SRP om bysociologi i Dansk A og Samf A

Side 1

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

1

Bysociologi

Abstract

This paper examines sociology focusing on human interaction in the city. Today, the post-modern city consists of many urban open spaces, which do not invite human interaction. This examination will represent a presentation of theories by Anthony Giddens and Zygmunt Bauman. These theories will be focusing on the role of the individual in the city and the creation of the anti-social spaces, which do not invite human activity and interaction. Furthermore, the examination presents an analy-sis of the poem “Gennem byen en sidste gang” written by Dan Turéll, and the short stories “Nørre-port” and “En skilsmisse historie” from the collection of short stories “København”, written by Kat-rine Marie Guldager. Lastly, it is discussed whether “Århus Ø” can serve as a functional urban space consisting of human interactions. The discussion is based on the literary works and is sup-ported by different sociological theories by sociologists such as Anthony Giddens, Zygmunt Bau-man, Jane Jacobs and Richard Sennett. Finally, it is concluded, due to large individualization and segregation that it will be difficult for “Århus Ø” to be functional unless an urban open space is being created which fulfill the requirements for human interaction.

Side 2

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3 Redegørelse .......................................................................................................................................... 3 Aktør-struktur konflikten ................................................................................................................. 3 Strukturationsteorien ........................................................................................................................ 4 Flydende modernitet ............................................................................................................................ 5 Den menneskelige interaktion i byrummet ...................................................................................... 5 Offentlige rum .................................................................................................................................. 6 Analyse................................................................................................................................................. 8 Litterær analyse af Katrine Marie Guldagers ”Nørreport” .............................................................. 8 Litterær analyse af Katrine Marie Guldagers ”En skilsmisse historie” ........................................... 9 Litterær analyse af Dan Turélls ”Gennem byen en sidste gang” ................................................... 12 Perspektivering............................................................................................................................... 14 Århus Ø .............................................................................................................................................. 15 Konklusion ......................................................................................................................................... 20 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 21

Side 3

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

3

Indledning

I bysociologi arbejdes der med forståelsen af byen og den menneskelige interaktion heri. Denne opgave vil fokusere på den senmoderne by, der som udfald af den kraftige urbanisering, har resulte-ret i en markant ændring på hvordan færdende individer interagerer med hinanden i de nyopståede byrum. Opgaven vil behandle problematikken om, hvorvidt Århus Ø fungerer eller vil komme til at fungere som et offentligt byrum, der indbyder til menneskelig interaktion. Der redegøres dermed for forskellige sociologiske teorier, af henholdsvis Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, med fokus på at kunne forklare hvilken rolle det urbane menneske har i den senmoderne by, samt hvordan for-skellige byrum påvirker individets måde at interagere med fremmede på. Endvidere vil der blive foretaget en analyse af Katrine Marie Guldagers noveller ”En skilsmisse historie” og ”Nørreport” fra hendes novellesamling København, samt digtet ”Gennem byen en sidste gang” af Dan Turéll, med fokus på karakterernes handlinger i det offentlige byrum. Slutteligt diskuteres det på baggrund af Bauman og Giddens teorier, samt bysociologisk teori af Jane Jacobs og Richard Sennet, hvorvidt Århus Ø fungerer, som et offentligt byrum der indbyder til menneskelig interaktion. Diskussionen tager udgangspunkt i forskellig empiri fra diverse avisartikler omhandlende problematikken om Århus Ø, samt de analyserede litterære værker, der afspejler den oplevede interaktion som forfatter-ne i værkerne udtrykker. Disse værker bruges til at perspektivere de bysociologiske teorier, som behandles i opgaven

Redegørelse

Aktør-struktur konflikten

Anthony Giddens er i nyere tid en af de mest anerkendte sociologer, og han har gennem sin lange karriere været med til at danne grundlaget for den samfundsvidenskab, vi har kendskab til i dag.

Anthony Giddens udarbejder i starten af 70’erne og helt frem til midten af 80’erne en af hans mest

                                    1
centrale teorier nemlig strukturationsteorien. Ifølge Giddens indeholder den klassiske såvel som

den moderne samfundsvidenskab en række problemstillinger. Han hævder, at den samfundsviden-skab vi tidligere har kendt til, indeholder modstridende modsætninger, når det omhandler opfattel-sen af samfundets identitet. Modsætningen er et skel mellem overbevisningen om, at samfundet på den ene side konstitueres af helheden af individers handlinger, og at samfundets struktur på den anden side udgøres uafhængigt af individers handlinger. Dette beskriver Giddens som Aktør-

1

Andersen, s. 425

Side 4

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

4

                    2
struktur-modsætningen. Den ene gruppe består af teorier, der betragter samfundet som et system,

der mere eller mindre ignorerer aktørens handlende betydning. Denne gruppe er bestående af de samfundsvidenskabelige retninger som: funktionalismen, strukturalismen og dele af marxismen.

Den modsatte gruppe består af teorier, der hævder at aktørernes handlinger alene repræsenterer

samfundet. De fremsætter dermed, at der i samfundet ikke eksisterer systemer/strukturer uafhængigt

af aktørernes handlinger. Modsat strukturteorierne anser de handlingssociologiske teorier, aktøren og dets handlinger for værende så centralt, at de har svært ved at inkorporere nærværelsen af sam-

                       3
fundets strukturer/systemer. De to teoretiske kategorier kontrasterer altså hinanden i svaret på,

hvorvidt det er muligt for det enkelte individ at skabe sin egen identitet, og hvor meget der er af-gjort på forhånd i forhold til, hvilke strukturer man er bundet til.

Strukturationsteorien

Det er netop denne konflikt, som Giddens også omtaler som dualismen mellem aktør og struktur^{4},

han prøver at gøre op med i strukturationsteorien. Giddens mener, at det er direkte forkert at se ak-tør og struktur som to individuelle faktorer, der i sociologien hidtil har taget afsæt i, at det enten er strukturen eller aktøren, der er afgørende for samfundet. Derimod mener han, at man må se aktør og struktur som en helhed, der ikke kan fungere hver for sig. Strukturen bliver derved midlet og resul-

                                                                             5
tatet af aktørens handlinger. Denne sammenhæng benævner Giddens også som: strukturdualitet.

