SRP om Stofmisbrug og Nordkraft

Side 1

Abstract

This paper examines the influence drug abuse has on the evolving of the identity.

Through quantitative data material, it is estimated that there are 33.000 drug abusers in Denmark, and it is concluded that drug abusers have a tendency to be marginalized in areas of housing, romantic relationship, education and employment.

The identity evolves through the whole life, but it is especially in the teens that the identity is sensitive to influence by the communities in the social arenas. The trust relationships have changed, which results in a dominant secondary socialization. The loss of the traditions and obvious choices gives the individual an existential anxiety. There are four hypothesis for why come people evolve a drug abuse. It can be a self-medication, a result of a bad childhood, learned by the social arenas, or that it is biological hereditary.

With hermeneutic method, ‘Nordkraft’ has been analysed and interpreted. The novel believes the evolvement of the identity can only happen, if the individual has gone through a social-transgression, where it has distanced it self from the former identity of the environment. It also concludes, that there has to be a goal after the social-transgression, to help the individual self-transgress. Drug abuse is seen as hampering for the identity development.

A goal for the individual could be an education, which will be combined with the other psychosocial abuse treatments. An education will gain the trust to the common society, and give the individual both a symbolic and material reproduction. The cultural social heritage is the greatest in the modern society, and it is especially the children of parents without education that has to be focused on. These groups needs different interventions, to make sure they will gain an education.

Both the abuse treatment and the education interventions have to be adapted to the need of the individual.

Side 2

Side 2 af 24

Indholdsfortegnelse

Indledning 1

1. Omfanget af stofmisbrug 2

1.1 Stofmisbrug i Danmark 2

1.2 Sammenhæng imellem stofmisbrug og socialgrupper 3

2. Årsagsforklaringer til stofmisbrug 3

2.1 ”Definition af identitet og identitetsdannelse” 3

2.2 Identitetsdannelsen før og nu 4

2.3 Hypoteser om årsager til udviklingen af et stofmisbrug 7

3. Analyse og fortolkning af ’Nordkraft’ 9

3.1 Romanens opbygning 9

3.2 Marias identitetsudvikling 9

3.3 Thomas’ transgression, og stoffernes betydning for det transgressive 15

3.4 Romanens syn på identitetsudviklingen i forhold til samfundsfaglige teorier 18

4. Diskussion af løsningsforslag 19

4.1 Misbrugsbehandling i Danmark 19

4.2 Hvordan tilliden kan genoprettes til systemet 19

4.3 Sammenhæng imellem socialarv og uddannelsesniveau 21

4.4 Uddannelse som en del af en samlet indsats 22

Konklusion 24

Bilag 1 25

Litteraturliste 26

Primær litteratur 26

Sekundær litteratur 27

Side 3

Side 1 af 24

Indledning

I en verden af uendelige muligheder er identitetsdannelsen ikke længere styret af samfundets normer. Som børn får vi at vide, at vi kan blive lige hvem vi vil! Superstjerne, læge, familiefar eller kvinderettighedsforkæmper. Men hvad sker der, når stofferne tager magten over individet, og et stofmisbrug udvikles? Hvordan ændres identitetsdannelsen? Og hvorfor er det, at nogle ender ud i et stofmisbrug, imens andre ikke gør det?

I denne opgave vil der blive redegjort for misbrugets betydning for identitetsdannelsen. Først udredes omfanget af misbruget samt sammenhængen imellem misbrug og socialgrupper. Der vil blive redegjort for, hvordan samfundsstrukturen og opvæksten er med til at påvirke individets identitetsvalg, samt givet fire hypoteser om årsager til misbrug. I en analyse og fortolkning af Jakob Ejersbos roman ’Nordkraft’, vil der blive set nærmere på stoffernes, opvækstens og fællesskabets betydning for identitetsudviklingen, samt romanens syn på hvilke komponenter, der skal til, for at en sund identitetsdannelse kan forløbe. Afslutningsvis vil der blive diskuteret, hvordan inklusion i uddannelsessystemet kan løse misbrugsproblemerne i det senmoderne samfund. Der vil desuden blive lavet en vurdering på, hvordan denne inklusion kan opnås.

Side 4

Side 2 af 24

1. Omfanget af stofmisbrug

Dette kapitel klarlægger omfanget af misbruget i Danmark. Et skøn over antallet af misbrugere i Danmark er forbundet med en hvis usikkerhed. Skønnet afhænger af definition, hvilket datamateriale der er anvendt samt hvilken metode, der er benyttet. Det seneste skøn er udarbejdet i

2010 ved hjælp af capture-repacture modellen [1], og der er blevet taget udgangspunkt i Landspatientregisteret (LPR) og det Landsdækkende register over stofmisbrugere (SIB), der modtager eller har modtaget behandling. Der er blevet undersøgt, hvor mange der er registreret i LPR. Herefter er det blevet undersøgt, hvor mange der også var registreret i SIB. Datamaterialet tager således kun udgangspunkt i registrerede misbrugere. Definitionen på et stofmisbrug er i denne

undersøgelse, at et vedvarende forbrug af narkotika har ført til fysiske, psykiske og/eller sociale
skader.^{2}

1.1 Stofmisbrug i Danmark

Som det ses i figur 1, er det sidste skøn af stofmisbrugere opgjort til 33.000. Der er således tale om en stigning af stofmisbrugere fra 1996 til 2009. Af de 33.000 udgør 11.000 stofmisbrugere, der kun misbruger hash. 13.000 af det samlede antal stofmisbrugere er intravenøse stofmisbrugere. [3]

1

En metode anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, således at muligheden for at sammenligne på tværs af landene forbedres.

2

Narkosituationen i Danmark 2013 side 32. Udgivet af Sundhedsstyrelsen

3

Narkosituationen i Danmark 2013 side 32. Udgivet af Sundhedsstyrelsen

20000 20284

24394

25514

26468

27896

33074

0

5000

10000

15000

25000

30000

35000

Antal stofmisbrugere

År

Figur 1. Stofmisbrugere efter år

Stofmisbrugere

Side 5

Side 3 af 24

1.2 Sammenhæng imellem stofmisbrug og socialgrupper

Ud fra datamateriale om klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2011 fra Sundhedsstyrelsens rapport er det muligt at finde flere sociale tendenser hos stofmisbrugerne.

Datamaterialet tager ikke udgangspunkt i stofmisbrugere udenfor behandlingssystemet. Der er en højere forekomst af mænd (78%), hvor kvinderne kun udgør 22% af klienterne.

Gennemsnitsalderen for indskrivningen lå både for mænd og kvinder på 31 år. Kun 10% af stofmisbrugerne har en lønindtægt, 3% er på dagpenge, 11% på førtidspension, og hele 44% er på kontanthjælp. 31% har anden indtægt eller intet oplyst. 53% har selvstændig bolig. Både hovedparten af mændene og kvinderne er enlige. 67% af mændene er enlige, og 62% af kvinderne er enlige. Uddannelsesniveauet er lavt hos stofmisbrugere. Samlet har kun 26% en færdiggjort uddannelse ud over folkeskolen, og 8% har ikke bestået 9. klasses afgangseksamen. Det lave uddannelsesniveau kan hænge sammen med, at stofmisbruget ofte er startet i en tidlig alder. [4] Ud fra overstående tal tegner der sig et billede af en marginaliseret samfundsgruppe i forhold til romantisk samliv, arbejdsmarked, uddannelse og boligsituation.

2. Årsagsforklaringer til stofmisbrug

At være stofmisbruger er et livsstilsvalg, som er med til at udvikle eller fastholde individet i en bestemt identitet. Valget af identitet og livsstil afhænger dels af samfundsstukturen, dels af opvækstvilkårene. Der vil i det følgende blive gjort rede for, hvordan identiteten skabes, samt hvilke samfundsstrukturer der gør sig gældende i dag, og hvilken effekt disse har på individets valg af identitet og livsstil. Slutteligt præsenteres der fire hypoteser om årsager til misbrug.

