SRP om Aktør og Struktur i Samfundsfag A og Dansk A

Side 1

Side 1 af 25

Indholdsfortegnelse:

s. 2 – abstract, indledning

s. 3 – definition af Struktur/Aktør begreberne, Anthony Giddens

s. 4 – Anthony Giddens

s. 5 – Anthony Giddens

s. 6 – Anthony Giddens

s. 7 – Anthony Giddens, Pierre Bourdieu

s. 8 – Pierre Bourdieu

s. 9 – Pierre Bourdieu

s. 10 – 50’erne, Agerhønen

s. 11 – Agerhønen

s. 12 – Agerhønen

s. 13 – Agerhønen

s. 14 – Agerhønen, bipersonerne

s. 15 – bipersonerne

s. 16 – bipersonerne

s. 17 – det ukendte træ

s. 18 – det ukendte træ

s. 19 – det ukendte træ, aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 20 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 21 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 22 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ
s. 23 – aktør/strukturs betydning for det moderne individ, samlet konklusion

s. 24 – samlet konklusion, litteraturliste

Side 2

Side 2 af 25

Abstract.

This paper is about the concepts structure and actor and how they works. At first, I have looked at two social theorists (Anthony Giddens and Pierre Bourdieu), their theories about the subject and what they think about it. Is it the structure that has the power to make the actor? Or is it the other way around? After that, I have worked with three Danish texts from the 1950’s, two existentialistic

(Agerhønen and Bipersonerne) and one modern (det ukendte træ). I have analyzed them, compared them with the time they were written in, and again found out how they match with structure and actor (who is the dominant, actor or structure?). At last, I have discussed how structure and actor affects the modern individuals. Again, I have used the two social theorists Anthony Giddens and Pierre Bourdieu.

Indledning.

Denne opgave handler om Struktur/Aktør. Er det strukturen der bestemmer over aktøren eller

omvendt? Hvad skyldes vores ulykke eller lykke? Er det os selv eller er det strukturen? Dette er nogle af de spørgsmål denne opgave beskæftiger sig med.

Jeg starter med, at redegøre for begreberne Struktur/Aktør, derefter kommer et afsnit med de to

samfundsteoretikkere Anthony Giddens og Pierre Bourdieu. Efterfølgende undersøger jeg forholdet

mellem Struktur/Aktør i danske tekster fra 50’erne (agerhønen, bipersonerne, det ukendte træ), og
til sidst diskuterer jeg hvilken betydning forholdet mellem Struktur/Aktør har for det moderne

individ.

Side 3

Side 3 af 25

Aktør/struktur begreberne.

Man kan redegøre for begreberne aktør og struktur på tusinde måder, for alle samfundsteoretikere har deres egen måde at beskrive tingene på. Men det der vil være smartest at gøre i forhold til denne opgave er, at redegøre for begreberne, med en generel klassisk synsvinkel. Så vil det blive nemmere at skelne mellem disse traditionelle holdninger og eksempelvis den mere utraditionelle holdning som Giddens kommer med.

Egentlig kan man kort sige, at struktur og aktør med det klassiske syn på konflikten, er det nøjagtigt samme som samfund og individ. Den store konflikt her er, om det er samfundet der sætter grænser for individet og dermed skaber det, eller om det er individet der hele tiden ændrer samfundet og dermed skaber dét.

Radcliffe-Brown der var strukturalist (funktionalist) mente eksempelvis, at individer opfører sig nogenlunde regelmæssigt og uden de store afvigelser fordi de følger visse normer, man ikke bryder.

Disse normer er dannet af forskellige positioner og roller i samfundet. Derfor ser Radcliffe-Brown strukturen som et netværk af sociale positioner. Individet er underordnet, men individets rolle (som eksempelvis politiker), er det vigtige. Radcliffe-Brown så ikke på individet som individ når det udførte sit ”arbejde”, da var det bare en del af strukturen. Og det var i hans øjne, strukturen der derfor styrede individet med de normer strukturen dannede. Dette er et eksempel på en klassisk samfundsteoretiker der gik ind for, at strukturen skaber aktøren og ikke omvendt, eller at samfundet

             1
styrer individet.

Anthony Giddens og aktør/struktur.

Kort om Giddens (født 18. januar 1938): Giddens er en verdenskendt sociolog fra England. Han er kendt for, at være kritisk overfor den klassiske sociologi og det moderne samfund. Han er også kendt for at konstruere sine egne begreber og bidrag til forskellige teorier. [2] Et eksempel er strukturationsteorien, som jeg her vil beskæftige mig med.

I de traditionelle sociologiske teorier er der som sagt to måder at opfatte struktur/aktør forholdet på.

Den første (handlingssociologi) går ud på, at det er summen af individers handlinger der udgør samfundsstrukturen. Altså at det er aktøren der ”bestemmer” over strukturen, da det er individernes

1

http://www.leksikon.org/art.php?n=1849

2

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” s. 9

Side 4

Side 4 af 25

handlinger der skaber strukturen. Den anden (funktionalisme/strukturalisme) siger at
samfundsstrukturen/systemet bestemmer aktørernes adfærd og handlingsmuligheder. Dvs. at

strukturen er det overordnede og aktørerne handler som de gør pga. den.

Ifølge Giddens er begge disse opfattelser meget mangelfulde. Problemet med handlingssociologien er, at den ikke tager fat i de vilkår, der er for handling. Modsat er problemet for

funktionalismen/strukturalismen at individet rent faktisk kan ændre på strukturen og dermed skabe

nye muligheder, og det er undladt i denne teori. [3]

Giddens opfattelse af struktur/aktør forholdet er derfor helt omvendt af de traditionelle opfattelser.
Traditionelt set, er aktør/struktur forholdet en dualisme. Giddens ser derimod de to begreber som ét,

forstået på den måde, at han mener de arbejder sammen, og det ene er afhængigt af det andet og

omvendt - han ser aktør/struktur forholdet som en dualitet i stedet for den klassiske aktør/struktur-

dualisme. For at forklare det på en anden måde, kan man sige at strukturen er midlet til og resultatet af agenternes (aktørernes) handling [4]. Dette er beskrevet i hans strukturationsteori hvor han

om/redefinere begreberne agent (aktør), handling og struktur og skaber en helt ny og anderledes
teori om aktør/struktur forholdet. For at strukturationsteorien bliver forstået bedst muligt, er det

vigtigt at begreberne forklares grunddigt.

Strukturationsteorien.

Vi starter ud med en forklaring af begrebet agent. [5]

Agenten er i de traditionelle teorier ikke udtrykt som et individ med egen vilje. Men for Giddens er agenten både vidende, kyndig og klar over hvilke handlinger vedkommende foretager sig. Dette beskriver Giddens som en del af den praktiske bevidsthed. Vi cykler uden at skulle reflektere over hvilke fysiske processer vi går igennem, vi gør det bare. Det samme gælder, når vi som født og opvokset dansker taler dansk, vi behøver ikke tænke over alle de sproglige regler der ligger bag, vi taler bare. Den praktiske bevidsthed viser sig også når vi går vores daglige rutine igennem. Vi står op, børster tænder, spiser morgenmad, tager i skole osv. Disse rutinerede og automatiserede handlinger ligger på det praktiske bevidsthedsniveau. På dette bevidsthedsniveau ligger størstedelen af vores handlinger.

3

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” s. 50-51.

4

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” s. 54 figur 3.

5

Giddens omdefinere ”aktør” til ”agent”

Side 5

Side 5 af 25

Vi har også en anden bevidsthed, som Giddens kalder den diskursive bevidsthed. Den kommer frem når vi skal til at forklare hvordan og hvorfor vi f.eks. cykler eller børster tænder. Det at vi er i stand til at give forklaringer og reflektere over vores valg af handlinger, gør også at vi kan ændre i disse handlinger. Den diskursive bevidsthed kommer frem, når andre mennesker spørger til det man laver, eller når man selv stopper op og tænker sig om. Man kan eksempelvis også se en udsendelse i fjernsynet om økologiske grøntsager, man giver sig så til at spekulere over hvorfor man ikke selv spiser økologisk, og man kommer så frem til, at det er bedre at spise økologisk og ændrer dermed sit handlingsmønster ved at begynde at købe og spise økologisk.