Giddens gør i strukturationsteorien brug af fire centrale begreber, der kan forklare denne struktur-

dualitet. Agenten/aktøren er det individ, der agerer i strukturen. Dernæst er det centralt at beskrive

det, som Giddens kalder ”social praksis”, der beskriver de gentagende handlinger, agenten foreta-ger. Det kan f.eks. beskrives ved, at en person passer sit arbejde dag for dag. Når man passer sit arbejde omfatter det, at man gennemgår nogle rutiner som f.eks. brugen af offentlig transport til og fra arbejde. Det resulterer at agenten både producerer og reproducerer strukturer i samfundet. Denne ”sociale praksis” gentages igen og igen af agenten, og man kan derfor sige at handlingen reproduce-res. Til denne gentagelse af den sociale praksis tillægger Giddens begrebet ”sociale systemer”. De sociale systemer er samlingen af handlende agenter. Når disse sociale systemer genskaber sig selv i

                                           6
samfundet, er det altså gennem agenternes handlinger.

Agenten udfører disse handlinger med det,

2

Andersen, s. 426

3

Andersen, s 427 l. 1-10

4

Andersen, s 427 l. 39-40

5

Andersen, s. 428 l. 11-14

6

Brejnrod, s. 77-78

Side 5

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

5

Giddens kalder en praktisk bevidsthed. Denne bevidsthed skal forstås som, at individet handler kyndigt med et bestemt formål og hensigt, men han hævder samtidig, at agenten ikke altid er be-

                                                     7
vidst om konsekvenserne, ved de handlinger agenten foretager sig.

Et konkret eksempel på dette kan være, at vi i Danmark taler dansk til hinanden, med intentionen at blive forstået. Ved at tale dansk reproducerer vi det danske sprog, og dermed handler vi bevidst uden at vide hvilke konse-kvenser, det medfører. Dette kalder Giddens ”Utilsigtede konsekvenser”. Det sidste begreb, der er vigtigt at forstå for at forstå helheden af strukturationsteorien, er ”struktur”. Strukturer er kendeteg-net ved de handlende agenters fravær, og man kan derfor sige, at strukturer kun er virtuelle. Struktu-rer findes kun i praksis samt i den handlende agenten hukommelse. Struktur skal altså fortolkes som noget, der skabes ud fra de handlinger, agenten foretager sig i selv samme strukturer.

Giddens strukturationsteori munder ud i hans nøglebegreb ”strukturdualitet”, der beskrives af Gid-dens som: ”Struktur er både midlet til og resultatet af den praksis, som konstituerer sociale syste-

mer”^{8}. Slutteligt kan man sige at struktur-aktør forholdet, der tidligere var en konflikt omtalt som

dualisme mellem de to teorier, af Giddens nu ses som en dualitet, hvor strukturerne er både midlet og resultatet af aktørens handlinger.

Flydende modernitet

Den menneskelige interaktion i byrummet

Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman er essentiel at inddrage, når det omhandler bysocio-logi. I Flydende modernitet beskriver han overgangen fra det moderne samfund til det senmoderne som en overgang fra faste til flydende former. Med flydende former mener Bauman et samfund, der

                                              9
konstant er i forandring og har svært ved at finde ståsted. I sit afsnit Tid/Rum beskriver han den

menneskelige interaktion i byrummet samt nogle nye former for byrum, som Bauman mener der hastigt vokser frem i den moderne storby.

I sin beskrivelse af den menneskelige interaktion citerer Bauman Richard Sennett, der beskriver

storbyen som: ”en menneskelig bosættelse, hvor fremmede møder fremmede”.^{10} Det urbane møde
med fremmede adskiller sig fra mødet med familie/venner, fordi man som fremmede ikke har en

række fælles oplevelser fra fortiden. Derved er der intet fundament at støtte sig til, og mødet vil derfor oftest ende med, at fremmede forbliver fremmede over for hinanden. Bauman beskriver mø-

7

Andersen, s 430 l. 16-19

8

Andersen, s. 431 l. 34-35

9

Eskelund, s. 52

10

Bauman, s. 124 l. 17-19

Side 6

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

6 det mellem fremmede som: ”en begivenhed uden fortid og som regel også en begivenhed uden

      11
fremtid. At bevæge sig i byrummet kræver altså en gruppe af færdigheder, som kan betegnes som

”civilitet”. Betegnelsen stammer fra Sennett og betyder i store træk, at mennesker beskytter hinan-den overfor private forhold. Det har derved til formål at beskytte aktørerne, der færdes i byrummet,

mod det fremmede jeg.^{12} Bauman hævder, at denne civilitet kun fungerer ved en gensidighed. Den-

ne gensidighed indebærer, at aktørerne afholder sig fra hinandens handlinger.

Offentlige rum

Bauman betegner de offentlige rum i den moderne storby som ”offentlige - men ikke civile byrum”.

Disse offentlige rum, der kan inddeles i to kategorier, har det tilfælles, at de ikke indbyder til men-

                13
neskelig interaktion. Den ene kategori præsenterer Bauman med et eksempel fra et kvarter i Paris

ved navn La Défense. Det der karakteriserer byrum som dette er dets ugæstfrihed, der ikke indbyder til, at man bliver og opholder sig i det offentlige rum. De store bygninger, består af store glasfaca-der, der gør dem upåvirkelige over for de individer, der færdes imellem dem. Den anden kategori af ikke-civile rum har til formål at tjene eller forvandle aktørerne til forbrugere. Disse rum beskriver

                                                   14
Bauman i forlængelse af George Ritzer, som ”forbrugstempler”. Forbrugstempler er offentlige

rum, som f.eks. indkøbscentre, der befolkes af en samling af individualiteter der kun har et formål nemlig at forbruge. De interaktioner der foregår mellem aktørerne i disse rum, skal helst være korte

             15
og overfladiske.

To offentlige rum, der også indbefatter de ”offentlige, men ikke civile steder” beskriver Bauman som henholdsvis: ”ikke-steder” og ”tomme steder”. Ikke-stederne, hvis fagterm stammer fra Marc

Augé^{16}, har meget tilfælles med den førnævnte beskrivelse af ”La Défense”. Ikke-stederne indby-

der ikke til menneskelig interaktion, men de afviger alligevel fra byrum som ”La Défense”, da de ”tillader” en form for nærvær. ”Gæsterne”, som Bauman benævner de personer, der færdes på ikke-

                                                                17
stederne, er ”gæster”, da de for det meste kun opholder sig på stederne i kort tid. Disse individer

vil formentlig være forskellige i en kulturel forstand, men vil agere ens, da ikke-stederne udviser en

11

Bauman, s. 125 l. 7-8

12

Bauman, s. 125 l. 22-28

13

Bauman, s. 126

14

Bauman, s. 128 l. 11-12

15

Bauman, s. 128 l. 21-25

16

Bauman, s. 133 l. 32-34

17

Bauman, s. 134

Side 7

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

7 form for ens adfærdsmønster, som de færdende ”gæster” handler efter. Bauman beskriver selv ikke-stedet som: ”Et rum der er blottet for symbolske udtryk for identitet, relationer og historie. Eksem-

                                                   18
pler på ikke-steder er lufthavne (…) offentlige transportmidler".