2.1 Definition af identitet og identitetsdannelse

En almindelig opfattelse indenfor psykologien er, at begrebet ’identitet’ defineres som hvorledes en person oplever sig selv og hvorledes personen tror identiteten bliver opfattet af andre. Identiteten udvikles igennem hele livet, men en egentlig selvstændig identitet forekommer først i puberteten. [5] Udviklingspsykolog Erik H. Erikson skelner i sin teori om identitetsudviklingen imellem to identiteter. Den indre er en oplevelse af at være den samme over længere tid. Den ydre identitet består i den måde, man ønsker at fremstille sig selv igennem adfærd og sprog. Igennem 8

4

Narkosituationen i Danmark 2013 side 39. Udgivet af Sundhedsstyrelsen

5

Levander, Martin m.fl: Anvendt psykologi side 239

Side 6

Side 4 af 24 psykosociale udviklingsstadier udforsker individet stadiets konflikt [6]. Teorien er inspireret af neurologen Sigmund Freuds psykoanalyse, men adskiller sig blandt andet ved at have fokus på det sociale samspil, hvori samfundet spiller en rolle for socialiseringen af individet. Hvert af disse stadier repræsenterer en udviklingskrise af eksistentiel karakter for individet. Løses krisen, forstærkes identitetsfølelsen – løses krisen ikke, bærer individet rundt på denne konflikt resten af livet. Uløste konflikter kan føre til identitetsforvirring, og i svære tilfælde kan der være tale om en decideret fejludvikling. Målet med identitetsdannelsen er en følelse af integritet; en overensstemmelse imellem den ydre og indre identitet, og en fornemmelse af, at handlinger og

intentioner hænger sammen.^{7}

En af de eksistentielle kriser findes i individets første stadie. Her grundlægges den fundamentale tillid til omverdenen i samspil med barnets primære omsorgsperson. Den fundamentale tillid er essentiel, når identiteten skal udvikles yderligere. Eriksons faste inddeling af stadierne kan ikke direkte overføres til det senmoderne samfund, da ungdomstiden afgrænses anderledes i dag grundet uddannelsessystemets udvidelse. I ungdomsfasen er krisens dilemma netop ’identitet kontra splittelse’, hvor den første selvstændige identitet grundlægges og skal afgrænses fra forældrenes. I ungdommen eksperimenteres der med forskellige roller, hvor den unge er særligt afhængig af fællesskabet, der fungerer som en slags forankring. [8]

2.2 Identitetsdannelsen før og nu

En af sociologen Anthony Giddens hovedpointer er, at tillidsrelationerne har ændret sig i det senmoderne samfund. Landbrugssamfundene besidder en kort tid-rum udstrækning, hvilket indebærer, at den sociale kontakt foregår ansigt-til-ansigt. Giddens nævner tradition, religion, ramme og lokalsamfund som afgørende faktorer for, om tilliden opretholdes imellem individerne.

Disse fire faktorer spiller ind på, om samfundet kan opretholdes. Religion og tradition regulerer samfundsborgernes værdi– og normgrundlag og grundlægger dermed en pligtmoral. I tilfælde af afvigelse fra samfundsnormen reagerede disse individer med en stor følelse af skam.

Tillidsrelationerne blev udgjort af lokalsamfundet og familien. Socialiseringen var primær, da familien både varetog opdragelse og arbejdsproduktion. Tillidsrelationerne i samfundet opbygger ontologisk sikkerhed [9], der er essentiel for en sund identitetsfølelse. Den ontologiske sikkerhed kan

6

Se bilag 1

7

Levander, Martin m.fl.: Anvendt psykologi side 182-185

8

Levander, Martin m.fl.: Anvendt psykologi side 184

9

En basal tillid til omverdenen

Side 7

Side 5 af 24 sammenlignes med Eriksons begreb ’fundamental tillid’, der grundlægges i barnets første leveår.

                                          10
Denne tillid gør individets valgsituationer nemmere.

Tillidsformen i landbrugssamfundet forandres ved opblomstringen af industrisamfundet. Flere af tillidsrelationerne udspiller sig stadigvæk i familien og lokalsamfundet, men udlejres i stigende grad til de ekspertsystemer, kapitalismen baserer sig på. Disse ekspertsystemer består af en lang række abstrakte, ansigtsløse systemer, der er afhængige af populationens tillid til disse. Tilliden er i høj grad styret af de systemrepræsentanter, der forekommer. Har individet ikke tillid til socialrådgiveren på kommunen, vil personen vælge ekspertsystemet fra. Individet vil søge væk fra de ekspertsystemer samfundet er opretholdt af og i stedet søge alternativer som subkulturer, der i sin diskurs afviger fra det gennemsnitlige samfund. [11]

Udlejringen af de sociale relationer og de nye tillidsrelationer til ekspertsystemerne medfører en større sekundær socialisering. I industrisamfundet var kernefamilien frataget produktionsansvaret, da faderen arbejdede uden for hjemmet. Moderen blev stadigvæk ansvarspålagt reproduktionen, hvor opdragelsen nu bestod i at tilpasse sig de forventninger samfundet havde til dem.

Socialisationsfaktoren var dobbelt. I det senmoderne samfund er den sekundære socialisering dominerende. Familien er både frataget produktions– og reproduktionskravet og kan i stedet overlade deres afkom til ekspertsystemer såsom skole, børnehave og fritidsinstitutioner. [12] Desuden gør moderniteten det muligt at adskille tid og rum, således at kommunikationsmulighederne er forbedrede og de sociale relationer ikke begrænses til det lokale samfund. Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund påvirkes i højere grad af den omkringliggende verden end af det lokale samfund og familien. Dermed mener Giddens, at den sociale arv formindsket i det senmoderne samfund.

I forbindelse med udlejringen af de sociale relationer mener Giddens, at de sociale arenaer vi befinder os i er med til at danne ramme om vores selvfortælling. Diskurserne i de sociale arenaer varierer, og dermed skabes der et multipelt selv, der konstant skal tilpasse sin adfærd og identitet til den arena, individet befinder sig i. Dermed er de sociale arenaer med til at påvirke individets værdi-og normsæt, og usunde fællesskaber kan medføre at individet ligeledes udvikler en usund

10

Kaspersen, Lars Bo: Anthony Giddens side 141

11

Kaspersen, Lars Bo: Anthony Giddens side142

12

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC side 20

Side 8

Side 6 af 24 identitet. [13] Særligt i ungdomsårene, hvor fællesskabet jf. Erikson virker som en forankring og adskillelse fra forældrene, er individet modtagelig overfor disse påvirkninger.

Selvom individet fremtræder med flere forskellige identiteter, er alle identiteter funderet på den samme kerne. Er der ikke overensstemmelse imellem identiteterne, findes der ingen personlig integritet (jf. Erikson), og der er hermed tale om et splittet menneske. Identitetsdannelsen har udviklet sig fra at være normstyret i landbrugssamfundet til at være gruppestyret i det senmoderne samfund. Som tidligere beskrevet har individet erstattet de familiære og lokale ansigt-til-ansigt-tillidsbånd til nye fællesskaber, for at dulme deres eksistentielle angst og opretholde en ontologisk sikkerhed. Sociologen Zygmunt Baumann beskriver disse fællesskaber som flygtige, da de ikke forekommer ligeså stabile som de tidligere institutionaliserede fællesskaber. [14] De nye fællesskaber adskiller sig ved, at de ikke bygger på faste traditioner. Desuden har de ikke den samme hierarkiske opbygning, som de tidligere fællesskaber opnåede ved deres ritualiserede praksis. De mange skift i de forskellige sociale arenaer og deres tilhørende diskurser, kan resultere i en sårbar identitet.

Giddens beskriver den aftraditionalisering, der finder sted i det senmoderne samfund og som frisætter individet fra selvfølgeligheder og traditioner igennem ny viden og information.

Identitetsdannelsen bliver ifølge Giddens til et refleksivt projekt, hvor individet konstant må spejle sig i sin omverden for at få en fornemmelse af sin egen identitet. Ligeledes taler sociologen Thomas Ziehe også om en øget refleksivitet, da individet udsættes for stadig flere erfaringer grundet omverdenens øgede kompleksitet. [15] Ziehe snakker ligeledes også om en øget formbarhed, der henviser til en følelse af, at alt kan forhandles. Både Giddens og Ziehe snakker om en øget individualisering, hvor individet har ubegrænsede muligheder for at vælge grundet aftraditionaliseringen.

