SRP om Det Amerikanske Sundhedssystem i Dansk A og Samf A

Side 1

2010

STX 3.g

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning side 1

Problemformulering side 1

Det amerikanske sundhedssystem side 2-7

Velfærdsmodeller side 2

Problemerne ved det amerikanske sundhedssystem side 3

Finansiering side 3-4

Kritik af velfærdsstaten side 4-5

Obamas sundhedsreform side 6-7

Delkonklusion side 7

Obamas tale “adress to Congress on Health Insurance Reform” side 8-16

Afsender og modtager forhold mm. side 8-11

Stilistiske virkemidler side 11-12

Liberalisme side 12-14

Obama som taler side 14-15

Perspektivering til Sarah Palins facebook-erklæring side 15-16

Delkonklusion side 16

Obamas udfordringer med reformen side 17-20

Valgprocessen i USA side 17

Obamas udfordringer med indførelsen side 18-19

Konsekvenser for Obama side 19-20

Konklusion side 21

Litteraturliste side 22-24

Bilag

Obamas tale, transcript

Diverse bilag 1-5

Side 3

Indledning

Er sundhed et politisk spørgsmål eller en menneskeret? Du vil få vidt forskellige svar afhængig af hvor i verden du er. I Danmark ville de fleste nok mene, det er en menneskeret. Dette hænger sammen med, at vi i Danmark har en universel velfærdsmodel, hvor alle, gennem betaling af skat, kan få lægebehandling. I USA er holdningen en helt anden. USA er grundlagt på liberalismens individualisme og frihed, og derfor vil de fleste amerikanere mene, at det er den enkeltes eget ansvar at forsikre sig mod sygdom, dette kaldes den residuale velfærdsmodel. Det amerikanske sundhedssystem døjer dog med mange problemer, da hele 46. mio amerikanere er uden forsikring.

Dette har præsident Barack Obama gjort noget ved, da hans sundhedsreform der blev vedtaget d.

21. mart 2010, skal hjælpe alle uforsikrede amerikanere. Men som sagt er amerikanerne ideologisk meget forskellig fra Danskernes, og reformen var derfor en stor mundfuld for amerikanerne at sluge. Jeg vil med denne opgave gerne nå frem til, hvorfor amerikanerne har været så meget imod reformen, og dermed være i stand til at vurdere de udfordringer Obama har haft, og dermed også hvilke konsekvenser det kan få. For at nå frem til dette vil jeg redegøre for det amerikanske sundhedssystem og sætte Danmark og USA’s velfærdsmodeller op imod hinanden, herunder vil jeg komme ind på solidaritetsbegreber og livs- og systemverden. Alt sammen for at forstå USA’s valg af sundhedssystem bedre. Dernæst vil der foretages en faktuel redegørelse af hovedtrækkene i reformen. Jeg vil derefter analysere Obamas til kongressen, for at se hvordan han appellere til de skeptiske amerikanere. Afslutningsvis vil jeg ud fra dette kunne vurdere de udfordringer Obama stod overfor med vedtagelsen og dertil vurdere reformens indflydelse på præsidentvalget i 2012.

Kort sagt vil jeg se på varen(reformen), salget af varen(talen) og ud fra dette vurdere konsekvenserne(præsidentvalget). Den hermeneutiske spiral er benyttet som metode til at analysere Obamas tale i den engelskfaglige del. Den samfundsfaglige del er kombineret af henholdsvis den kvantitative og kvalitative metode, hvor der både inddrages teorier og statistikker.

Formelle problemformulering:

1) Der ønskes en redegørelse af det eksisterende amerikanske sundhedssystem indeholdende et komparativt fokus på det danske sundhedsvæsen – inddrag herunder hovedtrækkene i præsident Obamas nye sundhedsreform fra 2010.

2) Med afsæt i ovenstående ønskes argumentations- og retorikanalyse af præsident Obamas tale

Address to Congress on Health Insurance Reform^{1} (9/9-2009), sammenlign med Sarah Palins

                                                     2
facebook-erklæring ”statement om the current Health Care Debate ”(7/8-2009).

3) Endelig ønskes en vurdering af de udfordringer, som præsident Obama stod overfor i forbindelse med vedtagelsen af den nye sundhedsreform fra 2010 – kom herunder ind på i hvor høj grad vedtagelsen af sundhedsreformen vil udgøre en trussel mod at sikre genvælgelse ved præsidentvalget 2012.

1

http://www.youtube.com/watch?v=SSJugLUsM58

2

http://www.facebook.com/note.php?note_id=3434

Side 4

Det amerikanske sundhedssystem

Der vil i det følgende redegøres for det amerikanske sundhedssystem set i forhold til det danske, der vil herunder ses på velfærdsmodeller, problemerne ved det amerikanske sundhedssystem, finansiering, argumenter for og imod herunder solidaritets begreber, livs- og systemverden og afslutningsvis vil der redegøres for hovedtrækkene i .

Velfærdsmodeller.

Det amerikanske sundhedssystem er fundamentalt anderledes end det danske. I Danmark er offentlig sygesikring næsten set som en menneskeret, hvor vi ud fra retsprincippet alle har krav på behandling i det offentlige, gennem betaling af høje skatter. I USA er man i modsætning til Danmark dækket af private sundhedsforsikringer. Det er altså ens eget ansvar at forsikre sig mod sygdom. Profitorienterede private firmaer står for forsikringen, ikke det offentlige. USA’s sundhedssystem kan beskrives som den residuale velfærdsmodel, hvor markedet anses for at være det bedste til at fordele samfundets goder. Den residuale velfærdsmodel finder man bl.a. i England og USA, og den kaldes derfor også den angelsaksiske model. Residuale betyder tilbageblivende og det er i den forbindelse staten, der ønskes af så lille betydning som muligt. Den residuale model bygger på initiativ, vilje og personligt ansvar. Det er individet, der er den bærende del, og det er derfor et udtryk for en liberalistisk velfærdsmodel. At USA’s velfærd er efter denne model, skyldes formentlig også, at USA blev grundlagt på liberalistiske værdier, som at ”man er sin egen lykkes smed”. I Danmark har vi som tidligere omtalt en offentlig sundhedsforsikring, der dækker alle.

Vores system kan derfor beskrives som den Universelle velfærdsmodel, der findes i Skandinavien.

Her ønskes der i modsætning til den residuale model en stor stat, som ses som den bedste fordelingsmaskine af goderne. Markedet skal være af mindre betydning, da målet med modellen er at sikre lighed. Den universelle velfærdsmodel er et udtryk for en socialistisk velfærdsmodel. I

                                                           3
Danmark går over halvdelen af produktionen også over offentlige kasser. Den sidste

velfærdsmodel kaldes den selektive velfærdsmodel og findes i central europa, og vil derfor ikke blive behandlet i denne opgave, men se evt. bilag 4.

3

Benny Jacobsen, Ove Outzen, Liv i Danmark side 98-100, 1. udgave 13. oplag, 2008, Columbus Gregers Frissberg, Velfærdstaten i det moderne samfund side 130-133, 1. udgave 3. oplag, 2001

Side 5

Problemerne ved det amerikanske sundhedssystem

Grundet USA’s residuale model, hvor man ikke automatisk er sikret velfærd, er der derfor mange amerikanere der ikke er dækket af sygeforsikringer, mere præcist hele 46 mio. amerikanere er uden forsikring. Det svarer til 15,3 % af befolkningen [4], og dette er stigende under den økonomiske krise vi befinder os i. Dette skyldes, at de fleste amerikanere er dækket via arbejdsgiverens sygesikring.

