SRP om Integration i Danmark i Dansk A og Samfundsfag A

Side 1

1

Integration i Danmark

Samfundsfag A, Dansk A

Underskrift:

Formalia: Besvarelsens omfang forventes at være mellem 15-20 normalsider svarende til ca. 2400 tegn pr.

side inkl. mellemrum, men uden forside, indholdsfortegnelse, noter og bilag.

STX 3.g upload i Lectio sættes flueben, som bekræfter følgende: Opgaven er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug afhjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.

Side 2

2

This paper examines integration in Denmark focusing in particular on second-generation immigrants with an ethnical background. The question of why it is difficult as immigrants to be included in the Danish society will be posed and answered on three distinct levels. Firstly, this paper will provide a review of immigrants’ extent of inclusion in the labour market and in the educational institutions furthermore a review on different types of identity within this social group.

Secondly it will provide an analysis of the chosen poems BARNDOM and UDE FOR DØREN written by Yahya Hassan focusing on upbringing at home as well as in social contexts. Finally a discussion will be posed based on the two previous levels. The paper is examined with primarily a sociology baseline.

The review indicated a range of circumstances as to why some immigrant had poor odds to become a part of the Danish society’s social environment. The analysis revealed many interesting factors contributing to how second-generation immigrants handle the meeting between their own indigenous culture and the Danish culture. The discussion and theoretical perspective on the question at hand gave us a deep understanding of how success in integration relies on collaboration between immigrants and the Danish society, and that there are circumstances that prevent this from being easy.

Ultimately it is clear that a uniformal answer to a question like this is reductionistic. We can thus answer it in a number of ways through theories, which provides us with a multidimensional understanding of an individual’s odds for success in the Danish society. On one hand the individual is limited because of the social upbringing, on the other hand unlimited because we in the late modern society is free from tradition. This Paper concludes that upbringing is a contributing factor and that immigrants with another ethnic has difficulties in adjusting to the late modern society because they still live with traditional values.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................................................. 4

2. Etnicitet på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutioner .....................................................͏ 4

2.1 Tre typer af integration .................................................................................................................................. 4

2.2 Etnicitet .............................................................................................................................................................. 5

2.3 integration på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne ........................................................... 5

2.3.1 Herkomst og beskæftigelse ....................................................................................................................................... 5

2.3.2 Herkomst og uddannelsesniveau ............................................................................................................................ 6

2.4 Uddannelse og arbejde fremmer integration ............................................................................................. 7

2.6 Delkonklusion ................................................................................................................................................... 8

3. Identitetsformer ...................................................................................................................................... 9

3.1 Pierre Bourdieu ................................................................................................................................................ 9

4. Yahya Hassan: Opvækst som etnisk minoritet .............................................................................. 10

4.1 BARNDOM og UDE FOR DØREN ............................................................................................................ 12

4.2 Tematik: Vold i opvæksten ........................................................................................................................................ 12

4.3 Tematik: Identitetsdannelse og integration i uddannelsessystemet .............................................................. 14

4.2 Delkonklusion ................................................................................................................................................. 16

5. Diskussion om integration i Danmark .............................................................................................. 17

5.1 Integration afhængig af etnicitet ................................................................................................................ 17

5.2 Ydre faktorer .................................................................................................................................................. 18

5.3 Indre faktorer ................................................................................................................................................. 18

5.4 Integration uafhængig af etnicitet .............................................................................................................. 20

5.5 Delkonklusion ................................................................................................................................................. 21

6. Konklusion ............................................................................................................................................. 21 Litteraturliste ............................................................................................................................................. 23 Bilag 1 Beskæftigelse ................................................................................................................................ 25 Bilag 2 Uddannelse .................................................................................................................................... 26 Bilag 3 Uafhængighedstest ...................................................................................................................... 27

Side 4

4

1. Indledning

Hvornår er en indvandre integreret? Hvad vil det sige at være dansker? Hvorfor overhovedet integrere?, Hvem har ansvaret for, at de etniske minoriteter bliver inkluderet i det danske samfund?

Dette er nogle blandt mange hyppigt stillede spørgsmål, der drøftes, når emnet er integration af de etniske minoriteter i Danmark. Dansk integrationspolitik har været kritiseret for at forveksle integration med assimilation, hvor indvandrere skal fravælge sin egen kultur og erstatte den me d dansk kultur. Debatten var særlig højlydt i 2011, da den daværende integrationsminister Søren Pind gav udtryk for, at alle indvandrere skulle assimileres. Det var en anledning til at reflektere over, hvad det vil sige at blive integreret i det danske samfund, og hvorfor det er svært. Opgaven her vil – ud fra en sociologisk vinkel – beskæftige sig med emnet integration, og vil først redegøre for, i hvilket omfang unge, med forældre med anden etnisk baggrund er integreret på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutionerne, samt identificere 3 identitetsformer inden for denne ungdomsgruppe.

Dernæst analyseres Yahya Hassans digte fra 2013 BARNDOM og UDE FOR DØREN med fokus på, hvordan han udlægger sin opvækst i det danske samfund. Slutteligt vil det blive diskuteret, hvorfor det er svært at blive integreret i Danmark bl.a. med inddragelse af sociologisk teori, herunder Pierre Boudieu, Anthony Giddens og Émilie Durkheim.

2. Etnicitet på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutioner

2.1 Tre typer af integration

Integration kommer af den latinske betegnelse integara, og betyder at ’gøre hel’ og sammensmelte.

En sammensmeltning, der i den samfundsfaglige forstand betyder, at borgerne udgør enheder i en samlet helhed, det danske samfund. Begrebet integration kan anvendes i forskellige sammenhænge hhv. kulturel integration, pædagogisk integration og social integration. Kulturel integration drejer sig om inddragelse af etniske minoriteter i det danske samfund, fx politisk eller sprogligt. Social integration, som mange sociologer bl.a. Émile Durkheim () beskæftiger sig med, handler om evnen til at fungere i sociale grupper og læren om, hvordan menneskers adfærd påvirkes af grupperne [1]. Denne opgave beskæftiger sig alene med social - og kulturel integration, hvor etnicitet er et tæt knyttet begreb. Opgaven vil med andre ord ikke belyse pædagogisk integration.

1

www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/integration

Side 5

5

2.2 Etnicitet

Etnicitet kan forstås som kulturforskelle, hvor sprog, religion, hudfarve og forestillingen om en fælles historisk oprindelse anvendes til at opbygge en grænse mellem forskellige grupper i samfundet. Danmark er et etnisk dansk majoritetssamfund, dvs. vi har overtal af borgere med dansk

                                                        2
etnisk baggrund, mens alle andre etniciteter udgør en etnisk minoritet

. I det efterfølgende afsnit vil det bliver undersøgt, i hvilket omfang unge, med indvandreforældre med anden etnisk baggrund, er integreret på det danske arbejdsmarked og på uddannelsesinstitutionerne, sammenlignet med borgere med dansk etniske baggrund. Her bruges hhv. betegnelserne personer med dansk oprindelse og efterkommere fra ikke vestlige lande.

2.3 integration på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne

Til undersøgelsen om i hvilket omfang, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er integreret på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutioner i det danske samfund, undersøges sammenhænge mellem dels herkomst og beskæftigelse dels herkomst og uddannelsesniveau. Der benyttes chi i anden test til undersøgelsen af begge sammenhænge.

2.3.1 Herkomst og beskæftigelse

Hypotesen om hvorvidt der er uafhængighed mellem herkomst og socioøkonomisk status, som

                                              3
udtryk for tilknytningen til arbejdsmarkedet, undersøges.

