Det var umuligt, at mor ikke lagde mærke til det – hun vidste udmærket, hvad der foregik – og hun

                                              57
gjorde det alligevel. Hendes vilje var hård som stål (…)”.

Velvidende om de tyske nazisters negative handlinger, er Hildegard stolt som den tysker hun er, idet hun ikke explicit har støttet nazismen.

Knud selv er også udstødt af samfundet, han bliver mobbet i skolen og kaldt ”tyskersvin”, grundet moderens tyske baggrund. Knud er dog en dreng med en ekstremt stor kærlighed til sin moder og derfor vælger han, at ikke fortælle hende om det, men opdigter i stedet gode oplevelser fra skolen, for at skåne hende. Knud beskriver selv sin barndom negativt og specielt hadet til hjembyen Nykøbing Falster er stort. ”Nykøbing Falster er en by, som er så lille, at den begynder med at holde op (…) Her blev jeg født i 1960, og det var det tætteste jeg kunne

komme på ikke at findes”.^{58}

Moderkærlighed og udstødelse er to gennemgående temaer i bogen. Knuds kærlighed til sin mor, ses bl.a. gennem hendes store rolle i romanen og størstedelen af romanens småhistorier omhandler hende og hendes baggrund, hvilket danner tesen om hvorvidt hun egentlig kunne være romanens hovedperson. Romanen kan også fortolkes som forfatterens hyldest til sin moder, og som den gravsten hun aldrig fik i romanen, idet romanen er udgivet blot tre år efter hendes rigtige død. [59] Temaet udstødelse kommer til udtryk gennem nykøbingensernes udstødelse af Knuds familie fra samfundet. Udstødelsestemaet bliver ekstremt, da faderens slægt også fravælger familien, grundet moderens tyske baggrund.

54

”Den som blinker er bange for døden”, s. 117, l. 19-24

55

”Den som blinker er bange for døden”, s. 118, l. 4-7

56

”Den som blinker er bange for døden”, s. 156

57

”Den som blinker er bange for døden”, s. 74, l. 12-18

58

”Den som blinker er bange for døden”, s. 12, l. 14-19 (bogens bagsidetekst)

59

”At få en sten til at græde” besøgt:

Side 15

Side 15 af 27

Romanen kan også læses som en samfundskritisk roman, hvor budskabet er at åbne læsernes øjne for de negative konsekvenser der følger fremmedhad. Det er dog ikke kun det fremmedhad der agerede i kølvandet af 2. verdenskrig, men også det fremmedhad, der eksisterer i dag. Det senmoderne samfund er på mange måder et multikulturelt samfund, hvilket medfører at mange lever i en anden kultur end deres oprindelige. Specielt unge indvandrere fra muslimske lande, oplever en fordomsfuld og uværdig behandling, hvilket er en af de udfordringer Knud Romers roman implicit belyser. [60]

Det fremgår af bogens titelblad, at det er en roman og derfor en fiktiv tekst. Romanen kan dog tolkes som en nøgleroman, idet Knud Romer bruger rigtige navne og byer gennem hele bogen, hvilket får den til at fremstå selvbiografisk. Denne navneidentitet skaber altså en dobbeltkontrakt der gør, at bogen skal læses som fakta og fiktion på én og samme tid. [61] For at læseren ikke ”fanges” i denne dobbeltkontrakt, er det nødvendigt, at se på fortællerens troværdighed. Størstedelen af romanens småhistorier finder sted før Knuds levetid, altså er det historier han har fået fortalt senere, hvilket muliggør fejloplysninger og dermed gør fortælleren utroværdig. Desuden er størstedelen af oplevelserne betragtet via et barns øjne og såvel mobningen som udstødelsen, kan derfor have fremstået mere barske for barnet Knud Romer, versus en voksen Knud Romer. Endvidere er det ikke usandsynligt, at romanen er præget af en tilbageskuende voksen bevidsthed.

Der er flere eksempler på de selvbiografiske elementer i bogen, men hvor ses de fiktive? Her kan romanens afsluttende sætning bruges som eksempel; ”Stykke for stykke satte jeg dem sammen, indtil jeg sad med en russisk håndgranat (…) satte tændsatsen i og gik op på Højbroen og kiggede ud over Nykøbing for sidste gang. Så trak jeg splitten ud og kylede den så langt, jeg

overhovedet kunne og lukkede øjnene og stak en finger i hvert øre”.^{62}

Dette afsnit er en metafor og skal derfor tolkes individuelt, her har betydningen af det personlige pronomen ”den” en stor betydning for tolkningen af romanen. Ser man ”den”, som værende granaten får sætningen den betydning, at Knud springer hjembyen i luften. Ses ”den” i stedet som værende splitten, vil granaten automatisk springe i Knuds hånd og han har

60

”Unge indvandrere føler sig dårligt behandlet”. Besøgt: d.

