SRP om bysociologi i Dansk A og Samf A

Indledning

I bysociologi arbejdes der med forståelsen af byen og den menneskelige interaktion heri. Denne opgave vil fokusere på den senmoderne by, der som udfald af den kraftige urbanisering, har resulteret i en markant ændring på hvordan færdende individer interagerer med hinanden i de nyopståede byrum. Opgaven vil behandle problematikken om, hvorvidt Århus Ø fungerer eller vil komme til at fungere som et offentligt byrum, der indbyder til menneskelig interaktion. Der redegøres dermed for forskellige sociologiske teorier, af henholdsvis Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, med fokus på at kunne forklare hvilken rolle det urbane menneske har i den senmoderne by, samt hvordan forskellige byrum påvirker individets måde at interagere med fremmede på. Endvidere vil der blive foretaget en analyse af Katrine Marie Guldagers noveller ”En skilsmisse historie” og ”Nørreport” fra hendes novellesamling København, samt digtet ”Gennem byen en sidste gang” af Dan Turéll, med fokus på karakterernes handlinger i det offentlige byrum. Slutteligt diskuteres det på baggrund af Bauman og Giddens teorier, samt bysociologisk teori af Jane Jacobs og Richard Sennet, hvorvidt Århus Ø fungerer, som et offentligt byrum der indbyder til menneskelig interaktion. Diskussionen tager udgangspunkt i forskellig empiri fra diverse avisartikler omhandlende problematikken om Århus Ø, samt de analyserede litterære værker, der afspejler den oplevede interaktion som forfatterne i værkerne udtrykker. Disse værker bruges til at perspektivere de bysociologiske teorier, som behandles i opgaven

Redegørelse

Aktør-struktur konflikten

Anthony Giddens er i nyere tid en af de mest anerkendte sociologer, og han har gennem sin lange karriere været med til at danne grundlaget for den samfundsvidenskab, vi har kendskab til i dag. Anthony Giddens udarbejder i starten af 70’erne og helt frem til midten af 80’erne en af hans mest centrale teorier nemlig strukturationsteorien.

Ifølge Giddens indeholder den klassiske såvel som den moderne samfundsvidenskab en række problemstillinger. Han hævder, at den samfundsvidenskab vi tidligere har kendt til, indeholder modstridende modsætninger, når det omhandler opfattelsen af samfundets identitet. Modsætningen er et skel mellem overbevisningen om, at samfundet på den ene side konstitueres af helheden af individers handlinger, og at samfundets struktur på den anden side udgøres uafhængigt af individers handlinger. Dette beskriver Giddens som Aktør- Andersen, s. 425 struktur-modsætningen.

Den ene gruppe består af teorier, der betragter samfundet som et system, der mere eller mindre ignorerer aktørens handlende betydning. Denne gruppe er bestående af de samfundsvidenskabelige retninger som: funktionalismen, strukturalismen og dele af marxismen.