De ”tomme steder”, Bauman be-skriver i forlængelse af ikke-stederne, er usete steder der kan ses som steder, der er blevet tilovers efter en byplanlægning. De steder der har betydning har sat deres stempel som betydningsfulde.

Bauman forklarer også de tomme steders opståen, som en mental del af storbymenneskets tanker.

Han beskriver det i form af, at hver aktør bærer et ”indre bykort”. Hver aktørs ”bykort” har nogle tomme steder plantet i hukommelsen, hvilket samlet set resulterer i, at de forskellige aktørers bykort

overlapper hinanden, og dermed sker der en ”mental” opdeling af byrummet.^{19} Bauman slutter med

at beskrive tomme steder som: ”Steder, man ikke betræder, og hvor man ville føle sig fortabt og

sårbar, overrasket og chokeret og lidt skræmt over at møde mennesker”^{20}

Slutteligt kan man sige at de forskellige former for ”offentlige, men ikke civile steder”, alle har til hensigt at undgå individers nære fælleskab i det offentlige rum. Stederne gør det muligt for aktører-ne at opholde sig i det offentlige rum med afstand til andre, uden at kommunikere eller skabe per-

                             21
sonlige relationer til andre individer.

18

Bauman, s. 134 l. 23-26

19

Bauman, s. 136

20

Bauman, s. 137 l. 5-7

21

Bauman, s. 137

Side 8

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

8

Analyse

Litterær analyse af Katrine Marie Guldagers ”Nørreport”

”Nørreport” er den første af 11 noveller fra novellesamlingen ”København” af Katrine Marie Guld-ager. Novellesamlingen er publiceret i 2004, og skildrer gennem de 11 noveller den menneskelige interaktion og livet i storbyen. Katrine Marie Guldager er født d. 29. december 1966 og opvokset i Hillerød. I teenageårene studerede hun bl.a. på Gentofte Gymnasium og læste senere på Køben-

               22
havns Universitet. Guldagers forfatterskab er præget af hendes opvækst i og omkring byen, og

novellesamlingen København kan derfor antages at afspejle hendes egne oplevelser gennem storby-livet.

Handlingen udspiller sig omkring Nørreport Station, hvilket novellens titel og første linje også indi-kerer. Fortælleren er en objektiv alvidende 3. persons fortæller, der er med til at give læseren en fornemmelse af, at historien bliver visualiseret i et fugleperspektiv. Synsvinklen er forbundet til de forskellige karakterer, og skifter omtrent hver gang, to karakterer træffer hinanden: ”Drengen der

sad på stentrappen (…) kvinden der passerede ham på trappen (…) hun nåede op til kiosken(…)”^{23}

Disse overgange, hvor synsvinklen skifter, er med til at skabe en forvirrende effekt, og man får som læser fornemmelsen af den travlhed og kaos, der er forbundet med storbyen og det knudepunkt som Nørreport Station er.

Den syge og formodentlig hjemløse dreng, er novellens omdrejningspunkt, hvilket også er fremstil-let ved, at alle karaktererne på et tidspunkt i handlingsforløbet har en forbindelse til ham. De andre karakterer har alle det tilfælles, at de ikke bekymrer sig og ikke har interesse i at bekymre sig om drengen. F.eks. da den ældre kvinde møder ham ved et tilfælde: ”Pludselig hørte hun en stemme

(…) – kan du ikke undvære et par kroner (…) Men naturligvis kunne hun ikke det”^{24} Den ældre

kvinde er så optaget, af det hun selv er i færd med, at hun ikke kan koncentrere sig om andre end sig selv. Karaktererne er alle bevidste om den hjælpeløse tilstand drengen er i, men sender kun et forar-get blik, før deres opmærksomhed henledes til deres egne foretagender. Deres møde med den syge dreng bliver et symbol på den individualisering, der fremgår ved mødet med fremmede i det offent-lige byrum.

22

Forfatterweb, http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zguldager00

23

Guldager, s. 9 l. 1-9

24

Guldager, s. 10 l. 12-17

Side 9

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

9

Personerne i novellen er ikke karakteriseret særlig detaljeret, hvilket er med til at give læseren en fornemmelse af den selvoptagethed, der er blandt karaktererne. Karaktererne er nemlig ikke særlig interesseret i hinanden. Den eneste karakter der bliver skildret ved navn er Bitten. Hun bemærker en ældre kvinde ved stationen, der ligesom sig selv bærer et rødt uldtørklæde. Den ældre kvinde bliver portrætteret som en ældre udgave af Bitten. Bitten er beskrevet som en kvinde på kanten til det nar-cissistiske: ”Bitten tog sit røde uldtørklæde på. Hun spejlede sig (…) var ganske godt tilfreds med

                                    25
det, hun så. (…) sendte sig selv et lille smil”.

Hun repræsenterer hermed, sammen med sin venin-de og den ældre kvinde, den egoistiske overklasse. Den hjemløse dreng er en del af underklassen, og kontrasterer gennem sine handlinger de andre karakterer: ”kan du ikke undvære et par kroner?

Det var drengen, der var vågnet af sin døs”.^{26} Han er den eneste karakter, der forsøger at skabe

kontakt til andre i det offentlige rum, hvilket ikke lykkes. I stedet kommer drengen ud for en ulyk-ke, hvor han mister den ene tand. Ulykken kan derfor tolkes som et symbol på, at den menneskelige kontakt ikke må og kan finde sted, uden fatale konsekvenser.

Litterær analyse af Katrine Marie Guldagers ”En skilsmisse historie”

”En skilsmisse historie” er den syvende novelle i novellesamlingen København, og består af flere forskellige handlingsforløb, der krydser hinanden undervejs, som handlingen udspiller sig. I den første del af novellen følger vi to piger i en bus, der er på vej hjem efter at have opholdt sig på ung-domshuset. Da den yngste pige får øje på, hvad hun formoder må være hendes far, forlader de to piger bussen, og kort tid efter kommer hun i tanke om sin mor, og ringer til hende. Pigens forældre er formodentlig midt i en skilsmisse, og er derfor adskilt. De to piger får øje på en mand som den ene pige har snakket med i ungdomshuset. Herefter springer handlingen til en hærget mand, der opholder sig ved Rådhuspladsens toiletter. På vej op ad trappen kommer en fyr med meget høj ha-stighed forbi den hærgede mand, og handlingen skifter igen. Denne skildring fortsætter hele vejen gennem novellen, hvor handlingen hele tiden skifter mellem karaktererne.

Novellens handlingsforløb er kronologisk opbygget på trods af den hele tiden skiftende synsvinkel.