Antal personer 2013 Herkomst socioøkonomisk status Personer med dansk oprindelse Efterkommere fra ikke-vestlige lande Beskæftigede 2.434.215 28.933

Arbejdsløse 99.114 3.044

Uden for arbejdsstyrken 2.467.704 95.566

*udarbejdet på baggrund af RAS201: Befolkningen (ultimo november) efter område, socioøkonomisk status, herkomst,

alder og køn.

Hypotesen om uafhængighed mellem herkomst og socioøkonomisk status forkastes, da signifikanssandsynligheden er lille. Dvs. at den socioøkonomiske status er altså afhængig af herkomst. Afhængigheden kan undersøges nærmere ved at beregne forskellen i procent mellem antal personer i 2013 og det antal personer, man ville forvente, hvis der var uafhængighed mellem herkomst og socioøkonomisk status.

2

Ungdomssociologi s. 110

3

Data til tabellerne er hentet fra Danmarks Statistik og fremgår af bilag 1 (beskæftigelse). Statistiske beregninger er gennemført i bilag 3 (uafhængigheds test)

Side 6

6

Forskel i % Herkomst socioøkonomisk status Personer med dansk oprindelse Efterkommere fra ikke-vestlige lande Beskæftigede 1% -112%

Arbejdsløse -1% 17%

Uden for arbejdsstyrken -1% 33%

Efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er i beskæftigelse, udgør langt under halvdelen af, hvad man ville forvente, hvis der var uafhængighed. Konkret ligger denne gruppe 112% (af de 28.933 personer) under det forventede antal. Dette er hovedforskellen mellem personer med dansk oprindelse og efterkommere fra ikke-vestlige lande med hensyn til socioøkonomisk status. Dvs. at herkomsten har stor betydning for, i hvilket omfang man er integreret på arbejdsmarkedet, målt ved beskæftigelsen.

2.3.2 Herkomst og uddannelsesniveau

I dette afsnit undersøges det, om der er uafhængighed mellem herkomst og den fuldførte uddannelse,

                                              4
som udtryk for tilknytning til uddannelsesinstitutionerne.

Antal personer 2013 Herkomst

Fuldført uddannelse Personer med dansk oprindelse lande

Efterkommere fra ikke-vestlige

Gymnasiale uddannelser 39.786 2.211

Korte videregående uddannelser 5.298 221

Lange videregående uddannelser 12.205 220

* udarbejdet på baggrund af UDDAKT30, UDDAKT40, UDDARKT70: Uddannelsesaktivitet på gymnasiale

uddannelser, korte videregående uddannelser, lange videregående uddannelser efter uddannelse, bopælsregion, herkomst, national oprindelse, køn og status.

Hypotesen om uafhængighed mellem herkomst og fuldført uddannelse forkastes, da signifikanssandsynligheden er meget lille. Det fuldførte uddannelsesniveau afhænger med andre ord af herkomst. Afhængigheden kan undersøges nærmere ved at beregne forskellen i procent mellem antal personer i 2013 og det antal personer man ville forvente, hvis der var uafhængighed mellem herkomst og fuldført uddannelse.

Forskel i % Herkomst

Fuldført uddannelse Personer med dansk oprindelse lande

Efterkommere fra ikke-vestlige

Gymnasiale uddannelser -1% 16%

Korte videregående uddannelser 0% -10%

Lange videregående uddannelser 3% -150%

4

Data til tabellerne er hentet fra Danmarks Statistik og fremgår af bilag 2 (uddannelse). Statistiske beregninger er gennemført i bilag 3 (uafhængigheds test).

Side 7

7

Det ses, at efterkommerne fra ikke-vestlige lande i høj grad tog en gymnasial uddannelse, endda i højere grad end personer med dansk oprindelse. Der var 16% flere end forventet, der tog en gymnasial uddannelse, hvilket efterlader et indtryk af, at efterkommere fra ikke-vestlige lande er bedre integreret i uddannelserne end personer med dansk oprindelse.

I forhold til de videregående uddannelser viser data derimod at efterkommerne fra ikke-vestlige lande ikke er så godt integreret i uddannelsessystemet, som personer med dansk oprindelse. Jo længere uddannelse, des færre efterkommere fra ikke-vestlige lande fuldfører en videregående uddannelse.

2.4 Uddannelse og arbejde fremmer integration

I det danske samfund går en af de væsentligste veje til integration gennem uddannelsessystemet. En kompetencegivende uddannelse øger chancen for individets muligheder for at få og fastholde et job samt opnå stillinger, der lønmæssigt er attraktive og personligt udviklende. Fordelen er, at individet herved bliver i stand til at forsørge sig selv, hvilket i sig selv er udtryk for, at individet er integreret i det danske samfund. En anden årsag til, hvorfor uddannelse er vigtig, er, at uddannelsessystemet i

                                                                          5
sig selv er en integrationsarena, hvor viden om samfundet tilegnes og sociale netværk skabes .

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforeningen (DA) er begge fortalere for, at vi bør styrke integrationen på arbejdspladserne og under uddannelsen, da integration på arbejdsmarkedet er med til at styrke beskæftigelsen og dermed også væksten i samfundet. Dette

                                              6
gælder selvfølgelig alle borgere, og ikke kun indvandrere

. Ifølge en undersøgelse om kontanthjælp fra 2014 viser det sig, at 25,6 procent af kontantmodtagerne er indvandrere og mere end 28 procent, hvis deres børn regnes med. Der er tale om en stigning på 18 pct. siden 2011, hvilket er bekymrende.

Derfor er der et stort fokus på indvandreres integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen forklarer udviklingen inden for indvandrere på kontanthjælp: ”[d]en her gruppe af indvandrere eller efterkommere af indvandrere

[har] ofte en masse ting at slås med.”, hvorfor procentdelen af kontanthjælpsmodtager som er

                     7
indvandrere er relativ høj . Flere af de ting, som indvandrerne på kontanthjælp slås med, handler

om kulturforskelle, hvilket denne opgave uddyber.

5

SFI rapport, Social integration, s. 73 (kapitel 3)

6

LO, DA, www.da.dk/bilag/integration%20MOL.htm

7

www.dr.dk/ligetil/indland/hver-fjerde-paa-kontanthjaelp-er-indvandrer

Side 8

8

Økonomisk set bliver det danske samfund stærkere eller mere velhavende, hvis flest mulige borgere inkl. indvandrere bidrager til samfundet ved at arbejde og betale skat. De, der har et job, bliver med andre ord selvforsørgende. Statens udgifter til overførselsindkomster, herunder til kontanthjælp, falder, og staten vil kunne bruge pengene på andre velfærdsydelser fx i uddannelses– og sundhedssektoren eller til skattelettelser. Et væsentlig element, i det at gå fra at være på overførselsindkomst til at blive selvforsørgende, er, at man her bliver aktivt medlem af det danske

                                                                               8
samfund. Man lærer den danske kultur, og det giver selvtillid, og man møder respekt fra danskerne .

Men indvandrerne er ikke ene om ansvaret for integrationen på arbejdspladserne og i uddannelsessystemet. LO og DA mener også, at arbejdspladserne, uddannelserne og kommunerne

har et medansvar for at fremme integrationen^{9}. På arbejdspladserne oplever mange etniske

minoritetsunge en hverdagsracisme, der hæmmer deres lyst til at være på arbejdsmarkedet, og som

                                                 10
slukker deres håb om at blive integreret i det danske samfund

. Derfor er den etniske ligestilling på arbejdspladserne en målsætning, som LO og DA arbejder dedikeret for at opnå [11]. Undersøgelser peger på at stor social ulighed og ikke-integrerede indvandrere øger kriminaliteten i samfundet,

                   12
hvilket skaber utryghed . Manglende integration kan endvidere føre til segregation, hvor etniske

minoriteter lever i et parallelsamfund og udvikler fjendebilleder af den danske kultur. Et parallelsamfund påvirker sammenhængskraften i et samfund negativt. I Danmark styrkes

                                                   13
sammenhængskraften ved en fælles indsats for at øge velfærden .