Giddens arbejder også med et ubevidst niveau. Dette omfatter de handlinger vi gør af ubevidste grunde, grunde som vi eksempelvis har fortrængt.

Handling.

Giddens betragter heller ikke handling som andre sociologer. Han betragter handling som en proces af begivenheder der aldrig stopper. Handling er en strøm – uden start og slutpunkt [6]. Mange andre Sociologer betragter handling som enkeltstående fænomener, der hver især har en årsag og en hensigt. Men Giddens siger, at man kun kan tale om en handling som et enkeltstående tilfælde i netop det tilfælde hvor agenten stopper op og tænker tilbage på en speciel begivenhed.

Vedkommende reflekterer diskursivt over handlinger, og så opstår en bestemt handling i bevidstheden som kan kaldes en begivenhed.

For at forklare handlingsbegrebet har Giddens tre elementer, refleksiv handlingsregulering, handlingsrationalisering og handlingsmotivation. Den refleksive handlingsregulering ligger på det praktiske bevidsthedsniveau og foregår ved, at agenten vurderer sine handlinger i forhold til omstændighederne. F.eks. foregår denne proces når vi er ude og købe ind, vi undgår at vælte ting, og køre ind i andre med vores indkøbsvogne, vi sørger simpelthen for at opføre os fornuftigt! [7] Dette er ikke et stort problem for os, men den refleksive handlingsregulering er meget nødvendig for at vi kan fungere. Uden den ville vi ikke kunne omgås andre mennesker. Hvis vi ser på foregående eksempel, så ville vi uden den refleksive handlingsregulering eksempelvis vælte alle kiksene ned fra hylderne, køre ind i de gamle damer og gå ud af butikken uden at betale for vores varer. Det ville blive et kaos.

Handlingsrationaliseringen foregår også på det praktiske bevidsthedsniveau. Den er agentens evne til at kende konsekvenserne af sine handlinger og årsagen til denne. Vi ved eksempelvis, at hvis vi

6

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” s. 58 linje 1.

7

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” eksempel fra s. 59-60 linje 21- 3.

Side 6

Side 6 af 25 vælter mælken på bordet, er konsekvensen at vi må tørre det hele op. Derfor vælter vi den ikke!

Dette er også noget vi ikke tænker over, men noget der bare er sådan. Der er en god sammenhæng mellem refleksiv handlingsregulering og handlingsrationalisering, da disse to arbejder sammen i

agenten og gør, at vedkommende opfører sig fornuftigt (ikke vælter mælken/agerer som forventet i

supermarkedet).

Handlingsmotivationen beskriver modsat de andre begreber, hvorfor agenten handler som vedkommende gør. Giddens bliver her inspireret af Freud, som har arbejdet med barnets identitetsudvikling. For at barnet kan udvikle en identitet må der først være nogle sikkerhedssystemer som kan kontrollere angst. I dette tilfælde er sikkerhedssystemerne de rutiner, som vores mødre helt fra vi var spæde lavede med os. Giddens mener, at afhængigheden af disse rutiner, følger med helt til man bliver voksen, og gør at vores handlinger (vores dagligdagsrutiner!)

gør os trygge. De fleste af vores handlinger er derfor, pga. trygheden og sikkerheden, rutiner.

Selvom Giddens siger, at vi kender konsekvenserne af vores handlinger, er der også nogle konsekvenser vi ikke vil kunne kende til. F.eks. når vi taler dansk, så kender vi den konsekvens, at vi vil blive forstået af de der lytter til os. Men vi kender ikke den konsekvens, at vi, når vi taler dansk, reproducerer sproget og hele tiden udvikler det. [8]

Disse ukendte konsekvenser, bliver derfor betingelser for nye handlinger. På den måde forklarer Giddens, at handling er et forløb, der aldrig ender. Der vil hele tiden være ukendte konsekvenser af vores handlinger.

Struktur/system

Giddens adskiller struktur og system. Et system består af relationer mellem aktører og handlinger der gentages (og strækker sig derfor over en handling). Han bruger et eksempel med bybusser. De kører hver dag samme rute, stopper de samme steder, folk stiger ind, køber billet og stiger af igen. [9] Der er et mønster der gentages.

En struktur er en slags forestilling om hvad man gør og ikke gør i et bestemt samfund. Det er en måde at tænke på, som man finder rigtig der hvor man befinder sig, eller i den situation man er i.

Den ligger i agentens praktiske bevidsthed. Strukturen skabes ikke når agenten udfører en handling, men er der altid visuelt i forvejen, den ligger gemt i vores hukommelse og kommer først rigtig frem når vi tænker tilbage og reflekterer diskursivt (forklarende) over en udført handling. [10]

8

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” eksempel fra s. 62 linje 13.

9

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” s. 65 linje 1-3.

10

”Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker” af Lars Bo Kaspersen, Hans Reitzels forlag.

Side 7

Side 7 af 25

Der kan derfor konkluderes, at agent, handling og struktur hænger sammen. Strukturen er midlet til agentens handlinger og samtidig også resultatet. Når agenten handler ligger der en påvirkning fra strukturen (reglerne for hvad man gør), og når agenten har udført en handling, kan han ubevidst eller bevidst have ændret på strukturen (se handling). Man kan på en anden måde også sige, at strukturen er mulighedsskabende for agenten, ment på den måde, at agenten via sine handlinger kan ændre på den. Samtidig er strukturen også handlingsbegrænsende, da der alle steder er disse rammer

(strukturer) for hvordan man opfører sig og handler, derfor passer agenten på med at handle forkert

eller upassende. Alt dette gør, at de klassiske teorier om aktør/struktur ikke hænger sammen mere,

de er som Giddens siger, mangelfulde.

Giddens ser her helt anderledes på struktur/aktør forholdet end man normalvis gør. Han ser
aktør/struktur som en dualitet, altså som to dele der er afhængige af hinanden, og ikke den ene af

den anden. Derfor kan man ikke på den traditionelle måde konkludere at han ”holder med” eller tror på det ene eller det andet. Han mener ikke de traditionelle teorier er rigtige og har derfor opfundet

en hel ny og anderledes måde at se begreberne aktør/struktur på.

Pierre Bourdieu og aktør/struktur.

Kort om Pierre Bourdieu (1. august 1930 – 23. januar 2002): Bourdieu var en fransk sociolog, han var kendt for hans habitus og kapital begreber, hans analyser og undersøgelser af

                                    11
samfundsområder og hans begrebsudvikling.

Bourdieu har som Giddens en opfattelse af, at struktur/aktør begreberne ikke kan fungere uden

hinanden, og at den klassiske dualisme mellem disse ikke længere holder. Også han har brugt nye begreber for at forklare sin teori bedst muligt. Disse begreber er kapital, habitus, klasse og felt.

Kapital.

Bourdieu mente ikke kun at kapital var materielle goder som penge, jord og fast ejendom. Hans forståelse var bredere. Kapital var i hans øjne ikke bare kapital, men symbolsk kapital. Symbolsk kapital er det der anerkendes af andre. Bare fordi man har en bil, betyder det ikke at man bliver anerkendt. Man skal derimod have den helt rigtige bil (rigtige symbol) for at blive anerkendt. Men igen er det også vigtigt, at der er et marked for ”symbolet” (bilen), der skal altså være en gruppe

11

”klassisk og moderne samfundsteori” af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. S. 345-346 og ”Pierre Bourdieu, en introduktion” af Annick Prieur & Carsten Sestoft. S. 9-10.