Idet novellen skifter synsvinkel mellem de centrale personer, får læseren en fornemmelse af storby-ens diversitet og kaos, samt forskellige perspektiver på hvordan mennesker agerer, og interagerer med hinanden i storbyen: ” (…) mens han arbejdede sig op ad stentrappen, blev han overhalet af en

25

Guldager, s. 14 l. 16-19

26

Guldager, s. 10 l. 15-16

Side 10

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

10

ung fyr (…) han skulle mødes med en ven ved storespringvandet.”^{27} Den skiftende synsvinkel ska-

ber derved også en forvirrende effekt, da man som læser ikke når at få en uddybende beskrivelse af karaktererne, før der skiftes handlingsforløb. Den kompositoriske opbygning skaber en tilstræbende effekt i forsøget på at samle de forskellige karakterer. Dette sker aldrig, hvilket resulterer i en stem-ning af splittelse og distancering personerne i mellem.

Et gennemgående tema i novellen er distancering. Karaktererne i novellen stræber alle ubevidst efter at komme i kontakt med hinanden. Hver gang de er tæt på, er der noget der stopper dem. Et eksempel herpå er den yngste piges higen efter at få kontakt til sine forældre: ”I stedet åndede hun

på ruden, og tegnede et ansigt (…) hun ikke havde ventet at se, sin far.”^{28} Busruden bliver derved et

symbol på den mentale afstand, der er i mellem pigen og faderen. Denne mentale afstand er gensi-digt beskrevet fra faderens synspunkt ved brug af ”glas-metaforen”: ”faderen (…) var for længst

gået hjem i sin nye lejlighed (…) og kiggede tomt ud af vinduet. Han tænkte på sin datter”.^{29} Karak-

tererne tilkendegiver altså et ønske om at mødes, men realiserer det aldrig.

Den unge piges møde med fyren fra ungdomshuset er et andet eksempel, der centrerer sig mere om den distancering, der omhandler den menneskelige interaktion i byrummet: ”fik de øje på en fyr

(…) Den yngste pige havde snakket med ham hele dagen, men nu ville hun pludselig ikke hilse”.^{30}

Mødet mellem de to karakterer kan ses som et symbol på de korte urbane bekendtskaber der er en del af byrummet samt en form for frygt for at blotte sit private jeg til skue for andre.

Ungdomshuset, hvor de to piger tidligere har opholdt sig, kommer derved til at fremstå kontrast-fyldt over for det offentlige byrum. Ungdomshuset var et samlingssted, for unge kulturelle og poli-

                                     31
tiske demonstranter der udvekslede holdninger

. Stedet bliver derved et symbol på et usårbart sam-lingssted eller fællesskab, hvor karaktererne kan interagere med hinanden, modsat ude i det offent-lige byrum, hvor de har problemer med at skabe kontakt til individerne omkring dem. Derfor føler den unge fyr sig også fremmedgjort ude i det offentlige rum, selvom han hele sit liv har boet i Kø-benhavn: ”som han sad ved storkespringvandet (…) han kunne lige så godt have sat sig på kanten

27

Guldager, s. 75 l. 19-23

28

Guldager, s. 73 l. 10-14

29

Guldager, s. 77 l. 4-8

30

Guldager, s. 74 l. 14-18

31

Faktalink, http://www.faktalink.dk/titelliste/ungd

Side 11

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

11

af månen”.^{32} Det manglende offentlige fælleskab får fyren til at føle sig så fremmedgjort, i den by

han har tilbragt hele sit liv, at han ligeså godt kunne sidde på månen.

Et symbol der figurerer gennem hele novellen, er den gule maling. Den optræder på tværs af karak-terernes handlingsforløb og stammer tilbage fra ungdomshuset: ”I ungdomshuset var man færdige

med at male (…) de fleste (…) tog lidt af den gule farve med sig”.^{33} Malingen der stammer fra ung-

domshuset, som tidligere er beskrevet som et symbol for fælleskab, bliver derved et symbol på et forsøg på at binde fællesskabet sammen udenfor for de trygge rammer: ”De havde (…) skrabe den

gule maling af (…) de var næsten rene”.^{34} Den gule maling, der skulle samle fælleskabet, har altså

svært ved at vedvare ude i offentligheden og det at de to piger skraber malingen af hinanden, bliver derved et symbol på et fælleskab i forfald. Den unge mand fra ungdomshuset bærer også rundt på den gule maling: ”da den unge mand fra ungdomshuset ankom til storkespringvandet (…) blev fyldt op af denne farve. Hvis man ville, kunne man se (…) mennesker, der hastede fra én forretning (…) i

                                     35
korte sekunder var helt gule. Så var det slut ”.

Fællesskabet bliver her spredt ud i offentligheden og rammer de færdende personer, men har svært ved at rodfæste sig i mere end et par sekunder, før det forsvinder igen.

Titlen ”En skilsmisse historie” kan begribes på flere måder. Den unge piges forældre er antagelig i gang med en skilsmisse, da de ikke længere bor sammen. Skilsmissen kan fortolkes som den adskil-lelse, der er mellem alle karaktererne i novellen. Man får som læser en fornemmelse af et gennem-gående brud, hvor personerne hver især, har været i gennem en skilsmisse, og derfor ikke har inte-resse i at interagere med hinanden.

Novellen slutter med, at den formodentlig handicappede mand endelig får kæmpet sig op til toppen af trappen. Da manden når det næstsidste trappetrin, lukker en pige øjnene, ”Da han stod og svaje-de (…) lukkede pigen øjnene, som genskabte hun dermed det mørke rum, den hærgede mand, var

                    36
ved at trække sig ud af”,

hvilket kan tolkes som, at manden og denne pige er lige ved at få øjen-kontakt. Pigen tillader ikke øjenkontakten og lukker derfor øjnene, hvilket skaber et mørkt rum, der

32

Guldager, s. 78 l. 16-18

33

Guldager, s. 74 l. 7-10

34

Guldager, s. 78 l. 19-21

35

Guldager, s. 78 l. 6-10

36

Guldager, s. 79 l. 4-7

Side 12

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

12 bliver et symbol på, den menneskelige interaktion der ikke kan og må forekomme. Til trods for den hårde modstand lykkes det alligevel den hærgede mand at komme op på sidste trin: ”Lidt lys ramte

ham på trappen. Han trak sig helt op (…) og kiggede ud på pladsen”.^{37} Dette indikerer at manden

får et overblik over byen. Et overblik ingen af de andre karakterer har haft, da de har været opslugt af deres egne handlinger. Lyset får ham til at se klart, og man får fornemmelsen af at det overblik, det giver ham, medfører en lyst til at interagerer med offentligheden.