2.6 Delkonklusion

Unge, med forældre med anden etnisk baggrund, er i ringere grad integreret på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutionerne – særligt på de længerevarende uddannelser - end etniske danskere.

Disse arenaer anses for i høj grad at medvirke til integration og inklusion i det danske samfund, hvorfor resultatet af denne undersøgelse må betragtes som problematisk både økonomisk og i forhold til sammenhængskraften i det danske samfund.

8

                                        FF
M. Nygaard Christoffersen m.fl., Ungdomssociologi, s. 209

9

LO, DA, op. cit. www.da.dk

10

                                F
M. Nygaard Christoffersen m.fl., op. cit. s. 231

11

LO, DA, op. cit. www.da.dk

12

Ulighed fører altid til kriminalitet, af Lasse Lavrsen, 30. maj 2009, Dagbladet Information

13

Multikulturalismen beriger samfundet, af Ole Thyssen, 16. november 2012, Dagbladet Information

Side 9

9

3. Identitetsformer

Ifølge antropologen Thomas Hylland Eriksen’s teori om kulturblanding, etniske minoritetsunges identitetsvalg og livsstrategier, har unge etniske minoriteter en kreoliseret kultur og står i spænd mellem to modstridende værdisæt - det ene kommer fra hjemmet fra forældrene. Det andet kommer fra det danske samfund. Jf. Eriksen kan man sondre mellem i alt tre etniske minoritets identitetsformer hhv. den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet.

De unge, der vælger den rene identitet, vælger således at holde fast i den etniske minoritets kulturelle værdier, og de grupperer sig med unge af samme etnicitet. Her udvikler sig typisk en gruppetilhørsfølelse, hvor dem med den rene identitet grupperer sig og skubber sig væk fra alle ’de andre’ i samfundet. Etniske minoritetsunge, der vælger den rene identitet, øger derfor segregationen i et samfund. Bindestregsidentiteten betyder, at ens adfærd indrettes afhængigt af, hvilken kultursfære, man er i. Den etniske minoritetsunge vælger at kulturpendle mellem at rette sig ind efter de normer, værdier og personsammensætninger, der optræder i hjemmet, og de, som forekommer i det offentlige rum. De unge med den kreolske identitetsform blander kulturerne sammen ved at til- og fralægge sig elementer fra de forskellige værdisæt, fx ved kun at spise

                                                                14 15
halalslagtet kød, men samtidigt give sig selv lov til at drikke alkohol (muslimer) , .

3.1 Pierre Bourdieu

I forbindelse med identitetsformer vil det ligeledes være relevant at inddrage den franske sociolog, Pierre Bourdieus teori om social ulighed, da ens identitetsform, ifølge Bourdieu, er bestemt ud fra ens habitus og kapital. Habitus er individets karakter, som dannes gennem opvækstmiljøet – i og uden for hjemmet – og som ikke er let at lave om på. Habitus opbygges ud fra det, man oplever eller gennemlever. Først i det primære socialisation, hvor barnet erfarer forældrenes håndtering af forskellige situationer (primær habitus), dernæst gennem sociale erfaringer (sekundær habitus). Den opbyggede habitus har en afgørende betydning for, hvordan man agerer og i hvilke sociale områder, man søger hen. Ens personlige habitus har ofte ligheder med andres, som er bestemt af samme livsbetingelser, og som individet ofte grupperer sig efter. Habitus dannes også inden for felter, såsom uddannelsessystemet. Felterne har bestemte regler, der er opbygget af værdier, normer og kultur. Uddannelsesvalget baseres i høj grad på baggrund af den kulturelle kapital. Det gælder om at erobre ny kapital og få egen kulturelle kapital anerkendt i et givent felt. Også på arbejdsmarkedet,

14

Ungdomssociologi, s. 231-235

15

Hvad er dansk kultur, af Søren Christian Sørensen, 7. december 1999, Dagbladet Information

Side 10

10 hvor der er kamp om pladserne, gælder det om at erobre den symbolske kapital på baggrund af egen

                                      16
kapital, hhv. den sociale – og kulturelle kapital.

4. Yahya Hassan: Opvækst som etnisk minoritet

Dette afsnit indeholder en analyse og fortolkning af Yahya Hassans digte BARNDOM og UDE FOR DØREN fra hans debutdigtsamling fra 2013. Analysen og fortolkningen af digtene vil være opdelt i to underafsnit eller temaer, som forekommer naturlige at fremhæve ift. at forstå Yahya Hassans opvækst som barn af forældre med anden etnisk baggrund. Der lægges særligt fokus på, hvordan hans barndom og identitetsdannelse fremstilles, herunder også hans kritiske holdning til muslimers praktisering af islam i Danmark. Desuden anvendes en diskursanalyse, for således at fortolke, betydningen af det, han kritiserer. Dette skal ikke forveksles med en samfundsfaglig diskurs, hvor det er Hassans egen holdning, der tolkes. Digtene behandler en situation, som mange etniske minoritetsunge i Danmark kender fra egen krop, nemlig mødet og kontrasten mellem muslimsk kultur og dansk kultur. Begge digte udtrykker et negativ syn på opvæksten, og hvad dette skyldes, vil opgaven her belyse.

Yahya Hassan er en 2. generations indvandre, dansk digter, født den 19. maj 1995 og opvokset i et ghettoområde i Århus med sin palæstinensiske familie. Hassans debutdigtsamling fra 2013 skabte

                                                     17
debat og fik stor medieomtale i forhold til integrationsdebatten

. Titlen på bogen er i sig selv diskuterbart, som denne analyse vil starte med at diskutere.

På forsiden af digtsamlingen står der printet med versaler forfatterens navn ”YAHYA HASSAN”, genrebetegnelse ”DIGTE” samt forlagets navn ”GYLDENDAL”. Det står skrevet med hvidt, på den ellers kulsorte bog. Hvorvidt titlen er forfatternavnet, eller om bogen ingen titel har, er op til egen fortolkning. Dette er, inden for billedkunsten, en teknik, som bruges, når kunstneren ikke

ønsker at påvirke fortolkningen i en bestemt retning^{18}. På bagsiden af bogen, står der ”Yahya

Hassan, født 1995. Statsløs palæstinenser med dansk pas”, som til forskel for alle andre ord i bogen ikke står som versaler. Læseren får hverken oplyst handling eller tematikker på bagsiden, digtsamlingen skal læses med åbent sind og nysgerrighed.

16

            F
Sociologi, s. 124

17

www.litteratursiden.dk/forfattere/yahya-hassan

18

Niels Lyngsø, www.nielslyngsoe.dk/?p=865

Side 11

11

Versaler tillægger digtene et vredt udtryk, og informerer læseren om, at han forholder sig kritisk.

Han udtaler sig til Politiken: ”Jeg skrev digtet om natten på min Mac-computer og slog Caps Lock-

tasten til. Det så for tamt ud med små bogstaver”^{19}. Det, han vil udtrykke, har ikke samme effekt,

hvis det var skrevet med små bogstaver, og han bruger derfor versaler som et virkemiddel til at udtrykke denne intensitet.

Digtene er en litterær fremstilling af Yahya Hassans barndom og liv, hvorfor forfatternavnet tolkes som værende titlen. Valget af sit eget navn som titel giver læseren et indtryk af, at bogen er en biografi. Digtene er således en subjektiv litterær fremstilling af Yahya Hassans erindringer om sin opvækst som etnisk minoritetsung i det danske samfund.

I forhold til den indre komposition skal historien betragtes som de ’virkelige hændelser’, hvorimod den ydre komposition er, hvordan fortællingen skal analyseres på det overfladiske niveau. Man kigger på den konkrete handling og her ud fra skaber en forestilling om den abstrakte

                     20
(bagvedliggende) historie . Det lyriske jeg er Yahya Hassan selv, og det gør digtene egocentriske.

