SRP om selviscenesættelse

Indledning

Samfundet har ændret sig radikalt siden det traditionelle samfund i 1700-tallet. Man er gået fra en cyklisk livsopfattelse med fastlagte traditioner og normer til, at leve i mere individuelle og frie sammenhænge.

Det ændrede samfundsperspektiv har sat nye rammer for identitetsdannelsen, som i højere grad er blevet et individuelt konstrueret projekt. Den sociale mobilitet er øget og der opstilles dermed langt flere valg for det enkelte individ, hvilket fører personen ud i nogle refleksive processer. Disse valg skaber ikke blot en frihed for individet, men også en forvirring og angst for at vælge forkert, hvilket i mange tilfælde fører til selviscenesættelser.

I det senmoderne samfund skabes altså en ny social karakter, hvor selvforståelse og identitet er fleksible og revideres afhængigt af hvad omverdenens forventninger til individet er.

Denne konstruerede identitet og selviscenesættelse, kommer bl.a. til udtryk gennem selvbiografiske romaner, som fx Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden”. Romanen omhandler i store omfang Knud Romers egen version af hans traumatiske barndom i Nykøbing Falster og kan derfor tolkes som værende en selviscenesættelse.

Romanen indeholder ligeledes mange sociologiske spor af identitetsdannende fænomener.

I senmodernitetens selviscenesættelser er grænsen mellem løgn og sandhed, fakta og fiktion ofte meget fin og hvorvidt selviscenesættelse er positivt eller negativt, er således også et kontroversielt emne i det senmoderne samfund.

Metode

Denne opgave er udarbejdet i fagkombinationen samfundsfag og dansk, hvilket resulterer i, at der er brugt udvalgte metoder og teorier fra de to fag, til at give en afrundet besvarelse af opgavens problemstillinger. Fra danskfaget bruges humaniora og hermeneutisk metode, idet der foretages en litterær analyse af en roman. Det er dermed det sproglige stofområde der fokuseres på. Fra samfundsfag bruges induktiv metode, idet forskellige teoretikeres teorier SamfNU STX & HF B. 1. udg. s. p10640 understøtter redegørelsen for identitetsdannelse og selviscenesættelse. Disse teorier sammenlignes implicit og der bruges dermed også en form for komparativ metode. Kvalitativ metode bruges gennem hele opgaven, i den forstand, at indholdet af udvalgte eksperters bøger understøtter hele opgaven. De to fags metoder sammenblandes i en sociologisk analyse af en roman, hvor de samfundsfaglige teorier bruges i forbindelse med den litterære analyse. Opgaven er struktureret efter opbygningen af opgaveformuleringen, og bevæger sig dermed igennem de taksonomiske niveauer, det redegørende, analyserende, diskuterende og vurderende niveau.

Identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund

Fra traditionelt til senmoderne samfund Det traditionelle samfund foregik ca. mellem 1750 og 1850.