Litterær analyse af Dan Turélls ”Gennem byen en sidste gang”

Gennem byen en sidste gang er skrevet af Dan Turéll og publiceret i digtsamlingen Storby-blues fra

1977. Digtet er en skildring af det lyriske jegs sidste gåtur gennem København. Jeget starter sin spadseretur på Vesterbro, hvorefter han bevæger sig gennem Istedgade, videre til Hovedbanegården og Rådhuspladsen, for til sidst at slutte sin tur ned ad Strøget.

Digtet er et prosadigt, hvilket kompositionen også indikerer. Digtet består af noget der må betegnes som en lang strofe og indeholder ingen rim. Det lyriske jeg må antages at være Dan Turéll selv, da jeget beskriver et meget tæt og stærkt forhold til København: ” jeg vil gå på mine fødder igennem

min by.”^{38}
Igennem København. Som jeg har gjort så mange gange før”.^{39} Turéll omtaler København som sin

by, og som et sted han er vant til at færdes. Handlingen foregår kronologisk, da han i digtets start er placeret på Vesterbro, hvorefter han bevæger sig igennem byen for at afslutte sin tur ved at gå ned i gennem strøget.

Turéll starter sin sidste gåtur på Vesterbro hvilket beskriver den kærlighed, han har til Vesterbro: ”

og jeg vil vælge min rute med omhu (…) Vesterbrogade”.^{40} Det er ikke tilfældigt, at han vælger at

starte på Vesterbro. Kærlighedsforholdet til Vesterbro kommer i sær til udtryk i hans beskrivelse af bydelen. Han beskriver kvarteret som et sted, hvor folk lever: ” og jeg vil sé børnene lege i de små

                                                                             41
firkantede stenede forblæste baggårde. og jeg vil sé mødrene (…) med deres svulmende barme”.

37

Guldager, s 7-9

38

Turéll, s. 126 l. 3

39

Turéll, s.126 l. 4-5

40

Turéll, s.127 l. 7-8

41

Turéll, s.126 l. 22-24

Side 13

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

13

Turéll nærmest afbilder det liv, der er i et ældre arbejderkvarter som Vesterbro. Man får derved en fornemmelse af den interaktion mellem mennesker, der er en del af Vesterbro.

Hele dette billede ændrer sig, da han når til hovedbanegården. Hovedbanegården bliver skildret som et kaos af mennesker, der hele tiden er i bevægelse: ” fortravlede og forjagede folk vil vente på de-

              42
res forbindelser”. Hans forhold til byen ændres også i takt med, at det flytter sig igennem byen.

Fra at beskrive Vesterbro som et kærlighedsforhold beskriver han Hovedbanegården som et trist sted: ”og den vil som altid ligne en gammel tårestribet film. og den vil skære i hjertet som den altid

gør”.^{43} Turéll vælger sin rute med omhu, men bevæger sig igennem Hovedbanegården, hvilket be-

skriver hans kærlighed til København på både godt og ondt. Han beskriver samtidig den effekt, ba-negården har på ham i forhold til interaktionen med mennesker. Fra at være fascineret af de små legende børn på Vesterbro, hvor man som læser får en fornemmelse af den nære kontakt de færden-de på Vesterbro har til hinanden, ændres dette syn i det øjeblik, han når banegården: ”og jeg vil

                                                                  44
stille mig i et hjørne (…) og ikke ville kunne gribe ind og heller ikke have lyst til”. Hovedbanegår-

den gør ham magteløs overfor den menneskelige interaktion i byen, og ændrer hans lyst til at skabe kontakt til andre mennesker.

I sidste strofe og enden på Turélls gåtur vil han bevæge sig ned i gennem strøget. Strofen fortæller om Turélls relationer til de mennesker, der færdes i byrummet: ”og de vil alle være genfærd”, ”vi

går der i tavs samtale”.^{45} Han erkender, at den relation han har til omkringgående individer er an-

sigtsløse. De er genfærd, han ikke har noget forhold til. Ligeså interagerer de ikke med hinanden, idet de ikke fører nogen form for samtale.

Turéll skildrer sit syn på det København, han er opvokset i. En by der er præget af segregering, ka-os, og manglende interaktion mellem mennesker.

42

Turéll, s. 127 l. 35

43

Turéll, s.127 l. 30

44

Turéll, s. 127 l. 38

45

Turéll, s.128 l. 31 og 36

Side 14

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

14

Perspektivering

De tre værker belyser hver især den menneskelige interaktion i byen. Katrine Marie Guldagers no-veller ”Nørreport” og ”En skilsmisse historie” kan perspektiveres til hinanden, da de skildrer det offentlige byrum som et ukontrollerbart kaos af individualiserede individer, der alle har det tilfæl-les, at de ikke udviser nogen interesse i at interagerer med andre i det offentlige rum. Novellerne afviger samtidig fra novellegenren ved deres alsidige handlingsforløb. Modsat traditionelle novel-ler, der har et enstrenget handlingsforløb, er Guldagers noveller bestående af forskellige handlinger, der ikke er forbundet som et enstrenget forløb.

Dan Turélls digt ”Gennem byen en sidste gang” skildrer ligesom ”Nørreport” den travlhed, der er forbundet med knudepunkter, som togstationer er. Derudover beskriver begge værker den manglen-de lyst til at interagere i et byrum præget af travlhed og individualisering.

Alle tre værker har det tilfælles, at handlingen foregår i indre by i København, hvilket afspejler den samtid, handlingerne udspiller sig i – nemlig i senmoderniteten, hvor samfundet er præget af en øget urbanisering og en stærk individualisering blandt de færdende individer i byrummet.

Side 15

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

15

Århus Ø

Århus Ø er betegnelsen for en ny bydel i Århus placeret i den østlige del af Århus Havn. Tidligere blev stedet betegnet som ”De bynære havnearealer”, men har senere foretaget navneskift til det nu

omtalte Århus Ø.^{46} Visionen med det nye byrum er at skabe et levende og attraktivt sted, der skal

tiltrække en bred vifte af mennesker, og være en fusion af kultur, erhverv, boliger etc. Århus Ø er beskrevet af ophavsmændene som:” et levende centrum – for alle. Et rum, hvor der både er plads

til at mærke byens puls og nyde de rekreative områder”.^{47}

Spørgsmålet er bare om Århus Ø kan fungere efter hensigten - Nemlig som et byrum, der tiltrækker mennesker, og lægger op til menneskelig interaktion.