Digtene – der er præget af et negativt syn på hans oplevelser – fortæller altså ikke nødvendigvis den objektive sandhed, da vi ikke hører om begivenhederne fra andre sider end Yahya Hassans egen.

Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til hans troværdighed, når man skal fortolke dens referentialitet.

Hans tekster kan klassificeres som digte, eftersom teksten er en kort form, og fordi versene har

varierende længde og enjambement^{21}. Digtsamlingen kan kategoriseres som knækprosa, og er lyrisk,

                                             22
fordi den beretter om allegori fx metaforer og symboler

. Teksten er skrevet uden tegnsætning i de første par digte, hvorefter der optræder enkelte udråbstegn.

I forhold til sætningsopbygningen er der ofte brugt forvægt, dvs. at de centrale oplysninger står til

sidst i sætningen^{23}. Dette er karakteristisk at bruge som et retorisk virkemiddel ved taler, hvilket

underbygges ved, at Yahya Hassan typisk præsenterer sine digte som en tale foran en forsamling, hvor han samtidig formidler rytmen og udtalen af digtet.

19

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2169134/da-yahya-hassan-blev-digter/

20

                          F
Tekstanalyse og litterær metode, s. 70

21

Thomas Thurah, Tekstanalyse og Litterær metode, side 28

22

                                           F    FF
Thomas Thurah, Tekstanalyse og Litterær metode, hhv. side 27 og 113

23

Susanne Kemp, God sætningsopbygning, Static.sdu.dk, december 2007

Side 12

12

Det kan antages at bogen er opbygget kronologisk. Digtet BARNDOM, som er det første digt i samlingen, indikerer, at vi er ved starten af historien. Barndommen betegnes som den første del i livet, hvor de første indtryk bliver dannet. LANGDIGT er det sidste og længste digt i samlingen, hvor de vigtigste tematikker i de forskellige digte opsummeres, såsom opgør med autoriteter, dominans og uretfærdighed, islam i Danmark og den manglende sociale integration af etniske minoriteter. LANGDIGT betragtes som en åben slutning, fordi han indikerer, at noget ved ham nu er

ændret, som ses her ”MIG FØRST JEG SVÆRGER PÅ KORAN / MEN NU JEG SVÆRGER PÅ

MIN GUDLØSHED”.

24

4.1 BARNDOM og UDE FOR DØREN

Til denne opgave er digtene BARNDOM og UDE FOR DØREN blevet valgt på baggrund af deres relevans for emnet integration. Digtene berører tematikker om at vokse op som en etnisk minoritet i det danske samfund, hvor forældre, skole og det danske samfund spiller en rolle. Det, der udledes af digtene, skal således forsøge at tegne et billede af unge minoriteters opvækst og identitetsdannelse i Danmark, hvor forældrene på den ene side ønsker et bestemt identitetsform for individet (som bevarer den 2. etniske kultur), og hvor det danske samfunds på den anden side stiller krav om en identitetsform, der er åben over for de danske værdier mv.

4.2 Tematik: Vold i opvæksten

BARNDOM handler om Yahya Hassans opvækst med sine forældre og søskende. Opvæksten er stærkt påvirket af vold, som faren udsætter ham og hans søskende for, mens moren forholder sig passiv. I begge digte kan sproget karakteriseres ved at være negativt ladet. Dette kan fx ses i BARNDOM, hvor nodalpunkterne ”pis”, ”slag”, ”angst”, ”smerte” og ”skrig” understøtter denne negativitet, som bliver fremstillet. Han vælger at bruge ordet ”pis”, som er en negativ konnotation

af denotationen urin^{25}: ”PISSET ER ET VANDFALD NED AF HENDES BEN”. Pisset

sammenlignes med et vandfald og er billedskabende. Et vandfald, som ellers ikke er negativt associeret, sammensættes med ordet ”pis”, som tildeler billedet en negativ betydning. Skildringen af faren er negativ; allerede i første sætning får læseren et indtryk af ham som aggressiv. Der

står: ”FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED KØLLE”^{26}. Læseren visualiserer dette billede

og den efterfølgende handling, som består af, at faren lader sine frustrationer gå ud over børnene

24

Yahya Hassan, s. 169

25

                                       F
Thomas Thurah, Tekstanalyse og litterær metode, side 13

26

Ibid s. 5, linje 1

Side 13

13 ved brug af vold. Farens vold kommer til udtryk gennem de sproglige virkemidler, fx bruges der

trikolon: ”ET SLAG ET SKRIG ET TAL”^{27}, som giver en opsummering af situationen. Trikoloner
bruges til at understrege betydningen af en tanke, så den er huskes^{28}. I UDE FOR DØREN,

inddrages faren også i en negativ forbindelse, når det lyriske jeg tænker: ”DE ANDRE GLÆDEDE

SIG TIL JULEMANDEN VILLE KOMME / MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM /

SOM JEG VAR FOR MIN FAR”

29

. Julemanden forbindes almindeligvis med jul og gaver, som noget der indeholder positive elementer, men her omvendes det til noget negativt, når han bliver sammenlignet med faren. Citatet siger også noget om kulturen i skolen, som denne opgave vil berøre i den næste tematik. Samlet set er faren med til at udgøre en negativ rolle i jegets opvækst.

Han er vred og frustreret og lader det gå ud over børnene heri blandt jeget.

Yahya Hassans sproglige stil adskiller sig her fra hans andre digte, hvor han i de andre digte veksler

                      30
mellem højt og lavt stilleje

. Her bruger han normal stilleje ved at sige ’jeg var’, som indikerer et

mere neutralt og erindrende sprog. Desuden bruger han ’jeg var’ som et anafor^{31}, i og med ordene

bruges til at indlede to sætninger, der følger efter hinanden. Dette giver læseren indtryk af, at det er

en erindring. Erindringen handler om jegets sociale opvækstmiljø i børnehaven/skolen.

Moderen har et medansvar for jegets dårlige opvækst i hjemmet. Hun vender hovedet den anden vej,

ved at ”SMADRE TALLERKENER I OPGANGEN”^{32}, for at overdøve de slag, faren giver børnene.

Han vælger ordet smadre som en negativ konnotation af at ødelægge, eller at slå noget i stykker.

Hun svigter ham, ved ikke at bryde ind, når faderen slår. Derfor kan denne sætning ses som en kritik af hende som mor, fordi hun ikke lever op til de forventninger og krav om at være omsorgsfuld og tage vare på børnene, der typisk associeres med mor-rollen. Ligeledes lever faren ikke op til far-rollen med de medfølgende krav og forventninger om at være familiens beskytter.

Volden kan i farens øjne være et forsøg på at vedligeholde den traditionelle familiestruktur, hvor faren er familiens overhoved. Forestillingen om at være et forbillede ligger også tæt knyttet til far-rollen, hvilket han ikke sætter et godt eksempel for. Hassan har i Danmark en historik inden for vold over for autoriteter, og det kunne således tænkes, at farens vold har haft en indflydelse på hans egen voldelige adfærd.

27

Yahya Hassan s. 6, linje 8

28

http://dan.wikitrans.net/Trikolon

29

           FF
Ibid s. 7, linje 6

30

Thomas Thurah, Tekstanalyse og Litterær metode, side 135

31

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Morfologi_og_syntaks/anafor

32

Ibid s. 5, vers 16

Side 14

14

                                            33
Således spiller opvækstmiljøet en rolle for ens habitus

, som igen skaber ens identitet, hvilket er i tråd med Bourdieu teori. Opvæksten starter i hjemmet hos jegets forældre, men foregår også i sociale sammenhænge, som her på uddannelsesinstitutioner. Den dårlige opvækst, jeget har haft, skyldes derfor to faktorer: den primære socialisation (hjemme) og den sekundære socialisation

(ude).