Side 8

Side 8 af 25 mennesker der opfatter og tolker symbolerne, (de skal opfatte bilen som noget med prestige i) for ellers vil der ingen anerkendelse være, i at have bilen. Bilen og dens ejer anerkendelse eksistere kun fordi der er nogen til at anerkende. For at uddybe dette havde Bourdieu mange kapitalformer han skelnede mellem. Der var eksempelvis den økonomiske kapital, den kulturelle kapital og den sociale kapital. Den kulturelle kapital omhandler helt grundlæggende uddannelsen. De der har en høj grad af kulturel kapital er typisk højtuddannede eller akademikere. Den økonomiske kapital er typisk økonomiske og materielle ressourcer. Men her tilføjer Bourdieu, at økonomisk kapital kun kan blive en ressource fordi den har symbolsk værdi. Det, at der er nogle der giver det at have god økonomi anerkendelse, gør at økonomisk kapital bliver ensbetydende med magt. Den sociale kapital er de sociale netværker mellem alle former for fællesskaber. Venskaber, slægtskaber eller kontakter på jobbet. Har man høj social kapital, betyder det eksempelvis, at man i en situation som hvis man søger nyt job, hurtigt kan finde noget, da man har mange kontakter der kan hjælpe en på vej.

Bourdieu mener, at det er staten der har den vigtigste rolle når den symbolske kapital skal skabes.

Han kalder staten for en centralbank for symbolsk kapital, da det er staten der gennem eksempelvis det juridiske system og undervisningssystemet kan gennemføre det der menes at være rigtigt eller forkert. Det er også staten der gør en person til civilingeniør, lektor, pensionist, kriminel osv. staten har skabt betegnelserne og reglerne for hvornår du er hvad og den har også bestemt hvad der er godt at være og hvad der er skidt at være. Og det handler aktørerne så efter, dvs. at man anerkender en lektor mens en kriminel ingen anerkendelse får.

Habitus.

Habitus begrebet er de værdi- og normsystemer vi har. Vores habitus indeholder hvad vi hver især synes er rigtigt og forkert. Habitus er også vores kulturelle vaner eller holdningssystemer (igen, det vi synes er rigtigt og forkert, vores holdninger til alverdens problemer osv.). Vores position i samfundet, eller vores sociale baggrund bestemmer typisk vores habitus, dvs. hvordan vi handler, tænker og opfatter ting. Vi har ikke lyst til at udfordre habitus, og derfor bliver vores valg af venner og partner typisk bestemt af vores habitus. Men sker det, at vi støder ind i mennesker af en helt anden habitus end os selv, og mødet gør, at vores fordomme forsvinder, ændres vores habitus også.

Dette kalder Bourdieu for ”mønsterbrydning”, og det er det afgørende for ændring af vores habitus.

Derfor kan man konkludere, at strukturbegrebet hermed er blevet svækket. Det grundlæggende i strukturalismen er jo, at strukturen begrænser individets handlinger. Men her bliver individet ikke begrænset eller holdt tilbage, det ændrer derimod på egne holdninger, fordomme eller lignende.

Side 9

Side 9 af 25

Klasse

En klasse udgøres af individer med samme materielle baggrund og habitus. Et samfund består af en masse klasser med vidt forskellig adgang til magt. Et eksempel på forskellige klassetyper, kan være karrierekvinden i det stilfulde outfit, folkeskolelæren i Eccosko og jeans og den arbejdsløse lastbilchauffør i tøj fra Bilka. [12]

Forskellen i adgang til magt forklares her ved de materielle omstændigheder. Hele deres livsstile er forskellige fra hinanden. Bourdieu mener dog ikke som de traditionelle sociologer at det i dette tilfælde kun er de økonomiske vilkår der giver magt, men at det i lige så høj grad er kampen om symbolværdier, altså kampen om hvad der skal give prestige og anerkendelse.

Felt

Et felt, er et ”udsnit” af det sociale liv som i forvejen er struktureret. Et eksempel er det danske sundhedssystem, det er et felt, hvor en række spillere optræder. Der er læger, sygeplejersker, forskere osv. Alle disse aktører bringer forskellige former symbolsk kapital ind i feltet, og de der har den rette kapital af rigtig mængde får magt til at få en god position. Det er feltets karakter der bestemmer hvilken kapital der er vigtigst og tillægges størst værdi. F.eks. har en læge typisk en stærkere position end en sygeplejerske pga. en universitetsgrad. [13] [14]

Man kan konkludere på Bourdieu, at han ikke mener struktur og aktør kan skilles. Vi har et felt bestående af en struktur. Det er svært for de der står udenfor feltet at komme ind, hvis ikke de har den rigtige uddannelse eller lignende (kapital), derfor kan man sige, at strukturen er afgørende i dette tilfælde og bestemmer over individet. Men samtidig kan de aktører der er inde i feltet præge strukturen. De der har den rigtige kapital i feltet, er typisk også de der har magten til at forandre strukturen. Derfor er der en vekselvirkning mellem subjektet og objektet [15] (aktøren og strukturen), de er afhængige af hinanden, og man kan ikke sige at den ene har magten over den anden.

12

”Sociologi” redigeret af Heine Andersen s. 74 linje 36

13

”Sociologi” redigeret af Heine Andersen s. 75 linje 32

14

”Sociologi” redigeret af Heine Andersen, ”Pierre Bourdieu, en introduktion” af Annick Prieur & Carsten Sestoft.

15

Bourdieu kalder aktør og struktur for subjekt og objekt.

Side 10

Side 10 af 25

50’erne.

Man kan sige, at 1950’erne i bund og grund startede i 1945, da krigen sluttede. Det der var karakteristisk for 50’erne var nemlig, at det var efterkrigstiden, derfor kan man regne 50’erne som værende fra 1945 og ikke 1950, for det er nøjagtig de samme tidstypiske træk der ses.

I starten af 50’erne (45-55) var det eksistentialismen der slog igennem. Verden var absurd og uden mening, og der var ingen anden der havde ansvar for dit liv end dig selv. Tonen i tiden var meget indadvendt. Men i slutningen af 50’erne (55-60) træder modernismen frem. Man prøver som digter, at trænge endnu længere ind i mennesket, det de gamle digtere ikke beskæftigede sig med, vil man nu have frem i lyset. Ironi er også blevet almindeligt at bruge. Samfundet er blevet mere optimistisk end i starten af 50’erne, man tænker nu fremad. Gud og religion falder væk, for disse faktorer har ikke så meget at betyde mere, og man bliver nu gennem ungdommen påvirket af Amerika, hvor man har alle de nye smarte ting. [16]

Agerhønen.

- Af Martin A. Hansen (1947)^{17}

Agerhønen handler om en lille fattig familie der bor et afsides sted i et beskedent hus. De går meget op i at skjule deres fattigdom og elendighed. Historien foregår under den første store krig, og faderen har været udsendt før, derfor bliver familien meget urolig da de hører et bump mod yderdøren. Men det var ikke en indkaldelse mere, men en lille og død agerhøne. Denne lille agerhøne mætter hele familien og giver dem nyt håb for fremtiden.

Det skjulte.

Historien bliver indledt med en beskrivelse af blæsten. Den er beskrevet som træt og slidende, og den slæbte sig af sted. Den mindede om en, som nøler med at sige sandheden, men skal sige den. [18] Denne beskrivelse passer ikke kun på vinden, men også på familien. Vi får at vide, at familien gør alt for at skjule deres fattigdom, det var deres stolthed der stod på spil, børnene var altid rene og pæne, tøjet var lappet, træskoene var velholdte, udenpå var der intet at se. Men alligevel kunne de næsten ikke skjule deres fattigdom mere. ”Kun lidt byggrød. Dag efter dag. Små tallerkener, mindre

16

”litteraturens veje” af Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Gads forlag. S. 300-325

17

Teksten er ikke fra 50’erne, men 50’erne starter i bund og grund i 1945.