En af de store problemstillinger ved Århus Ø, som et velfungerende byrum, er den by-arkitektoniske del. Arkitekturredaktør Karsten Ifversen kommenterer, i sin artikel i Politiken, på bebyggelsesplanen og omtaler det som problematisk. Han betoner, at der kun er lagt vægt på store lige gader med stor fokus på plads til at skabe store byggerier, og som Ifversen selv beskriver det, er

                                                                          48
byggegrundene: ” så store, at husene nu tilsyneladende skammer sig over deres størrelser”. Pro-

blemet med byrum, der kun er præget af store bygninger, er ifølge Bauman, at det kan virke meget ugæstfrit, for de mennesker der skal opholde sig i det givende byrum. Bauman mener, at et overflod af store bygninger, gør byrummet upåvirkeligt for de individer, der færdes heriblandt. Århus Ø står derfor med en udfordring, i og med de ifølge Ifversen ikke har tænkt på, at lave flere hyggelige by-rum, til trods for de mange monstrøse bygninger. Arkitekten Kim Risager udtaler også i en anden artikel fra Politiken, at det er vigtigt at huske på det liv, der opstår imellem mindre bebyggelser,

hvor der dannes læ, bænke og væresteder.^{49} I forlængelse af denne problematik er det centralt at

                                                             50
inddrage den amerikanske journalist og byplanlægningskritiker Jane Jacobs.

I sit værk ”The death and life of great American cities” fra 1961 kritiserer hun samtidens fremherskende byplanlægnin-ger. Den moderne byplanlægning består nemlig i højere grad om at skabe ”vertikale byrum” frem

             51
for ”horisontale” . Ved at skabe vertikale byrum frigives der plads, hvilket resulterer i store åbne

46

Aarhus Kommune, http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2013/Januar/Ny-

havnebydel-hedder-nu-Aarhus-Oe.aspx
47

De bynære havnearealer, http://www.debynaerehavnearealer.dk/da/Overblik/Visionen.aspx

48

Ifversen, http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE2604365/arkitekturredaktoeren-aarhus-oe-er-

oerestad-om-igen/
49

Beck-Danielsen, http://politiken.dk/kultur/ECE2604359/aarhus-tager-bugten-tilbage---men-ikke-

uden-problemer/
50

Eskelund, s. 59

51

Vertikale byrum er bestående af høje bygninger som f.eks. skyskrabere.

Side 16

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

16

byrum.^{52} Det er lige præcis denne problematik, arkitekturredaktøren Karsten Ifversen stiller

spørgsmålstegn ved. Samtidig fortæller Ifversen, at Århus Ø lever op til sit navn på baggrund af den kanal-opdeling, der er sket mellem de store bygninger, hvilket forstærker fornemmelsen af bygnin-

                       53
gernes singulære funktioner. Denne bymæssige opdeling kritiserer Jacobs ligeså. Hun hævder at:

                                                                 54
”opdelingen af byen i særlige funktionszoner (…) ødelægger byens offentlige liv”

I Katrine Marie Guldagers noveller ”En skilsmisse historie” og ”Nørreport” skildrer hun den men-neskelige interaktion, i byrum der er præget af travlhed, store bygninger og trafik. Alt dette har en effekt på karaktererne, hvilket resulterer i, at de ikke kan og har lyst til at interagere med hinanden.

I Nørreport møder vi nogle mennesker, der ikke har nogen intention om at opholde sig i byrummet, men derimod er fokuseret på at komme væk fra stedet. Et eksempel herpå er den yngre kvinde Bit-ten, der skal mødes med sin veninde på café. Bitten udviser ingen interesse i at interagere med an-dre i byrummet omkring Nørreport, men skynder sig derimod væk, for at komme hen til et sted hvor hun har lyst til at interagere med andre – nemlig på café. Det er steder som f.eks. Nørreport, Bau-man omtaler som Ikke-steder. Ikke-stederne lægger nemlig ikke op til menneskelig interaktion, da det er steder man opholder sig i kort tid. Derudover omtaler Bauman stederne som værende blottet for identitet, relationer og historie. I forlængelse heraf kan der synes en sammenhæng mellem ikke-stederne som f.eks. Nørreport og Århus Ø. Hvis man skal have Århus Ø til at fungere som et by-rum, hvor mennesker skal interagere med hinanden, bliver man nødt til at fokusere på livet mellem de enorme bygninger. Ellers vil udfaldet være, at de individer der færdes i byrummet, vil søge væk derfra, ligesom karaktererne gør i Guldagers novelle. I en artikel, bragt i Information i 2006, om hvorvidt Ørestaden kunne blive et byrum med menneskelig interaktion, udtaler arkitekten Richard Swett, at der i Ørestaden mangler de ting, der gør et byrum interaktions-venligt. Nemlig helt banale ting som læ, bænke, steder der indbyder til at slå sig ned og en blanding af kulturelle og sociale ak-

       55
tiviteter.

Guldagers novelle ”En skilsmisse historie” sætter hele kontroversen, om hvor vidt Århus Ø kommer til at byde op til samvær mellem mennesker, i et andet perspektiv. Novellen tematiserer nemlig den menneskelige interaktion i det offentlige byrum som værende i forfald. De to piger og den unge fyr

52

Eskelund, s. 60

53

Ifversen

54

Eskelund, s. 60

55

Schmidt, http://www.information.dk/124258

Side 17

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

17 fra Ungdomshuset kan og vil ikke interagere med hinanden. De lever efter en form for dydsmønster, der indebærer, at man ikke skaber kontakt til fremmede i det offentlige rum. Den unge pige har snakket med den unge fyr fra Ungdomshuset hele dagen, og da hun pludselig møder ham i det of-fentlige byrum, vil hun ikke hilse. Ifølge Bauman er denne distancering mellem aktørerne i det of-fentlige rum,udfaldet af en række færdigheder, ved navn ”civilitet”, individerne lever efter. Færdig-hederne er bestående af en gensidig forståelse for, at hver enkelt aktør ikke blander sig i andres pri-vate forhold. Den unge pige skaber altså ikke kontakt til fyren, da hun handler ud fra civilitetens færdigheder om en gensidig forståelse for ikke at blive forstyrret i sine private forhold. Denne gen-sidighed gengældes heldigvis af den unge fyr, der fortsætter videre uden overhovedet at skabe den mindste form for kontakt med pigen. Dette eksempel, der beskriver den øgede individualisering i det senmoderne samfund, er central i diskussionen om, hvorvidt Århus Ø efter hensigten kommer til at fungere som et byrum, hvor mennesker interagerer med hinanden. Eksemplet fra Guldagers no-velle, samt Baumans teori, tegner nemlig et klart billede af, at individerne i vores samtid forholder sig private ude i offentligheden.