4.3 Tematik: Identitetsdannelse og integration i uddannelsessystemet

Jeget sidder i garderoben, og læseren får et indblik i hans tanker. I hans tanker er der indlejret en

        34
antagonist , som består i en ’mig’ og ’de andre’ -diskurs som variant af ’os’ og ’dem’ -diskurs,

hvor det lyriske jeg symboliserer etniske minoritetsunge i splid mellem to kulturer. Han skriver,

at ”DE ANDRE [GLÆDER] SIG TIL JULEMANDEN [VIL] KOMME”^{35}. Læseren får tvunget en

afstand til ’de andre’, fordi jeget fremstiller denne afstand, ved at sætte ham i kontrast til de andre etnisk danske børn. Vi antager, at de andre børn er etnisk danske, fordi julemanden og generelt jul hører til den kristne tro. I det danske samfund findes denne diskurs også, men forskellen ligger i, at

                                                                      36
det er de etniske minoriteter, som udgør ’de andre’. Der bliver fremstillet en antitese mellem at

være etnisk dansk og et andet etnisk individ, hvilket øger opfattelsen af deres forskelligheder. De etniske minoriteter afviger fra den danske homogene kultur, og det er derfor dem, som står uden for fællesskabet. Her, hvor digtet fortælles fra en etnisk minoritets synsvinkel, bliver læseren draget ind som den etniske minoritet, og dette er et virkemiddel, brugt til at lokke læseren ind i teksten.

Samtidig indikerer titlen ”UDE FOR DØREN”, at han står uden for det danske fællesskab, hvor ’døren’ er en skillevæg mellem to rum, hvor han er i det ene rum og de etnisk danske er i det andet. Titlen bruges med andre ord som en metafor for, at han ikke er socialt integreret i hans

børnehave/skole. Yahya Hassan bruger disse kontraster og antiteser som et virkemiddel for at

                 37
underbygge forskelle .

Uddannelsesinstitutionerne i Danmark reproducerer ’os’ og ’dem’ diskursen ved at vægte den danske kultur og den kristne tro. 2013 var året, hvor dette blev debatteret meget, da en børnehave på Nørrebro fravalgte at servere svinekød, til fordel for halalslagtet kød af hensyn til de muslimske

børn^{38}. Hassan har muligvis været inspireret af denne debat, hvor langt de fleste gav udtryk for den

33

Habitus er individets karakter, som er udviklet på baggrund af opvækstmiljø og erfaringer. Sociologi s. 124

34

http://gymdansk.weebly.com/diskursanalysens-centrale-begreber.html

35

Ibid s. 7, linje 6

36

http://sproget.dk/lookup?SearchableText=antitese

37

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./antitese

38

Marie Sæhl, Bag om frikadellekrigen: Sådan blev halal og svinekød et problem, Politiken, 14. august 2013

Side 15

15 holdning, at etniske minoriteter skal omvende sig til den danske kultur for at blive integreret. Det antages, at uddannelsessystemet prøver at bidrage med integration af etniske minoritetsunge i dansk

kultur ved at påtvinge danskhed. Mens jeget sidder uden for døren i sin børnehave/skole, tænker

han: ”JEG SAD I GARDEROBEN MED EN ÆBLESKIVE I HÅNDEN”. Den påtvunget

39 danskhed kommer til udtryk gennem æbleskiven. Æbleskiver er værdiladet, da det er et symbol på det danske værdisæt og kultur. Vælger han at spise æbleskiven, så indtager han indirekte en identitet, som tillader, at den danske kultur præger hans identitet. Æbleskiven symboliserer valget mellem at lade sig indsluse af danske værdier og traditioner eller holde sig væk fra denne danskhed.

Dette er et eksempel på, hvordan identitet er et valg, som sociologen Anthony Giddens argumenterer for og som opgaven vil uddybe i diskussionen.

Han bryder sig ikke om den danske kultur og den måde, han får den påtvunget. Dette kan ses, når han beskriver dansk kultur, med en negativ sammenligning: ”APPELSINER MED NELLIKER OG

RØDT BÅND / HANG FRA LOFTET SOM GENNEMHULLEDE VOODOODUKKER”. Den

40 kristne tro kommer til udtryk i appelsiner med nelliker og rødt bånd, men han vælger at sammenligne det med gennemhullede voodoodukker. Det kan være, at jeget betragter sig selv som en voodoodukke, som får påtvunget danske traditioner og dansk kultur. De hænger i loftet og er bundet fast, ligesom jeget er fanget i en kreoliseret kultur med den kultur, han er opvokset med i

hjemmet (arabisk/muslimsk), og den han lærer i skolen (dansk). ”I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE
ARABISK / DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK”. Modviljen mod at lade sig påvirke af

41 hinandens kulturer findes med andre ord både i skolen og i det muslimske hjem. Citatet viser, at jegets forældre desperat prøver at bibeholde en muslimsk og arabisk kultur, selvom Danmark ønsker at præge hans identitet med dansk kultur. Citatet udtrykker således, at forældrene er passive og ikke ønsker at lade sig integrere i det danske samfund ved at lære dansk, ligesom de heller ikke ønsker, at børnene gør det. Jegets negative syn på Danmarks forsøg på at integrere ham med dansk kultur, kan såedes være grundlagt hos forældrene. ”SAMTIDIG MED AT AL JEZEERA TV –

TRANSMITTERER”. Citatet viser, at det lyriske jeg er vokset op med at se tv-programmet ”Al

42

Jazeera”, frem for DR, formodentlig fordi det bygger på et muslimsk værdisæt. Hans opvækst i hjemmet er altså ikke præget af dansk kultur, fordi forældrene har fravalgt dette, hvilket er et eksempel på, hvordan forældrene påtvinger en bestemt kultur.

39

Ibid s. 7, linje 1

40

Ibid s. 7, linje 3-4

41

Ibid, s. 6, linje 6-7

42

Ibid, s. 5, linje 17

Side 16

16

Faren kan ses som et symbol på Allah, og fordi han vælger at tage afstand fra faren, vælger han dermed også at tage afstand fra Allah, herunder den muslimske og arabiske kultur. På den anden side, forholder jeget sig også kritisk til, hvordan han bliver integreret i skolen, og det gør, at han står midt imellem to kulturer, men ikke føler sig hjemme i nogle af dem. Han er ’ude for døren’ som indikerer, at det lyriske jeg ikke føler sig som en del af den danske kultur; han er med andre ord ikke socialt integreret. På den måde er institutionerne på samme tid gavnlige ift. at give ham en chance for at blive integreret i det danske samfund, men også en ulempe, fordi institutionerne varetager danske værdisæt og kulturer, hvorfor der ikke er plads til andre etniske minoriteters

habitus^{43}.

Yahya Hassan bruger ordet ”flergræderi” som er en neologisme^{44}, dvs. et selvopfundet ord. Den

forkerte grammatik er et virkemiddel, som han bruger. Dette ses også i andre digte såsom

LANGDIGT. I LANGDIGT står der ”OG MIG JEG SIGER DET TIL MIN NYE VENNER”^{45}. Han

imiterer en etnolekt fra det muslimske miljø, ved at bytte om på ordstilling og bøjning af ordene.

Han bruger ironi og humor ved at tale en variant af dansk. Han beviser i BARNDOM og UDE FOR DØREN, at han er velformuleret og har en god forståelse for dansk. Han bruger derfor etnolekten som et virkemiddel, der skaber provokation [46]. Han latterliggør fordomme om indvandres manglende evne til at tale dansk, men også de, som ikke kan. Han tager afstand fra disse indvandrer, og på den måde, står han også uden for det muslimske og arabiske miljø. Han beskriver miljøet indefra og udefra.