De mange valg medfører dog også en følelse af, at omstændighederne kunne formes til noget bedre,

og derved opstår et øget ansvar og en utilfredsstillende følelse af ikke at have opnået nok.^{16}

Aftraditionaliseringen medfører en eksistentiel angst, da individet indser, at det selv har ansvar for

13

Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark side 19-21

14

Andersen, Heine m.fl.: Klassisk og moderne samfundsteori side 518

15

Kaspersen, Lars Bo: Moderne og klassisk samfundsteori side 493

16

Kaspersen, Lars Bo: Moderne og klassisk samfundsteori side 494

Side 9

Side 7 af 24 sin egen selvfortælling og identitetsdannelse og de eventuelle succeser og nederlag, der er forbundet

                   17
med valget af identitet.

Thomas Ziehe mener, at den øgede individualisering resulterer i tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering. Subjektiviseringen består i, at individet har et stort behov for at involvere andre i dets eget følelsesliv, da individet for resten af tiden er overladt til at træffe sine egne valg. Ontologiseringen finder sted, fordi den ontologiske sikkerhed i det senmoderne samfund er mindsket. For at kompensere for denne manglende sikkerhed, søger individet nye fællesskaber, der kan give indtrykket af noget holdbart og meningsfyldt i den ellers flygtige tilværelse. [18] Potenseringen er individets måde at realisere sig selv på og holde sin selvfortælling i gang for at undgå tomhed og den usikkerhed, der er forbundet med induvialiseringen. Eksempler herpå er for eksempel brug af euforiserende stoffer, ekstremsport eller

                      19
andre ekstreme oplevelser.

Den øgede frihed fører til et øget ansvar om at træffe de rigtige valg, således at selvfortællingen kan holdes i gang og identiteten udvikles. I det senmoderne samfund står individet alene med sin eksistentielle angst for ikke at have udnyttet sit fulde potentiale og de muligheder, der findes rundt omkring det.

2.3 Hypoteser om årsager til udviklingen af et stofmisbrug

Rusmiddelforskeren Mads Uffe Pedersen beskriver på Socialstyrelsens hjemmeside fire hypoteser om årsager til, at et menneske udvikler et stofmisbrug. [20]

Den første hypotese er, at misbrug er biologisk arveligt og dermed medfødt. Denne hypotese tager udgangspunkt i, at vores adfærd er funderet i generne, og dermed kan misbrugsadfærden også forklares herved. Pedersen påpeger, at hypotesen dog er tvivlsom, da udviklingen af et misbrug afhænger af flere faktorer end biologisk arv.

17

Knudsen, Anne m.fl.: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund side 102

18

Kaspersen, Lars Bo: Anthony Giddens side 149

19

Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark side 13

20

Socialstyrelsen: Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler?

Side 10

Side 8 af 24

Hypotesen om, at misbrug er noget vi lærer, er baseret på flere teorier. Hypotesen lægger vægt på det sociale samspil og på hvordan miljøet påvirker individet. Den ene teori, der trækkes på i denne hypotese, er den sociale indlæringsteori. Særligt som ung spejler individet sig i andres adfærd og imiterer omkredsens handlinger. Er et menneske havnet i en social arena hvor der bliver taget stoffer, er der risiko for, at den unge indlærer den samme usunde adfærd og derved udvikler et misbrug. Misbrugsbehandlingen skal derfor, ifølge denne teori, aflære den unge den usunde adfærd.

Behandlingen skal også sikre, at misbrugeren etablerer nye sunde fællesskaber, hvor der kan indlæres konstruktiv adfærd.

Hypotesen funderes også på systemteorien, der ser på det enkelte individ som en del af et system, hvis velfærd påvirker individet. Her kan for eksempel nævnes dysfunktionelle misbrugsfamilier i ubalance, hvor familiemedlemmer vil forsøge forskellige løsningsmetoder til at bringe ligevægten tilbage. Ifølge systemteorien kan familiemedlemmets misbrug ses som et værktøj til at få familien til at fungere igen.

Den tredje hypotese forklarer, at misbrug er en selvmedicinering imod individets problematikker.

Behandlingen skal derfor hjælpe misbrugeren til at håndtere konflikter konstruktivt.

Den sidste hypotese peger på, at misbrug kan være forårsaget af en hård opvækst. Erikson taler om den fundamentale tillid til omverdenen, der dannes i det første stadie af barnets liv i samspil med den primære omsorgsperson. Hvis denne omsorgsperson ikke har varetaget barnets behov, frafalder barnets fundamentale tillid til verden, og barnet vil derfor efterfølgende føle sig usikker. Denne hypotese kaldes udbrændtsheds – og anomi-hypotesen [21], hvor der er tale om et totalt tillidssammenbrud. Som tidligere forklaret snakker Giddens og Ziehe om det senmoderne samfund som et samfund, hvor normer og tillidsrelationer er ændrede, og hvor den øgede individualisering skaber en eksistentiel angst. Særligt når man er ung og skal finde sin plads i samfundet, er dette problematisk. Alle unge står overfor denne konflikt, når de skal danne deres identitet i det senmoderne samfund. Men redskaberne til at overkomme konflikterne varierer. Unge, der har haft en hård opvækst, bliver ofte ekskluderet fra de sunde sociale arenaer som skole og fritidstilbud, da de unges svære opvækst giver dem en upassende adfærd. De unge mister tilliden til systemet, og

21

Anomi er fraværet af normer

Side 11

Side 9 af 24 kan for eksempel søge nye usunde fællesskaber i subkulturer som stofmiljøet. Derfor er det essentielt at have haft en god opvækst, hvor der er dannet en fundamental tillid.

Der er flere komponenter for, hvorfor et menneske udvikler et misbrug. Ovenover er der blevet gennemgået fire hypoteser. Særligt hypotesen om, at misbrug er noget vi lærer, og hypotesen om, at misbrug er resultat af en hård opvækst og manglen på fundamental tillid, peger på, at det sunde fællesskab er en essentiel beskyttelsesfaktor for udviklingen af et misbrug. Tilliden skal genoprettes til systemet og samfundet, og det sunde fællesskab genetableres. I ’diskussion af løsningsforslag’, vil der blive set nærmere på, hvordan dette kan ske ved at inkludere de unge i skolesystemet igen.

3. Analyse og fortolkning af ’Nordkraft’

I det følgende kapitel vil der blive analyseret to fiktive stofmisbrugeres identitetsudvikling i romanen ’Nordkraft’. Herunder vil der blive set på, hvilken indvirkning misbruget har på identitetsdannelsen samt romanens billede af, hvilke komponenter der skal til for at opnå en succesfuld identitetsdannelse.

3.1 Romanens opbygning

’Nordkraft’ er skrevet af Jakob Ejersbo og blev udgivet i 2003 af Gyldendal. ’Nordkraft’ er en realistisk samtidsroman, der foregår i Aalborgs pushermiljø i 90’erne. Romanen falder i tre dele, hvor hvert afsnit indledes med et årstal for afsnittets handlingsforløb samt et digt, der sætter stemningen for delen. Da hovedpersonerne Maria, Thomas og Allan færdes i samme miljø, falder deres historier sammen i de forskellige dele, specielt sidste del ’Begravelse’, der fungerer som en afsluttende konklusion på romanen.

3.2 Marias identitetsudvikling

I romanens første del ’Junkiehunden’, følger vi stofmisbrugeren Marias identitetsudvikling og bevidsthedsudvidelse. I mødet med indvandreren Hossein ændres Marias norm– og livsopfattelse, hvilket hjælper hende til at frigøre sig fra Asger og opnå de mål, hun sætter sig.

’Junkiehunden’ er inddelt i korte afsnit med overskrifter, der henviser til det centrale indhold i afsnittet. Jeg-fortælleren Maria gør brug af medsyn ud fra sin egen synsvinkel. Der anvendes også bagudsyn, når Maria fortæller om tidligere begivenheder. Der gøres brug af talesprog, og fortællerens refleksioner virker umiddelbare og impulsive, som lyttede læseren til Marias tanker.

Side 12

Side 10 af 24

Sproget er bramfrit; der gøres brug af ord som ’pubeshår’, ’junkieluder’, diverse bandeord samt stavefejl. Sproget fremstår ærligt, da det portrætterer en unik replikindividualisme, og læseren kommer således helt tæt på Marias refleksioner i en dagbogslignende fortællerstil.

Maria er opvokset i en misbrugsfamilie, hvor moren - efter faren blev sindssyg af stoffer - valgte at lade sig skille, da Maria var 12 år. Moren forbyder Maria at se sin far. I ungdomsårene søger Maria usunde fællesskaber på Café 1000Fryd, hvor Aalborgs stofmisbrugere færdes. Allerede som 15-årig begynder Maria at færdes i bylivet, og hun møder blandt andet Michael og Axel, som tager svampe.