61

Livsværk, s. 19

62

”Den som blinker er bange for døden, s. 177, l. 11-18”

Side 16

Side 16 af 27 dermed begået selvmord. Lige meget om du tolker ”den” som værende splitten eller granaten, ender romanen altså med, at Knud endelig løsrives fra Nykøbing.

Denne form for performativ biografisme er de seneste år, blevet en trend indenfor nyere litteratur. [63] I disse antologiske tekster, bruges ofte den misantropiske livanskuelse, at mennesket kan ses som hhv. bøddel, offer eller medløber [64]. Disse menneskeskikkelser, ses også i ”Den som blinker er bange for døden”, idet Knud selv og hans forældre fremstilles som ofre for samfundets bødler og deres medløbere. Dog byttes rollerne, hvis romanen læses som en selvbiografi. I dette tilfælde bliver samfundets borgere der i romanen nævnes ved navn, pludselig blive ofre for en anklage og forfatteren skifter dermed rolle fra offer til bøddel.

Læsere der læser bogen som en selvbiografi og derfor tolker indholdet som sandt, vil i dette tilfælde være medløbere.

Sociologisk analyse af ”Den som blinker er bange for døden”

Sociologisk betragtet kan romanen ses som et udtryk for senmodernitetens identitetsdannelse. Knud Romer bruger det selvbiografiske element i romanen, til at opbygge sin jeg-identitet. [65] Den selvbiografiske genre bruges nemlig ofte af forfattere, til en undersøgelse af spørgsmålet ”hvem er jeg”? [66]

Specielt emner som barndom og traumer, bruges i identitetsdannende selvbiografisk litteratur, idet offentliggørelsen af forfatterens private og traumatiske historier, kan hjælpe personen til, at give slip og komme videre i

                      67
dannelsen af sin identitet.

Specielt Axel Honneths anerkendelsesteori kan bruges i forhold til Knud Romers identitetsdannelse med ”Den som blinker er bange for døden”. Knud Romer har, som han beskriver det i Romanen, haft en tryg og kærlighedsfyldt privatsfære og har dermed skabt en emotionel anerkendelse. Den emotionelle anerkendelse har som Honneth beskriver det, ført til en fundamental selvtillid. Denne selvtillid kommer til udtryk, ved at Knud i dag har selvtilliden til, at udgive en kritisk roman om Nykøbing Falster og dets borgere, med virkelige navne.

Knud romer har først opnået selvrespekt i sit voksenliv, idet den restlige sfære i hans

63

http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-februar-2011 - Besøgt: d.

64

Livsværk, s. 16

65

Beskrevet i afsnittet ”identitetsdannelse i det senmoderne samfund”

66

Livsværk, s. 13

67

Livsværk, s. 15

Side 17

Side 17 af 27 barndom, ikke opstillede samme rettigheder for ham og hans familie, som for resten af samfundet. Knud udnytter derfor i 2006 den kunstneriske frihed og ytringsfriheden, til at skrive en roman der skildrer byen Nykøbing Falster og dens beboere, ud fra hans egen negative synsvinkel. Med denne brug af den kunstneriske frihed, opnår Knud altså selvagtelse.

Udgivelsen af ”Den som blinker er bange for døden”, har vundet prisen ”De gyldne Laurbær” og er blevet oversat til flere forskellige sprog. [68]

Bogens priser og omtale er på denne vis en anerkendelse af individets unikke evner og bidragelse til fællesskabet. Bogens priser, medfører samtidig en følelse af selvværdsættelse hos Knud Romer.

Overordnet set har ”Den som blinker er bange for døden”, hjulpet Knud Romer i dannelsen af hans jeg-identitet, hvilket jo er udgangspunktet for, at blive et velfungerende menneske. Jeg-identiteten gør det dermed muligt for Knud, at udvikle resten af hans identitet. Denne videre identitetsdannelse nærmer Knud sig, ved opnåelsen af hhv. selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse, hvilket er en nødvendighed for en velfungerende identitetsdannelse.