Når krisen kradser, stiger arbejdsløsheden, og dermed mister familier deres sygeforsikring. Man kan naturligvis selv tegne en privatforsikring, men det er 3 gange så dyrt som en forsikring gennem arbejdsgiveren. [5] Det vil koste minimum 1000 dollars(6500kr) om måneden at forsikre sig på egen hånd [6]. Man må dog ikke tro, at USA bare lader syge mennesker dø. Lovgivningen for amerikanske hospitaler lyder som følgende: ”enhver patient hvis liv og helbred uden behandling vil være alvorlig truet, eller enhver patient som uden behandling risikerer at miste lemmer eller organer, eller enhver

                                               7
gravid kvinde som skal føde, skal der ydes behandling til.”

Problemet for de uforsikrede er, når de skal have langvarig behandling, som for eksempelvis kræftbehandling. Men i 1965 indførte præsident Lyndon B. Johnson de offentlige sundhedsforsikringer Medicare og Mediaid, der er tilegnet de mest udsatte grupper i samfundet. Der er ligeledes en sidste offentlig sygesikring kaldet CHIP. Disse offentlige sygeforsikringer hjælper henholdsvis de ældre over 65, handicappede,

                                                                 8
invalide, økonomisk dårligt stillede børn og økonomisk dårligt stillede forældre.

Finansiering

USA bruger ufattelig mange penge på deres sundhedssystem. Sammenligner man USA og Danmark ud fra BNP(bruttonationalprodukt, den samlede værdi af produktionen i et land) kan man se at amerikanerne bruger 15,5% af deres samlede BNP, hvoraf ca. 6,8 % går til den offentlige sektor og

8,7% til den private sektor. I Danmark bruger vi 9% af vores samlede BNP, heraf går 7,5% til det offentlige, og 1,5% bliver brugt på det private. USA bruger altså 6,5 procentpoint mere på sundhedsudgifter end danskerne. [9] Tallene viser tydeligt, at Danmark følger en universel velfærdsmodel, da vi bruger en så stor del af pengene på det offentlige. Det er derimod sværere at se, at amerikanerne følger en residual model, da de bruger næsten lige så meget på det offentlige som det private. Dette kan bl.a. skyldes, at mange misbruger de offentlige skadestuer. Med dette

4

Martin, Burcharth, Information.dk, USA har et sundhedssystem i verdensklasse med fatale mangler,

5

Obamas tale til kongressen.

6

Martin, Burcharth, Information.dk, USA har et sundhedssystem i verdensklasse med fatale mangler,

7

Henrik Fogh Andersen, Amerikanske tilstande – emergency medical treatment and active labor act(EMTALA)

8

Reuters/Ritzaus bureau, Obamas sundhedsreform kørt i stilling,

9

Se Bilag 5, resterende tal er fra Mette Nybo’s SRO skrevet i 2009.

Side 6

menes der, at mange benytter skadestuerne til lidelser, man normalt var taget til sin praktiserende læge med. De uforsikrede har ikke råd til dette og tager i stedet på skadestuen, hvor de ikke må afvise dem, og dette belaster de offentlige sundhedsudgifter enormt.

Kritik af velfærdsstaten

- Solidaritet, livs- og systemverden

Ud fra de ovenstående tal, kan det være svært at forstå, hvorfor USA ikke vil foretage ændringer i systemet, da det på mange måder er ineffektivt. Dette skyldes bl.a., at de ikke ønsker en stærk statsmagt, da det er et socialistisk ideal og amerikanerne er et meget liberalistisk folk. Der er da også mange eksperter der retter kritik mod den universelle velfærd vi i Danmark kender. Den amerikanske samfundsforsker Francis Fukuyama siger bl.a:

”De europæiske velfærdsstater har kun flyttet de sociale problemer, ikke løst dem. I har masser af kvinder, som opdrager børn uden fædre, men fordi velfærdstaten tager sig af dem, så de ikke ender i fattigdom som mange mødre i USA. I Europa har velfærdsstaten på en måde erstattet faderen.

Antropologen Lionel Tiger har kaldt det ”bureaugamy”, hvor kvinden er gift med staten i stedet for

manden”^{10}

Fukuyama fremhæver, at det yderligere er problematisk at alt bygger på ansigtsløse relationer.

Forholdet mellem menneskerne og staten er anonymt. Man kan yderligere se på, om vi i Danmark er en velfærdsstat eller et velfærdssamfund. Vores system bygger på regler, betingelser, krav osv.

Hvor ordet samfund omfatter fællesskab og solidaritet. Velfærden bliver altså også et spørgsmål om hvordan vi ser på solidaritet. Den amerikanske sociolog Jodi Dean inddelte solidaritet i 3

                                                                       11
solidaritets begreber, affektiv solidaritet, konventionel solidaritet og refleksiv solidaritet. Man kan

betvivle danskernes affektive solidaritet, som omfatter de følelsesmæssige bånd mellem familie og venner. 4 ud af 5 danskere mener, at det er det offentliges ansvar at tage sig af deres forældre og voksne børn. Vi vælger i stedet at betale skat, og på den måde vise solidaritet for andre. I visse stater i USA kan det diskuteres om der er en mere selektiv velfærd, hvor ansvaret ligger hos familien og lokalsamfundet. I bibelbæltet i USA vil lokalsamfundet via kirken ofte træde ind og hjælpe, når en familie er i nød. Dette mener Sheri Peters, som er gymnasielærer fra Texas i hvert fald er gældende for hendes Kirke.

10

Gregers Frissberg, Velfærdstaten i det moderne samfund side 9, 1. udgave 3. oplag, 2001

11

Jacobsen, Benny, Outzen Ove, Liv i Danmark, side 104- 105 1. udgave 13. oplag, 2008, Columbus

Side 7

”Fik vi behov for hjælp, tilhører vi en kirke hvor de ville samle ind, vores lokale kirke er god på det

                                                                  12
punkt[….] i bibelbæltet i det sydlige USA er der stor vilje til at hjælpe folk i nød”.

Tilsyneladende hersker der en anden form for solidaritet i USA end i Danmark. Sheri giver her udtryk for det, Jodi Dean ville kalde konventionel solidaritet, altså gruppe solidaritet opstået fra traditioner og værdier. Alt dette, både solidaritetsforskelle og velfærdsmodeller, handler i bund og grund om to forskellige ideologier, socialismen og liberalismen(se evt. bilag2), og ideologierne vil der i denne opgave ikke blive argumenteret for og imod, da det vil blive meget omfattende, og ideologi er som oftest et subjektivt anlæggende. Det skal dog understreges, at det er den bærende forskel i USA’s liberalisme og Danmarks socialisme der ligger til grund for forskellene i sundhedssystemet.

Yderligere har den tyske samfundstænker Jürgen Habermas rettet en kritik mod velfærdssamfundet.

For at forstå hans kritik, må man først forstå hans opdeling af samfundet. Han opdeler samfundet i

                                13
to verdener systemverden og livsverden.