Guldager og Turéll skildrer også fremmedgørelsen i sine værker. Det beskrives f.eks. i ”En skils-misse historie”, hvordan den unge fyr føler sig ligeså hjemme på månen, som han gør i den by han er opvokset i. Den manglende interaktion mellem ham og de færdende mennesker i det offentlige rum resulterer i, at den unge fyr føler sig fremmed i ellers velkendte omgivelser. Det samme gør sig gældende for Turéll, da han opholder sig på Hovedbanegården. Her beskriver han, hvordan bane-gården gør ham fjern og påvirker ham, så han hverken kan eller har lyst til at interagere med andre.

Ifølge Bauman er det resultatet af de ”offentlige, men ikke civile rum”, hvor de individer der ophol-der sig, pansrer sig selv mod mangfoldigheden og dermed undgår konfrontationen med de fremme-de og ukendte. Århus Ø’s intentioner om at skabe et byrum med menneskelig interaktion kan være svær at opnå, hvis man angriber det fra Baumans vinkel. Byrummets interaktionsproblem er altså mere kompliceret end som så. Anskues den menneskelige interaktion fra Baumans synspunkt, er det ikke kun Århus Ø, men alle andre byrum, der er i forfald hvad angår menneskeligt samvær.

Dan Turéll skildrer i sit digt ”Gennem byen en sidste gang”, hvordan han i en gåtur ned i gennem strøget, er omringet af det han omtaler som genfærd. Alle de individer, han færdes i blandt på strø-get, er så fokuseret på deres egne handlinger, at de får Turéll til at forbinde dem med spøgelser.

Denne iagttagelse, Turéll gør sig, henleder til en udtalelse fra den viceadministrerende direktør i Ørestadsselskabet Anne-Grethe Frost. I artiklen vedrørende Ørestadens problemer i forhold til

Side 18

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

18 menneskelig interaktion udtaler hun, at butikker, gallerier og caféer er måden, hvorpå man skaber

                        56
den menneskelige interaktion. Ifølge Bauman og hans ”forbrugstempel”-metafor, indbyder kvarte-

rer bestående af butikker ikke til menneskelig interaktion. Byrummet bliver derimod til det Bauman kalder for et forbrugstempel, hvor aktørernes eneste formål er at forbruge. Når aktørerne kun har til formål at forbruge, resulterer det i et mentalt fravær, og mødet med fremmede ender med enten at være korte og overfladiske eller ikke eksisterende. Strøget Turéll beskriver som et byrum, hvor de færdende ikke er til stede, kan altså forbindes med Baumans ”forbrugstempler”. Bauman mener altså ikke, at butikker og caféer er med til at øge den menneskelige interaktion i byrummet, og År-hus Ø står derfor overfor endnu en problemstilling i diskussionen om, hvor vidt det kan blive et funktionelt byrum efter hensigten.

Selvom Århus Ø er blevet kritiseret meget, i forhold til at byplanlægningen ikke indbyder til men-neskelig interaktion, kan der alligevel argumenteres for at Århus Ø, stik mod kritikernes forvent-ninger, kommer til at fungere efter hensigten. I hvert fald hvis det står til arkitekturlektor Morten Daugaard. I en artikel omhandlende det nye bibliotek Dokk1 udtaler han, hvilken tiltrækningskræft biblioteket har fået: ” I stedet for at ligge som en spærre mellem by og havn trækker Dokk1 ifølge

Morten Daugaard byboerne ud mod havnen.”.^{57} Dokk1 kan forhåbentlig være en af de faktorer, der

kan gøre Århus Ø til et velfungerende byrum. Biblioteket rummer nemlig også en stor diversitet.

Ifølge den amerikanske sociolog Richard Sennett er et velfungerende byrum karakteriseret ved et

                           58
sted med plads til mangfoldighed.

Hvis Dokk1, som Morten Daugaard antager, kan tiltrække mennesker ud mod havnen kan man håbe på, at de derved vil tage de andre byrum i Århus Ø til sig.

Det nødvendiggør til gengæld, at man finder en måde at forbinde byrummene på. Sennett argumen-terer nemlig for at adskilte zoner, bestående af f.eks. beboelse, trafik og erhverv, resulterer i at det menneskelige samvær ikke finder sted. For at gøre byrummet til et sted folk har lyst til at opholde

                                                                          59
sig, skal byrummet være så alsidigt som overhovedet muligt, så det skaber en stor diversitet.

Hvis Dokk1 formår at tiltrække en varieret gruppe mennesker ud mod Århus Ø, er det vigtigt, at stedet skaber nogle gode funktionelle byrum. Opskriften på et succesrigt offentligt rum, der indby-der til et mangfoldigt samvær, beskriver Jane Jacobs ud fra fire kriterier. For det første skal der, ligesom Sennett hævder, være fokus på diversitet, hvilket indebærer at byrummet ikke bliver delt op

56

Schmidt, http://www.information.dk/124258

57

Juhl, http://www.information.dk/546244

58

Eskelund, s. 58

59

Eskelund, s. 58

Side 19

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

19 i zoner. Dernæst er det vigtigt at skabe korte gadeforløb, der gør byrummet uforudsigeligt og spæn-dende. Det tredje kriterium er ikke så relevant for Århus Ø, da Jacobs mener, at byrummet skal be-stå af en blanding af gamle og nye bygninger. Det fjerde kriterie kan ses som udfaldet af de før-nævnte kriterier. Resultatet af kriterierne består nemlig af en horisontal tæthed, der er præget af lave bygninger og korte gadeforløb, frem for en vertikal, der er bestående af høje bygninger. Alt dette er

                                         60
ifølge Jacobs opskriften på det gode sociale byrum.

Hvis Århus Ø, skal leve op til det Jacobs be-skriver som kriterierne for det gode byrum, skal der gøres noget ved de store offentlige rum, der opstår mellem de store bygninger. Det kan opfyldes ved at etablere nogle mindre bygninger og kul-turelle tiltag, der kan samle og fortætte de færdende mennesker. Århus Ø bliver altså nødt til at tæn-ke ud i alternativer, hvis de vil skabe det idéelle byrum med færdende og interagerende mennesker.

Hvis Århus Ø ikke lykkes som et funktionelt og mangfoldigt byrum, der indbyder til menneskelig interaktion, vil stedet ende med at dø. Ifølge strukturationsteorien, udarbejdet af Giddens, er byrum afhængige af den menneskelige interaktion og skal forstås ud fra de handlinger individerne foreta-ger sig i byrummet. Hvis Århus Ø altså lykkes som et succesfuldt byrum, vil det betyde, at forskel-lige mennesker vil agere i byrummet og derved holde byrummet i live. Hvis det ikke lykkes for Århus Ø, vil der ifølge Giddens ikke være nogen handlende aktører til at holde strukturerne i gang.