Da Maria ikke vil ende som sin far, forsøger hun at distancere sig fra de hårde stoffer. Alligevel imiterer hun fællesskabets virkelighedsfjerne adfærd en dag hvor Michael og Axel har taget svampe [22]. Denne adfærd modsiger Marias standpunkt om, at hun ikke vil handle som sin far. Her ses Marias tendens til at søge fællesskabet for fællesskabets skyld, selvom fællesskabet modsiger hendes egentlige intentioner. Ved at søge andre fællesskaber prøver Maria særligt at gøre sig uafhængig af sin mor.

Som 17-årig bliver Maria gravid med en ukendt far, hvilket tyder på, at Marias seksuelle forhold er diffuse. Hendes mødom bliver også taget tidligt af Michael, som allerede har en kæreste [23]. Maria beskriver sin mor som dominerende og giver udtryk for, at det var moren, der bestemte, at Maria skulle gå på Katedralskolen. Ligeledes er det moren, der beslutter, at Maria skal have en abort.

Maria føler sig i denne situation følelsesmæssigt afvist af moren, der reagerer med aggression i stedet for omsorg, idét hun forbyder Maria alt foruden en abort. [24]

Herefter begynder Maria at være kærester med Gorm. Marias hashrygning eskalerer, og hun dumper sin studentereksamenen. Maria ender med at tilgive sin mor for aborten, men uvenskabet blusser op igen, da moren beder Maria om ikke at tale om sin far, når morens nye mand Hans- Jørgen er til stede. Herefter flytter Maria hen til Gorm. Marias mor har en masse forventninger til Maria, som moren ikke selv ikke har opnået. Moren har ingen uddannelse, men pacer alligevel Maria til at tage en. Morens omsorg baserer sig på, at tvinge fornuftige beslutninger ned over hovedet på Maria i stedet for at engagere sig i Marias følelsesliv. Maria mener, at moren er en

22

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 45

23

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 44

24

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 61

Side 13

Side 11 af 24 hykler, der lader sig påvirke af sin nye, rige mand Hans-Jørgen, til at leve et liv der modsiger morens egentlige identitet.

”Åbn sgu da for helvede øjnene, kvinde; du sidder over for dit eget kød og blod, og så lader du den

skide narrehat skubbe dig rundt”^{25}

Den ydre adskillelse fra moren ses igennem flere af Marias handlemønstre. Marias mor er tidligere hippie, hvilket indebærer ubarberede ben. Modstående til dette er det vigtigt for Maria at barbere sine ben. [26] Marias mor og Hans-Jørgen elsker kød, imens Maria er vegetar. [27] Alligevel er der mange indre ligheder imellem de to, og Maria lykkes således ikke med at distancere sig fra morens dybereliggende handlemønstre. Hverken moren eller Maria har nogen studentereksamen, og afhængigheden i tillidsforholdene og den viljeløse personlighed ses hos dem begge i den måde, de lader deres adfærd styres af deres omgivelser på, på trods af deres modsigende normopfattelser.

De fællesskaber og tillidsrelationer, som Maria søger i stofmiljøet, er ikke baseret på gensidig forståelse og solidaritet, men er nærmere grundlagt på baggrund af afhængighed. Efter Maria dumper studentereksamen og flytter væk fra sin mor, er hun meget afhængig af andre. Efter at hun har forladt Gorm, bor hun forskellige kummerlige steder. Hun møder Asger, som skaffer hende et job som bartender, og herefter udvikler forholdet sig. Maria har dog kun jobbet i tre måneder, og som arbejdsløs vælger hun derfor at flytte ind hos Asger. Hermed forstærkes Marias afhængighed til Asger. Mistilliden til systemet gør hende yderligere afhængig af Asger. Mistilliden ses både i den måde, hun afviser undervisningen fra skole på, samt den måde, hun beskriver sin sagsbehandler Lone på i afsnittet ’107 kilo Lone’. Hun er sygemeldt fra daghøjskolen fordi hun ”bare ikke gider” og ikke føler, at det nytter noget.

Maria indrømmer, at Asger og hende ikke har en fremtid sammen. Hun vil ikke have børn med Asger; det er han ikke god nok til. [28]

I takt med, at forholdet til Hossein indledes, svækkes Asger og

Marias forhold. Hun fortæller, at dagligdagen med Asger er ligeså ubehagelig som med Gorm.

Asger har ingen tillid til Maria, hvilket blandt andet ses ved, at han ikke vil lade hende vide, hvor

25

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 43

26

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 48

27

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 41

28

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 37

Side 14

Side 12 af 24 nøglen til pengeboksen er gemt henne [29]. Asger tager sig hverken af Maria eller andre huslige

gøremål^{30}, han negligerer blandt andet Marias menstruationssmerter [31] og er følelsesmæssig

afkoblet.

Modstående til det følelseskolde forhold til sin mor, der kompenserer med streng fornuft, og Asger, der hverken har fornuft eller viser følelser, står Marias forhold til sin far og Hossein. Maria tilslutter sig i højere grad sin far end sin mor, der trods sin sindssyge og ufornuft viser Maria følelsesmæssig omsorg og engagement. Modsat moren er han ikke streng og fornuftspræget. Da Maria beslutter sig for at holde op med at tage stoffer, er det hendes far, hun søger. Faren forsøger på sin egen specielle måde at vise, hvor meget han holder af Maria. Han lader ikke Maria håndtere øllerne, fordi hun ikke skal blandes ind i hans alkoholmisbrug. Han kalder Maria for sin engel, og har nænsomt planlagt den spøjse aktivitet han kalder ’natgolf’.

””Nu må du vente og se,” siger han på en lidt bestemt, far-agtig måde, som slet ikke ligger til

ham”^{32}

”(…) min far er meget rolig og .. han hjælper mig. Det er så dejligt. Sejeren er så stor. Mine tanker er et totalt mudderskred, men jeg er stolt af mig selv, fordi jeg ikke ryger” [33]

Maria lader sig, ligesom sin mor, definere af sine omgivelser. Maria bliver for alvor klar over dette i takt med, at kærlighedsforholdet til indvandreren Hossein udvikler sig.

”(..) jeg er indespærret. Mit liv er ved at køre helt af sporet på grund af Asger, som bare ikke fungerer. Og ja – det er jeg klar over – fordi jeg igen har ladet mig fange i en situation, hvor den mand, jeg er sammen med, totalt styrer hvordan tingene går. Fordi jeg ikke har noget fucking liv, der er mit eget. Fordi jeg er en skide tåbe” [34]

29

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 48

30

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 35

31

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 14

32

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 63

33

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 65

34

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 135

Side 15

Side 13 af 24

Hossein påvirker Marias identitetsudvikling, da han både viser hende følelsesmæssigt engagement, omsorg og fornuft. Hans handlemønstre udfordrer Marias værdiopfattelse, og bekendtskabet med Hossein udvider Marias bevidsthedsopfattelse. Hosseins familiære relationer er stærke i modsætning til Marias familie, der er splittet. Hans lejlighed er ren og pæn, i modsætning til hos Asger, hvor der lugter af flæskesteg og er rodet. [35]

Maria giver udtryk for i andet afsnit, at hun savner sin mor, og til trods for at de er uvenner, bærer hun stadigvæk det sølvsmykke, moren fik specialfremstillet til hende. Maria ønsker at genetablere en familie – men familiens værdisæt skal være adskilt fra morens. Hossein har nogle klare holdninger om muslimske ekstremister, overskæg, mandsmod og selvværdsfølelse. Alligevel er det ikke sådan, at Hossein påtvinger eller moraliserer Maria, ligesom moren gjorde det. På samme måde er påvirkningsforholdet gensidigt: Maria er ikke længere den, der blot bliver påvirket, hun er også en påvirker, i det hun får Hossein til at barbere sit overskæg af [36]. Der er tale om et forhold med gensidig forståelse, omsorg og respekt.

Det går op for Maria, at hun må væk fra Asger. Hun ved, at hun ikke kan tage ud til sin far, da hans sindssyge og mangel på fornuft gør, at han ikke er i stand til at tage sig af Maria. Hun overvejer flere gange at flytte ind til sin mor, efter moren har tilbudt hende at flytte hjem til hende og Hans-

Jørgen igen.^{37} Men problematikken ligger som tidligere beskrevet i, at moren er følelsesmæssigt

afstumpet.