(se evt. figur i bilag 1) Systemverden er der hvor egoisme, strategi og rationalitet er gældende. Livsverden er derimod den mere personlige sfære, hvor familien, venner, kultur, religion, moral og kommunikation er gældende. I livsverden dannes der fælles normer, kultur og identitet. Habermas finder det problematisk, at velfærdsstaten gennem årene har vokset sig større og større, da han ikke mener, at markedet og staten kan tage sig af norm-og identitetsdannelse, som han mener, sker i livsverden. Intimitet, kærlighed og omsorg kan heller ikke opstå i systemverdens principper. Det er tidligere nævnt, at 4 ud af 5 danskere mener at det er det offentliges ansvar at tage sig af deres forældre og voksne børn. Habermas ville se meget kritisk på dette, da dette er et udtryk for at systemverden tager over de personlige relationers gensidige

ansvar.^{14}

12

Horisont kl. 21.25 på DR1, offentlig sygesikring- nej tak

13

Gregers Friisberg, Velfærdstaten i det moderne samfund, side 16-17Columbus, 1 udgave 3. oplag,

14

Gregers Friisberg, Velfærdstaten i det moderne samfund, Columbus, 1 udgave 3. oplag, 2001

Side 8

Obamas reform

Obama lovede i valgkampen i 2008, at han ville give alle sundhedsforsikring. Som sagt står ca. 46 millioner amerikanere uden sundhedsforsikring, og det kræver derfor en meget omfattende reform at give alle forsikring. Obama har derfor også været vag i sine konkrete udmeldinger om reformen, han har i stedet ladet det være op til kongressen at udarbejde de konkrete forslag. Dette har medført en langt mindre omfattende reform end Obama først havde ønsket. Men kortfattet medfører reformen følgende.

- Etablering af et forsikringsmarked, hvor enkeltpersoner og små erhvervsvirksomheder kan købe dækning.

- Etablering af et offentligt forsikringstilbud, som også er med på forsikringsmarkedet

- Mulighed for at etablere nonprofit-sundhedskooperativer, som ligeledes kan udbyde forsikringer på markedet.

- Forbud til forsikringsselskaber mod at udelukke folk, som tidligere har været syge, og kræve højere præmie af dem.

- Etablering af en midlertidig, landsomfattende puljeordning, som skal sørge for dækning til uforsikrede, indtil de permanente ordninger er på plads.

- Tilladelse til unge til at være omfattet af deres forældres sygesikring, indtil de fylder 27 år.

- Garanti for nedslag i prisen til forsikringstagere, hvis præmie langt overstiger lægeudgifterne.

- Etablering af en offentlig procedure, så forsikringsudbydere skal begrunde forhøjelse af præmierne.

- Fjernelse af muligheden for at annullere en såkaldt livsvarig sygesikring, mens forsikringstageren er i live.

- Tilladelse til delstater til at samarbejde, så der kan sælges forsikringsordninger på tværs af

             15
delstatsgrænser.

Reformen har altså langt fra flyttet USA over til en universel velfærd, som mange frygtede eller håbede. Men reformen er en historisk reform og er ikke set i dette størrelsesforhold siden Lyndon B Johnson i 1965 indførte de offentlige sundhedsforsikringer Medicare og Mediaid. Man har med reformen sikret borgerne mod forsikringsselskabernes ”snyd”. Og samtidig har den midlertidigt sikret de uforsikrede indtil de mere permanente løsninger er på plads. Man har altså smidt en masse penge efter problemet, dog viser kongressens budgetkontor(som er uafhængig af partier), at Obamas

sundhedsreform kan spare USA knap 550 milliarder kroner over de næste 10 år.^{16}

15

Direkte kopieret fra artiklen: Jesper Helmer, BT, det betyder Obamas sundhedsreform

16

Reuters/Ritzaus bureau, Obamas sundhedsreform kørt i stilling,

Side 9

Grunden til mange amerikanere frygter at denne reform vil gøre USA til socialister, er at man ikke mener forsikringsselskaberne kan konkurrere med det offentlige, fordi det offentlige ikke er profitorienteret. De vil derfor uddø, og så er der kun offentlig sundhedsforsikringer og dermed er man blevet socialistisk. Dette har Obama også taget højde for og siger lidt upræcist at han vil skabe et marked af en slags, hvor forsikringsfirmaerne kan udbyde forsikringer. Det offentlige vil skabe konkurrence så det bliver til bedre priser, men til gengæld vil forsikringsfirmaerne kunne tiltrække mange flere medlemmer, fordi så mange amerikanere er uden forsikring, og på det måde vil de ikke uddø.

Delkonklusion

Danmarks sundhedssystem bygger på den universelle velfærdsmodel. Dette er en socialistisk tanke, hvor målet er lighed. Til trods for, at dette er den mest åbenlyse fællesskabsfølelse, hvor alle skal have ret til sundhed, har det gjort at vi har givet meget af vores ansvar fra os og til staten og dette medfører bl.a. flere ansigtsløse relationer. I USA ønsker man ikke dette sker og her har man en velfærd efter den residuale model, dette er en liberalistisk tanke, hvor det er ens eget ansvar at forsikre sig, dette skaber et større ansvar over for en selv og ens nærmeste. USA er bygget på netop denne tanke, og derfor holder amerikanere så stærkt fast på det. Dog viser den mere kvantitative del, at det ikke fungerer efter henseende, da USA bruger ufatteligt mange penge på den offentlige sundhed, uden at få noget ud af det. Det er primært dette Obama vil ændre. Han vil ikke lave USA’s sundhedssystem om til en universel velfærd. Han vil i stedet sikre folk, at de ikke bliver snydt af forsikringsselskaber, og derudover vil han give de mange amerikanere uden forsikring hjælp til forsikring, dette vil blive finansieret af effektivisering af de i forvejen oprettede offentlige sundhedsforsikringer, ikke via højere skatter.

Side 10

Obamas tale til kongressen den 9. september 2009

Der har aldrig været tvivl om Obamas retoriske evner. Han er en af de største talere i årtier, men hvordan han vil formå at sælge sin højst upopulære sundhedsreform er et større mysterium. Der vil i det følgende blive foretaget en argumentations- og retorikanalyse af Obamas tale til kongressen den 9. september 2009.

Afsender – modtagerforhold.

For at undersøge Obamas salg af reformen, må man se på, hvem han sælger den til, altså modtageren. I dette tilfælde er det et meget bredt publikum, han skal appellere til. Den formelle modtager er kongressen, og det ses også flere gange i talen bl.a. når han direkte taler til politikerne

”i want to thank the members of this body for your effort and your support”^{17}. Men talen bevæger

sig bredere end det. Obama skal først og fremmest tale til de borgere, der stadig ikke ønsker systemet ændret, det er gennemgående for talen og de har været hovedmodtagerne. Han prøver for eksempel at gøre det klart at han ikke ønsker at lave hele systemet om, som mange frygter. ”I believe it makes sense to build on what works and fix what doesn’t, rather than try to build an entirely new system from scratch” [18]

Han bruger tillige en femtedel af talen på at aflive myter omkring reformen. Det er meget tydeligt, at han virkelig ønsker at nå frem til de skeptiske borgere, og dette gør Obama selvfølgelig også ved hjælp af sine retoriske evner.

”But we did not come here to clean up crises. We came here to build a future. So tonight, I return to speak to all of you about an issue that is central to that future—and

                          19
that is the issue of health care.”

Obama har op til dette sted I teksten bygget en national stemning op omkring det amerikanske og skaber en stemning med positivt ladede ord som ”future” og sætter derefter lighedstegn mellem dette og reformen, og får derfor vendt reformen til noget positivt.

Det har vist ikke været nogen hemmelighed, at det primært har været republikanerne, der har været imod Obamas reform. Obama prøver også flere steder at nå ud til republikanerne i talen. Bl.a. ved her at nævne senator McCain og senere Bush(republikanere) i sammenhæng med reformen.