Strukturerne ved Århus Ø er alle de ting, der er skabt gennem de færdende individers handlinger. Et eksempel herpå kunne være et af de havnebassiner, der forventes at trække en masse mennesker til om sommeren. Omkring dette havnebassin vil der f.eks. være caféer, livreddere og færdende men-nesker. Alle disse ”strukturer” er kun en virkelighed på grund af de mennesker, der handler i by-rummet. Hvert enkelt individ, der handler på Århus Ø, er altså med til at producere og reproducere de strukturer, der gør Århus Ø til et succesfuldt byrum med menneskelig interaktion. Dette er også beskrevet som den sociale praksis. Samlingen af alle de enkelte handlende individer på Århus Ø vil udgøre det, Giddens kalder sociale systemer. Disse sociale systemer er dem, der holder strukturerne og dermed også Århus Ø i live. De tidligere sociologiske teorier, som strukturteorierne og hand-lingsteorierne, der henholdsvis mente at det enten var strukturerne eller aktørers handlinger, der var resultatet af for eksempelvis et byrum, tager altså fejl. Giddens hævder derimod, at det er et sam-menspil mellem aktørerne og strukturerne, der gør et offentligt byrum som Århus Ø til en realitet.

Uden menneskelig interaktion vil Århus Ø ende ud med at være et dødt sted uden nogen mennesker til at opretholde strukturerne.

60

Eskelund, s. 61

Side 20

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

20

Konklusion

Den senmoderne by er under konstant forandring som resultat af den øgede urbanisering og indivi-dualisering. Zygmunt Baumans teorier beskriver en tendens i den senmoderne by, hvor der skabes mange ”offentlige, men ikke civile steder”. Steder, der enten er blottet for symboler som identitet og personlighed, steder der kun tjener det formål, at få de færdende til at forbruge, og steder der bliver til overs inden for byplanlægningen. Alle de ”offentlige, men ikke civile steder” har det til-fælles, at de på hver deres måde resulterer i, at byrummet ikke indbyder til menneskelig interaktion.

Individets socialisering er præget af graden af den civilitet, den senmoderne by tilbyder eller skaber.

Derfor har arkitekter og byplanlæggere en fornyet rolle, hvor de ikke kan stå alene med deres fag-specifikke betragtninger. De har brug for at sociologer, antropologer og sågar forfattere, der med deres kunstneriske vinkel og fortællinger, også bidrager til diskussionen om, hvordan der skabes byer, der ikke ender som ikke-steder.

Anthony Giddens strukturationsteori forklarer, hvordan strukturer og handlende agenter ikke kan ses som to individuelle faktorer. Derimod hævder han, at strukturer og aktører fungerer som et sammenspil. Byrummet kan altså kun være en realitet, hvis der færdes handlende agenter, der er med til at opretholde strukturerne.

Hvis Århus Ø efter hensigten skal kunne fungere som et byrum bestående af færdende mennesker, der interagerer med hinanden, skal stedet indbyde til et menneskeligt samvær. Århus Ø’s byplan-lægning skal revideres, hvis man skal tage Jane Jacobs fire kriterier alvorligt for at skabe den men-neskelige tæthed, der er nødvendig for, at essensen af Giddens strukturationsteori netop ikke skaber strukturer, hvor agenter og strukturer bliver to individuelle faktorer. Hvis Århus Ø skal fungere, skal hedengangne Dan Turéll ikke kunne bevæge sig i den samme bevægelse fra Vesterbro, via Københavns Hovedbanegård til Strøgets forbrugstempel, hvor den unge fyr fra Storkespringvandet ikke føler, at han lige så godt kunne sidde på månen. Hvis Århus Ø ikke skal havne som Guldagers beskrivelse af ikke-stedet Nørreport, er det nødvendigt med en folkelighed, der ikke er pansret mod mangfoldighed og tages alvorligt, af de folk der indtager Århus Ø. Spørgsmålet er bare om det segment i befolkningen, der indtager Århus Ø, har den folkelighed. Det må tiden vise, når bygge-kranerne har forladt stedet.

Side 21

[navn fjernet] SRP – Egå Gymnasium 22/12/2015

21

Litteraturliste:

Aarhus Kommune: Ny havnebydel hedder nu "Aarhus Ø". Udgivet af Borgmesterens Afdeling.

Sidst opdateret: 31.1.2013. Internetadresse:

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2013/Januar/Ny-havnebydel-hedder-nu-Aarhus-

Oe.aspx - Besøgt d. (Internet)

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udg. Hans Reitzels Forlag, 2007. (Bog)

Bauman, Zygmunt: Flydende Modernitet. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2006. (Bog)

Beck-Danielsen, Anne: Aarhus tager bugten tilbage - men ikke uden problemer. I: Politiken,

26.3.2015, s. 1. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/ECE2604359/aarhus-tager-bugten-
tilbage---men-ikke-uden-problemer/ Besøgt d. (Artikel)

Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

De Bynære Havnearealer: Visionen. Udgivet af Center for Byudvikling og Mobilitet. Sidst opdate-

ret: Internetadresse: http://www.debynaerehavnearealer.dk/da/Overblik/Visionen.aspx -

Besøgt d. (Internet)

Eskelund, Klaus og Kristian Gustavussen: Blik på byen. 1. udg. Forlaget Columbus, 2015. (Bog) Faktalink: Ungdomshuset Jagtvej 69. Udgivet af Karina Søby Madsen. Sidst opdateret: 2009. Inter-

netadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/ungd - Besøgt d. (Internet)

Forfatterweb: Katrine Marie Guldager. Udgivet af Ida Blinkenberg Lidell. Sidst opdateret: 2015.

Internetadresse: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zguldager00 - Besøgt d. (Internet)

Guldager, Katrine Marie: København. 2. udg. Gyldendal, 2004. (Bog)

Ifversen, Karsten R.S.: Arkitekturredaktøren: Aarhus Ø er Ørestad om igen. I: Politiken, 26.3.2015,

s. 1. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE2604365/arkitekturredaktoeren-
aarhus-oe-er-oerestad-om-igen/ Besøgt d. (Artikel)

Juhl, Christine Fangel: Et generøst bibliotek. I: Information, 25.9.2015, s. 1. Internetadresse:

http://www.information.dk/546244 Besøgt d. 18.12.19 (Artikel)

Schmidt, Malin: Livet er der ikke rigtig tænkt på. I: Information, 20.5.2006, s. 1. Internetadresse:

http://www.information.dk/124258 Besøgt d. (Artikel)

Turéll, Dan: Storby-blues. 1. udg. Borgen, 1977. (Bog)