Før Maria konfronterer sin mor, er hun stadigvæk i tvivl om, om hun vil tilgive moren for at have afskåret hende fra sin far, efter han blev sindssyg. Maria er på grund af sin mor blevet begrænset adgangen til farens følelsesmæssige omsorg, samtidig med at moren ikke selv har vist medfølelse og forståelse for Maria. Hun tester moren for at se, om hun endelig kan opnå forståelse for Marias tab.

””Jeg skulle hilse fra far,” siger jeg, mens den forbandede sitren bliver stærkere og stærkere – jeg kan næsten smage det, hvad det end er.

”Nå,” siger hun, ”har han det godt?” Hun kigger forventningsfuldt på mig – lidt bange, tror jeg.

”Han er alkoholiker,” siger jeg.

35

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 117

36

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 122

37

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 121

Side 16

Side 14 af 24

”Nå … det vidste jeg ikke.”^{38}

Marias mor er afvisende og markerer med kropssproget, at hun ikke ønsker denne konfrontation.

Dette provokerer Maria til at blive yderligere konfrontativ både i sit sprog og i sit kropssprog. Hun beskylder sin mor direkte for at have meldt hende og Asger til politiet for at sælge stoffer, samtidig med at hun rykker tættere på sin mor.

”(..) hendes blik går igen på vandring. Så faldet det i hak for mig. Jeg kommer til at tænke på en scene i en gangsterfilm, jeg engang så.

”Får det dig til at føle dig magtfuld at melde nogen til politiet?”, spørger jeg, mens jeg stiller mig

foran hende”^{39}

Maria bryder endelig med sin mor og den utiltalende opvækst, da hun siger til moren, at hun aldrig vil være ligesom hende. Scenens dramatik og betydning understreges ved at moren giver Maria en lussing, og ved at Marias mor skriger, da Maria forlader butikken. Maria føler sig lettet efter hun er gået, og føler at der nu er håb.

Selvom Hossein tilbyder Maria noget andet og bedre, er Maria alligevel i tvivl om, hvor hun skal tage hen, efter hun har brudt med den sociale identitet præsenteret ved hendes mor. Hossein er en lånehaj og bærer pistol, hvilket gør, at bruddet til stofmiljøet ikke er totalt, hvis Maria flytter hen til ham. Maria står nu overfor en større, vigtigere opgave: at redefinere sin egen identitet i et nyt socialt miljø. Maria ved, hvor hun vil hen: hun drømmer om at blive nydelsesryger og om at få en familie med et alternativt værdisæt end det, hun selv voksede op med. Men hvordan hun skal nå dertil, er hun i tvivl om.

Romanen giver ikke noget entydigt svar på, med hvilke midler identitetsudviklingen skal finde sted.

”Du skal finde svarene der, hvor de findes. På bunden af et bundløst hul.”^{40}. Der findes således

ingen entydige svar på, hvordan en identitetskrise skal løses – men bogen indikerer tydeligvis, at

38

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 121

39

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 121

40

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 14

Side 17

Side 15 af 24 den skal løses ved hjælp af overskridelsen, forandringen og overgangen til noget nyt. Betydningen af overskridelsen – transgressionen [41], vil blive behandlet yderligere i følgende afsnit.

3.3 Thomas’ transgression, og stoffernes betydning for det transgressive

I ’Begravelse’ følger vi omgivelsernes refleksioner over Thomas’ (også benævnt Steso) tidlige død.

Afsnittet går i to dele fortalt i tredje person ud fra forskellige synsvinkler. Sproget tilpasses synsvinklens personlighed, både i hvad der observeres og i, hvordan Thomas beskrives.

’Begravelse’ er både skrevet med medsyn og med bagudsyn, når der med kursiv anvendes flashbacks. Udover ’Begravelse’ findes der også informationer om Thomas’ person i resten af romanen, da historierne er sammenfaldende.

Thomas kommer modsat Maria fra en ordinær familie i middelklassen. Thomas frygter det ordinære og prøver igennem stofferne og litteraturen at realisere sig selv. Modsat Maria er Thomas ikke en imitator af fællesskabet, men er derimod konstant konfrontativ i sit sprog og sin adfærd. Selvom Thomas evner at være social-transgressiv i forhold til sit ordinære opvækstmiljø og i forhold til de tillidsrelationer han indgår i, er det selv-transgressive i Thomas’ tilfælde begrænset. Mikkel Jensen, som er cand. mag. i engelsk og historie, understreger, at det transgressive ikke længere er transgressivt, hvis grænserne brydes kontinuerligt, indtil de ophører med at eksistere. [42] Thomas sidder fast i en cirkulær selvrealisering, der forhindrer ham i at udvide sin bevidsthedshorisont, og hans livsopfattelser ændres således heller ikke. I både Maria og Thomas’ tilfælde er stofferne ikke medvirkende til at videreudvikle deres identitet – snarere tværtimod. Der forelægger igennem Thomas’ udtalelser en eksplicit kritik af beat-litteraturens idé om euforiserende stoffers psykedeliske og selv-transgressive virkning. [43] I ’Junkiehunden’ har Asger lånt flere beat-værker og foregiver at have læst dem. Fortælleren Maria understreger hurtigt, at Asgers udsagn ikke er på niveau med hans intelligensniveau, og mener derfor at udsagnet er påtaget og illoyalt. På samme måde afviser Thomas ligeledes Asgers udsagn.

41

Transgressionen er et begreb der bruges i artiklen ’En grænse for transgressionen?’ af Mikkel Jensen, som i artiklen betegnes som det at overskride og forandre noget, heriblandt sin egen identitet ved selv-transgression

(identitetsudvikling), eller det at udfordre eller forandre de sociale normer og fællesskaber i social-transgressionen.

42

Jensen, Mikkel: En grænse for transgressionen?

43

West, Therese: Beatgenerationen – introduktion til en genre

Side 18

Side 16 af 24

””(..)Samfundet er bange for stofkulturen, fordi stofferne gør os i stand til at gennemskue samfundets meningsløshed, og giver os en dybere indsigt.” Selvom det er Store-Carstens sætning, så er det samtidig det længste sammengængende udsagn jeg nogensinde har hørt Asger udtale.

                                                         44
”Jeg tror sgu ikke samfundet er bange for dit pap-tjald,”, siger Steso”

Der er en gennemgående kulde-metafor i romanen, der beskriver Thomas’ begrænsning i forhold til selv-transgression. Thomas synes godt om den farveholdige regnbueis, der på én måde er festlig med sine tredelte farver, men på den anden side repræsenterer kulde. Thomas og kæresten Thilde bor i en kold lejlighed, hvor akvariefiskene bruges til at portrættere Thomas’ forhold til stofferne.

Thomas fodrer zebrafisken med en stor svamp, som han sammenligner med hvis mennesket spiste en stor spegepølse. Spegepølsens fallossymbol kan overføres til Thomas erhverv som trækkerdreng.

Thomas beskriver, hvordan zebrafisken, der normalt svømmer i stimer, har isoleret sig. Thilde ser ligeledes denne sammenhæng imellem Thomas og zebrafisken og bliver bange for at miste ham.

””Ja, det tror jeg også. Det er ikke til at omgås andre, når man har indtaget sådan noget.”

”Når man har taget svampe?” spørger Thilde – lidt bange. For Thomas tager svampe hele tiden,

og hun kan ikke lide … altså, hvis det betyder at han ikke kan omgås andre mennesker … hende.”^{45}

Thomas er nået til den erkendelse, at han er ovre det, han beskriver som ’den banale fase’ [46]. Man starter med at tro, at man er noget helt særligt, specielt og fuld af potentiale. Så indser man, at man er fuldstændig ligesom alle andre, og det handler derfor om at opnå alt det, man ønsker sig, før man dør. Thomas’ ønsker begrænses til at eksperimentere med stoffer til trods for, at han har et stort akademisk potentiale. Som privatist går Thomas op til studentereksamenen og får høje karakterer. [47] Til trods for dette bruger Thomas ikke sit potentiale til at udvikle sig og blive til noget. Det begrænses til en cirkulær eksperimentering med stoffer, hvorfor der ikke kan tales om nogen reel selv-transgression.