”we will immediately offer low-cost coverage that will protect you against finansiel ruin if you become seriously ill. This was a good idea when Senator John McCain

proposed it in the campaign, it’s a good idea now, and we should embrace it”^{20}

17

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 1 linje 10

18

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 2 linje 26-27

19

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 1 linje 14-15

Side 11

Her vender Obama rollerne helt rundt. I stedet for at det er Obama, en demokrat, der er fortaler for reformen, bliver det McCain, en republikaner, der er initiativtager. Han formår altså at lave en slags omvendt ad hominem argument. (et ad hominem argument er når man ”går lige efter manden”) Han bruger flere gange autoritets argumenter(henviser til autoritære personer som fx eksperter), som er med til at styrke hans påstand.”That’s not my judgement – it’s the judgement of medical

                           21
professionals across this country” Obamas argumenter bliver så ekstremt stærke fordi han meget

sjældent er generaliserende. Han får tværtimod alt til at fremstå som sandhed, ved hjælp af sine autoritetsargumenter og sine rygdækninger (fx forskerresultater). En anden måde at styrke sit argument er ved at tage forbehold(gendrivelse, man tager forbehold for eventuelle modargumenter).

Dette benytter Obama naturligvis også, ”and while there remain some significant details to be ironed out, I believe – I believe a broad consensus exist for the aspects of the plan I just outlined.” [22] Han tager her forbehold for de detaljer, der stadig skal behandles, men derefter modargumenterer han, at der stadig er bred enighed omkring den plan der er lagt, på den måde svarer han på et modargument der kunne stilles til talen, og det giver en troværdig og realistisk effekt.

Obamas tale er naturligvis også konstrueret, som en god tale skal, med både appelformen patos(appellerer til følelser) og logos(appellerer til fornuften). Men i modsætning til Obamas valgkampagnetaler er logos mere i fokus i denne tale. Dette hænger naturligvis sammen med både modtager(til dels kongressen), og det han skal formidle(en reform). Obama får alligevel benyttet patos til sin fordel. Han ligger i de fleste argumenter i talen ud med en påstand efterfulgt af belægget, som oftest indeholder konkrete fakta, der appellerer til logos, og afslutningsvis følger en hjemmel, som appellerer til patos. Et eksempel på sådan et argument kunne være: Hele talens påstand er, at der er noget galt med sundhedssystemet som det er nu, og hans belæg er at det er fordi:

”some can’t get insurance on the job. Others are self-employed, and can’t afford it, since buying insurance on your own cost you three times as much as the coverage you get from your employer. Many other Americans who are willing and able to pay are

20

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 3 linje 33.34

21

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 5 linje 24-25

22

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 4 linje 1-2

Side 12

still denied insurance due to previous illnesses or conditions that insurance companies decide are too risky or too expensive to cover. [23]

Hans hjemmel appellerer som sagt ikke til logos, men i stedet til patos og han får derfor benyttet begge appelformer. Hjemmelen var i dette tilfælde.

”one man from Illinois lost his coverage in the middle of chemotherapy because his insurer found that he hadn’t reported gallstones that he didn’t even know about. They delayed his treatment, and he died because of it[….]that is heart-breaking, it’s wrong, and no one should be treated that way in the United States of America. [24]

Det resterende af talen vil selvfølgelig også fungere som hjemmel og belæg for påstanden. Men dette eksemplificerer, hvordan Obama fletter både logos og patos ind i et argument, og på den måde styrker påstanden. Hjemmelen der blev brugt i dette tilfælde kaldes også at konkretisere, hvor man tager eksempler fra livet til at styrke sin påstand. Dette er Obama en stor fan af. Og til slut i talen runder han af med igen at appellere til patos og referere til kollegaen Ted Kennedy, der kæmpede for et nyt sundhedssystem, men kort forinden selv døde af sygdom. Selvom dette selvfølgelig bliver en central del af talen, appellerer Obama primært til logos. En af de største fejl i argumentation er som oftest en svag hjemmel eller helt mangel på sådanne. Som vist står Obamas argumenter aldrig uden hjemmel og det er bl.a. det, der gør ham til sådan en stærk taler.

At Obama primært appellerer til logos ses også i Obamas sproghandlinger. Obama er nemlig primært informerende.

” There are now more than 30 million American citizens who cannot get coverage. In just a two-year period, one in every three Americans goes without health care coverage at some point. And every day, 14,000 Americans lose their coverage” [25]

Dette giver noget troværdighed, specielt i forhold til hans regulerende sproghandlinger. For han er naturligvis også regulerende. ”individuals will be required to carry basic health insurance.[…]

improving our health care system only works if everybody does their part.” Obama er altså nødt til at være informerende for at være regulerende. Man må jo begrunde, hvorfor folk skal handle på en bestemt måde. Obama bliver meget sjældent selvfremstillende. Han fremstiller oftest tingene som sandhed, bl.a. i sine autoritetsargumenter, når han appellerer til logos og er informerende. Men få gange benytter han dog styrkemarkører der gør ham selvfremstillende. ”And I have no doubt that

23

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 1 linje 23-27

24

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 2 linje 2-6

25

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 1 linje 29-31

Side 13

these reforms would greatly benefit Americans from all walks of life, as well as the economy as a

whole.”^{26} Når Obama bliver selvfremstillende, er man også nødt til at beskæftige sig med etos, da

effekten af det selvfremstillende afhænger af Obamas etos. Dette vil blive behandlet i det senere afsnit ”Obama som taler.”

Stilistiske virkemidler

Obama har altid været fænomenal til brugen af stilistiske virkemidler. Alt fra gentagelser til metaforer. Obama benytter sig derfor også af sådanne i denne tale, dog i langt mindre grad end tidligere set. Et større forbrug af stilistiske virkemidler kunne da også nemt have gjort talen useriøs.

Obama bruger virkemidlerne, når han vil ophobe en ”kamp-stemning” og det virker rigtig godt for ham.

”Well, the time for bickering is over. The time for games has passed. (Applause.)

Now is the season for action. Now is when we must bring the best ideas of both parties together, and show the American people that we can still do what we were sent here to do. Now is the time to deliver on health care. Now is the time to deliver on

health care.”^{27}

Det giver talen rytme, og det lægger ekstra tryk på budskabet. Obama benytter ikke kun

                                                                            28
gentagelsesfigurer, men også klangfigurer som alliteration ”more security and more stability”

Obama bruger som sagt også metaforer, metaforer er med til at gøre det lettere fordøjeligt, mere billedligt og ikke mindst mere forståeligt for modtageren. ”folks who are spreading these tall

tales”^{29}, dette er dog mere en død metafor(blevet integreret i sproget), men det er selvfølgelig også

helt bevidst. Talen omhandler et emne, der er svært for folket at sætte sig ind i, da der er mange detaljer, de ikke forstår. At komme med en metafor man skal tænke længere tid over, vil ikke gøre det billedligt, som normalt, men i stedet tabe modtageren. Han benytter derfor i stedet døde metaforer, som i forvejen er en del af det amerikanske sprog. Obama har altså gennem hele talen brugt mange stilistiske virkemidler, men i en langt mindre grad end han tidligere har gjort, men som sagt skyldes det at det handler om en reform.

Liberalisme

26

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 4 linje 5-6

27

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 2 linje 41-43

28

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 3 linje 18

29

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 5 linje 40

Side 14

Som sagt er Obamas vigtigste modtager af talen de reformskeptiske amerikanere. Obama er blevet beskyldt for at være socialistisk og det er strengt forbudt at være i Amerika. USA er bygget på Liberalismens frihed og kristendom. Amerikanerne er derfor ikke glade for en stærk statsmagt. De ønsker muligheder og selvbestemmelse. Derfor er tanken om en sundhedsreform skræmmende for de fleste. Obama forsøger på genial vis at fremstå så liberalistisk som muligt ved hjælp af flere ting.