18

”Agerhønen” af Martin A. Hansen s. 9 linje 10.

Side 11

Side 11 af 25 og mindre. Frost og sne. Ikke skjule mer”. [19]

Maden bliver mindre og mindre, de kan ikke skjule det mere, fordi de så ville dø af sult! Familien er som vinden også trætte of slidte af at skjule, der er ingen glæde i det lille hus.

På væggen var en karbidlygte, lyset fra den var så råt og dårligt, at den afslørede alle fejlene og dermed hele sandheden om familiens tilstand. Den viste pletterne på tapetet og de slidte steder på møblerne, som man ikke ville have nogen til at se. Den bliver også sammenlignet med en skade.

Skaden kan vi almindeligvis ikke lide, da den æder småfuglenes æg og unger. Det samme gør karbidlygten, den æder alt det pæne og efterlader ulykken. Ned fra loftet hang en petroleumslampe, den var pænt pudset så messingen skinnede, men den var livløs. Familien havde ikke råd til olie til lampen, så selvom den var meget værdifuld for dem, var den også ubrugelig, for den ville ikke blive brugt til at give familien lys – den var derfor livløs (død). Den hang der bare og som der står i historien er den blevet hængt. Igen ser vi hvor ubrugelig og livløs lampen er, den er blevet hængt, den er simpelthen afgået ved døden. Man kan sige, at når man bliver hængt, bliver man kvalt. Det samme er lampens lys blevet af fattigdommen.

Tiden står stille.

Faderen læste avis. Det samme stykke om og om igen. Moderen stoppede strømper, nålen gik ind og ud og ind og ud og børnene læste i gamle ugeblade. Af dette kan man se, at familien er gået i stå.

Alting gøres om og om igen, de kan ikke komme videre. Fattigdommen har stoppet dem, blokeret deres handlinger. Ikke ment på den måde at faderen ikke kan læse næste linje i avisen, men at de aldrig kan komme videre i livet, hvis ikke der gøres noget ved fattigdommen. Men fattigdommen stopper dem ikke bare, den tærer også på deres ressourcer. Ikke kun maden bliver mindre, men f.eks. kan moderen ikke blive ved med at stoppe på de samme strømper, til sidst er de så stoppede at de er ubrugelige og vil afsløre fattigdommen. Bladene børnene læser i vil heller ikke holde evigt, de er allerede bløde og møre i papiret, og til sidst vil de også være ubrugelige.

I historien gives der et ”forslag” til hvilke udveje familien burde have. Eksempelvis kunne de sælge konkylien, billederne og petroleumslampen. Men så ville de jo blive afsløret? Disse ting er jo netop det, der skjuler deres fattigdom. Det er de eneste værdifulde ting familien ejer, og har de ikke dem mere, så vil fattigdommen blive afsløret, og de vil ikke mere have nogen stolthed. De kunne også bede menneskerne på billederne om hjælp bliver der foreslået. Men igen vil deres stolthed forsvinde, og det er det eneste de har tilbage.

19

”Agerhønen” af Martin A. Hansen s. 11 linje 25.

Side 12

Side 12 af 25

Agerhønen.

Agerhønen kommer med et bump og familien undrer sig over hvordan den lige skulle ramme døren sådan så de kunne høre det. Men der kunne ikke have været nogen med den, for der var ingen fodspor i sneen. Broderen listede sig hen til vinduet, kiggede ud og så en skikkelse større end mænd bevæge sig væk. Han vidste hvad han ville få at se. Måske har drengen set en engel, eller selveste

Gud, da skikkelsen er større end mænd, og agerhønen/gaven/hjælpen kommer når den er allermest

manglet. Agerhønen kommer også til at betyde at der sker et vendepunkt for familien, de gør aftenens måltid til et festmåltid, og bruger alle deres reserver. Dette betyder sandsynligvis, at de har besluttet sig for at gøre noget ved deres situation, eller at de bare har indset at noget må gøres.

Derfor rydder de ud i det gamle, de accepterer fattigdommen, og når de først har accepteret den, så

kan de komme videre/starte på en frisk, lægge stoltheden på hylden for en tid og bede om hjælp.

Dét at faderen henter frisk persille kan også betragtes om at de vil starte på en frisk. Man kan sammenligne med hvordan vi holder nytår, vi spiser et stort måltid og fester fordi vi nu kan starte på et nyt år og dermed starte på en frisk. Måltidet i historien kalder de også for håbets festmåltid. De håber på kort sagt på bedre tider.

Hvis skikkelsen var Gud eller en engel, så kan man også sige, at de nu er klar over at Gud er med dem og de derfor ikke mere frygter at komme videre ved at bede om hjælp. Eller at de er blevet klar over at mirakler kan ske, og de derfor har en chance, for at komme ud af deres situation. Men omvendt (mere pessimistisk), kan dette store måltid også være et symbol på den sidste nadver, da familien simpelthen ikke har mere tilbage når de er færdige, og vil dø af sult.

Agerhønen beskrives i historien som en tarveligt klædt fugl, men den bærer fornemt sin dragt. Dette betyder, at det vigtigste ikke er at tingene er pæne, men at man har indfundet sig med at det er som det er (fuglen bærer sin dragt fornemt) og accepterer det. Den bliver også beskrevet som farverig indeni, her kan man så sige, at man godt kan være ”gode” indeni selvom man ikke er noget særligt udenpå. Agerhønen kan her betragtes som et ”tegn” til familien om at de ikke skal fokusere så meget på det ydre.

Historien er eksistentialistisk, derfor vil jeg kort fortælle om eksistentialismen inden jeg forbinder historien med dette. Eksistentialismen har været her i lang tid, men den slog først rigtig igennem som en filosofisk retning omkring de to verdenskrige, mest lige efter 2. verdenskrig hvor denne novelle også er skrevet (1947). Eksistentialismen handler i bund og grund om at tage valg eller

Side 13

Side 13 af 25 spring. Alle må selv vælge deres identitet, du er ikke født til at være ond eller god, du skaber dig selv ud fra dine handlinger. Du vælger også selv om du tror på gud. Nogle eksistentialister siger at gud er død, mens andre er meget religiøse, det er også et individuelt valg. Valgene er der i øvrigt altid, selv i den værste situation har man valg. Det at vi selv vælger osv. gør også, at mennesket er frit, vi er i en fri verden, hvor vi kan gøre(vælge) hvad vi vil. Som der er skrevet i litteraturens veje så er en mand ikke fej, men han bliver fej ved gang på gang at handle fejt. Ændrer han sine feje handlinger og giver sig til at udvise mandshjerte, er han ikke længere fej [20]. Dvs. at vi er fuldstændig frie til at være den vi vil. Og vi er frie til selv at finde en mening med tilværelsen, den er ikke givet på forhånd. I den ikke religiøse eksistentialisme siger man også at eksistensen går forud for essensen. Dvs. at mennesker først eksisterer og er til, og så defineres det bagefter. Det vil så sige, at der ikke er nogen forudbestemt menneskelig natur, og at Gud derfor ikke er der til at udtænke den.

Igen viser dette, at vi selv må skabe vores menneskelige identitet. Grunden til at vi så træffer disse valg, er at hvis ikke vi gjorde, ville vi stå tilbage med en stor meningsløshed der ville gøre os bange og angste, og den eneste måde det kan undgås, er at træffe valg.

Martin A. Hansen er en kristen eksistentialist der koncentrere sig om begreberne tomhed, intethed og splittelse. Han skriver om moderne mennesker der ikke ved hvad de skal holde fast ved og om mennesker der bliver nødt til at vælge og tage stilling til tingene. Han er desuden meget religiøs. [21] [22] I denne historie ses de eksistentialistiske træk ved at der skal træffes et valg. Familien her er i problemer og mangler at træffe et valg så de kan komme ud af dem igen. Den eksistentielle holdning med, at lige meget hvor langt man er kommet ud, så er der altid valg, ses også her.