Thomas kan ikke knytte sig helhjertet til Thilde og forsvinder tit i flere uger af gangen. Thilde bliver ulykkelig, og lejligheden bliver så kold, at akvariet fryser til is. Thilde finder zebrafisken

44

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 75

45

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 385

46

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 396

47

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 62

Side 19

Side 17 af 24 fastfrosset til et tæppe, død af kulden. [48]

På samme måde skal Thomas’ død forstås sådan, at den kontinuerlige transgression ikke kan være et mål i sig selv, da grænserne derved ophører; meningsløsheden indtræffer, og evnen til at opretholde tillidsforhold forsvinder. Selvom forældrene og Thilde stadigvæk benævner ham ved hans rigtige navn, har de svært ved at komme ind på livet af ham. Thomas har ingen regelmæssig kontakt med sin familie, og da Thomas tit forsvinder fra Thilde uden varsel, ender de med at slå op. Thomas begynder at stjæle fra sine venner, da han kommer i pengenød, og bliver af flere af sine venner omtalt som ’Steso’ og ikke Thomas. Stesos ydre identitet (jf. Erikson), bliver således den socialt-transgressive stofbruger, der konstant overskrider andres grænser, og forekommer usympatisk i sin fremtoning ifølge flere af Thomas’ venner.

””Han var sgu en god fyr,” siger Svend.

Han var sgu da også ond. Han var altid … så led ved folk,” siger Michael og kigger lidt trodsigt på

                                              49
Svend. Lars nikker: ”Ja, han var næsten altid ondsindet”

Ydermere hedder Thomas’ barndomsvej Thulevej, hvilet både er forbundet med mystik og eufori i forbindelsen med opdagelsen af noget nyt, men også med kulde og mørke på grund af den nordlige placering. [50] På samme måde er romanens titel ’Nordkraft’ interessant, da den både er associeret med ’nord’ som er koldt og mørkt, men også ’kraft’ som er drivkraften – målet og håbet, der skal overvinde kulden og mørket. Maria har -modsat Thomas - et mål, og lykkes derfor med at bryde

                                                         51
med stofmisbruget: hun får arbejde, en familie og bliver nydelsesryger.

Romanen understreger betydningen af et livsmål for at udvikle sin identitet. Samtidig understreger romanen med Marias historie, at den ydre identitet må ændres og det social-transgressive finde sted for at bryde med tidligere identiteter forbundet med dét, man vil bryde fra. Maria finder først håbet, da hun konfronterer sin mor og er social-transgressiv. Men med Thomas fremhæver romanen også, at social-transgression blot er et skridt i den rigtige retning og ikke kan være et mål i sig selv.

Thomas er konstant social-transgressiv, men udvikler ikke sin identitet, da stofferne fastlåser ham.

48

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 386

49

Ejersbo, Jakob: Nordkraft side 396

50

’Thule’ er placeret nordpå i Grønland, men var i dens opdagelse forbundet med mystik da man ikke vidste ret meget om den. I flere digte bruges betegnelsen ’Ultima Thule’, på dansk ’Det yderste Thule’, som noget ukendt der var placeret langt mod nord. (Gilberg, Rolf: Thule)

Side 20

Side 18 af 24

Romanen kritiserer ikke forbruget af stoffer, da Maria jo er glad som nydelsesryger, men bekymrer sig for misbruget af stoffer, hvor individet fastlåses. Hvilke midler, der skal bruges for at opnå selv-transgressionen efter det social-transgressive, giver romanen ikke noget svar på. Romanens pointe er, at drivkraften, målet, er forudsætningen for identitetsudvikling, men at misbrugsproblemer kan slukke denne drivkraft og tillægge individet en meningsløshed med livet.

3.4 Romanens syn på identitetsudviklingen i forhold til samfundsfaglige teorier

Selvom romanen kun er et udtryk for bogens synspunkt og ikke kan bruges som empiri, bekræfter den mange samfundsfaglige teorier. Både Maria og Thomas er eksempler på den øgede individualiserings reaktionsmønstre, som Ziehe fremhæver. Individualiseringen medfører en eksistentiel angst, for som Giddens beskriver, er de faste normer og tillidsrelationer ændrede og den ontologiske sikkerhed mindsket. Begge karakterer prøver at modvirke denne angst med henholdsvis ontologisering og potensering.

Thomas’ potensering består i, at han konstant realiserer sig selv igennem stofferne og litteraturen af frygt for ikke at udnytte sit fulde potentiale. Imidlertid fastlåser stofferne ham, og hans potentiale for selv-transgression og identitetsudvikling hæmmes.

Maria reagerer med en ontologisering, hvor hun søger stofmiljøet for at opnå en fællesskabsfølelse.

Maria er ikke i besiddelse af en fundamental tillid til omverdenen (jf. Erikson), da hun har haft en hård opvækst. Maria følger den tidligere beskrevne anomi-hypotese, hvor individet, der har været udsat for omsorgssvigt, har mistet tilliden til systemet og derved søger nye, alternative fællesskaber.

Som Erikson beskriver, er ungdommen særligt modtagelig overfor påvirkninger fra fællesskabet i ungdomsårene, hvorfor Maria søger stofmiljøet. Men i den sociale arena hun befinder sig i – stofmiljøet - finder hun ikke integritet imellem den ydre identitet og den indre identitet. Sociologen Jürgen Habermas beskriver, hvordan man kan genoprette tilliden til systemverdenen og derved inkludere individet fra subkulturen i det gængse samfund. Da Marias konflikt består i hendes afhængighed til stofmiljøet, og Thomas’ problem baserer sig på hans manglende langsigtede mål med tilværelsen, vil der i fjerde kapitel blive diskuteret, hvordan man ved inklusion af udsatte borgere i skolesystemet kan genoprette tillid til systemet samt gøre individerne uafhængige og målbevidste. Dette vil styrke deres identitetsudvikling og blandt andet være en komponent til at løse misbrugsproblemet.

Side 21

Side 19 af 24

4. Diskussion af løsningsforslag

I det følgende kapitel vil der blive argumenteret for, at udsatte borgere har godt af inklusion i uddannelsessystemet. I ’Sammenhæng imellem socialarv og uddannelsesniveau’, vil jeg diskutere i hvor høj grad der er tale om en kulturel socialarv, hvor der til sidst i ’Uddannelse som en del af en samlet indsats’ vil blive vurderet, hvordan udsatte borgere kan inkluderes i skolesystemet.

4.1 Misbrugsbehandling i Danmark

Misbrugsbehandlingen i Danmark, fokuserer på at gøre behandlingen helhedsorienteret og individuelt tilpasset til misbrugerens behov. Behandlingen tilbyder forskellige former for

                                                                   52
psykosociale indsatser, med eller uden understøttelse af medikamentel behandling. I kapitel 1.2 er

sammenhængen imellem stofmisbrugere og socialgrupper vist, hvor det konkluderes, at misbrugerne ofte har flere udfordringer. Der ses en tendens til en marginaliseret samfundsgruppe på områder som socialt samliv, boligsituation, uddannelse og arbejdsmarkedet. Ved manglende bolig kan det for eksempel være vanskeligt at gennemføre en uddannelse. Skal behandlingen virke, er det derfor essentielt at kombinere misbrugsbehandlingen med forskellige sociale indsatser, således at misbrugeren efter behandlingen har flere værktøjer til at opretholde afholdenhed fra illegale stoffer.

53

4.2 Hvordan tilliden kan genoprettes til systemet

Både livsverdenen og systemverdenen er nødvendige for, at samfundet kan bestå. I livsverdenen forekommer den symbolske reproduktion, hvor der igennem kommunikative forhandlinger bruges en værdi-rationalitet, der har til formål at forstå individet og dets problemstillinger.

Tillidsrelationerne er personlige og styret af solidaritet og empati. I systemverdenen er målet materiel reproduktion, hvor kommunikationen er strategisk og målrationel. Rådgivningen bliver således styret af fastlagte retningslinjer og bureaukrati mod et fastlagt mål for at optimere systemet.

Styringsmedierne er overvejende penge og magt.^{54}

Jürgen Habermas beskriver systemets kolonisering af livsverdenen, hvor udlejringen af de sociale relationer (jf. Giddens) gør, at flere af livsverdenens opgaver bliver overtaget af systemverdenen.