For det første er der hans ordvalg. ”Now, if you're one of the tens of millions of Americans who don't currently have health insurance, the second part of this plan will finally offer you quality, affordable choices.” [30] Obama vælger ikke, at sige at alle der ikke har forsikring vil få det, for det ville være socialisme i amerikanernes øre. I stedet siger han, at de vil få et valg. Og som advokaten Leonard Peters fra Texas siger:”Americans like choises, we are not a take it or leave it kind of

people for the most part.”^{31} Valg og individualisme er liberalismens kendetegn. Obama nævner

også ordet” individiuls” flere gange af samme grund. Han nævner mindre indirekte liberalisme og USA’s skepsis, som en positiv ting.

“ I've thought about that phrase quite a bit in recent days -- the character of our country. One of the unique and wonderful things about America has always been our self-reliance, our rugged individualism, our fierce defense of freedom and our healthy skepticism of government. And figuring out the appropriate size and role of government has always been a source of rigorous and, yes, sometimes angry debate.

                32
That's our history.”

Han taler her direkte til de skepsiske og giver dem ret I deres mistro. Han gør det for at få dem til at forstå, at de er på samme side. Han prøver nemlig flere gange at overbevise dem om, at deres skatter ikke vil stige, og at der på det punkt intet ændres. De skal altså ikke betale mere for andre

                                                                     33
end de i forvejen gør. ”the middle class will realize greater security, not higher taxes” Han prøver

også flere steder at tage bedre sundhedspolitik væk fra ideologi og partier.

”the concern and regard for the plight of others – is not a partisan feeling, it’s not a Republikan or a democratic feeling, it too, is a part of the American character – our

                                34
ability to stand in other people’s shoes”

Han siger her, at det ikke kun er demokraterne, der har sympati med andre, det er en amerikansk evne. Amerikanere elsker at høre om amerikanere, og hvor fantastiske de er. Det er ikke

30

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 3 linje 19-20

31

Horisont kl. 21.25 på DR1, offentlig sygesikring- nej tak. Link: se litteraturliste.

32

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 6 linje 43-46

33

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 6 linje 18-19

34

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 7 linje 10-11

Side 15

nationalisme som vi kender det i Danmark med vores højt elskede dannebrog. Det er tværtimod, hvordan amerikanere ser sig selv.; The American dream, the American feeling, the American character. Obama skaber denne følelse, og det gør den samvittighed, han skaber endnu mere kraftfuld hos amerikanerne. Det er som sagt republikanerne, der primært har været mod reformen.

Obama prøver gennem hele talen at få det til at fremstå som en fælles reform på tværs af partierne.

Whether Democrat or Republican, has attempted to meet this challenge in some

way”^{35} […]”and it’s a plan that incorporates ideas from senators and congressmen,

from Democrats and Republicans – and yes, from some of my opponents in both the

primary and general election”^{36}

Dette har været vigtigt for Obama, da han som sagt skal nå mange højreorienterede amerikanere.

Obama kritiserer også republikanerne for deres ”krig” mod reformen. Det er en indirekte kritik, men let forståelig.

“Instead of honest debate, we've seen scare tactics. Some have dug into unyielding ideological camps that offer no hope of compromise. Too many have used this as an opportunity to score short-term political points, even if it robs the country of our

                                    37
opportunity to solve a long-term challenge.”

Obama kritiserer dette og prøver I stedet at “bygge bro” mellem partierne. Han er blevet stærkt kritiseret for at splitte USA med sundhedsreformen. Politiken skriver bl.a. ”omkostningerne ved sundhedsreformen er således, at præsident Obama har måtte opgive sin drøm om at bygge bro mellem fløjene” [38] Obama er udmærket klar over dette, og det er derfor interessant at se, hvordan han gentagne gange forsøger at række ud til republikanerne.

”And to my Republican friends, I say that rather than making wild claims about a government takeover of health care, we should work together to address any

legitimate concerns you may have.”^{39}

Obama gør det her klart, at han ikke vil synke så lavt, som han mener republikanerne har med deres ideologipolitik, men i stedet række han hånden ud til dem, mest af alt fordi han er nødt til det. Her kan Obamas præg på talen igen ses. De fleste havde ikke sagt ” to my Republican friends”, men i

35

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 1. Linje 18

36

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 3. Linje 3-4

37

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 2 linje 37-39

38

Politiken.dk, Obama scorer touchdown, http://politiken.dk/debat/ledere/ECE930677/obama-scorer-

touchdown/
39

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 5 linje 5-7

Side 16

stedet sagt ”and to the Republicans”. Obama benytter altså sin retorik til at bruge positivt ladede ord som friends, der netop bygger broen mellem dem ved hjælp af et enkelt lille ord.

Det er som tidligere nævnt svært for Obama at få den menige borger til at forstå alt i denne reform, specielt fordi der går så mange rygter i medierne. Obama tydeliggører reformens betydning ved at starte sætninger med: ”Now, these are the facts” [..]”what this plan will so is”[..]og den

                                                                       40
bedste”here are the details that every American needs to know about this plan. First…”

Dette fanger modtageren, og gør det mere forståeligt. Obama er altså opmærksom på at hans modtager(folket) ikke nødvendigvis er så godt inde i stoffet som kongressen.

Obama som taler

Obama er og bliver en fantastisk taler. Dette underbygges bl.a. af ovenstående analyse. At være en god taler, handler ikke kun om de ord, du slynger sammen i en retorisk smuk tale, men det handler også om din troværdighed, dit toneleje, din udstråling, dit udseende, din alder og endda din hudfarve. Sagt på en anden måde dit etos. Her har Obama selvfølgelig visse fordele. Obama er en familiær, ung, pæn mand, der har en enorm troværdighed hos sine vælgere. Obamas tonefald og udstråling(og hudfarve) minder ekstremt meget om Martin Luther King. Dette skal oftes ses som en fordel, da Martin Luther King er en højt elsket og respekteret taler blandt amerikanerne. Obama har også en ro over sig når han taler, og følger en rytme som hvis han sang. Han ved præcis, hvornår rytmen skal gå hurtigere, og hvornår der skal lægges tryk på ordene. Obama bruger, som tidligere nævnt, mest sit etos når han bliver selvfremstillende. Det får den rigtige virkning, nemlig troværdighed udelukkende på grund af Obamas etos. Havde Obamas etos ikke været så respekteret ville det jo være lige meget hvad han mener, og det ville gøre det irrelevant. Obamas store evner som taler, mener nogen dog kunne have virket imod ham, hvis han vel og mærke ikke fik leveret resultater med reformen. Obama er nemlig blevet beskyldt for kun at kunne føre politik ved hjælp af forførende retorik, ikke ved hjælp af godt politisk arbejde, der leverer resultater. Men heldigvis for Obama fik han reddet sit etos ved at levere konkrete resultater. Politiken siger for eksempel:

”han har evnet at sætte handling bag de vidtløftige ord om håb og forandring[..]Obama har

                                                                              41
formået at løfte sig op over sin forførende retorik og nu leveret konkrete realpolitiske resultater”

40

Obamas tale: adress to congress on health care insurance reform side 2 linje 19 + side 3 linje 5 og linje 9