Familien er kommet meget langt ud i fattigdommen, men de har ikke truffet det valg der kan hjælpe dem ud af situationen. De har derimod valgt, at skjule problemerne og se bort fra valget, de har simpelthen ignoreret valget og derfor står de fast. Eksistentialismens holdning om at verden er uden mening og at man skal acceptere det før man selv kan skabe sin mening ses også. Familien gemmer og skjuler, og vil ikke indse at noget er galt, selvom de på bunden er klar over det. Derfor kommer de heller ikke videre, de sidder fast. Sidst i historien, da de laver festmåltidet, virker det som om de endelig har truffet et valg eller besluttet at de skal træffe et valg og dermed komme videre.

Martin A Hansens religiøsitet viser sig også her omkring måltidet. Da drengen får øje på skikkelsen der ikke laver spor i sneen, får vi indtrykket at det er noget ”guddommeligt” (metafysisk) der er

20

”Litteraturens veje” s. 302 linje 14.

21

”Litteraturens veje” s. 300-313.

22

”Litteraturens veje” af Johannes Fibiger og Gerd Lütken – Gads forlag

Side 14

Side 14 af 25 kommet til dem. Martin A. Hansen har her fået det guddommelige til at redde familien, og at blive betingelsen for at de træffer valget.

I eksistentialismen er en af grundholdningerne, at alle har et valg. Lige meget hvor slemt det står til, er der valg der kan føre én i en bedre retning. Dette viser denne historie tydeligt. Derfor kan man i forhold til ”agerhønen” sige, at den er meget aktør præget. Det er din egen skyld hvis du er kommet ud i problemer, så har du bare truffet et forkert valg. Og omvendt er det også din egen fortjeneste hvis du tjener mange penge, er sund og rask osv. Det er simpelthen aktørens ansvar at tage vare på sig selv, og ikke strukturen. Aktøren skal ikke regne med at der er nogen der kommer og redder vedkommende, aktøren må selv handle, i dette tilfælde (det eksistentialistiske tilfælde) ved at træffe et valg.

Bipersonerne (et uddrag).

- Af Peter Seeberg (1956)

”Bipersonerne” handler om livet i en tysk arbejdslejr under krigen. Hvordan personer kommer til og ikke får noget egentligt forhold til hinanden, da de regner med at være hurtigt ude igen. Den handler ikke så meget om selve krigen, da man i denne historie følger forskellige personer der lever og arbejder i lejren og ikke færdes så meget udenfor. Man får et meget godt indblik i arbejdernes liv og deres forhold til omverdenen.

Mens der i ”agerhønen” fokuseres på den eksistentialistiske synsvinkel med at man skal træffe valg, fokuserer Peter Seeberg mere på at fremhæve den eksistentialistiske verdens grundtræk. Det at verden er ligegyldig, absurd og uden mening er noget han arbejder med i mange af hans historier.

Også det, at personerne gøres fremmede, anonyme og uden egentlig identitet er noget der træder meget frem i hans litteratur. Fremmedgørelsen er i Seebergs historier et eksistentialistisk vilkår man bare må acceptere før hver enkelt menneske kan skabe en mening i deres liv. [23]

Uden identitet.

Man ser tydeligt i denne historie, at den bygger på eksistentialismen. Vi starter ud med, at høre om nogle fremmede arbejdere der ventes på. ”selvfølgelig brugte de al den tid, de kunne, på at komme

                                      24
frem, sandsynligvis kørte de til forkert station”

her ses ligegyldigheden med alting. Arbejderne har

23

”Uddrag af Bipersonerne” fra ”50’erne” af Vibeke Blaksteen og John Svane Jakobsen s. 100

24

”Uddrag af Bipersonerne” fra ”50’erne” af Vibeke Blaksteen og John Svane Jakobsen. linje 3 s. 101

Side 15

Side 15 af 25 en manglende respekt og er tilsyneladende ligeglade med hvornår de ankommer og med dem der venter dem. Arbejderne i lejren er også blevet meget fremmedgjorte. Man hører om Schulze, der tog imod de nye. Han sagde, at man dog måtte holde menneskene rene og give dem mad. Med den

udtalelse har han her reduceret menneskene/arbejderne ned til noget der minder om dyr (arbejdsdyr)

der skal passes og fodres, eller en maskine, der skal smøres engang i mellem og have brændstof.

Der ses ikke et menneske til menneske forhold mellem arbejderne og Schulze (som tilsyneladende er en slags leder), men et menneske til dyr forhold. Dermed er arbejderne blevet uden identitet. Man skelner mellem arbejderne i lejren på samme måde som man skelner mellem en flok får. Når man kalder de nyankomne for ”de nye” bliver de også reduceret ned til skabninger uden identitet. Da Ackermann præsenterer de to nye der skal sove på hans værelse, bliver de præsenteres som ”den gustne” Gustave og ”den mørke” Tristan. Navnene bliver nævnt til sidst som om de var det underordnede, og det vigtige var tillægsordene han satte foran. På den måde er arbejderne også i hinandens øje blevet reduceret til ting, der er ingen kontakt. Igen kan man se hvordan de skelnes mellem arbejderne ligesom får, ”det grå” kunne man sige om et får, og i historien siger man jo ”den gustne og den mørke” om Gustave og Tristan.

Man har simpelthen ingen indbyrdes forhold i denne lejr, arbejderne er reduceret til identitetsløse skabninger uden interesse for hinanden eller den verden de lever i.

Noget andet der er værd at lægge mærke til er en situation hvor franskmanden Petit har været hos direktøren og bede om urlaub som han siger. Petit ved tilsyneladende ikke at det er direktøren han har talt med, da han bliver ved med at betegne ham som en rar mand. ”Det fremmede ansigt sagde allerede: Gå! Meget høfligt, overordentlig høfligt” [25]

Igen bliver direktøren ikke kaldt ved sin rigtige titel, men bliver til noget ukendt. Det at han betegnes som et fremmed ansigt viser jo også, at Petit ikke aner hvem han er. Dette er ligegyldighed, situationen viser, at Petit ikke gider tilpasse sig stedet og vide hvem han arbejder for, han arbejder bare og venter på at komme hjem som alle de andre.

Der foregår midt i historien en scene, hvor personerne Heinrich og Sim taler sammen. De taler om hvad der står i avisen, kommer med korte spørgsmål og korte svar, de taler ikke om noget personligt eller noget dybere. Eksempelvis: ”bruger du sukker?” ”Nej” sagde Sim. ”Nu ikke af beskedenhed,

vel?”^{26}. Men til sidst spørger Sim ind til hvorfor Heinrich ikke tager sin invaliderente, det bliver

kort besvaret, og det er så det der afslutter samtalen. Det personlige er ikke noget de kan lide at tale

25

”Uddrag af Bipersonerne” linje 13 s. 104 fra ”50’erne” af Vibeke Blaksteen og John Svane Jakobsen

26

Uddrag af Bipersonerne” linje 30 s. 104 fra ”50’erne” af Vibeke Blaksteen og John Svane Jakobsen

Side 16

Side 16 af 25 om i historien, og det gør dem også til nogle meget anonyme mennesker, da man sjældent får noget konkret viden om den enkelte person, andet end om det er en franskmand, Hollænder eller lignende.

Den absurde verden.

Verden udenfor lejren, er i historien heller ikke noget ved. Et regnvejr bliver beskrevet med dråberne der løb sørgmodige ned ad ruden, dette fortæller om en trist stemning. Videre bliver det omkringliggende beskrevet: ”på vejen stod store pytter i den hullede asfalt, pigtråden glimtede blank. Bondehuset og møllen og ruinen i friluftsterrænet var næsten borte i regnen, bagved så man lige konturerne af de meterhøje pigtrådshegn omkring russerlejren, trætårnene, hvor en vagtpost

vandrede frem og tilbage med geværet stikkende op under regnkappen.”^{27} Disse triste ord som,

hullet asfalt, pigtråd, regn og gevær er med til at vise hvor absurd verden er og hvor ligegyldig den bliver når alting er trist og gråt.