Med romanen opnår Knud, at befinde sig i det Joshua Meyrowitz betegner som middle region, idet han skaber en offentlig identitet, som læserne af bogen kan have i baghovedet ved en eventuel social sammenhæng med ham. Dette fører videre til Goffmans teorier om den konstruerede identitet, idet han mener, at identiteten skabes på baggrund af løbende rollespil og sleviscenesættelser. Knud Romer iscenesætter sig selv via romanens fiktive aspekter.

Romanen er altså et af Knud Romers såkaldte ”faces”, som Goffman betegner det og er dermed også en del af hans identitetsdannelse.

Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden” er qua bogens brug af dobbeltkontrakten og den performative biografisme en identitetsdannende enhed i Knud Romers voksenliv.

Fordele og ulemper ved selviscenesættelsen i det senmoderne samfund

En selviscenesættelse er som tidligere beskrevet, den bevidste mentale proces og de adfærdsmæssige procedurer en person bruger til, at ændre selvopfattelsen samt omverdens perception af personen. Denne selviscenesættelse bruges til at øge selvværdet og forbedre

            69
livskvaliteten.

Selviscenesættelsen går således i store træk ud på, at få omgivelserne til, at bekræfte det du opfatter som dig og din personlighed. Det er muligt, bevidst at sætte sig selv i scene i den

68

”Den som lyver uden at blinke taler sandt”, besøgt:

69

Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan, s. 26

Side 18

Side 18 af 27 forstand, at det ikke stemmer overens med selvopfattelsen. [70]

Denne form for misbrug af selviscenesættelsen, bruges ved, at individet ”styler” sig selv, i et forsøg på muligvis, at flytte det reelle selv nærmere det ideelle selv. [71]

Selviscenesættelse er blevet en del af manges hverdag i det senmoderne samfund og vi er hver dag vidner til andre menneskers selviscenesættelser gennem fx sociale medier, tøjvalg særlig opførsel og litteraturen. Der er dog imidlertid uenighed om hvorvidt der ses positivt eller negativt på senmodernitetens selviscenesættelser.

Selviscenesættelsen kan ses som en negativ konsekvens af de mange valgmuligheder, som de unge, der er opvokset i det senmoderne samfund, stilles overfor. Det senmoderne samfund opstiller en stor mængde frihed for individet, til selv at konstruere sin identitet og træffe egne valg. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem den øgede sociale mobilitet. Disse mange valgmuligheder og den øgede sociale mobilitet, skaber dog mange forventninger til de unge.

Ikke kun fordi de har friheden til selv at vælge, men også fordi de ofte betegnes som ”curling-generationen”, idet generationens forældre, har fejet vejen for dem og gjort deres forudsætninger for at lykkedes endnu bedre. [72]

Disse forventninger fra ikke blot forældrene, men også samfundet som helhed, kan føre til et misbrug af selviscenesættelse. Med så mange valgmuligheder er det svært, næsten umuligt, at undgå fejlvalg. Disse fejlvalg kan tære på selvtilliden og derfor vælger mange unge, at iscenesætte sig selv som værende fejlfri. Dette er i sig selv ikke det store problem, men det synes at være, at disse ”ideelle” iscenesatte identiteter, kan tære på andre unges selvtillid og dermed blot føre til yderligere selviscenesætteler. Der skabes altså en form for ond cirkel af iscenesatte identiteter og dermed også et samfund bestående af ”falske” identiteter.

Det kan som Andreas Relster påpeger i artiklen ”De knalder hovedet mod muren”, være svært at mislykkedes, ved ikke at nå sine mål. Han påpeger at denne generations unge, har overtaget forældrenes værdier omkring penge, skønhed og social succes, men de har aldrig lært, at håndtere situationer, hvor disse mål ikke nås. Dette kan derfor føre til katastrofale psykiske

70

Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan, s. 27

71

Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan, s. 37

72

Sociologi, s. 70

Side 19

Side 19 af 27 lidelser, der fører til ubehageligheder i form af fx spiseforstyrrelser, cutting, alkoholmisbrug

eller ekstrem seksuel adfærd.^{73}

Modsat kan selviscenesættelsen også ses som en positiv del af identitetsdannelsen. Som Erving Goffman påpeger det, er selviscenesættelse en nødvendig del af identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Ifølge Goffman er løbende selviscenesættelser altså en nødvendighed for, at udvikle en velfungerende identitetsdannelse. Selviscenesættelserne danner altså muligheden for selv, at kunne konstruere sin identitet. Denne individuelle identitetskonstruktion øger selvstændigheden og giver individet plads og tid, til at reflektere over personens liv og valg. Senmodernitetens identitetskonstruktion og selviscenesættelser, skaber altså gode muligheder for individet, til at opnå det liv personen ønsker, hvilket må ses som at af de positive aspekter ved senmodernitetens selviscenesættelser.