4.2 Delkonklusion

Vi kan konkludere, at Yahya Hassan i BARNDOM og UDE FOR DØREN fremstiller sin opvækst på en negativ måde. Forældrene lever ikke op til de krav og forventninger, der ligger i deres rolle, fordi faren er voldelig, mens moren forholder sig passiv. Hans opvækst foregår i en kreoliseret kultur, altså i en kultursplid. Forældrene sørger at holde fast i den anden etniske kultur ved at påtvinge den i opvæksten, mens det danske samfund forsørger at påtvinge dansk kultur. Han føler sig ikke hjemme nogle steder, men betegner sig selv om en del af ’dem’ med muslimsk kultur, fordi uddannelsesinstitutionerne understreger, at der er forskel på at være etnisk dansk og etnisk anden.

43

Sociologi (2009) side 126. Kulturel kapital er individets mængde viden, evnen til at udtrykke sig og det at have læst de rigtige bøger

44

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Leksikologi_og_terminologi/neologisme

45

Yahya Hassan (2013) side 135, linje 18

46

http://sproget.dk/temaer/dialekter/etnolekter

Side 17

17

5. Diskussion om integration i Danmark

I dette afsnit vil der blive diskuteret, hvorfor det er svært for indvandrer med anden etnisk baggrund at blive integreret i Danmark. Mange sociologer og samfundsdebattører har gennem lang tid diskuteret, hvorfor det er sådan, men har endnu ikke fundet endegyldige svar. Mange af uenighederne bunder i, hvordan forskellige teoretikere ser individet i forhold til arv og miljø ift identitetsdannelse. Er individets identitet præget af sociale forhold under opvæksten, herunder familiens økonomiske, uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale status? Eller er individet frisat og kan dermed udvikle sig uafhængigt af de sociale forhold under opvæksten?

For at udarbejde en mulig konklusion på dette, inddrages nogle relevante sociologiske teorier udviklet af hhv. Pierre Bourdieu, Anthony Giddens og Émile Durkheim, da disse teorietikere har forskellige opfattelser på dette. Bourdieu ser på social mobilitet og social omgangskreds, Giddens ser på samfundets udvikling og betydningen for individet, og Durkheim ser på samfundet som helhed, og hvordan hvert individ er har en funktion i samfundet.

Vi konkluderede ud fra analysen og fortolkningen af BARNDOM og UDE FOR DØREN, at den udvikling Hassan går igennem, er et illustrativt eksempel på, at den identitetsdannelse, som alle individer går igennem, er relativt sværere hos 2. generations indvandrere, da de skal tage højde for to kulturer. Problemet med integration omfatter også en ’os’ og ’dem’ diskurs, og det vil derfor være relevant at diskutere forskellene mellem at være etnisk dansk og at være etnisk minoritet. Der vil i denne sammenhæng blive inddraget sociologisk teori om habitus, felter og kapital, jf. Pierre Bourdieu for at bidrage til forståelsen for forskellige samfundsgruppers potentiale for integration.

5.1 Integration afhængig af etnicitet

I redegørelsen fandt vi ud af, at der var afhængighed mellem herkomst og socioøkonomisk status og mellem herkomst og fuldført uddannelsesniveau. Det viste sig, at efterkommere fra ikke-vestlige lande i mindre grad var integreret på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutionerne end individer med dansk etnisk baggrund. I analysen og fortolkningen af Yahya Hassans digte BARNDOM og UDE FOR DØREN så vi yderligere, i hvilke sammenhænge etniske minoritetsunge ikke føler sig integreret. Vi hæftede os ved vanskeligheder ved integration, fordi uddannelsesinstitutionerne bygger på den danske kultur i en grad, som betyder, at der ikke er plads til andre kulturer. Dette er et udtryk for, at 2. generations indvandrer har svært ved at blive

Side 18

18 integreret, men hvorfor er det svært at blive integreret lige præcis Danmark? Dette skyldes bl.a.

nogle ydre og indre faktorer.

5.2 Ydre faktorer

Opdelingen af borgerne i Danmark i kategorierne ’os’, der født i landet, og ’dem’ som kommer udefra, er en fundamental præmis for hele integrationsdebatten. Denne opdeling er baseret på

                                                                          47
kulturelle forskelle, som medfører forskelsbehandling pga. nogle ydre og indre faktorer . Ydre

faktorer i form af fordomme om indvandrer og folk med andet udseende, og indre faktorer i forhold

                                                                      48
til de forventninger og krav, der stilles til den danske befolkning, inklusiv indvandrerne . Danmark

er i modsætning til andre lande meget homogent. Individer med anderledes udseende har svært ved at blive inkluderet i det danske samfund, fordi de bryder homogeniteten. Vi deler mange af de samme værdier, som kan indebære åbenhed overfor homoseksuelle rettigheder, rettigheden til at få en abort og synet på velfærdsstaten. Værdier, som man i ikke-vestlige lande ikke deler. Hvis indvandrer ønsker at bliver en del af ’os’, så må de omvende deres egen kultur, sprog og levevis m.m. til danske. På den måde opnår indvandrer assimilation, som er forskellig fra integration, fordi de her skal tilpasse sig den danske kultur, frem for en gensidig tilpasning mellem samfund og dets borgere. USA er et godt bud på et land, hvor der opstår integration, når alle etniske minoriteter smelter sammen og udgør den amerikanske befolkning. De er et multikulturelt samfund, som indtager alle kulturer, hvorimod Danmark, som også har flere kulturer, endnu ikke er multikulturelt, fordi der holdes fast i den etniske danske kultur. Den danske kultur reproduceres på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet, hvor den kristne tro er grundlaget.

Omvæltningen til at forholde sig til andre kulturer er svært for det danske samfund, som er typisk for små lande med stor nationalfølelse. Vi føler os ikke trygge ved det, som er anderledes. Det kommer bl.a. til udtryk hos Dansk Folkeparti, som fører en politik, der er baseret på danske værdier

                                               49,50
og normer, og som ikke ønsker integration af indvandrere.

5.3 Indre faktorer

Da indvandrerne først kom til Danmark, blev de betragtet som gæstearbejdere og ikke som en del af

det danske samfund. Denne tankegang har præget diskursen om ’os’ og ’dem’^{51}. Et fælles sprog er

47

Tag ordet – og brug det, s. 27

48

Ungdomssociologi, s. 211

49

                  F
Ungdomssociologi, s. 255

50

Sociologi, s. 182-185

51

                   F
Ungdomssociologi, side 211

Side 19

19 i Danmark det stærkeste sammenbindende middel, fordi det styrker den danske nationalfølelse med tryghed og den fælles forståelse. Vi betragter sproget som adgangsgivende til mange felter i det danske samfund, heriblandt adgangsgivende til at være i arbejde. Men her er problemet, at det danske sprog er et af de sværeste i verden at lære, med dets mange underforståede meninger og

                                                   52
betydninger, hvilket gør det ekstra svært for indvandrere at lære .

I det senmoderne samfund lever individerne i de vestlige lande ikke længere stærkt knyttet til familien, slægten og lokalområdet. Vesten er aftraditionaliseret, men det er indvandrerne fra ikke-vestlige lande ikke. Dette kan ses ved, at autoriteter og religion stadig spiller en stor rolle i mellemøsten. Ifølge Durkheim var man i det traditionelle samfund afhængig af den mekaniske solidaritet, hvor klare rammer, bestående af fælles normer og værdier, skulle skabe en kollektiv bevidsthed. Etniske minoriteter med denne traditionelle samfundsopfattelse har svært ved at blive integreret i det danske moderniserede samfund, hvor individerne i stigende grad løsriver sig fra det traditionelle samfunds snævrende bånd og afhængighedsformer. Friheden er nærmest tvungen i Danmark, hvis man vil passe ind. Det danske samfund har samme høje krav til de etniske danske,

                                           53
som det har til indvandrerne, trods deres udfordringer.