Man kan koble denne historie sammen med eksistentialismen på mange måde. Først og fremmest tager historien fat i det anonyme og identitetsløse menneske, der ikke har (og ikke er interesseret i) relationer til de personer vedkommende omgiver sig med, og har en gennemgåede ligegyldighed svævende over sig. Som historiens titel også siger, så er de bipersoner alle sammen, der findes ingen hovedperson et sådant sted, for ingen tør stå frem og skille sig ud, de er alle anonyme.

Vi ser også et billede af den meningsløse grå verden, disse individer befinder sig i. Man kan sige, at individerne i historien, i forhold til den eksistentialistiske tankegang, ikke har accepteret tilværelsen endnu. De går rundt, uden at overveje, at lære hinanden at kende eller finde ud af, hvad det er for et sted de er havnet. De vil simpelthen ikke acceptere situationen, derfor kan de heller ikke komme videre og finde en mening med tilværelsen.

I forhold til aktør/struktur forholdet, ses det også klart, at historien er aktørpræget. Det er aktøren

(det enkelt individ) der her må tage initiativ. Man må selv skabe sin identitet og finde en mening med tilværelsen siger eksistentialismen, og for at man kan gøre det må man først acceptere sin situation. Det gør aktørerne ikke i denne historie, de går rundt og overser virkeligheden, de venter og venter på noget bedre i stedet for at indse hvad der sker i deres liv på daværende tidspunkt.

Derfor kommer de ingen veje, finder ingen mening og finder ikke glæde i deres liv.

27

Uddrag af Bipersonerne” linje 9 s. 102 fra ”50’erne” af Vibeke Blaksteen og John Svane Jakobsen

Side 17

Side 17 af 25

Det ukendte træ.

- Af Villy Sørensen (1953)

Det ukendte træ er en novelle om en meget dygtig Gartner der går og passer kongens have. Denne gartner har en søn, det forventes, af sønnen, at han overtager faderens post engang, men sønnen bliver ikke videre glad af blomsterne, græsset osv. som faderen gør. En dag klatrer sønnen op i et mystisk og ukendt træ som ikke engang faderen kendte navnet på. Det ender med at sønnen ikke kan komme ned igen. Og efter mange forsøg fra faderen, fælder han træet, og sønnen falder ned og brækker halsen.

Et opgør.

Denne novelle viser tydeligt et opgør med det traditionelle samfund. Det forventes af sønnen, at han skal blive en dygtig gartner som sin far, men selvom drengen var kvik til at lære, gik han altid og var misfornøjet. Dette viser, at drengen ikke bare accepterer, at han skal være gartner. Han har en holdning til det, en negativ holdning. Dette kan også tolkes som grunden til, at han vælger at kravle op i træet mod sin fars ordre. Han vil bryde rammerne og bestemme selv. Derved kommer det moderne samfund frem, man går ikke længere i sine forældres fodspor, men man bestemmer selv sin retning.

Det nye vs. Det gamle.

I historien er der to forskellige syn på træet. Det første er sønnens. Han ser træet som noget spændene og godt. Han bliver glad af at sidde i træet, det skræmmer ham ikke ”det er det samme,

                              28
gamle far, jeg sidder dejligt heroppe”

. Faderen derimod er meget skræmt af træet. Det der gjorde ham allermest nervøs var, at han, den dygtige gartner, ikke kendte dets latinske navn, og bare kaldte det ”Arbor incognita” som betød noget i retning af at navnet var ukendt. Træet kan her ses som et symbol på ”det nye”. Faderen er bange for at de gamle traditioner (eks. Sønnen overtager faderens erhverv) skal forsvinde og at det nye og ukendte skal overtage, mens den unge søn går mod det ukendte med glæde og uden frygt. I modernismen, var det typisk de unge (den nye generation) der kom med det nye. Især amerikaniseringen gik gennem de unge. I Amerika var ungdommen længere fremme, de havde egne meninger, de gjorde hvad de ville, og lod ikke forældrene bestemme. En hel ny aldersgruppe opstod også, teenagerne. De var nogle rigtige bøller, da de brød med normerne og

28

”Sære historier” af Villy Sørensen s. 29 linje 12.

Side 18

Side 18 af 25 ikke ville finde sig i hvad deres forældre sagde til dem. Derfor kan man i denne tekst sige, at sønnen er den der tager imod det nye. Han går imod sin fars vilje og hilser det nye og ukendte (træet) velkommen. Noget der også kendetegner modernismen, er at man er bange for kaos, og vil helst have orden. Faderen er bange for at det nye skal komme og skabe uorden og kaos og simpelthen bare ødelægge det gamle, der allerede er orden i.

Ironien.

I modernismen opstod også ironien i. især Villy Sørensen benytter sig af dette. Det ses også i denne historie. Eksempelvis da kongen er kommet på besøg ude i hans have ”Ak, herre konge, svarede den gamle med tårer i øjnene, han klatrer i træerne fra morgen til aften, jeg har aldrig et roligt

øjeblik, han har allerede én gang brækket sig sin hals”^{29}. Ironien ligger i, at man jo ikke overlever

hvis man brækker sin hals, og samtidig faldt sønnen også ned i jorden, faderen vandede jorden og et nyt træ med sønnen på skød op. Dette kan også tolkes som, selvom sønnen faldt, så giver han ikke op. Træet kan ses på som, at det nye altid kommer på et tidspunkt, man kan ikke udskyde det for altid. Tiden kan man ikke løbe fra, og det er det faderen udtrykker at han vil. Han kan som sagt ikke lide træet, men kan ikke fjerne det, da det er meget sjældent. Omkring faderen ses der også en ironi.

Han bliver ved og ved med at råbe efter drengen at han skal komme ned ”du dumme dreng, råbte gartneren med vred stemme, når det bliver frost og kronen bliver tom for blade, falder du jo ned og

brækker din hals”^{30}. Han indser ikke, at drengen er af en nyere generation, og derfor tager imod det

nye, han vil ikke have at drengen skal bryde med de traditionelle mønstre, også selvom drengen er lykkelig i hans nye situation og ikke var det i den gamle. Måske er faderen bange for at sønnen skal lide nederlag, ved at gå det nye i møde. Han udtrykker det her, ved at sige, at sønnen ”brækker sin hals”. Da faderen havde fældet træet, ynkedes folket, da han havde blomster i håret som de sindssyge, og så blev han sendt til mentalundersøgelse. Denne episode er også meget ironisk. De tror han er sindssyg bare fordi han har blomster i håret, de ynkedes over ham, dette er også ironisk.

”hør han synger endnu, sagde han til alle de mennesker der kom forbi, og de nikkede, mens de så skråt ned i jorden og holdt læberne tætte mod hinanden. Igen ses faderen på med ironi, han ses nu på af resten af befolkningen, som en der har en skrue løs.

I forhold til Aktør/struktur, er teksterne fra modernismen også meget aktør-prægede, som de

eksistentialistiske tekster. I modernismen er gud død, og man må klare sig selv. Derfor er man

29

”Sære historier” af Villy Sørensen. S. 30 linje 28.

30

”sære historier” af Villy Sørensen S. 29 linje 14.

Side 19

Side 19 af 25 meget bange for at noget skal gå galt, eller være i uorden. I denne tekst ser man det aktør-prægede hos sønnen. Han tager selv vare på sit liv og går i en anden retning end sin fader, han bestemmer selv hvad han vil, dog er han ikke er bange for det nye. Strukturen og den gamle måde at leve på ses i faderen, på den måde, at han helst følger traditionerne og aldrig bryder dem (samfundets normer).