Ovenstående kan dog også opfattes negativt, idet intet er prædetermineret for individet. I det traditionelle samfund, var individets livsforløb på forhånd defineret ved en fastlagt geografisk og social arena. [74] Senmoderniteten har gjort op med dette og opstillet frie valg for individet.

Disse frie valg, kan virke uoverskuelige, idet livet pludselig mangler den røde tråd. Individet kan i visse tilfælde derfor vælge, at søge en mening med livet, fx ved at tilknytte sig religiøse bevægelser eller dyrke gamle traditioner.

En teoretiker der ville støtte Goffman i ideen om selviscenesættelsens positive bidragelse til identitetsdannelsen er Axel Honneth. Som tidligere beskrevet, ser Honneth anerkendelsen som en central del af identitetsdannelsen. Individet kan forbedre chancerne for anerkendelse og bekræftelse fra fællesskabet gennem selviscenesættelser, som Amalie Bach-Dal forklarer

                               75
det i sin artikel ”Se-lige-mig epoken”.

Mange teorietikere ser altså selviscenesættelsen som en positiv bidragelse til individets identitetsdannelse. Denne selviscenesættelse er dog ikke ligeså positiv for samfundet som for individet. Selviscenesættelsen udspringer ofte af den individualisme og konstruerede identitet, der er opstået med det senmoderne samfund. Det kan dog være svært, at finde

73

”De knalder hovedet mod muren” Besøgt: d.

74

Netværkssamfundet, s. 47

75

”Se-lige-mig epoken” Besøgt: d.

Side 20

Side 20 af 27 sammenhængskraft i et samfund, hvor alle kun tænker på sig selv. Dette kan især påvirke velfærdsstaten, som jo er opbygget på baggrund af et generøst grundlag. [76]

Et andet negativt parameter selviscenesættelsen medfører samfundet er, at det tager individet mange kræfter og megen tid, at opbygge denne konstruerede identitet. Tiden og ikke mindst kræfterne, er ressourcer samfundet har brug for i form af bl.a. arbejde.

Når man taler om selviscenesættelsen i det senmoderne samfund, bruges ofte internettet og facebook som eksempler, men et meget tidligere eksempel på senmodernitetens selviscenesættelser, er litteraturen, herunder den performative biografisme. Det er som tidligere omtalt blevet populært, at blande fakta og fiktion og på den måde skabe en dobbeltkontrakt. Mange forfattere gør brug af dobbeltkontrakten, ved at bestemme deres tekst som værende en roman, men samtidig lade den indeholde elementer der peger på virkeligheden, fx i form af navneidentiteter og byer. Omhandler en roman en historie om en person ved samme navn som forfatteren selv, kan den pludselig bruges som et udtryk for selviscenesættelse. Litteraturens selviscenesættelse, kan tolkes som værende mere positiv end den selviscenesættelse der ses på internettet, idet forfatteren allerede på titelbladet, har givet udtryk for, at romanens indhold ikke skal tolkes som værende sandt. Forfatteren bruger dermed den kunstneriske frihed til at definere noget som værende falsk, men samtidigt fremstille det sandfærdigt. Det er dog ikke alle forfattere der slipper godt fra at blande fakta og fiktion, blot ved at skrive ”roman” på titelbladet. Problemet opstår ikke umiddelbart i det der skrives om forfatteren selv, men derimod om de ”løgne” der beskrives om forfatterens omgangskreds. [77] Et godt eksempel på en forfatter der kritiseres for brugen af dobbeltkontrakten, er Knud Romer og hans selvbiografiske roman ”Den som blinker er bange for døden”. Der har været mange forskellige diskussioner om, hvorvidt Knud Romer lyver gennem romanen, men det mest kontroversielle indslag var formentlig hans gamle skolekammerat Georg Græsholts læserbrev i Weekendavisen i 2007. I læserbrevet understreger Georg hans utilfredshed med fremstillingen af ham selv og deres skolekammerater, hvilket han betegner som værende løgnagtig. Georg fastslår dog, at han mener, at Knud er i sin fulde ret til, at skrive en roman der skildrer hans barndom, som han

76

”Vi er blevet en nation af individualister” Besøgt: d.