Hvis vi godtager Bourdieus antagelse, om individets habitus og kapital har betydning for, hvordan man klarer sig i givende felter, vil det sige, at etniske minoriteter har dårligere odds for integration.

Etniske minoritetsunge har ikke den ’rette’ kulturelle kapital, for at glide naturligt ind i det danske samfund. Deres kulturelle kapital bliver således ikke anerkendt i det danske samfund. Fx kan en indvandre være højtuddannet og respekteret i sit hjemland, men pga. sproglige vanskeligheder lykkedes det ikke at få job, hvor deres faglige kompetencer kan komme i spil. I Danmark hænger høj kulturel kapital sammen med en lang videregående uddannelse, og derfor betragtes denne form for kulturel kapital som værende den rette. Indvandres høje kulturelle kapital gør sig således kun

                                                         54
gældende, hvis det er inde for dansk kultur, hvilket det typisk ikke er.

Det er svært at ændre ens habitus, men det er ikke umuligt. De har heller ikke den sociale kapital, som etniske danske har. Vi bliver født ind i et dansk netvæk – det gør indvandrerne ikke. I forhold til deres økonomiske kapital har de heller samme muligheder, fordi de skal i de fleste tilfælde kunne dansk, for at kunne få job i Danmark. Det er svært at blive integreret i Danmark, hvis ikke man har et job eller kan tale dansk.

52

                  F
Ungdomssociologi, s. 186

53

Sociologi og modernitet, side 34

54

            FF
Sociologi, s. 124

Side 20

20

5.4 Integration uafhængig af etnicitet

Giddens mener, at individet er kulturelt frisat, udlejret, og individualiseret. Individet kan vælge sin skæbne uden hensyn til sit opvækstmiljø, og rammerne i det danske samfund reflekterer dette. Han mener også, at vi selv er ansvarlig for, hvad vi gør os til. Det gælder om at træffe de rigtige valg for

                                  55
at opretholde vores ”selvskabte” identitet”.

Den sociale arv har en således en relativt mindre betydning for individets opbygning af identitet. Giddens karakteriserer det senmoderne samfund som et samfund med en stigende refleksivitet og udlejningen af sociale relationer, som medvirker, at individet har vanskeligt ved at etablere en fast og blivende identitet. Den ”ontologiske usikkerhed” er øget, pga. de mange valgmuligheder, som modernitetens refleksivitet skaber for identitetsdannelsen. Han erkender, at identitetsdannelsen kan være svær at etablere, men mener i højere grad end Bourdieu at individets identitet er uafhængig af habitus, den kulturelle kapital, og hvilken magt man har i et givende felt.

De indvandre, der vælger den ”rene identitet”, forsøger at vedligeholde den anden etniske kultur og kan derfor ikke betragtes som integreret, fordi det danske samfund har sammenhængskraft baseret på danske værdier såsom at yde til velfærdsstaten. Man kunne argumentere for, at forældre, der har valgt den rene identitet, er mere tilbøjelige til at sætte deres børn i uddannelsesinstitutioner med lav andel af danske etniske. Individet socialiseret blandt andre individer med samme etnicitet, bekræfter den anden etniske kultur i det danske samfund. Det, at forældrene gør sig dette valg, kan være et udtryk for, at de har svært ved at tilpasse sig i det danske samfund, og ønsker at forblive udanske.

Segregation gør, at individet kan have sværere ved at optage den danske kultur. 2. og 3. generations indvandrer har som regel lettere ved at tilpasse sig majoritetssamfundet, fordi de er opvokset i Danmark, mens forældrene er vokset op i et andet land med en anden kultur, sprog, normer og

værdier.^{56}

Desuden kan forældre, som er 1. generationsindvandrer, synes, at det ikke er legitimt at opgive sin kultur og identitet for således at tage en uddannelse eller et job i Danmark. Specielt anden etniske

piger får dårlig samvittighed over for forældrene, hvis de konstant er væk for at læse^{57}. Denne

gruppe etniske unge vil ikke blive betragtet som integrerede, men giver i højere grad anledning til det modsatte, nemlig segregation. En stor andel af disse gør, at der skabes et parallelsamfund, hvor alle med den rene identitet, som ikke ønsker at have noget at gøre med den danske kultur, befinder sig. Det skaber ghettoisering. Et eksempel på hvor Danmark er i udviklingen til et parallelsamfund,

55

Sociologi, s. 80

56

Ibid s. 197

57

                  F
Ungdomssociologi, s. 230

Side 21

21 er de såkaldte muslimske efterskoler. Mange efterskoler er dannet på et kristent grundlag, ligesom Hassan erindrer i sine digte. Men med de muslimske efterskoler er grundlaget lagt for de, der

varetager den muslimske tro^{58}. Mange etniske minoritetsunge oplever som tidligere nævnt

diskrimination på uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne, og det er en medvirkende faktor til segregation i det danske samfund. Men set ud fra Giddens teori er segregation et valg på baggrund af ens identitetsvalg. Indvandrer har også selv et ansvar for integration ved ikke at adskille sig fra de etniske danske. De, som vælger den rene identitet, bidrager til ’os’ og ’dem’ diskursen.

5.5 Delkonklusion

Det kan konkluderes, i tråd med både Bourdieu og Giddens, at den valgte identitet giver bestemte muligheder for integration i Danmark, trods deres uenigheder om, hvad det indebærer. Bourdieu mener, at udfordringerne ved at blive integreret, skyldes at etniske minoriteter har en habitus og en kulturel-, social- og økonomisk kapital, som ikke bliver anerkendt i de sociale felter i Danmark.

Individet har på baggrund af en habitus og en kulturel kapital, som ikke passer til miljøet, svært ved at blive en del af det danske samfund. Det skaber denne ’os’ og ’dem’ -diskurs, hvor indvandrer bliver iscenesat som de ekskluderede ’dem’. På den anden side ser Giddens, at identiteten er et valg, som er uafhængigt af opvækstmiljøet og den sociale arv, og det er dermed den selvvalgte identitetsform, der bestemmer i hvilket omfang identiteten bliver påvirket af dansk kultur.

Indvandrerne er selv ansvarlig for integrationen i Danmark. Det er to sider af samme sag, hvor forskellen mellem Bourdieu og Giddens er, at Bourdieu ser på begrænsninger skabt af ens sociale opvækst, mens Giddens ser på muligheder skabt som produkt af aftraditionaliseringen og frisættelsen i det senmoderne samfund.

6. Konklusion

Vi kan konkluderede ud fra analysen af Yahya Hassans digte BARNDOM og UDE FOR DØREN, at opvækstmiljøet har en betydning for, hvor godt man bliver integreret i uddannelsesinstitutionerne, ligesom vi i redegørelsen så en sammenhæng mellem herkomst og fuldførte uddannelsesniveau samt herkomst og socioøkonomisk status. Efterkommere fra ikke-vestlige lande var dårligere integreret på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutionerne. Dette er et udtryk for, at de er

58

www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danmark-får-sin-første-muslimske-efterskole

Side 22

22 dårligt integreret i det danske samfund, fordi integration i høj grad foregår gennem disse arenaer.