Hans ”livs-skema” er lagt på forhånd. Hans historie er skrevet, mens sønnen selv vil skrive sin.

Faderen er et symbol på alt det gamle (traditioner), og på en måde er han også en kritik af det, da vi opfatter faderen som en smule skør (Pga. ironien). Sønnen er derimod den nye generation, ham opfatter vi eksempelvis som kvik og derfor som noget positivt.

Struktur/Aktørs betydning for det moderne individ.

Den sociale arv.

Et område hvor begreberne får stor betydning, er omkring den sociale arv. Før i tiden, i det traditionelle samfund var man typisk traditionsbundet. Hvis din far var håndværker, var det ganske normalt at også du voksede op og blev håndværker. Og hvis man var den ældste søn på gården, skulle man overtage denne, eller hvis man var søn af en forretningsdrivende var det naturligt at man overtog forretningen. [31] Det var familien og forældrene der bestemte over børnene. Det med, at man måske havde lyst til at lave noget andet, var ikke noget man beskæftigede sig med. Derfor kan man sige, at historien om den enkelte allerede var blevet fortalt. I det moderne samfund er sådanne traditioner uacceptable. I dag reflekterer og problematisere vi over traditionerne, vi sætter også spørgsmålstegn ved dem. Vi vælger nu selv om vi vil følge traditionerne, eller om vi vil noget helt andet. Så i det moderne samfund, fortæller vi selv vores historie. [32]

Denne moderne holdning, kender vi også fra Giddens. Han mener, at den enkelte er blevet mere fri, pga. den aftraditionalisering der er sket. Han siger også, at det enkelte individ er selvrefleksivt, altså at det hele tiden spejler sig i sin omverden, da der ikke mere er traditioner og selvfølger. [33] Derfor bliver den sociale arv opløst. Vi er frie til at gøre hvad vi vil, og vi har en masse muligheder. I dette tilfælde, kan det moderne individ ikke længere bruge undskyldningen med den sociale arv, hvis de eksempelvis ikke er kommet nogen steder i livet, eller ikke har opnået hvad de drømte om. Dog mener Giddens også, at strukturen har noget at sige. For når en agent handler, vil det altid have en struktur i baghovedet, altså regler om hvordan man færdes i forskellige miljøer. Denne struktur er

31

”Sociologi” af Morten Hansen Thorndal, Columbus. S. 24. ”at fortælle eller få fortalt sin historie” linje 12.

32

”Sociologi” af Morten Hansen Thorndal, Columbus. S. 24-25. ”at fortælle eller få fortalt sin historie”

33

”Sociologi” af Morten Hansen Thorndal, Columbus. S. 29 ”at fortælle sin egen historie – en teoretisk ramme”

Side 20

Side 20 af 25 ikke noget agenten bevidst har valgt at have. Derfor udrydder Giddens dog ikke helt begrebet ”den

                                    34
sociale arv”, han er blot meget aktør-præget.

Bourdieu står i forhold til Giddens mere inde for at ”den sociale arv”. Han siger, at vi har felter, som er meget svære at komme ind i hvis ikke man har den rigtige kapital (du kan ikke blive læge bare fordi du har økonomisk kapital). Samtidig mener han, at vi er delt op i klasser med forskellig grader af magt. Den arbejdsløse lastbilchauffør og karrierekvinden har ikke samme grad af magt [35].

Karrierekvinden har mere magt end lastbilchaufføren, da hun ved hvordan hun skal få den. Et eksempel på dette: en gymnasielærers datter vil typisk have større chancer for at blive succesfuld end en smeds datter. Hvorfor det? jo, det er fordi, at gymnasielærerens datter er vokset op i et hjem hvor der bliver talt om de ting der gør en person succesfuld. Gymnasielæren har opnået et godt job, som der er meget status i, og han har via sin uddannelse lært en masse. Når han så sidder ved spisebordet med sin familie, og taler med sin kone, er det ikke overfladiske ting de taler om, han har en stor viden og uden han er klar over det, taler han om ”klogere” (mere intelligente) emner end hvad den mere uvidende lastbilchauffør ville gøre. Dette hører datteren på hver dag, og på den måde opsnapper hun ubevidst viden. Datteren har også set, hvad det var der gjorde hendes far så succesfuld, og hvad der skulle til for at give ham det job han fik. Hvis hun vil det samme, kan hun bare kopiere hvad faderen gjorde. Hun skal ikke ind og undersøge det hele, og hun bliver ikke overrasket eller chokeret over noget, da hun jo allerede ved hvad hun går ind til. Omvendt kan der være større barrierer for smedens datter, da hun aldrig har lært hvordan man bliver succesrig. Hun er simpelthen vokset op det ”forkerte” sted. Derfor mener Bourdieu, at den sociale arv spiller en stor rolle for det moderne individ. Men samtidig siger han også, at de med den rigtige kapital i vedkommendes felt kan ændre på strukturen. Smededatteren kan jo i princippet godt blive en succesfuld smed, og da hun i sit ”smede” felt har den helt rigtige kapital, kan hun ændre dette felts struktur. Så aktøren har også en lille smule at sige, men Bourdieu er overvejende struktur-præget.

Ideologier.

De aktør-prægede og de struktur-prægede har hver deres holdninger eller tegn der viser, at de er lige netop det ene eller det andet. Eksempelvis mener Giddens (hælder til aktør-præget) at individet er frit og selv kan vælge hvad de vil, og dermed også leve som de vil. Da vi har så mange valg,

34

Jeg bruger ordet ”aktør-præget” en del. Jeg opfatter at være ”aktør-præget” på den måde, at man står inde for at det er aktøren der styrer strukturen osv. Det samme gælder for ”struktur-præget”, det er de der står inde for at strukturen styrer

aktøren. Ordet ”aktør eller struktur-orienteret” er lidt det samme.
35

Se under ”Pierre Bourdieu og aktør/struktur”

Side 21

Side 21 af 25 betyder det også, at vi alle har samme muligheder for at skabe succes. Et kendetegn på at

noget/nogen er aktør-prægede er også, at de mener, at det er aktørerne der skaber strukturen. Derfor

minder det, at være aktør-præget, meget om at være liberalist. En liberalist har den holdning, at vi alle er frie til at gøre hvad vi vil og at vi alle har lige muligheder for at skabe vores liv. Der er f.eks.

lige muligheder for at komme på universitetet, da alle har friheden til at vælge dette. Liberalismen kæmper også for en begrænset statsmagt, da det er individet der skal bestemme over sig selv, og ingen andre. Dette er også et lighedstegn med de aktør-prægede. De mener, at individet bestemmer over samfundet (i dette tilfælde kan samfundet sættes lig med staten) og dermed kan dette føres hen til liberalisterne, der siger, at det er individet der skal være i fokus og ikke staten. man kan sige, at liberalisterne handler ud fra hvad de aktør-prægede mener, er rigtigt. F.eks. mener Giddens, at individet er frit og kan leve som det vil. Liberalisterne siger ”ja, det er rigtigt”, og går så ud og kæmper for, at individet ikke mister denne ret, ved at passe på, at staten (strukturen) ikke bliver for stor.

Omvendt har vi de struktur-prægede, der holder fast ved, at strukturen bestemmer hvordan aktøren handler. Bourdieu (hælder til struktur-præget) mener, som skrevet i sidste afsnit, at den sociale arv spiller en stor rolle i samfundet, da ikke alle har samme muligheder for at opnå succes. Dette genkendes også i socialismen. En socialist mener heller ikke at alle mennesker er ligestillede, da alle er vokset op forskellige steder. Derfor mener socialisten, at de der ikke er så godt stillede, skal hjælpes af staten (strukturen). Socialisten gør derfor det samme som liberalisten gør, og siger ”ja, strukturen bestemmer over individet” og derfor mener de også, at de svage skal hjælpes, da det forholder sig sådan at individet er den svage, og strukturen den stærke. Staten skal også være stor i en socialists øjne, for så kan alle blive hjulpet, og der kan kæmpes for at alle kan blive lige.