77

Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-februar-2011

Besøgt: d.

Side 21

Side 21 af 27 selv har opfattet den. Georgs store utilfredshed ved bogen, fremtræder ved, at Knud i medierne betegner størstedelen af bogen som værende sand og netop dette betegner Georg

som ”en stor fed løgn”.^{78} Det er altså ikke blandingen af fakta og fiktion der tolkes som en løgn,

men derimod Knud Romers egen udtale om bogens ”virkelige” aspekter.

Det kan altså konstateres, at selviscenesættelser er en nødvendig del af de senmodernistiske medlemmers identitetsdannelse og dermed også en nødvendighed for borgerskabets funktionalitet. Dog skaber selviscenesættelserne en individualitet og i nogle tilfælde en selvoptagelse og narcisisme, der forringer samfundets sammenhængskraft. Senmodernitetens selviscenesættelser har altså både positive og negative virkninger på samfundet og dets borgere. Selviscenesættelserne skaber derfor ofte stor debat i medierne, om den så foregår via internettet eller gennem litteraturen.

Konklusion

Det kan på baggrund af ovenstående nu konkluderes, at der er sket radikale samfundsforandringer fra det traditionelle til det senmoderne samfund. Man er gået fra en cyklisk livsopfattelse med fastlagte traditioner og normer, til at leve i mere individuelle og frie sammenhænge. Den sociale mobilitet er øget og der er dermed skabt et stort omfang af frihed for individet. Antallet af valgmuligheder er eksploderet enormt og mulighederne for selv at danne identiteten er øget mærkbart. Det ændrede samfundsperspektiv, har altså sat nye rammer for identitetsdannelsen. Hvilken del af individets identitet der dannes, bestemmes ud fra hvilket socialt rum personen befinder sig i. I senmoderniteten, har teoretikere specielt beskæftiget sig med den sociale identiet, som konstrueres i selskab med andre. I selskab med andre, vælger individet at iscenesætte sig selv, for på den måde, at opnå anerkendelse.

Individet kan også opnå anerkendelse gennem opnåelsen af hhv. selvtillid, selvværdsættelse og selvrespekt, som bl.a. opstår gennem kærlighed, universelle rettigheder og social solidaritet.

Individet i det senmoderne samfund, kan betegnes som et gruppestyret menneske og det senmoderne menneskes ageren er derfor altid performativ. Denne performative ageren kommer bl.a. til udtryk gennem litteraturen i form af den performative biografisme der

78

Livsværk, s. 117, l. 68

Side 22

Side 22 af 27 indeholder en blanding af fakta og fiktion, altså en dobbeltkontrakt. Denne genre er en ofte set tendens i nyere litteratur og kan bruges af forfatteren, som en form for selviscenesættelse.

Benyttes selvbiografisk litteratur som selviscenesættelse, ses dette pludselig som en identitetsdannende enhed, idet romanen nu er en del af forfatterens offentlige identitet.

Der er stor uenighed om hvorvidt selviscenesættelse og identitetskonstruktion, er et positivt eller negativt resultat af det senmoderne samfund. Muligheden for identitetskonstruktion skaber en selvoptagelse der forringer samfundets sammenhængskraft, idet borgerne bruger for megen tid og for mange ressourcer, på deres selviscenesættelser og dermed ikke medhjælper til skabelsen af et sammenhængende samfund. Udover det skaber selviscenesættelserne en blanding af sandt og falsk, som medfører en uenighed om hvorvidt den identitet mennesket fremviser gennem sin selviscenesættelse, er løgn eller ej. Denne uenighed kom til udtryk ved Knud Romers selvbiografiske roman ”Den som blinker er bange for døden”, der grundet bogens blanding af fakta og fiktion, startede en større debat i de danske medier.

Selvom selviscenesættelserne kan have ovenstående negative følger, er de en nødvendig del af senmodernitetens identitetsdannelse, og de er hermed også nødvendige for borgernes velbefindende, hvilket muligvis er grunden til, at konstruktionen af selvforståelse og identitet ofte betegnes som det mest gennemsyrede projekt i senmoderniteten.

Side 23

Side 23 af 27

Litteraturliste

Litteratur/Bøger

• 50 samfundstænkere. Redigeret af: Mogens Hansen. 1. udg. Nordisk Forlag, 2009

• Christensen, Claus og Peter Jensen: Livsværk. 1. udg. Dansklærerforeningens Forlag,

2008.