41

Politiken.dk, Obama scorer touchdown, http://politiken.dk/debat/ledere/ECE930677/obama-scorer-

touchdown/

Side 17

Perspektivering til Sarah Palins facebook-erklæring

Sarah Palin er republikaner, men også en af de mest kendte fortalere for tea-party bevægelsen(se evt. bilag), som er store modstandere af Obamas reform. Det vil som oftest være en fordel at være i oppositionen, da man kan kritisere alt hvad de siddende foretager sig. Dette virker selvfølgelig også godt for Sarah. Erklæringen er ikke særlig lang, men hun får alligevel sneget nogle snedige retorisk gode elementer ind. For det første giver hun det en klang af fællesfølelse, som virker godt i forhold til det, hun vil frem til, nemlig at folk skal råbe op. Hun siger bl.a. ”our collective jaws.” I stedet for bare at sige jaws forstærker dette fællesfølelsen. Hun er også glad for at referere til andre, bl.a.

via autoritetsargumenter ”but ad the economist Thomas Sowell has pointed out” Hun appellerer her til logos ved hjælp af næsten faktalignende udtalelser. Som man næsten kan høre på denne formulering, virker det ikke så overbevisende som Obamas, idet hun ikke sætter konkrete tal på. Det er rene beskyldninger i stedet. Men det virker dog godt, at hun bruger logos, fordi hun senere benytter patos, og derfor får begge dele med. Hendes ordvalg er naturligvis ekstremt negativt ladet, næsten så meget at det bliver komisk. ”Obama’s death panel”[..]”downright evil”[..]”a point of no return.” Men man skal passe på med at undervurdere den positive virkning, det kan have på amerikanere, og hun har formentlig ret i at amerikanere ”not just say no, but hell no”, og derfor er det måske ikke så tosset. I bund og grund er det en god retorisk erklæring set ud fra den modtager hun vil nå, set i forhold til Obama bruger han langt mere gennemført og raffineret retorik end Sarah Palin, og derfor vil han retorisk vinde over hende til en hver tid. Sarah Palins erklæring er skriftlig, så hendes udstråling og toneleje kan ikke ud fra denne erklæring analyseres. Der er selvfølgelig yderligere stilistiske virkemidler(ikke så mange som Obama), argumentationstyper og sproghandlinger man kunne have kigget på i en længere erklæring i en mere dybdegående opgave.

Delkonklusion

Obamas tale fejler som sædvanlig ikke det mindste rent retorisk. Han benytter alle de virkemidler han skal og går ikke for langt. Det var interessant at se i hvor stor grad Obama tydeliggøre hvad han vil for de stadig skeptiske amerikanere. Dette har tydeligvis også været vigtigt, da republikanere og medierne har bildt befolkningen noget andet ind. Om hans retoriske evner har hjulpet ham til at få omvendt folk vil senere vise sig.

Side 18

Obamas udfordringer med reformen

Der vil i det følgende foretages en vurdering af Obamas udfordringer med reformen. For, at en vurdering er mulig vil der først være en kort beskrivelse af valgsystemet i USA, derefter vil der berøres Republikanernes mulige dagsorden, enkelte personer indenfor demokraternes modstand, folkets skepsis og afslutningsvis vil der vurderes, hvorvidt reformen vil have betydning for præsidentvalget i 2012.

Valgprocessen i USA

USA huser 300 mio. indbyggere og strækker sig over 9 mio.𝑘𝑚^{2},og det politiske system er derfor

meget forskelligt fra det danske. USA er det man kalder en føderation, det vil sige, at der er en fælles myndighed over de til dels selvstændige stater(50 stater). USA’s lovgivende magt er kongressen, altså svarende til Danmarks folketing. Kongressen fungerer efter et to kamre-system, hvor kongressen er delt i senatet og repræsentanternes hus. Senatet er det mest magtfulde kammer, med 100 medlemmer, 2 fra hver stat i USA. Repræsentanternes hus har 435 medlemmer, 4 af dem uden stemmer. Obama sikrede sig i valget 2008 flertal i begge kamre. Dette flertal har været vigtigt i forhold til sundhedsreformen, da love skal gennem begge kamre, og de to kamre kan ophæve hinandens love. James Madison kalder dette checks and balances. Checks and balances bygger på tanken om at, fordelingen af magten ikke blot deles i tre(ligesom herhjemme, lovgivende, udøvende, dømmende), men at de tre magter også kontrollerer, eller afbalancerer hinanden.

Præsidenten skal for eksempel også underskrive kongressens love. På den måde vil ingen af magtcentrene kunne få en ubegrænset magt. USA’s politiske system afspejler tydeligt amerikanernes frygt for en stærk centralmagt, som filosoffen Leo Strauss sagde det: “USA er den eneste nation, der var grundlagt med det udtrykkelige ønske, at centralmagten ikke måtte fungere

           42
særligt godt”.

42

Fuglede, Mads, USA- den universelle nation , side Gyldendal

Side 19

Obamas udfordringer med indførelsen

Obama fik uden større problemer reformen godkendt i senatet, men som sagt, skal den efterfølgende vedtages i repræsentanternes hus. Obama har flertal i begge kamre, men det viste sig alligevel at være sværere end som så, at få reformen igennem. Republikanerne har under hele forløbet været imod Obamas sundhedsreform. Som Obama fremhæver i talen(se tidligere analyse af Obamas tale til kongressen), at flere republikanere ellers tidligere har været for lignende ændringer i sundhedssystemet. Det kan derfor tænkes, at republikanerne har haft en anden dagsorden. Man har fra republikanernes side naturligvis ikke ønsket at styrke Obamas stilling ved at give ham en så stor sejr som en sundhedsreform vil være. Der har selvfølgelig også yderligere været en vælgerinteresse.

Reformen har skabt ekstrem uro blandt det amerikanske folk, og det har republikanerne selvfølgelig udnyttet til deres fordel og er derfor gået imod reformen.

Som sagt var det ikke kun Republikanerne der var problemet, for så havde Obama jo et sikkert flertal. Flere demokratiske medlemmer var imod reformen. Dette kan bl.a. skyldes, at de som tidligere nævnt er valgt i deres stat. De skal derfor også repræsentere denne stat. Det har skabt problemer for flere demokratere, da befolkningen i deres stat har været imod reformen af forskellige grunde. Et eksempel er Bart Stupak,, som tidligere var imod reformen, fordi ham og hans bagland er abortmodstandere. Flere af de demokratiske abortmodstandere mente, at reformen ville finansiere

abortindgreb^{43} Obama har efter en lang kamp fået disse demokrater til at stemme for reformen,

efter at have lovet at reformen ikke vil finansiere abortindgreb(se evt. Obamas’ tale side 4, linje 17), og kunne nu vedtage loven med 219 stemmer for og 212 stemmer imod [44]. På trods af dette blev der i repræsentanternes hus oplevet en ikke før set adfærd. Da Bart Stupak holdte tale råbte en ukendt person blandt publikum ”baby murder”. Uden for kongressen var der mødt tusindvis af vrede

demonstranter op, der kom med tilråb som ”I er kommunister” og ”I hader Amerika”.^{45} Det var

tydeligt at mærke den voldsomme modstand blandt befolkningen. For at forstå amerikanernes vrede og frygt for centralmagt, må man forstå deres historie. Som tidligere nævnt er USA grundlagt på individualisme, muligheder og selvstændighed, kort sagt liberalismen. Modstanden mod statsmagten opstår også naturligt på grund af USA’s størrelse, det kan være svært for enkelte personer at overlade så meget til nogle så langt væk, som advokaten Leonard Peters fra Texas siger:

43

Reuters/Ritzaus bureau, Nyt gennembrud for Obamas sundhedsreform

44

Ritzaus Bureau, Politiken.dk, Syv stemmer reddede Obamas sundhedsreform, ,

45

Prasz, Line, Politiken.dk, vilde tilstande i USA’s kongres, ,

Side 20

”if the city or the county does something stupid, there’s gonna be ten mad people pounding on their desk. You go to Washington and unless it’s a few hundred billion

                   46
dollars, nobody cares.”