Hvorfor det mon er svært at blive integreret i den danske samfund skyldes nogle ydre og indre faktorer, som er en kombination af, at Danmark forholder sig homogent, hvor indvandrerne skal assimilere danskerne og de etniske minoriteters evne og vilje til at tilpasse sig de danske værdier og normer. Men hvilket omfang 2. generationsindvandrer er påvirket af opvækstmiljøet kan anskues ud fra Bourdieu og Giddens’ teorier om identitetsdannelse. Bourdieu mener, at opvækstmiljøet hos 2.

generationsindvandrer har en betydning for identitetsdannelsen, hvorimod Giddens mener, at disse ting er uafhængige af hinanden, da individerne i det senmoderne samfund er aftraditionaliseret, og dermed mindre knyttet til familien, religion m.m. Men individer i ikke-vestlige lande er ikke påvirket af denne aftraditionalisering, og vi kan dermed konkludere, at deres anderledes samfundsopfattelse, sammen med de indre og ydre faktorer gør det svært for indvandrere fra ikke-vestlige lande at blive integreret i Danmark.

Side 23

23

Litteraturliste

Bøger og artikler

Brejnrod, Poul: Sociologi, Gyldendal og Nordisk forlag, 2009

Dannemand, Henrik: Hører vi nye stemmer? Berlingske

Hassan, Yahya: Yahya Hassan, Yahya Hassan og Gyldendal A/S 2013. 1. udgave

Jacobsen, Benny. Juul, Søren. Laursen, Erik og Rasborg, Klaus: Sociologi og modernitet, forlaget Columbus og forfatterne, 1998, 1. udgave

Krasnik, Benjamin: Mangfoldig litteratur på vej, Kristeligt dagblad

Nygaard Christoffersen, Mogens. Mørck, Yvonne og Mazanti Sørensen, Kjeld: Ungdomssociologi, forlaget Columbus og forfatterne, 2006, 2. udgave

Schou Nielsen, Pernille: Tag ordet - og brug det! Frydenlund, 2007

Kongshøj Madsen, Per. Langager, Klaus og Ploug, Niels: integration på arbejdsmarkedet – teoretiske, empiriske og arbejdsmarkedspolitiske synsvinkler på integration på arbejdsmarkedet.

Thomas Thurah: Tekstanalyse og litterær metode, Forlag: 2010, Thomas Thurah og Gyldendal

A/S 2012, 1. udgave

Marie Sæhl, Bag om frikadellekrigen: Sådan blev halal og svinekød et problem, Politiken, 14.

august 2013

Internetsider

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organi
sationer/integration
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/yahya-hassan

http://dan.wikitrans.net/Trikolon

Susanne Kemp, God sætningsopbygning, Static.sdu.dk, december 2007,

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Ifki/Akademisk_Skriftlighed/Mat
erialer/Vaerktojskatalog/testaka.pdf
http://gymdansk.weebly.com/diskursanalysens-centrale-begreber.html
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-
t./antitese

Side 24

24

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Leksikologi_og_terminolog
i/neologisme
http://sproget.dk/lookup?SearchableText=antitese

Side 25

25

Bilag 1 Beskæftigelse område herkomst socioøkonomisk status 2013

Hele landet Personer med dansk oprindelse Beskæftigede 2.434.215

Hele landet | Personer med dansk oprindelse | Arbejdsløse | 99.114

Hele landet Personer med dansk oprindelse Uden for arbejdsstyrken 2.467.704

Hele landet Indvandrere fra ikke-vestlige lande Beskæftigede 118.113

Hele landet | Indvandrere fra ikke-vestlige lande | Arbejdsløse | 15.580

Hele landet Indvandrere fra ikke-vestlige lande Uden for arbejdsstyrken 141.611

Hele landet | Efterkommere fra ikke-vestlige lande | Beskæftigede | 28.933

Hele landet Efterkommere fra ikke-vestlige lande Arbejdsløse 3.044

Hele landet | Efterkommere fra ikke-vestlige lande | Uden for arbejdsstyrken | 95.566

Personer med dansk oprindelse 5.001.033

Indvandrere fra ikke-vestlige lande 275.304

Efterkommere fra ikke-vestlige lande 127.543

Personer med dansk oprindelse | Beskæftigede | 48,7%

Personer med dansk oprindelse Arbejdsløse 2,0%

Personer med dansk oprindelse | Uden for arbejdsstyrken | 49,3%
Efterkommere fra ikke-vestlige lande | Beskæftigede | 22,7%

Efterkommere fra ikke-vestlige lande Arbejdsløse 2,4%

Efterkommere fra ikke-vestlige lande | Uden for arbejdsstyrken | 74,9%

RAS201: Befolkningen (ultimo november) efter område, socioøkonomisk status, herkomst, alder og køn

Side 26

26

Bilag 2 Uddannelse ungdomsuddannelse

status | national oprindelse | uddannelse | herkomst | 2013

Fuldført oprindelse uddannelser dansk oprindelse 39786

Personer med dansk | H20 Gymnasiale | Personer med

Fuldført Ikke vestlige lande uddannelser Efterkommere 2211

H20 Gymnasiale

UDDAKT30: Uddannelsesaktivitet på gymnasiale uddannelser efter uddannelse, bopælsregion, herkomst, national oprindelse, køn og status kort uddannelse

status | uddannelse | oprindelse | herkomst | 2013

national

Fuldført uddannelser, KVU oprindelse dansk oprindelse 5298

H40 Korte videregående | Personer med dansk | Personer med

Fuldført uddannelser, KVU Ikke vestlige lande Efterkommere 221

H40 Korte videregående

UDDAKT40: Uddannelsesaktivitet på korte videregående uddannelser efter uddannelse, alder, herkomst, national oprindelse, køn og status lang uddannelse

status | uddannelse | oprindelse | herkomst | 2013

national

Fuldført uddannelser, LVU oprindelse dansk oprindelse 12205

H70 Lange videregående | Personer med dansk | Personer med

Fuldført uddannelser, LVU Ikke vestlige lande Efterkommere 220

H70 Lange videregående

UDDAKT70: Uddannelsesaktivitet på lange videregående uddannelser efter uddannelse, alder, herkomst, national oprindelse, køn og status

Side 27

27

Bilag 3 Uafhængighedstest

Observerede 2013 | Herkomst

socioøkonomisk status | dansk oprindelse | ikke-vestlige lande

Personer med | Efterkommere fra

Beskæftigede 2.434.215 28.933 2.463.148

Arbejdsløse 99.114 3.044 102.158

Uden for arbejdsstyrken 2.467.704 95.566 2.563.270

5.001.033 127.543 5.128.576

Forventede 2013 | Herkomst

socioøkonomisk status | dansk oprindelse | ikke-vestlige lande

Personer med | Efterkommere fra

Beskæftigede 2.401.892 61.256

Arbejdsløse 99.617 2.541

Uden for arbejdsstyrken 2.499.524 63.746

Signifikanssandsynligheden 0

Forskel i % | Herkomst

socioøkonomisk status | dansk oprindelse | ikke-vestlige lande

Personer med | Efterkommere fra

Beskæftigede 1% -112%

Arbejdsløse -1% 17%

Uden for arbejdsstyrken -1% 33%

Observerede 2013 | Herkomst

Fuldført uddannelse | dansk oprindelse | ikke-vestlige lande

Personer med | Efterkommere fra

Gymnasiale uddannelser 39.786 2.211 41.997

Korte videregående uddannelser 5.298 221 5.519

Lange videregående uddannelser 12.205 220 12.425

57.289 2.652 59.941

Forventede 2013 | Herkomst

Fuldført uddannelse | dansk oprindelse | ikke-vestlige lande

Personer med | Efterkommere fra

Gymnasiale uddannelser 40.139 1.858

Korte videregående uddannelser 5.275 244

Lange videregående uddannelser 11.875 550

Signifikanssandsynligheden 2,180E-61

Side 28

28

Forskel i % Herkomst

Fuldført uddannelse dansk oprindelse ikke-vestlige lande

Personer med Efterkommere fra

Gymnasiale uddannelser -1% 16%

Korte videregående uddannelser 0% -10%

Lange videregående uddannelser 3% -150%