Børnepasning og behandling af udsatte borgere varetages ikke af familien og lokalsamfundet som i landbrugssamfundet, men er i velfærdsstaten varetaget af systemverdenen. Den manglende

52

Narkosituationen i Danmark 2013. Udgivet af Sundhedsstyrelsen side 36

53

Narkosituationen i Danmark 2013. Udgivet af Sundhedsstyrelsen side 73

54

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC side 179-181

Side 22

Side 20 af 24 symbolske reproduktion gør, at individet kan opleve et identitetstab og meningsløshed på grund af manglende forståelse. Indsatsen bliver upersonlig, og et ensartet, effektivt mål bliver vigtigere end det individuelle, tilpassede mål bygget på forståelse, og individet savner en magtfri kommunikation. [55] Denne kritik af klientgørelsen beskriver ’Nordkraft’ i afsnittet ’107 kilo Lone’.

Ejersbo, der selv mener at have været udsat for en klientgørelse, beskriver relationen imellem systemrepræsentanterne og borgerne som uærlige, hvor man bliver ”behandlet som én klient ud af

mange og ikke som et menneske”^{56}. Hvor socialrådgiverne blev oplevet ”som værende totalt

                                                                        57
hjælpeløse. Standet på et kontor og begravet i paragraffer. Man foragtede dem virkelig”.

Mistilliden til systemet kan resulterer i, at individet søger alternativer som subkulturen i stofmiljøet.

Hvis stofmisbrugerne skal inkluderes i samfundet, skal tilliden genoprettes til systemverdenen.

Derfor vil det være favorabelt, at livsverdenens symbolske reproduktion inkluderes i systemverdenen. Således er misbrugsbehandlingen i Danmark, der blandt andet fokuserer på at individualisere behandlingen. Den er på rette spor til at opnå symbolsk reproduktion og dermed forståelse for individets behov. Livsverdens værdi-rationalitet kan nemt inkluderes i skolesystemet ved stabilisering af de sociale fællesskaber på uddannelsesstedet, således at skolesystemet ikke begrænses til den materielle, akademiske reproduktion, hvor det blot handler om at få en god uddannelse. Igennem skolen kan individet udvide sin sociale omgangskreds og derigennem opnå symbolsk reproduktion. Tilliden til skolesystemet igennem de sunde sociale fællesskaber skal styrke tilliden til resten af systemverdenen og have til formål at inkludere udsatte borgere i det gængse samfund. Denne løsningsmodel hænger godt sammen med Mikkel Jensens hypotese om, at misbrug er indlært, og at en indsats må være at aflære denne usunde adfærd, blandt andet igennem nye tillidsrelationer.

Udover den symbolske reproduktion igennem sociale fællesskaber i skolen forbedres den materielle, uddannelsesmæssige reproduktion ligeledes. I det servicesamfund vi lever i, er det væsentligt at være i besiddelse af et højt uddannelsesniveau for at imødekomme arbejdsmarkedets

kompetencemæssige krav.^{58}

55

Andersen, Heine m.fl.: Klassisk og moderne samfundsteori side 380-81

56

Interview med Jakob Ejersbo. Udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

57

Interview med Jakob Ejersbo. Udgivet af Dansk Socialrådgiverforening

58

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC side 102

Side 23

Side 21 af 24

4.3 Sammenhæng imellem socialarv og uddannelsesniveau

I modsætning til Giddens og Ziehe, der snakker om øget individualisering og formindsket social arv, lægger sociologen Pierre Bourdieu stadig vægt på ressourcemæssige forskelle og dermed en fortsat socialarv. Push-faktorerne [59] er den moderniseringsproces, det vestlige samfund har været udsat for, der sammen med indførelsen af velfærdsstaten har resulteret i bedre adgang til uddannelse, oplysning, formindsket økonomisk ulighed og demokratisering. Der kan argumenteres for, at samfundsstrukturerne således er blevet mere åbne, og at de sociale klasseforskelle brydes op.

I figur 2 fra 2009 ses at Danmarks gini-koefficient [60] er en af de laveste i verden. Fra 2009 til 2012

                                                                        61
steg gini-koefficienten til 28, men forblev på et lavt niveau i forhold til resten af verdenen.

62

I pull-faktorerne [63] ligger, som beskrevet af Bourdieu, de kapitalmæssige forskelle. Her indfører Bourdieu henholdsvis økonomisk-, social-, og kulturelkapital [64]. Tværgående er den symbolske kapital, der på baggrund af de tre kapitaler, afgør hvor meget magt individet har. Trods den mindskede økonomiske ulighed består uligheden i den kulturelle kapital, da denne er sværere at ændre. Bourdieu bruger ordet habitus om de erfaringer, ressourcer, og værdimønstre, individet igennem socialiseringen har tilegnet sig. Selvom den sekundære socialiseringen er dominerende i det senmoderne samfund, ses der stadig en tendens til, at den kulturelle kapital videreføres på tværs af generationer. Uddannelsesniveauet arves videre til næste generation, da børn af forældre med højere kulturelle kapitaler har arvet en habitus, der gør dem i stand til at anvende forståelsen for det kulturelle miljø til at få akademisk succes. Denne påstand bekræftes i figur 3 fra Danmarks Statistik, hvor det tydeligt ses, at den største procentdel af 25-årige der ikke har en uddannelse, er dem hvis forældre har en kort uddannelse. Næsten 40% af de unge uden uddannelse er af forældre, der ikke har uddannet sig videre efter grundskolen.

59

De faktorer, der mindsker den sociale arv i et samfund

60

Gini koefficienten er et mål for, hvor stor økonomisk ulighed der er i et land. Jo lavere koefficienten er, jo mindre ulighed er der i landet.

61

Gini coefficient of equivalised disposable income. Udgivet af Eurostat.

62

GINI coefficient. Udgivet af CIA World Factbook.

63

De faktorer, der hæver den sociale arv i et samfund

64

Socialkapital: individets netværk. Kulturelkapital: uddannelse og kulturelforståelse. Økonomisk: materielle ressourcer. (Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC side 178)

Figur 2

Side 24

Side 22 af 24

65

Unge uden forældre med stor kulturelkapital har derfor flere udfordringer foran sig, for at de kan bryde den negative sociale arv og få en bedre uddannelse end deres forældre. Derfor vil jeg i det følgende afsnit vurdere, hvordan disse udsatte unge kan motiveres ved at afhjælpe de udfordringer, disse unge står med.

4.4 Uddannelse som en del af en samlet indsats

Den følgende vurdering tager udgangspunkt i artiklen ’Kan de ikke bare tage sig sammen? – om de unge uden uddannelse’, skrevet af forsker Ulla Højmark Jensen, udgivet af Center for

Ungdomsforskning i 2003. [66] Undersøgelsen er baseret på 49 kvalitative interviews med unge imellem 16 og 24 år, bosat i strategisk udvalgte kommuner ligeligt fordelt over hele nationen. I artiklen skildrer Jensen fire typer udsatte unge; henholdsvis de opgivende, praktiske, flakkende og vedholdende unge. Fælles for de udsatte unge er, at de kommer fra hjem med kort eller ingen uddannelse. De unges erfaringer varierer, og derfor er deres motivationsfaktorer også forskellige.

Både den opgivende og den praktiske unge har ikke haft succes med det faglige element i skolen.

Derfor er det nødvendigt for disse typer unge, at teorien kan kobles sammen med det praktiske.

Begge typer har behov for en støttemulighed, fx i form af en ungdomsvejleder, der kan kompensere for familiens manglende uddannelsesmæssige krav til den unge. Særligt den opgivende type, der er kendetegnet ved en omsorgssvigtende familie, har gavn af denne indsats.

Den flakkende og den vedholdende type har det tilfældes, at de begge har haft succes med det faglige. Den flakkende er efter en skelsættende begivenhed blevet handlingslammet og ekskluderet sig selv fra uddannelsessystemet. Foruden den skelsættende begivenhed har denne type haft en stabil opvækst med stærke sociale relationer i skolen. Den flakkende søger nu at udfolde sine individuelle ofte kreative og humanistiske sider, hvorfor dette må indgå i deres uddannelsesforløb.

De vedholdende har kunnet opretholde en faglig identitet i det grundskolelærerne har anerkendt deres faglige kompetencer. Udfordringen for de vedholdende indtræffer, når deres egne krav til dem selv ikke er tilfredsstillede, eller når lærerens hyppige anerkendelse frafalder. Derfor må der for denne type fokuseres på mange faglige tilbagemeldinger og et individuelt afstemt teoriniveau, der tilgodeser den enkeltes tempo og niveau.