• Bjørnstrup, Victor: Netværkssamfundet. 1. udg. Columbus, 2012.

• Brejnrod, Poul Henrik: Sociologi. 1. udg. Gyldendal, 2007.

• Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 1. udg. Columbus, 2010.

• Bundgård, Maria m.fl.: Sociologisk SET . 1. udg. Systime, 2009. Internetadresse:

http://sociologiskset.systime.dk - Besøgt:

• Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje. 3. udg. Systime, 2012.

Internetadresse: http://litteraturensveje.systime.dk - Besøgt:

• Hanson, Torben: Selviscenesættelse - hvorfor, hvordan. 1. udg. Aschehoug, 2003.

• Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Columbus, 1998.

• Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 2. udg. Columbus, 1998.

• Jørgensen, Martin: Tæt på litteraturen. 1. udg. Gyldendal Akademisk, 2010.

• Internetadresse: http://ka.systime.dk/index.php?id=160 - Besøgt d.

• Romer, Knud: Den som blinker er bange for døden. 1. udg. Athene, 2006.

• SamfNU STX & HF B. Redigeret af: Morten Mikkelsen og Magnus Bülow. 1. udg. Systime,

2008. Internetside: http://samfnustxb.systime.dk - Besøgt: 9.12.2013

• SamfNU STX & HF B. Redigeret af: Morten Mikkelsen og Magnus Bülow. 2. udg. Systime,

2011.

Artikler

• Bach-Dal, Amalie: Se-lige-mig epoken. I: Dansk Kommunikations Forening, 2013,

Internetadresse: http://www.kommunikationsforening.dk/menu/fagligt-
nyt/artikler/se-lige-mig-epoken Besøgt d.

• Behrendt, Poul: Den som lyver uden at blinke taler sandt. I: Politiken, 2007.

Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE243064/den-som-lyver-uden-

at-blinke-taler-sandt Besøgt d.

Side 24

Side 24 af 27

• Brudvig, Mette: Unge indvandrere føler sig dårligt behandlet. I: Politiken, 2013.

Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE1977605/politikendk-i-stockholm-
unge-indvandrere-foeler-sig-daarligt-behandlet/ - Besøgt d.

• Poulsen, Ulla: Vi er blevet en nation af individualister. I: Kristeligt Dagblad, 2012.

Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/449490:Danmark--Vi-er-

blevet-en-nation-af-individualister Besøgt d.

• Relster, Andreas: De knalder hovedet mod muren. I: Information, 2008, Internetadresse:

http://www.information.dk/161130 Besøgt d.

• Remar, Dorte: At få en sten til at græde. I: Kristeligt Dagblad, 2006. Internetadresse:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/35809:Liv---Sjael--At-faa-en-sten-til-at-

graede Besøgt d.

• Thurah, Thomas: Knud Romers løgn. I: Information, 2011. Internetadresse:

http://www.information.dk/136276 Besøgt d.

Internetsider

• Aalborg Universitet:

http://www.historie.aau.dk/ansatte/forskning/forskningsenheder/Det+senmoderne+
samfund+-+historisk+set/ - Besøgt d.

• Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Ervin

g_Goffman - Besøgt: d.

• Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Ferdi

nand_Tönnies - Besøgt: d.

• Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Ulric

h_Beck- Besøgt: d.

• Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosof
fer_-_1900-t./Filosoffer_1900-t._-_Tyskland_-_Østrig_-_Schweiz_-
_biografier/Jürgen_Habermas - Besøgt: d.

• Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/fiktion-eller-virkelighed-

februar-2011 - Besøgt: d.

Side 25

Side 25 af 27

Bilag

Bilag 1.

Trekant der viser samfundets hierarkiske inddeling i det traditionelle samfund.

(Lavet af Michelle Hjorth)

Bilag 2.

SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 34: http://samfnu.systime.dk/funktionsmenu/figurer.html

”Fortsættelse eller brud med det moderne samfund”

Side 26

Side 26 af 27

Bilag 3.

SamfNU STX & HF, 2. udg. s. 33 (Scannet fra bogen)

”Ulrich Becks 5 nye risici, som alle i det senmoderne samfund udsættes for”

Bilag 4.

Danmarks Statistik 2010

”Børn i daginstitution og dagpleje i % af alle børn i aldersgruppen. Danmark.”

Side 27

Side 27 af 27

Bilag 5.

Netværkssamfundet, Columbus, 2012. s. 31

”De tre identitetsniveauer”