Det bliver altså en større magtafgivelse i USA, end når vi i Danmark overlader tingene til politikerne, der er inden for en køretur på max 8 timer.

Konsekvenser for Obama

- Midtvejsvalg 2010, præsidentvalget 2012

Obamas reform har mildest talt splittet landet i to, og dette har uden tvivl haft konsekvenser for Obama. Det store spørgsmål er dog, om sundhedsreformens vedtagelse har fældet ham eller styrket ham. Det er der naturligvis også stor uenighed omkring. Dømmer man ud fra de voldsomme protester blandt folket, ser det ikke godt ud for Obama. Som John McCain har sagt ”man skal ikke undervurdere folks vrede”. Samtidig mener andre, at Obamas sundhedsreform var nødvendig for at holde løfterne om ”change”. At han har vist jordnære resultater, der snarest vil kunne mærkes blandt befolkningen kan også gavne ham. Yderligere har han, som tidligere nævnt, modbevist at han skulle være uerfaren og inkompetent til det politiske spin i Washington [47]. Der er derfor meget, der taler både for og imod. Men fakta er, at demokraterne led et stort nederlag i midtvejsvalget

2010, hvor de tabte flertallet i repræsentanternes hus, men akkurat bevarede flertallet i senatet. Det lader til, at McCain fik ret, og at man bestemt ikke skal undervurdere amerikanernes modvilje mod en stærk statsmagt. Dette betyder ikke nødvendigvis, at Obama vil tabe præsidentvalget 2012.

Ifølge Mads Fuglede, har mange amerikanere tendens til at stemme mod deres eget parti i et af kamrene, igen for at forhindre en for stærk superflertalsmagt [48], og det kan være, at dette har været gældende ved midtvejsvalget. Ifølge Maria Andersen Hutchings, som er USA-ekspert på

Københavns universitet, vil nederlaget betyde, at Obama kan vise nye politiske evner, når han skal føre politik gennem kongressens to kamre uden superflertal. Han kan altså vinde på nederlaget på langt sigt. Dog vil det betyde, at man ikke skal håbe på flere store reformer, fx indenfor klimapolitikken, som nogen ellers havde håbet.

Men spørgsmålet om hvorvidt Obama nu har mulighed for at vinde præsidentvalget står stadig ubesvaret. Der er en del ting der skal opnås for at det kan lade sig gøre. For det første bliver det

46

Horisont kl. 21.25 på DR1, offentlig sygesikring- nej tak

47 ltm, Politiken.dk, Obama scorer touchdown,

48

Fuglede, Mads, USA- den universelle nation , side Gyldendal

Side 21

Obamas opgave igen at samle USA og få bygget den bro mellem demokraterne og republikanerne, der er talt så meget om. Derudover er det vigtigt, at befolkningen får mærket reformens virkning og nødvendighed i løbet af de næste år. Obama har sørget for at lave en midlertidig støtte indtil de varige løsninger falder på plads, formentlig af samme grund. Men reform eller ingen reform er valgkampen uhyre vigtig for et valg, specielt et valg i USA. Og her kan vi ikke komme udenom Sarah Palin, hun vil formentlig få en kæmpe betydning for valget, hun er gennem det sidste års tid, sprunget ud som en stærk modstander. Hun var også en af fortalerne for reformens største modstandere teaparty-bevægelsen(se evt. bilag). Dette kan evt. have givet hende ekstra popularitet blandt befolkningen. Der er altså mange andre faktorer, der spiller ind i et præsidentvalg.

Men ud fra ovenstående analyse vil jeg vurdere, at reformen har været nødvendig for Obamas troværdighed, da han ellers ikke havde opfyldt sine valgløfter, men den store indsats Republikanerne har gjort for at kritisere reformen har virket, og folket er mildest talt oprørte.

Medmindre Obama gennem den næste tid får overbevidst folket om, at reformen vil have de konsekvenser han siger, ikke de rygter republikanerne spreder, vil det efter denne vurdering ikke have gavnet ham.

Side 22

Konklusion

Der har været en ekstremt stor modvilje blandt befolkningen til Obamas sundhedsreform. Dette skyldes, at USA er bygget på liberalisme og det personlige ansvar ligger så dybt i amerikanerne.

Det afspejles både i den måde sundhedssystemet er bygget op, efter den residuale model, men også i den måde det politiske system er indrettet, hvor magternes tredeling også kontrollerer hinanden

(checks and balances). Den store skepsis blandt befolkningen har ikke været rettet så konkret mod Obamas reform, men mere mod at staten overhovedet blander sig. Dette afspejles tydeligt i Obamas tale. Obama forsøger igennem hele talen at aflive myter om reformen, gøre det let forståeligt for modtageren og underminere statens indblanding. Det kan ud fra dette vurderes, at en af de største udfordringer for Obama har været befolkningens modvilje, denne modvilje har bl.a. medvirket at alle republikanere og få demokrater var imod reformen. Obama fik dog forhandlet sig frem til sit flertal og reformen blev vedtaget. Men ved midtvejsvalget tabte demokraterne flertallet i repræsentanternes hus og står nu uden det super flertal, de nød godt af ved vedtagelsen af reformen.

Midtvejsnederlaget tyder på, at Obamas sundhedsreform har fældet ham, og at modviljen fra befolkningen har været for stor. Til gengæld er der stadig to år til det endelige præsidentvalg, og han kan nu for alvor vise sit politiske værd. Men overbeviser Obama ikke vælgerne om, at reformen var det rigtige, kan det i værste fald koste ham hans embede. Men analysen af talen viste, at Obamas retoriske evner ikke kan diskuteres, og det er derfor ikke en umulig opgave for den retorisk blændende taler.

Side 23

Litteraturliste

Film/dokumentar:

- Horisont kl. 21.25 på DR1, offentlig sygesikring- nej tak

Link: http://www.dr.dk/DR1/horisont/2009/09/htm

- oore, Michael, Sicko, 2007, SF

Bøger:

- Fogh Rasmussen, Henrik, Amerikanske tilstande, 2. udgave, 1. oplag 2008, CEPOS

- Jacobsen, Benny, Outzen Ove, Liv i Danmark, 1. udgave 13. oplag, 2008, Columbus

- Jacobsen, Benny, Gaarsmand Jacobsen, Janus, velfædsstatens mange liv, 1. udgave 3. oplag 2006, Columbus.

- Friisberg, Gregers, Velfærdstaten i det moderne samfund, 1. udgave 3. oplag, 2001, Columbus

- Fuglede, Mads, USA- den universelle nation , 2008 Gyldendal

- Buhl, Ole, Larsen, Marianne, English in danish, 2008, Systime

- Heltberg Eva, sproget I litteraturen, 2008, Gyldendal

- Riis Langdahl, Berit, Olsen, Mimi, Quist, Pia, Krydsfelt-grundbog i dansk, 2010 Gyldendal Internettet

Taler:

- Obamas tale til kongressen afholdt den0 9/09.2009, http://www.youtube.com/watch?v=SSJugLUsM58 besøgt:

15.01 –

- Sarah Palins facebook-erklæring den 07/08.2009,
http://www.facebook.com/note.php?note_id=3434besøgt: 06.12 –

Artikler:

- Østerby Jepsen, Kristian, Avisen.dk, Obama kan vinde på nederlag, , http://avisen.dk/obama-kan-

vinde-paa-nederlag136357.aspx besøgt:

Helmer, Jesper, BT, det betyder Obamas sundhedsreform http://www.bt.dk/udland/det-betyder-

obamas-sundhedsreform besøgt:

- Ritzaus Bureau, Politiken.dk, Syv stemmer reddede Obamas sundhedsreform, ,

http://politiken.dk/udland/ECE929752/syv-stemmer-reddede-obamas-sundhedsreform/ besøgt:

- Ritzaus Bureau, Politiken.dk, 10 stater vil sno sig uden om Obamas reform, ,

http://politiken.dk/udland/ECE930735/10-stater-vil-sno-sig-uden-om-obamas-reform/ Besøgt:

- Prasz, Line, Politiken.dk, vilde tilstande i USA’s kongres, ,

http://politiken.dk/udland/ECE929909/vilde-tilstande-i-usas-kongres/ besøgt:

- ltm, Politiken.dk, Obama scorer touchdown, http://politiken.dk/debat/ledere/ECE930677/obama-
scorer-touchdown/ besøgt:

- Burcharth, Martin, Information.dk, USA har et sundhedssystem i verdensklasse med fatale

mangler,http://www.information.dk/184995 besøgt:

Side 24

Infomedia

- Ledende artikel, Berlingske tidende, Obamas sunhedsreform, ,

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e1eff9a1

- Reuters/Ritzaus bureau, Obamas sundhedsreform kørt i stilling,
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e1ef74bf

- Reuters/Ritzaus bureau, Nyt gennembrud for Obamas sundhedsreform
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e1ef6afb

Diverse hjemmesider

- Den store danske om Tea party-bevægelsen:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Tea_par
ty-bev%C3%A6gelsen?highlight=tea%20party%20bev%C3%A6gelsen besøgt:

- The Whitehouse’s hjemmeside om sundhedsreformen: http://www.whitehouse.gov/healthreform , besøgt:

- Om det amerikanske politiske system:

http://www.rogerdarlington.me.uk/Americanpoliticalsystem.html#House

Billeder

- http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://i.ytimg.com/vi/mA_H6C8iLPA/0.jpg&imgrefurl=http://www.vide
olife.tk/Liberalism/&usg=__79rFRrx8kuw6xuD0YE2ftGYFgnY=&h=360&w=480&sz=22&hl=da&start=191
&sig2=r1oV8DYo5BwZ21MDFDDjug&zoom=1&tbnid=ZtUi9KFrtNBQmM:&tbnh=127&tbnw=171&ei=Ov
ENTbGpPM2UOuOb6eAI&prev=/images%3Fq%3Dliberalism%26um%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1345
%26bih%3D562%26tbs%3Disch:10%2C3536&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=1060&vpy=265&dur=952&hov
h=194&hovw=259&tx=196&ty=125&oei=iO8NTevnENC38gOnobiEBw&esq=3&page=9&ndsp=25&ved=1t
:429,r:15,s:191&biw=1345&bih=562

- http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://assets.nydailynews.com/img/2009/06/03/alg_obama_family.jpg&i
mgrefurl=http://www.nydailynews.com/news/politics/2009/06/02/2009-06-
02_as_president_obama_misses_the_little_things_of_everyday_life.html&usg=__jNdX0DREF5NqWUaKRv_
XJDkzxCI=&h=300&w=450&sz=50&hl=da&start=20&sig2=kxd0xFQeDOzTLtnC7w6wlQ&zoom=1&tbnid
=hrVdvXi8s3cRwM:&tbnh=105&tbnw=157&ei=pending&prev=/images%3Fq%3DObama%2Bfamily%26um
%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1345%26bih%3D562%26tbs%3Disch:10%2C689&um=1&itbs=1&iact=hc&
vpx=922&vpy=142&dur=249&hovh=183&hovw=275&tx=192&ty=100&oei=IO4NTYrnAcms8gO7mImFB
w&esq=2&page=2&ndsp=24&ved=1t:429,r:22,s:20&biw=1345&bih=562

- http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://blog.amnestyusa.org/wp-content/uploads/2009/06/obama-cairo-
speech.jpg&imgrefurl=http://blog.amnestyusa.org/waronterror/obamas-speech-and-the-arab-
reaction/&usg=__owfjsOMUMasitRC6CMnIRjUGnnA=&h=336&w=380&sz=87&hl=da&start=18&sig2=7Y
VJ9IZ5RCDdekoMgIWYng&zoom=1&tbnid=Ej7PI8-hsm-
h0M:&tbnh=125&tbnw=151&ei=tPENTdiGI8OSOufqiIMJ&prev=/images%3Fq%3Dobama%2Bspeech%26u
m%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1345%26bih%3D562%26tbs%3Disch:10%2C487&um=1&itbs=1&iact=hc
&vpx=661&vpy=199&dur=827&hovh=211&hovw=239&tx=122&ty=111&oei=r_ENTfSqBIi38QOG5ICEB
w&esq=2&page=2&ndsp=21&ved=1t:429,r:10,s:18&biw=1345&bih=562

Side 25

- http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://multimedia.jp.dk/archive/00230/obama_underskriver__230071e.j
pg&imgrefurl=http://jp.dk/udland/usa/article2019333.ece&usg=__BwPxzjsDLaUqSBr3KuTCM5m-
2_U=&h=291&w=475&sz=21&hl=da&start=61&sig2=3v0SF_0iD7DAnTOmiX2XBA&zoom=1&tbnid=-

olfYndh-

EsrwM:&tbnh=102&tbnw=167&ei=NvINTYPcNMOBOt_ixOgI&prev=/images%3Fq%3Damerikanske%2Bs

undhedssystem%26um%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1345%26bih%3D562%26tbs%3Disch:10%2C1206&

um=1&itbs=1&biw=1345&bih=562&iact=rc&dur=94&oei=LPINTYDwLsag8QOluNCGBw&esq=4&page=4
&ndsp=21&ved=1t:429,r:4,s:61&tx=98&ty=83

- http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.aei.org/imgLib/soc-cult-0010-
Stock.jpg&imgrefurl=http://www.aei.org/article/102637&usg=__vAIkn5o60wkaQGZEYHKKCFiLKT0=&h=
259&w=200&sz=57&hl=da&start=91&sig2=VScOv8vSwWI5UEROOtSUUA&zoom=0&tbnid=VffNN57RR
t1BzM:&tbnh=112&tbnw=86&ei=d_INTdL1EYiCOvSNpbEJ&prev=/images%3Fq%3Dbureaugamy%26um
%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1345%26bih%3D562%26tbs%3Disch:1&um=1&itbs=1&iact=rc&dur=234&
oei=b_INTciODoKh8QOgnM2GBw&esq=5&page=5&ndsp=30&ved=1t:429,r:3,s:91&tx=62&ty=74

- http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.huffingtonpost.com/huff-
wires//palin-troopergate/images/63509a13-3c6c-43d6-8771-
b1c31305c730.jpg&imgrefurl=http://www.thesarahpalinblog.com/2008/11/sarah-palin-in-
2012.html&usg=__6GdvmO39qbcHiRrlMUqE7WNKNk0=&h=338&w=512&sz=28&hl=da&start=161
&sig2=xTSB8ywcxLSqj63AzHAmVQ&zoom=1&tbnid=QxqK85qVFshEtM:&tbnh=160&tbnw=196&ei=

9fcNTcHBNYbrOYT-

9YQJ&prev=/images%3Fq%3Dsarah%2Bpalin%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26biw%3D13
66%26bih%3D667%26tbs%3Disch:10,4500&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=789&vpy=214&dur=124&
hovh=182&hovw=276&tx=132&ty=117&oei=6fcNTfjaPMyq8QOznIWEBw&esq=9&page=9&ndsp=1
8&ved=1t:429,r:9,s:161&biw=1366&bih=667

-