65

Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv. Udgivet af Danmarks Statistik

66

Jensen, Højmark Ulla: Kan de ikke bare tage sig sammen? – om unge uden uddannelse

Figur 3

Side 25

Side 23 af 24

Alle fire typer har behov for, at der er mulighed for at etablere et socialt netværk på uddannelsesinstitutionen, så den symbolske reproduktion opretholdes. Men da de opgivende og de vedholdende unge tidligere har haft dårlige oplevelser i sociale sammenhænge, er der en fare for, at disse grupper bliver socialt marginaliserede. Derfor er det min vurdering, at disse typer skal etableres i mere fasttømrede sociale sammenhænge som for eksempel studiegrupper, festudvalg eller andre faste fællesskaber, der har noget konkret at samles om.

Side 26

Side 24 af 24

Konklusion

Stofmisbrugere bliver i denne opgave defineret som personer, der har et vedvarende forbrug af

stoffer, og har lidt psykiske, sociale og/eller fysiske skader. I Danmark er antallet af stofmisbrugere

steget mellem 1996 og 2009, hvor der i 2009 var 33.074 stofmisbrugere. Der ses en tendens til, at stofmisbrugerene er en marginaliseret samfundsgruppe på områder som socialt samliv, arbejdsmarkedet, uddannelse og boligsituation.

Den øgede individualisering og mindskede sociale arv fører til en eksistentiel angst, der viser sig i reaktionsmønstre som subjektivisering, ontologisering og potensering. Trods formindskningen af den sociale arv er den primære socialisering ikke uden betydning. I barnets første psykosociale stadie udvikles den fundamentale tillid til omverdenen i samspil med den primære omsorgsperson, der hjælper individet til at træffe valg. Den fundamentale tillid er essentiel i en verden, hvor individet selv står med ansvaret for sine valg og de eventuelle nederlag og succeser forbundet hermed.

Der er i opgaven blevet beskrevet fire hypoteser om, hvorfor nogle udvikler et misbrug. Årsager til misbrug kan skyldes, at misbrug er noget vi lærer, at misbrug er biologisk arveligt, at misbrug er en selvmedicinering og at misbrug er resultat af en hård opvækst. Hypotesen om, at misbrug er resultatet af en hård opvækst, peger på at stofmisbrugerne ikke har tillid til samfundet. Da misbrug indlæres i de usunde fællesskaber, er det nødvendigt at inkludere misbrugeren i nye sunde fællesskaber som uddannelsessystemet og derved samtidig genoprette tilliden til samfundet.

I ’Nordkraft’ ses hvilke komponenter, der skal til, for at en succesfuld identitetsudvikling kan finde sted. Igennem Maria ses det, at social-transgressionen og adskillelsen fra moren er nødvendig, før Maria kan påbegynde identitetsudviklingen og det selv-transgressive i sit nye liv med Hossein. Med Thomas kontinuerlige social-transgression viser romanen, at transgressionen ikke kan være et mål i sig selv. Thomas’ udvikler ikke sin identitet, idet han igennem stofferne ikke opnår nye livssyn.

Stofmisbruget begrænser både Maria og Thomas i deres identitetsudvikling, da det gør det svært for dem at sætte langsigtede mål. Maria lykkes netop med sin selv-transgression til sidst, fordi hun efter social-transgressionen har et fastlagt mål at gå efter.

Side 27

Side 25 af 24

Et fastlagt mål kan være uddannelse, der kan supplere andre psykosociale indsatser i en misbrugsbehandling. Inklusion i uddannelsessystemet bibringer tillid til samfundet, da man herigennem både kan opnå social – og materiel reproduktion. Selvom den sociale arv i dag er mindsket, er der stadigvæk ressourcemæssige forskelle i opvækstvilkårene, hvor særligt den kulturelle kapital varierer. Derfor skal risikogrupperne hjælpes til at inkluderes i uddannelsessystemet. Dette skal ske ved at tilpasse indsatserne til individets behov, hvor individets udfordringer imødekommes med forskellige tiltag.

Bilag 1^{67}

Alder | Stadiets krise
0 – 1,5 år | Tillid kontra mistro
1,5 – 3 år | Selvstændighed kontra

tvivl på egen formåen

3 – 5 år | Initiativ kontra

skyldfølelse

6 – 12 år | Flid kontra

underlegenhedsfølelse

13 – 18 år | Identitet kontra

splittelse

19 – 30 år | Nærhed kontra

isolation

30 – 50 år | Produktivitet kontra

stilstand

50 år - | Jegets integration

kontra fortvivlelse

67

Levander, Martin m.fl.: Anvendt psykologi side 182-185

Side 28

Side 26 af 24

Litteraturliste

Primær litteratur

Bøger:

• Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udg. Hans Reitzels Forlag, 2007.

• Balvig, Flemming, Christoffersen, Mogens Nygaard, Mørck, Yvonne og Sørensen, Kjeld

Mazanti: Ungdomssociologi. 1. udg. Columbus 2001.

• Ejersbo, Jakob: Nordkraft. 5. udg. Gyldendal, 2002.

• Jacobsen, Benny og Outzen, Ove: Liv i Danmark. 2. udg. Columbus 2010.

• Kaspersen, Lars Bo: Anthony Giddens. 2. udg. Hans Reitzels Forlag a/s, 2001.

• Levander, Martin, Hylsberg, Hanne og Rantzau-Meyer, Michael: Anvendt psykologi. 5. udg.

Systime, 2008.

• Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. 1. udg. Columbus, 2009.

Rapporter:

• Sundhedsstyrelsen: Narkosituationen i Danmark 2013. 1. udg. Sundhedsstyrelsen, 2013.

Internetadresse:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/11nov/NarkotikasitDK2013EMCDDA.pdf Besøgt d.

Artikler:

• Gilberg, Rolf: Thule. Udgivet af Tidsskriftet Grønland. Internetadresse:

http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1974-9-Artikel04.pdf Besøgt d.

• Holm, Helle Harbo: Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv. Udgivet af Danmarks

Statistik i 2012. Internetadresse: http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2012/unge-

uden-uddannelse.aspx Besøgt d.

Side 29

Side 27 af 24

• Jensen, Mikkel: En grænse for transgressionen? Udgivet af Akademisk kvarter i 2011.

Internetadresse:

http://akademiskkvarter.hum.aau.dk/pdf/vol3/Jensen_En_graense_for_transgressionen.pdf

Besøgt d.

• Paulsen, Susan: Tabere er også mennesker. Udgivet i Socialrådgiveren nr. 9, 7. maj. 2003.

Internetadresse: http://socialrdg.dk/Default.aspx?ID=3418 Besøgt d.

• Pedersen, Mads Uffe: Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler? Udgivet af Socialstyrelsen.

Senest opdateret i 2013. Internetadresse: http://www.socialstyrelsen.dk/unges-misbrug/unge-og-
rusmidler/viden/brug-af-rusmidler-forer-ikke-altid-til-misbrug/hvorfor-bliver-nogle-afhaengige-

af-rusmidler Besøgt: d.

• West, Therese: Beatgenereationen – introduktion til en genre. Udgivet af litteratursiden i 2001.

Internetadresse: http://www.litteratursiden.dk/artikler/beatgenerationen-introduktion-til-en-

genre. Besøgt d.

Figurer:

• Gini coefficient of equivalised disposable income Udgivet af Eurostat. Internetadresse:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/graph.do;jsessionid=9ea7d07d30dba990cb6bf75943b6b3dc
a2dae34MbxeSaxaSc40LbNiMbxeNaNqMe0?tab=graph&plugin=0&language=en&p
code=tessi190&toolbox=type Besøgt d.

• GINI Coefficient World. Udgivet af CIA World Factbook i 2009. Internetadresse:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html Besøgt d.

Sekundær litteratur

Bøger:

• Andersen, Heine, Brante, Thomas og Korsnes, Olav: Leksikon i sociologi. 1. udg.

Akademiskforlag, 1998.

• Dronter, Kirsten: At skabe sig – selv. 2. udg. Gyldendal, 2006.

• Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Dansk udgave: Hans Reitzels Forlag A/S, 1996.

Side 30

Side 28 af 24

• Mortensen, John: Livsverden og fænomenologi i moderne sociologi - Habermas, Luhmann, Giddens. 1. udg. Frydenlund, 2013.