De to ideologier, socialismen og liberalismen, har hver især sagt ja til henholdsvis den aktør-prægede mening og den struktur-prægede mening. De siger, ”ja, sådan er samfundet” og så handler de ud fra det. I forhold til de to eksistentialistiske tekster kan man også fremhæve noget interessant der. De to tekster er meget aktør-prægede og det er sjovt, da eksistentialismen var udbredt i starten af 1950’erne og vi i Danmark lige midt i dette tidspunkt, havde en liberalistisk regering

(statsminister Erik Eriksen ).^{36}

Man kan også se på et emne som lighed og ulighed. Bourdieu mener eksempelvis, at vi lever i et samfund med hierarki, hvor ressourcerne er ulige fordelt. Det man kæmper om, er at være højt oppe i hierarkiet. Igen mener han, at nogle har bedre chancer end andre for at opnå denne magt til at

36

http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=49&n=1&d=1262&s=1&str=stor

Side 22

Side 22 af 25 komme højt op. Giddens siger jo, derimod at vi skal fortælle vores egen historie. Traditionerne er væk og derfor har vi frihed til at gøre hvad vi vil, dvs. at vi er lige. Giddens benægter dog ikke at der kan være et hierarki osv. men han vil nok sige, at det forholdsvist er individets egen fortjeneste om det er oppe eller nede i hierarkiet. [37]

Familiens rolle.

Igennem tiden, har familien ændret sig drastisk. Vi starter ud med en landbrugsfamilie, hvor både kvinder og mænd hjalp til med at producere (arbejde) og reproducere (opdrage og passe børnene), reproduktionen foregik i hjemme, mens produktionen også foregik omkring eller tæt på hjemmet.

Man arbejdede med fiskeri eller landbrug, hver lille familie havde deres, som de arbejdede med.

Når vi så går over til industrisamfundets familie, blev produktionen flyttet væk fra hjemmet.

Eksempelvis ved, at mændene begyndte at arbejde på fabrikker. Kvinderne fik derfor den rolle, der gjorde at de selv skulle tage sig af reproduktionen derhjemme, mens mændene tog sig af produktionen. Dette gjorde også, at der kom et skel mellem det private og det offentlige.

I det moderne velfærdssamfund er også reproduktionen flyttet ud af huset. Børnene bliver helt fra små, puttet i vuggestuer og børnehaver, mens begge forældre er ude at arbejde (producere). [38] Af dette kan udledes, at strukturen har taget mere og mere over familien. Vi starter med en familie, der ikke hjælpes af noget udefra. En meget selvstændig familie, der selv producerer og reproducere.

En aktør-præget familie. Efterfølgende bliver produktionen flyttet ud og et ”samfund” opstår, man arbejder sammen, får ordrer, og bliver mindre selvstændig. Altså er samfundet blevet lidt mere struktur-præget. Vi når så op til der hvor vi står nu, både reproduktionen og produktionen sker i det offentlige, hvor strukturen er over det hele, og der ikke er noget du selv har magten over. Der er typisk altid nogle der bestemmer over dig på arbejdet og strukturen gør, at det er begge forældre der arbejder og dermed sætter strukturen også dit barn i vuggestue og børnehave. Vi er altså kommet fra et aktør-præget landbrugssamfund til et moderne struktur-præget samfund. Men omvendt kan man også se på landbrugssamfundet som værende det struktur-prægede og det moderne samfund som det aktør-prægede. Der var i landbrugssamfundet mange traditioner og ”regler”. Man fulgte altid traditionerne og reglerne, da der var noget man gjorde, og noget man bare ikke gjorde. Disse regler er skabt af strukturen, og fordi bonden arbejde med dem i baghovedet (de styrede ham), kan man sige, at samfundet var mest præget af strukturen. I det moderne samfund er der ganske vist mange der bestemmer over en, men de gamle traditioner og normer er ved at forsvinde. Som Giddens siger,

37

”Sociologi” af Morten Hansen Thorndal, Columbus. S. 177-179 og 183-186

38

”Sociologi” af Morten Hansen Thorndal, Columbus. S. 19-21

Side 23

Side 23 af 25 så bestemmer du selv hvad du vil, vil du være leder, chef eller selvstændig, så kan det også opnås.

Derfor kan det moderne samfund også opfattes som et meget aktør-præget samfund.

Der kan konkluderes, at aktør/struktur ikke kan undgå at præge det moderne individ. Individet er

dog ikke altid klar over det, da det bare ser disse træk som udvikling. Eksempelvis er vi ikke klar over, at vi med vores egne holdninger giver udtryk for at være enten mest aktør-prægede eller struktur-prægede. Vi tænker heller ikke over at man som politikker faktisk også arbejder med

struktur/aktør via. Sin ideologi (og igen personlige holdninger). Vi ser ikke på verden med de
samme øjne, og en af grundene til dette, er netop at vi ikke er enige om hvilken måde struktur/aktør

påvirker os. Giddens er eksempelvis mest aktør-præget mens Bourdieu er mest struktur-præget, disse to har vidt forskellige opfattelser af hvordan samfundet er pga. deres holdning til begreberne

struktur/aktør.
Derfor vil vi altid blive påvirket af struktur/aktør, fordi disse begreber faktisk er med til at danne en

grobund for hvordan vi alle ser på verden.

Side 24

Side 24 af 25

Konklusion.

Man kan konkludere på denne opgave, at begreberne Struktur/Aktør er meget forskelligt opfattet.

Der er mange teorier om hvilket begreb der styrer det andet, eller at begreberne arbejder sammen.

Giddens og Bourdieu mener jo eksempelvis at begreberne ikke kan skilles fra hinanden, som man traditionelt gør. Alle samfundsteoretikkere har deres helt egen teori om dette emne, og derfor kan man ikke bedømme, at noget er rigtigt og noget andet er forkert.

Man kan også finde begreberne i tiden. Eksempelvis har jeg arbejdet med tekster fra 1950’erne, og her ses det tydeligt, at individet i denne periode er blevet sat i centrum og skal være den uafhængige og stærke, ”gud er død” så man må nu til at klare sig selv. Så denne tidsperiode er meget Aktør-præget. I andre tidsperioder kan man have været struktur-præget. Også det moderne individ kan blive påvirket af begreberne, nok mere indirekte, da vi ikke som sådan lægger mærke til det i hverdagen. Vi bliver som sagt påvirket gennem begrebernes tilgang til emnerne social arv og ideologier.

Faktisk kan man konkludere, at alle ubevidst tager stilling til begreberne hele tiden, da de findes både i tiden (eksempelvis 50’erne var aktør-præget) og i hvordan vi handler. Handler vi aktør-orienteret, så handler vi typisk selvstændigt, mens vi hvis vi er struktur-orienteret handler ud fra nogle betingelser.

Side 25

Side 25 af 25

Litteraturliste:

Bøger:

”Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker” af Lars Bo Kaspersen, Hans Reitzels forlag

”klassisk og moderne samfundsteori” af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, Hans Reitzels forlag

”Pierre Bourdieu, en introduktion” af Annick Prieur & Carsten Sestoft, Hans Reitzels forlag ”Sociologi” redigeret af Heine Andersen, Hans Reitzels forlag

”litteraturens veje” af Johannes Fibiger og Gerd Lütken, Gads forlag

”Agerhønen” af Martin A. Hansen, Gyldendal

”50’erne” af Vibeke Blaksteen og John Svane Jakobsen

”Sære historier” af Villy Sørensen, Gyldendal

”Sociologi” af Morten Hansen Thorndal, Columbus

Internet:

http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=49&n=1&d=1262&s=1&str=stor
http://www.leksikon.org/art.php?n=1849